Altid noget i hænderne

Transcription

Altid noget i hænderne
.
.
.
16  Navne
NORDJYSKE Stiftstidende  Torsdag 16. maj 2013
Til undersøgelse af gigtbehandling
FORSKNING: Forskningskoordinator Michael Kruse Olesen, Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vend-
syssel, har af Gigtforeningen modtaget 50.000 kr. til at undersøge, om melanocortinsystemet kan
anvendes ved fremtidig behandling af leddegigt og andre gigtsygdomme. I dag er patienter med
leddegigt tvunget til livslang medicinering med medicin, der hæmmer immunsystemet.
Altid noget i hænderne
Af Lea Holtze
[email protected]
BISPEKÅBER: Da Vibeke Lind-
hardt som ung ernærede sig
som kustode på Glyptoteket,
udnyttede hun tiden til at
folde japanske fugle. Og når
hun i dag tager toget fra
hjemmet i Rungsted til Købehavn, har hun lært sig at
læse stående. Vibeke Lindhardt har altid noget i gang.
Forrige år supplerede hun
tilværelsen som anerkendt
kunsthåndværker med titlen
som cand.pæd., og nu kan
hun også kalde sig forfatter.
Forleden udkom den 52-årige kunsthåndværkers bog
”Se min kåbe”, udgivet af Bibelselskabet - den første bog
om bispekåbernes prægtige
historie.
Vibeke Lindhardt har især
gjort sig bemærket med kirkelige udsmykninger, og
hendes første store arbejde
på det felt kom i 1987 med
alterfortæpper og messehagler til Haderslev Domkirke efter dronning Margrethes skitser.
Som bare 28-årig var hun
med til at væve en bispekåbe
til Roskilde Domkirke. I årenes løb har hun desuden vævet kirketekstiler til mange
af landets andre kirker. Og
hun har foruden udstillinger
i blandt andet Rundetårn og
på Charlottenborgs og
Kunstnernes Efterårsudstilling herhjemme udstillet i
både Tyskland, Schweiz,
Sverige og Frankrig.
Vibeke Lindhardt har gennem årene modtaget megen
hæder for sine arbejder.
Vibeke Lindhardts kunstneriske iværksætterånd er
formentlig hentet fra barndomshjemmet i Silkeborg.
Mormoderen lærte Vibeke
Lindhardt at strikke allerede
som seks-årig. Moderen, der
ellers var urmager, uddannede sig senere til væver, og
faderen gik fra selvstændig
Allerede som 28-årig var Vibeke Lindhardt med til at væve en bispekåbe til Roskilde Domkirke. Nu udgiver hun den første den første bog om de prægtige kirketekstiler.
til underviser i kalligrafi.
Efter studentereksamen i
1979 besluttede Vibeke
Lindhardt at gøre de mange
håndarbejdsprojekter til sin
levevej og begyndte på Skals
Håndarbejdsskoles Seminarium. Efterfølgende kom
hun fra 1983 i lære hos den
dansksvenske tekstilkunstner Ann-Mari Kornerup. Og
efter tre år her mente den
prominente lærermester ikke, at den unge Vibeke havde mere at lære.
Vibeke Lindhardt, der beskrives som et særdeles ambitiøst og vedholdende menneske, har i alle årene parallelt med kirketekstilerne også vævet og broderet billeder i avispapir og har desuden modtaget Statens
Kunstfonds arbejdslegat for
at forske i papirets muligheder.
I 2007 byttede Vibeke
Lindhardt vævestolen ud
med en studieplads ved
Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole. Specialet
kom til at omhandle tilblivelsen af en bispekåbe med
fokus på samspillet mellem
magt og dragt. Det blev
springbrættet til Vibeke
Lindhardt foredragsvirksomhed og ikke mindst den
nye bogudgivelse.
