dec-feb 2015 - Baptistkirken i Lyngby

Transcription

dec-feb 2015 - Baptistkirken i Lyngby
december - februar 2014/15
Præstens sider
Immanuel. Gud med os!
Men Herren vil selv give jer et tegn:
Se, den unge kvinde skal blive med barn
og føde en søn,
og hun skal give ham navnet Immanuel
Es 7,14
Denne tekst bliver læst i kirkerne Mariæ bebudelses dag, hvor vi fejrer, at
Maria fik besøg af englen Gabriel der
fortalte, at hun skulle føde Guds Søn.
Vi kommer straks til at tænke på julens
budskab og Immanuel betyder Gud
med os.
Kvinden ville føde en søn og i taknemmelighed give ham navnet Immanuel Gud er med os.
Esajas ord er mest kendt som en profeti eller forudsigelse af Jesu fødsel. Godt
700 år efter Esajas´ ord var der en ung kvinde Maria, der fødte et barn i Betlehem, svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
Det var den vigtigste begivenhed, der er sket i verdenshistorien. Skaberen blev
selv et menneske. Aldrig før havde Gud været så nær og Maria kunne med rette
sige: Immanuel – Gud er med os.
Når det er mørkt og koldt, og vi ved at der er langt til lysere tider. Når vi hver
eneste dag møder modgang eller modstand, og det er svært at se enden på det
hele. Når vi oplever dage hvor vi har det, som vi forestiller os at Maria havde
det, da hun skulle fortælle sin familie og slægt, og hendes forlovede, at hun var
med barn. SÅ har vi brug for et hul i himlen, så har vi brug for en stjerne, der
kan lyse for os. Så har vi brug for én der tror på os. Vi har brug for at tro. Tro
på: Immanuel – Gud tror på os.
Når verden raser og religioner bekæmper hinanden i retfærdighedens navn. Når
mennesker fravælger tro på baggrund af hvordan magten stiger gejstlige til
hovedet. Når krige bliver begyndt på baggrund af ufred og ulighed mellem religiøse og politiske retninger, når det smukke og guddommelige synes aller fjernest fra vores barske virkelighed, så har vi brug for et tegn. Et tegn om lysere
og håbefulde tider er på vej. Immanuel – Gud lyser for os.
I en verden med alt for store skel mellem de rigeste og de fattigste. Med alt for
store kontraster mellem ret og uret. Hvor mennesker vil have lov til at råbe højest om deres ret og mening, om alt og alle, uanset hvor kønt det er. Så er der
endnu mere brug for den stille tro. Den tro der bor i hjertet. Den stille tro, som
er beslutningen om at verden skal blive et bedre sted. Den stille tro om at det
nytter noget at tro. At tro kan flytte bjerge. Også den stille tro. Den tro der bare
er en grundlæggende del at vores DNA. Fordi vi ønsker at det skal være sådan,
forbi vi beslutter os for at tro. Tro på en bedre ny verden. Immanuel – Gud elsker os.
2
Præstens sider
Vi lever ca. 2000 år efter Jesu fødsel, men ordene fra Esajas har stadig betydning. Jesus fjernede det, der skiller os fra Gud, og derfor kan Guds Ånd nu bo i
vores hjerte. Nogle af de rigeste og skønneste øjeblikke kan være netop de øjeblikke hvor vi giver plads til Guds nærhed. Til troen, den stille tro. Julen står for
døren, men det bliver først for alvor jul, når vi åbner vores hjerte for troen. Troen på en ny verden, og da kan vi med Esajas sige: Gud er med os – Immanuel.
O kom, o kom, Immanuel (Uddrag)
Mel.: Fransk 15. årh. / Thomas Helmore 1854
O kom, o kom, Immanuel,
forløs dit fangne Israel
i pinefuld landflygtighed
langt fra dit åsyns herlighed.
O fryd! o fryd! Immanuel
vil komme til dig, Israel.
Rikke Nilsson
O kom, du solopgang, o kom,
du sjæles lys og lægedom,
fordriv al nattemørkets gru,
vort gravdyb gennemtrænge du!
O fryd! o fryd! Immanuel
vil komme til dig, Israel.
O kom, o kom, og vær vor fred,
du, som i magt og herlighed
fra Sinaj, klædt i rædsels dragt,
dit folk gav Lovens gamle pagt.
O fryd! o fryd! Immanuel
vil komme til dig, Israel.
Latin 1710. John Mason Neale 1851. Beate Højlund 1980.
Sidste nyt fra kassereren
Mangler du stadigvæk at indbetale bidrag til menigheden i år?
Så skal du snart skynde dig. Husk, at hvis du laver bankoverførsel, så er tirsdag d.
30. december absolut sidste dag du kan foretage overførsel til menighedens konto,
såfremt du vil have skattefradrag. Beløb der modtages herefter kan godt tages med i
regnskabet for 2014, MEN der kan ikke gives skattefradrag før i 2015.
Hvis du er i tvivl om hvor meget du allerede har indbetalt, så kontakt Holger Larsen
snarest, så I kan få afstemt tallene.
Mange hilsner
Bente Haahr
3
Jubilæums bøn
Lad os folde hænderne og takke Herren
Himmelske Fader,
vi takker dig for endnu en dag
Endnu et år.
Tak for, at vi trods forfølgelsen af de første baptister, kan
samles her i dag
i tryghed,
fællesskab,
under dit tag.
Tak for, at der i verden blev plads til os.
At vi kan leve i fred og fordragelighed blandt folk, der tror
anderledes end os.
Herre,
vi takker dig for, at du var med os, da vi for 175 år siden
måtte satse livet til gengæld for retten til at tro frit.
Når vi i dag er vidne til de stridigheder der hersker religionerne imellem, får vi et lille indblik i hvordan vore forfædre
må have haft det.
Hvilken uforståenhed og frustration de må have følt, over ikke at blive accepteret.
Kære Fader,
når vi takker dig i dag, beder vi samtidig for de mennesker, der ikke lever i samme fred
som os.
De, der undertrykkes og sættes i bås på grund af deres religion.
Vi beder for de mennesker, som i bund og grund ligner os selv.
De, som også tror på en kærlighedens Gud – om så han hedder Jahve eller Allah.
Vi beder til, at disse mennesker vil finde freden.
At de vil lade den regne ned over deres børn,
og plante forståelse og kærlighed i deres hjerter,
så en dag, vi alle vil være i stand til at se det smukke i hverandre.
Kære Gud,
vi takker dig for den tid, vi sammen har haft – og for den tid, vi stadig har til gode.
I Jesus Kristi navn,
Amen
Flygtningepolitik anno 2014
Kathrine Due Weng
Næstformand DSU Frederikssund
Danmark er et land i overflod. Et stærkt land.
Jeg mener, at lande som os har en forpligtelse til at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv.
Vi er forpligtet til at række en hånd ud til verdens brændpunkter.
Og dem er der mange af.
For verden står i brand. Krig, sygdom og hungersnød raser som aldrig før, og millioner af mennesker lever i daglig frygt.
Børn ser deres fædre blive halshugget, deres mødre blive voldtaget.
Folk er tvunget til at flygte fra alt hvad de ejer.
Det synes jeg tit vi glemmer, når vi i dagens Danmark diskuterer flygtninge. Hvor
mange skal vi tage imod, hvis overhovedet nogen?
Jeg finder det grotesk, at vi overhovedet behøver at diskutere det. At det ikke bare
4
Flygtningepolitik anno 2014
er en selvfølge for det danske folk at give en hånd til dem der beder om det.
Vi glemmer at sætte os i deres sted. Hvad ville vi selv gøre, hvis vi stod i en situation, hvor vi ikke længere var velkomne i vort eget land? Jeg ville flygte og håbe på
det bedste. Præcis som tusindvis af palæstinensere og syrere gør lige nu.
Venstre og Dansk Folkeparti stiller et iskoldt forslag om, at vi sender flygtningene til
Kenya. Til nærområderne. Et yderst interessant forslag. For det første, så ligger
Kenya i Afrika, og er på ingen måde tættere på Syrien eller Palæstina end Danmark
er. For det andet, så opholder 87% af verdens flygtninge sig allerede i nogle af verdens fattigste lande. Og det holder jo ikke.
Det nytter ikke udelukkende at hjælpe til i de syriske nabolande. De er fyldt til randen.
Derfor rykkes flygtningene videre til landene udenom disse– og så rammer vi Europa.
Men hvorfor vil vi ikke hjælpe disse mennesker? Hvorfor er det så farligt at få nogle
af dem til Danmark? Det er jo ikke ligefrem fordi det kniber med pladsen heroppe.
Jeg synes, det er flovt, at vi som danskere ikke hjælper mere til, end vi gør.
At der findes mennesker i dette land, som vil skære i ulandsbistanden.
At der findes folk, som har lagt næstekærligheden og solidariteten på hylden. Det er
som om medmenneskeligheden og tolerancen i det danske samfund er blevet erstattet af ignorance og afgrundsdyb, begrundelsesløs frygt.
Den nye stramning af asylpolitikken gør ikke min stolthed af at være dansk socialdemokrat større.
Tværtimod.
Vi bruger penge på at kaste bomber dér, hvor vi hellere skulle kaste gazebind og
flybilletter ned.
Vi spenderer flere milliarder kroner på at slå de onde fyre (og alle de uskyldige civile
der lige ryger med i svinget) ihjel, men vil ikke tillade en familiesammenførsel før
efter et år.
Inden for det år kan dansk artilleri havde dræbt den efterladte del af en familie,
som håbede, ønskede og drømte om at komme op til Skandinavien, og blive genforenet.
Vores usympatiske adfærd her til lands, betyder at nabolandene til de krigshærgede
områder, må indføre strengere love og begrænsninger, end hvad menneskeligt er.
Her er Libanon et slående eksempel. Et land, hvis areal er omkring en fjerdedel af
Danmarks, huser nu så mange flygtninge, at hver tredje eller fjerde beboer i landet
er syrisk flygtning.
Vi risikerer at nedbryde, ødelægge og udvande Libanon, Tyrkiet, Jordan og de andre
lande omkring Syrien, hvis vi bliver ved med at hælde flygtninge ned i det bæger,
der allerede er på nippet til at flyde over.
Verden er i brand. Og vi har om nogen ressourcer til at slukke den. I hvert fald en
lille del af den.
Det handler ikke om at vi skal ned og løse en konflikt, som ingen af os alligevel forstår fuldt ud, på trods af flotte professor-titler og utallige dokumentarudsendelser,
men om at vi skal stå til rådighed med pleje, såvel psykisk som fysisk, til de mennesker, hvis hjem er blevet revet væk for øjnene af dem.
Vi vil så gerne være et godt foregangsland for især de mellemøstlige lande, være
dem der har ret, dem der kommer med guldkornene og de fornuftige løsninger.
Vi synes selv, at vi er så gode – men spørgsmålet er bare for hvem og med hvilket
formål?
Er dansken virkelig ikke i stand til at bidrage med mere til verden?
Jeg tror på at vi kan.
Og at inderst inde – der vil vi også gerne.
5
Jubilæet 26. oktober
Uddrag af Britta Kornholts indslag ved jubilæet 26.10.14
– desværre er der ikke plads her i bladet til anekdoterne.
Kære kostelige og kærlige kættere i krypten! Kære alle jer der er kommet i dag for
at være med til at fejre trosfriheden!
Tillykke med jubilæet 175 år! 175 år med kampe, sejre, glæder og sorger.
Det duer ikke at fejre et jubilæum uden at huske på den historiske arv – vi skal jo
lære noget af vores historie – ikke bevidstløst gentage dens tåbeligheder og heller
ikke glorificere det der var engang.
Dagspressen orienterede løbende om den verserende ”baptistsag”/dåben i Lersøen
dengang i slutningen af 1830érne og begyndelsen af 1840´erne. Og kættere – det
var vores foregangsmænd og kvinder!
Vi tager lige et tigerspring i tid. De første reformatorer var anabaptisterne – allerede
i slutningen af det 14.årh. blev den katolske kirke modsagt af små reformatorer, - de
endte alle deres liv på bunden af en flod – modsigelserne gik på, at Bibelen skal gives fri, så hver mand kan læse og fortolke den, at kirkens fornemste opgave er fred,
og at ingen kan være leder af kirken uden Gud.
Baltazar Hübmaier skrev i 1524 Om kætterne og dem, der brænder dem. Sandheden
er udødelig.
Her finder vi nogle af de teser, som baptister siden hen har stået på mål for og som i
sidste ende også betød, at Biskop Monrad fik formuleret religionsfrihed ind i grundloven. Lad mig bare lige læse to af teserne
højt:
Enhver kristen har et sværd, der skal bruges
imod de gudløse, nemlig Guds ord (tese 21)
En tyrk eller en kætter skal ikke overvindes
med vore midler, hverken med sværd eller
ved bål og brand, men alene ved tålmodighed og forbøn (tese 16)
Et fredsbudskab og et frihedsbudskab, som
Baltazar Hübmaier betalte med sit liv for at
få ud!
6
Jubilæet 26. oktober
I Danmark i 1840´erne bliver dette budskab fulgt op af realitetspolitik.
På en Amnestiplakat fra 26. juni 1848 kan man læse:
…det har behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde: At der meddeles Amnesti for
dem som maatte være under Forfølgelse eller domfældte for Afholdelse af Gudelige
Forsamlinger eller Foretagelse af Daabshandlinger - underskrevet af Kultur- og Undervisningsminister D. G. Monrad. Denne plakat må regnes som danske baptisters
”Magna Carta” – frihedsbrev. Senere blev religionsfrihedsparagraffen udfoldet af
Monrad og endeligt vedtaget med grundloven i 1849.
