Første verdenskrig stopper aldrig Krig skaber håb for

Transcription

Første verdenskrig stopper aldrig Krig skaber håb for
N° 1 KRIG
5-21 SEPTEMBER
G O L D E N D AY S F E S T I V A L . D K
100-ÅRET FOR
FØRSTE VERDENSKRIG
Gratis
magasin
om første
verdenskrig
Påvirker stadig kunst,
kultur og politik:
Forfatteren Anne-Cathrine
Riebnitzsky:
Krigen skabte flere
mandetyper:
Over 250
festivalarrangementer:
Første
verdenskrig
stopper aldrig
Krig skaber
håb for
mennesker
Et orgie
af nye
maskuliniteter
Fuldt program
inde i
magasinet
N° 1 KRIG
LEDER
Kan vi bare være ligeglade?
& ARKEN
GOLDEN DAYS
PRÆSENTERER
H
AF ULLA TOFTE, FESTIVALDIREKTØR
FOTO: JAN GRARUP
vorfor i alverden
den. Konflikten i Ukraine, borgerkri-
Krigens ødemark blev en ny begyn-
beskæftige sig med
gen i Syrien og tyskernes begejstring
delse.
en krig, som vi ikke
for EU har alt sammen rødder i første
Derfor sætter Golden Days sammen
var med i?
verdenskrig, for i kølvandet på den
med over 100 af hovedstadsområdets
Første verdenskrig
opstod en ny verden – ændrede
kulturinstitutioner, medier, forlag,
er aldrig for alvor
fjendebilleder, nye lande og et fælles
foreninger, ambassader og universi-
blevet en del af danskernes historie
europæisk ønske om ’aldrig mere
teter fokus på en krig, der knap nok
og det er kun de færreste, der har
krig’.
berørte danskerne, mens den stod på,
orket at fordybe sig i den. For hvad
men som fik enorm betydning for det
kommer den krig egentlig os ved? I
samfund, vi lever i i dag.
en tid, hvor individet helst skal være
i centrum for al historie, og hvor
begrebet kollektiv erindring synes
at legitimere et til tider temmelig
navlepillende historiesyn, er første
verdenskrig svær at sælge.
En krig, der blev udkæmpet for 100
år siden på en pløjemark i Flandern,
TORSDAG DEN 11. SEPT.
KL. 17-22
ONSDAG DEN 17. SEPT.
KL. 18-21
TORSDAG DEN 18. SEPT.
KL. 14-17
DADA I DAG:
SCHOOL OF LIFE:
SCHOOL OF LIFE:
EN SAMTIDS-CABARET
HOW TO STAY CALM
BUILDING TRUST
Hvordan kan kunst og filosofi give svar
på livets store udfordringer?
Anti-autoritær, anti-hierarkisk eller
bare slet og ret anti!
Samtids-cabareten Dada i dag på
ARKEN genopliver ånden fra 1916.
I løbet af én intens aften sætter vi
fokus på vor tids ’dada’ med lydkunst,
atonale urtoner, absurd performance,
maskespil, dans, digte og en speedtalk.
PRIS: 150 KR.
80 kr. for KLUB ARKEN og studerende.
Billetten er inkl. mad og drikke.
Det svarer filosoffen Brennan Jacoby
på, når The School of Life gæster
ARKEN og stiller skarpt på, hvordan vi
genfinder ro i mødet med tragedier og
frygt under overskriften ”How to Stay
Calm”.
PRIS: 299 KR.
199 kr. for KLUB ARKEN og studerende.
Billetten er inkl. mad og drikke.
er nemlig ikke just gjort af det stof,
der vækker danskernes appetit på
fortiden. Fastlåste skyttegravsstillin-
“En krig, der blev
udkæmpet for 100 år
siden på en pløjemark i
Flandern, er nemlig ikke
just gjort af det stof,
der vækker danskernes
appetit på fortiden.”
I magasinet hér har vi samlet en
række perspektiver på det måske
allervigtigste pejlemærke i det moderne Europas historie. Forfattere,
forskere og kunstnere sætter ord på,
skaber sammenhæng og overblik
over krigen og dens følger – fra den
britiske Yale-professor Adam Tooze,
der mener, at vi i dag begår de
samme fejl, som vores forgængere
ger, komplekse diplomatiske forhand-
gjorde efter første verdenskrig – til en
linger og en sølle våbenhvile som af-
familie i Sønderjylland, hvis liv stadig
er påvirket af krigen. Midterst i bladet
slutning på hele elendigheden, rimer
ikke på succesfuld historieformidling.
Men med sin afgrundsdybe me-
ligger festivalprogrammet med de
Så hvorfor overhovedet beskæftige
ningsløshed, sine ufattelige tab af
mere end 250 kultur- og vidensarran-
sig med første verdenskrig?
menneskeliv og sit frygtindgydende
gementer, som man kan opleve i hele
kaos blev første verdenskrig også en
hovedstadsområdet fra den 5.-21.
Fordi historie er mere end bare os
tragisk katalysator for det moderne
september. Det er lige til at rive ud
The School of Life sælger filosofiske
tanker og ideer til hverdagsbrug.
selv. Fordi historie sætter samtiden i
Europa. Krigen kickstartede fremti-
og tage med.
perspektiv. Og fordi historie rækker
den: kunstens og kønnets frigørelse,
langt ud over Danmarks grænser og
ungdomsdyrkelsen og opgøret med
I lektionen ”Building Trust” tager
Brennan Jacoby afsæt i de eksistentielle
omvæltninger mennesket oplever, når
samfundet ændrer sig radikalt og sætter
fokus på, hvordan vi genvinder tilliden til
os selv og hinanden.
binder os sammen med resten af ver-
forældede hierarkier og traditioner.
God fornøjelse!
PRIS: 299 KR.
199 kr. for KLUB ARKEN og studerende.
Billetten er inkl. mad og drikke.
S3
Billetter købes på goldendaysfestival.dk
Anni Mogensen
Redaktører: Thomas Bailey og
Lars Erik Frank
Redaktion: Johan Vardrup,
Iben Tandgaard, Maria Gerhardt
Fotografer: Anne Mie Dreves,
Petra Kleis, Kirstine Ploug,
S. 12
S. 18
S. 20
EUROPA PÅ TYND IS
I KRIGENS KØLVAND
100-ÅRSKRIGEN
Det er fint med historiske jubilæer.
Men bevidsthed om fortiden redder
ikke Europas fremtid. Interview med
den tyske forfatter Juli Zeh.
Jazz, luftskibe og stemmeret til kvinder. Krigens kølvand var fyldt med
nybrud og opfindelser.
Portrætter af bibliotekaren, kunstneren og webudvikleren, der helt aktuelt arbejder med første verdenskrig.
S. 24
S. 30
S. 32
Jacob Tekiela, Julie W. Tovgaard,
Stefan Jerrevang,
Malene Korsgaard Lauritsen,
Bauer/SZ Photo (Scanpix),
Bridgeman (Scanpix)
Grafisk design og layout:
iBureauet v. Jesse Jacob (A.D.)
og Rasmus Fly Filbert
Forsidefoto:
Fotobureauet
iBureauets redaktion:
Andreas Harbsmeier, Christian Ågård
Bennike, Frauke Giebner, Maria HøherLarsen, Martin Burcharth, Rasmus
Elmelund, Søren Heuseler (redaktør).
Korrektur: Anne Vindum,
Jesper Jordan/iBureauet
Illustrationer: Mia Mottelson/
iBureauet
Annoncer: Jens Pedersen
Produktion: iBureauet
Stor tak til: Henrik Sebro/GADs Forlag,
Julie Gravesen/Datagraf, Kontrapunkt,
KUNSTEN FIK EN FULDTRÆFFER
FESTIVALPROGRAM
DE NATIONALISTISKE HYKLERE
Maria Gerhardt/Djuna Barnes,
Kunsten blev radikaliseret efter krigen. Feature om kunstnernes forsøg
på at udtrykke det gigantiske kulturchok, som katastrofen medførte.
Samlet oversigt over de mere end
250 arrangementer under Golden
Days Festival Krig No 1.
Krigen skabte nye nationer i Europa,
men kolonilandene blev ikke frie.
Interview med professor i etniske
studier Stefan Jonsson.
S. 38
S. 44
S. 46
Stine Carsten Kendal/iBureauet,
Morten Dyssel Mortensen/Københavns
Universitet.
Særlig tak til ADVISORY BOARD FOR
FESTIVAL 2014: Lars K. Bruun, Henrik
Jensen, Mette Kia Krabbe Meyer, Jakob
Levinsen, Lilian Munk Rösing, Nils Arne
N° 1 KRIG
Ansvarshavende: Ulla Tofte
Udvikling og idé: Thomas Bailey og
Vi ses
deroppe
„Et mesterværk.”
PAGE
af Pierre Lemaitre
En gribende skæbneberetning om to
overlevende soldaters kamp for et
værdigt liv i 1920’ernes Paris.
„Fængslende, dyb, rørende. Vi ses deroppe viser
Lemaitres store talent som forfatter. Hans sprog er
levende, kontrolleret, originalt. Dette er fantastisk
fiktion, der ikke går ubemærket hen.”
Sørensen, Martin Zerlang
LIRE
GOLDEN DAYS
„Historisk, psykologisk og sociologisk
læses bogen som en thriller.”
FESTIVALSEKRETARIATET
Ulla Tofte, Julie W. Tovgaard, Thomas
Bailey, Maj Laasholdt, Anni Mogensen,
Josefine Albris, Magnus Kaslov, Mischa
Schulze, Magnus Sinding-Jensen,
Mai Takawira, Anne Blaabjerg, Iben
Tandgaard, Lars Erik Frank, Mads
Hendrich, Johan Vardrup.
GOLDEN DAYS BESTYRELSE:
Carsten U. Larsen (formand), Tue
DEN USKØNNE KRIG
INGEN GLEMMER KRESTEN
KRIG GIVER HÅB
Uden store helte og en klar kronologi
er første verdenskrig en dårlig historie at fortælle. Feature om krigen som
dramatikerens mareridt.
Over 5.000 sønderjyder forsvandt
eller døde i tysk tjeneste. Kresten
Andresen var en af dem, men hans
familie holder liv i hans minde.
En krig er rædselsfuld. Men den kan
også give mennesker håb. Interview
med forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky.
S. 50
S. 52
S. 56
LE FIGARO
Byskov Bøtkjær, Mette DavidsenNielsen, Lotte Hansen, Ulrik Langen,
Solvej Ovesen, Per Erik Veng og Tine
Smedegaard Andersen.
Golden Days
Nørregade 6
DK–1165 København K
DEN STØRSTE OG MEST
PRESTIGEFYLDTE LITTERÆRE
PRIS I FRANKRIG
www.goldendays.dk
www.goldendaysfestival.dk
+45 35421433
Magasinet ”Krig No 1” udgives i forbindelse med
Golden Days Festivalen af samme navn fra 5.-21.
september. Se festivalprogram på
www.Goldendaysfestival.dk
Kopering af dette magasin må for institutioners
og virksomheders vedkommende kun finde sted
efter aftale med COPY-DAN eller ved at rette
henvendelse til Golden Days. I enkelte tilfælde var
det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne
af de anvendte billeder. Hvis en rettighedshaver
skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet.
Vedkommende bedes henvende sig til Golden
Days, da retmæssige krav vil blive honoreret.
Vinder af
Goncourt-prisen 2013
ET ORGIE AF MASKULINITETER
RUSSISK ROULETTE OM FREDEN
BREV TIL DJUNA BARNES
Krigen var hård ved den traditionelle
manderolle. Men efter skyttegravene
opstod der nye, moderne typer af
mænd.
Den amerikanske præsident Wilson
var for ivrig for at afslutte krigen. Det
gav næring til anden verdenskrig.
Interview med historiker Adam Tooze.
Maria Gerhardt er forfatter og kendt
som dj Djuna Barnes. Hvorfor, fortæller hun til den amerikanske forfatter,
som hun har tyvstjålet dj-navnet fra.
lindhardt og ringhof
S23
INDHOLD
KOLOFON
N° 1 KRIG
N° 1 KRIG
Sommeren er forbi nu
FOTO: EMIL EBBESEN/POLITIHISTORISK MUSEUM
S2
Juli 1914. Sommeren er enestående
Juli 1914. Sommeren er forbi, allerede
raturen i Danmark når
god over hele Europa. Den østrigske
inden den ifølge kalenderen er forbi.
op på tre grader over
forfatter Stefan Zweig skriver senere
Solen bager godt nok videre, men
normalen. Aarhusfoto-
om den i sine erindringer. Den som-
det ubekymrede liv under varmedy-
grafen Emil Ebbesen
mer var ”frodigere og skønnere” end
nen forstyrres. Den 28. juli erklærer
rider med på hedebøl-
andre somre, endda ”sommerligere”,
Østrig-Ungarn krig mod Serbien
gen på stranden ved Marselisborg.
bemærker han: ”Sommeren 1914 ville
og i løbet af de næste uger er hele
Ebbesen har kamera og modeller
være forblevet uforglemmelig for os,
Europa i krig. Alene vejret kunne have
med og får nogle gode skud i kassen.
selv uden det skæbneslag, der ramte
gjort sommeren 1914 legendarisk,
Sexet og sorgløst sommerliv. Så
Europa.”
men udbruddet af første verdenskrig
længe det varer.
gør den uforglemmelig.
S3
7
S6
J
uli 1914. Middeltempe-
Fra ét attentat i Sarajevo til over
15 millioner døde.
27.000
faldne på en enkelt dag: I gennemsnit dør over 9.000 mennesker hver
eneste af krigens 1566 dage. Den
blodigste dag er den 22. august 1914,
hvor 27.000 franske soldater bliver
dræbt i kamp i det sydlige Belgien.
På krigens sidste dag den 11. november 1918 bliver over 10.000 dræbt eller såret. Amerikaneren Henry Gunter
bliver det sidste offer. Han falder et
minut før våbenhvilen træder i kraft
klokken 11.
N° 1 KRIG
attentat udløser en verdenskrig:
Den 28. juni 1914 skyder og dræber
den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip Østrig-Ungarns tronfølgerpar under deres besøg i Sarajevo.
Attentatet på ærkehertug Frans
Ferdinand og hans hustru Sophie fører
til diplomatisk krise mellem Østrig-Ungarn og Serbien. En måned senere fører konflikten mellem de to nabolande
til kamphandlinger. Det bliver starten
på første verdenskrig.
VK1
KRIGEN
I TAL
1
SØNDERJYSKE SOLDATERS BERETNINGER FRA 1. VERDENSKRIG
AF: LARS ERIK FRANK
alliancer står over for hinanden:
De krigsførende lande samler sig i
to stærke militære alliancer. På den
ene side står Ententemagterne, der
fra krigens start tæller store lande
som England, Rusland og Italien,
men senere også USA. På den anden
side gør Centralmagterne fælles
front. Her udgør imperierne Tyskland,
Østrig-Ungarn og Det Osmanniske
Rige de største og mest magtfulde
kræfter.
3
imperier kollapser: Europakortet
ændrer sig drastisk som en konsekvens af krigen. Som tabere bliver
kejserdømmerne Østrig-Ungarn og
Tyskland splittet op og må afgive
landområder til sejrherrerne i nabolandene og de nye, selvstændige
nationer Tjekkoslovakiet, Jugoslavien
og Polen. Også Det Osmanniske
Rige, der har Tyrkiet som centrum,
falder fra hinanden og må afstå store
territorier som det nuværende Syrien
og Irak.
8
lande holder sig udenfor: Otte europæiske stater erklærer sig neutrale.
Danmark er sammen med Albanien,
Holland, Luxembourg, Norge, Schweiz,
Spanien og Sverige en af dem. Neutralitet betyder dog ikke nødvendigvis,
at landene undgår at blive inddraget i
krigen. Fx modtager Holland over en
million belgiske flygtninge, Albanien
bliver invaderet af både Centralmagterne og de allierede, mens den tyske
hær besætter Luxembourg på sin vej
mod Frankrig.
9
millioner soldater omkommer: Der
hersker en vis usikkerhed med hensyn
til det nøjagtige tal, men de fleste eksperter er i dag enige om, at omkring ni
millioner soldater falder på slagmarkerne. En million engelske soldater mister
livet, mens næsten halvanden million
franskmænd omkommer ved fronten.
Både den russiske og den tyske hær
mister hver omkring to millioner
mænd. Alene på den største kirkegård
for tyske soldater i Ypres i Belgien
ligger 47.000 soldater begravet.
50
procent af en generation forsvinder: I Frankrig mister hver anden
unge mand mellem 20 og 32 år livet
mellem 1914 og 1918. I generationen
af tyske mænd i alderen 19 til 22 år
dør en tredjedel. 75 procent af den
russiske hærs 12 millioner mænd dør
eller bliver såret. Når man ser på hele
befolkningen, bliver Det Osmanniske
Rige hårdest ramt. Her når tabstallet
for både soldater og civile næsten tre
millioner – 15 % af befolkningstallet.
51
krigserklæringer på fire år:
Østrig-Ungarn erklærer krig mod
Serbien den 28. juli 1914. Herefter
bliver der udvekslet krigserklæringer
mellem parterne 50 gange. Den
allersidste krigserklæring falder så
sent som den 10. november 1918, da
Rumænien og Tyskland officielt går i
krig mod hinanden. Dagen efter stopper alle krigshandlinger, da de allierede og Tyskland indgår våbenhvile, og
første verdenskrig bringes til ophør.
272
dage i uafbrudt kamp: Krigens
længste slag foregår ved fæstningsbyen Verdun, 200 kilometer nordøst
for Paris. Her forsøger den tyske
hær at trænge igennem de franske
skyttegravslinjer i en kamp, der varer
uafbrudt fra februar til december
1916. Da de franske styrker efter 10
måneder vinder slaget ved Verdun,
har det kostet over 300.000 døde
på begge sider. Fronten har da kun
rykket sig nogle ganske få kilometer.
40.233
kilometer skyttegrav gennem
Europa: Europa bliver gennempløjet
af skyttegrave. Det længst sammenhængende system begynder ved
den belgiske Nordsøkyst og snor sig
gennem Frankrig til den schweiziske
grænse. Skyttegravene gør, at der
bliver tale om en stillingskrig. Under
slaget ved Passchendaele i Belgien i
1917 rykker de allierede fx kun 8 kilometer frem på tre måneder. 140.000
soldater omkommer – to mand for
hver tomme erobret land.
15.163.603
døde: Det samlede tabstal er omgærdet med en vis usikkerhed. De
mest forsigtige skøn ligger på over
15 millioner døde soldater og civile.
Andre tal melder om op over 20 millioner dræbte. Tabstallene medregner
ikke de mange invaliderede, der dør,
efter de er vendt hjem. Heller ikke
følgesygdomme som den spanske
syge indgår i krigsstatistikkerne. Den
epidemi menes at have kostet op
mod 50 millioner mennesker livet.
5.000
dansksindede mister livet: Danmark
forholder sig neutralt, gennem hele
krigen, men de danske områder i
Slesvig og Sønderjylland mærker
dens voldsomme konsekvenser. De to
landsdele er under tysk herredømme
og over 5.000 dansksindede mænd
mister livet, mens de er i tysk militærtjeneste. 79 af dem ligger begravet
på den danske krigskirkegård i Braine
i Frankrig, hvor der også er mindeplader for de øvrige faldne sønderjyder.
Gavrilo Princip T-shirt
Gavrilo Princip stencil/paste-up
Alle hader helten
S8
30.000 sønderjyder kæmpede
Gavrilo Princip er blevet udråbt til krigens skurk. Men nogle dyrker ham også.
”Det var Gavrilo, der gjorde det!” Det er let at placere ansvaret for første verdenskrig på skuldrene af den 19-årige Gavrilo Princip, som dræbte Østrig-Ungarns
tronfølgerpar i Sarajevo i juni 1914. Ser man bort fra de storpolitiske intriger, der allerede ulmede inden attentatet, er det den serbiske bondedrengs fatale handling,
der satte hele verden i brand. Gavrilo Princip blev fængslet og døde af tuberkulose fire år efter attentatet og blev skurken, hele verden hader. Næsten.
For mange serbere er Gavrilo Princip nemlig en helt. De ser ham i dag som frihedskæmperen, der gjorde op med stormagten Østrig-Ungarns undertrykkelse.
Princip bliver opfattet som en forkæmper for demokrati, fordi Serbien demokratiske udvikling var langt foran Østrig-Ungarns. Af samme grund har Princip også
fået opkaldt gader og skoler efter sig i Serbiens hovedstad, Beograd. På 100-årsdagen for attentatet blev der rejst et monument til ære for ham i den serbiske del af
Sarejevo. Gavrilo Princip lever også videre som motiv i street art, på iPhone-covers og T-shirts.
i 1. verdenskrig på tysk side.
5.000 af dem mistede livet for en
sag, der ikke var deres.
Kilder: Adam Hochschild "Aldrig mere Krig" og Nils Arne Sørensen (SDU)
2
Bogen indeholder 30 stærke,
autentiske øjenvidneskildringer
fra sønderjyske soldater.
600 beretninger (mere end
4.000 sider) fra Sønderjyder i 1. verdenskrig er udgivet
som e-bøger under serienavnet
Øjenvidner 1914-1918.
Med fotos
fra 1. verdenskrig
LINDHARDT OG RINGHOF
F
E
S
T
I
V
A
L
H
I
G
H
L
I
G
H
T
INTRODUCTIONS
N
Krig
ogle
gange
kan
den
mindste
til-
fældighed
udløse
en lavine af ulyksaligheder. Den 28.
juni 1914 var sådan
No
1 5-21. september
Introductions er festivaltilbud i kategorien hvemhvad-hvor. Introduktioner til første verdenskrig
og periodens hovedpersoner, der kun forudsætter
lysten til at få et overblik over et af de vigtigste
pejlemærker i Europas historie.
en dag. Det var et næsten usandsyn-
Første verdenskrig var ”krigen ’vi’
undslap, og som ’vi’ derfor heller ikke
behøver tænke videre over”, skriver
Nils Arne Sørensen lidt polemisk om
os danskere i Den store krig. At kri-
NYT FRA
BOGFRONTEN
gen mere eller mindre er gledet ud af
Martin Zerlang
1914
Danmarkshistorien, er ikke desto min-
ligt sammenfald af tilfældigheder, der gjorde, at
get ved Gallipoli i 1915 blev et af de allieredes aller-
dre sandt. Men hos det, der dengang var det danske
den unge, serbiske studerende Gavrilo Princip kom
største nederlag og banede vejen for det moderne
mindretal syd for Kongeåen i Nordslesvig, som først
nær ærkehertug og tronfølger Franz Fer-
ved Genforeningen i 1920 igen blev dansk,
dinand af Østrig-Ungarn og kunne affyre
er historien en anden. Og ikke glemt. Her
de dræbende skud, der skulle lede til før-
taler vi en del af det nuværende Danmark,
ste verdenskrig. Man fristes til at spørge,
der blev fuldt inddraget i krigen med næ-
hvordan verden havde set ud i dag, hvis
sten 30.000 unge dansksindede soldater
tronfølgerens bil ikke pludselig standsede
i tysk krigstjeneste. 5.000 af dem døde i
op lige foran Princip? Eller hvis tronfølge-
deres tyske uniformer. Museumsinspektør
ren allerede efter dagens første mislykkede
Inge Adriansen fra Sønderborg Slot fortæl-
attentat mod ham havde afblæst sin videre
ler om sønderjydernes skæbne i foredraget
kolonnekørsel gennem Sarajevo – hvad de
Mennesker i malstrøm på Biblioteket på
fleste nok havde valgt. På Det Humanisti-
Rentemestervej. Og hun øser igen af sin vi-
ske Fakultetsbibliotek vil historikerne Dan
den, når Frilandsmuseet over en hel week-
Henry Andersen og Palle Roslyng-Jensen
end sætter fokus på Sønderjylland i første
(KU) debattere hændelsesforløbet Den 28.
verdenskrig. På Rytterskolen i Brønshøj får
juni – en dag, der ændrede verden, og om
man imidlertid syn for sagen med fotoud-
attentatet kunne være undgået.
stillingen Verdenskrigens danske billeder,
Rasmus Glenthøj
1864 – SØNNER AF DE SLAGNE
Der er ikke tidligere på
dansk givet en samlet
fremstilling af, hvad der
skete i 1914. Det sker
med 1914, hvor Martin
Zerlang fortæller om
brydningerne mellem før
og nu – og nybrud inden
for kønsroller, kunst,
sport, medier, samfundsliv og meget mere. 1914
viser, hvordan Den Store
Krig virkede afgørende
ind på dansk kultur.
