Erhvervsaftale om levering af elektricitet Modstrøm
Transcription
Erhvervsaftale om levering af elektricitet Modstrøm
faktuEL™ uden prisloft Erhvervsaftale om levering af elektricitet Modstrøm TM GOD ENERGI 1 Aftale om leverance af produktet faktuEL™ uden prisloft 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CVR nr. DKog Modstrøm Danmark A/S CVR nr. 33 88 47 88 Jagtvej 169 B, 2. sal DK-2100 København Ø Aftalen træder i kraft fra den 1.2 KUNDENS KONTAKTOPLYSNINGER Navn: Adresse: By: DKE-mail: Telefon: 1.3 MODSTRØM DANMARK A/S KONTAKTOPLYSNINGER Adresse: Modstrøm Danmark A/S Jagtvej 169 B, 2. sal DK-2100 København Ø CVR. nr.: 33 88 47 88 Telefon: +45 82 100 200 Fax: +45 82 100 201 E-mail: [email protected] Vi bestræber os altid på at besvare jeres e-mail samme dag, som vi modtager den. 1.4 SPECIFIKATION AF YDELSER OG LEVERINGSADRESSER Aftalen omfatter levering af disse produkter og ydelser til virksomhedens leveringsadresse: 1 Leveringsadresse Første leverancedag Kontraktbetingelser 1.5 ÆNDRING AF LEVERINGSADRESSE Skifter I leveringsadresse, skal I huske at oplyse os om det skriftligt og med 2 måneders varsel. Skifte af leveringsadresse er ikke gyldig grund til opsigelse af leveranceaftalen. Flytter I til en adresse hvor Modstrøm ikke kan levere elektricitet, kan du opsige aftalen uden at Modstrøm vil opkræve gebyr for utidig opsigelse af aftale. 1.6 BINDINGSPERIODE OG OPSIGELSE Leveringsaftalen har en bindingsperiode på måneder, hvor Modstrøm begynder levering af elektricitet den og hvor bindingsperioden udløber den Efter afsluttet bindingsperiode vil leveranceaftalen automatisk blive forlænget med en 6 måneders leveranceperiode, og herefter løbende med 6 måneder indtil aftalen opsiges. I kan efter bindingsperiodens afslutning opsige aftalen med 3 måneders varsel til udgangen af en leveranceperiode. 1.7 AFREGNING Produktet faktuEL™ afregnes månedligt bagud jf. Modstrøms almindelige betingelser. Det er en forudsætning for at få leveret faktuEL™, at I enten via jeres netselskab kan levere timeaflæsninger af jeres elforbrug, eller at virksomheden har købt Modstrøms Elaflæser™. Modstrøm opgør dagligt den forbrugte mængde strøm. Hvis aflæsninger fra det lokale netselskab eller fra Modstrøms El-aflæser™ ikke er tilgængelige pga. driftsudfald eller fejl, fastsættes forbruget på følgende måde: 1.Er der ingen timeaflæsninger over hele døgnet fordeles forbruget pr. time på baggrund af det af netselskabet estimerede årsforbrug og det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster, hvor hver time repræsenterer en andel af det årlige forbrug. 2.Kendes dagens sidste aflæsning (aflæses mellem kl. 23.00 og 24.00) gælder følgende a.Hvis der mangler mindre end 4 efter hinanden følgende timeaflæsninger, vil Modstrøm fastsætte forbruget pr. time ved at fordele forbruget mellem de aflæste målerstande iht. det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster. b.Hvis der mangler mere end 4 efter hinanden følgende timeaflæsninger, vil I modtage en systemmeddelelse om at aflæsninger ikke modtages. I skal herefter rette fejlen eller kontakte Modstrøm kundeservice for assistance til fejlretning. Indtil fejlretning er udført vil forbruget ikke blive fastsat. Modstrøm vil på faktureringstidspunktet fastsætte forbruget på baggrund af det af netselskabet estimerede årsforbrug og det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster. 3.Kendes dagens sidste aflæsning ikke (aflæses mellem kl. 23.00 og 24.00) gælder følgende a.Modstrøm vil på faktureringstidspunktet fastsætte forbruget på baggrund af det af netselskabet estimerede årsforbrug og det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster. Hvis Modstrøms El-aflæser™ i 7 på hinanden følgende dage, pga. forhold som Modstrøm ikke har kontrol over, ikke