Jeg spiser det også selv

Transcription

Jeg spiser det også selv
Jeg spiser det også selv...
Kjeld Pedersen, slagtermester og indehaver
Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner
Fra Sørwi til dig
På fabrikken i Østre Havnegade i Aalborg - som blev etableret af Vagn Sørensen og Carlo Winter - har vi siden
1976, fremstillet pålæg og røgvarer af høj kvalitet. I 2008
flyttede vi ind i vores nye 3500 kvm store fabrik på Middelfartvej i Aalborg øst. Sørwi er især et velkendt navn i Nordjylland, men vores mål er, at få vores produkter ud til hele Danmark. Derfor bestræber vi os på at fremstille noget af Danmarks
bedste pålæg og røgvarer. Vores råvarer er fortrinsvis danske,
hvilket sikre dig et godt og ensartet produkt, hvor dyrvelfærd
og hygiejne er i højsædet. Kære forbruger smag på produkterne og husk hos Sørwi ligger kvaliteten lige en tand over prisen.
Det’ bare i orden
Jeg har valgt for dig
Tanken bag produkterne fra Sørwi er,
at give dig som forbruger en oplevelse og mulighed for at smage på et kvalitetsprodukt fremstillet på vores fabrik i
Aalborg.
Hos Sørwi arbejder vi målrettet på at udvikle nye produkter, med samme gode og
høje kvalitet, som Sørwi er kendt for.
Jeg spiser selvfølgelig produkterne selv
og kan derfor sige »Det’ bare i orden«.
Et af de store spørgsmål i dagens Danmark er tilsætningsstoffer. Sørwi bestræber sig på at fremstille produkter som for eksempel hamburgerryg
og skinke med et minimum af tilsætningsstoffer.
Vi tørsalter og kummesalter blandt andet Sørwi luksus
rullepølse og Sørwi luksus røget bacon.
Sørwi fremstiller også stadig den grå sylte efter
gamle traditioner med almindeligt kogesalt og uden
E-numre. Det samme gælder selvfølgelig også den
gode medister og vores hjemmelavede leverpostej.
Håndlavet rullepølse ++
Rullepølsen er fremstillet hos Sørwi siden 1978 efter meget
gammel opskrift. I min læretid som butiksslagter hos Laurits
Sørensen & Søn, i Aalborg, lærte jeg den ædle kunst at fremstille en rullepølse fra bunden.
Råvaren er selvfølgelig fra Danmark, og rullepølseslaget er
skåret af kødfulde grise.
Rullepølseslaget tilskæres og fedt og svær fraskæres, så vi kan
fremstille en mager rullepølse. Rullepølsen tørsaltes og modner i cirka to døgn. Herefter krydres den med hvid peber og
rå løg. Den koges på pressetårne, hvilket bevirker, at alle rullepølserne får sammen tykkelse og ensartethed i den kendte
Sørwi kvalitet. Når kernetemperaturen er 82 grader, er rullepølsen mør og færdigkogt. Herefter afkøles rullepølsen i isvand i cirka tre timer, for at sikre lav bakterievækst og dermed
lang holdbarhed. Ved høj kernetemperatur sikrer man høj hygiejne og den helt rigtig smag.
Kvalitet og smag har Sørwi rullepølsen - som i faglige kredse,
f.eks. hos Fokus Pålæg, se www.foodsam.dk - benævnes
med ++. Det betyder på nordjysk, »det er bare i orden«.
Kunsten er at have is i maven og bevare de gamle traditioner.
Kjeld Pedersen, slagtermester og indehaver
Sørwi A/S · Middelfartvej 2 · 9220 Aalborg ø · www.soerwi.dk