– Politiken
– Jyllands-Posten
– Fyens Stiftstidende
„Fremragende bidrag til vores
forståelse af 1864.“ –
1864.“ Kristeligt Dagblad
Amanda Lindhout
HUSET I HIMLEN
„Rystende selvbiografi fra
gidsel i Somalia“ – Politiken
en gribende samling af de dansksindede
At der intet lettere er end at starte en krig,
soldaters breve og private fotos. Udstillin-
og intet så besværligt som at afslutte den
gen er baseret på bogen af samme navn af
igen, kunne være undertitlen på foredraget
Claus Bundgaard Christensen og Martin
Den store krig: Hvorfor kom den? Hvad
Bo Nørregård.
skete der? Og hvad blev dens konse-
Det Nationale Fotomuseum stiller tilsva-
kvenser? Historiker Nils Arne Sørensen fra
rende skarpt på bemærkelsesværdige per-
Syddansk Universitet trækker linjerne fra
sonskæbner, men med fokus på de danske-
krigens årsager til dens følger op, ligesom
re, der var imod krigen. Fra syndikalisten til
han så overlegent har gjort det i masto-
samaritten og forsvarsministeren: Udstillin-
dontværket Den store krig.
gen Ned med våbnene illustrerer via fotos,
Det mentalitetshistoriske overblik over pe-
lyd og dagbøger, hvor forskelligt folk prak-
riodens tendenser og ideologier serveres af
tiserer deres krigsmodstand.
litteraturprofessor Martin Zerlang, der ta-
I kasematterne ved Mosede Fort i Greve
ger sin ny bog om 1914 med på foredrags-
bliver krigen for alvor forankret i nutiden.
turné. Han anskuer krigens første år fra
et dansk perspektiv, men hele tiden med
udsigt til verden, hvor moderniseringen af
På Rytterskolen kan du i hele festivalperioden se fotografier af
dansksindede soldater i tysk tjeneste.
Foto Ukendt fotograf/Dan Obling
7. august åbner Danmark 1914-18 – landets
første museum om første verdenskrig – der
blandt andet viser sammenhængen mellem
datidens neutralitetspolitik og den danske
hverdags- og kulturlivet stod på spring.
velfærdsmodel. Men også udfolder DanEr man mere til fakta med et melodramatisk stænk,
Tyrkiet. Det er første gang den kritikerroste film fra
marks rolle under krigen, så de mindste kan være
skal man ikke snyde sig selv for den tyrkiske storfilm
2013 vises i Danmark. Det foregår (med engelske
(og lege) med.
Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu),
undertekster) i Valby Kino, Viften i Rødovre og i Is-
der fortæller om et af krigens legendariske slag. Sla-
høj Bio.
4/9– :Ned med våbnene Det Nationale Fotomuseum på Det Kgl.
Bibliotek. 40 kr. 7/8 : Danmark 1914-18. Mosede Fort i Greve. 6 – 28/9:
Verdenskrigens danske billeder, Udstillingshuset Rytterskolen i
Brønshøj. Gratis 9/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu).
Viften Rødovre, kl. 19. 50 kr. 9/9: Mennesker i malstrøm. BIBLIOTEKET Rentemestervej, kl. 19.30-21.30. Gratis 10/9: Den 28. juni – en dag, der ændrede verden. Det
Humanistiske Fakultetsbibliotek kl. 15-16.30. Gratis 11.-17/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu). Valby Kino, kl. 19. 13 -14/9: Sønderjylland i første
verdenskrig. Frilandsmuseet, kl. 10.30-16. 16/9: Galipoli: End of the Road (Canakkale Yolun Sonu). Ishøj Bio, kl. 17 og 19.30. 30 kr. 19/9: Den store krig: Hvorfor
kom den? Hvad skete der? Og hvad blev dens konsekvenser? Ølstykke Bibliotek, kl. 19.30. 40 kr. 1914: foredragsturne med Martin Zerlang. Se tider og steder i
programhæfte eller på Goldendaysfestival.dk
Udkommer
d. 22. august
„Huset i himlen er på en gang både rørende og
livsbekræftende i al sin underspillede rædsel.“
– Weekendavisen
„Spændende, oplysende og skrækindjagende
fortælling“ – Kristeligt Dagblad
Niels Arne Sørensen
DEN STORE KRIG
Kate Atkinson
LIV EFTER LIV
„… det danske hovedværk
om krigen 1914-1918. (…)
en gave til det historisk
interesserede publikum.“ – Jyllands-Posten
kum.“ „En fænomenal bog (...)
skrevet med en indsigt
og et engagement, som
gør bogen til et hovedværk for alle, der interesserer sig for moderne
historie.“ – Weekendavisen
Kåret af New York Times som
en af årets 5 bedste romaner
„Så hvad er der at tilføje ud over
opfordringen: læs? (…) En læseoplevelse af den
slags, man kun får det bedre af“. – Politiken
„Kate Atkinson er udstyret med
en pen fuld af humor, vid og raphed.“ – Berlingske
Costa-prisen
for bedste
roman 2013
„Det mesterlige, det dragende
i fortællingen er dels den storslåede familiesaga,
dels den kontante refleksion over skæbne og menneskers magtforhold“ – Alt for damerne
– Magasinet Liv
SCAN KODEN OG KOM TIL BØGERNES MOBILE SIDER,
HVOR DU BL.A. KAN LÆSE UDDRAG OG SE FILM
T
E
R
V
I
E
W
N° 1 KRIG
N
I
N° 1 KRIG
I
N
T
E
R
V
I
E
W
Europa på tynd is
Det er fint og vigtigt at
fejre historiske jubilæer
og udgive temaaviser
som her i hundredåret
for første verdenskrigs
begyndelse. Men en
fælles europæisk
bevidsthed om
historiske traumer kan
ikke i sig selv redde
Europas fremtid.
Fællesskabet bevæger
sig på meget tynd is,
har finanskrisen vist
os, og vi har brug
for en fremadrettet
fortælling for Europa,
mener den unge,
stærkt proeuropæiske
tyske forfatter og
intellektuelle Juli Zeh.
”Demokrati er ikke en måde, hvorpå
valget for nylig gav massiv fremgang
– Handler det så om at holde denne
man når et godt mål. Demokrati
til euroskeptiske partier over hele
fortælling i live så længe som muligt?
er ikke en metode til at bestemme
kontinentet.
”Jeg tror ikke, det er muligt,” konsta-
de bedste resultater, men derimod
For Juli Zeh er det et tegn på, at
terer Zeh nøgternt.
blot en metode til at fordele magt,”
tiden, hvor Europa var et fredens pro-
”Det bliver forsøgt. Vi arrangerer
sagde Juli Zeh ved den lejlighed. Og
jekt, endegyldigt er ved at rinde ud.
jo jubilæer som her i 2014 i ét væk.
spørgsmålet er ikke blevet mindre
Traumerne fra første verdenskrig – og
Vi producerer temaaviser og laver
overnationalt fællesskab til at kamme
over i nationalisme og protektionisme
– og i sidste ende krig.
I kølvandet på finanskrisen var Juli
Zeh ikke vred, hun var skuffet. Den
politiske retorik undlod fuldstændig
at betone fælleseuropæiske ideer
til fordel for et forsvar for nationale interesser. Over hele linjen, fra
folkevalgte politikere til intellektuelle
produceret et utal af temaaviser
for at fastholde disse fortællinger
i erindringen. Det er også godt og
rigtigt. Men jeg betvivler, at det også
har en didaktisk virkning. Det har en
historisk virkning, så fortællingerne
forankrer sig som en del af vores
kultur. Men jeg er ikke så sikker på, at
det har en opdragende effekt. Der er
i hvert fald ikke meget, der tyder på
det,” lyder det fra Zeh.
”Jeg tror, vi bliver nødt til at erstatte
grænserne i det Europa, der ellers var
knyttet tæt sammen, markeret meget
efterhånden også fra anden verdens-
den bagudrettede fortælling med
tydeligt igen.
krig – er blevet abstrakte og fremstår
noget andet. Og det er en opgave,
”Finanskrisen har vist, hvor tynd isen
nu som historiske fiktioner, der ikke
som vi på ingen måde har løst. Vi
under fællesskabet er. De første reak-
bunder i reel erfaring, hævder hun.
anstrenger os ikke nok – og med
tioner var den øjeblikkelige tilbage-
”Vi skal ikke bilde os ind, at den histo-
”vi” mener jeg også vores politiske
venden til fordomme og nationalistisk
riske bevidsthed fra første verdens-
ledelser. De forsøger i øjeblikket
og protektionistisk tænkning. Det
krig kan holde Europa sammen. Lige
det modsatte, i og med at de går
blev tydeligt, at vi-følelsen slet ikke er
nu går det i den modsatte retning,”
kritisk og skeptisk til det europæiske
A F A N DR EAS H AR BSM EIER
forankret. Det forskrækkede mig, at
lyder samtidsdiagnosen fra Zeh.
projekt, fordi de tror, at det er mere
/I B U REAUET
der ikke skulle mere til,” forklarer hun
”Krigene bliver abstrakte. Og dermed
velanset i befolkningen. Det samme
og lyder oprigtigt personligt berørt.
går historien langsomt i glemmebo-
gælder også for vores intellektuelle
gen. Det er også en af grundene til,
og den akademiske verden. Hvad
I
ung kvinde i det prestigefyldte
HISTORIEN ER ABSTRAKT
at begejstringen for Europa langsomt
skal der blive af os i fremtiden? Og
tyske tv-debatprogram ”Phi-
Den uddannede jurist og succesrige
daler. Jeg mener, at Den Europæiske
hvordan kan man formulere det uden
losophisches Quartett” med
40-årige forfatter Juli Zeh taler selv-
Union er et godt projekt, der har
denne krigserfaring? Hvordan kan
de gamle, tunge filosofidrenge
sikkert og i formfuldendte sætninger,
været drevet af viljen til fred. Denne
vi vende en angstbaseret fortælling
Peter Sloterdijk og Rüdiger
når hun skal sætte ord på Europas
vilje vokser ud af erindringen eller
til en fortælling baseret på håb? De
Safranski og diskuterede spørgsmålet
situation i dag. Og kritikken af alle
bevidstheden om faren for krig. De to
spørgsmål har ingen formået at svare
”Er et samfund i stand til at tage ved
dem, der blot taler de nationale inte-
krige har fungeret som en trussel fra
på,” siger Zeh og tilføjer, at der dår-
lære?” Spørgsmålet var møntet på
ressers sprog og enten ikke tør eller
fortiden. De har – i tilbageblik – vist,
ligt nok er nogen, der har forsøgt.
finanskrisen, men kunne lige så godt
ikke formår at italesætte Europa som
hvad der kan ske, når én bestemt
have handlet om første verdenskrig
idé, er skarp.
holdning kommer til at dominere,
KRIG SOM FORUDSÆTNING
eller anden verdenskrig. For svaret
Selv om 2014 er hundredåret for ud-
nemlig den nationalt sindede. Krige-
FOR FRED
ville være det samme. Kun i et vist
bruddet af første verdenskrig, er det
ne har haft en stærkt opdragende
Juli Zeh har haft travlt, siden hun
stykke tid.
også året, hvor europaparlaments-
effekt.”
debuterede som romanforfatter med
S13
S12
FOTO: SZ P HOTO/B AU ER , J
”Vi skal ikke bilde os
ind, at den historiske
bevidsthed fra første
verdenskrig kan holde
Europa sammen.
Lige nu går det i den
modsatte retning.”
og politiske kommentatorer, blev
maj 2011 sad Juli Zeh som ene
”Hvordan kan vi vende en
angstbaseret fortælling til en
fortælling baseret på håb? De
spørgsmål har ingen formået at
svare på.”
udstillinger. I Tyskland bliver der
aktuelt siden. Der skal så lidt til at få
tilbage. Den eneste fælles fortælling
føre til EU’s fald. Vi har for første
stedet burde man sætte sig ned og
er debuten blevet oversat til 31 sprog,
er den om den europæiske union. Og
gang et land – Storbritannien – der
spørge, hvor vi står om 20 år? Og
og hun har udgivet en stribe romaner,
den er jo kun nogle få årtier gammel.
leger med tanken om at forlade EU.
netop ikke kun, hvad økonomi angår.
børnebøger og teaterstykker, og i
Det er ikke lang tid for en kollektiv
Det er det totale syndefald. Det var
Vi bliver nødt til at anspore politi-
2010 blev hun dr.jur. med en afhand-
drøm. Måske kan vi blive et kollektiv
komplet utænkeligt for 20 år siden,
kere og magthavere til at formulere,
ling om ”Demokraternes diktatur”.
om et par hundrede år og så beskrive
og pludselig er det ikke så overra-
hvilket Europa de vil have. Sådan
I Danmark er hun mest kendt som
den udvikling historisk.”
skende. Og andre folk siger bare, ja,
som det er nu, kan det ikke blive
skønlitterær forfatter – i år udkom-
– Kunne man lidt skarpt formuleret
men så forlad da EU, hvis I ikke vil
ved med at være,” slutter Zeh. Som
mer den seneste roman ”Nullzeit”
spørge: Har vi brug for en ny krig?
være med. Som om EU var en sports-
en opfordring. For vi aner ikke, hvor
på dansk – mens hun i hjemlandet
”Det må man ikke spørge om! Det
klub, man bare kan melde sig ud af.
tynd isen er.
Tyskland ikke mindst er synlig med
afviser jeg selvfølgelig, fordi jeg føler
Men sådan er det ikke. Det er sand
et betydeligt samfundsengagement.
mig forpligtet på et andet menneske-
historieforglemmelse.”
Ved det tyske forbundsvalg i 2005
syn. Jeg vil ikke tro på en menne-
Tyskland er stadig – på grund af dets
bakkede hun op om den gruppe af
skehed, der efter to-tre generationer
særlige historiske forudsætninger –
forfattere med Günter Grass i spid-
glemmer og igen begår de samme
nok det land, der føler sig stærkest
sen, der talte varmt for den rød-grøn-
fejl. Det ville nemlig betyde, at man
forpligtet over for Europa. Det er
ne regering. Og på det seneste er
ikke kan tro på kulturelt og civilisa-
stadig usandsynligt, at nogen stiller
hun gået meget aktivt ind i debatten
torisk fremskridt. Hvis man ser det
sig op og foreslår, at Tyskland skal ud
om overvågning, blandt andet via en
cyklisk efter mottoet: først krig; på
af EU. Men det ændrer sig langsomt,
åben henvendelse til kansler Merkel i
baggrund af den erfaring anstren-
mener Zeh:
forlængelse af NSA-skandalen.
ger alle sig så for at være flinke ved
”Nu findes der folk, der siger, at
Hun er ikke faghistoriker, men har
hinanden i cirka 60 år; og så snart
Tyskland bør forlade euroen. Det var
været særdeles proaktiv, når diskus-
de har glemt det igen, starter det
utænkeligt for blot 10 år siden. Den-
sionen kommer ind på spørgsmålet
gang ville de have fået en ordentlig
om et fælles Europa. Hendes fokus
omgang. I dag laver de et parti og får
er fremadrettet snarere end historisk.
Det handler om at aktivere et nyt
potentiale i retning af europæisk
forening eller europæisk identitetsdannelse.
”I øjeblikket er der en helt klar
tendens i den modsatte retning. Ved
europaparlamentsvalget stillede partier op, der helt eksplicit afviser en
europæisk forening. Det er en retorik,
”Hvis EU falder
fra hinanden, og
vi vender tilbage
til nationalstatslig
tænkning, er jeg bange
for, at vi vender tilbage
til tiden før 1914.”
syv procent af stemmerne.”
KRIGSRETORIK I
FORRETNINGSLIVET
Samhandel var egentlig det, der
skulle føre til fred. Det var EU’s
oprindelige idé, at mennesker, der
handler med hinanden, ikke skyder
på hinanden. De lærer hinanden at
kende og bliver afhængige af hinanden. Ud af dette handelssamarbejde
der går i den modsatte retning. Det
opstår freden. Men det er heller ikke
er partier, der på ingen måde tænker
verdenskrigene med og arbejder
hele forfra. Hvis det er det, man tror
entydigt længere, hævder Zeh:
med en helt anden argumentation.
på, har man et ekstremt pessimistisk
”Den globaliserede kapitalisme har
Den er ikke historisk, men primært
menneskesyn.”
ikke kun de fredelige komponenter,
nationaløkonomisk. Vi kan se, at
Zeh er 40 år gammel, mor til et barn
men har også elementer af noget
folk lytter til dem. Og de bliver ikke
og føler sig forpligtet til at bidrage til
krigerisk i sig. Økonomien bliver
omvendt af temaaviser. Det er ikke
en positiv fremadrettet fortælling om
nærmest betragtet som et krigsom-
ondt ment, men blot en realistisk be-
Europa. Også selvom analysen kunne
råde. Man skal ”forsvare interesser”,
tragtning,” siger Zeh lidt syrligt med
pege i en anden retning. Hun står
man ”bliver truet”. Hele retorikken
henvisning til det interview, vi netop
med et ben i den skønlitterære ver-
omkring handlen er en krigerisk
er i gang med.
den med de friheder, det indebærer,
retorik. Derfor skal man være meget
Hun afviser ikke, at vi i Europa har
og et andet i den samfundsvidenska-
forsigtig. Så længe vi har EU, vil der
lært af traumet fra de to verdens-
belige, hvor den nøgterne analyse er
ikke blive krig i Europa. Det er jeg
krige, at vi i Europa bliver nødt til
i højsædet:
overbevist om. Men falder EU fra hin-
at komme overens. Og vi har været
”Jeg føler mig forpligtet på et
anden, stiger faren med det samme,”
præget af denne holdning lige siden
optimistisk synspunkt. Vi har lært så
siger hun.
afslutningen af anden verdenskrig:
meget af to krige, at vi i al fremtid vil
”Hvis EU falder fra hinanden, og vi
”Hele den kritiske bevidsthed, hele
undgå at føre den form for krig – ikke
vender tilbage til nationalstatslig
den politik, der er blevet ført de
bare i Europa, men over hele verden.
tænkning, er jeg bange for, at vi
seneste årtier, er præget af den er-
Vi har erfaret, hvad masseudryddelse
vender tilbage til tiden før 1914. Det
kendelse, som vi også har indoptaget
er. At det er teknisk muligt. Og derfor
vil være at vende tilbage til en tid,
i vores fortælling,” forklarer hun.
vil det aldrig mere ske. Det tvinger
vi egentlig troede, vi havde lagt bag
– Betyder det så, at konflikt eller krig
jeg mig til at tro på.”
os. Nemlig til en tid, hvor politik udelukkende blev bestemt af nationale
er en forudsætning for at kunne se os
interesser.”
selv som kollektiv?
S14
12 timers maraton om første
verdenskrig
Europæisk mentalitet i krigens
kølvand debatteres under Golden
Days Festival ”Krig No 1”. Det
sker blandt andet i festsalen
på Københavns Universitet ved
arrangementet "Krig No1 - 12 timers
maraton om første verdenskrig", 6/9
kl. 10-22.
”Noget kunne tyde på det. Men der
EUROPASKEPSIS
– Føler De dem forpligtet på at levere
findes en masse mennesker, der siger,
Juli Zeh fastholder optimismen, men
proeuropæiske argumenter i offent-
at det netop ikke er et rigtigt kollek-
kan alligevel ikke lade være med
ligheden?
tiv, at vi ikke er blevet et europæisk
at tænke skrækscenariet igennem.
”Ja, i høj grad. Men det er meget
folk – på samme måde som man ville
For hvad nu hvis der kommer en ny
mere populært at kritisere Europa.
beskrive et nationalstatsligt folk.
finansiel krise, hvilket jo ingenlunde
Man behøver slet ingen argumenter,
Fordi kriterierne mangler. Man kan
er utænkeligt.
man skal bare sige noget om bureau-
ikke sige, at vi har et fælles sprog, en
”Jeg siger ikke, at det kommer til at
krati og Bruxelles. Økonomiske te-
fælles religion eller en fælles historisk
gå sådan, men tænker man tanken
maer dominerer næsten fuldstændig
fortælling, der rækker rigtig langt
videre, vil den nuværende udvikling
i den europæiske politiske diskurs. I
Juli Zeh
(f. 1974)
· En af Tysklands mest anerkendte
yngre forfattere. Desuden en
markant stemme i den offentlige
debat. Zeh er uddannet jurist og
forsvarede sin doktorafhandling i
2011.
· Hun debuterede som
romanforfatter som blot 26-årig
med den roste ”Ørn og engel”, der i
mellemtiden er blevet oversat til 31
sprog. For den modtog hun samtlige
tyske debutantpriser det år.
· I september 2014 udkommer
hendes seneste roman ”Nullzeit” på
dansk.
Hun bor i Barnewitz – ikke så langt
fra Berlin – med mand og barn.
N° 1 KRIG
”Ørn og Engel” i 2001. I mellemtiden
N° 1 KRIG
Q&A
Var den store krig det
bedste, der kunne ske?
herrerne i krige at skabe større sam-
Krige skaber samfund,
der sikrer fred. Sådan
lyder det fra den
britiske historiker Ian
Morris. Han mener, at
europæerne begår en
fejl, når de reducerer
første verdenskrig til en
moralsk forbrydelse.
fund, som de indlemmede taberne i.
Og de lavede regeringer, der forbød
vold mellem borgerne, fordi de ville
have dem til at betale skat og ikke bekæmpe hinanden.”
Du har påstået, at tiden er løbet fra
krige. Ville en ny verdenskrig være
utænkelig i dag?
”Det er ikke umuligt, at vi vil komme
til at opleve endnu en stor krig – denne gang med brug af atomvåben. Men
A F J OH A N VAR D R U P
en af grundene til, jeg kommer med
den påstand, er, at de mest magtful-
Hvordan oplever du, at Europa har
de lande har erkendt, at atomkrig er
fordøjet første verdenskrig?
en vanvittig måde at løse deres pro-
”De seneste 50 år har europæerne i
blemer på. Krigsførelse er blevet så
stigende grad fået den opfattelse, at
ødelæggende, at folk i stigende grad
krig altid er en fejltagelse. Det moralsk
finder ikkevoldelige løsninger på de-
forkerte at gøre. Og første verdens-
res problemer. På verdensplan har vi
krig bliver set som et eksempel på det
ifølge FN 0,7 procent risiko for at dø
ukloge ved krig. Men dermed undla-
af vold. Risikoen var omkring dobbelt
der man at sætte krigen ind i dens hi-
så høj for hundrede år siden. Men vi
storiske kontekst.”
er kun nået til det her punkt, fordi
der tidligere har været krige. Der blev
I din nye bog ”War! What Is It Good
skabt samfund, hvor flere og flere blev
For?” hævder du, at krige fører til
knyttet sammen under overvågning af
fredeligere samfund. Hvordan passer
stadig stærkere globale magthavere. I
første verdenskrig med den påstand?
dag afholder USA mange regeringer
”Folk, der levede under krigen, hæf-
fra at føre krig, fordi krig uden USA’s
tede sig ved tabene, og så det som
militær på sin side er selvmord. Fred
en meget negativ begivenhed. Og
i det 21. århundrede kræver, at nogen
S16
de umiddelbare konsekvenser var
sikrer en stabil international orden. Jo
forfærdelige. Handel mellem lande
storien, er der et mønster: Hver gang
Hvad siger du til den modsatte på-
mere den falder fra hinanden, jo mere
blev besværliggjort, der kom et væld
mennesker har sat sig ned og forsøgt
stand: At krigene bare blev ført sam-
nærmer vi os en situation som den,
af økonomiske problemer og høj ar-
at etablere et fællesskab og finde må-
tidig med andre innovationer, der
der resulterede i første verdenskrig.”
bejdsløshed. Hvis man anskuer krigen
der at samarbejde på, er det krig eller
reelt skabte freden?
i et videre perspektiv, ser det anderle-
frygt for krig, der har motiveret dem.
”Det argument er et resultat af, at folk
des ud. Så var første verdenskrig ind-
Krig har en tendens til at øge de invol-
har for snævert et tidsperspektiv. Det
ledningen til en større kamp om kon-
veredes trivsel. Og både erobrerne og
seneste par hundrede år har frem-
trollen over Europa, der fortsatte med
de erobrede bliver mere velhavende.
skridt inden for industrien i høj grad
næste verdenskrig og endte i 1991, da
Det er et stort paradoks. Tag Romerri-
bidraget til at gøre verden til et sikre-
den kolde krig sluttede. Dermed op-
get som det klassiske eksempel. Hver
re sted. Men man skal også forholde
stod en verden, der er meget mere
gang romerne indtog en ny region,
sig til årene før den industrielle revo-
fredelig, demokratisk og velhavende,
førte det til vold. Men hvis man kom
lution. Når det gælder skabelsen af
end før første verdenskrig brød ud.”
til det samme område 100 eller 200
et sikkert samfund, spiller demokrati,
år efter, ville man se, at det var blevet
handel og fredsbevægelser ind, men
Mener du, at krig er den eneste vej til
et markant fredeligere samfund med
de afhænger alle af en dybere kraft,
et sikkert samfund?
bedre handelsnetværk.”
der løber gennem historien. For om-
”Ja. Når jeg ser ud over verdenshi-
kring 10.000 år siden begyndte sejr-
Ian Morris: ”War! What Is It Good For?
Farrar, Straus & Giroux, 495 sider.
N° 1 KRIG
N° 1 KRIG
Formiddag i en
europæisk storby
Fly
Krigen gav piloter heltestatus – fx
Tysklands ”Den Røde Baron”, der
nedskød 80 fjendtlige fly
Luftskib
Slutningen af 1910’erne
Forandringer og fremskridt, som opstod i kølvandet på
første verdenskrig – samlet i en enkelt scene.
