VINCESUSET - Tranegårdskolen

Tranegårdskolen
Juni
2012
Vingesuset
Den man rører ved
- mobber man ikke
Indhold Linds
Leder
Linds leder
2
Skolebestyrelsesvalget3
Nye medlemmer af
skolebestyrelsen4
Vi har haft travlt i år, men sådan
sagde jeg vel også sidste år. Der
er styr på planlægningen, økonomien og de mange indsatser.
Skolehåndbold5
Portræt af en frivillig
6
Videopræsentation
af Tranegård
7
GFO’en8
Scenen er din
10
Dyrene i Hakkebakkeskoven 11
Mini-OL i GFO’en
12
8.A i Grønland
13
4.A til DM i skoleskak
18
Tak til årets legebande
19
Farvel til 9. klasserne
20
Besøg fra fjerne egne
21
GFO’en
som uddannelsessted
21
Trivsel22
Farvel til elevrådet
22
Konfliktmægling
23
Natteravnene23
Nyt fra PUC’en
24
Nyt fra Tranefonden
25
Historien om Monty
28
Vigtige datoer
28
Mange mennesker yder hver dag
en stor indsats her, for at vi kan
lykkes som mennesker og som
skole.
Som ledelse er vi meget opmærksomme på, at vi skal skabe
resultater gennem andre, og at vi
ikke er bedre end de resultater, vi
skaber lige nu.
Vi er som skole sat i verden for
at levere en kerneydelse. Den
består først og fremmest af god
undervisning. Vi skal derfor altid
spørge os selv, om det, vi gør, er
bedst brugt tid. Hvis ikke vi kan
svare ja til det, bør vi alvorligt
overveje, om vi gør det rigtige
og om muligt lade være med at
gøre det eller i det mindste gøre
det bedre.
Administration og møder er ikke
en kerneydelse, men en omkostning. I et vist omfang er denne
omkostning naturligvis nødvendig, men det er et vigtigt mål at
reducere den til det absolut nødvendige. Specielt den del af administrationen og møderne der
ligger uden for skolen, og som
ikke befordrer merværdi.
Administration og møder kan
skabe resultater, men de skaber
Vingesuset
Juni 2012
2
med sikkerhed afstand, for de
fjerner os fra dem, der skaber
resultaterne. Det gælder om at
gøre afstandene mindre, så vi
kommer tættere på kerneydelsen, og reducere alt, hvad der
lægger sig imellem os og kerneydelsen.
Det er lettere sagt end gjort, for
det virker som om, der er en stor
centraliserings- og bureaukratiseringsproces i gang i disse år,
som bevirker, at afstanden til
beslutningerne er blevet større,
og at beslutningerne træffes på
afstand af dem, de berører, og at
mængden af pålagt administration og møder udefra er stigende,
uden at vi af den grund kan se en
bedre kvalitet. Vi hylder nærhedsprincippet, men drives af fjernhedsprincippet.
Da innovation er et plusord, har vi
foreslået, at man fjerner al skriftlighed fra kommunen et helt år.
Det skal opfattes som et ønske
om at komme tilbage til det, der
betyder noget. De mennesker, vi
er sat til at betjene.
Ansvarshavende redaktør:
Torben Lind
Deadline for indlæg i næste
nummer er: 6. september 2012
Layout og opsætning:
Jacob Rützou og Torben Lind
Bladet udkommer 4 gange årligt
Skolebestyrelsesvalget
Vi har nu afsluttet skolebestyrelsesvalget. De nye
medlemmer er valgt og
skolebestyrelsen har konstitueret sig.
Af Torben Lind
For 2 år siden blev 4 forældre
valgt for en 4 årig periode, mens
3 forældre blev valgt for en 2 årig
periode. Grunden til at 3 kun blev
valgt for 2 år skyldes, at vi nu går
over til, at der er en løbende udskiftning i skolebestyrelsen. Det
betyder, at det enkelte medlem
fremover er valgt for 4 år ad gangen, men at der er skolebestyrelsesvalg hvert andet år, så
halvdelen af skolebestyrelsen
løbende er på valg.