har produceret timeaflæsninger, vil forbruget mellem kl. 00.00 og 06.00 blive afregnet på baggrund af det af netselskabet estimerede årsforbrug og det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster. Hvis Modstrøms El-aflæser™ i 7 på hinanden følgende dage, pga. forhold som Modstrøm har kontrol over, ikke har produceret timeaflæsninger, skal Modstrøm tilbyde jer et andet produkt og refundere jeres omkostninger til Modstrøms El-aflæser™, alternativ tilbyde at udskifte udstyret. Den strøm I bruger bliver afregnet månedsvis bagud og forfalder til betaling en måned efter måneds ophør. 1.8 ÅRS- OG SLUTOPGØRELSE Hvert år vil netselskabet bede jer udføre en aflæsning af jeres elmåler(e). I den forbindelse vil Modstrøm fra netselskabet modtage en opgørelse over virksomhedens årsforbrug. Herefter vil Modstrøm senest 3 måneder efter modtagelsen af årsforbruget fremsende en årsopgørelse. Timer der tidligere er afregnet iht. aflæsninger modtaget fra Modstrøms El-aflæser™ eller på baggrund af timeaflæsninger som Modstrøm har modtaget fra jeres netselskab, vil ikke blive ændret i forbindelse med årsopgørelsen. Timer der tidligere er afregnet på baggrund af jeres tidligere estimerede årsforbrug vil blive opgjort på baggrund af det af netselskabet faktiske årsforbrug og det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster. I tilfælde hvor der er forskel på aflæsninger foretaget ved anvendelse af Modstrøms El-aflæser™ og netselskabets opgørelse, vil netselskabets aflæsning iht. markedsreglerne for el-markedet have præcedens. Afvigelser mindre end 5 % i forhold til årsforbruget vil ikke blive reguleret. En eventuel difference vil herefter blive opkrævet eller udbetalt til jeres bankkonto. Års- og slutopgørelser vil blive gjort tilgængelige på jeres ”Min side” på www.modstroem.dk. 1.9 UDSTYR Omfatter jeres valg af produkt udstyr fra Modstrøm, vil der til denne aftale være vedlagt en tillægsaftale som regulerer jeres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med køb og anvendelse af udstyret. 1.10 ERKLÆRING I Modstrøms almindelige betingelser for levering af elektricitet (vedhæftet) kan I læse mere om jeres rettigheder og forpligtelser. Med jeres accept af aftalen giver I os samtidig ret til at indhente aftagenummer og årsforbrug fra jeres nuværende netselskab. 1.11 HJÆLPEN ER NÆR! Ring til vores kundeservice på 82 100 200, hvis I har spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe jer! Som kunde hos Modstrøm, har virksomheden jeres egen side på vores hjemmeside www.modstroem.dk. Vi kalder den ”Min side”, og her finder I svar på de fleste spørgsmål. Det er også på ”Min side”, I kan se jeres kundeoplysninger, ændre betalings metode og følge virksomhedens forbrug. 2 Almindelige erhvervsbetingelser for aftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Danmark A/S 2.1 GENERELLE BESTEMMELSER Disse leveringsbetingelser gælder for alle el-leverancer fra Modstrøm, med mindre I skriftligt har aftalt andet med os. Modstrøm sørger for alt det praktiske ved leverandørskiftet. Hvis det bliver nødvendigt for os at indhente supplerende oplysninger vil vi kontakte jer. 2.2 LEVERING Modstrøm leverer elektricitet som aftalt, så I til enhver tid har adgang til den elektricitet, jeres virksomhed har brug for. Transport til forbrugsstedet varetages af det lokale netselskab, hvor elinstallationen er tilsluttet. 