Brugt militært i krigen. Siden ikonisk
civilt transportmiddel for rejselystne,
der ville over Atlanten
AF J O HAN VAR D R U P
IL LUSTR AT I O N : M IA MOT TE LS O N/IB UR EAUET
Ford T
Bilproduktionen tog fart fra 1914
og frem. Fords idé med samlebåndsproduktion spredte sig
Lægevidenskab
Krigen var motor for udvikling
af blodtransfusion, røntgenfotografering
Bauhaus
og plastikkirurgi
En kunstskole, der efter krigen
viskede tavlen ren og forenede
maleri, skulptur og arkitektur
Emma Gad
Røde Kors
Global klub
Organisationen viste for alvor sit
Organisationen Folkenes Forbund.
værd under krigen og modtog i
Opstået i 1919 af krigens aske.
1917 Nobels Fredspris
Forløber for FN
Udgav i 1918 ”Takt og tone” til
brug for danskere uden pli – fx
krigstidens gullaschbaroner
Læbestift
Smart efter krigen. Den understregede læbernes sensual itet som
Trenchcoat
led i en general seksuel frigørelse
Evigt moderne. Først syet til de
Marcel Duchamp
Sigmund Freud
britiske soldater – ’trench’ er
engelsk for skyttegrav
Stemmeret
Revolutionerede kunstforståelsen
Kvinders indsats under krigen
med sit pissoirværk ”La Fontaine”
medvirkede til, at de fik politisk
fra 1917
ligestilling i mange lande
Hans psykoanalyse blev brugt til
at behandle soldater med krigstraumer.
Armbåndsur
Han indfører begrebet ’dødsdriften’
Et hit i skyttegravene, hvilket gav
Radio
dem navnet ’skyttegravsure’.
Lommeurets afløser
Vigtig for militær kommunikation
i krigsårene. Efterfølgende en ny
Coco Chanel
Jazz
Designede praktisk tøj til den
Sorte soldater bragte musikken
kvinde, der udfyldte mandens
til Europa. James Reese Europes
plads, mens han var i krig
militærband fra USA blev berømt
S19
S18
tids massemedie
R
T
R
Æ
T
T
E
R
100-årskrigen
N° 1 KRIG
O
N° 1 KRIG
P
P
O
R
T
R
Æ
T
Mette Kia Krabbe Meyer
T
E
R
mann, der under krigen begyndte at
dokumentere fangernes historie. Hun
arbejdede blandt andet i Horserød-
For nogen er første
verdenskrig ikke
overstået endnu.
Mød bibliotekaren,
billedkunstneren og
webudvikleren, der
nu 100 år senere har
krigen tæt inde på
livet hver eneste dag.
Forskningsbibliotekaren er berørt af
Heller ikke taktik, artilleri eller andet
lejren som tolk og indsamlede deres
at være stødt på hundredevis af foto-
i krigens maskineri. I stedet var jeg
flugtberetninger, breve, billeder og
grafier af russiske krigsfanger
nysgerrig efter at vide mere om da-
digte. Stemann er sammen med for-
tidens neutralitetspolitikere og anti-
fatteren Georg Brandes og den radi-
På det Kongelige Bibliotek har den
militarister, både fredsforkæmpere og
kale forsvarsminister P. Munch nogle
43-årige forskningsbibliotekar Mette
militærnægtere,” fortæller Mette Kia
af de stemmer, som Mette Kia Krab-
Kia Krabbe Meyer beskæftiget sig in-
Krabbe Meyer.
be Meyer mener, kan være med til at
tenst med første verdenskrig gennem
skabe debat om Danmarks rolle i det
AF LARS ERIK FRANK
FOTO ANNE MIE DREVES
flere år. Hun og Nationalsamlings-
I arbejdet med Europeana Collecti-
internationale samfund i dag:
afdelingen har som del af projektet
ons 1914-1918 stødte Mette Kia Krabbe
”I den nutidige situation, hvor Dan-
Europeana Collections 1914-1918 digi-
Meyer på flere hundrede registrerings-
mark har brudt med neutralitetspo-
taliseret billeder, bøger og tidsskrifter
fotografier af russiske krigsfanger. De
litikken og har en tiårig krigsindsats
til visning på den europæiske kultur-
kom til Danmark og boede i Horse-
i Irak og Afghanistan bag sig, synes
arvsportal Europeana.com. Samtidig
rødlejren ved Helsingør og Haldlejren
jeg, det kunne give mulighed for re-
har hun og kollegaen Jacob Helms
i nærheden af Viborg. Billederne har
fleksion, hvis man formidlede histori-
Langkilde kurateret udstillingen ”Ned
gjort indtryk på hende:
en om krigsmodstanderne fra første
med våbnene”, der åbner i september
”Nogle af fangerne er i laset tøj, nogle
verdenskrig videre,” siger Mette Kia
i år. Gennem syv biografiske nedslag
er barfodede og har vejrbidte ansig-
Krabbe Meyer.
på nogle af krigsperiodens kendte og
ter. De ser ind i kameralinsen. Foto-
ukendte danske nøglepersoner stiller
grafierne giver illusionen af at stå over
udstillingen skarpt på de fredsbeva-
for soldaterne og har hos mig affødt
rende tiltag, der ofte får mindre plads
tanker om deres oplevelser under kri-
end krigshandlingerne i den historiske
gen og om mænd, der sendes i døden
formidling:
af regeringsmagter.”
NED MED VÅBNENE
”Jeg vidste tidligt, at jeg ikke ville
I udstillingen ”Ned med våbnene” hø-
kan du opleve ”Ned med våbnene” på
fokusere på slagmarken eller på he-
rer billederne af de russiske fanger
Det Kongelige Bibliotek. Udstillingen
roiserede
med til historien om Ingeborg Ste-
åbner 4/9.
for en slags ultimativ livskraft og ener-
marken fandt flere lig dræbt med pil.
giforandring. I takt med at de dør som
Historien fik et langt efterliv i den en-
soldater i felten, vil nye fluer blive sat
gelske krigskultur”, fortæller Tobias
Kunstneren skaber et krigsscenarie i
ind i montren Scenariet vil gennemgå
Kirstein, der interesserer vi hele tiden
en montre med lyden fra 1.000 sum-
en entropisk proces, og til sidst det er
er i gang med forstå og begribe virke-
mende fluer
dækket af døde fluer og deres affø-
ligheden, gerne med teknologien som
ring,” fortæller Tobias Kirstein, der tid-
redskab.
Under Golden Days Festival ”Krig No 1”
soldater
og
krigsherrer.
Tobias Kirstein
kaldte reenactment-hold, der skal for-
Venner, der i flere år har vist rundt på
værende regering. Men krigen har også
midle historien om Mosede Fort, der
fæstningen.
noget aktuelt over sig, mener han:
stod kampklart i 1916, mens verdens-
Helt uvant med at påtage sig en rolle er
”Man kan ikke lade være med at tæn-
Webudvikleren er også levende histo-
krigen var i fuld gang. Fortet er ble-
han dog ikke. Han er en aktiv deltager i
ke på krigen i Ukraine, eller at der er
risk soldat på Mosede Fort, og det sæt-
vet restaureret, og som en afdeling af
rollespil, som han i sin fritid laver kostu-
indgået
ter tanker i gang om krig.
Greve Museum er det nu klar til at for-
mer og rekvisitter til. Og som historie-
ce mellem de vestlige lande. Det er i
midle historie til publikum i alle aldre.
interesseret har han et godt kendskab
grove træk en tilsvarende pagt, der
Indimellem træder den 37-årige web-
Sammen med de øvrige kammerater
til første verdenskrig. Han befinder sig
startede første verdenskrig. Men jeg
udvikler Jan Farberov fra Østerbro ind
i uniform er det hans opgave at give
godt i rollen, der falder ham naturligt:
håber virkelig ikke, at det kommer
i en tidsmaskine, der rykker ham ud af
historien liv ved at genopføre den:
”At kunne blande de ting, jeg kan lide,
dertil igen.”
informationsteknologiens tidsalder.
”Som reenactment-soldater genfor-
sammen med den levende historie, er
Tidsmaskinen hedder Mosede Fort
tæller vi om livet på fortet ved at gøre
en stor motivationsfaktor for mig. Det
og ligger i Greve. Her trækker Jan
soldaternes hverdagsliv levende, med
har også sine egne payoffs som at se
Farberov i en klassisk blå våbenfrak-
alt hvad der hører til af eksercitser,
og høre, hvordan folk reagerer på sol-
ke med to rækker af blankpolerede
bevogtning af poster som kanonstil-
daterne og deres uniformer, deres hi-
knapper. Og en-to-tre så er webud-
lingerne, bajonetfægtning og flag-
storier og fortet. Det er en uvurderlig
MOSEDE FORT
vikleren pludselig en af de danske sol-
hejsning.”
oplevelse i sig selv.”
Du kan besøge Jan Farberov og de
dater, der var stationeret på kystfortet
Jan Farberov betegner sig selv som
At have første verdenskrig så meget
øvrige soldater under Golden Days
under første verdenskrig, parat til at
en nybegynder, der er startet fra
inde på livet sætter tanker i gang hos
Festival ”Krig No 1”. Tag fx frem og til-
forsvare det neutrale Danmark mod
scratch uden særligt kendskab til Mo-
Jan Farberov. Historisk set synes han,
bage til fortet med en troppetransport
en invasion fra Øresund. Den kom nu
sede Fort. Men han har læst på lektien
det er utroligt, at Danmark kunne holde
i veterantog, der afgår fra Københavns
aldrig.
og får input fra de garvede historie-
sig neutral i konflikten, hvad der kræve-
Hovedbanegård med stop i Hundige
Jan Farberov er ny mand på det så-
entusiaster i foreningen Mosede Forts
de både list og kløgtighed fra den da-
og Avedøre. 6/9 og 7/9., kl. 10-17.
en
musketerforsvarsallian-
Kunstneren Tobias Kirsteins hoved
ligere har arbejdet med lyden af fluer
summer af første verdenskrig. Han har
i sin kunst.
fået fingrene i en række hidtil ukendte
For Tobias Kirstein er første verdenskrig ikke kun aktuel på grund af hans
optegnelser af en opfindelse lavet un-
Til projektet har Tobias Kirstein hentet
projekt. For ham er krigen mere end
der første verdenskrig. Optegnelserne
inspiration i slaget ved Mons i Belgien
en
bruger han til at skabe en mørk og
i 1914. Et slag, hvor soldaterne opleve-
”Den slags hændelser begynder og
truende kunstinstallation i kælderen
de en overnaturlig hændelse, der se-
slutter vel aldrig rigtig. Det er så vold-
under Sort/Hvid.
nere blev kaldt ”Mons’ Engel”. Den er
somt, at der udsendes stød og bøl-
der flere teorier om. En af dem stam-
ger gennem alt, hvad vi foretager os
Installationen vises under dette års
mer fra historien The Bowmen af hor-
i uendelig lang tid efter. Og man kan
Golden Festival Krig No 1, har arbejds-
rorforfatteren Arthur Machen og blev
måske også spørge, hvad en hændel-
titlen ”Sværmen”, og får en interes-
publiceret i den engelske avis The
se som sådan er” siger Tobias Kirstein.
sant lydside. Tobias Kirstein optager
Evening News. Men som dokumenta-
lyden af 1.000 levende fluer, der sum-
risme, ikke som fiktion:
afsluttet
historisk
begivenhed:
mer rundt i montren og sender den ud
gennem bashøjtalere, så oplevelsen i
”Historiens hovedperson påkalder en
kælderen også bliver meget fysisk.
helgen og får hjælp fra en skinnende
SVÆRMEN
hær som med bue og pil nedkæm-
Du kan opleve Tobias Kirsteins in-
”Fluerne vil flyve rundt på figurer og
per den tyske fjende. Efterfølgende
stallation under Golden Days Festival
genstande i scenariet som et udtryk
gik der historier om, at man på slag-
”Krig No 1” på Sort/Hvid fra 9. –13/9.
S21
S20
Jan Farberov
F
E
S
T
I
V
A
L
H
I
G
H
L
I
G
H
T
ACADEMY
D
Krig N o 1 5-21. september
et begynder i Festsalen
havns
på
Køben-
Universitet.
Et live og tv-transmitteret maratonprogram
udfolder
krigen og dens konsekvenser for nuti-
‘Nørdernes paradis’ fristes man til at sige om
programrækken Academy. Her finder man
arrangementer med de skarpeste tænkere og
forskere, der zoomer ind på historien og gør den til
refleksionspunkt for nutiden. Du får sjældent mere
at vide end her.
debatten, Krigen og skønlitteraturen: en diskussion af, hvad fiktionen
kan, når den tager fat på krigen som
menneskeligt og politisk sprængstof. Litterat Kasper Green Krejberg
Husum bidrager.
ningsdannere fra ind- og udland i debatter, oplæg
Tang Kristensen giver på KUA. Første verdenskrigs
I dag har vi ingen problemer med at opfatte kunst-
og interviews. Blandt mange andre Europaredaktør
indflydelse på litteraturen kommer desuden under
nere som samfundets seismografer, der opfanger og
Martin Kettle fra The Guardian, historieprofessor og
behandling i foredraget Åndslivets krig på Det Kgl.
omsætter rystelser til værker, der giver os indsigt.
kønsforsker Joanna Bourke fra Birkbeck University
Bibliotek; Georg Brandes, Marcel Proust og Filippo
Det var imidlertid ikke lægen Carl Julius Salomon-
i London og forfatter Jens Smærup Sørensen, der
Marinetti rejser sig fra graven og krydser klinger.
sens opfattelse, da han i 1919 fremførte den tese, at
forholder sig til, hvordan krigen forandrede sam-
Og på Københavns Hovedbibliotek tager ph.d. Neal
mange af de største nybrud i samtidskunsten var
fundet og kulturen radikalt.
udslag af den smitsomme
Men også hvordan tiden op
sindssygdom
til 1914 minder om vores egen
Den kryptiske sygdom og De
tid, hvor mange europæere
sindssygt moderne kunstne-
igen flirter med nationalis-
re fortæller journalist Anders
men. 12 timers maraton om
Haahr
første verdenskrig løber over
SMK.
Dysmorfisme.
Rasmussen
om
på
12 indsigtsfulde timer og er
åben for alle. Du kan tjekke
I stedet for at være symp-
ind og ud hele dagen i Fest-
tomet på sygdom kan kunst
salen, men også opleve det
også være modgiften. Engel-
hjemme i stuen direkte på
ske The School of Life leve-
DRK.
rer kuren, når de for første
gang kan opleves i Danmark
Arbejdermuseet sætter lige-
under
ledes fokus på krigens følge-
valen. Med deres originale
virkninger. Her fortæller fem
undervisningslektioner viser
ste verdenskrig til Danmarks
indsats
i
Eksjugoslavien
Golden
Days-festi-
de, hvordan kreativ skaben,
Kom med ind i Thomas Manns forfatterskab på Københavns Hovedbibliotek den 8.
september
krig gennem 100 år. Fra føri
litteratur og filosofi kan anvendes som medicin mod
dagligdagens
1990’erne. Krig mod Krigen
udfordringer.
Under sloganet ’Good ideas
forskningsbibliotekar
Ashley Conrad Thing livtag med forfatterne Stefan
for everyday life’ besøger livsskolen ARKEN med to
Morten Thing fra RUC, lektor ved Forsvarsakademi-
Zweig, Thomas Mann og Robert Musil under over-
workshops, der tager afsæt i de eksistentielle om-
et Peter Viggo Jakobsen og lektor ved Koldkrigs-
skriften Verden af i går.
væltninger mennesket oplever, når omgivelserne
præsenterer
blandt
andre
studier på SDU Kristine Kjærsgaard.
forandrer sig – som det fx sker under krig. How to
Men hvordan gør man overhovedet krigen til kunst?
Stay Calm og Building Trust giver værktøjer til at
Det indkredser teaterinstruktør Christian Lollike og
overvinde tragedier og frygt og opnå tillid til os selv
veje. Mens futuristerne hyldede destruktionen, rea-
billedkunsterne Mathilde Fenger og John Kørner
og hinanden. Workshoppene vil blive ledet af filosof
gerede dadaisterne med mistro over for autoriteter
i debatten Krigen og kunsten på Tøjhusmuseet.
og trust-specialist Brennan Jacoby, der også ind-
og normer. Det er temaet for lektionen Krigsme-
Journalist Klaus Rothstein sørger for, at alle får tale-
drager deltagernes egne erfaringer.
taforik og avantgarde, som ph.d.-stipendiat Jens
tid. Senere under festivalen følger anden halvdel af
Med første verdenskrig fik vi kunstnere, der gik nye
OM FØRSTE VERDENSKRIG
og forfatterne Dy Plambeck og Lars
den. Mød eksperter, kunstnere og me-
forskere om modstand mod
12 TIMERS MARATON
LIVE fra Københavns Universitets Festsal
Lørdag 6. september kl. 10-22
Billetter: Goldendaysfestival.dk
Emmanuel Todd, professor, Université de Sorbonne
Mogens Lykketoft, formand for Folketinget
Joanna Bourke, professor, Birkbeck University of London
Blixa Bargeld, komponist, Einstürzende Neubauten
Lea Korsgaard, forfatter og journalist
Christian Lollike, dramatiker og teaterdirektør, S/H
Carsten Jensen, forfatter
Marianne Jelved, kulturminister
Martin Kettle, redaktør, The Guardian
Oliver Janz, professor, Freie Universität Berlin
Martin Krasnik, journalist, Danmarks Radio
Maria McKinney, lektor, Det Danske Kunstakademi
Morten Søkilde, forfatter
Nils Arne Sørensen, professor, Syddansk Universitet
Maria Gerhardt/Djuna Barnes, forfatter og dj
Carl Christian Ebbesen, kulturborgmester København
Chris Pedersen, journalist, DR
Stefan Hertsmann, forfatter
Lars Bukdahl, kritiker, Weekendavisen
Peter Tudvad, forfatter
Robin May Schott, lektor, DIIS
Jesper Beinov, kultur- og debatredaktør, Berlingske
Jens Smærup Sørensen, forfatter
Peter Wivel, udenrigskorrespondent, Politiken
Henrik Jensen, lektor, Roskilde Universitet
Adam Bencard, adjunkt, Medicinsk Museion
Adrian Hughes, journalist, DR
Georg Metz, journalist, Dagbladet Information
Og mange flere...
6/9: 12 timers maraton om første verdenskrig Københavns Universitet
(Festsalen), kl. 10-22. Entre (tba). 8/9: Åndslivets krig
Det Kgl. Bibliotek, kl. 17-19. Gratis 10/9: De sindssygt moderne kunstnere
SMK, kl. 16 og 18. Gratis, reservation nødvendig. 11/9: Krig mod
Krigen! Arbejdermuseet, kl. 17-22. 65 kr. 11/9: Krigen og kunsten Tøjhusmuseet, kl. 17. Gratis 13/9: De sindssygt moderne kunstnere SMK, kl. 11 og 14. Gratis,
reservation nødvendig 15/9: Krigsmetaforik og avantgarde Københavns Universitet (KUA), Bygning 21. lokale 21.1.49, kl.14:15-16:00. Gratis 16/9: Verden af i går
Københavns Hovedbibliotek, kl. 17. Gratis 17/9: The School of Life – How to Stay Calm ARKEN – Museet for moderne kunst, kl. 18-21. 299 kr./studerende 199 kr.
18/9: Krigen og skønlitteraturen Københavns Hovedbibliotek, kl. 17. Gratis 18/9: The School of Life – Building Trust ARKEN – Museum for Moderne Kunst,
kl. 14 -17. 299 kr., studerende 199 kr.
Knud Højgaards Fond
A
T
U
R
E
N° 1 KRIG
E
N° 1 KRIG
F
F
E
A
T
U
R
E
Da kunsten fik en
fuldtræffer
Første verdenskrig
landede som en granat
på Europas mentale
landkort. Forfattere
og malere kæmpede
med at forholde sig
til en verden, der ikke
længere gav mening,
og med et romantisk
krigerideal, som viste
sig at være en illusion.
Men i skyttegravens
søle blev den moderne
litteratur og superhelten
født.
andre forfattere og billedkunstnere,
i november 1918, var kunsten ikke
fængselsstraf. Senere vendte Sassoon
der meldte sig frivilligt som soldater,
længere den samme. Litteraturen og
tilbage til skyttegraven, men blev
da første verdenskrig brød ud. Og
maleriet var blevet lige så fragmente-
året efter sendt hjem med en alvorlig
ligesom han følte mange et stort be-
ret som de landskaber, bygninger og
skade i hovedet. Krigen optog ham
Siegfried Sassoon (1886 -1967)
hov for at nedfælde deres oplevelser
familier, som krigen havde splintret.
i mange år fremover, og Sassoon
Engelsk soldat og forfatter. Bliver
på papir. I Tyskland blev der i løbet
Romantiske forestillinger om følel-
bliver i dag regnet for en af Englands
efter krigen et stort litterært navn og
af krigens første måned skrevet om-
sernes overlegenhed og menneskets
vigtigste krigsdigtere.
udgiver adskillige digtsamlinger og
kring 50.000 digte – hver dag.
samhørighed med naturen virkede
”Hvis man læser Sassoon, er hans
romaner med soldatens oplevelser
Men også for de kunstnere, der ikke
meningsløse i den nye uorden. Kunst-
digte ikke som sådan svære at læse.
ved fronten som tema.
var ved fronten, fik krigen enorm
nernes forsøg på at kapere, at alt
Der er beskrivelser af frygtelige
betydning for den måde, de begreb
det, de kendte og troede på, faldt fra
kamphandlinger og smerter, men
Siegfried Sassoon malet af Glyn
verden på. Fælles for dem var ople-
hinanden, accelererede en udvikling,
rent formmæssigt var Sassoon og
Warren Philpot i 1917
velsen af, at krigen var mere end en
der allerede i relativ ubemærkethed
andre af krigsdigterne meget tradi-
Foto: WikiCommons
politisk kamp mellem stater. Den var
var begyndt inden krigen. Fascinatio-
tionsbundne,” siger Sarah Cole. Hun
en afsked med det gamle verdens-
nen af hastighed, teknologi, stykvise
forklarer, at soldaterdigterne ikke
billede og et voldsomt opgør med
sandheder og rene, klare linjer
havde nogen ambition om ændre lit-
traditionerne.
voksede sig stor nok til at få et navn:
teraturen, men blot ville bearbejde og
I lived my days apart,
”Krigen symboliserede noget nyt og
modernisme.
dokumentere oplevelserne. De havde
Dreaming fair songs for God;
skabte en forvirring af en helt nye
et ønske om en ny verden – ikke om
By the glory in my heart
dimensioner; et absolut kulturchok,
en ny litterær form.
Covered and crowned and shod.
AF F RAU K E G I E B N E R
som kunstnerne forsøgte at forstå
KUNSTNERE ANGRIBER KRIGEN
Samtidig var der andre, der mente, at
/IB U RE AU E T
og definere,” siger Sarah Cole, der er
Krigen satte sig frem for alt spor i
skredet i tingenes kendte orden også
Now God is in the strife,
litteraturens indhold. Aldrig før var
krævede en ny måde at beskrive ver-
And I must seek Him there,
der blevet skrevet om fysisk smerte
den på, og midt i 20‘erne skete der
Where death outnumbers life,
og død så detaljeret og omfangsrigt.
noget: Forfattere som Virginia Woolf,
And fury smites the air.
Nogle kritikere havde fine fornem-
D.H. Lawrence og T.S. Eliot begyndte
melser og mente, at soldaterdigtene
at skildre de civiles krigsoplevelser. I
I walk the secret way
ikke kvalificerede sig som litteratur,
deres tekster er der ingen vold eller
With anger in my brain.
fordi rigtig litteratur ikke beskæftiger
våben. Forfaldet og smerten var
O music through my clay,
sig med kroppens forfald.
blevet et indre anliggende. I ”Mrs.
When will you sound again?
Men soldaterne havde behov for at
Dalloway” skildrer Virginia Woolf
fordøje deres oplevelser – det gjaldt
eksempelvis, hvordan livet går videre
også Siegfried Sassoon.
både for en såret soldat og en over-
Han havde ellers gjort sig bemær-
klassefrue, selv om intet er som før,
i skyttegraven – spyttede han sin af-
ket som soldat med flere modige,
og D.H. Lawrence tager et lignende
magt ud i ironiske digte: foragten for
om end noget suicidale manøvrer.
emne op i ”Lady Chatterley’s Lover”.
de civile, der iagttog krigen på sikker
Men efter to år ved fronten havde
D
en engelske forfatter Siegfried
Sassoon var 29 år
gammel, da han
drog til fronten
i 1915. Med sig
havde han opstyltede og romantiske forestillinger om krigen, og den
frivillige soldat skrev begejstret sine
forventninger ned i versform. Senere
– da hans venner døde omkring ham
”Krigen symboliserede
noget nyt og skabte
en forvirring af helt
nye dimensioner; et
absolut kulturchok, som
kunstnerne forsøgte at
forstå og definere.”
Anderledes vred og dyster er T.S.