Afgående medlemmer
De 3 afgående medlemmer er
Niels Erik Friis, Mette Sørensen
og Jan Rosiek. Og der skal her
lyde en stor tak til dem alle 3 for
deres indsats i skolebestyrelsen.
Den 7. juni holdt vi vores sidste
skolebestyrelsesmøde i dette
skoleår og her blev de takket
personligt.
Afstemningsvalg
Vi havde afstemningsvalg, da alle
4 kandidater ønskede at blive ordinært medlem. Derfor fik de lejlighed til at præsentere sig selv
elektronisk, ligesom valghandlingen foregik elektronisk, dog med
mulighed for at brevstemme.
Valgdeltagelsen
Valgdeltagelsen var ca. 9 %,
hvilket ikke er specielt imponerende! Omvendt tager vi det som
udtryk for tilfredshed med det udførte arbejde. Som regel stiger
valgdeltagelsen kun på skoler,
hvor der er et problem.
Valget gav følgende resultat:
• Jonas Herman Melchior
Stemmetal: 44 (36,6 %)
•
Eliane Wexøe-Mikkelsen
Stemmetal: 37 (30,8 %)
•
Anne Sophie Gottlieb Stemmetal: 22 (18,3%)
•
Niels Kristian Madsen Stemmetal: 17 (14,1 %)
Dermed
består
bestyrelsen
af følgende
medlemmer
Ann Irene Juel Jarlgaard
Strandvejen 177, 3 tv
2900 Hellerup
Formand
Carsten Hornecker
Rakelsvej 6, 1 th
2900 Hellerup
næstformand
Eliane Wexøe-Mikkelsen
Høyrups Alle 37
2900 Hellerup
Michael Christian Jørgensen
Kathrinevej 13
2900 Hellerup
Pia Samuelsen Schütze
Kathrinevej 25
2900 Hellerup
Anne Sophie Gottlieb
Ahlmanns Alle 15B, st. tv.
2900 Hellerup
Jonas Herman Melchior
Vingårds Alle 12
2900 Hellerup
3
Præsentation af skolebestyrelsens nye medlemmer
Vi har haft valg til skolebestyrelsen, hvor der er valgt tre nye medlemmer ind. Hvert af
de nye medlemmer får her lov til at præsentere sig selv.
Anne Sophie
Gottlieb
Som nyt
medlem i
skolebestyrelsen vil
jeg lige
præsentere mig.
Jeg hedder Anne
Sophie
Gottlieb og er 37 år. Jeg arbejder i Sundhedsforvaltningen i
Københavns Kommune, hvor
jeg arbejder med dokumentation
og udvikling af projekter inden
for børn og unge området. For
tiden arbejder vi med at afprøve
et koncept ”Skolesundhed.dk”,
som kan bruges i skolen af både
sundhedsplejersker og lærere
til at lave sundhedsrapporter og
meget andet, som er relevant
for både skolen og kommunen.
Privat bor jeg sammen med
Martin og vores to børn Ellen
(5 år) og Terkel (8 år). Jeg har
deltaget i både forældrebestyrelserne i børnehaven Humlebien
og for tiden i Skovbørnehaven
Ordruphus.
Jeg holder meget af at være
ude i naturen med min familie.
Derudover løbetræner jeg og
har deltaget i flere sjove terrænløb.
Jeg glæder mig til at deltage i
skolebestyrelsens opgaver de
kommende år og kan forhåbentlig bidrage til den gode udvikling
selv i en tid med knappe ressourcer.
4
Eliane WexøeMikkelsen
Jeg vil i
skolebestyrelsen og arbejde for, at
vores skole
fastholder
det høje faglige niveau,
den er kendt
for. Dette,
mener jeg, sker bedst i et godt
fagligt miljø med dygtige lærere,
men ikke mindst i et miljø hvor
der er højt til loftet og åbenhed overfor nye tiltag såsom
skakprojekter og lignende, og
hvor fysisk aktivitet spiller en
afgørende rolle.
