få mere vejledning her - Tandlæge Grethe Winkler
Transcription
få mere vejledning her - Tandlæge Grethe Winkler
Andre vejledninger Her kan du få mere vejledning om: - Efter tandudtræk - Flyvning - Mundtørhed Læs mere Efter tandudtrækning - eller operation Såret bør holdes i ro! Undgå at berøre såret med fingre, tunge, lommetørklæde eller lignende. Lad være med at suge i såret. Mundhygiejne: Mundskylning bør undgås den første dag. Herefter anbefales mundskylning morgen og aften med 0,1% klorhexidin. Tandbørstning foretages så vidt muligt normalt, dog skal man undgå at røre ved såret med tandbørsten. Mad: Undgå varm mad og varme drikke på selve behandlingsdagen, da varme kan øge risikoen for efterblødning. Det første døgn er det bedst at indtage kold, halvflydende eller flydende kost. Herefter kan man spise normalt, men bør undgå at tygge i den behandlede side. Eftersmerter Vær forberedt på evt. eftersmerter. Til smerter efter behandling anbefales smertestillende midler som f.eks. Paracetamol/Pamol eller Ibuprofen. Begge kan fås i håndkøb. Du må ikke tage smertestillende tabletter indeholdende acetylsalicylsyre, f.eks. kodimagnyl, da disse giver øget blødningstendens. Såfremt smerterne er særligt voldsomme og varer mere end 2-3 dage, eller der opstår feber, kontakt da din tandlæge. Efterblødning For at nedsætte risikoen for efterblødning, skal du undgå fysiske anstrengelser og varme drikke. Ved lettere efterblødning standses denne ved sammenbid på en af de udleverede gazekrøller. Hvis trykket på såret holdes i 1 time, vil blødningen være standset i langt de fleste tilfælde. Efter 2-3 ugers forløb vil såret være helt lægt. Flyvning... ...og tandpine Tandpine kan forværres ved flyvning Tandpine kan gøre noget så ondt. Endnu værre er det at blive angrebet af ondet i en flyvemaskine. Smerten i en skadet tand kan forværres, da det atmosfæriske tryk ændres, når flyet letter og lander. Fænomenet kaldes for barodontologi og har været kendt siden ballonflyvningens barndom. Men det blev for alvor kendt lige efter anden verdenskrig. I årene efter anden verdenskrigs afslutning blev der foretaget flere undersøgelser, hvor man forsøgte at klarlægge, hvorfor så mange flyvninger blev indstillet under krigen. Resultaterne viste, at mange flyvninger blev afbrudt på grund af, at piloterne fik alvorlig tandpine. Siden da har næsten alle lande indført en streng kontrolundersøgelse af piloter, der arbejder inden for militæret. Ændringer i det atmosfæriske tryk Årsagen til, at tandproblemerne kan forværres i højderne – ligesom det også kan være tilfældet på store dybder – er, at en allerede skadet tand påvirkes af ændringer i det atmosfæriske tryk. På et tidspunkt mente man, at Gkraften eller vibrationerne i selve flyet påvirkede tænderne, men nu er man sikker på, at det er det atmosfæriske tryk, der er den afgørende faktor for problemer med tænderne. Tandkontrol før flyvning Nu er det selvfølgelig ikke kun piloter og dykkere, der udsættes for forværret tandpine på grund af atmosfæriske lufttryksforandringer. Almindelige passagerer udsættes i lige så høj grad. Når man allerede er i luften, kan man ikke rigtig gøre noget. Det eneste råd, er, at man regelmæssigt lader sine tænder undersøge, og ikke venter, til man får problemer med tænderne. En god retningslinie er en undersøgelse om året, men for ældre og for folk, der ofte har tandproblemer, kan det være hensigtsmæssigt med undersøgelser endnu oftere. Source: Medical Link Mundtørhed Mundtørhed Årsager til mundtørhed! Mange ældre mennesker oplever at spytproduktionen nedsættes og giver mundtørhed, - men der kan være flere årsager til problemer med tørhed i munden: Sygdom: En række sygdomme medfører nedsat spytsekretion. Medicin: 20% af alle, der regelmæssigt tager medicin, menes at lide af mundtørhed. Strålebehandling: Kræftbehandling i området medfører store spytproblemer. Psykiske tilstande: Depressioner, stress m.m. Neurologiske forstyrrelser. Lokale "fejl" i spytkirtlerne. Sukker gør det kun værre! Det er det vigtigt ikke at spise syrlige drops, tygge sukkerholdigt tyggegummi og drikke saftevand pga sukkerindholdet. Sukkeret giver næring til bakterier og svampe i munden, og dermed øges risikoen for at få huller i tænderne og svampeinfektion i slimhinden. Vand og kunstigt spyt! Drik vand i stedet eller drik ”kunstigt spyt”, som du selv kan lave. Nedsat spytfunktion Normalt produceres ca. 1 liter spyt i døgnet. Kunstigt spyt laves af: 1 del vand 1 del glycerin citrondråber efter smag Hvis spytfunktionerne er nedsat, giver det problemer med tænderne. Der bliver nedsat modstandskraft mod infektioner, og det kan give flere huller. Skyl munden efter behov ( i ca 1 min.) og synk eller spyt ud bagefter. Hvis du har protese, så husk at tage den ud før du skyller. Andre kunstige spytprodukter: - Spytstimulerende tygge- og sugetabletter - Sukkerfrit tyggegummi. (Sorbits og lignende) - Sugetabletter (Profylin, Apotek håndkøb) - Fluor-tyggegummi (Fluorette, Apotek, recept hos tandlægen) - Spray (Multi-oral spray, Apoteket håndkøb) - Gelé (Multi-oral gel, Apoteket håndkøb) Godt under proteser. Spyt indeholder: - 99% vand - Anti-bakterielle stoffer, der bekæmper bakterier. - Enzymer, der starter fordøjelsen af maden. - Mucin, der smører og danner en barriere mod bakterier. - Kalk, der modvirker caries. (Huller i tænderne). Behandling af mundtørhed: - Mundhygiejnen skal være perfekt. Evt. suppleres med skylning med klorhexidin 0,5% - Kost: Undgå sukker og sukkerholdige drikke a.h.t. større risiko for huller i tænderne. - Ændret medicin-ordination (Tal med lægen) - Kunstige spytprodukter: