Skoleelever får høje karakterer som aldrig før
Transcription
Skoleelever får høje karakterer som aldrig før
10 tema INDLAND torsdag 17. marts 2011 1 2 - TA L L E R Skoleelever får høje karakterer som aldrig før 12 REKORD: Det vælter ind med topkarakterer til skoleeleverne. Professor peger på, at lærerne er blevet bedre til at bruge den nye 7-trins-skala. Eleverne glæder sig over udviklingen. Af Line Skouboe Tlf. 7912 4572, [email protected] og Claes Holtzmann Senger Tlf. 79124575, [email protected] Danske skoleelever sætter ny rekord i 12-taller. Sidste skoleår fik danske elever i 9. klasse 58.928 topkarakterer på baggrund af en »fremragende præstation« ved afgangseksamen mod 48.880 året før. Det er det højeste antal topkarakterer, siden den nye skala blev indført, og tidligere blev topkarakteren 13 givet i langt mindre omfang. Formand for Skolepolitisk Udvalg i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, peger på to årsager: Dels er lærerne blevet bedre til at bruge den nye 7-trins-skala, og dels er eleverne bare bedre. Dygtigere elever – Jeg tror, det skyldes begge dele. For eleverne er også blevet dygtigere. Eksempelvis er det, eleverne præsterer ved afgangsprøverne i dag, mere avanceret end det, vi har set hos tidligere generationer, siger hun. FAKTA ■ ■ ■ 12-TALLER ■ Sidste skoleår blev der givet 6.394 topkarakterer i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve i Sydjylland. Det svarer til, at 9,9 procent af karaktererne er et 12-tal mod 7,5 procent i 2007/08. 2006/07 ...........................3.671 (6%) 2007/08 .......................4.771 (7,5%) 2008/09 .......................5.223 (8,2%) 2009/10 .......................6.394 (9,9%) Tallet for 2006/007 er omregnet fra 13-skalaen (både 11 og 13 tæller med). Professor på Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, Niels Egelund, hælder dog mest til den forklaring, at lærerne er blevet bedre til at ramme den såkaldte normalfordeling. Den siger, at ti procent af karaktererne på en årgang bør være topkarakteren 12. – Når man indfører en ny karakterskala, tager det tid at lære at bruge den. Jeg var selv med, da 13skalen blev indført i sin tid, og jeg kan da huske, hvor usikre vi var på, om vi skulle give 11 eller 13 i starten, forklarer Niels Egelund. Formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Römer, er glad KILDE: UNI C for nyheden. – Det er positivt, hvis lærerne er blevet bedre til at anerkende elevernes præstationer. I skoleåret 2008/09 fik 8,7 procent af eleverne topkarakterer, mens det samme gjorde sig gældende for 10,2 procent i skoleåret 2009/10, viser nye tal. Tidligere elever snydt for topkarakter KARAKTER: Der er ingen grund til bekymring over, at tidligere elever kunne have fået flere 12-taller, mener flere parter. Af Line Skouboe Tlf. 7912 4572, [email protected] og Claes Holtzmann Senger Tlf. 79124575, [email protected] Når skoleeleverne i dag får flere topkarakterer, skyldes det blandt andet, at lærerne er blevet bedre til at bruge den nye 7-trins-skala. Det betyder, at elever, som nu har forladt skolen, formentlig har fået lavere karakterer, end de egentlig havde fortjent, erkender Dorte Lange, formand for Skolepolitisk Udvalg i Danmarks Lærerforening. Hun mener dog ikke, at det er et problem. – Det kan godt være, at eleverne har fået en lavere karakter, men det betyder ikke så meget. Karakterer i grundskolen skal man ikke bruge til noget bagefter. Man kan se det som en evaluering af skolegangen, siger hun. Kun et spring Den vurdering giver professor ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, Niels Egelund, hende ret i. – Det drejer sig kun om et spring i karaktererne på få procentpoint. Og karakterer er jo ikke vejet på en guldvægt. Det er et skøn hver gang. Heller ikke ikke formanden for Der bliver knoklet til eksamen, men resultatene bliver også gode. Flere og flere elever ender med at få 12Foto: Colourbox taller. Danske Skoleelever, Troels Boldt Römer, mener, at tidligere elever har grund til at hidse sig op over situationen. – Karaktererne betyder noget rent mentalt, men de har ikke nogen betydning senere. – De tidligere elever kan eventu- elt opjustere deres eget karakterblad med en karakter, hvis de mener, de har behov for det, foreslår han. Sydjyske top-5 lister Folkeskoler ■ 1. Stubbæk Skole, Aabenraa Kommune.........8,2 ■ 2. Gram Skole, Haderslev Kommune ......8,1 ■ 3. Tjæreborg Skole, Esbjerg Kommune.................8 ■ 4. Nordvangskolen, Esbjerg Kommune .............7,8 ■ 5. Rugkobbelskolen, Aabenraa Kommune ........7,6 Efterskoler ■ 1. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole .......................................8,9 ■ 2. Rejsby Europæiske Efterskole (Tønder)...........7,8 ■ 3. Sportsefterskolen SINE (Tønder) ......................................7,7 ■ 4. Koldingegnens Idrætsefterskole ................7,6 ■ 5. Sydvestjyllands Efterskole (Esbjerg) ..........7,6 Privat- og friskoler ■ 1. Lykkegårdskolen, Kolding Kommune ............8,4 ■ 2. Haderslev Kristne Friskole...................................8,2 ■ 3. Deutsche Schule Hadersleben ........................8,1 ■ 4. Friskolen - Østerlund, Sønderborg Kommune ........7,9 ■ 5. Privatskolen Als ............7,9 Bare ærgerligt bedsteforældre Ligesom bedsteforældre må vænne sig til at leve i computeralderen, må de også vænne sig til, at de yngre generationer kommer lettere til en topkarakter. Sådan lyder meldingen fra professor Katherine Richardson, der var formand for karakterkommissionen. – Når bedsteforældre snakkede med deres forældre, så hed det også UG med kryds og slange, så der er sket ændringer før, siger hun. Tidligere kunne danske studerende få problemer, hvis de ville læse i udlandet. Den gamle 13-skala var ikke kompatibel med den internationale ECTS-skala. – Vi lever i en mere globaliseret verden end vores forældre og bedsteforældre. Og den gamle skala var egentlig til skade for mennesker, der ville ud i den store verden, siger Katherine Richardson. Hun peger i øvrigt på, at den såkaldte normalfordeling er lavet ud fra en betragtning om, at de fleste elever vil ligge i midten, mens der er lige mange over og under middel. – Det er en ikke normalfordeling, man skal trække ned over den enkelte klasse. Den skal teoretisk gælde hælde populationen, siger hun. 4 ESBJERG ESB torsdag 17. marts 2011 Fokus giver bedre karakterer PIL OP: Skolerne i Esbjerg får bedre karakter end sidste år. Nye fokusområder i kommunen kan være årsagen. Af Kenny Guldbrandsen og Jesper Orry ESBJERG: Det går tilsyneladende den rigtige vej for skolerne i Esbjerg. I hvert fald hvis man kigger på gennemsnittet af de karakterer, som eleverne i niende klasserne scorede ved deres afgangseksamen sidste sommer i folkeskoler, friskoler, ungdomsskoler og efterskoler. Sammenlignet med resul- taterne fra skoleåret 2008/ 2009 er der karakterfremgang på hele 24 skoler, fire steder er der status quo, og på seks skoler har man måttet konstatere en tilbagegang i karaktergennemsnittet. Karaktererne på de almindelige folkeskoler varierer fra topscoreren Tjæreborg Skole med 8,0 til Gørding Skole på 5,1. Skolechef i Esbjerg Kommune Preben Jensen er glad for resultatet: - Det er rigtig gode nyheder, og det er specielt glædeligt, fordi vi har haft fokus på læsning, elevfravær og inklusion (at udvikle undervisningen, så den passer til eleverne, red) siger Preben Jensen, og fortæller om Esbjerg Kommunes ambition om at nå op i den bedste fjerdedel, hvad angår elevernes læseevner. Mere fokus Preben Jensen fortæller, at kommunen ofrer mange ressourcer på at efteruddanne lærere. Det kan med de nye fokusområder have haft positiv indflydelse på karaktererne, vurderer han. – Vi mener, at læsningen er essentiel. Uden den kan man ikke løse en matematikopgave, siger han. Og så har skolerne nu fokus mod elevernes fravær. – Man lærer mest ved at være på skolen, og det vil betyde noget at holde en elev i klasseværelset to uger mere om året, siger Preben Jensen. FAKTA ■ ■ ■ KARAKTERER ■ Esbjerg ligger med sit karaktergennemsnit 6,4 nummer 50 i landet. Midterplaceringen bliver overgået af en delt plads som nummer 23, når kommunerne bliver rangeret efter størst karakterfremgang i forhold til sidste år. Vejen frem Præstegårdsskolen har sat »læsning« på skemaet og har uddannet to læsevejledere. Det betyder, at læsesvage børn spottes og hjælpes allerede fra 0. klasse. 