2.3 FORSKUDSBETALING Ved kontraktindgåelse fastsætter vi en forskudsbetaling for vores levering af elektricitet. Forskudsbetalingen er på 36,00 øre eksklusiv moms pr. kWh og bliver beregnet ud fra jeres anslåede eller oplyste årsforbrug og svarer til tre måneders forbrug (eksklusiv leveringsomkostninger, offentlige forpligtelser, samt skatter og afgifter). Forud for at vi begynder at levere elektricitet, fremsender vi den første faktura vedrørende jeres forskudsbetaling. Derefter bliver I hver måned opkrævet for jeres faktiske el-forbrug. Når I ophører med at være kunde hos Modstrøm vil forskudsbetalingen blive returneret til jer. Såfremt Modstrøm har et tilgodehavende, vil dette blive modregnet forskudsbetalingen inden tilbagebetaling sker til jer. Se Modstrøms prisblad på www.modstroem.dk for yderligere information. 2.4 FORBRUGSOPGØRELSE OG AFREGNING Som kunde hos Modstrøm kan I opgøre jeres månedlige forbrug på fire forskellige måder: 1.Lad Modstrøm estimere jeres månedlige forbrug ud fra det anslåede årsforbrug. Estimatet udføres ved anvendelse af det anslåede årsforbrug og den forbrugskurve som vi får oplyst af det lokale netselskab. 2.Indtast jeres månedlige forbrug på ”Min side” på www.modstroem.dk, og vi afregner jer ud fra det indtastede forbrug og den forbrugskurve som vi får oplyst af det lokale netselskab. 3.Køb Modstrøms El-aflæser™, der viser jeres forbrug time for time, og som giver os mulighed for at afregne virksomhedens faktiske forbrug. 4.Hvis virksomhedens el-måler(e) er timeaflæst (typisk ved forbrug på mere end 100.000 kWh pr. måler), vil Modstrøm automatisk modtage jeres virksomheds forbrugstal fra det lokale netselskab, og disse tal bruger vi til at afregne jeres forbrug med. Hvis jeres produkt er baseret på det estimerede årsforbrug og forventede forbrugskurve, jf. pkt. 1 og 2 ovenfor, vil I til enhver tid kunne finde den benyttede forbrugskurve på ”Min side” på www.modstroem.dk. De til afregningen benyttede el-priser pr. time fremgår tilsvarende af ”Min side” på www.modstroem.dk. Afregning sker altid månedsvis bagud for den i produktspecifikationen afregningsperiode. Dette betyder at Modstrøm, hvis I har valgt selv at indtaste jeres månedlige forbrug, og ikke taster målerstanden fra jeres elmåler(e) ind på ”Min side” på www.modstroem.dk senest tre dage efter månedens afslutning, vil skønne hvad forbruget har været. 2.5 PRISER OG BETALINGSBETINGELSER Alle priser er i danske kroner eksklusiv moms og er eksklusiv betaling til netselskabet, herunder netbetaling og afgifter til staten, som I afregner direkte med netselskabet. Når vi har modtaget jeres aflæsning, modtager I hver måned en besked pr. e-mail om at en opgørelse over jeres forbrug og hvor meget I skal betale, er placeret på ”Min side” på www.modstroem.dk. Modstrøm opkræver et gebyr for kundens betaling via PBS/ Nets, ligesom Modstrøm opkræver gebyr for fremsendelse af faktura med post. Det er jeres ansvar at sikre, at vi altid har de korrekte betalingsoplysninger, herunder at ændre dem, hvis I f.eks. får nyt kreditkort, skifter bank eller ved en fejl har fået afmeldt PBS/Nets. Glemmer I at betale - senest 7 dage efter modtagelsen af opgørelsen - kan jeres udestående blive pålagt et rykkergebyr og renter i henhold til renteloven. I kan læse mere om vores gebyrer i prisbladet på vores hjemmeside www. modstroem.dk. 2.6 EL-MÅLER Netselskabet er ansvarlig for jeres måleudstyr (el-måleren), herunder at den måler korrekt. Det kan ske, at en eller flere målinger bliver korrigeret, hvis el-måleren er defekt. Det betyder, at også tidligere betalinger kan blive reguleret. Hvis I har mistanke om, at jeres målinger er misvisende, bør I hurtigst muligt henvende jer til netselskabet. Modstrøm kan også vælge at henvende sig til netselskabet, men naturligvis først efter vi har informeret jer om det. Hvis der mangler målerdata - eller hvis de er fejlbehæftede - er det kun muligt at afregne ud fra et skønnet forbrug. Forbruget bliver i såfald typisk baseret på jeres tidligere forbrug. 2.7 MISLIGHOLDELSE Modstrøm kan vælge at opsige en aftale, hvis I som kunde på væsentlig vis misligholder jeres forpligtelser. Ved væsentlig misligholdelse forstås blandt andet: • Betalingsmisligholdelse • Fraflytning uden varsel Opsigelse af aftalen skal ske skriftligt. 