Jeg vil arbejde for, at eleverne
får mere plads til fysisk udfoldelse og vil forsøge at gøre mit
til at få flere forældre aktive og
engagerede og støtte op om
det store arbejde, der gøres i
Tranefonden.
Jeg er cand.jur. og bestyrelsesformand i bl.a. Wexøe A/S og
har 4 børn heraf en pige i 5. B,
en pige i 8. B, en dreng på Oure
og en pige på CBS.
Jonas Melchior
Som
forældre
til 3 glade
børn på
Tranegårdskolen vil
jeg gerne,
så vidt det
er muligt,
bidrage til
at forbedre nogle af skolens
faciliteter og søge at skabe
et mere internationalt udsyn
gennem f.eks. udvekslingsordninger. Hvis det kunne lykkes
at etablere nogle udvekslingsordninger for elever i de ældre
klasser, tror jeg, at mange ville
kunne få en god oplevelse ud af
dette.
Ellers håber jeg, at kunne
bidrage til at skolen kan fastholde og eventuelt udbygge sit faglige fundament, og ser i øvrigt
frem til at komme mere ind i
skolens arbejde. Afslutningsvist
håber jeg, at alle vil bidrage
ved at komme med gode råd og
input af enhver art, således at vi
sammen kan gøre vores til - om
muligt - at få en endnu bedre
skole.
Skolehåndbold
Igen i år havde vi fornøjelsen af skolehåndbold i Kildeskovshallen en weekend i april
Med forældre som holdledere og trænere stillede
Tranegårdskolen igen i år – ligesom de sidste 20
år – med flest hold. Vi deltog med 24 hold.
Iført flotte marieblå T-shirts med skolens navn
og logo blev der spillet håndbold og hygget.
4.b vandt deres finale og tog dermed
endnu en pokal hjem til Tranegård godt hjulpet af engagerede spillere,
deres holdleder og træner, samt
nogle meget engagerede fans fra
klassen.
De trætte, men stolte drenge
fra 4.b, kunne efter finalesejren
stille op til det obligatoriske gruppebillede. Et par dage efter blev
de også fejret til morgensang af
resten af skolen.
3.A var et af Tranegårds andre
hold, og de viste i stil med resten
af skolen stor kampgejst og vilje
til at repræsentere os på fornemste vis.
Vi siger tak til alle som mødte
op og hjalp med til at kæmpe for
Tranegård!
5
Portræt af en
frivillig - kvalitet
er altid vigtigt
Et portræt af en forælder
og frivillig på Tranegård,
videoproducent Lars Winding
Vingesusets udsendte har
mødtes med Lars Winding
over en kop kaffe og talt
med ham om hans arbejde
som videoproducent og
brug af video i præsentationer.
Af Torben Lind
Video vokser
Når man ser på statistikker over
trafikken på www, så er det
video, der er i størst vækst. Vi ser
alle HDTV og fuldskærmsvideo
på computeren. Hvis videoen er
skruet rigtig godt sammen i teknisk topkvalitet og i samspil med
anden kommunikation får den let
masser af views, og det sete har
en særlig evne til at påvirke. Med
andre ord: Vis det, du vil sige...
Det er effektiv kommunikation.
Intelligent kommunikation
De videoer, man producerer i sin
virksomhed eller organisation
skal være af høj kvalitet. Videoerne skal teknisk, narrativt og
indholdsmæssigt indgå intelligent i virksomhedens øvrige
kommunikation. Jeg har produceret video til virksomheder
i 20 år, og som mange andre
producenter rådgiver jeg om mulighederne med nye medier.
6
Det er meget vigtigt at være bevidst om, hvad der kommunikeres,
til hvem og hvordan videokommunikationen spiller sammen
med anden kommunikation.