Efter krigen portrætterer den tyske
afstand og vreden mod regeringerne,
professor ved Columbia University,
Sassoon fået nok af at være soldat. I
Eliot i ”The Waste Land”, et digt, der
maler Otto Dix de hjemvendte sol-
der sendte flere og flere unge mænd
hvor hun forsker i første verdenskrigs
1917 skrev han en pamflet, hvor han
handler om Europas forfald.
dater som forvrængede krøblinge i
i døden.
betydning for britisk litteratur.
offentligt fordømte krigen. Han blev
Forfatterne var holdt op med at
maleriet ”Die Skatspieler” fra 1920.
Ligesom Sassoon var der mange
Da våbenstilstanden var en realitet
indlagt for granatchok for at undgå
fortælle deres historier fra ende til
Foto: Bridgeman/Scanpix
S26
S24
A Mystic as a Soldier (1918)
eksplicit krigsdigt, bruger Eliot ordet
Kulturvidenskab ved Københavns
konflikt mellem krigeridealet og reali-
men også teksterne var blevet mere
’krig’.”
Universitet, satte krigen den narrative
teterne, som for mange er vanskelige
grundlov ud af kraft: Der eksisterede
at forene.”
fragmenterede; i et forsøg på at
beskrive det følelsesmæssige kaos,
AT MALE EN USYNLIG KRIG
ikke længere nogen enhed mellem
Mens propagandamalerierne havde
nedbrød de formen.
Mens litteraturen var i bevægelse
tid, sted og handling. Der var ingen
portrætteret tapre soldater, der
”Nogle af digtene er fantastisk
under krigen, havde mange billed-
klar begyndelse, midte og slutning,
kæmper i fællesskab, malede blandt
vanskelige at læse. Man skal hele
kunstnere svært ved at forholde sig
og også den visuelle struktur bestå-
andet de tyske kunstnere Max Beck-
tiden orientere sig på ny. Der er flere
til kamphandlingerne. Ligesom for-
ende af forgrund, mellemgrund og
mann og Otto Dix, der begge havde
fortællerstemmer, og handlingen er
fatterne greb en række malere selv
baggrund blev opløst.
været ved fronten, sårede og bange
uklar. Eliots ”The Waste Land” er et
geværet, og andre rejste til fronten
Men ligesom forfatterne havde
mænd.
perfekt eksempel. Man er aldrig helt
for at dokumentere slagene. Men
billedkunstnerne i begyndelsen svært
Det var også under første verdens-
sikker på, om han vil synge en kla-
ved at finde et sprog til at udtrykke
krig, at plastikkirurgien blev udviklet,
gesang om det gamle Europas død,
den nye virkelighed, som mange ikke
og produktionen af proteser blev
eller om han vil genoplive det,” siger
kunne finde sig til rette i.
professionaliseret.
”For avantgarden betød første ver-
”Protesemenneskerne blev en del af
denskrig et voldsomt skift fra inter-
gadebilledet, og denne dehumani-
nationalisme til nationalisme. I årene
sering er noget, der også afspejler
op til krigen boede mange kunstnere
sig i kunsten,” siger Martin Zerlang
– også mange danske – i Berlin og
med henvisning til avantgarderet-
Paris. Men da krigen begyndte, skiltes
ninger som dadaisme, kubisme og
gamle kampfæller, og det, der var
ekspressionisme. Blandt andet fyldte
blevet kaldt ’en æstetisk kongres på
Fernand Léger, den kubistiske maler,
tværs af grænser’, fulgte nu de natio-
der havde været skansegraver ved
havde været ved fronten, prøvede
nale grænser,” siger professoren.
Verdun, sine billeder med lemmer,
at sætte ord på følelsen af at være
I sin bog ‘1914’, som udkommer i
der var revet løs fra kroppe, og men-
Sarah Cole.
I de fleste værker finder man
desuden et opgør med ældgamle
forestillinger om krigen. Lige siden
Homer var krig blevet fremstillet som
ærefuld, som et ritual, der vil gøre
drenge til mænd. Men første verdenskrig gjorde mænd til krøblinge,
og mange af de forfattere, der selv
hvordan skulle de afbilde en krig,
forbindelse med Golden Days, under-
nesker med arme og ben, der stritter
lokket i en fælde. Ligesom Sassoon,
der var usynlig? Fjenden kunne ikke
søger Zerlang den betydning, første
fra kroppe i underlige vinkler.
hvis romantiske forestillinger om krig
ses fra skyttegraven – der var kun
verdenskrig har haft for kunsten og
Krigen, der skulle skabe helte, skabte
og ærens slagmark blev knust. Han
mudder, rotter og døde kammerater i
kulturen. Han gengiver blandt andet
krøblinge, både fysisk og følelses-
valgte at gøre gengæld med sine
forrådnelse. Landskabet, som danne-
en artikel, som den franske kunsthi-
mæssigt.
digte, der er fyldt med voldsomme
de rammen om krigen, var sprængt
storiker Robert de la Sizeranne skrev
Det er især de psykiske mén, som har
angreb på krigeridealet.
i stykker, og nogle gange, når der
efter at have besøgt en udstilling
fået plads i litteraturen, men krigen
”Men faktisk blev hverken de forfat-
blev brugt giftgas, var selv våbnene
i Paris i 1919. I Sizerannes øjne var
har også haft betydning for et krops-
tere, der selv deltog i krigen, eller
usynlige.
det ikke lykkedes billedkunsten at
ideal, som stadig gør sig gældende i
de, der beskrev de civiles oplevelse
Kunstnerne reagerede meget forskel-
beskrive krigen og dens effekt på de
dag: maskinmennesket.
af årene 1914-18, læst som krigsfor-
ligt på deres krigsoplevelser. Erich
overlevende. Skuffet konstaterede
”Man blev meget optaget af fart, tek-
fattere i deres samtid. Hele begrebet
Heckel, der var medlem af den eks-
han, at det åbenbart er nemmere
nologi og effektivitet, og der opstod
krigslitteratur bliver først introduce-
pressionistiske tyske kunstnergruppe
at sætte hele Europa i brand end at
denne drøm om sammensmeltnin-
ret efter anden verdenskrig,” siger
Die Brücke, havde inden krigen malet
forny malerkunsten. Krigen havde
gen af kød og teknik,” siger Martin
Sarah Cole.
sanselige nøgenbilleder. Allerede i
været ”indre oplevelse”, som Sizeran-
Zerlang.
”Der er heller ingen af forfatterne, der
1915 droppede han de runde former
ne udtrykte det. Væk var fortidens
”Mennesket blev til en krigsmaskine,
på noget tidspunkt nævner krigen di-
og malede i stedet lig med forvredne
spektakulære dueller, med helte højt
der både havde stålhjelm og stål-
rekte. På intet tidspunkt i hele ”Waste
lemmer. Franz Marc, Tysklands mest
til hest og dragne våben, væk var det
nerver. Maskinmennesket dannede
Land”, som i dag bliver læst som et
kendte ekspressionist, holdt helt op
romantiske ridderideal.
senere grundlag for blandt andet
med at bruge farver. Den franske ku-
”Det hele foregår i menneskets hjer-
kommunismens idealmenneske, og
bist Fernand Léger, som havde været
te,” skrev Sizeranne. Han så skønhed
det er også forbillede for vore dages
skansegraver i Verdun, hvor et af
i soldatersjælene, der holder ud, der
superhelte.”
krigens største slag blev udkæmpet,
modstår rædslerne. Men hvordan skal
så ligefrem krigen som “et akademi
man male det?
fordøje helt nye opfattelser af køn
dagbog. Selv nogle af de kunstne-
og krop.
re, der var blevet hyret af de tyske,
”Der dukkede en hel række nye
franske og britiske regeringer til at
former for maskulinitet op under
fremstille propagandamalerier af he-
krigen,” siger Sarah Cole.
roiske frontsoldater, blev så påvirket
”Krigen kom med et løfte om at
af krigen, at de ikke ville fortsætte
skabe rigtige mænd. Men det er en
med at male de heltemodige krigere,
præmis, der er i konflikt med reali-
som i realiteten ikke eksisterede. For
teten. I stedet åbnede krigen for en
eksempel viser et af de mest kendte
række meget forskellige manderoller.
krigsmalerier fra England, ”Paths of
De venskaber, der opstod i skyttegra-
Glory”, to døde soldater med ansig-
ven, var præget af omsorg, smerte
terne begravet i mudderet, ensomme
og store følelser, der spændte fra
i et øde landskab.
kærlighed til desperation. Hvis man
Ifølge Martin Zerlang, som er
ser på krigene i Irak og Afghanistan
professor ved Institut for Kunst og
kan man i øvrigt iagttage den samme
28
avn
enh
Køb lbæk
Ho lerød r
Hil lsingø
He
Gre
by
Rød nd
a
Jyll
30
ÅBNINGSTIDER
7. aug.– 31. aug.: Alle dage 10 -17
1. sep.– 9. okt. : Alle dage 11-15
10. okt.– 19. okt.: Alle dage 10 -17
BESØGSADRESSE
ADMINISTRATION
BOOKING
Mosede Fort
Mosede Strandvej 87A
2670 Greve
danmark1914-18.dk
Greve Museum
Bækgårdsvej 9
2670 Greve
grevemuseum.dk
Omvisninger:
Tlf. 2031 1914
Undervisning:
Tlf. 2948 7273
Karlslunde St.
lslu
S
nde
e
ej
ndv
tra
Kar
Køg
ve
Ce
nte
s
ej
ndv
tra
Mo
e
Køb
j
S
ede
vn
nha
rve
Mosede
vej
kunstnerne blandt andet forsøger at
i flere stykker,” noterede Léger i sin
ande
krigstiden, kan man se, hvordan
end krigen, der snitter en mand op
L
ede
Kigger man i dag på billeder fra
”Der findes ikke noget mere kubistisk
Facebook.com/mosedefort
Danmark1914-18.dk
Mos
var total.
Læs mere og book på
danmark1014-18/Golden Days
ilde
MENNESKER
20.-21. september
Mosede Fort for voksne
Oplev den glemte krigs konsekvenser for det neutrale Danmark. I den nyåbnede
udstillingen På kanten af Krig - neutralitet mellem krig og velfærd er der hver
time omvisninger for voksne.
ej
kroppe alle steder. Fragmenteringen
Krigen og kunsten
Krigens konsekvenser for kunsten er
temaet ved en række arrangementer
under Golden Days Festival ”Krig
No 1”. Det sker fx på ARKEN til
"DADA i dag - en samtidscabaret"
11/9 og ved litteraturkritikeren
Lars Bukdahls foredrag "Filippo
Marinetti - Avantgardens maskuline
og maskinelle krigsbegejstring"
i Atheneum 5/9. På Øregaard
Museum er der 18/9 foredrag
med titlen "Første verdenskrig
og tysk ekspressionisme", mens
de europæiske intellektuelles
holdninger til krigen diskuteres
til ”Åndslivets Krig” på Det Kgl.
Bibliotek 8/9. På Københavns
Universitet fortæller ph.-d.stipendiat Jens Tang Kristensen
om forholdet mellem krigen og
avantgarden ved arrangementet
"Krigsmetaforik og avantgarde"
15/9.
I kasematten på Mosede Fort skal du ikke have læsebrillerne på. Brug dine
ører, øjne og hænder til at blive klogere på en periode i Danmarkshistorien, som
ændrede danskernes liv for altid. Og gå på opdagelse på voldene og stranden
ved Køge Bugt.
13.-14. september
Mosede Fort for børn
Mød soldaterne i uniformer fra 1. Verdenskrig og hjælp dem med at bevogte
fortet. En gang i timen er der fortællinger for børn i kasematten, hvor du kan
opleve, hvordan det var at bo i Danmark, mens krigen rasede i Europa.
entv
BLØDE MÆND MØDER MASKIN-
Vidste du, at – Sjælland blev skåret over af en skyttegravslinje?
– Storebælt og Øresund blev fyldt med miner?
– husmødrene stod i kø for at skaffe mad til familien?
Cem
Avantgardekunsten, som tog
form i begyndelsen af 1900-tallet,
omfatter kubismen, dadaismen,
ekspressionismen, surrealismen
og futurismen – kunstretninger,
som er blevet kritiseret for at være
elitære og indadvendte og dermed
uinteressante for alle andre end
kunstneren selv.
er, bygninger i ruiner og sønderrevne
For 100 år siden rasede ’Den store krig’ i Europa. Men hvad skete der egentlig
i Danmark under 1. Verdenskrig? Kom og mærk den glemte historie om, hvordan
det var at være et neutralt land i krigens skygge.
6.-7. september
Til Mosede Fort med damptog
Tag troppetransporten fra København, hvor du får udleveret din soldaterbog og
dine rationeringsmærker, mens soldaterne fortæller om indkaldelsen og rejsen
for 100 år siden. På Mosede Fort åbnes jerndørene til kasematten og fortællingerne for hele familien fortsætter i udstillingen På kanten af krig.
Rosk
Modernismen er et kunstnerisk
opgør med traditionerne, der opstod
i tiden omkring første verdenskrig.
Kunsten forholder sig til den
teknologiske udvikling, de voksende
storbyer og en tiltagende følelse
af fremmedgørelse. Modernistisk
litteratur er præget af et opgør
med bl.a. lineære fortællinger, mens
maleriet har fokus på rene former
og farver.
for kubisme”. Der var splintrede træ-
Oplev Danmark under
1. Verdenskrig på Mosede Fort
Grafisk design: Mette Secher
blevet ført bag lyset. De følte sig
Kunstneriske
strømninger under og
efter krigen
S26
”Man blev meget
optaget af fart,
teknologi og
effektivitet, og der
opstod denne drøm om
sammensmeltningen af
kød og teknik.”
N° 1 KRIG
anden. Ikke kun verdensopfattelsen,
Fra skyttegrav til catwalk
N° 1 KRIG
BLITZ & BØGER
Husk åbningfesten
på VEGA
–
ledet. I modsætning til fx kakishorts
Skyttegravenes
trenchcoat er blevet et
modeikon
og baretter har trenchcoaten haft
klassikerstatus, siden den for alvor
dukker op i populærkulturen under
anden verdenskrig med Humphrey
Bogart i rollen som Rick Blaine i
AF L A RS E R I K F R A N K
”Casablanca” fra 1942. Herefter er
Der er langt fra en mudret belgisk
trenchcoaten igen og igen blevet
skyttegrav til en parisisk catwalk
aktualiseret af nye stilikoner i film og
badet i blitzlys. Men det er nøjagtigt
på tv:
den rejse, som trenchcoaten fra det
”Det er bestemte billeder, der mar-
engelske tøjfirma Burberry har fore-
kerer et nyt momentum for frakken.
taget i løbet af de sidste 100 år. Den
Som da Audrey Hepburn i ”Breakfast
knælange frakke i vandtæt garbadi-
at Tiffanys” fra 1961 kysser George
nestof er fra 1906, men fik sit store
Peppard i silende regn iklædt sin
gennembrud som militært udstyr til
trenchcoat,” fortæller Chris Peder-
de britiske soldater i skyttegravene
sen og fremhæver også Cathrine
under første verdenskrig. Her stam-
Deneuve og Jacqueline Kennedy som
mer navnet også fra: ’trench’ betyder
ikoner, man forbinder med trench-
skyttegrav på engelsk.
coaten.
Trenchcoaten af i dag har bevaret
Så måske trenchcoaten sagtens
mange af sine oprindelige funktioner
kunne tage 100 år mere på catwal-
som en praktisk beklædningsgen-
ken? Chris Pedersen mener i hvert
stand til en soldat i krig. Det gælder
fald, at den er sejlivet, fordi der er
fx skulderstropperne og de såkaldte
enighed om, at den er klassisk god
stil, der passer til alle: ”Derudover har
D-ringe i dens brede bælte, som kunne bruges til at hænge fx vandflasker,
kikkerter og gasmasker i.
I dag fås en trenchcoat også i ma-
De engelske modelikoner Jourdan Dunn, Edie Campbell og
Cara Delevingne i trenchcoats i Burberrys nyeste kampagne.
Foto: PR/Burberry
referencer om magt med noget sexChris Pedersen.
og i en del flere farver end krigens
camouflagefarver. Trenchcoaten er
helt store ikoner på linje med Chanels
og vært på DRK, Chris Pedersen.
blevet et af de helt store modeikoner:
’lille sorte’, den hvide skjorte og
Han ser trenchcoaten som den mest
”Trenchcoaten er blevet et af modens
bikerjakken,” fortæller modejournalist
stabile militære reference i modebil-
”1914” er en nøgle til verden
S28
fordi den kombinerer nogle militære
et. Jeg tror, det tiltaler mange,” siger
terialer som bomuld, læder og lak
AF L ARS ER I K F R A N K
en trenchcoat også noget sexappeal,
Professor ved Institut for Kunst og
Karen Blixen, Thomas Mann og Coco
Kulturvidenskab
Københavns
Chanel. Bogen er en nøgle til at forstå
Der er skrevet stakkevis af bøger om
Universitet Martin Zerlang er forfat-
både det moderne Danmark og ver-
første verdenskrig. Også på dansk.
teren bag ”1914”. Han guider læseren
den udenfor.
Men for første gang udkommer nu en
gennem året og fortæller om nybrud
bog, der også fra en dansk synsvinkel
inden for kønsroller, kunst, sport, me-
”1914” af Martin Zerlang udsendes
zoomer ind på 1914 – det skelsætten-
dier, samfundsliv og meget mere i
af Gads Forlag i forbindelse Golden
de år, hvor ”verden af i går” støder
både Danmark og Europa. Undervejs
Days Festival Krig No 1 og er på ga-
sammen med ”verden af i dag”.
møder læseren kulturpersonligheder
den den 22. august.
ved
og øjenvidner fra tiden som Storm P.,
–
6. september
kl. 19.00 - 04.00
–
Se det fulde program på
Goldendaysfestival.dk
T
E
R
V
I
E
W
N° 1 KRIG
N
N° 1 KRIG
I
I
N
T
E
R
V
I
E
W
De nationalistiske hyklere
Det mentale
fundament for Europas
fremmedfjendske
politik blev støbt ved
første verdenskrigs
udbrud, mener den
svenske professor
Stefan Jonsson. Krigen
gav selvstændighed
til flere europæiske
folkeslag, men fastholdt
kolonierne uden for
Europa i undertrykkelse.
Det afslørede et
europæisk hykleri,
som stadig bebor
kontinentet.
Stefan Jonsson, der er professor i
kogende vand i en stempelkande, og
RET TIL SELVBESTEMMELSE
etniske studier på Linköping Uni-
kaffearomaen blander sig med en
I 1918 holdt den amerikanske præsi-
versitet. Han har skrevet en række
svag duft af cigaretrøg og bøger. Vi
dent Woodrow Wilson en tale til Kon-
bøger om europæisk kulturhistorie i
sætter os i sofaen over for en reol fuld
gressen i Washington og fremlagde 14
starten af 1900-tallet, multikultura-
af bøger.
punkter, der slog fast, at verdens folk
lisme, racisme og postkolonialisme
”Første verdenskrig er en verdensun-
havde ret til såkaldt self determination
og mener, at Europa siden 1918 har
dergang,” siger Jonsson og læner sig
– med andre ord ret til selv at bestem-
været præget af en dobbeltmoralsk
tilbage. Ved siden af ham soler en
me, hvem de ville regeres af.
koloniherrementalitet.
orkidé og en tom, glaseret vase sig i
”People may now be dominated and
”I 1918 blev de europæiske magters
vindueskarmen.
governed only by their own consent.
hykleri afsløret for første gang, fordi
”Efter krigen skabes en ny verden, og
Self determination is not a mere
der blev gjort forskel på eget territo-
den verden er fuld af uløste konflikter,
phrase; it is an imperative principle
rium og det koloniale territorium. Den
som det kræver endnu en krig at løse.
of action,” sagde Wilson, der brugte
konflikt findes stadig. Hykleriet og
Man taler om første verdenskrig som
princippet som idealistisk løftestang
dobbeltmoralen lever videre i bedste
en historisk fortætning; en slags tryk-
til at legitimere den amerikanske
velgående. Det er et af de aspekter
kammer,” siger han og nævner i flæng
deltagelse i krigen. Hvis nogen kendte
ved første verdenskrig, der er mest
sociale konflikter mellem arbejderklas-
til selvbestemmelsestrang, var det
udenrigs- og immigrationspolitik i høj
grad præget af den dobbeltmoralske
holdning fra 1918.
S32
stadig Europa i form af spørgsmålet
B EN N IKE /I B UREAUET
om migration og ugæstfrihed over
for folk fra andre verdensdele, som
”Efter krigen skabes
en ny verden, og den
verden er fuld af uløste
konflikter, som det
kræver endnu en krig at
løse.”
blev Europakortet ved Versailles-freden i 1919 markant ændret, så en
række nye lande så dagens lys: Polen,
Tjekkoslovakiet, Østrig, Ungarn,
Jugoslavien, Finland og de baltiske
stater var alle produkter af ideen om
folkets ret til selvbestemmelse. Men
princippet kom aldrig til at gælde for
ed afslutnin-
immigrerer hertil. De hvide europæ-
gen på første
ere betragter ikke indvandrerne som
verdenskrig fik en
en del af deres kultursfære, men som
række folkeslag
fremmede og ofte som laverestående
se og borgerskab, en standsmæssig
officerer fra Indien, Indokina, Senegal,
i Europa endelig
mennesker,” mener han.
konflikt mellem konge- og kejsermagt
Madagascar, Algeriet osv. på europæ-
og de liberal-demokratiske strømnin-
isk jord. De sloges for Polens, Tjekko-
mulighed for selv
kolonierne.
”Der var over en million soldater og
at kunne vælge, hvem de ville regeres
THE WILSONIAN MOMENT
ger og ikke mindst konflikten mellem
slovakiets, Serbiens og Belgiens
af. Men i kolonierne uden for Europa
Der er helt stille i de stejle gader på
kolonier og kolonimagter.
frihed, og da tropperne kom hjem,
fik folk langtfra de samme privilegier.
den lille ø Stora Essingen tre kilometer
Den sidste konflikt kunne ifølge sven-
regnede de med, at præsident Wil-
Her kom selvstændighed aldrig på
vest for Stockholm centrum, hvor den
skeren være blevet løst ved krigens
sons 14 punkter også gjaldt for dem.
tale, og det gjorde det åbenlyst, at
svenske professor bor i sin smalle lej-
afslutning i 1918 og 1919 i det, som
Men det skete jo aldrig. De følte sig
europæerne opererede med ét sæt
lighed. Glimtvis bryder eftermiddags-
han kalder for The Wilsonian Moment,
forrådt,” fortæller Jonsson og læner
politiske principper for sig selv og et
solen igennem det grå skydække og
hvor mange – særligt i Indien – troede,
sig frem i sædet.
helt andet for resten af verden. Og
sender kegler af lys ned på granitten
at USA og kolonimagterne ville give
”Der opstod en antikolonibevægel-
sådan har det været siden, mener
og det grå vand i den stockholmske
kolonierne selvstændighed. Men det
se, særligt i Indien. Her kom man til
den svenske forfatter og debattør
skærgård. I køkkenet hælder Jonsson
skulle gå lige modsat.
følgende erkendelse: ’Vi kommer
S33
FOTO: STEFA N J ER R EVÅ N G
A F C HRI ST I AN Å G Å R D
M
Med udgangspunkt i Wilsons princip
Ifølge ham er moderne europæisk
”Kolonialismens arv hjemsøger
”Vi behøver bare én krise mere,
så kan det hele blive meget
farligt. En ny økonomisk krise
eller en krig, der bryder ud – så
kan tingene ændre sig meget
hurtigt”
nemlig amerikanerne.
aktuelt,” siger Jonsson.
for alt fra Nordafrika – ikke har ret
organisere os politisk og tage den
til at være i Frankrig, og at Frankrig
selv’,” siger han.
ikke har nogen relation til dem. Man
En logisk konsekvens af forløbet var,
formår ikke at tolke og diskutere den
at der hurtigt opstod frihedsbevægel-
koloniale historie, og det fremkalder
ser i kolonierne i løbet af 1920’erne, og
økonomiske, sociale og politiske kon-
at Europa langsomt mistede grebet
flikter, der skaber splittelse i landet,”
om sine kolonier.
sige Jonsson.
DEN BEKYMRENDE NATIONALISME
ET REFLEKSIONSPUNKT FOR
Selvom der snart er gået hundrede
NUTIDEN
år siden The Wilsonian Moment, er
Stefan Jonsson er, siger han på
Europas koloniherrementalitet ifølge
engelsk, ”bekymret” for udviklingen
Jonsson ”stadig ikke et afsluttet
i Europa, som han frygter kan føre til
kapitel”.
nye nationalistiske stridigheder.