Til en 175 års jubilæumsmiddag må man godt være lidt selvfed og sige; ja, hvis det
ikke havde været for baptisterne og deres mod i 1839 til at være landsforrædere
(dvs. lade være at lade deres børn døbe), så var der nok gået meget længere tid
inden trosfriheden blev indført….
Det er den selvsamme kamp for trosfrihed vi i dag bidrager til ude omkring i verden.
Jeg skal snart til Georgien – og hvem er det lige, der går ind og forsvarer de undertrykte muslimer? Det er baptisterne. En selvbestaltet ortodoks kristen gruppe slog
ned på alle, der ikke bar et kors om halsen. Som reaktion på det indkaldte den baptistiske ærkebiskop i Georgien (ja – sådan en har de der) alle de muslimske ledere til
sin kirke, hvor han og hans præster vaskede deres fødder, bad for fred og udsendte
et fælles hyrdebrev om religionsfrihed.
I dag er baptisterne i verden – især i Europa – dem, der går foran med et friheds- og
et fredsbudskab. Men danske baptister er ved at sælge deres sjæl til F16-fly og gå
med på angstdagsordenen i stedet for stædigt at fastholde, at der er et alternativ til
krig og ufred. Så godt vi har jubilæum og lige kan stoppe op og besinde os.
OK, hvis baptister i dag ikke vil kendes for deres frihed og fredsbudskab, hvad er det
så de er kendt for……?
Baptister er pr. definition et diskuterende folkeslag – det ligger i vores DNA. Enhver
baptistkirke er et demokratisk fortolkningsfællesskab.
Nå, men hvor skal baptistkirken så egentlig hen nu?
7
Jubilæet 26. oktober
I 1984 skrev Aage Valbak i sin bog ”Oprør mod statskirken”.
Fremtidsudsigterne ser temmelig dystre ud for baptisterne i Danmark. Aldersfordelingen blandt dagens baptister er uheldig, og fremtiden ser ikke gunstigere ud.
Tilgangen af unge har i de senere år været så beskeden, at aldersgruppen under 30
år udgør 12-14%.
Hvis ikke andre forhold bryder ind i denne udvikling, må man da gå ud fra, at baptisterne vil passere jubilæet i 2014 med et medlemstal næppe over 4.000.
Ifølge Baptisternes Årbog 2013 var medlemstallet 4.954, fordelt på 55 menigheder
(inkl. migrant baptistmenighederne)
Unge under 30 år udgjorde i 2013 5%
Det gik altså som Åge Valbak forudsagde – han mente dette fald var uundgåeligt i
takt med at befolkningen blev mere og mere uddannet og mere og mere reflekteret
og kritisk. Baptistforældre opdrog deres børn til frihed – og halleluja for det – men
det betød samtidig, at man gav sine børn frihed til at vælge noget andet. Ja – det er
prisen for at sætte frihed højt.
Hvad vil vi gerne kendes på? Det er rigtigt irriterende at høre, at mange forbinder
baptister med forbud og livsfornægtelse. Især i de senere år er der unge, der ryster
på hovedet af landsledelsen i Baptistkirken, der ville udsende et edikt om, at man
ikke måtte vie homoseksuelle i en baptistkirke. Come on….er det det vi vil være
kendt for? Igen kan jeg ikke lade være med at nævne baptisterne i Georgien – her er
ærkebiskoppen – ja sådan én har de altså i baptistkirken – varm fortaler for vielse af
homoseksuelle, fredelig sameksistens med både den ortodokse kirke (det er faktisk
deres største modstander) og det jødiske og muslimske mindretal i landet, ligesom
de er varme fortalere for kvindelige præster og biskopper. Der er åbenhed og rummelighed frem for grænsedragning kendetegnet.
Det for kristendommen farligste er – det er min påstand – ikke kætterier, vranglære,
ikke fritænkere, ikke den profane verdslighed, nej men den art af rettroenhed som
er; det hjertelige vrøvl, middelmådighed sødt tillavet.
Forsætter på side 13
Tak til Poul Erik
Thamdrup
for alle de fine
fotos af jubilæet.
8
Det ske’r
SPEJDERNES STORE JULEMARKED
Lørdag, den 29. november kl. 13-16
Kom og køb småkager, syltetøj og andre specialiteter og støt
spejdernes arbejde, lyt til festlige julesange og køb et lod i
jule-lotteriet.