Vibeke Lindhardt bor
sammen med sin mand, Ivar
Sperling, med hvem hun har
tre børn. Når hun ikke arbejder, går der timer med at læse, og Vibeke Lindhardt er
gerne i gang med tre bøger
samtidig. Ofte samtidslitteratur, store litterære klassikere og netop nu Hertha
Müllers ”Alt hvad jeg har,
bærer jeg hos mig”.
dahl Jensen, Aalborg (Administrationscentret, Aalborg), Line Kjærulff Jensen,
Sundby, Erslev (Rådhuset
Thisted), Lise Nørgaard Johansen, Aalborg (Lse Frederikshavn), Stinne Jørgensen, Aalborg (Administrationscentret, Aalborg), Sandie Lilholt Kristensen, Thisted (rådhuset Thisted), Susie Malene Krogh, Aalborg
(Retten i Aalborg), Karina
Laursen, Nørbæk, Fårup
(Tinglysningsretten Hobro),
Kristine Brøndum Poulsen,
Hjortdal, Fjerritslev (Thisted Gymnasium og HF),
Tanja Bentsen Simonsen,
Aalborg (Administrationscentret, Aalborg), Luxshini
Sinnaiah, Nørresundby (Administrationscentret, Aalborg), Claus Tilsted, Klarup
(Administrationscentret,
Aalborg), Sarah Gilleladen
Vejby, Tornby, Hirtshals
(Retten i Hjørring), og Anne
Sofie Langhoff Wenzel (Teknisk Forvaltning, Hurup,
Thy).
Administration
UDDANNET: På Aalborg Han-
delsskole har følgende bestået fagprøven indenfor
kontor med specialet offentlig administration:
Louise Amorsen Andersen, Pandrup (Administrationscenter Hjørring), Debbie
Rosenkrantz de Neergaard,
Hobro (Tinglysningsretten,
Hobro), Vinni Estrup, Aalborg (Retten i Aalborg), Cecilie Hahne, Sæby (Retten i
Hjørring), Britt Vestergaard
Jensen, Sindal (Retten i
Hjørring), Katrine Hjort-
Dødsfald
‡ Knud Mygind Madsen,
tidligere kabelmester,
Tværgade, Bedsted, Thy, 88
år.
Knud Mygind Madsen døde efter kort tids sygdom.
Gennem mere end et halvt
århundrede var Knud Mygind Madsen med til at gøre
en forskel for både Thy Højspændingsværk, som blev
hans arbejdsplads gennem
mere end 40 år, og for lokalsamfundet, hvor han i mange sammenhænge involverede sig, f.eks. i arbejdet
med at bygge spejderhus til
De Grønne Spejdere i Bedsted og med at oprette vandværket i Sdr. Ydby og dermed få vand til sommerhusområdet på Draget.
Også Bedsted Folkedanser- og foredragsforening
nød godt af hans arbejdskraft.
Han var født i Hasle ved
Aarhus, men kom allerede
som to-årig til Thisted, hvor
Nørremølle blev hans barndomshjem.
Han blev uddannet elektriker under krigen, tog installatøreksamen og blev i
1949 gift med Anna, som
han nåede at fejre diamantbryllup sammen med.
I 1950 kom han til Thy
Højspændingsværk som kabelassistent, og få år senere
blev han kabelmester, en
stilling han havde indtil sin
pensionering i 1993.
Hans store udfordring
blev at holde en høj forsyningssikkerhed på trods af
Thys barske klima og samtidig holde omkostningerne
nede i et stort område med
få forbrugere (fra Oddesund
i syd til Klitmøller i nord. I
hans tid som kabelmester
blev elektriciteten ført frem
til Vangså (1977), som dermed var det sidste område i
Danmark, der kunne slukke
for gas- og petroleumslamperne.
I 1965 blev der bygget hus
på Bakkevej, hvor han selv
stod for tegninger og alt elarbejde, i 1968 var det sommerhuset på Draget, hvor
kun murer- og vvs-arbejdet
blev udført af håndværkere,
og samtidig var han primus
motor på spejderhusbyggeriet i Bedsted.
Senere har sønner og svigerdøtre haft stor glæde af
hans energi og faglige kunnen.
De sidste år af hans liv blev
præget af en tiltagende demens, men selv der hvor al
hukommelse var væk, tumlede han med strømafbrydelser og utilfredse forbrugere, og indimellem dukkede navne på tidligere medarbejdere op.
Han nåede at få fem gode
måneder på Bedsteds nye
friplejehjem, hvor man tydeligt kunne mærke, at han
satte pris på det dygtige og
omsorgsfulde personale.
Knud Mygind Madsen døde på Thisted Sygehus efter
kort tids sygdom.
Han efterlader sin ægtefælle, børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn.
‡ Bent Nissen, Halldor
Lax­ness Vej 7, Aalborg,
78 år.
Bent var født og opvokset i
Tylstrup og søn af bagermester Hans M. Nissen og Johanne Nissen. De første skoleår foregik i Tylstrup og efterfølgende på Elisabeth
Brøndsted skole (nu Skipper
Clements Skole) i Aalborg,
idet tyskerne under krigen
besatte Tylstrup Skole.