Vis med video
Et gammelt mundheld siger,
at “alt det du ikke kan tage op
af tasken og vise frem, kan
du fortælle om ved at vise en
video”. Video anvendt i kommunikationen er et stærkt medie,
men man skal være opmærksom på, hvad man selv kan producere, og hvad man skal have
hjælp til, eller måske skal have
produceret eksternt.
Hvis din produktion indeholder
fortælleelementer som vi kender
det fra film (triller, horror, funny
o.s.v.), så skal du mestre stilen.
Hvis der tales meget til kameraet, skal du f.eks. huske retorikkens ethos, logos og pathos. Når
I optager interview, er det journalistens proces, du skal mestre.
Når I er på optagelse i marken,
skal fotografen kunne håndværket, og lyden skal være fejlfri,
ellers er der ingen, som hører
efter. I klipningen skal dramaturgien bygges op. Og grafik, effekter, colorgrading og meget andet
skal bare være i orden.
Det lød måske lidt voldsomt,
men for os, der kender faget, er
det paratviden. En kunde sagde
engang til mig, at det var utro-
Lars Winding er forælder på
Tranegårdskolen. Professionelt
har han siden 1986 arbejdet han
som fotograf, producent, direktør
og altmuligmand i videoproduktion, hvor han har arbejdet for
danske og udenlandske TV stationer og produktionsselskaber.
Lars har produceret programmer
til DR, reklamefilm og løbende
video for danske virksomheder
som fx Statoil, Danfoss, Matas,
Dansk Energi og mindre virksomheder som BMT og Intramed.
De seneste år har hans fokus
været på produktion til danske
virksomheder, videokommunikation til intranet og internet. Men
der har også været tid til at lave
egenproduktioner som ”Danmarksvideoen”.
I 2011 etablerede han Videoakademiet, hvor det bl.a. er mulighed for online undervisning i
videoproduktion og workshops til
hands-on konkret målrettet undervisning.
Lars Winding
www.winding.dk
www.videoakademiet.dk
Tel 20 20 24 14
ligt, hvad jeg kunne få ud af de
optagelser, som hun selv havde
været med til. Og det var det
for hende. For mig var det bare
arbejde. Et arbejde jeg holder
meget af.
Video har de bedste forudsætninger for at blive en naturlig
del af kommunikationen – ikke
mindst gennem digitale medier
som f.eks. web-TV og iPad/iPhone-apps.
Video skal tages alvorligt
Det er vigtigt, at der etableres en
kultur omkring videoproduktion,
og at videokommunikation indgår i virksomhedens målsætning,
værdi, vision.
Video/TV/web-TV er åbenbart et
magtfuldt medie, der skal tages
alvorligt. Har du nogen sidste
gode råd, hvis en eller anden
skulle side med et ønske om at
inddrage videokommunikation i
deres virksomhed? LW: Der er
nogle enkle basale regler, man
kan forholde sig til, hvis man vil
tage video alvorligt. Man skal
holde sig fra den helt lille dis-
count løsning, man skal uddanne
videoholdet, skærmtræne dem,
der er på, kende sin begrænsning og ringe til en videoproducent, når det er nødvendigt, og
ikke mindst – man skal købe
noget ordentligt udstyr og vælge
en god hosting-løsning. Gør det
ekstra, der skal til, for at der bliver produceret ordentligt. Ja, det
koster lidt mere i tid og penge,
men så er der også rigtigt mange,
der vil se det. Og kontaktprisen
er lav, når videoen er i orden, for
så kommunikerer den budskabet
effektivt.
Videopræsentation af Tranegård
Lars Winding er i øjeblikket
ved at lave en
videopræsentation af
Tranegårdskolen.