Kl.14.00 tændes første lys i adventskransen inde i kirken med
julesang ved GospelGeneration.
Bemærk: Ingen gudstjeneste søndag d.30. nov.
Juleafslutning/koncert med GospelGeneration
Mandag den 1. december kl.16.30
GospelGeneration i Lyngby inviterer alle til en fantastisk eftermiddag med julegospel.
GospelGeneration er delt op i to kor, Kids (0.-3. klasse) og Next (4.-10. klasse). Begge kor vil til denne eftermiddag synge julen ind i vore hjerter.
GospelGeneration, Lyngby er i år med til den årlige Luciastafet, som bliver holdt af
Danmission. En årlig julegospeltradition, hvor gospelkor i DK kan hjælpe med at indsamle penge til madagaskiske kvinders indkomstmuligheder.
Kom forbi til en dejlig julekoncert og vær med til at hjælpe til med indsamlingen. Vi
håber på at se dig.
Efter koncerten inviteres alle interesserede til at deltage i den nye forenings stiftende
generalforsamling. Så vi på denne måde kan få aktivitetstilskud fra kommunen, på
samme måde som spejderne, og dermed få en bedre økonomi i koret.
Spejdernes og menighedens julefest
Onsdag den 10. december
Spejderkredsen og menigheden fejrer igen i år den traditionsrige julefest onsdag den
10. december kl. 18.00 – 20.00. Festen indledes med fællesspisning af flæskesteg,
kartofler og rødkål - og bagefter er der dans om juletræet, julehistorier, sang og leg.
Vi håber at mange vil komme og være med til at gøre aftenen til en god oplevelse for
alle.
Af hensyn til køkkennissen skal I tilmelde jer til dette arrangement. For børn til og
med 10 år er det gratis, mens børn over 10 år og voksne betaler 60,- pr. person.
Tilmelding og betaling kan enten ske ved at sende en mail og overføre pengene til
spejderkredsens konto (9860 - 8929711956, husk at angive navn og ”julefest”) eller
ved at betale sammen med nedenstående tilmeldingsslip – eller betale på selve aftenen. Tilmelding skal ske hurtigst muligt dog senest onsdag d. 3. december.
Mail til: Linda Marcher på [email protected] eller til
Rikke Nilsson på [email protected]
Glædelig jul til jer alle! Hilsen fra alle førerne og menigheden
klip-------------klip-------------klip------------klip------------klip
Navn(e): ______________________________________
Ja tak, jeg/vi kommer __ børn (≤ 10 år) og __ voksne (à 60 kr.)
9
Menighedskalenderen
December ’14
Mandag 1.
16.00
Juleafslutningskoncert - GospelGeneration
Mandag 1.
19.30
Menighedsrådsmøde
Torsdag 4.
13.00
Seniorer - Julehygge hjemme hos Hanna Kristensen
Søndag 7.
10.30
Gudstjeneste & Nadver, 2. søndag i advent *
v. Rikke Nilsson
Onsdag 10.
18.00
Julefest
Søndag 14.
14.00
Vi synger julen ind, 3. søndag i advent *
v. Rikke Nilsson
Søndag 21.
10.30
Gudstjeneste & Julebrunch, 4. søndag i advent *
v. Rikke Nilsson
Onsdag 24.
15.00
Juleaften v. Rikke Nilsson *
Søndag 28.
-
Juleferie. Ingen gudstjenesten
Januar ’15
Torsdag 1.
-
Søndag 4.
10.30
Gudstjeneste & Nadver, v. Rikke Nilsson
Hellig Trekonger *
Mandag 5.
19.30
Menighedsrådsmøde
Onsdag 7.
18.00
Spejder-opstart
Søndag 11.
10.30
Gudstjeneste v. Pia Duebjerg Andersen
Søndag 18.
10.30
Gudstjeneste & Brunch, v. Rikke Nilsson
Årsplanlægning efter gudstjenesten *
Søndag 25.
10.30
Gudstjeneste v. Rikke Nilsson
Mandag 26.
15.30
Koropstart - GospelGeneration
10
Seniorer holder nytårsferie
Menighedskalenderen
Februar ’15
Søndag 1.
10.30
Gudstjeneste & Nadver v. Rikke Nilsson
Mandag 2.
17.30
’Spis og forsvind’ *
Mandag 2.
19.30
Menighedsrådsmøde
Mandag 2.
19.00
Historie-gruppen mødes
Torsdag 5.
13.00
Seniorer Nærmere om indhold og emne kommer senere
Søndag 8.
10.30
Gudstjeneste v. Rikke Nilsson
Søndag 15.