I 1948, da Bent var 13 år,
fik lærer Randers meldt ham
ind i Aalborg Chang for at
spille fodbold. Turen til og
fra træning foregik på cykel,
en tur på 35 kilometer hver
gang. Som drengespiller
kom Bent på Aalborg byhold. Læretiden startede i et
bageri i Aalborg og fortsatte
i København.
I København spillede Bent
fodbold i B93, bl.a. sammen
med Dirch Passer.
Efter udstået læretid tog
Bent til Grønland som soldat
i Marinen i ni måneder. Ved
svendeprøven fik han bronzemedalje.
Efter hjemkomsten fra
Grønland i 1958 mødte Bent
Anna Marie på Tylstrup Kro.
Bent fik herefter arbejde
hos Holles Conditori i Algade, hvor han var i 19 år. Derefter blev han ansat hos Aalborg Tekniske Skole som
faglærer, og var der i 24 år,
inden han gik på efterløn.
Fodbold har altid fyldt meget i Bents liv, både som aktiv og ikke mindst som træner/leder.
Han var bl.a. træner for
Changs førstehold i flere år.
Derudover havde Aars og
Brønderslev også fornøjelsen af hans trænergerning.
I 1992 fik han tildelt
Changs guldnål for mange
års arbejde for klubben.
Bent har også været aktiv i
Dansk Trænerunion. Han
var dynamisk og meget afholdt i fodboldkredse. Han
har skaffet sig mange venner gennem fodbold, venskaber som han har været
bevaret gennem alle årene.
I fritiden elskede Bent at
campere sammen med familien, som udover Anna Marie kom til at bestå af to
børn, Søren og Dorthe.
Mange ferier er foregået i
Rødhus og i udlandet sammen med både børn, børnebørn og svigerbørn.
Børnebørnene havde en
stor plads i Bents hjerte, og
han fulgte til det sidste meget med i deres liv, både deres skole og fritidsinteresser.
Hans altid gode humør og
livsindstilling gjorde ham
vellidt blandt mange mennesker.
Bent efterlader sin hustru
Anna Marie, to børn og fire
børnebørn samt sin søster.
NORD­JYS­KE Stifts­ti­den­de op­
ta­ger gra­tis om­ta­ler af runde
fød­sels­da­ge fra 40 år og op­ef­
ter, bryl­lup­per og ju­bi­læ­er samt
ne­kro­lo­ger på nav­ne­si­der­ne.
Også min­de­ord op­ta­ges gra­tis.
Døds­an­non­cer og tak­ke­an­non­
cer er der­imod ikke gra­tis.
Omtalerne kan sen­des på fax
99 35 33 75,e-mail nav­ne@nord­jys­ke.dk eller med post til
NORD­JYS­KE Stifts­ti­den­de, nav­
ne­re­dak­tio­nen, Lang­ager­vej 1,
9220 Aal­borg Ø.
Kor­te med­de­lel­ser kan ind­te­le­
fo­ne­res på tlf. 99 35 35 35 eller
99 35 33 70.
Re­dak­tio­nen for­be­hol­der sig
ret til at ænd­re, for­kor­te eller
til­fø­je i teks­ten. Alle fød­sels­da­
ge, ju­bi­læ­er og ne­kro­lo­ger skal
være for­sy­net med fuld ad­res­se
på den om­tal­te per­son. Ne­kro­
lo­ger des­uden med al­der på
af­dø­de.
Om­ta­le af fød­sels­da­ge, ju­bi­
læ­er m.v. kan ikke be­stil­les til
en be­stemt dag, men brin­ges
se­nest på selve mær­ke­da­gen og
tid­ligst fem dage i for­ve­jen. Om­
ta­len brin­ges kun én gang.
Bil­le­der: Vi bringer gerne bille­
der i forbindelse med personer,
der omtales på navnesiderne.
For at de kan trykkes i god kva­
litet, skal motivet være skarpt
og godt belyst. Til portrætter
skal personens ansigt fylde hele
billedet - der kan ikke anvendes
udsnit af store billeder.
Portrætter skal fylde mindst
200 kb, større billeder skal fylde
mindst 600 kb.
Bil­le­der, der sen­des via e-mail,
skal være i jpg- eller tif-format
og i far­ver.
Min­de­ord: NORDJYSKE mod­
tager gerne mindeord, som i
indhold og karakter er væsent­
lige for læserkredsen.