Af Torben Lind
Vi har mange frivillige, der stiller
sig til rådighed for Tranegårdskolen, således også Lars Winding,
der udover at være forælder på
skolen også er professionel filmmand. Lars står i spidsen for en
videoproduktion, der skal ende
med en 3 minutter lang præsen-
tation af Tranegårdskolen. Han
har derfor det sidste års tid deltaget i forskellige aktiviteter på
skolen for at fornemme stedet og
konkret for at optage billeder og
situationer. Det er en lang proces
at skabe en video, som på kort
tid skal fremstille essensen af en
virksomhed – os – og – helst –
på en måde, så vi kan genkende
os selv i det. Vi er meget glade
for indsatsen og glæder os til at
se resultatet.
7
GFO’en
GFO’en har gennemløbet
en anstrengt periode, men
nu er der lys forude.
Af Torben Lind
GFO’en har været hårdt ramt af
nogle vilkår og omstændigheder,
som har krævet en kæmpeindsats af medarbejderne, hvilket
vi ikke bare er meget glade for,
men værdsætter højt. Uden GFO
medarbejdernes vilje til at tåle
den øgede belastning og bære
igennem var det aldrig gået.
Økonomi
Ved udgangen af 2011 havde
GFO´en et stort underskud. Underskuddet var bl.a. skabt pga.
overnormering. Derfor har vi
været nødt til at reducere antallet af medarbejdere, hvilket I
og børnene selvfølgelig har
kunnet mærke. Vi har derfor
været igennem en usikker tid
for personalet, hvor de har skullet holde modet oppe og skabe
en god hverdag for jeres børn.
Pædagogerne og medhjælperne
har gjort en fantastisk indsats,
været fleksible og kæmpet for
Tranegårds GFO. Tak for det!
Det er virkelig værdsat. Nu ser
det ud til, at vi er godt på vej til
at nedskrive vores gæld, hvilket
betyder, at vi regner med, at den
er helt afviklet i løbet af efteråret.
Det er endnu for tidligt at sige,
hvilke muligheder det giver os i
forhold til personalet, men vi er
optimistiske.
Samtidig har vi fra 1. april sagt
farvel til GFO’ens leder. Vi regner med at have en ny GFO leder klar den 1. august. Indtil da er
jeg konstitueret som GFO leder.
GFO lederlønnen bruger vi til at
afdrage gæld med.
Vi har konstitueret GFO pæda-
8
gog Brian Tagmose som GFO
koordinator, hvilket indebærer, at
han står for koordination, planlægning og kommunikation.
Det betyder, at en ny GFO leder
kommer på et forgyldt tidspunkt,
nemlig der hvor vi skal til at bygge
op sammen.
Opmærksomhedspunkter for
en ny GFO-leder
Citat: ”Da vores pædagoger er så
erfarne, modne og selvkørende
– er det mest en teamleder, jeg
synes, at vi har brug for (med
tæft for økonomi og administration) – og ikke mindst med øje for
at igangsætte initiativer i GFO´en
og SELV deltage. Personen
skal holde af at arbejde med
børn – ikke blot på et administrativt plan.” Den nye leder vil fra
starten af skulle forholde sig til 4
væsentlige områder i GFO’en.”
Struktur
Først og fremmest skal GFO
lederen have styr på GFO’ens
struktur sfx årsplan og dag til
dag planer incl. værksteder, aktiviteter og trivsel.
Økonomi
Vi skal have en fast styring af
GFO økonomien. Der er i princippet to personer med økonomisk
ansvar på Tranegård. Formelt
set har skolelederen ansvaret
for hele Tranegård – både skole
og GFO, men i praksis har
skolelederen ansvaret for styringen af skoledelen, mens GFO
lederen har ansvaret for styringen af GFO delen. Vi indbygger
nu procedure og kontroller, der
ikke gør det muligt at generere
underskud i GFO’en i lighed med
skoledelen. GFO’lederen får
udmeldt en resurse, som GFO
lederen kan bringe i spil, men
styringen, opfølgningen og kontrollen overgår til den administrative leder og sekretæren på månedlig basis.
