Hajen - et toprovdyr på godt og ondt (artikel)

Hajen - et toprovdyr på godt og ondt (artikel)

Hajen – et toprovdyr
på godt og ondt
tema|
Af Rune Kristiansen
Hajer kan mærke trykbølger fra svømmende dyr, registrere deres
svage, bioelektriske spændingsfelter samt lugte én dråbe blod i en
milliontedel fortynding. Portræt af et perfekt tilpasset og økologisk
vigtigt – men også meget sårbart rovdyr.
kan flere rækker tænder være i brug, mens
mindst ligeså mange ligger i stilling i hajens gummer. Funktionstiden for én række
tænder er typisk et par uger, hvorefter de
bliver presset ud af den bagvedliggende
Tidligere regnede man hajer for primitive,
ning og er placeret i toppen af fødekæden,
tandrække.
instinktive og uberegnelige Ⱦdemaski-
defineres den som et top-rovdyr. Føden be-
Sensitiv lugtesans
ner«. Baggrunden for disse antagelser er
står hovedsagligt af sæler, søløver, tun, laks
Ligeledes kender mange også til hajens eks-
sikkert hajernes lange fossile historie og en
samt andre hajer. Disse byttedyr er meget
tremt fine lugtesans og forsøg har vist, at
et netværk i huden hovedsageligt på un-
Sårbar kæmpe
uden hajerne kunne blæksprutterne formere
forudindtaget holdning om, at hajerne må
hurtige og adrætte, hvilket sætter store krav
nogle hajer kan registrere blod i havvand i
dersiden af hajernes hoved. Med disse er
På trods af de imponerende tilpasninger er
sig uforholdsvis meget og æde sig igennem
være mindre avancerede end andre senere
til en jæger. Til hjælp har hajerne et arsenal
en opløsning svarende til 1:1 million. Dette
hajerne i stand til at registrere svage elek-
hajerne alligevel sårbare skabninger. Vi er
bestanden af krabber.
udviklede hvirveldyr, inklusiv benfisk. Intet
af sanser og tilpasninger til deres omgivel-
svarer til én dråbe blod i et badekar med
triske spændinger. Alt levende har et meget
først for nyligt begyndt at forstå, hvilken
kunne dog være fjernere fra sandheden. For
ser, der tilsammen er med til at danne det
vand, eller én teskefuld i et gennemsnitligt
svagt bioelektrisk spændingsfelt omkring
vigtig rolle hajerne spiller i vores marine
da de har en potentiel lang levetid med en
gennem millioner af år har hajerne udviklet
tilnærmelsesvis perfekte rovdyr.
svømmebassin. Nogle eksperter mener end-
sig hovedsageligt forårsaget af spændings-
miljø. Denne bredere forståelse af samspil-
sen kønsmodenhed, langsom reproduktions-
da, at visse hajer har en lugtesans, der er 100
gradienter på celleniveau. Denne spænding
let mellem parterne i et fødenet forstærkes
cyklus og lav frugtbarhed. Når man tænker
gange mere sensitiv end dette.
kan hajerne mærke og bruge til at lokalisere
i takt med, at vi kan begynde at se konse-
på disse faktorer er det indlysende, at be-
deres bytte. Forsøg har vist, at hajer kan re-
kvenserne af det mangeårige overfiskeri,
standene kun kan bære et meget beskedent
egenskaber og tilpasninger, der gør dem til
Da hvidhajen ikke har nogen naturlige fjender af betydning og er placeret i toppen af fødekæden, defineres den som et top-rovdyr.
Hajernes biologi forstærker problemet,
særdeles avancerede rovdyr – de er det ulti-
Imponerende tandsæt
mative biologiske eksempel på hydrodyna-
Hajen er nok mest kendt for sit ofte impone-
misk effektivitet og styrke med højtudvik-
rende tandsæt. Hajens tænder sidder i flere
Elektroreceptorisk sans
gistrere spændingsforskelle på ned til 5 na-
der er sket på hajer.
fiskeri. Takket være fremskridtene inden for
lede og fintfølende sanser.
rækker, som kan sammenlignes med »tæn-
Denne sans er nok den mest interessante
novolt/cm eller 5 milliarddele af et volt målt
Nyere undersøgelser fra IUCN viser, at
videnskab og formidling er de misforståede
der på transportbånd«. Konstant dannes nye
og fascinerende hos bruskfiskene. Sansen
på 1 cm afstand. Styrken af det bioelektriske
omkring 1/5 af alle hajarter er direkte truet
holdninger til hajerne dog ved at ændre sig.
Toptunet rovfisk
rækker af tænder, som efterhånden rykker
sidder i de såkaldte Lorenzini-ampuller
felt falder dog drastisk med forøget afstand
af udryddelse hovedsageligt pga. overfiske-
Der kræves dog stadig en stor indsats for at
Hajer tilhører klassen af bruskfisk (Con-
fremefter fra bagkanten af kæben. Således
– gelefyldte porer og kanaler, som danner
til kilden, så rækkevidden for den elektrore-
ri – heriblandt sildehaj, pighaj, hammerhaj
sikre deres fortsatte bevarelse. Derfor er der
ceptoriske sans er normalt på under 30 cm.
og hvidhaj. Disse rovdyr hersker som regel
al mulig grund til at få fortalt og udbredt
drichthyes), hvilket vil sige at de – i mod-
over komplicerede fødenetværk og er an-
forståelse for hajernes vigtige men sårbare
»Varmblodet«
svarlige for, at holde deres byttedyr i po-
funktion for havets økosystem og dermed
over 500 eksisterende hajarters morfologi,
Visse pelagiske og hurtigtsvømmende ar-
pulationsmæssig og økologisk balance ved
også for mennesket. 
jagtadfærd og levevis er dog forholdsvis
ter såsom hvidhaj, sildehaj og makohaj er
hovedsageligt at æde ældre, syge og svage
i stand til at opretholde en kropstemperatur
individer. Ved en reduktion af disse top-rov-
Rune Kristiansen er kurator og marinbiolog
mellem 5-8 °C højere end det omgivende
dyr kan en kaskadeeffekt forplante sig ned
på Kattegatcentret.
ved eller på toppen af fødekæden.
havvand. Disse såkaldte varmblodede hajer
gennem de trofiske niveauer i et økosystem
opnår derved en fordel ved at kunne svøm-
og dermed skabe ubalance. Alle niveauer af
me hurtigere og agere i lynhurtige eksplo-
fødekæden er påvirket af toppen af fødekæ-
sive fremstød på deres jagt efter byttedyr i
den. For eksempel har et studie fra Hawaii
dybt og koldt vand.
vist, at reduktionen af tigerhajer satte krab-
Hent Kattegatscenterets rollespil om
befiskeriet i stå. Det viste sig, at hajerne
hajer på vores hjemmeside:
holdt bestanden af blæksprutter i skak, og
www.biologforbundet.dk
sætning til benfisk – har et let og smidigt
skelet bestående af brusk. Variationen i de
stor. De fleste hajer er kødædende og har
ofte deres økologiske niche som rovdyr nær
Sidelinie
Overfladeporer
Klasseeksemplet på det ultimative rov-
dyr i havet forbinder de fleste med den store
hvide haj eller hvidhajen, som den også
kaldes. Da dette imponerende dyr, som kan
være over seks meter som voksent individ,
ikke har nogen naturlige fjender af betyd-
28
|
kaskelot
Lorenzini-ampul
Hajens elektroreceptoriske sans gør, at den kan
registere selv svage elektriske spændinger. Det kan
de bruge til at lokalisere
deres bytte.
Hajer for retten
kaskelot
|
29