10.30
Gudstjeneste v. Rikke Nilsson
Fastelavn Spejdere & kor medvirker *
Søndag 22.
10.30
Gudstjeneste
Dage i Livet
Spejder fødselsdage Runde dåbsdage
December
1. Mads Bach
8. Lise Lybeck
12. Villads Aagaard Frøhlke
15. Helge Erichsen
21. Amelie Cantor
Januar ’15
19. Jakob Skårhøj
23. Linda Marcher
28. Troels Marcher
29. Oliver Smith
2. februar ’15 Suzanne Fenger
40
Runde fødselsdage
15. december Helge Erichsen
70
18. december Kim Sørensen
60
24. januar ’15 Vibeke Engberg
70
Februar ’15
14. Kim Knudsen
14. Katrine Skovgård
11
Det ske’r
Vi synger julen ind
Søndag den 14. december kl. 14.00
Så er der atter maks julestemning i kirken. Dette års
tema er: Juleklokker…
Så kom og syng med på julesange og salmer.
Lyt til jule-legender og julegospel-sang fra børnene i
GospelGeneration Kids og Next.
Gudstjeneste med efterfølgende
hyggelig julebrunch.
Søndag den 21. december kl. 10.30
Kom og ønsk hinanden en glædelig og velsignet jul.
Juleaften gudstjeneste
Onsdag den 24. december kl. 15.00
Julehygge, julefortællinger og julesalmer.
Alle er velkomne 
Juleferie
Søndag den 28. december
Hellig trekongers søndag
Søndag den 4. januar kl. 10.30
Kom og ønsk hinanden et glædeligt nytår. Hvad har vi af drømme, håb og forventninger til det nye år? Hvilke gaver kan vi bedrage med, lige som de tre Vise mænd?
Har børnene mon fået en julegave de vil vise frem 
Gudstjeneste med Brunch
Søndag den 18. januar kl. 10.30
Efter den hyggelige brunch, er der den traditionelle Årsplanlægning for alle kirkens
aktiviteter og arbejdsgrupper.
Årsplanlægningsmøde
Søndag, 18. januar 2015 efter gudstjenesten
Årsplanlægningsmøde med repræsentanter fra alle grupper, udvalg og arbejdsgrene
af Lyngby Baptistmenighed.
”Spis og forsvind” – Fællesspisning for alle der har lyst.
Mandag den 2. februar kl. 17.30 – 18.30
Slip for selv at kokkerere – gå direkte til bords og gå hjem, når I har spist.
Kun kr. 30 for voksne og kr. 20 for børn.
Maden vil være klar fra kl.17.30
12
Det ske’r
Fastelavnsfest og gudstjeneste
Søndag den 15. februar kl. 10.30
Vinterens helt store fest i kirken!!! Alle kirkens børn og
unge deltager og bidrager til festlighederne. Både spejdere og gospel-børn fra Kids og Next. Så kom festlige og
glade, børn og barnlige sjæle, og vis dig i den allermest
fantastiske forklædning.
Lyngby Baptistmenigheds årsmøde
Søndag, 8. marts 2015 efter gudstjenesten
Jubilæet 26. oktober
...forsat
Sådan skriver Søren Kirkegaard i 1854.
Hvis vi tager historien alvorligt, så kan vi med al tydelighed se, at det er ikke den
strenge kristendom, der sætter grænser og bygger hegn, der vinder menneskers
hjerte, men den frie kristendom, der bryder grænser og etablerer brønde, som man
frit kan komme til og gå fra.
Min drøm om en fremtidens kirke er en kirke, der emmer af ro og lindring for moderne lettere stressede mennesker. En kirke, der kan sige konkurrencestaten imod og
råbe det ud fra tagene der er vores særkende: fred og frihed for alle folkeslag.
Kom nu videre - - ja – kom nu ud af jubilæumsåret og genfind den baptistiske grundklang, vi har bygget kirke på siden 1400-tallet over 1839 og som stadig er lige så
aktuelt for både det enkelte menneske og verden – jeg vil blive ved med at være
baptist – jeg vil være fri!
Børge Andersens digt frihed – skal være det, der
afrunder mine indslag i dag:
At være baptist
Er det frieste i verden.
Det er at tro på Gud,
så jeg frit bøjer mig
for hans almagt.
Det er frit
at følge Jesus Kristus,
det er af egen fri vilje
at lade sig døbe
på hans befaling.
Det er at leve
og foldes ud
sammen med hans folk
i Guds børns
umistelige frihed.
Hjertelig tillykke til os med de 175 år!
I forbindelse med dette indslag spiste vi en skøn frokost med mad
a la 1839, frembragt af Jeanette og Merete Juhlin.