Resurseudnyttelse
Medarbejderne er vores vigtigste resurse. Vi skal derfor bruge
deres tid godt og konstant spørge
os selv, om det har været godt
brugt tid. Det betyder, at vi indfører styringsværktøjer på deres
tid i lighed med skoledelen. Vi
har bestilt et styringsprogram,
som vi bringer i spil i første uge
af august.
Kommunikation
GFO’en gør allerede mange
gode ting, men vi glemmer at
fortælle om det, så kommunikationsdelen vil blive opprioriteret.
Vi har understreget over for de
mange ansøgere til GFO le-
derstillingen, at der vil være et
stort krav til kommunikation. Ikke
mindst mundtligt, hvor det er blevet understreget, at vi har brug
for en synlig og nærværende
leder på gulvet og ikke bag skærmen.
Vi vil derfor i GFO’en sørge for,
at der bliver udsendt løbende
nyhedsbreve, hver uge vil der
blive udsendt en aktivitetsplan,
årsplanen vil blive udarbejdet,
udsendt og ophængt. Vi vil sørge
for at GFO’en kommer til at fylde
i Vingesuset. Der kommer en opslagstavle eller billedskærm, hvor
det vil være muligt at se billeder
fra hverdagen.
Mundtlig kommunikation
Den mundtlige kommunikation vil
komme til at fylde meget. Både
på gulvet blandt medarbejdere,
børn og forældre, men også til
forældremøder og væremåde.
Ny GFO-leder
Vi har haft mange interesserede
på besøg for at høre om GFO
lederstillingen.
I
forbindelse
med vores Re-Load Tranegårdprojekt har vi haft lejlighed til at
typebestemme ledelsen og analysere hvad den nye leder skal
kunne bidrage med for at komplementere ledelsen på Tranegård.
På den baggrund har vi udfærdiget en stillingsannonce, der
i sit sprogbrug har tiltrukket en
bestemt type ansøgere. Vi har
brugt ord som ”styring, gøre færdig og resultater”, ”masser af arbejde, frihed = ansvar + initiativer
og commitment” på den ene side
men også ord som ”trivsel, livsduelighed og glæde” på den anden side. Det har åbenbart været
så inspirerende, at mange har følt
anledning til at søge stillingen.
Vi har to ansættelsessamtaler i
maj. Vi indkalder 5 til den første
samtale, udvælger 2 til test, som
fortsætter til anden ansættelsessamtale. Forhåbentlig har vi
ansat en ny GFO leder med den
start den 1. august.
Det kan ikke understreges nok,
at GFO lederstillingen er ikke en
administrativ stilling, hvor tiden
skal bruges på papir. Stillingen
kræver personligt nærvær og
tilstedeværelse blandt børn og
medarbejdere samt forældre –
ikke mindst i afhentningssitua-
tionen og tiden fra 13.00 – 16.00
for sammen med medarbejder
og børn at skabe de resultater, vi
ønsker os.
Pædagogiske arrangementer
for pædagogerne
I maj måned har vi afholdt pædagogiske arrangementer sammen
med GFO-personalet, hvor vi har
talt om vores praksis, hvilke tilbud
vi har, hvilke kompetencer der er
til sted og hvilke kompetencer vi
savner. Desuden har vi talt om
mål, struktur og aktiviteter.
Vi har nogle erfaringer fra den
sidste periode, som vi skal gøre
god brug af, og så skal vi se os
om på andre skoler, for at se
hvad vi kan lære af dem. Det vil
være en proces, som vi sætter
i gang, og som den nye GFOleder skal arbejde videre med i
det nye skoleår.
Personalemøder for pædagogerne
GFO personalet afholder løbende
personalemøder, hvor relevante
emner tages op. Et af de vigtigste emner er klassegennemgangen. Alle klasser fra 0.-3. klasse
bliver gennemgået på elevplan,
og vi taler om alle børnene,
deres udvikling og trivsel med
udgangspunkt i kontaktpædagogernes oplevelser og erfaringer. Det er meget meningsfyldt
og nærværende.