4-6. klasse har deciderede læsetimer. De ældre klasser bliver skolet i faglig læsning, der hjælper dem med at forstå og hente de nødvendige oplysninger ud af en tekst. Vejen Frem-skiltet viser, at JydskeVestkysten forsøger at inspirere til løsninger. Karaktergennemsnit efter 9. klasse ■ Tabellen viser, hvad eleverne i gennemsnit fik til afgangsprøven efter 9. klasse i sommeren 2010. Snit i 2010 Ift. 2009 Tjæreborg Skole 8,0 1,9 Nordvangskolen, Hjerting 7,8 -0,1 Sydvestjyllands Efterskole, Bramming 7,6 0,3 Danmarksgades Skole, Esbjerg 7,5 1,1 Hjerting Skole 7,5 0,8 Markusskolen, Sædding 7,5 0,8 Nordre Skole, Bramming 7,2 0,7 Boldesager Skole, Esbjerg 7,0 0,7 Spangsbjergskolen, Esbjerg 6,9 0,6 Bakkevejens Skole, Bramming 6,7 1 Skt. Nikolaj Skole, Esbjerg 6,7 0,1 Vittenbergskolen, Ribe 6,7 0,4 Bryndum Skole, Tarp 6,5 -0,1 Esbjerg Realskole 6,5 0 Fourfeldtskolen 6,5 0,1 Gredstedbro Skole 6,5 0,3 Vestervangskolen, Gjesing 6,5 0,7 Ådalskolen, Sædding 6,4 0,9 Nordby Skole, Fanø 6,4 -0,5 Bramming Gym.- og Idrætsefterskole 6,2 0,2 Riberhus Privatskole 6,2 0 Topkarakter til Tjæreborg Skole Rørkjær Skole, Esbjerg 6,2 0,3 Skads Skole, Andrup 6,2 0,7 Sønderrisskolen 6,1 -0,1 TOPSCORER: Tjæreborg Skole topper karakterlisten i Esbjerg Kommune Valdemarskolen, Ribe 5,8 0,1 Blåbjerggårdskolen, Gjesing 5,7 0,2 Bakkeskolen, Esbjerg 5,4 0 Kvaglundskolen 5,3 0,9 Præstegårdsskolen, Esbjerg 5,2 0,6 Gørding Skole 5,1 -1,1 Fanø Efterskole 5,1 0,5 Bieringhus Efterskole, Esbjerg 4,1 0,7 Jerne Privatskole, Esbjerg 3,5 -3,1 Esbjerg Ungdomsskole 3,2 0 Præstegårdsskolen dumper med karakteren 5,2 ned som skolen med Esbjergs dårligste gennemsnit. Foto: John Randeris Skole i fremgang trods bundkarakter KARAKTERMORD: Dårligste karakterer og størst fremgang i samme skole. Af Kenny Guldbrandsen Tlf. 7912 4633, [email protected] ESBJERG: Præstegårdsskolen dumper med karakteren 5,2 ned som skolen med Esbjergs dårligste gennemsnit. – Vi kan ikke ændre på området vi bor i og dets beboere, siger Præstegårdssko- Af Jesper Orry Tlf. 7912 4644, [email protected] TJÆREBORG: De kan et eller andet på Tjæreborg Skole. Skolen topper med 8,0 listen over det karaktergennemsnit, som eleverne i niende klasse på folkeskolerne i Esbjerg Kommune opnåede ved den seneste af- lens leder Ole Hansen for at forklare skolens udfordringer. Men de nye tal fra Undervisningsministeriet viser også, at skolen har forbedret sig. Med karakterfremgangen 1,1 siden 2007 indtager skolen en femteplads på landsplan. Læser bedre gangseksamen for skoleåret 2009/2010. Skolen har også tidligere har toppet listen, men det får ikke viceinspektør Flemming Nielsen til at svømme over af begejstring. – Det er et øjebliksbillede, og det går op og ned, og det gør det også her hos os, selv om vi har opnået flere fine Ole Hansen lægger derfor vægt på det positive: – Vi scorer højere karakterer i forhold til, hvad man kan forvente af vores elevmateriale. Mere end 1/3 af Præstegårdskolens elever er tosprogede, og mange af dem klarer sig faktisk bedre end deres danske klassekamme- placeringer, siger Flemming Nielsen. Og han har ret. For kigger man på karaktergennemsnittet for skoleåret 2008/ 2009 ligger Tjæreborg Skole midt i feltet med et gennemsnit på 6,1. Så på et år er der sket en stigning på over 31 procent i gennemsnittet. – Vi arbejder hårdt og gør rater. Skolens fremgang skyldes ifølge Ole Hansen, at man for seks år siden satsede benhårdt på, at få alle elever til at læse bedre. – Det er forudsætningen for at klare sig godt. Man kan ikke klare eksamen, hvis man ikke forstår at læse opgaven, siger Ole Hansen os umage. Der er tre elementer, der er helt grundlæggende for en succes, og det er et godt elevgrundlag, gode forældre, der støtter op, og ikke mindst en flok gode og kompetente medarbejdere på skolen, og alle de tre ting har vi her i Tjæreborg, siger den beskedne viceinspektør på Tjæreborg Skole.