”EU betragter stadig Afrika som et
”Situationen lige nu er potentielt
sted, hvor man kan intervenere. Det
meget farlig, fordi mange vælgere
N° 1 KRIG
aldrig til at blive givet friheden, vi må
E
S
T
I
V
A
L
H
I
G
H
L
I
G
H
T
CELEBRATIONS
P
Krig N o 1 5-21. september
å Hotel Extravanganza har tiden stået stille
siden 1919 – dengang
hvor
Europas
store,
klassiske hoteller var
selskabslivets
deka-
dente højborge. For en enkelt aften
Programrækken Celebrations er fortid pakket ind
i cellofan. Hvad, der gemmer sig indeni, afhænger
af dig, for her bliver historien kun genoplivet, hvis
du selv leger med. Celebrations hylder det, der
engang var. Ikke kun med pomp og pragt, men
også med hovedet.
fra krigens ruiner og kastede sig ind i
den nye verden. Over tre aftener kan
publikum forvente det uventede og
mærke historien på egen krop. Med
Adrian Lloyd Hughes som vært præsenterer Blomster fra bombekrateret
blandt andet historien om verdens
er villige til at stemme på stærkt
bliver hotellet levendegjort i VEGAs
og Europa befinder sig i en postko-
nationalistiske og xenofobiske partier.
sale og rum i et overdådigt sammenrend af bur-
Selvom krigens gullaschrationer til soldaterne ved
listen Andreas Fritzner og nøgenfotografen Mary
lonial situation, hvor kolonialismen
Vi behøver bare én krise mere, så
lesquedansere, dandyer, piccoloer og stuepiger. På
fronten ofte bestod af fordærvet hestekød, afhol-
Willumsen. De i alt seks liveevents bliver optaget og
fortsætter – blot med andre midler.
kan det hele blive meget farligt. En
scenen sparker Tiller Girls benene i vejret, der er
der det ikke kunstnergruppen Warehouse 9 fra at
vist på DRK den efterfølgende uge.
Behandlingen af immigranterne i
ny økonomisk krise eller en krig, der
absint i glassene, dystopiske kunstnere dissekerer
dedikere en hel varietéaften til den sammenkogte
dagens Europa er jo ofte lige så ar-
bryder ud – så kan tingene ændre
det moderne liv, og forbudte trin
TADA!!!! Eller bare DADA? Det er
rogant, som den holdning, hvormed
sig meget hurtigt,” siger han og
svæver over dansegulvet. Man
spørgsmålet, og forekommer det
man behandlede de soldater fra
understreger samtidig, at situationen
kolonierne, der kæmpede fra 1914 til
i Europa i dag er ganske anderledes
kan tjekke ind, som man er, eller
en smule indforstået, er det vand
1918,” hævder Jonsson, der tidligere
end i 1914. Det skyldes især over-
dulle sig op i outfit, der fortolker
ved siden af de hedengangne
har været skribent og redaktør på
statslige institutioner som EU, FN og
eller matcher periodens tenden-
dadaister, der huserede på nat-
Sveriges største dagblad, Dagens
NATO, der ikke fandtes ved første
ser. Så længe man bare sænker
klubben Cabaret Voltaire i Zürich
verdenskrigs udbrud.
de moralske parader og skruer op
fra 1916. Her blev der danset, sun-
”Første verdenskrig skal være en
for charmen. Hotel Extravaganza
get, råbt og skreget og fremsagt
rer?
lektie for Europa. Vi fik et skræmme-
garanterer en uforglemmelig af-
absurde manifester i kølvandet
”Mange af de her lande (de tidligere
billede af, hvordan nationalismen kan
ten i excessernes tegn med dig i
på krigens meningsløshed. AR-
kolonier, red.) har jo selvbestemmel-
overtrumfe al politisk fornuft. Ved
hovedrollen og udleverer nøgler-
KEN genopliver det sære, kunst-
se, men økonomisk og militært er
krigens udbrud i 1914 blev nationalis-
ne til åbningsfesten for Golden
politiske koncept med en sam-
de helt underlagt os,” siger Jonsson
men fanatisk. Den blev den politisk
Days Festival.
tidscabaret, der over én intens
uden på noget tidspunkt at hæve
korrekte holdning, og de, der ikke
stemmen. Han taler roligt og kon-
ønskede at støtte nationen, blev
Der bliver også lejlighed til at
aften sætter fokus på vor egen
trolleret – næsten med kommatering
fængslet og forfulgt. Det skete både
iklæde sig sit stiveste puds, når
tids ”dada” – Dada i dag. Afte-
– kun et par gange slår han over i
i Tyskland, Østrig, England og Frank-
Copenhagen Tweed Ride den
nens uorden leveres af kunstner-
engelsk for at sikre, at hans budskab
rig. Alle steder,” siger Jonsson og
følgende weekend hylder cyklens
gruppen Vinyl-Terror & Horror,
prikker let til sofahynden, han sidder
indtog i storbyerne i 1910’erne
performancekunstner Olof Ols-
på, for at understrege sine pointer.
og inviterer til en højst civiliseret
son, bandet Valby Vokalgruppe,
mellem den europæiske koloniherre-
”Derfor er det også godt at reflektere
cykeltur gennem Københavns ga-
digter og billedkunstner Morten
mentalitet og den massive fremgang
over første verdenskrig i dag. Ikke
der. Turen er for alle med hang til
Søkilde, billedkunstner Cathrine
for højrenationalistiske partier som
som et facit, men som et refleksi-
vintage (i særdeleshed tweed),
Raben Davidsen, kulturhistoriker
UKIP, Front Nationale, Sverigedemo-
onspunkt for nutiden. Efter første
stiliseret romantik og gentleman-
Torben Sangild og pianisten Kri-
kraterna, Partiet for Frihed og Dansk
verdenskrig ved vi, hvor dyr politisk
dyder og inkluderer også lækre
stian Jørgensen.
Folkeparti ved europaparlamentsval-
dumhed og kortsigtethed kan være,”
get i foråret. Ifølge Jonsson skyldes
siger han.
er stadig den samme historie. Vesten
Nyheter.
– Så vi er stadig en slags koloniher-
bliver forstået korrekt. Det sker bl.a.,
da vi kommer ind på forbindelsen
grønne.
I et næsten 100 år gammelt Spejl-
at europæerne ikke formår at tolke
og diskutere deres egen historie som
kolonimagter.
”Se for eksempel på Frankrig, hvor
Front Nationale gør sig skyldig i
én stor historieforfalskning,” siger
Jonsson og slår over i svensk igen.
”Indtil for bare 50 år siden identificerede Frankrig sig som et imperium,
og alle var enige om, at kolonierne
og France métropolitaine (historisk
betegnelse for den del af Frankrig,
der ligger i Europa, red.) forudsatte
hinanden. I dag forsøger man at bygge en politik på, at der ikke har eksisteret et Frankrig uden for L’Hexagone (det franske fastland i Europa,
red.). Og man gør gældende, at de
her immigranter – hvoraf 95 procent
kommer fra de gamle kolonier, frem
12 timers maraton om første
verdenskrig
Europæisk mentalitet i krigens
kølvand debatteres under Golden
Days Festival ”Krig No 1”. Det
sker blandt andet i festsalen
på Københavns Universitet ved
arrangementet "Krig No1 - 12 timers
maraton om første verdenskrig", 6/9
kl. 10-22.
første transperson, Lili Elbe, syndika-
toner fra perioden og picnic i det
den nye bølge af nationalisme bl.a.,
S34
F
telt på Frederiksberg Runddel
Der kommer lidt mere styr på forLeg med, når Warehouse 9 inviterer til Gullasch Varieté i Spejlteltet på
Frederiksberg Runddel den 13. september. Foto: Jacob Tekiela
bliver historien over flere dage
merne – og så alligevel ikke – når
DR
Underholdningsorkesteret
dykker ned i underbevidstheden,
Stefan Jonsson
genoplivet via dans, sang og
smagsindtryk. Once Upon Intime er overskriften på
konservesret. Gullasch Varieté hedder den satiriske
og hylder krigens mentale forløser, Sigmund Freud,
(f. 1961) Professor i etniske studier på
Linköping Universitet, hvor han forsker
i kolonialismens historie, nutidig
racisme, etnisk diskrimination og
kulturel integration.
Han er tidligere mangeårig skribent
og redaktør på Sveriges største
dagblad, Dagens Nyheter, og forfatter
til en lang række bøger. Den seneste
er “Crowds and Democracy: The
Idea and Image of the Masses from
Revolution to Fascism” (Columbia
UP, 2013) om europæisk politik og
kultur under første verdenskrig og i
mellemkrigstiden.
fredagens sang- og cabaretaften i teltet, hvor Caba-
totaloplevelse, der ligeledes finder sted i spejlteltet,
med en spektakulær, musikalsk fest. Musikken tager
ret Bohemia og den legendariske Frederiksberg-bar
og som trækker publikum ind i et univers af udklæd-
dig helt ind i sindet, men der bliver også mulighed
Cafe Intime inviterer til en uovertruffen aften med
te statister, varitésangere, entertainere, bigband,
for selv at lægge sig på briksen og få en psykoana-
ragtime, dans, opera, burlesque, liflige drinks, vellyd
fællessang og -spisning.
lytisk makeover, eller tage på en virkelighedsflugt
og galskab. Her bliver der rig lejlighed til at børste
I spejlteltet hylder Golden Days og DRK også en
og lytte til både oplysende og underholdende freu-
støvet af charlestonkjolen eller smokingen.
række højst usædvanlige danskere, der rejste sig
dianske fortællinger.
hvor alt som bekendt kan ske,
6/9: Hotel Extravaganza, VEGA, kl. 19-04, 250 kr. Studerende 200
kr. 9/9: Blomster fra bombekrateret, Spejlteltet, kl. 17.30-21, fra 150
kr. 11/9: DADA i dag, ARKEN, kl. 17-22, fra 80 kr. 12/9: Once Upon
Intime, Spejlteltet, kl. 18-23.45. 295 kr. 13/9: Copenhagen Tweed Ride,
Mødested Frb. Runddel, kl. 9.30-14, 50 kr. 13/9: Gullasch-varieté, Spejlteltet, kl. 20-23.45, fra 100 kr. 13/9: Sigmund Freud – til fest i underbevidstheden, DR
Koncerthuset, kl. 19.30, fra 100 kr.
En kanonstærk og stilfuld sag
Det er bombesikkert,
at The French 75 er
opkaldt efter en stilfuld
og stærk kanon, der
banede vej for franske
sejre under krigen. Men
ellers er historien om
champagnecocktailen,
som både Humphrey
Bogart og Don Draper
foretrækker, en anelse
uklar.
Ifølge New York Bar-skolen skal der
shakes gin i en French 75. Teorien er,
at The French 75 blev opfundet i 1915
på Harrys New York Bar i Paris. Her
ville bartenderen Harry MacElhone
omsorgsfuldt byde jagerpiloter på orlov en drink med en styrke, der kunne
måle sig med de våben, de kendte fra
fronten. Også Lufbery-skolen sværger
til gin. Dens tilhængere har en teori
om, at den legendariske fransk-amerikanske lufthelt Raoul Lufbery lige inden sine flymissioner peppede sin obligatoriske champagnedrink op med
en god slat gin. Endelig hævder New
Orleans-skolen, at det var den franske
ejer af den berømte restaurant Ar-
AF LARS ERIK FRANK
naud’s i den amerikanske sydstatsby,
Historien om de fleste cocktails er en
som i 1918 fandt på at blande cognac
sløret og omtåget affære. Hvem der
i champagnen. For hvilken fransk-
første gang fandt på at mikse hvilke
mand kunne finde på at blande fine
ingredienser med hvad og hvorhenne
trikolorechampagner med en vulgær
i verden, er sjældent let at fastslå. Og
engelsk gin?
selv udbredte klassikere som Cosmo-
De to ginskoler har flest tilhængere.
politan, Tom Collins og Mojito har de-
Første gang The French 75 optræ-
res forskellige skoler blandt cocktail-
der i faglitteraturen er i drinksma-
connaisseurs.
nualen ”Here’s How!” fra 1927. Her er
Det gælder også champagnecocktai-
den med gin. Det er den også i filmen
len The French 75. At dens navn har
”Casablanca” fra 1942, hvor gæsterne
en klar forbindelse til første verdens-
hos Rick Blaine i skikkelse af Hum-
krig, er de fleste mixologer, som nogle
phrey Bogart på Rick’s Café bæller
cocktaileksperter kalder sig, dog eni-
den i sig, mens Europa for anden
ge om. På en velassorteret hotelbar
gang er i verdenskrig. Også Don Dra-
vil en raffineret levemand henkastet
bede om en ”Soixante-Quinze” (75 på
fransk) velvidende, at hans bestilling
per og reklamedrengene i ”Mad Men”
The French 75 som den serveres med gin på cocktailbaren Duck and
Cover i København anno 2014. Foto: Julie W. Tovgaard
foretrækker ginversionen. Det oplyses
på TV-seriens officielle hjemmeside,
hvor opskriften på The French 75 kan
er opkaldt efter den 75-millimeter-kanon, som det franske infanteri stålsat
linjer, og de franske tropper lovpriste
konstrueret til at kunne affyre to typer
hentes.
forsvarede nationen med under kri-
den mobile, enkle, lette, men kraftful-
af granater på henholdsvis 5,3 og 7,2
Gin eller cognac? New York Bar, Raoul
gen. Kanonen fra 1897 viste sig stadig
de kanon i nikkelstål.
kilo, kan cocktailen også indeholde
Lufberry eller Arnaud’s? Feltresear-
to slags hårdtslående ammunition.
chen til denne artikel har vist, at uan-
at være effektiv allerede i krigens første store sejr til de allierede ved Mar-
Tre forskellige skoler
Det springende punkt er, om det helt
set hvilken The French 75 man hælder
nefloden uden for Paris i september
At der skal champagne, sirup og ci-
tunge skyts skal være gin eller cog-
i sig, så er cocktailen lige så stærk og
1914. Frem til våbenhvilen i 1918 kom
tronjuice i en rigtig French 75, er in-
nac? Svaret afhænger a hvilken cock-
stilfuld som den kanon, den helt sik-
12.000 75’ere i brug langs de franske
diskutabelt. Men ligesom kanonen var
tailskole bartenderen er rundet af.
kert er opkaldt efter.
Shake din egen The French 75
S36
Den er stærk, den er elegant, og så er den fantastisk let at lave. Mix din egen The French 75, som den internationale bartenderorganisation IBA mener, den bør shakes:
3 cl gin // 2 stænk sirup // 1,5 cl citronjuice // 6 cl champagne
Bland gin, sirup og citronjuice i en cocktailshaker fyldt med knust is. Ryst grundigt og hæld blandingen i et afkølet champagneglas.
Tilsæt champagne og rør forsigtigt rundt. Cheers!
N° 1 KRIG
FEINSCHMECKER
A
T
U
R
E
Den uskønne krig
F
F
E
A
T
U
R
E
or nylig gav den
Men vores fornemmelse har ikke
Den måske mest kendte film om kri-
at gå i en stor bue uden om de fire år
ligt lærer noget af krigene.
første verdenskrig er der lavet under-
siger Peter Tudvad.
amerikanske anmelder
rod i dyre Hollywoodproduktioner,
gen, Lewis Milestones filmatisering af
i skyttegraven. Som kreativ historie-
”Første verdenskrig er måske i den
søgelser, der viser, at danske skole-
”Til dette kommer, at rollerne – i
og forfatter Johnny
fra hvilken sekvenser fra film, der
Erich Maria Remarques roman ”Intet
fortæller må man ifølge filosoffen
sammenhæng langt mere lærerig
elever er usikre på fakta om krigen. I
modsætning til hvad der var tilfældet
Rico sig til at lave en
omhandler anden verdenskrig, som
nyt fra Vestfronten”, siger næsten det
fokusere på menneskelige skæbner –
end anden verdenskrig, fordi den i
forhold til anden verdenskrig kan de
i anden verdenskrig – ikke på forhånd
oversigt over de sene-
”Saving Private Ryan”s 25 minutter
hele med sin blotte titel. Intet nyt;
fiktive eller ej – og skrive dem ind i et
højere grad implicerer almindelige
kun nævne få centrale og vigtige slag
er fordelt, så vi ved, hvem vi skal
ste 200 krigsfilm, han
lange indledning med de allierede
intet værd at fortælle om.
storpolitisk plot, hvis fremdrift leve-
folkeretlige og storpolitiske aktører
fra første verdenskrig, hvis overhove-
holde med: hvem der er de gode, og
res af gustne krigsmagere, så heltens
og spørgsmål. Anden verdenskrig
det nogen. Og en undersøgelse fore-
hvem der er de onde.”
havde anmeldt. 88 af dem, viste det
sig, handlede om anden verdenskrig.
DEN GODE KRIG
skæbne netop bliver skæbne.
er mere dramatisk, men også mere
taget af British Council viser, at kun
”Anden verdenskrig kan tilbyde os et
12 var om Vietnamkrigen, seks om
Men den gode krigshistorie behøver
”Og det er jo det, der er proble-
unormal,” siger han og henviser til
halvdelen af den britiske befolkning
komplet Hollywoodscenarium, hvor
ifølge filmforsker Rikke Schubart fra
met med første verdenskrig: at de
den anerkendte politolog Herfried
har tjek på USA’s rolle i krigen, mens
entydige helte og skurke står over
Syddansk Universitet ikke være for-
millioner af dræbte og invaliderede
Münklers bog ”Der grosse Krieg.”
under en tredjedel associerer krigen
for hinanden, mens det sædvanligvis
tællingen om en krig, der er vundet.
soldater og civile forekommer os så
”Selv om de allierede med Versail-
med Det Osmanniske Riges fald.
kun er skæbnen, der hindrer dem, vi
”Det er en fortælling om, at krigen
aldeles uskyldige, hvorimod tysker-
lestraktaten i 1919 gødede jorden for
Det er ikke så mærkeligt, siger Peter
holder med og gerne identificerer os
har et indhold, som man kan forstå.
nes nederlag i anden verdenskrig for
anden verdenskrig, så er og bliver
Tudvad, for når den nyeste verdens-
med, i at løse opgaven. Nazisterne
Vi har måske en vag fornemmelse af
At der er en grund til, at vi er i den
en dels vedkommende synes velfor-
denne krig usædvanligt entydig: Na-
krig dramatiseres til ukendelighed på
har med deres forsøg på at udrydde
den store krig og af de soldater, der
her krig. Det betyder, at det er en krig
tjente og de allieredes tab opfattes
zityskland udløste den og førte den
scenen og det store lærred – og når
jødedommen og jøderne gjort sagen
Afghanistan og seks om Irak. Første
verdenskrig – eller The Great War,
som amerikanerne kalder den – var
kun omdrejningspunktet for 12 ud af
200 film.
”Forklaringen på de få
dramatiseringer er, at
der tilsyneladende er få
heltehistorier.”
iklædt fugtige uldklæder og anbragt
tropper, der bliver landsat på Omaha
med hovedpersoner og en modstan-
som heroisk-tragiske,” siger han.
på en uhørt brutal vis med ubetinget
det forholder sig ganske anderledes
let for os: De og deres ideologi tæller
i stinkende mudderhuller skiftes til
Beach eller den ikoniske bunkerscene
der og en mission og en soldat, som
Men hvorfor er det så vigtigt, at krige
og nådesløs udryddelse af nationer
med den gamle – opstår ignorancen.
i eftertiden som den absolutte ond-
at angribe, til at lide tab – og ikke
fra ”Der Untergang”, har brændt sig
bliver sendt ud med respekt og ven-
og historiske begivenheder kan fun-
og ideologier. Og det er så sande-
”Forklaringen på de få dramatise-
skab, hvorfor vi uden videre slutter, at
mindst til at vente. Vente på fjendens
fast på mange nethinder.
der hjem med respekt,” siger hun.
gere dramaturgisk?
lig også det, vi ser i film og læser i
ringer er, at der tilsyneladende er få
deres modstandere må være gode.”
næste træk, på forsyninger, som
Første verdenskrig er en uskøn krig
Spørger man filosof Peter Tudvad,
Det er ikke bare vigtigt, siger Peter
bøger om den. Og derfor bliver dens
heltehistorier, hvor man i et kon-
eftermæle også mere retvisende.”
centreret og spændende forløb kan
DOKUMENTARPROPAGANDA
følge en person, som man identifice-
Der er eksempler på værker om
aldrig kommer, på nye ordrer fra hær-
og den er håbløst udynamisk. Og
der har beskæftiget sig meget med
Tudvad, det er betingelsen for, at
AF RASMUS ELMELUND/IBUREAUET
ledelsen, som lader vente på sig, fordi
derfor er den sjældent blevet omsat
første verdenskrig, er det netop den
andre end faghistorikere og ”nørder”
ILLUSTRATION: MIA MOTTELSEN/
heller ikke ledelsen aner sine levende
til filmlærredet eller på de skrå
umulige dramaturgi, der har fået film-
fatter interesse for krige – og dermed
FÅ HELTEHISTORIER
rer sig med, og som på genial eller
første verdenskrig fra nyere tid,
IBUREAUET
råd. Vente på forløsning.
brædder.
skabere, dramatikere og forfattere til
også for, at andre end disse om mu-
I forbindelse med hundredåret for
usædvanlig vis løser sin opgave,”
der har virket. Den franske ”En dag
S39
S38
Første verdenskrig
er dramatikerens
mareridt: Kronologien
er uklar, der er ingen
naturlig fremdrift
og persongalleriet
er mudret. Derfor
står krigen – i
populærkulturen – i
skyggen af sin yngre
navnebror, og det er
problematisk, for vi
forstår først rigtigt
historien, når den
dramatiseres eller
omskrives til fiktion.
N° 1 KRIG
E
N° 1 KRIG
F
Ser man på, hvordan Hollywood har
altid være genstand for fortolkning
berømte episode i skyttegravene,
skildret første verdenskrig, siger han,
og netop fortællinger, der således
hvor tyske og franske soldater mødes
har der været fokus på skyttegrave-
skaber historien – blot for igen på
juleaften og beslutter at holde en dag
ne, men rent fortælleteknisk har der
given foranledning at omskabe den,”
uden krig, og den stort anlagte ”En
typisk været en kærlighedshistorie
siger han og peger på Ukraine, hvor
lang forlovelse” (2004), der også er
ind over, og der har været fokus på
de stridende parter fortæller anden
fransk, tager udgangspunkt i første
storslåede kampscener.
verdenskrigs historie på meget for-
verdenskrig.
”Groft generaliseret er første ver-
skellige måder.
Og ifølge filmforsker Thomas Ærvold
denskrig blevet beskrevet som det
Men – tilføjer han – selv om første
Bjerre ved Syddansk Universitet kan
enorme tab – spild af liv. Det var en
verdenskrig er så vanskelig at have
man ikke kun give den udfordrende
krig, hvor unge mænd mistede livet,
med at gøre, er det ærgerligt, at ikke
dramaturgi skylden for, at anden
og ældre generaler og politikere
flere kunstnere tør bruge den.
verdenskrig er mere nærværende i
sendte dem i krig. Det er nærmere
”Man kan for mig at se få så umå-
populærkulturen.
den retorik, man i dag har omkring
deligt meget ud af at fiktionalisere
”Først og fremmest er det jo kortere
for eksempel Irakkrigen. Anden
første verdenskrig, fordi den er så rig
tid siden,” siger han, ”men filmindu-
verdenskrig på den anden side er i
på almengyldig lærdom om, hvordan
strien var jo også mange steder hårdt
højere grad ’den gode krig’ med en
tilfældigheder spiller ind i verdens
ramt af første verdenskrig. Der var
klart defineret fjende,” siger Thomas
gang. Ikke bare med enkeltindivider
en udveksling af ideer på tværs af
Ærvold Bjerre.
som ofre, men også med politiske
N° 1 KRIG
uden krig” (2005), der beskriver den
Første verdenskrig
på film
aktører, som var styret af anonyme
landegrænserne, som krigen satte en
stopper for.”
EFTERMÆLE
kræfter, dogmer, forventninger og
Han fremhæver også, at den histori-
Det siges, at det moderne menneskes
fordomme.”
ske kontekst spiller ind. Filmbranchen
identitet til forskel fra tidligere aldrig
såvel som USA’s økonomi befandt
vil kunne etableres endeligt. Derfor
sig et helt andet sted efter anden
bruger vi alt omkring os – ikke mindst
verdenskrig: Der var stor vækst og
fortællingen – til at opretholde eller
film blev spyttet ud på samlebånd.
skabe identitet, og det er indlysende,
Endvidere blev der under anden
at de historier, der kan genfortælles,
verdenskrig i Hollywood produceret
bliver genfortalt. Men bruger vi også
en masse dokumentarpropaganda,
de historiske begivenheder til at ska-
så krigen allerede ved sin begyndelse
be identitet? Ja, mener Peter Tudvad,
var et emne for filmbranchen.
for ’historie’ er fortælling, siger han,
”Anden verdenskrig er mere oversku-
og uden fortællingen bliver ’historien’
elig, men det er den jo, fordi den er
en uoverskuelig ophobning af doku-
blevet simplificeret af blandt andet
menter, fotografier, data og fakta.
Hollywood.”
”Historien vil altid stå til debat,
Krigen er på film ofte blevet skildret
ud fra en pacifistisk holdning. Her er
fem centrale værker:
· Den store parade
(The Big Parade) (1925)
Stumfilmmesteren King Vidors
“Den store parade” om amerikanske
soldater under første verdenskrig
bliver betragtet som en af de første
vigtige film om krigen.