9
Scenen er din
Sikken en fantastisk eftermiddag vi havde! Rune og Joseph havde igennem mange
uger øvet, sunget og spillet med de børn som ønskede at være med, og resultatet
kunne vi se en fredag til et brag af en scenefest. Tak til Rune og Joseph for et flot arrangement. Tak til de børn som deltog. I gjorde det sjovt, flot og fantastisk festligt for
alle tilskuerne.
10
Dyrene i Hakkebakkeskoven
Det er en af Tranegårds
traditioner at spille skolekomedie i 8. klasse. Årets
skolekomedie var Dyrene
i Hakkebakkeskoven, en
klassiker som alle kender.
Af Anne Bunch
Midt i maj måned opførte 8.a og
8.b skolens traditionsrige skolekomedie.
Hvert år lægges der et kæmpe
arbejde i at få stykket opført.
Årets stykke var Dyrene i Hakkebakkeskoven. Stykket er fyldt
med gode gamle kendte børnesange, som de to skuespillerhold
sang og spillede fantastisk flot.
Det er som at løbe en maraton
for både elever og lærere. Undervejs kan man møde muren
flere gange. Det kan være svært
at lære de krævende roller og
sange, få lys og lyd til at passe
og lave kulisser, som skaber
rummet. Men det lykkes hvert år
– og rigtig godt flot endda.
Når den store dag kommer, hvor
stykkerne spilles for publikum,
kan alle deres roller, alle agerer
flot på scenen, lys og lyd falder
helt i hak, og man kan mærke
spænding og entusiasme i rummet. Der er nu ingen tvivl om, at
det lykkes, fordi alle involverede
giver alt, hvad de har i sig.
kostumer, Jacob har hjulpet med
lys og Lone Fuhr har hjulpet til
med kulisser og de mange løse
ender, der skulle bindes.
Eleverne fra 8.a og 8.b (og
måske også nogle forældre) har
øvet sig på rollerne i timevis.
Jette Malling, som har instrueret
begge klasser, har både planlagt
hele forløbet og boet på kulturskolerne det sidste lange stykke
tid. Elo, Glenn og Rune har fået
musikken til at spille, Michael
mfl. fra GFO´en har hjulpet med
blev en god oplevelse for alle.
Det må være endnu et bevis
på, at når man har passet sin
træning, så kommer man flot igennem og kan løbe over målstregen med armene over hovedet. Tak til alle, der har bidraget,
og tak for en fantastisk oplevelse
med årets skolekomedie.
Dyrene fra Hakkebakkeskoven fyldte scenen i to timer, alle
ydede en fantastisk indsats gav
alt hvad de havde i sig, og det
11
Mini-OL i GFO’en
Så blev vores lille Mini-OL
afviklet til stor glæde for
alle børnene! Fællesskabet
og glæden ved at dyste
imod andre i sport & bevægelse var i centrum.
Af Peter Svensson
Det at vinde i de mange forskellige alternative ”Idrætsgrene”
havde netop som mål at sætte
fokus på samarbejdet og holdpræstationen. Alle udfordringerne havde et element af konkurrence indbygget, som fungerede
som en motivation i dysterne.
Holdene var delt op således at
hver klasses piger var et hold og
hvert klasses drenge var et andet hold. Holdene dystede imod
hinanden, drenge imod drenge,
piger imod piger på samme klassetrin. En logistisk simpel og retfærdig inddeling. På hvert hold
blev der ved legenes start kob-
Vi synes legene blev rigtig vellykket! Alle børnene deltog, alle
var glade hele vejen igennem.
Tabe og vinde med samme sind.
Disciplinerne var meget forskellige og den ene dag var man
på vinderholdet, og næste dag
var det andre som løb af med
de små sejre. Børnene dystede
i sportsgrene som: Støvlekast,
tovtrækning, længdespring, kartoffel stafet, sumobrydning, pudekamp på bom m.m
12
let en holdguide på holdet som
holdte samling og retning på
holdet, gennem de mange dyster. Alle børn skulle deltage. Det
var ikke frivilligt, selv om det var i
GFO´ens fritid.