2.8 LEVERINGSHINDRINGER OG FORCE MAJEURE Modstrøm er ikke ansvarlig for: • Skade eller tab ved fejl eller afbrydelser i nettet •Nettekniske forhold og leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold •Skade og tab som følge af begrænsninger pålagt af netselskaber, den systemansvarlige eller den nordiske el-børs, Nord Pool Power Exchange. Modstrøm kan heller ikke drages til ansvar ved force majeure eller lignende situation - herunder krig, ildsvåde, strejke af mere generel karakter, lockout og usædvanlige naturbegivenheder. 2.9 ERSTATNINGSANSVAR Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler dog ikke for indirekte tab. Tvister afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole. Vores kundeservice hjælper jer med at lave en ny aftale. Som kunde må I hverken helt eller delvist overdrage rettigheder eller forpligtelser ifølge aftale, uden Modstrøms forudgående skriftlige samtykke. Modstrøm må uden jeres samtykke overdrage sine forpligtelser og rettigheder i henhold til denne aftale til tredjemand. aftalen. 2.10 OPSIGELSE OG OVERDRAGELSE Vores leveringsaftaler har en bindingsperiode fra den dato, hvor vi påbegynder levering. Derefter har leveringsaftaler med Modstrøm et opsigelsesvarsel på 3 måneder – med mindre I har aftalt andet med os. Skulle ønsket for at komme ud af aftalen, opstå i aftalens bindingsperiode kan Modstrøm i særlige tilfælde vælge at imødekomme dette ønske. Imødekommer Modstrøm et eventuelt ønske om ophør af aftalen før udløb af bindingsperioden, vil det være forbundet med omkostninger for Modstrøm, herunder tabt fortjeneste i kontraktperioden, som vil blive afregnet i forbindelse med slutopgørelsen. På www.modstroem.dk finder I yderligere vilkår og aktuelle priser for opsigelse før endt bindingsperiode. Det er vigtigt, at I kontakter os, hvis I flytter fra leveringsadressen, går konkurs eller af anden årsag er tvunget til at udtræde af aftalen. Vores kundeservice hjælper jer med at lave en ny aftale. Som kunde må du hverken helt eller delvist overdrage rettigheder eller forpligtelser ifølge aftale, uden Modstrøms forudgående skriftlige samtykke. Modstrøm må uden jeres samtykke overdrage sine forpligtelser og rettigheder i henhold til denne aftale til tredjemand. 3 Tillægsaftale ifm. køb af Modstrøms El-aflæser 3.1 LEVERING Udstyret afsendes fra vores lager når Modstrøm har udført og modtaget kvittering for gennemført leverandørskifte ved jeres lokale netselskab. Leverandørskiftet gennemføres senest én måned forud for leverancestartdatoen. Træder leveranceaftalen f.eks. i kraft den 1. maj, vil leverandørskiftet senest blive gennemført 31. marts. Der er som udgangspunkt 3-7 dages leveringstid på levering uden montering. Modstrøm benytter PostDanmark til levering af jeres El-aflæser™. Når udstyret afsendes fra vores lager vil I modtage en e-mail der bl.a. indeholder PostDanmarks track-and-trace nummer. Ved hjælp af dette nummer kan I på PostDanmarks hjemmeside altid se hvor pakken befinder sig. Hvis I ikke er til stede når postbuddet forsøger at aflevere udstyret, vil dette blive lagt til afhentning på det lokale posthus. Afhentes udstyret ikke på posthuset indenfor en uge, skal I aftale en ny udsendelse med Modstrøm Kundeservice. Såfremt vi skal sende varen ud til jer igen, skal I selv afholde omkostningerne. 3.2 LEVERINGSPRIS Levering med postvæsen sker uden ekstra omkostninger for jer. Omkostninger til montering i forbindelse med levering oplyses ved købet. 3.3 FORBEHOLD FOR PRISFEJL, UDSOLGTE VARER MV. I tilfælde af prisfejl, udsolgte eller udgåede varer, tastefejl eller force majeure forbeholder Modstrøm sig ret til at udskyde leveringen, eller helt eller delvis at annullere købsaftalen. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af en hvilken som helst art, mangel på drivkraftmidler eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for Modstrøms kontrol, og som påvirker Modstrøms muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser. Modstrøm påtager sig ikke ansvar for skader, som vores varer måtte forårsage eller skader som direkte eller indirekte er relateret til vores varer. 3.4 DOKUMENTATION, VEJLEDNING OG MONTERING Skriftlig dokumentation til Modstrøms El-aflæserTM er af hensyn til materialeforbrug og miljø ikke vedlagt forsendelsen af udstyret. Dokumentation og vejledning findes på Modstrøms hjemmeside. Ved modtagelse skal I gennemføre registrering af udstyret hvorved vi sikrer at udstyret er monteret korrekt og at Modstrøms ElaflæserTM fremsender data til Modstrøm der kan benyttes til den fremtidige afregning. Det er vigtigt at udstyret monteres korrekt, herunder at den er tilsluttet internettet, at den er i funktionsduelig stand og at den er tilsluttet Modstrøms systemer. Hvis I oplever problemer med brugen af jeres El-aflæser™, kan I rette henvendelse til Modstrøm Kundeservice, der vil hjælpe jer med at afhjælpe problemet. Hvis udstyret ikke er monteret senest 2 uger før aftalen om levering af elektricitet fra Modstrøm træder i kraft, kan Modstrøm ikke garantere faktisk afregning. 3.5 AFLÆSNING OG OPGØRELSE AF FORBRUG Modstrøms El-aflæserTM aflæser standard målerstanden på jeres el-måler én gang hver time. Forbruget findes ved at fratrække den aflæste målerstand for en time med den aflæser målerstand for den forrige time. En aflæsning kan modtages af Modstrøm på et hvilket som helst minuttal indenfor en time. Det opgjorte forbrug vil tilhøre den time hvor den sidste aflæsning er foretaget. Eksempelvis vil 2 aflæsninger, foretaget kl. 22.39 og 23.39 fastsætte forbruget i døgnets time 23. 3.6 DRIFT OG SYSTEMMEDDELELSER I forbindelse med registrering af udstyr skal I angive hvordan I vil modtage driftsmeddelser fra Modstrøm. Driftsmeddelelser sendes pr. SMS eller e-mail hvis vi oplever at transmission fra Modstrøms El-aflæserTM ophører eller hvis den bliver ustabil. En El-aflæser™ opfattes som ustabil hvis Modstrøm modtager færre end 18 timeaflæsninger pr. dag. Hvis I modtager en systemmeddelelse skal I undersøge og rette fejlen. Hvis I ikke kan rette fejlen skal I henvende jer til Modstrøm Kundeservice der vil hjælpe jer med at få udstyret til at fungere. Skyldes manglende transmission af aflæsninger fejl på udstyret, skal dette returneres til Modstrøm som efterfølgende fremsender nyt udstyr. Hvis manglende transmission af aflæsninger skyldes fysiske forhold ved virksomheden, har I ret til at returnere udstyret til Modstrøm, hvorefter købsprisen vil blive refunderet. Eksempler på fysiske forhold som kan medføre at udstyret ikke fungerer efter hensigten er afstand mellem internet og el-måler, armerede betonmure eller etageadskillelser, at el-måleren er placeret i et metalskab og lignende. 3.7 REKLAMATIONS- OG RETURRET Der er 1 års reklamationsret på alt udstyr i henhold til den Danske købelov. 3.8 KØB AF MONTAGE Hvis I har tilkøbt monteringsydelser af Modstrøm, vil I blive kontaktet af Modstrøm for aftale om tidspunkt for montering. Det er jeres ansvar, at Modstrøms montør på aftaletidspunktet kan få adgang til jeres el-måler og internetforbindelse. Det er tilsvarende jeres ansvar at det er muligt for montøren at tilslutte udstyret til internettet, herunder at jeres internetforbindelse er i brugbar stand. Hvis montøren på aftaletidspunktet ikke kan få adgang til el-måler og internet, anses ydelsen for leveret. Hvis I efterfølgende ønsker et nyt besøg af montøren, vil Modstrøm have ret til at opkræve en ekstra serviceafgift. v.02.05.2013