DNU bygges op i database og BIM

DNU bygges op i database
og BIM
Det Ny Universitetshospital i Skejby er et par år foran de øvrige
hospitalsbyggerier. Til gengæld har rådgivergruppen kunnet
trække på erfaringerne fra det norske Ahus-projekt – og guide
bygherren frem til at forstå og anvende de nye IKT-værktøjer.
Af: Poul Høegh Østergaard
HAL 9000 hed supercomputeren, som gradvist over-
Database og model spejler hinanden
tog kontrollen i rumeventyret ”Space Odyssey”.
”Det korte svar er, at vi selvfølgelig trækker på alle de
erfaringer, vi kan. Helt konkret har centrale personer
I Århus fik Rådgivergruppen DNU også brug for lidt af
i vores projektorganisation på ”Ahus” fungeret som
en supercomputer, da de pludselig fandt sig selv i sit
et bagland, vi har kunnet trække på. Fra det norske
helt eget ”rumeventyr” – med ansvaret for at plan-
projekt bragte vi to helt overordnede erfaringer ind i
lægge, projektere og styre byggeriet af 9000 rum med
DNU: For det første at der er ufatteligt mange rum i
tilhørende udstyr og inventar, som tilsammen kommer
et hospitalsbyggeri, og det er helt afgørende, at man
til at udgøre Det Ny Universitetshospital i Skejby. En væ-
helt fra start har fuldstændigt styr på alle de mange
sentlig brik til løsningen fandt de i Norge, hvor firmaet
krav til rum og udstyr. For det andet at man skal huske
Nosyko siden 1990erne har udviklet på et database-
at have øje for al den udstyr og medicoteknik, der
værktøj, der kan hjælpe med at holde styr på de enor-
skal ind i rummene. Vi vidste fra Ahus, at Nosyko har
”Det har kostet en
me mængder data om rum, funktionkrav og medico-
stor praktisk erfaring med begge dele. Derfor valgte
kæmpeindsats at få det
teknisk udstyr, som typisk indgår i et hospitalsbyggeri.
vi at tage dem ind som underrådgiver på DNU – og at
Peter Hyttel Sørensen
– IKT- og proceschef i
Rådgivergruppen DNU:
bruge deres krav- og udstyrsdatabase dRofus på pro-
op at stå – men nu står
vi altså også med en
produktionsplatform,
som virkelig kommer til
at sparke røv!”
dRofus hedder værktøjet, som i kombination med et
jektet”, fortæller Peter Hyttel.
BIM-projekteringsværktøj manifesterer modelteknologiens muligheder i forbindelse med de store hospitals-
I fællesskab har Rådgivergruppen DNU arbejdet på at
byggerier. Helt får dRofus næppe lov at overtage kon-
tilpasse værktøjet til projekterings-setup’et på DNU og
trollen på DNU. Men som processen skrider frem, har
videreudvikle det til de konkrete anvendelser, fortæller
værktøjet vist sig at tilbyde stadigt nye muligheder,
Peter Hyttel: ”Vi har i rådgivergruppen valgt, at alle
hvoraf nogle peger helt frem mod driftsfasen.
fagdiscipliner arbejder i Revit, når det gælder projekteringen, mens vi bruger dRofus til rum- og udstyrs-
Med i Rådgivergruppen DNU er Arkitektfirmaet C F
planlægning og løbende KS af projektet. Vores fokus
Møller, som også stod i spidsen for Nye Akershus Uni-
har derfor været at etablere en direkte kobling mellem
versitetssykehus – ”Ahus” – der i Norge blev et fyrtårn
kravdatabasen og vores projekteringsmodel.”
for udbredelsen af openBIM metoder og værktøjer.
Her deltog Nosyko også som underrådgiver med dRofus
Det er lykkedes at få dRofus og Revit til at spille næ-
– og videreførelsen af samarbejdet i Århus er dermed
sten sømløst sammen, sådan at data og properties
et konkret udtryk for, hvordan C F Møller trækker er-
kan synkroniseres mellem de to systemer. Man kan
faringer fra det norske sygehusprojekt ind i program-
hente det programmerede areal og alle de tilknyttede
meringen og planlægningen af DNU. bips-nyt bad
parametre fra dRofus over i Revit som grundlag for
Peter Hyttel Sørensen – som er IKT- og proceschef i
projektering – og vice versa tage det projekterede fra
Rådgivergruppen DNU fortælle, hvad de norske erfa-
Revit over i dRofus.
ringer har betydet for approachen til Skejby-projektet:
28
bipsnyt 4 / 2010
”På den måde kan vi hele tiden matche krav og projekt
op mod hinanden og løbende køre KS på det projekterede. Det er især vigtigt, fordi vi hele tiden skal have
øje for det medicotekniske udstyr, der skal ind i rummene. Nu kan vi nøjes med alene at have det store
udstyr, som har direkte bygningsindflydelse, med i
Revit-modellen, samtidig med at vi alligevel hele tiden
har overblik over hele udstyrssiden i dRofus. Vi kan
også generere visualiseringer baseret på en samkøring
af Revit og dRofus i IFC ”, fortæller Peter Hyttel.
I et næste trin har DNU-rådgiverne ambitioner om at
synkronisere systemerne i forhold til bygningsdele og
Centralbygningen i DNU Skejby bliver en del af første byggeafsnit. Visualisering fra DNU.
installationer. Det rummer dog også sine udfordringer,
fordi der ikke i alle tilfælde er 1:1 relationer mellem
bygningsdele og installationer i Revit og den tekniske
informationsdatabase i dRofus. Men rådgivergruppen
har efterhånden overvundet mange udfordringer i ar-
FAKTA om DNU
bejdet med at etablere et effektivt og topgearet projekteringsapparat, fortæller Peter Hyttel:
Første og største af de kommende hospitalsbyggerier
Projektet omfatter i alt ca 345.000 m2, heraf 187.000 m2
”Der er lagt en kæmpe arbejdsindsats i at få hele vo-
nybyggeri i tilknytning til det eksisterende Skejby Sygehus
res projekteringssetup op at stå. Men nu står vi altså
Bygherre: Region Midtjylland
også med en produktionsplatform, som virkelig kom-
Totalrådgiver: Rådgivergruppen DNU, som består af
mer til at sparke røv. Vi skal selvfølgelig nok løbe ind i
Arkitektfirmaet C F Møller, Cubo Arkitekter, Søren Jensen
problemer, når vi for alvor kommer i gang med projek-
Rådgivende Ingeniørfirma, Rambøll, Alectia, Schønherr Landskab,
teringen. Men jeg er overbevist om, at vi også vil opnå
store produktivtetsgevinster hen ad vejen.”
Tegnstuen Havestuen, Nosyko, Lohfert & Lohfert, Capgemini
Bygherrerådgiver: Niras som såkaldt ”tredje øje” bygherrerådgiver.
Se mere på www.dnu.rm.dk
Rådgiverne driver processen
Hele projekt-KS’en op mod kravstillelsen håndteres
således i BIM via dRofus – en metode, som ved Ahusbyggeriet performede overbevisende med blot én registrerbar fejl: en glemt dørkarm! Hvis DNU-rådgiverne i
Århus kan levere tilsvarende resultater, vil gevinsterne i
sidste ende formentlig mere end opveje de betydelige
FAKTA om dRofus
resurser – i egne timer, indkøbt rådgivning og licencer
– som rådgiverkonsortiet har investeret. For det er
dRofus er et webbaseret database-sysstem til programmering og
rådgiverne, der har haft ambitionerne og drevet ud-
planlægning af komplekse byggeprojekter. På det store Skejby-projekt
viklingen, om end bygherren hen ad vejen er blevet
kører DNU-rådgiverne dog systemet via egen server.
opmærksom på, at der også er fordele i det for ham.
Kernen i dRofus er en database over alle rum og arealer, der indgår i
”Hvor det i Norge var bygherren, som drev processen
projektet. For hvert areal kan knyttes et vilkårligt antal informationer
ud fra en klar strategisk holdning, har det her været
– typisk en oplistning af de funktionskrav, der formuleres under pro-
os, der som rådgiver kommer ind og foreslår bygher-
grammeringen, samt en liste over det udstyr, som knytter sig til disse
ren, at de skal gøre noget andet end man plejer – så
funktioner.
det er selvfølgelig en modningsproces. Men den går
den rigtige vej. Efterhånden som kompleksiteten og
Et særligt udstyrsmodul gør det muligt at håndtere medicoteknisk
datamængden vokser og vokser, bliver det tydeligt for
udstyr på tværs af de fysiske placeringer – fx til brug ved forberedelse
alle, hvad det betyder, at man ikke svømmer rundt i
af udbud og indkøb. dRofus rummer endvidere et indkøbsmodul, som
hundredevis af Excel-ark i alle mulige versioner. Her
holder styr på indkøb og leverancer, samt en log-funktion som sikrer,
har vi hele tiden et klart overblik over, hvad der er
at der er dokumentation over alle ændringer
gældende projekt.”
www.nosyko.no
bipsnyt 4 / 2010
29
ville få nøjagtigt det, som man fandt frem til gennem
de omfattende brugerprocesser”, fortæller Peter Hyttel.
