svend, væbner og ridder

Håndbog for gildeledelser
eget gilde og gildebevægelsen (distrikt, landsgilde og
ISGF) at kende.
PERSONLIG UDVIKLING –
svend, væbner og ridder
1. Indledning
Det er en del af vores idegrundlag og formål, at
gildets medlemmer i fællesskab arbejder med
personlig udvikling.
Det er derfor også gildeledelsens opgave at inspirere
gildets medlemmer til aktiv deltagelse i denne
proces.
Måske er det på sin plads først at fundere lidt over,
hvad vi egentlig forstår ved personlig udvikling, idet
det jo ikke er et særlig præcist defineret begreb.
Lidt firkantet kan man inddele begrebet i to faser:
1. Tilegnelse af ny viden, information og
færdigheder.
2. Anvendelse i praksis af det tilegnede stof.
En eller anden klog person har engang sagt, at
gammel bliver man først den morgen, hvor man
vågner og beslutter sig for ikke at ville lære noget
nyt i løbet af dagen. Og det er jo sandt at vi alle
stadig kan lære og prøve noget nyt i den livslange
udviklingsproces.
Men når vi tilegner os noget nyt, skal det jo også
helst bruges til noget. Det er vel de færreste, der
anskaffer sig en bil og betaler vægtafgift – bare for
at opstalde den i garagen.
Derfor bør vi i gilderne lægge vægt på at udnytte de
ressourcer, som vi allerede har – og som vi i
udviklingsprocessen tilegner os.
Alle aktive mennesker udvikler sig løbende i deres
samvær med andre mennesker. Vi bliver dagligt
klogere på vores familie, venner og arbejdskolleger.
Vi læser bøger og aviser og deltager i diskussioner.
Hertil skal vi så forsøge at styrke processen i vort
gildeliv – også ud over det almindelige samvær i
gilde, gruppe og laug.
Ofte fokuseres der på at informationen går fra gildet
(gildevejlederen, gruppen, gildeledelsen og
uddannelsesmedarbejderen). Men det er lige så
vigtigt at få spørgsmål, kommentarer og ideer fra
nyoptagne (svendene). De ser jo på gildet med
friske øjne og kan med deres ideer tilføre gildet en
ny dynamik.
I nogle distrikter har man med succes lagt
svendeorienteringen i distriktsregi.
Kursusudvalget har udarbejdet en vejledning til
støtte for gildeledelsen og andre ansvarlige for
modtagelse og indslusning af nye medlemmer:
”Instruktørhæfte – optagelsesudvalg og
svendeorientering”.
Hæftet kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres
på landsgildekontoret.
Gildeledelsen opfordres til at kontakte
kursusudvalget (Landsgildets uddannelsessekretær),
hvis der opstår spørgsmål eller ideer til forbedring af
hæftet.
Trin II – væbner
Normalt vil et medlem efter ca. 1 år i gildet være
godt i gang med gildets praktiske arbejde og dermed
også rede til næste trin i udviklingsprocessen.
Det forventes, at man efter ca. 1 år lader sig optage
som væbner. Det skal understreges, at denne
tidsbestemmelse bør tolkes fleksibelt. Der bør tages
hensyn til det enkelte medlems situation og i øvrigt
også gildets program.
Det afgørende i processen er væbnerforberedelsen.
2. Arbejdstrin
Gildernes tre arbejdstrin, svend, væbner og ridder,
er et vigtigt middel i arbejdet med den personlige
udvikling.
Trin I – svend
Dette trin er en ment som en indkøringsperiode,
hvor nye medlemmer efter optagelsen lærer både
Det skal dog understreges, at svendetrinnet ikke er
en prøvetid. Fra det øjeblik, man bliver optaget, er
man fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af gildet.
Kursusudvalget har også udarbejdet et
instruktørhæfte som vejledning for denne
forberedelse ”Væbnerforberedelse”, som også kan
hentes på hjemmesiden eller rekvireres på
landsgildekontoret.
Væbnerforberedelsen er mange steder samlet i
distriktsregi under distriktets uddannelsessekretær.
Sct. Georgs Gilderne i Danmark
Februar 2012
Afsnit 3 – 4
Side 1
Håndbog for gildeledelser
Som en symbolsk afslutning på forberedelsen
aflægges væbnerløftet i en gildehal.
Væbneroptagelsen er et udtryk for at man har taget
et skridt fremad i sin personlige udvikling – og
måske fået en yderligere dimension i sin
personlighed.
Væbnerløftet giver ikke større prestige eller flere
rettigheder, men forhåbentlig større ansvar for
gildet og samfundet.
Trin III – ridder
Riddertrinnet er sidste trin, og man kan vælge at
lade sig optage – normalt efter 5 år som væbner
eller 1 år i gildeledelse.
Nøjagtigt som for væbnertrinnet er det selve
ridderforberedelsen, der er det afgørende i
processen. Den gennemføres af medlemmer, der
selv er riddere – og derfor normalt i distriktsregi.
Kursusudvalgets ”Ridderforberedelse” giver
vejledning til forberedelsen.
Som afslutning på træningsforløbet aflægges
ridderløftet i en gildehal – normalt en
distriktsgildehal.
Det skal understreges, at det til formålet
udarbejdede ritual ikke er hemmeligt, og det er
heller ikke forbeholdt riddere at overvære
optagelsen.
Tværtimod vil det være en fornem gestus overfor
kandidaterne, at flest muligt kan blive beriget af de
riddersvar, der altid er lagt meget hjerteblod i.
Som ridder forventes man at tage selvstændige
initiativer til at arbejde for gildeidealerne – både
personligt og sammen med gildets øvrige
medlemmer.
Afslutningsvis skal det understreges igen, at den
personlige udvikling ikke stopper, når man når 3.
trin.
Selvom vi pt. ikke har flere formaliserede trin, så
fortsætter vi udviklingen, dels igennem det praktiske
gildearbejde, dels ved at tage aktivt del i vores
samfund.
Vi skal også huske på, at vi ingenlunde har patent på
at arbejde med personlig udvikling.
I al omgang med andre mennesker (i og udenfor
gilderne) er der rig mulighed for at lære nyt. Det er
kun et spørgsmål om at have antennerne ude og
være modtagelig.
Sct. Georgs Gilderne i Danmark
Februar 2012
Afsnit 3 – 4
Side 2