13
Kredskalenderen
Februar
December
10.
Julefest
Januar
7.
Opstart
11.
Rolandweekend 1, Viggahus
(gruppen)
Vinterferie
15.
Fastelavnsgudstjeneste
6.-8.
Tak til spejderne for alle billederne til Under1.
Spejderkredsen
Kredsrådet forældre- &
menighedsrepræsentanter:
Almut Marcher
tlf. 5055 1270
formand
Kim Sørensen
tlf. 4585 9609
Pernille Falbe
Hansen
tlf. 4587 8936
Jesper Ravn
tlf. 2844 1008
Camilla Brønnum
tlf. 2679 2440
14
Kredsfører:
Linda Marcher tlf. 2682 5800
linda @ lyngbyspejder.dk
Kredspedel og koordinator
for familiespejder:
Jesper Marcher tlf. 4021 8071
jesper @ lyngbyspejder.dk
Spejderkredsen
Førernes hyggeweekend
Som fører skal man huske også at tænke på sig selv nogle gange, så spejderlivet
ikke kun består af ugentlige møder, programplanlægning osv.
Et skønt lille sommerhus på Sjællands Odde, dannede derfor rammen for førernes
hyggeweekend i starten af november. Det var aftalt på forhånd, at der ikke måtte
være førermøde, planlægning eller andre ”kedelige” ting, men kun ren og skær hygge og afslapning.
Lørdag formiddag var action packed med 2 timers paintball, eftermiddagen blev nydt
ude i den friske luft, med gåtur ved stranden og ”kaste en stor sten og ram den med
en mindre sten” leg.
Aftenes kulinariske oplevelse bestod af andebryst med rodfrugter i honning og balsamico med appelsinsauce; nøj det var godt! Og ellers gik resten af aftenen med associationsleg og højt humør.
Der skal derfor lyde en stor tak, til alle de daglige førere, for en skøn weekend, med
massere af grin, glæde og hjertevarme.
- Linda
Invitation til julefest
- se side 5 nederst!
Cliq ind
på vore
s hjem
meside
: www
.
lyngby
spejde
r.dk
- fulde navn: Nicolai Emil Johansen
- fødeby: København
- havde uniform på første gang: September 2003
- sidste år til fastelavn var jeg klædt ud som: N/A
- arbejder/studerer til daglig: Salgsassistent hos DSB
- mit bedste spejderminde: World Scout Moot Canada
2013
- min største spejderdrøm: At deltage på verdensspejderkonferencen
15
Flokken
Onsdag klokken 18:00 - 19:30
December ’14
10.
Januar ’15
Julefest
4.
Januar ’15
7.
Opstarts sjov
14.
Kælketur med gruppen
21.
Stjernekiggerier
Flokførere:
Anne-Mette Bornhardt
tlf. 5098 2914
11.
Vinterferie - Ingen møde
18.
Spejdermærket 1. grad
25.
Tænke dag
anne-mette @ lyngbyspejder.dk
- fulde navn: Henrik Enggård Hansen
fødeby: Roskilde
- havde uniform på første gang: Nok da jeg var omkring syv, så lige så længe at jeg kunne.
- sidste år til fastelavn var jeg klædt ud som: Jeg er
klædt ud mange gange i løbet af året, men sjældent
til fastelavn. Jeg har været Terminator, mus, Spiderman og pilot i år – indtil videre!
- arbejder/studerer til daglig: Jeg studerer til civil
ingeniør inde for feltet elektroteknologi. Det tager
fem år og jeg har fire tilbage.
- mit bedste spejderminde: Der er mange, men én
har jeg særligt kært: Eidskog 2002. Udefra gik intet
som det skulle: regn, dårlig mad, planlægningen
sejlede. Men det var min første store lejr og jeg
snakker stadig om oplevelsen – som jeg lærte senere i spejderarbejdet: nogle gange er det fedt når det
er nederen.
- min største spejderdrøm: At se Danmark være
vært for den "officielle" internationale lejr: World
Scout Jamboree. Masser af ting der kan samle det
danske spejderarbejde og masser af spændende
opgaver!
16
Hold på hat og briller
Troppen: Rødderne
Onsdag klokken 18:00 - 19:30
December ’14
3.
10.
Januar ’15
Patruljemøde Julehygge
4.
Julefest
Januar ’15
7.
Patruljemøde Vinter-projekt
14.
Tropmøde Forberedelse til
Danmarksindsamlingen
21.
Patruljemøde Vinter-projekt
28.
