tegn = 1714 ImpressIonIsme 0-2. klasse

Impressionisme
- 2. klasse
OG DET0HVIDE
1
FORMIDLING TIL BØRN OG UNGE FRA ORDRUPGAARD
På disse sider kan du få noget at vide om impressionismen og se
eksempler på nogle malerier fra Ordrupgaard.
tegn = 1714
billede er meget spændende
ælle noget om, hvordan kvinden
sigtet og ikke mindst øjnene.
ske tyndt lag malet hvidt, selv
med til at give Jeanne Gonzalès,
udtryk, som passer fint til, at
ke er helt rask endnu. Hun er
man at vide ved at læse billedets
el.
gnet løst op, næsten skitseprævivl om, at det er en hånd. Den
et, er et typisk impressionistisk
gså til at sige noget om kvinden.
, let og ikke robust.
e Gonzalès. Hun var søster til
alet billedet.
Gonzalès
Kvinde i hvid kjole. 1877-78
A R D. K Ø B E N H AV N
rds malerier på www.zoomo.dk
PGAARD, 2008
Dahlerup
Rosenvold Hvidt
n: HIORTs
ppen
TILRETTELAGT FOR
0. - 2. KLASSE
O
rdet impression betyder indtryk på fransk.
Man bruger ordet impressionisme til at beskrive
en bestemt måde at male på – en stil. Især i Frankrig var
der mange kunstnere, der malede sådan i perioden fra ca.
1870 til 1900.
Impressionismen fik sit navn fra et maleri af maleren
Claude Monet, kaldet Impression, Soleil levant (Indtryk,
solopgang),1873-1874.
Dengang var det mest almindeligt, at malerier viste historiske eller religiøse fortællinger, men impressionisterne
forsøgte at male de indtryk, de fik af det, de så foran sig
lige her og nu. Derfor virkede impressionisternes billeder
som noget helt nyt.
Der var stor uenighed om, hvad man mente om impressionisternes malerier. Nogle syntes billederne var gode, og
at ordet impression passede meget fint til at beskrive
helhedsindtrykket. Andre mente billederne virkede ufærdige, sjuskede, klattede og flimrende.
Berthe Morisot
Ung pige i det grønne (Mlle Isabelle Lambert). 1885
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
T Y D E L I G E S T R Ø G O G R E N E FA RV E R
C
B
É
O
I
tegn = 953
d
m
I
o
d
Claude Monet Waterloo Bridge, gråvejr. 1903
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
Malemåden
Det impressionistiske maleri kan man kende ved, at det set
tæt på kan virke sløret og flimrende. Det er først, når man ser
det lidt på afstand, at billedet rigtigt samler sig. Dette billede
af Monet er et godt eksempel.
Se hvordan Monet har malet vandet – man kan næsten
regne ud, hvor bred hans pensel har været. Man kan også
se, hvordan han har lavet mange buede strøg for at beskrive
vandets bevægelser. Penselstrøgene er tydelige. Det var noget
nyt, for man plejede at glatte malingen helt ud med olie eller
terpentin, så der ikke var spor af penselstrøgene.
Farverne
Impressionisterne prøvede at lægge rene, ublandede farver
direkte på lærredet side om side med farver, der var blandet
på paletten først.
Prøv at kigge på broen. Det er som om den træder tydeligere
frem end noget andet på billedet. Måske er det fordi Monet
har brugt en ren grøn samt en
FA KTA:
gul og en rød, der er lidt blandet, men alligevel fremtræder
Der findes tre grundfarver:
meget mere frisk og lysende
RØD, GUL og BLÅ.
end resten af farverne.
Impressionisterne brugte Der findes tre farver som er
modsat de tre grundfarver.
også tit hvid for at vise, hvorDe kaldes kontrastfarver.
dan lyset i glimt rammer ting
og kan være så skarpt, at
Kontrastfarven til
tingenes egentlige farve er
RØD er GRØN,
svær at opfatte for øjet, der
til GUL er LILLA og
ser.
til BLÅ er ORANGE.
v
M
a
v
p
t
p
s
g
g
A
U
O
S
o
s
m
s
m
M
g
m
d
LYS O G Ø J E B L I K S B I L L E D E R
G O G R ENE FARV E R
Camille Pissarro
Blomstrende blommetræer
Éragny. Kunstnerens hjem. 1894
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
tegn = 1120
terloo Bridge, gråvejr. 1903
A R D. K Ø B E N H AV N
FA KTA:
emåden
blev ved,
afholdt
ri kan man Der
kende
at otte
det set
impressionistudstillinger
i
mrende. Det er først, når man ser
Paris
i
følgende
år:
et rigtigt samler sig. Dette billede
1874, 1876, 1877, 1879,
pel.
1880, 1881, 1882, 1886.
malet vandet – man kan næsten
udstillingerne
deltog
pensel harPåværet.
Man kan
også
blandt
andre
kunstnerne:
ange buede strøg for at beskrive
Cézanne, Degas,
røgene erBoudin,
tydelige.
Det var noget
Gauguin, Guillaumin, Monet,
e malingen
helt Pissarro,
ud med Raffaëlli,
olie eller
Morisot,
or af penselstrøgene.
Redon, Renoir, Sisley,
I
mpressionisterne stod ofte
udenfor direkte foran det,
de ville male. De fleste andre
malere stod hjemme i atelieret.
Impressionisterne var meget
optagede af at vise nuet og
det lys, der var til stede lige i det øjeblik, de stod og malede.
Et billede kan jo godt tage så lang tid at lave, at det lys der
var, da man startede, har forandret sig inden man er færdig.
Men impressionisterne blev rigtig gode til at finde en måde
at male på, som kunne give en fornemmelse af, at billedet
var malet i eet nu. De malede bl.a. med tydelige, afbrudte
penselstrøg, som giver et indtryk af friskhed. Så brugte de hvid
til at beskrive lysglimt. Impressionisterne malede også skygger
på en ny måde.
Her er Pissarro et godt eksempel. Kig på blommetræet og
se på dets skygge. Den er lilla og står i kontrast til den gullige
grussti. Dengang var det ellers mest almindeligt at male skygger
grå.
Armand Guillaumin
Quai de Bercy. Paris. 1885
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
I
mpressionisterne malede helt
almindelige ting. Derudover
var de meget optagede af at
male vand, ikke mindst fordi
vand spejler lyset.
der alle er repræsenteret på
rverne
Ordrupgaard.
at lægge rene, ublandede farver
side med farver, der var blandet
t er som om den træder tydeligere
lledet. Måske er det fordi Monet
n
FA KTA:
ner
Der findes tre grundfarver:
e
RØD, GUL og BLÅ.
e
rg
at
r
er
Der findes tre farver som er
modsat de tre grundfarver.
De kaldes kontrastfarver.
Kontrastfarven til
RØD er GRØN,
til GUL er LILLA og
til BLÅ er ORANGE.
Auguste Renoir
Unge mennesker på gaden. Ca. 1877
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
S
torbymotiver med boulevarder, caféer og teatre var
også interessante for impressionisterne.
På Renoirs billede fornemmer man flygtigheden. At
se nogen flygtigt vil sige at
man ser nogen ganske kort!
Menneskene strejfer hinanden
ganske kort og så er de væk i
mylderet. Tror du manden og
damen kender hinanden?
DET INTIME OG DET HVIDE
1
tegn = 717
B
rugen af hvid i dette billede er meget spændende
og kan ligefrem fortælle noget om, hvordan kvinden
på billedet har det.
Læg godt mærke til ansigtet og ikke mindst øjnene.
Her er der med et ganske tyndt lag malet hvidt, selv
over pupillerne. Det er med til at give Jeanne Gonzalès,
et sart og fraværende udtryk, som passer fint til, at
hun har været syg og ikke er helt rask endnu. Hun er
rekonvalescent. Det får man at vide ved at læse billedets
navn, kaldet billedets titel.
Se hvordan hånden er tegnet løst op, næsten skitsepræget, alligevel er vi ikke i tvivl om, at det er en hånd. Den
lethed, der præger billedet, er et typisk impressionistisk
træk, men den kommer også til at sige noget om kvinden.
Hun virker gennemsigtig, let og ikke robust.
Billedet forestiller Jeanne Gonzalès. Hun var søster til
Eva Gonzalès, der har malet billedet.
Eva Gonzalès
Rekonvalescenten. Kvinde i hvid kjole. 1877-78
O R D R U P G A A R D. K Ø B E N H AV N
Læs mere om Ordrupgaards malerier på www.zoomo.dk
© ORDRUPGAARD, 2008
Tekst: Signe Dahlerup
og Annette Rosenvold Hvidt
Grafisk Design: HIORTs
Tryk: SaloGruppen
TILRETTELAGT FOR
0. - 2. KLASSE
O
e
d
1
I
C
s
D
r
f
l
s
D
s
a
h
d