Han peger samtidig på, at bygherre selv har været
drivkraft for en åben og gennemsigtig brugerinvolvering, hvor alle ansatte på de nuværende Århus-hospitaler løbende har kunne følge med via en fælles projektweb med al beslutningsdokumentation. Op mod
800 mennesker er eller har på forskellig vis været involverede i den meget omfattende brugerproces, som
skal kvalificere byggeprogrammet for DNU.
”I den første tid afleverede vi vores rumprogrammer
To år til byggestart
som rapporter i pdf, men hen ad vejen har bygherren
Efter flere års arbejde er helhedsplanlægningen af Det
fået øjnene op for BIM-værktøjernes muligheder – og
Ny Universitetshospital nu fuldstændig på plads. De
fremover vil de formentlig i langt højere grad deltage
første entreprenørudbud – byggemodning af de første
aktivt i arbejdet med databasen, både med hensyn til
byggefelter – kommer i løbet af foråret. Imens er rådgi-
medicoteknik og driftssiden.”
vergruppen gået i gang med at forprojektere de to første byggeafsnit, som begge forventes igangsat i 2012.
Nye måder at gøre tingene på
Men det er en læreproces for alle parter, fremhæver
De projekterende har i 2010 brugt en betydelig del af
Peter Hyttel: ”Vi taler jo om en ny proces, hvor pro-
kræfterne på at nedskalere det næsten 9 mia. kr dyre
grammering og forprojektering bliver langt mere
oprindelige projekt for DNU, så det – forhåbentlig –
integreret. Det griber også ind i udstyrsplanlægningen
holder sig inden for den godkendte investeringsramme
– både medicoteknik og løst og fast inventar – på
på knap 6,5 mia. kr. Sideløbende har man arbejdet
en måde, som kobler ansvar, der traditionelt ligger i
med at udvikle nogle standardiserede løsninger – først
hospitalets driftsorganisationer og de ansvarsområder,
og fremmest et antal standardrum, som udgør en
der naturligt ligger hos arkitekt og rådgiver. I denne
grundlæggende enhed i hospitalsbyggeriet. Standard-
meget komplicerede proces, som involverer mange
rummene er modelleret fuldstændig op som BIM-kom-
ansvarspersoner på tværs af faggrænser og roller, er
ponenter, der med Peter Hyttels ord kan ”knaldes ned
BIM jo ikke bare et nyt software, men først og frem-
som et stempel” overalt i byggeprojektet. Komponen-
mest en procesudvikling, hvor der er mange, som skal
ten er designet, så rummet fleksibelt kan tilpasses de
lære nye måder at gøre tingene på. Og som skal over-
krav, der knytter sig til den specifikke placering eller
bevises om, at de så også kan have tillid til, at det bliver
anvendelse, samtidig med at det for 90% vedkommen-
håndteret tilfredsstillende.”
de er fast defineret og genbruges uden yderligere bearbejdelse.
Selv om det i Skejby tydeligvis er rådgiverne, der driver
på for at anvende state-of-the-art metoder og værk-
I løbet af 2011 begynder rådgiverne at forberede en-
tøjer i det gigantiske byggeprojekt, vil Peter Hyttel på
treprenørudbud på de første byggeetaper samt indkøb
ingen måde klandre bygherren for at være fodslæ-
af udstyr. Alle udbud kommer til at ske digitalt med
bende i forhold til de nye metodikker.
grundlag i tilbudslister med mængder efter et nøje beskrevet paradigme, herunder ved udtræk af mængder
”Der er jo mange aspekter i dette, både med ansvar og
fra modellen.
ydelser og honorarer, og vi kommer ind og snakker om
30
disse ting meget tidligt i processen, hvor man som byg-
I forbindelse med udbuddene kommer dRofus igen
herre gerne vil gå med livrem og seler og hvad der ellers
på arbejde. Indkøb af udstyr håndteres via systemets
kan holde bukserne oppe, fordi man vil være sikker på,
indkøbsmodul, som sikrer det løbende overblik og
at man træffer de rigtige beslutninger. Men vi vandt
logger alle trin i processen. Fejl og mangler registreres
jo faktisk bl.a. konkurrencen på, at vi havde opstillet
via dRofus. Entreprenører og leverendører vil desuden
en proces for, hvordan vi ville anvende BIM, som rakte
blive bedt om at levere den relevante driftsdokumen-
langt videre end de rene geometrikrav, der ligger i IKT-
tation direkte ind i databasen. I en senere driftsfase
bekendtgørelsen. Vi pegede explicit på optimering af
har driftsorganisationen på den måde adgang til vitale
arbejdsprocesser og den løbende kvalitetssikring af pro-
informationer om det pågældende udstyr og kan via
jektet. I sidste instans var rationalet over for bygherre,
den geometriske interface straks se, hvor på hospitalet
at vi på den måde kunne tilbyde, at bygherren også
et bestemt udstyr findes.
bipsnyt 4 / 2010