· Intet nyt fra Vestfronten
(All Quiet on the Western Front)
(1930)
Tyske Erich Maria Remarques
kompromisløse antikrigsroman om
skyttegravene og meningsløsheden
fra 1930 er legendarisk, og det er
Lewis Milestones filmatisering fra
året efter også. Den blev filmatiseret
igen i 1979.
· Ærens vej
(Paths of Glory) (1957)
Stanley Kubricks deciderede
gennembrudsværk er filmatiseringen
af Humphrey Cobbs roman om
tre uskyldige franske soldater,
der bliver gjort til syndebukke
i forbindelse med et fejlslagent
angreb under første verdenskrig.
Filmen er pacifistisk og afslører
militærledelsens hykleri og kynisme
og vises under Golden Days Festival
- "Krig No 1".
· En dag uden krig
(Joyeux Noël) (2005)
Den usædvanlige våbenhvile, der
opstod i skyttegravene en juleaften,
hvor tyske, franske og engelske
soldater fejrede aftenen i fælles
fordragelighed, blev skildret af den
franske instruktør Christian Carions.
S40
· Gallipoli: End Of The Road
(Canakkale Yolun Sonu) (2013)
I 1981 instruerede Peter Weir
“Gallipoli” om slaget ved Gallipoli.
Den tyrkiske “End of the World”, der
vises under Golden Days Festival "Krig No 1", omhandler samme slag,
som osmannerne gik sejrrigt ud af –
men set fra en tyrkisk vinkel.
Men i begyndelsen af 1920’erne skete noget mærkeligt. Han skiftede fuldstændig karakter fra frygtløs
soldat til det fredeligste menneske med kone og fire
børn i Danmark. Da jeg var dreng, fortalte han en gang
imellem om krigen. Han sagde, at det ikke var rart, når
granaterne susede om ørerne, og mindedes, at to af
hans venner blev trampet ned i mudderet. Han dæm-
at kæmpe i første verdenskrig. I 1916 blev han som
24-årig frivillig soldat i den canadiske hær. Ved den
franske by Amiens udmærkede han sig i 1918 i nærkamp med de tyske tropper. Storbritannien gav ham
Victoriakorset for tapperhed. Her præsenterer Thomas
Dinesens søn, major Tore Dinesen, sin fars soldatererindringer, ”No Man’s Land”:
i Øret paa mig, – bag fra kaster de Bomber i Snesevis, uden smaaligt Hensyn til, hvor de falder, de hyler
og vræler: ”Give them hell, boys!” De tyske Dynamitbomber falder i Trenchen og paa Volden rundt om Mac
og mig, – vi smider os fladt ned i Bunden af Trenchen,
naar én ruller ned altfor tæt op af os, og vi bliver kun
overdænget med Grus. Jack kommer op bagfra med
der skete, men han ville ikke tale personligt om krigen.
Jeg tror, han var traumatiseret i en eller anden grad.
var også en nødvendighed. Hans far og bedstefar satte
deres liv på spil i krige, og han følte ikke, han kunne
Pigtraden, hopper over det væltede Maskingevær og
den dræbte Besætning, løber sveddryppende og støn-
med sig selv. På den ene side mærker man, at Eliot
er dannet og belæst, og samtidig modarbejder han
pænheden. Digtet rummer en frustration over ikke
at kunne skrive ægte poesi. Eliot er desperat over, at
ikke
Tale, og mit Syn svigtede, jeg var hverken
Levende eller død, og jeg fatted intet,
Stirrende ind i Lysets Hjerte, i Stilheden.
Öd’ und leer das Meer.
Og jeg skal vise dig noget, forskelligt fra baade
Din Skygge om Morgenen, som skridter ud bag dig,
Og din Skygge om Aftenen, som rejser sig op for at
møde
formen, som løjtnant ved et regimente i rigets østligste,
forfærdelig store blå skrift. ”Tronfølgeren efter forlydende myrdet i Sarajevo,” sagde bogstaverne.
den store kunst at være tjener, kunne han ikke hindre
sin hånd i at ryste. Lysene begyndte at flakke vold-
tum: ”Fra humanitet gennem nationalitet til bestialitet”.
”Radetzkymarch” fortæller historien om det konge- og
kejserlige riges fald.
meget tydeligt skrevne ord. Lige så lidt som det ville
have været ham muligt selv bag lukkede øjenlåg ikke
østrigske forfatter Franz Grillparzers (1791-1872) dik-
Rosinante 2011.
nået inden for hans velopdragne øjnes synsvinkel, en
S43
eneste sætning i mægtig store, med blåt kopierblæk
opløsning i nationalstater, idet han tilsluttede sig den
Uddrag af Soffy Topsøes oversættelse, udgivet på
østrig-ungarske kejserrige og begræd efter krigen dets
at læse over oberstens skulder, var skrivelsens tekst
somt i hans hånd. Uden at han egentlig havde forsøgt
Carl Josef ender, trods aldrig rigtig tilpas i militæruni-
litiken om ”Radetzkymarch”:
ligt ville det have været ham at vende sit blik fra den
neren fra sin tidligste ungdom var blevet opdraget i
”Joseph Roth (1894-1939) var jødisk borger i det
Lilian Munk Rösing, litteraturkritiker ved Dagbladet Po-
lyn, som flammede på himlen til alle sider, lige så umu-
det hele ankommer med et brev til obersten.”
ning larme om kap med uvejret, da en ordonnans midt i
dramatisk timing lader Roth den dekadente feststem-
skabet om det fatale skud i Sarajevo. Med fortættet og
merfest, at vi mod romanens slutning modtager bud-
sumpede udkant. Det er her, midt i en uvejrsramt som-
helt efter at have taget en kugle på kejserens vegne.
en stovt, slovensk bonde, der bliver adlet som militær-
LILIAN MUNK RÖSING
at føle de nu stadig hurtigere på hinanden følgende
ham. Obersten rev konvolutten op. Til trods for, at tje-
Hovedpersonen, Carl Josef von Trotta, er barnebarn af
bud på digtet om alt.”
En tjener med en armstage i hånden trådte hen bag
(1933)
”RADETZKYMARCH”
Joseph Roth
og gammeldags, og den kunst, der overlever, er i krig
Du med Favnen fuld og med Haaret vaadt, kunde jeg
(Kom ind i Skyggen af den røde Klippe),
dig;
som trænger igennem desillusionen. Og verden hæner et digt, der er i konflikt mellem at være moderne
– Men da vi kom tilbage, sent, fra Hyacinth-Haven,
Lidt Skygge under denne røde Klippe
ger stadig ikke sammen, hvilket gør det til et holdbart
bombetomt, men der er så meget sjovt og cool sprog,
”Når jeg læser teksten, virker den utrolig frisk. Det
”De kaldte mig Hyacinth-Pigen.”
Og den tørre Sten ingen Lyd af Vand. Dog er der
splintrethed på alle niveauer. Værket er helt klart en
”Du gav mig Hyacinther første Gang for et Aar siden.
dring,
af slang og snak. Første verdenskrig har skabt en for-
digt: fragmentarisk, flerstemmigt og med elementer
Lars Bukdahl, kritiker ved Weekendavisen, om ”The
Wo weilest du?
Og det døde Træ giver ej Skygge, Græshoppen ej Lin-
Waste Land”:
paradoksale er, at det bliver det store modernistiske
LARS BUKDAHL
Mein Irisch Kind,
En Hob af sprængte Billeder, hvor Solen bager,
sammen – fra Dante til sporvognen i fuld fart. Det
Der Heimat zu
de gamle traditioner og virkeligheden ikke hænger
Det kan du ej sige, ej gætte, for alt, du ved, er
ved Kai Friis Møller på forlaget Westermann, 1948.
Uddrag fra afsnittet ”De Dødes Begravelse”. På dansk
Frisch weht der Wind
Jeg skal vise dig Angsten i en Haandfuld Støv.
(1922)
”THE WASTE LAND”
N° 1 KRIG
er jeg 84, og den tankegang har tjent mig udmærket.”
Hvis du føler, du skal gøre det, så skal du gøre det. Nu
ret, mente han, man gjorde klogt i at følge sin intuition.
syn, jeg har ført videre. Om det var privat eller i forsva-
gå i krig stoppede med mig. Det er rettere min fars livs-
militære operationer udeblev. Familiens tradition for at
vevåben, hvor jeg underviste nye folk, men egentlige
skuffelse. Siden fik jeg en lang karriere i det danske fly-
til. Men jeg måtte pænt blive hjemme, og det var en
ønskede at prøve det i praksis, jeg var blevet trænet
ve udsendt til Koreakrigen med landets styrker. Jeg
jeg mig til jagerpilot i Amerika, og jeg bad om at bli-
Jeg har ikke selv været i krig. I 1950’erne uddannede
skerne til Sverige. Min far holdt sig ude af det.
gen, der skjulte folk i kælderen, der var på flugt fra ty-
I mit barndomshjem i Hillerød i 1943 var det kokkepi-
i modstandsbevægelsen under den næste verdenskrig.
modentlig også årsagen til, at han ikke engagerede sig
aktionen var bagefter, at han ville have ro. Det var for-
Han havde fået spænding nok som ung mand, og re-
Vokser i disse Stenbrokker? Menneskesøn,
Hvilke Rødder omklamrer, og hvilke Grene
han, fordi det var væsentligt for ham at huske, hvad
der min far. For ham var krigen spænding, men den
og vi maser lige efter dem, flænger Hænder og Kilt paa
T.S. Eliot
fik kun antydningen af forløb. ”No Man’s Land” skrev
”Det er en af de bøger, der har bidraget til, at jeg ken-
lige i Synet og dér en til! Tyskerne løber fra Stillingen,
pede det dog altid ned, valgte ordene med omhu. Jeg
han havde det pragtfuldt i krigsøjeblikket.
Thomas Dinesen (1892-1979) fra Rungsted valgte selv
kommet op paa Siden af mig, hans Skud dundrer lige
en ny forsyning af Mills bombs, – dér har I en Bombe
sats var fantastisk, og bogen giver fornemmelsen af, at
TORE DINESEN
og kyler Bomber, saa Trenchen staar i én Røg. Mac er
vægede sig fleksibelt i terrænet i Frankrig. Hans ind-
jeg fyrer og fyrer, smider Riflen, da Magasinet er tomt,
far havde den fordel, at han var høj. Han kunne se hen
Reitzels forlag.
boys!” – ved næste Hjørne ryger Riffelkugler og Haand-
over skyttegravenes top, overskue situationen og be-
ne havde fået maskingeværer og plaffede løs. Men min
court og Parvillers, 13. August” (1918). Udgivet på C.A.
ter afsted rundt om Hjørnet og Vejen er fri. ”Come on
granater mig om Ørerne fra en Maskingeværstilling, –
marcherede frem mod fjenden i tætte rækker. Tysker-
Uddrag fra afsnittet ”I Trencherne mellem Fouques-
min Tur, – et Kasteskud mod den ene, – den anden styr-
var fortvivlet over den simple krigsførelse, hvor man
over ham, når jeg læser ”No Man’s Land” i dag. Han
Hjørne (…)
re lige foran mig, - to røde Glimt slaar lige mod mig –
færdig allerede altsaa! – men de rammer ikke, nu er det
gøre mindre, end hvad de havde gjort. Jeg bliver stolt
nende gennem den tørre, haarde Trench, Hjørne efter
Jeg drejer rundt om et Hjørne, hurtigt, – to graa Tyske-
(1929)
”NO MAN’S LAND”
Thomas Dinesen
Første verdenskrig har trukket spor gennem litteraturen. Nedenfor følger uddrag fra tre af de bedste bøger, hvor slagmarken spøger. Joseph
Roth skildrer Østrig-Ungarns storhed og fald, mens T.S. Eliot forsøger at finde ord for en ny civilisation, og Thomas Dinesen fører dig helt ned i
skyttegraven. Lilian Munk Rösing, Lars Bukdahl og Tore Dinesen kommenterer.
T EKST: J O HA N VA RD RUP
LITTERATUR
3 klassikere om krigen
S42
N° 1 KRIG
A
T
U
R
E
N° 1 KRIG
E
N° 1 KRIG
F
F
E
A
T
U
R
E
Ingen glemmer
Kresten
Kresten Andresen
var en af de 26.000
dansksindede soldater,
som, fordi Sønderjylland
i 1914 var en del af
Tyskland, kæmpede
på tysk side under
første verdenskrig.
Den 8. august 1916
blev han meldt savnet
ved fronten ved
Somme i Frankrig. Men
generationerne efter
ham har holdt liv i
mindet.
Kresten kunne skrive. De store
Grunden holdt op med at være fami-
farmors bror, Kresten Andresen, der
Stenen blev rejst til minde om hans
forventninger til ham gjorde savnet
liens ejendom, efter Jens’ far døde
i 1916, 26 år gammel, under første
endnu større. Han var slægtens første
i 2002, og den tilhørende gård blev
verdenskrig blev meldt savnet. Efter
akademiker – han blev cand.phil.
solgt. Han, hans mor Elna og hans sø-
nederlaget i 1864 var Sønderjylland
og underviste på Vinding Højskole
skende ville ikke have, at den nye ejer
blevet tysk område, og Kresten gjor-
ind til året før krigens udbrud. Jens
skulle belemres med Krestens sten.
de tjeneste i den tyske hær som så
Philipsen hæfter sig ved Krestens
De flyttede den væk fra de sløragtige
mange andre sønderjyder. Man fandt
nysgerrighed. Han har set hans dag-
træer omkring dammen. Ud i skellet
hverken Krestens krop eller ejendele,
mellem haven og kommunevejen. De
der var kun et fravær, men stenen
fik den tinglyst, så den nu kan stå der
gjorde det håndgribeligt, at han havde været til. Den var gravstenen uden
graven under græsset.
Jens Philipsen har tidlige minder
fra familiemiddage, hvor krigen blev
nævnt. Mens damerne drak kaffe,
fortrak herrerne til et værelse. De
diskuterede skyttegrave, forholdet
mellem tysksindede og dansksindede. Jens Philipsen har højst været
AF J OH A N VARDRUP
D
til evig tid. Det har Jens Philipsen det
godt med. Han har givet Krestens
historie videre til sine to voksne
sønner via stenen; andre kan gøre
det samme. Han blev glad, da hans
yngste, Sven på 29, læste de fleste af
Krestens breve. De giver et billede af
et lyst sind på trods af det pres, der
hviler på en soldat.
”Der bliver her forlangt for meget
fem eller seks år gammel.
af mennesker,” skrev Kresten i brevet
Omtrent samtidig: Erindringen om
dateret 7. august 1916, dagen inden
et var forbudt at
farmorens væg med billeder og
spille fodbold ved
Krestens portræt blandt dem. Hun
bogsnotater med bemærkninger om,
efter en træfning med britiske og
stenen for enden
fortalte, at broren var faldet i kamp.
hvor sjældne fugle har deres reder.
australske styrker. Men livsmodet er
af dammen, for det
Og senere: I midten af teenageårene
Jens Philipsens far holdt også af fug-
intakt:
var Krestens sten,
læste Jens Phillipsen Krestens breve
le, kunne genkende deres stemmer.
og man skulle vise
sendt hjem fra fronten. Oplevelsen
Det er blevet gentaget i familien; at
rolige. Det er en ren lykke, at vi har
respekt. 59-årige Jens Philipsen kan
var så stærk, at han besluttede at
hans far lignede Kresten, sagt af ge-
haft det dejligste sommervejr (…)”
huske, hvordan den del af forældre-
blive militærnægter. Det er i brevene,
nerationer, der aldrig mødte soldaten
Jens Philipsen har prøvet at give
nes bondehave i Sønderborg ændre-
et spildt potentiale træder frem.
– udsprunget af farmorens viden, hun
den tilgang til tilværelsen videre til
de karakter. Han følte andægtighed,
Krestens korte liv var en skitse, der
er første kilde. Den slags fællesfor-
sine sønner.
når han som barn nærmede sig
lovede mere.
tællinger præger Jens Philipsens
han blev meldt savnet ved Somme
monumentet af grå granit. Så snart
”Det virker opløftende at føle, at
han kunne læse, tydede han ordene
man i dette røverliv dog har forbin-
på den:
delse med mennesker,” skrev han i
sammenkomster, hvor de talte om
nogle af sine sidste linjer til familien i
Kresten – man mindedes ham aldrig
hørte afskedssukket / men / enhver
1916. Krigsbrevet rækker stadig ud til
på en ritualiseret måde, og Jens
Gud sætter ene / han selv er mere
læseren.
Philipsen tøver med at kalde haven
”Ingen ven dit haandtryk fik / ingen
nær.”
forestilling om Kresten.
Familien har ikke haft faste
i Sønderborg for en ”mindelund”.
”Foreløbig kan I være fuldstændig
Sønderjylland under første
verdenskrig
Under Golden Days Festival ”Krig
No 1” kan man få et indblik i livet i
Sønderjylland gennem omvisninger,
foredrag, musik, teater og mad på
programmet på Frilandsmuseet i
Lyngby 13 og 14/9, kl. 10.30 – 16.
Sønderjyden Kresten Andresen
gjorde tjeneste i den tyske hær
og blev meldt savnet i 1916. Hans
familie rejste senere en mindesten.
I 2012 udkom ”Krestens breve
og dagbøger”, en samling af
hans skriverier fra krigstiden, på
Gyldendal, redigeret af historiker
Claus Bundgård Christensen.
Foto: Sønderborg Slot
S45
S44
“Jens Philipsen har
tidlige minder fra
familiemiddage, hvor
krigen blev nævnt. Mens
damerne drak kaffe.”
fortrak herrerne til et
værelse.”
Kresten Andresens slægt samlet
ved mindestenen i Sønderborg,
den 28 juni 2014. Fra venstre
mod højre: Karen Philipsen, Elna
Philipsen, Jens Philipsen, Merete
Andersen, Else Marie Hansen,
Troels Nielsen, Helge Nielsen,
Ulla Johanne Nicolaisen, Henning
Nielsen. Mindeordene om Kresten
Andresen lyder: ”Ingen ven
dit haandtryk fik / ingen hørte
afskedssukket / men / enhver
Gud sætter ene / han selv er
mere nær.” Privatfoto
T
E
R
V
I
E
W
N° 1 KRIG
N
N° 1 KRIG
I
I
N
T
E
R
V
I
E
W
”Jeg føler ikke, jeg
glorificerer virkeligheden”
Forfatteren AnneCathrine Riebnitzsky
vil skrive den moderne
krigsfortælling om, så
den handler om mere
end dræbte civile og
traumatiserede soldater.
For krig får også
mennesker til at håbe.
Og lader dem mærke,
hvad det vigtige er.
A F J OHA N VARDRUP
A
nne-Cathrine
med et håb om at opnå ting.”
ingen slette fra deres nethinde, selv
”Jeg husker hver en kiste, de bærer
Håbet er et aspekt af krig, hun
om det er langt fra deres hverdag.”
ud af de fordømte fly,” synger sol-
betoner med sit bidrag til koncerten
”Intet nyt fra Vestfronten” bliver for
datens mor, mens soldaten omvendt
”Krigens ansigter 1914-2014”, som
hende ikke mindst et provokerende
indkredser, hvad hans tilstedeværelse
Mogens Dahl Kammerkor står for
udsagn om, hvad krig er, fordi den
er værd:
under Golden Days-festivalen. Ar-
ligger så langt fra hendes egen erfa-
”Jeg vidste ikke, hvad det kan betyde
rangementets ene halvdel er en serie
ring. I Remarques roman reducerer
for et barn at gå i skole, for en mor at
korværker af britiske komponister,
krigen mennesker til dyr, der løber og
kunne komme til læge og for en far,
der var præget af første verdenskrig.
dræber for at redde deres eget skind.
at der er en vej at køre til marked på.”
Anden del er et nyt værk, som tager
I forhold til den militære indsats i
Da Riebnitzsky blev kontaktet af
udgangspunkt i de seneste års krig
Afghanistan hæfter Riebnitzsky sig
Mogens Dahl Kammerkor lagde hun
i Afghanistan. Her har Riebnitzsky
ved de konstruktive aspekter. At ad-
vægt på, at hun ikke var i stand til at
skrevet tekster, der med musik af Line
gangen til rent drikkevand, sundheds-
skrive et anti-krigsværk.
Tjørnhøj bliver til sange, hvor forskel-
tjenester og uddannelse bliver bedre;
”Det ville være utroværdigt for mig,
lige karakterer artikulerer deres håb:
at opbygningen af et selvstændigt
for jeg synes, at krigen i Afghanistan
For moren til den udsendte soldat er
afghansk politi og landets sikkerheds-
nytter, selv om vi har begået fejl
det ønsket om, at han vender hjem
styrker er i gang.
og lever længere end hende. For den
”Herhjemme føler vi os skyldige over,
afghanske mor og hendes datter
at civile er blevet slået ihjel, men den
almindelige danske befolkning har in-
Riebnitzsky har
gen bevidsthed om, hvilken udvikling
det svært med
romanen ”Intet
nyt fra Vestfronten”. Erich Maria
Remarques beretning om den tyske
soldat Paul er en af de skildringer af
første verdenskrig, folk husker titlen
på, skønt de ikke har læst den.
”Skal man tale om
meningsløse drab, er det
når lastbilchaufføren
glemmer at se sig for og
svinger til højre.”
S46
NÅDE FRA FREMTIDENS
HISTORIKERE
Hendes hensigt er at foretage en
fra alt arbejde, fra al stræben, fra alt
er det forestillingen om en hverdag
skal nok nå nyhedsstrømmen, så
fremskridt. Vi tror ikke mere på det;
uden angst for Taleban. Da Forsvaret
hun vil gerne bidrage til en anden
vi tror på krigen,” lyder det i bogen,
i 2007 sendte Anne-Cathrine Rieb-
fortælling. Vise lyspunkter blandt alt
der er et indlæg imod væbnet kon-
nitzsky til Helmandprovinsen som of-
det negative. Som når hun i romanen
flikt under nogle omstændigheder.
ficer, var hendes eget ønske at være
”Den stjålne vej” fra 2012 skildrer
Anne-Cathrine Riebnitzsky savner
det gode eksempel på ligestilling.
fundamentalistiske afghanere, der
nuancerne.
”Jeg vidste, at kvinder i Afghanistan
ser de fremmede soldaters tilstede-
var meget undertrykte, og jeg tænk-
værelse som et overgreb. Men også
ter, at en enkelt bogtitel kan stemple
te: Vi kan ikke blot sende mænd til
antyder, at den vestlige indflydelse
første verdenskrig som meningsløs.
et land, hvor kvinder har den status.
gør op med gamle traditioner og an-
Der er ingen tvivl om, at det var
Da jeg søgte om at komme derned,
sporer kvinden Malika til at stille op til
rædselsfuldt at være ved Vestfronten.
så jeg for mig, at afghanske kvinder
mændenes parlament. Anne-Cathrine
Men det var altså også en krig, hvor
skulle bemærke mig på patrulje med
Riebnitzskys tekster til korværket
der blev skabt en række nye lande,
hestehale under hjelmen. Synet af en
”Krigens ansigter 1914-2014” rummer
og masser af mennesker gik ind i den
kvinde på arbejde med mænd kan
samme dobbelthed.
”Det kan skræmme mig som forfat-
”At være bange er noget, du
lærer at skalere. Du kan i reglen
slappe af i lejren, når du er udsendt
i Afghanistan. Så kører du ud
ad porten, og hjertet ryger lige
lidt op. Endelig kan du være i en
situation, hvor du er på patrulje
på en strækning og meget sårbar
over for angreb. Jeg har tænkt:
Det her er ikke rart, men det er den
eneste mulige rute, så nu kører vi
den vej alligevel. Og så er der den
mest nedslidende angst, som er
den diffuse, vedvarende angst, de
pårørende har derhjemme. Under
første verdenskrig har uvisheden
været værre, fordi det tog længere
tid, før opdateringer fra fronten
nåede familierne. Min mand er
oberstløjtnant, og hvis han skal have
en udsendelse, vil jeg også tage en.
Det er for frustrerende at gå alene
hjemme.”
S47
FOTO: P ETR A KLEIS
en bedre fremtid.”
færdelige historier fra Afghanistan
ramte vore hjerter. Vi er udelukket
Riebnitzsky om angst
og krig
over, at man har hjulpet nogle til at få
justering med sin litteratur. De for-
”Den første granat, som slog ned,
”Jeg håber, at de historikere,
der om mange år tygger
Afghanistankrigen igennem,
vil falde over mine værker og
sige: Hun tog ikke helt fejl.
Det billede, hun leverede, var
troværdigt.”
der har fundet sted. Eller en stolthed
glorificerer virkeligheden.”
”Har du været der?” er hendes
modsvar til kritikere, der kunne finde
hendes syn på krigens væsen for
romantisk. Men hun er klar over, at
hun kun udtrykker sin egen personlige synsvinkel.
”Jeg håber, at de historikere, der om
mange år tygger Afghanistankrigen
igennem, vil falde over mine værker
og sige: Hun tog ikke helt fejl. Det
billede, hun leverede, var troværdigt.”
For nylig har hun konstateret, at
”Vi tror ikke rigtig på helte. Landsholdsspillere kan have den status
kortvarigt, hvis de vinder. I Danmark er den ære, man bliver givet,
F
E
S
T
I
V
A
L
H
I
G
H
L
I
G
H
T
SOCIALS
konstant til revision, og det er ikke
nødvendigvis dårligt.”
