Hvor lå forfædrenes ejendomme? - nordvestjysk slægtshistorisk

Hvor lå forfædrenes ejendomme?
A. Historiske matrikelkort.
1. Det tekniske:
På internettet kan man finde de historiske matrikelkort ad flere veje. En nem og praktisk vej er at gå
ind på http://www.korttilkirken.dk/ og vælge punktet Historiske Matrikel- og sognekort.
Herrederne vises i to kolonner på skærmen. Herredet, man vil arbejde med, vælges i den kolonne,
der passer bedst til ens temperament.
Sognene i herredet kommer nu på skærmen i alfabetisk orden. Under hvert sogn står en linje med de
ejerlav, der findes i sognet.
Når man har valgt et ejerlav, fremkommer bl.a. et lille landkort, hvor en
blinkende knappenål markerer det valgte ejerlav. Man kan vælge et naboejerlav ved at klikke på dette.
Ved siden af det lille landkort findes en liste over matrikelkort for det valgte
ejerlav. Til vores undersøgelser skal vi vælge Original-1-kortet ved at klikke
på denne
linje.
Kortet vises i et temmelig lille format. Man maximerer det ved at klikke på □ til højre over kortet.
Øverst til højre på skærmen findes navigationsruden, hvor man ved at klikke på
symbolerne kan vælge mellem disse fem funktioner:
 Zoom ind. Med venstre museknap nedtrykket trækker man diagonalt hen
over den del af kortet, man vil zoome ind på. Der går nogle sekunder, før kortet vises skarpt.
 Zoom ud. Med venstre museknap nedtrykket trækker man diagonalt hen over en lille del af
kortet.
 Panorer. Med venstre museknap nedtrykket trækker man kortet i den ønskede retning.
 Roter kortet. Med venstre museknap nedtrykket drejer man kortet. NB: Denne funktion virker
ikke i alle internet-browsere!
 Vis hele kortet. Efter et klik på dette symbol vender kortet tilbage til sit oprindelige udseende.
2. Det slægtshistoriske:
Når man har zoomet så meget ind, at navnene er læselige, panorerer man rundt på kortet, til man
(forhåbentlig) finder forfaderens navn. Det kræver systematik, tålmodighed og held!
Efter at have fundet forfaderen skal man sikre sig, at man kan huske nogle vigtige ting til det senere
arbejde, nemlig – matriklens nummer,
– matriklens form,
– nabomatriklernes form,
– landskabsmæssige detaljer (veje, vandløb etc.) i nærheden af matriklen.
Man kan naturligvis notere/tegne disse ting på et stykke papir, men man kan også lave en PDF-kopi
af et kortudsnit ved at klikke på Kopi øverst til venstre på skærmen.
Når man har fundet forfaderens matrikel på Original-1-kortet, kan det undertiden styrke overblikket
at hente sognekortet frem og finde hans matrikel der.
B. Danmarks Arealinformation.
1. Den viden, man fik fra matrikelkortet, kan overføres til andre landkort.
Gå ind på http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/. Programmet starter ret langsomt, for
der skal hentes store mængder data ind i computeren. Når der er et Danmarkskort på skærmen, kan
man begynde at arbejde med det.
Der zoomes enten med skalaen øverst til venstre eller ved hjælp af musens rulleknap. Man
panorerer enten ved at holde venstre museknap nede og trække kortet eller med pil-tasterne.
Zoom så tæt ind på det område, hvor forfaderen boede, at skærmbilledet kun viser ganske få km2.
Klik på den lille trekant i feltet øverst til venstre. Vælg punktet tænde/slukke lag.
Man tænder et lag ved at sætte ”flueben” i ruden til venstre for lagets navn. Et
tændt lag kan gøres mere eller mindre gennemsigtigt med skyderen til højre.
Tænd laget Hist. kort, høje målebordsblade (står under punktet baggrundskort). De høje målebordsblade er tegnet omkring 1870, og detaljer fra Original-1-matrikelkortene kan tit genfindes her.
Tænd også Matrikulære grænser (står under punktet kortlag). Hvis kun matrikelskellene – men ikke
matrikelnumrene – er synlige, skal der zoomes tættere på.
Nu gælder det om at finde den matrikel, man noterede sig fra Original-1-kortet. Der kan nemt være
sket udstykninger og andre omlægninger i de næsten 200 år, der er gået, siden matrikelkortet blev
tegnet. Som regel kan man dog både finde matrikelnummeret (måske med nogle tilføjede bogstaver), og genkende matriklens form eller nogle nabomatriklers form.
2. Nyttigt værktøj.
Klik på værktøjet øverst til højre på skærmen. Her er mange muligheder,
hvoraf man særligt kan have glæde af tegneværktøjet (linjer, pile m.m.).
Hvis man f.eks. vil tegne omridset af den jord, ens forfader ejede, gør man sådan:
 Klik på Linje
 Vælg Farve i paletten, der kommer frem ved et klik på den lille trekant
 Indstil farve-intensiteten med skyderen til højre for punktet Farve
 Indstil til fuldt optrukket linje eller en punkteringstype
 Indstil stregtykkelsen
 Klik på det sted på kortet, hvor linjen skal begynde
 Flyt til et sted, hvor linjen skal dreje og klik der
 Fortsæt på den måde, til hele arealet er indtegnet – afslut med dobbeltklik
 Klik på Linje for at forlade denne funktion
Andre anbefalelsesværdige værktøjer:
 Måling af afstande og arealer under fanen ”Koordinater og mål”
 Udskriv kort under fanen ”Andre værktøjer”
3. Brug af kortudsnit i dokumenter.
Hvis man har brugt funktionen ”Udskriv kort”, som er nævnt ovenfor, til at lave en billedfil, kan
den indsættes som illustration i et dokument.
En anden mulighed er at lave et udsnit af kortet ved hjælp af computerens ”klippeværktøj” og
gemme det som et billede. Den metode foretrækker jeg, bl.a. fordi jeg så kan få skærmbilledets
målestok med i illustrationen.
4. Når man vil på udflugt til stedet.
Under fanen Koordinater og mål kan man få oplyst et punkts koordinater i forskellige formater, så
man kan taste dem ind i sin GPS og køre til stedet.
En anden mulighed er at tænde laget Administrative grænser, mens man som baggrundskort har det
såkaldte Skærmkort. Nu kan man se både vejnavne og husnumre, så man kan køre til adressen.