Kredsmøde
Danmarksindsamlinen
Patruljeførere:
Oliver Smith
Rikke Nilsson
tlf. 2390 2901
tlf. 2082 1128
Tropmøde Forberedelse til
fastelavnsfest
11.
Vinterferie - Ingen møde
18.
Tropmøde
25.
Patruljemøde Vinter-projekt
oliver @ lyngbyspejder.dk
rikke_nilsson @ hotmail.com
Troppen: Naturpatruljen
Onsdag klokken 18:00 - 19:30
December ’14
3.
10.
Januar ’15
Patruljemøde
4.
Julefest
Januar ’15
7.
Opstart
14.
Fællesmøde om Danmarks
indsamlingen
21.
Aktivitet
28.
Danmarks Indsamlingen
Fastelavnsforberedelse
11.
Vinterferie
18.
Fællesmøde
25.
Pionering 1
Patruljeførere:
Henrik Hansen
Nicolay Høy
tlf. 6177 3238
[email protected]
nicolay @hoey.dk
17
Gruppen
Onsdag klokken 18:00 - 19:30
December ’14
3.
10.
Januar ’15
Skøjte ved
Genforeningspladsen
Juleafslutning for kredsen.
Mad i kirken
4.
6.-8.
Januar ’15
7.
Nytårskur
14.
Kælketur med flokken
21.
Planlægge møde for flokken
28.
Vinterbadning
Gruppeførere:
Valdemar Kornholt
Jesper Marcher
22826566
40218071
Byløb
Rolandweekend 1, Viggahus
11.
Før fastelavn
18.
Billedkollage i vores lokale
25.
Bolcheværksted
valdemar @ lyngbyspejder.dk
jesper @ lyngbyspejder.dk
- fulde navn: Nicolay Skjerning Høy
fødeby: Helsingør
- havde uniform på første gang: En gang for længe
siden.
- sidste år til fastelavn var jeg klædt ud som: Skovarbejder
- arbejder/studerer til daglig: Selvstændig ITKonsulent
- mit bedste spejderminde: At have været med at
opbygge PL/PA ledertrænning i MS så de i dag delvist
er selvforsynende med nye ledere.
- min største spejderdrøm: At jeg løbende får den
mulighed, at være med til at udvikle børn og unge, til
at blive hele mennesker, som tager ansvar for sig
selv og andre. For når vi som mennesker er med til at
gøre hinanden til bedre mennesker, så bliver det en
bedre verden vi lever i.
18
Kontakt
Lyngby Baptistmenighed
(stiftet 3. maj 1951)
Odinsvej 1
2800 Lyngby
Tlf. 45 87 56 67
www.lyngbybaptistkirke.dk
Bankkonto: 2252 8260 053 967
Præst:
Rikke Nilsson
Hækmosen 34b
2730 Herlev
Tlf. 20 82 11 28
rikke_nilsson@ hotmail.com
Menighedsrådsformand:
Ekkart Kindler
Gyngemose Parkvej 26, 2.tv
2860 Søborg
Tlf. 23 65 93 64
kindler@ fastmail.fm
Kasserer:
Bente Ellegaard Haahr
Smakkegårdsvej 185, 2.th
2820 Gentofte
Tlf. 39 65 58 16
Under1 Redaktion:
Dan Haahr
Tlf. 39 65 58 16
danhaahr@ mail.dk
Distribution:
Tove Ellegaard Hansen
Grønnevej 247, 7-3
2830 Virum
Tlf. 45 85 01 33
Adresseliste og
fødselsdagsliste:
Helge Erichsen
Tlf. 47 17 70 78
helge.erichsen@ mail.dk
HUSK - at melde flytning!
Spejderkredsens
E-mail og hjemmeside:
info@ lyngbyspejder.dk
www.lyngbyspejder.dk
Spejderkredsen:
Linda Marcher
Tlf. 26 82 58 00
linda@ lyngbyspejder.dk
Kredsrådsformand
Almut Marcher
Tlf. 50 55 12 70
Spejderkredsens kasserer:
Birger Marcher,
Knastebakken 27,
2750 Ballerup,
Tlf. 29 21 14 27
Peter Marcussen,
Østerbrogade 228, st.tv,
2100 København Ø,
Tlf. 40 38 29 95
e-mail:
kassererly @ dbs.dk
Bankkonto
Andelskassen Oikos:
9860 8929711956
Spejderhytten Viggahus
Viggatorp 9, Ganløse
3660 Stenløse
Udlejning:
Claus Due Weng
viggahusudlejning@ gmail.com
ummer
næste n nest
Stof til
e
veres s
skal afle ruar 2015 !
b
fe
den 1.
19