Krig N o 1 5-21. september
Men mens tildelingen af hæder er
flygtig for soldaten, er forandringen
af den udsendtes realitetsbillede va-
Der skal to til tango - men i Spejlteltet
rig ifølge Riebnitzsky. Soldaterstem-
på Frederiksberg Runddel er der plads til
men i ”Krigens ansigter 1914-2014”
hele 200, når Orquesta Típica Andariega
nævner, at han aldrig vil klage mere,
fra Buenos Aires, spiller op til Tangobal.
fordi han har set mennesker blive til
Tangoen kom til København i 1913, hvor
bomber og hunde æde lig.
den var immigreret fra smeltediglen i den
”Problemerne derhjemme bliver
Socials er de arrangementer, der opleves
allerbedst i fællesskab - med partneren,
veninden eller vennerne, i flok, med
spejdertruppen, danseklubben, med hele
familien eller med børnene.
fra attentatet i Sarajevo til Julefreden,
hvor fjender blev venner. Der var nemlig
våbenhvile juleaften 1914, og tyskere og
englændere dukkede frem af skyttegravene og spillede fodbold midt i ingenmandsland…
argentinske hovedstad. Med sin dristige
krigslitteratur kan have stor hold-
meget små. Rudekuverter og bussen,
barhed. Hun læste Thomas Dinesens
der er forsinket, virker ikke længere
tøjstil, sensualitet og temperament var tangoen en
dækning og underholdning og skaber deres eget
Hele familien kan også tage med, når befæstninger,
vigtige set i det store perspektiv,
klar indikation af, at en ny tid var på vej. Tangofebe-
middagsselskab.
forter og voldanlæg skruer tiden tilbage til 1914 med
”No Man’s Land” fra 1929 om hans
”Jeg kunne slet ikke holde ud at have
tid i den canadiske hær under første
alle de mennesker så tæt på, fordi
som krigen er. Jeg har hørt en soldat
ren rasede over hele Europa, og denne søndag aften
verdenskrig og fandt paralleller til det
jeg var vant til, at der var risiko for
sige: Når man begynder at brokke sig
på Frederiksberg kan både nybegyndere og øvede
danske soldatermiljø, hun kender.
baghold. Efter 14 dage holdt jeg op
for meget, så er det på tide at tage
få sig et skud vaskeægte,
Krigshistorie Live! Mili-
”Rastløsheden blandt soldater-
med at være opmærksom på andre
en udsendelse,” siger Riebnitzsky,
sydlandsk stemning. Også
tærhistorisk Show, hvor
ne i bogen er almenmenneskelig.
i den grad, men høje pludselige lyde
der mener, at tilværelsen herhjem-
der vises klassisk udstyr
Længslen efter at komme af sted til
reagerede jeg stærkt på det første
i Nationalmuseets festsal
me er så beskyttet, at den kan virke
brændpunkterne og skuffelsen, når
halve år hjemme. Børn, der skreg
formålsløs.
bliver der danset tango til
og spændende gadget’s
det bliver udsat. Og så genkender
under leg, gjorde mig rasende.”
”Det er let at overveje, om det ikke
ruderne dugger, men Kom
– og en stribe reenact-
jeg kammeratskabet. Noget af det
Værket ”Krigens ansigter 1914-2014”
er ligegyldigt, at jeg sidder på min
og dans som var det i 1914
mentgrupper
smukke ved krig er, hvordan soldater
rummer også en slags ekkoer af
kontorstol, hvorimod det giver
giver også mulighed for at
spiller krigshistorien fra
støtter hinanden. Pludselig bliver det
krigens voldsomhed. I stedet for
indiskutabel mening at sikre børns
lære både vals og andre af
A til Z. Vil man ud i luf-
basale skolegang i Afghanistan. Jeg
tidens nye danse, der blev
ten, kan man hoppe med
soldaternes beskeder til hinanden.
tror ikke, det er tilfældigt, at mange
swinget til langt fra slag-
på sin helt egen Trop-
”Medic! Medic! – han er ramt i benet –
i velfærdsstaten kæmper med de-
marken.
petransport til Mosede
SANSER PÅ
han klarer den.” og ”Contact contact
pression.”
AFGHANISTANFREKVENS
– enemy at high noon – wait out!”
Hun mærkede selv sin indflydelse på
Det er igen blevet moder-
er der hands-on aktivi-
Hun har prøvet at miste venner i krig.
Her findes et dokumentarisk element
verden blive mindre håndgribelig,
teter, hvor hele familien
For hende er det prisen for at prøve
i værket, som skærer igennem sang-
ne at sidde til langbords
da hun stoppede som rådgiver for
at give afghanerne et bedre liv.
stemmerne. Riebnitzsky understreger
Udenrigsministeriet i Helmand i 2009
på restauranter og i fol-
kan prøve at leve sig
”Skal man tale om meningsløse drab,
dog, at hun har forsøgt at gøre dem
og blev forfatter.
kekøkkener, ligesom man
ind i soldaterlivet under
er det når lastbilchaufføren glemmer
så repræsentative som muligt. Stem-
”Mine bøger kan ændre noget for de
gjorde det under første
krigen, hvor de danske
at se sig for og svinger til højre,” som
men for den afghanske pige nævner
verdenskrig. Dengang var
soldater ventede på en
er jo et lille lukket rum sammenlignet
der knaphed og ratione-
fjende, der aldrig kom...
med at være dernede.”
ring, og folkekøkkenerne
Og har I smag for mere
lovligt for mænd at græde, fordi ’vi
mistede Anders i dag’.”
hun siger. Synet på den udsendte soldat som offer trætter hende. Når hun
deciderede skrig indgår et miks af
ikke en storebror, der overtalte hende
til at blive selvmordsbomber, fordi
parader, soldater-rollespil og troppetransporter i
Er krig for børn? Ja, for krig er en del af virkelig-
damplokomotiv. Garderhøjfortet inviterer til stort
gennem-
Fort. Fremme på fortet
mennesker, der læser dem, men det
er ude og holde foredrag, nævner
tilfældet ville være for usædvanligt.
Alligevel har hun ingen planer om at
var et tilbud til dem, der
en af tilhørerne altid de soldater, der
Og den danske soldat er i stand til at
vende tilbage til Afghanistan. I hen-
savnede et varmt måltid.
kalder
vender hjem med fysiske og psykiske
reflektere over sin indsats, eftersom
des roman ”Forbandede yngel” fra
Festivalen synes, at Alle
Klar til kamp med et ori-
men.
Riebnitzsky er træt af fordommen
sidste år lægger soldaten Lisa landet
”Selvfølgelig er det et problem, og
om, at soldater mangler den evne.
bag sig, og Riebnitzsky har gennem-
vi har en pligt til at hjælpe dem. Men
”Vi har nogle gange for lave forvent-
gået et lignende forløb. Hidtil har
det fylder ekstremt meget i folks be-
ninger til de unge mennesker, vi sen-
forfatterskabet taget udgangspunkt
vidsthed. Man skal huske, at der også
der ud. Ja, nogle af dem ville begå
i krigen og udgivelse for udgivelse
er soldater, som vender styrket og
kriminalitet, hvis de ikke var i hæren.
bearbejdet de oplevelser, hun har
beriget tilbage fra Afghanistan.”
Men der er også folk med universi-
I hendes tilfælde udeblev de længerevarende posttraumatiske reakti-
tetsuddannelser og alt mulig andet.
Min oplevelse er, de tager grundigt
haft, hvilket efterhånden har ført til
en frisættelse.
”Det er vigtigt, at Danmark fortsat in-
oner, men hun har mærket krigen
stilling til, hvorfor de vil af sted. Ofte
vesterer i, at Afghanistan har tilstræk-
sidde under huden efter en udsen-
er det en kombination af lysten til at
keligt med læger og folk med viden
delse. Lige da hun kom hjem i 2009,
få en manddomsprøve og teste deres
om, hvordan den politiske proces i et
kørte hendes sanser stadig på Afgha-
militære færdigheder.”
demokrati bør foregå. Men jeg egner
mig ikke til den vedligeholdelsesop-
nistanfrekvens. Enhver bevægelse på
S48
helt over for et dansk publikum.
N° 1 KRIG
kontakten til. Så jeg føler ikke, jeg
”Det er let at overveje,
om det ikke er ligegyldigt,
at jeg sidder på min
kontorstol, hvorimod det
giver indiskutabel mening
at sikre børns basale
skolegang i Afghanistan.
Jeg tror ikke, det er
tilfældigt, at mange i
velfærdsstaten kæmper
med depression.”
himlen mindede om en helikopter.
UD AF DET INDPAKKEDE LIV
gave. Jeg er sådan en, der sætter
Og en tur ned ad Strøget var højst
”Gør vi det godt nok, mor?” spørger
ting i gang. Og nu skal jeg i gang
stressende.
soldaterstemmen i ”Krigens ansigter
med en ny roman, der intet har med
1914-2014”. Han er selvkritisk, når det
Afghanistan at gøre.”
Krigens ansigter 1914-2014
Koncertsamarbejdet mellem AnneCathrine Riebnitzsky, komponist Line
Tjørnhøj og Mogens Dahl Kammerkor
bliver uropført under Golden Days
Festival ”Krig No 1” 21/9 på Hærens
Officersskole, Frederiksberg Slot. kl.
19.30.
gælder hans kompetencer og bidrag
til udviklingen af det afghanske
samfund. Tvivlen adskiller ham fra
den frygtløse helt, Thomas Dinesen
skildrer sin første verdenskrigssoldat
som i ”No Man’s Land”. Anne-Cathrine Riebnitzsky finder det vanskeligt
at lave en fremstille soldaten som
Anne-Cathrine
Riebnitzsky
Født 1974 i Svendborg.
Uddannet fra Forfatterskolen i
2008. I 2003 blev hun sprogofficer
i russisk.
Udsendt til Helmand i Afghanistan
af to omgange. Først som kaptajn i
Forsvaret fra august 2007 til februar
2008. Siden blev hun civil rådgiver
for Udenrigsministeriet i Helmand
fra august 2008 til april 2009.
Fokuserede især på at skabe
relationer til de afghanske
kvinder og hjalp dem med mindre
iværksætterprojekter.
Hun beskrev det arbejde i
sin selvbiografiske bogdebut
”Kvindernes krig” fra 2010.
Har efterfølgende udgivet to
bøger, hvori Afghanistan spiller en
rolle: ”Den stjålne vej” (2012) og
”Forbandede yngel” (2013).
For sidstnævnte modtog hun i år
boghandlernes pris, De Gyldne
Laurbær.
Alle har ret til et folkekøkken, når Folkekøkkenerne anno 1917 genoplives. Foto: Maria Dønvang
af det rollespils-agtige,
Ejbybunkeren
har ret til et folkekøkken, så vi ruller den historiske
heden – og derfor trækker festivalen krigen ned i
enteringsløb, hvor tiden er skruet tilbage til 1914 og
’Gullaschkanon’ frem i forskellige byer og serverer
øjenhøjde og fortæller dens historier – tilpasset
50.000 soldater sidder på Københavns Befæstning
en nærende portion gullasch, en skål sødsuppe eller
børneører. I den intense solo-forestilling Den store
og venter på krigen. Løbet sender jer ud på en mis-
flæsk til de lokale borgere fra syd til nord. Mens der
krig og skuddene i Sarajevo kan de komme helt tæt
sion, hvor I skal hjælpe soldaterne, finde vej på Vol-
spises høres historier om og fra første verdenskrig,
på, når skuespiller André Andersen tegner Europa
den og løse en stribe opgaver. Kig ned i den spæn-
og der er dans, samarit-øvelser, fællessang eller
op med kridt, som var det en skolegård - og spil-
dende Ejbybunker bagefter, hvor de uhyggelige,
strikkekonkurrencer. Hver by laver sit eget folkekøk-
ler hele første verdenskrig igennem med spænding,
fugtige gange og hemmelige rum med bippende
ken - i forsamlingshuset, ved møllen eller på torvet
voldsomhed og humor. Børn og voksne får fortalt
aflytnings-apparater sender jer tilbage i historien, til
- og borgerne byder selv ind med guirlander, bord-
krigens bedste, barskeste og smukkeste historier;
dengang der var spioner til!
6.-7/9: Troppetransport til Mosede Fort: Se afgangstider og priser på
Goldendaysfestival.dk 7/9: Krigshistorie Live! Militærhistorisk Show
Garderhøj Fortet, kl. 10-13. 65 kr. / Børn 35 kr. 13/9: Kom og dans
som var det i 1914 Nationalmuseet, kl. 19-21. 80 kr. 14/9: Tangobal i
Spejlteltet Frederiksberg Runddel, kl. 18-24. 120 kr. 14/9: Klar til Kamp. Orienteringsløb på Vestvolden Oplevelsescenter Vestvolden, kl. 12-15. Voksne 50 kr./Børn
30 kr. Den store krig og skuddene i Sarajevo: Se Goldendaysfestival.dk for steder og tidspunkter. Gratis Alle har ret til et folkekøkken: Se Goldendaysfestival.dk
for steder og tidspunkter. Fra 30 kr.
S23
taler med de afghanere, jeg holder
VK1
dernede. Den besked får jeg, når jeg
N° 1 KRIG
Q&A
Et orgie af maskuliniteter
men med alt det moderne som jazz,
Slagmarkerne gav
manden sår på krop
og sjæl. Men havde
krigen ikke gjort det,
ville kapitalismen have
knust tidens ideelle
mandebilleder, mener
seksualitetsforsker
Michael Nebeling
Petersen. Men nye typer
af mænd opstod af
asken.
natteliv og avantgardekunst. Er de
traditionelle mandetypers sammenbrud også et frigørende gennembrud
for manden?
”Fordi nogle dominerende idealbilleder forsvinder, betyder det jo ikke, at
der ikke kommer et andet normativt
ideal. Eller at det får mindre magt. Efter krigen bliver idealet som sagt ”the
marketplace man”, som er hvid, heteroseksuel og fra middelklassen. De
forskellige maskuliniteter bliver rangordnet efter ham. Den homoseksuelle mand kommer rigtig nok frem og
trives i nye subkulturelle miljøer i storbyerne. Men han var allerede dukket
AF LARS ERIK FRANK
op før krigen i takt med at fx viden-
FOTO: WALTER NAUMANN
skaberne var begyndt at interessere
/EUROPEANA 1914-1918
sig for hvad, der var afvigende. Det er
Freuds psykoanalyse et eksempel på.
Hvad karakteriserer den ideelle mand
Og den feminine og svagelige homo-
i årene op til første verdenskrig?
seksuelle mand, som vi fx kender fra
”Den amerikanske maskulinitetsfor-
forfatteren Herman Bang, lå i bunden
sker Michael S. Kimmel peger på, at
tiden omkring forrige århundredeskifte er præget af især to idealbilleder af
mænd. De tilhører forskellige klasser,
af det maskuline hierarki. Den måde at
Ved fronten kommer den traditionelle mand under yderligere
pres, mens det 20. århundredes nye mandetyper spirer frem.
stadig, men selvfølgelig kan placeringerne ændre sig. Det er interessant at
men har fælles træk. Der er overklassens ”the noble patriarch” – den ædle
place man”, og han er et produkt af
efter krigen er, at manden ikke længe-
se, hvordan ”the gentle partriarch” i
patriark – fx godsejeren, som er rig,
den voksende kapitalisme. Han skal
re bliver bedømt på, hvor godt hans
dag bliver gjort til grin som affekteret
klog, bevæger sig på hjemmefronten
sælge sin arbejdskraft på den kapi-
familie har det. Han skal ikke længere
og virkelighedsfjern – fx på DR2 i Ryt-
og tager sig af familie og tjenestefolk.
talistiske markedsplads, som ligger
definere sig i forhold til sin kone og
teriets sketch om Poul og Fritz, der
Og så middelklassens ”the heroic arti-
uden for hjemmet. Dermed adskiller
børn, men på den profit han frembrin-
bare sidder derhjemme. Hans fald har
san”, den stolte håndværksmester, der
han sig også fra ”the heroic artisan”.
ger. I den nye virkelighed i byerne skal
været totalt.”
er optaget af sin familie og virksom-
Kapitalismen stiller nye krav til mænd
en mand både definere sig i forhold
hed, som han driver i sit hjem i byen.
om fleksibilitet. Mange er fx tvunget
til feminitet, men også i forhold til an-
Begge måler deres succes indadtil, i
til at gøre sig fri af familien og traditio-
dre mænd. På arbejdsmarkedet bliver
hvor godt familien trives.”
nen og søge til de voksende byer, hvor
mænd til i konkurrence med hinanden
behovet for arbejdskraft er. Krigen er
på godt og ondt. Her opstår nye ma-
Krigen koster millioner af mænd livet
givetvis med til at sætte fart i den ud-
skuline fællesskaber, hvor man måler
og mange vender hjem med sår på
vikling, men den var allerede i gang
sig med hinanden. Samtidig giver fra-
krop og sjæl. Hvordan påvirker det
med industrialiseringen i 1800-tallet.”
været af familie og tradition mulighed
for, at det at være mand kan være fle-
idealbillederne af manden?
S50
rangordne mandebilleder på gælder
”Nu er mentalitetshistoriske ændrin-
Efter krigen skal manden altså til at
re ting. Man kan måske ligefrem tale
ger jo glidende overgange. Men ”the
definere sig på ny. Men hvordan gør
om et orgie af maskuliniteter op igen-
gentle patriarch” knækker i krigens
han det, når han ikke har familien at
nem det 20. århundrede.”
kølvand. Allerede inden har en ny
trække på?
type mand vist sig, og han bliver ide-
”Igen er der tale om en udvikling, der
Ja, 1920’erne er fx kendetegnet ved,
alet op igennem det 20. århundrede.
er begyndt. Noget af det, der kende-
at den homoseksuelle mand træder
Kimmel kalder ham for ”the market-
tegner det moderne, som tager fart
frem i de europæiske storbyer, sam-
Michael Nebeling Petersen
er ph.d, adjunkt og køns- og
seksualitetsforsker på Institut for
Kulturvidenskaber ved Syddansk
Universitet.Kulturvidenskaber ved
Syddansk Universitet.
T
E
R
V
I
E
W
N° 1 KRIG
N
N° 1 KRIG
I
I
N
T
E
R
V
I
E
W
Da amerikanerne
spillede russisk roulette
om verdensfreden
I afslutningen på første
verdenskrig spiller
den amerikanske
præsident Wilson højt
spil for at opnå mest
mulig magt på den
internationale scene.
Det efterlader ifølge
den kontroversielle
britiske historiker Adam
Tooze Frankrig og
Storbritannien med en
enorm krigsgæld og et
forsmået Tyskland, der
kun kan få oprejsning
ved at indlede en ny
krig.
”Prøv lige at forestille dig
det! De unge amerikanere er
lige blevet kastet ud i dette
blodbad, og samtidig sidder
deres præsident og forhandler
med fjenden.”
LAU R I TS E N
George at etablere et sikkerhedssy-
med skæg, er helt overvældet af al
give de to ententemagter generøse
stem, som indbefattede Sovjetuni-
den opmærksomhed, som er blevet
vilkår.
onen. Forehavendet mislykkes, men
bogen til del. Det til trods for at hans
”USA sad på pengekassen og kunne
det viser, hvor højt ambitionsniveauet
bog fra 2006 om, hvordan nazister-
derfor påtvinge de to afkræftede
var dengang.”
ne organiserede Tysklands økonomi
med henblik på at dominere Europas,
lande at indgå en fred, som primært
tjente amerikanske interesser,” siger
MODIG TESE
vandt flere prestigefyldte priser.
Adam Tooze, en britisk historiker ved
Overraskende påstår Tooze i bogen,
Interviewet er presset ind mellem
Yale University, der netop har udgivet
at USA i langt højere grad end
aftensmaden til hans teenagedatter
bogen ”The Deluge: The Great War
noget andet land bærer ansvaret for
og forberedelserne til en rejse næste
and the Remaking of Global Order”.
anden verdenskrig – en intellektuel
dag. ”Jeg gennemgår en vild periode
I sin fascinerende bog fremlægger
modig tese, som aldrig før har været
i mit liv,” bemærker Tooze.
Tooze et alternativ til den konventio-
fremført i et historisk værk af denne
Hans personlige baggrund er usæd-
nelle fortælling om de aftaler og trak-
kaliber og kompleksitet.
vanlig. Tooze kom som 6-årig til
tater, der lå til grund for skabelsen
Hans bog på 507 tætskrevne sider er
Heidelberg med sine forældre og gik
af en ny international orden, som på
ikke for nybegyndere. Den kommer
i tysk skole, indtil han var 15, og foræl-
mange måder stadig præger verden
vidt omkring – fra spirende revolu-
drene blev skilt. Moren flyttede tilbage
af i dag.
tionære bevægelser i Patagonien
til England, mens faren blev i Tyskland.
Det var ifølge Tooze en orden bygget
til indre politiske stridigheder i Kina
”Den ene halvdel af året var jeg i
på et skrøbeligt grundlag – nemlig en
og Japan og videre til de britiske
England og den anden i Tyskland. Så
falsk forestilling om, at Folkeforbun-
kolonier i Indien, Irland og Mesopota-
en del af min gymnasietid blev tilbragt
det, global nedrustning, opløsnin-
mien og frem for alt til et af Tyskland
i Heidelberg, og jeg følte mig som ty-
gen af de tyske og østrig-ungarske
på Østfronten totalt nedkæmpet
sker. Følelsesmæssigt var jeg knyttet
AF MARTIN BURCHARTH
kejserriger samt nedkæmpelsen af
Rusland, et forhold, som historieskriv-
til Tyskland indtil midten af 1990’erne,
/IBUREAUET
en militant fagbevægelse i USA og
ningen om første verdenskrig kun
hvor jeg blev ansat som lektor på
Europa ved hjælp af en deflationær
sjældent har beskæftiget sig med.
Cambridge University,” siger han.
et var en krig, hvis
økonomisk politik kunne gå hånd i
Adam Tooze indledte sin akademiske
Det betyder, at Tooze er del af en
grusomhed og
hånd med skabelsen af en fredelig og
karriere på Cambridge University og
generation, der voksede op med,
omfang ingen kunne
liberal verdensorden under ameri-
har i de seneste par år været ansat
hvad man på tysk kalder ”Vergangen-
have forestillet sig
kansk herredømme.
som professor i historie på Yale
heitsbewältigung”, en bearbejdning
før 1914. Da den
”Datidens politikere og beslutnings-
University. Det er derfor i universi-
af fortidens synder, hvor Tyskland
var ovre i 1918, så
tagere var virkelig begejstrede. Lige-
tetsbyen New Haven, Connecticut, vi
som udgangspunkt bærer ansvaret
verden anderledes ud. Nu var det et
som i 1989 føltes det som afslutnin-
mødes.
for anden verdenskrig.
spørgsmål om, hvordan de sejrende
gen på historien, altså en nedtoning
Nogle uger tidligere er bogen
magter ville forme fremtiden.
af radikale ideer og en udvikling i
udkommet i England. Anmeldelser-
HISTORIESTRIDEN
Men for Frankrig og Storbritannien
retning af liberale normer. Selv de
ne i den seriøse presse har været
Selv om dette skyldkompleks også
var der opstået et problem. De havde
hvide russeres afsættelse af zaren i
fabelagtige. En af de førende britiske
omfatter første verdenskrig blev der i
kun været i stand til at slå Tyskland
1917 var en vigtig del af det,” fortæller
krigshistorikere, Alex Hastings, skriver
historietimerne på skolen i Heidel-
tilbage på Vestfronten i kraft af
Adam Tooze.
i ”The Times”, at han finder Toozes
berg ikke undervist i omstændighe-
gigantiske lån optaget på Wall Street
”I Kina talte man om at lægge hele
greb om den komplekse efterkrigstid
derne omkring denne krig. Og det
i årene fra 1916 og frem. Pengene
Eurasien under et enkelt system. På
dybt imponerende. Ingen anmeldere
til trods for at den tyske historiker
skulle nu betales tilbage, og USA’s
Genovakonferencen i 1922 prøvede
har noget at udsætte på bogen.
Fritz Fischer i 1961 udgav bogen
regering var på ingen måde til sinds
den britiske premierminister Lloyd
Tooze, en venlig midaldrende herre
”Griff nach der Weltmacht”, hvori han
D
S53
S52
FOTO: M A LEN E KOR SGAA R D
at prøve på at overtale bankerne til at
hedsmekanisme, man ikke har, til at
freden med den ruinerende erstat-
Hitlers frygt
begge krige, hvis formål angiveligt
håndhæve freden. Derfor insisterer
ningsaftale indgået i Versailles i 1919
I løbet af 1920’erne tegner der sig
var at underlægge sig hele verden.
han allerede i en tale i januar i 1917
– og senere den franske besættelse
konturerne af en ny liberal verdensor-
Set med Fischers øjne var Hitler
på en fred uden sejr,” forklarer den
af det ressourcerige Rhinland – føles
den med USA i spidsen bakket op af
ikke en undtagelse, men snarere
britiske historiker.
dybt uretfærdig.
Storbritannien og Frankrig, Japan og
en figur, videreførte et projekt, der
– Hvor stammer denne holdning fra?
Denne følelse af ydmygelse giver gro-
de mindre europæiske lande i tredje
tog sin begyndelse allerede inden
Wilson har som dreng i sydstaten
bund for revisionisme og baner vejen
række.
første verdenskrig. Tesen var yderst
Virginia oplevet den amerikanske
for en folkeforfører som Adolf Hitler.
Det er dette nye system, som Hitler
kontroversiel i et Tyskland, der siden
borgerkrig på nært hold. Han vokser
I Washington er præsidenten imid-
og Mussolini anser for at være
1918 havde været overbevist om, at
op med erindringen om nordstatsge-
lertid urokkelig. I de første årtier af
dødsensfarligt, idet de ser det som
de to ententemagter – Frankrig og
neralen William Shermans march ned
det 20. århundrede er USA blevet en
et frontalt angreb mod hver deres
Storbritannien – delte ansvaret for
gennem sydstaterne, hvor befolknin-
verdensmagt i kraft af sin eksplosive
nations fordums storhed.
udbruddet af krigen i 1914.
gen blev tvunget til at overgive sig
økonomiske vækst og etableringen af
”De hader og frygter liberalisterne
Men Fischers tese vandt gradvist
betingelsesløst og indrette sig under
en flåde på størrelse med den briti-
og kan ikke forestille sig, at de kan
udbredelse og havde indtil for nylig
et nordstatsstyre (i en periode kaldet
ske. Det er Wilson, der afgør, hvordan
besejre deres overlegne modstande-
nærmest status af en ukrænkelig
Reconstruction).
krigen afsluttes, og hvordan den nye
re,” siger Adam Tooze.
sandhed: I 2012 udgav den australske
”Hele idéen om en retfærdig krig,
verdensorden skal udformes.
”I dag ved vi, hvad der gik galt. I den
historiker Chris Clark så modskriftet
”Sleepwalkers, How Europe Went
hvor dem med moralen på deres side
vinder, er ham vederstyggelig. Han
nationale konference i Washington,
F
E
S
T
I
V
A
L
H
I
G
H
L
I
G
H
T
DISCOVER
D
Krig N o 1 5-21. september
er er altid steder
i
vores
lokalom-
råde, vi aldrig har
været. For københavneren
kunne
den gamle stald-
bygning på Hærens Officerskole på
tyske Weimarrepublik, i Frankrigs
Frederiksberg Slot være et af dem. I
tredje republik og i Storbritannien
disse autentiske rammer, tilbyder Mo-
Discover er et udpluk af festivalarrangementer, der
kunstnerisk udforsker og undersøger historien. En
udsøgt perlerække af iscenesatte eller performative
oplevelser, der fortolker fortiden og kommenterer
nutiden, og som tilmed finder sted i rum eller
bygninger, hvor du måske ikke normalt kommer.
Discover er din mulighed for at opdage historien på
nye måder og i nye omgivelser.
en af festivalens mere spektakulære
oplevelser.
Et særsyn, eller rettere et inferno
af særlyde, bliver det med garanti
også, når Zlatko Buric og Henning
Frimand i selskab med den anerkendte kroatiske kunstner Damir
Bartol gæster Kulturværftet i Helsin-
to War in 1914”, der igen fordeler
hader den europæiske militarisme
hvor Wilsonregeringen stort set
begår demokratiets forsvarere den
gens Dahl Kammerkor en musikalsk
ansvaret og antyder, at entente- og
og vil holde USA på så lang afstand
dikterer Storbritannien, Frankrig og
ene katastrofale fejl efter den anden.
oplevelse med Krigens ansigter 1914-2014, der be-
Det bliver straks en mere fugtig og dyster oplevelse,
og tankevækkende installation Naksipaksi – lyden
centralmagterne kom ”sovende” til
som muligt af militære eventyr,” siger
den fjerde ententemagt, Japan, hvor
Hitler og Mussolini indser ikke, hvor
står af en række gribende korværker af digtere og
når kunsterkollektivet Vontrapp vækker T.S. Eliots
af fremtiden. Installationen er bygget op omkring
krigen – at den altså snarere brød ud
Adam Tooze.
stor en flåde de må have. Herefter er
heldige de i virkeligheden er.”
komponister, der alle havde første verdenskrig tæt
ikoniske digt The Waste Land til live i det gamle,
manifestet The Art of Noise fra 1913 af den futuri-
som følge af en tilfældighed end som
det de to angelsaksiske stormagter,
Som konklusion lyder der følgende
rå vandreservoir, Cisternerne, under Søndermarken.
stiske maler Luigi Russolo, der ville skabe musik i
led i en plan.
der behersker verdens have.
svada fra professor Tooze:
inde på livet. Aftenens højdepunkt er uropførelsen
For Adam Tooze er den idé uaccep-
Den anden grundpille, USA’s nyvund-
”Det bør give os stof til eftertanke i
et helt nyt korværk af den danske sprogofficer og
Her får man et sansebombardement af både poe-
overensstemmelse med den dengang nye verdens
ne globale magt hviler på, er den
dag. De, der forsvarer liberalismen og
forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky og komponist
tisk skønhed og monstrøst meningstab, når digtet
pulserende, mekaniske og industrielle lyde. ”And
økonomiske politik.
en liberal verdensorden, har kun sig
Line Tjørnhøj. Et værk som markerer afslutningen
opføres som teaterinstallationen En håndfuld støv i
we must not forget the very new noises of Modern
Adam Tooze, der også er økonomisk
tabel.
”Det er indiskutabelt, at Tyskland
”USA sad på
pengekassen og
kunne derfor påtvinge
de to afkræftede
ententemagter at indgå
en fred, som primært
tjente amerikanske
interesser.”
gør med den futuristiske, larmende
selv at bebrejde, hvis noget går galt.
på mere end ti års dansk krigsdeltagel-
Warfare,” skriver Russolo i 1913 og fore-
Det er primært vores egen stupiditet,
se i Afghanistan.
griber skæbnesvangert krigen og dens
der ligger til grund for svækkelsen af
Why Not Theater har også været i
blodige fire år lange støjsymfoni fra hel-
konservative politikere i Europa at
vores demokratier vis-a-vis autoritæ-
arkiverne og har til lejligheden fun-
vede. Støjsymfonisk bliver det også, når
benytte pengepolitikken til at tage
re regimer i Kina og Rusland.”
det engelske digte, breve, dagbøger
Lift Duo (Sissel Vera Pettersen & Randi
vinden ud af fagbevægelsens sejl i
”Her skriver vi 2014 og gentager
og sange fra faldne engelske soldater.
Pontoppidan) og komponist Simon Chri-
USA og Europa.
præcis de samme fejl som demo-
Det hele sættes sammen i stykket Re-
stensen, ligeledes inspireret af Russolos
”Typisk opstår der inflation efter en
kratiske politikere efter den første
manifest, uropfører værket The Art of
land. Og denne uvilje mod at lægge
krig, fordi der bliver pumpet penge
verdenskrig – nemlig at føre en stram
membrance som en hyldest til dem,
det moralske ansvar på Tyskland
ind i genopbygningen. Det udhuler
sparepolitik, der skaber deflation, høj
der ofrede liv for frihed og fædreland,
Noise, Revisited, der er skrevet for stem-
fører direkte til eftergivenhedspolitik-
arbejderklassens lønninger, hvilket
arbejdsløshed og giver populistiske
og opføres både i Kongernes Lapida-
mer og elektronik.
politikere medvind.”
rium, Politikens Boghal og Den Frie
I Trinitatis Kirke får duoen følgeskab af
Udstillingsbygning. Why Not Theater
kunstnerne Tradework, Volto og James
fået nok og hæver renten fra 3 til 6-7
er et engelsksproget teaterensemb-
Brewster, der bevæger sig i samme de-
procent,” forklarer Tooze.
le med blandt andre skuespiller Sue
cibelsfære og frekvenslag, og som ligeledes hylder støjkunsten med en noi-
startede første verdenskrig,” mener
den britisk-tyske historiker.
”Clark påstår, det er gammeldags at
fordele ansvar og skyld. Men det er
en tankegang, der stammer fra de
britiske og amerikanske liberalisters
uvilje mod at give Frankrig uforbeholden støtte over for kejserens Tysk-
historiker, giver i sin bog en dybere
indsigt i, hvordan det lykkes USA og
ken i 1930’erne.”
Men det betyder ikke, at Wilson er
fører til strejker og visse steder re-
Én af professor Toozes mange styrker
den idealistiske pacifist, mange histo-
volutionære tilstande. I 1921 har USA
er et stærkt engagement i de emner,
han skriver om. Han er nærmest
rikere har udråbt ham til at være.
”Hans projekt er at etablere et ameri-
forarget over præsident Wilsons
kansk verdenshegemoni. De udiscipli-
Wilsonregeringens formål er at stop-
Hansen-Styles, der fornylig spillede
forsøg på at få en bilateral fredsaftale
nerede i Europa skal disciplineres.”
pe fagbevægelsen, men virkningen er
den altdominerende hovedrolle i den
se-koncert.
med Berlin i 1918 uden om London
For Tooze er det tværtimod Frankrigs
deflation, hvilket ud over et prisfald
anmelderroste forestilling WIT på Båd-
At 1910’erne og udbruddet af første ver-
og Paris, mens amerikanske, britiske
premierminister Georges Clemen-
betyder en faldende efterspørgsel og
teatret.
denskrig skulle blive katalysator for de
og franske soldater dør i tusindevis i
ceau, der anlægger en ægte anti-
industriproduktion. En anden virkning
Også i Christians Kirke er der engelsk
skyttegravene hver dag.
militaristisk linje over for det tyske
er den, at briternes og franskmænde-
”Prøv lige at forestille dig det! De
kejserrige.
nes krigsgæld til USA pludselig bliver
unge amerikanere er lige blevet ka-
”Clemenceau har ry for at være
væsentlig dyrere at betale tilbage.
stet ud i dette blodbad, og samtidig
en ærkekonservativ fransk patriot.
”Resten af verden har intet valg. Det
sidder deres præsident og forhandler
Men han og hans far har bekæmpet
er begyndelsen på den amerikanske
krigslyrik på programmet, når digtere
som W. Owen, R. Brooke og W.B. Yates
chokbølger, der gik gennem europæisk
Lydkunstneren Volto hylder støjkunsten og futuristerne i Trinitatis
Natkirke den 16. september.
foreviges til ny-komponeret kammer-
kunst og kultur op gennem 1920’erne,
understreger Husets Biograf med tre
intense aftener i dekadencens og den
musik af Siobhan Lamb Ensemble i
uhæmmede vildskabs tegn. Særligt med
koncerten Words of War.
Simon Hastrups nyoversættelse.
fokus på Berlin: Syndens By med visning af både
med fjenden, også uden om republi-
den ene Bonaparte efter den anden
æra. Når renten går op i USA, må
kanerne i Kongressen, der vil have
gennem det 19. århundrede, altså den
samhandelspartnerne følge trop.
På Den Franske Ambassade i Det Thottske Palæ
Det er også krigens ingenmandsland, der er kode-
unik erotica fra 1928, The Black Mass og spillefilmen
ordet for kunstner Tobias Kirstein, der i samarbej-
Cabaret, live burlesque-optræden af Lust Ladies og
de allierede til at kæmpe krigen til
militaristiske udgave af den franske
Deflation kommer til Europa,” siger
venter der til gengæld værker af både franske Satie
ende,” siger Adam Tooze.
revolution,” siger han.
Tooze.
og russiske Stravinskij, når Mogens Dahl Kammer-
de med forskningsprojektet Changing Disasters på
andre ekkoer af 1920’ernes Weimar-Berlin. Læg der-
Tooze fortsætter: ”Clemenceau
Her bliver det interessant, fordi de
kor holder Fransk salon 1914 à la Coco Chanel i de
Københavns Universitet bygger et minatureskytte-
til biografens undergrunds- og smugkrosatmosfæ-
Wilson og borgerkrigen
vil både tysk og øvrig europæisk
faldende priser ikke alene tager luf-
overdådige. Bor der en lille frankofil i dig, får han
gravslandskab med krigsfigurer fra hobbysamlesæt.
re, der tilvejebringer de perfekte omgivelser.
Forklaringen på Wilsons udsædvan-
militarisme til livs. Ifølge ham kan det
ten ud af fagbevægelsen i Europa.
helt sikkert sin lyst styret her, hvor også franske de-
At installationen desuden rummer 1000 levende
lige initiativ er en personlig over-
kun ske ved, at Frankrig og Storbri-
”Nu skal der spares på de offentlige
bevisning om, at en total sejr over
tannien kæmper til den bitre ende,
budgetter. Man ser en sparepolitik,
likatesser af mesterkokken Daniel Letz, champagne,
fluer (og lyden af samme), insektintelligens, viru-
Tyskland og Østrig-Ungarn fulgt
og Tyskland overgiver sig. Historien
der i høj grad minder om den, vi i dag
ballet, croquis, foredrag og meget andet indgår i
steori, mekanik, radiosendere- og modtagere, gør
af disse staters overgivelse på den
vil senere give ham ret. I 1945 har de
under tysk overhøjhed har i Europa.
programmet.
Sværmen, som lyd og videoinstallationen hedder, til
ene side vil resultere i overmod hos
allierede lært denne lektie og sætter
Men bag den politik har Wilson en
Frankrig og Storbritannien og på den
Tyskland under administration.”
skjult dagsorden. Nu kan han argumentere for, at Frankrig, Storbritanni-
anden side i had og revisionisme i
S54
I 1921 indkaldes til den første inter-
N° 1 KRIG
tillagde Tyskland det fulde ansvar for
Tyskland.
Ny verdensorden
en, Italien og Japan bør skære i deres
”Efter Wilsons mening kræver
Manglen på sejrherrer og tabere fører
forsvarsbudgetter. Igen adlyder de.
en fuldstændig nedkæmpelse af
i Tyskland direkte til den overbe-
Kun amerikanerne og briterne får lov
Tyskland indførelsen af en sikker-
visning, at man er blevet snydt, og
at beholde hele deres flåde.”
Adam Tooze
Adam Tooze er ph.d. og
professor ved Yale University i
USA. Underviser i moderne tysk
historie, nyere økonomisk historie,
socialvidenskabelig teori og
filosofihistorie. Forfatter til ”The
Deluge: The Great War and the
Remaking of Global Order”.
Bogen udkom i Storbritannien i foråret
2014 og udkommer i USA dette
efterår.
5.- 18/9: En håndfuld støv Cisternerne, kl. 20. Fra 90 kr. 5.-19/9:
Remembrance se goldendaysfestival.dk for locations 7/9: Naksipaksi
– Lyden af fremtiden Kulturværftet Helsingør, kl. 15. Gratis 9.-13/9:
Sværmen Sort/Hvid. Gratis 12/9: Berlin: Syndens By (part 1) Husets
Biograf, kl. 19.30. 70 kr. 13/9: Berlin: Syndens By (part 2) Husets Biograf, kl. 20. 70 kr. 13/9: Fransk salon 1914 Den Franske Ambassade Palais Thott, kl. 13 og kl. 17.
375 kr. 16/9: Støjens kunst Trinitatis Kirke, kl. 20. Gratis 17/9: Words of War Christians Kirke, kl. 19.30. 150 kr. 17/9: The Art of Noise, Revisited, Osramhuset, kl. 20.
40 kr 21/9: Krigens ansigter 1914-2014 Hærens Officerskole, Frederiksberg Slot, kl. 19.30. 200 kr.
på den måde at folk forventer en større sværhedsgrad på museer, end de gør på biblioteker og hos boghandlere.
fremstår utrolig moderne. Tidløs. Du skriver fra et Europa i efterkrigstid, med et håb, en tro på sproget, som var
sjælden dengang.
tilpas klogt og passende, at dine hovedværker hed ”Nattens Skove” og ”En nat blandt hestene”. Jeg tror ikke, det
Men allerede i 1914 indvilligede du i at blive tvangsfodret for at kunne skrive en tekst, der skildrede de sultestrej-
Angels i slutningen af tresserne, med notesbog, drak whisky og sniffede kokain med dem.
deren af new journalism, hvor skribenten er voldsomt til stede i teksten. Han flyttede blandt andet ind hos Hells
I starten af din karriere eksperimenterede du med journalistikken. Hunter S. Thomson har altid stået som opfin-
sikkert i New York, men kom hertil senere. Du må have villet mørket.
menneske, men en mutation. Krumbøjet, nøgen, med et uspecificeret våben. Det var mørke år i Europa. Du sad
Jeg har set din tegning af en soldat i en europæisk skyttegrav på forsiden af magasinet Trend. Han ligner ikke et
var teksten for subtil for de fleste. Din mangel på tilgængelighed reddede dig fra fængsel.
sex imellem kvinder, men bogen blev aldrig politianmeldt, blot solgt i stilhed. Som alt andet i resten af din karriere
ke i deres forfinelse til at rådne, inden de springer helt ud.
Du bidrog selv til, at du blev glemt, og tilgiv mig nu, Djuna, for at gøre det modsatte. Ser du, roserne er for smuk-
”Hvorfor ringer I med jeres åndsvage spørgsmål?”
litteraterne og de specialeskrivende ringer for at få svar, snerrer du:
der, uden for verden, i en dårlig lejlighed, rasende. Du skriver ikke. Du tager sjældent telefonen. Når journalisterne,
de senere den bog. Du brændte den offentligt, kaldte den idiotisk. Det håber jeg ikke, jeg kommer til med min.
Du tegnede en del på det tidspunkt. Bogen er fyldt med sort-hvide, feminine skygger. Første digt er en tekst om
kvinde, der knuser det: Thelma Wood. Du returnerer til New York, hvor du burer dig inde. I halvtreds år sidder du
Jeg skriver på min første roman, og jeg tænker på din debut. ”The Book of Repulsive Women” fra 1915. Du hade-
I første halvdel af 1930’erne mister du det håb. Dit hjerte brister, og du forlader Paris. Det er en alkoholiseret
bøger ud. Du er vigtig. Og kriminelt overset. Ligesom i dine journalistiske metoder mestrer du en humor, som
tetet. Var lige stødt på dig og havde en fornemmelse af, at det ville tage mig år at forstå dig. Tænkte, at det var
overbeviste hende, men jeg har ikke hørt fra hende siden.
man kender til dig. Jeg har altid forsøgt at skabe opmærksomhed omkring dig og din person. Lånt mine/dine
har et alias. Drengene plukkede dengang fra tegneseriefigurer, drinkkort, Patrick Bateman. Jeg kom fra universi-
Du er en udpræget biografisk forfatter, dit forfatterskab bliver mere spændende og mindre kompliceret, jo mere
læse højt og spørge hinanden, eksperterne – i bogens ensomhed bliver den ekstra prøvelse indimellem til vrede.
Så måtte jeg fortælle hende, at jeg stjal dit navn omkring år 2000. Det er en tradition i dj-sammenhænge, at man
noget chikt og lesbisk?”
Man går på udstilling i flok, men læser som regel alene. På udstillingerne har folk intet imod at føle sig dumme,
sensation. Jeg tænker, at det snart må være din tur. Selvom billedkunst er nemmere at sælge end bøger, forstået
fra en af dine fans. Hun kaldte sig en ”Djuna Devotee”.
”Hvor vover du?” spurgte hun, og ”Hvordan minder du om den rigtige Djuna Barnes ud over en antydning af
Senest har der været Hilma af Klint-hysteri; hendes udstilling på Louisiana for nylig var noget nær en regulær
fik engang et brev fra en af dine fjerne slægtninge. Det mindede om en trussel. Tidligere i år fik jeg en reprimande
Historien har altid været optaget af sine egne fejltagelser. Og jeg kan se en øget interesse for det underbelyste.
”Jeg har delt den største oplevelse med de tapreste af mit køn.”
tioner. Og konkluderede:
Du sagde, at tvangsfodringen fik dig til at brænde af vrede over denne brutale bemægtigelse af dine egne funk-
Jeg bruger altid mig selv i mine tekster. Jeg kan ikke andet. Der skal være noget på spil. Jeg skal risikere noget.
Jeg har stjålet dit navn. Det er ikke gået upåagtet hen. Gennem årene har jeg fået forskellige henvendelser. Jeg
at springe helt ud. En morbiditet, du måske ville have sat pris på.
men roserne langs vinduet bryder sig ikke om det. Hvis det bliver ved weekenden over, rådner de, inden de når
Dansk forfatter og dj under navnet
Djuna Barnes, født i 1978. Som dj
Djuna Barnes har hun markeret sig
på den danske musikscene siden år
2000. Maria Gerhardt har skrevet
for danske og internationale medier
som Dagbladet Information, COVER,
Atlas Magasin og Apartemento.
Udgiver i september 2014 debutromanen “Der bor Hollywoodstjerner
på vejen” på forlaget People’s Press.
Bor og arbejder i København.
Maria Gerhardt
kende suffragetter bedst muligt. De tidlige kvinderettighedsforkæmpere blev udsat for det overgreb.
FOTO: ANNE MIE DREVES
”Hvordan minder du om den
rigtige Djuna Barnes ud over
en antydning af noget chikt og
lesbisk.“
Det sommerregner her. Jeg sidder i min havestue og kigger på det. De fleste blomster i haven er glade for regnen,
"Krig No 1" om 12 timers maraton
om første verdenskrig
Maria Gerhardt læser brevet til
Djuna Barnes højt som en del af
arrangementet “Krig No 1" 12 timers
maraton om første verdenskrig på
Københavns Universitet (festsalen)
6/9. kl. 10-22.
Amerikansk forfatter og journalist
(1892 – 1982). Udgiver fra 1914
eksperimenterende fiktion, poesi
dramatik og journalistik. Som
skønlitterær forfatter debuterer
Barnes med “The Book of
Repulsive Women” i 1915. Romanen
“Nightwood” fra 1936 om et lesbisk
kærlighedsforhold regnes i dag for
en moderne klassiker. Djuna Barnes
opholder sig i Paris i 1930’erne, men
er ellers bosat i New York gennem
hele sit liv.
Djuna Barnes
Forfatteren Maria Gerhardt er måske bedre kendt som dj Djuna Barnes. Kunstnernavnet har hun tyvstjålet fra en eksperimenterende amerikansk
forfatter og journalist, der debuterede i 1915 og i dag næsten er glemt. ”Du er vigtig. Og kriminelt overset,” lyder det fra Maria Gerhardt til Djuna
Barnes i brevet her, som hun skriver, mens hun i havestuen lægger sidste hånd på sin egen debutroman.
AF MARIA GERHARDT
Brev
S56
S57
Den 28. juni 1919 er det hele
overstået. Nøjagtigt på dagen, hvor
attentatmanden Gavrilo Princip fem
år tidligere satte første verdenskrig
i gang med de dræbende skud mod
den østrig-ungarske tronfølger i
Sarajevo, underskriver krigens parter
fredstraktaten i Versailles.
Mændene kan smide deres uniformer
og kvinderne lægge arbejdstøjet fra
fabrikkerne. I stedet hopper de i det
festskrud, der igen gør dem til herrer
og damer. Og alle kan tage hul på
en fest, der med vild jazz, hæsblæsende tango og knaldet avantgarde
fortsætter ind i 1920’erne. At festen så
fuser ud med 1930’ernes depression,
totalitære regimer og en ny verdenskrig, tænker ingen på i 1919.
LAD
FESTEN
BEGYNDE
I 1919 er krigen endelig forbi. Og
både herrer og damer kan igen tage
det pæne tøj på.
Ifølge vintage-eksperten Pauli Tvilling
fra forretningen FN92 i København er
stikordene til påklædningen for herren
i 1919: korte jakker med matchende
bukser, veste, hvide skjorter med runde flipper, lommeure, seler og stok.
Til d’damer lyder Tvillings råd: løse
bluser med korte og lange ærmer,
skørtet er smalt ved anklerne
med draperinger, overskæringer og
læg på hoften. Det look kræver stor
strå- eller filthat. Skørtet kan også
være med stor vidde og ankellangt.
Det look kræver så en lille hat på
sned.
Hotel Extravaganza
Giv den som sofistikeret klædt
europæer anno 1919 til festen ”Hotel
Extravaganza” - åbningen af Golden
Days Festival ”Krig No 1” på VEGA
den 6/9.
N° 1 KRIG
1919
Nogle ting ændrer
Stolen du vil
sig aldrig...
hjem til
Mere end 100 års erfaring med
kvalitet og komfort
_
Scala model 6411
S58
”1919” by The Originals
Fotograf: Kirstine Ploug Styling: Pauli Tvilling /
Makeup og hår: Lillian Tveitenwww.theoriginals.
dk / Modeller: Ellen Flyv og Søren Ulrich
København: Torvegade 55-57
Tlf: 3257 2814
Lyngby: Jernbanepladsen 19-23
Tlf: 4587 5404
København: Torvegade 55 - 57 Hillerød:3257
2814
Nordsjælland:
Helsingørsgade
10
Tlf: 48244587
81615404
Roskilde:
32485404
Lyngby:
Jernbanepladsen 19-23
4587 5404
Roskilde: Tlf: 46324587