Vi glæder os alle sammen til
næste år!
ud i den (H)vide verden
Lige siden 5. klasse havde
vi forberedt os. Det kunne
du bl.a. læse om i sidste
nummer af Vingesuset. Her
kommer så beretningen
om 8.A’s fantatiske tur til
Grønland.
Af Nikolaj Fürstnow
og Josephine Stærbo Carl, 8.A
Torsdag d. 22. marts
Vi begyndte indflyvningen mod
Kangerlussuaq, hvor flyet svævede smukt og roligt ned
igennem en dal og landede i
den lille lufthavn. Vi trådte ud
på den isglatte landingsbane og
kunne med det samme mærke
den iskolde friske luft suge sig
helt ned i lungerne, hvilket forårsagede kraftige hosteanfald hos
de fleste af os.
I ankomsthallen blev vi venligt
modtaget af vores rejseguide,
der kørte os med bus til vores
vandrehjem. Old Camp hed det.
Det lå cirka en kilometer ude
for byen og var en samling rødmalede træbarakker med direkte
udsyn ud over fjorden. Guiden
holdt et kort infomøde om stedet
og dets faciliteter, og kort efter
tog vi videre ud på moskussafari.
Desværre så vi efter vores mening absolut ingen moskusokser,
men guiden sagde, at han kunne
se nogle langt væk i en kikkert.
Det lignede mest af alt bare sten,
selv i kikkerten. Men alt på Grønland er uforudsigeligt, derfor
er grønlændernes vigtigste ord
Imaqa (udtales Imara), som betyder måske.
Næste stop var et museumsbesøg, der omhandlede Kangerlussuaqs historie. Til sidst vendte
vi trætte hjem, smed os i en stol
og fik serveret dejlig varm mad
kokkereret på den lokale kantine. Maden var også en oplevelse i sig selv. Vi fik serveret
moskusoksekød, kartofler og
brun sovs.
Senere på aftenen lød der pludselig en stemme, langt nede
af gangen på vandrehjemmet:
”Der er nordlys, der er nordlys!”
Klokken var 22, og hoveddøren
smækkede ivrigt efter folk, der
skyndte sig ud. Hele himlen var
ét bevægeligt, grønt gardin, der
så ud, som om det blafrede i vinden helt oppefra og helt ned til
jorden.
Fredag d. 23. marts
Klokken slog syv om morgenen,
da vi tumlede ud af vores værelser. Ingen af os var rigtigt søvnige, men snarere udmattede
på grund af tidsforskellen. Nogle
havde prøvet at tage et bad, men
vandet var iskoldt, og de første,
som havde tændt for vandet
måtte finde sig i, at vandet var
orange af rust, fordi det kom fra
de store jerntanke udenfor.
Ude i fællesrummet, hvor maden
allerede stod klar, tog vi godt for
os, så vi havde masser af energi til det program, som ventede
forude: En spændende tur til
indlandsisen med overnatning.
Kort efter trådte vores guide ind
ad døren og sagde opmuntrende
godmorgen. Han gav os et kort
infomøde og bad os stå klar en
time senere, hvor vi skulle afsted
med bus.
Alt gik som det skulle, indtil vi
godt og vel halvvejs sad fuldkommen fast i sneen. Det havde
fyget om natten, men desværre
havde vores guide undladt at
sætte snekæder på bussen. Den
holdt nu 30 grader skævt, og vi
blev bedt om at forlade bussen,
mens guiden prøvede at køre
den fri. Han mente, det kun ville
tage et lille øjeblik, før vi var på
farten igen. Indtil da kunne vi
stille os op i kø og forsøge at
grave bussen fri med en enkelt
skovl efter tur, så ville vi være fri i
løbet af nul komma fem. Det var
desværre ikke tilfældet.
Vi kom til at vente i mange timer.
Guiden ringede efter hjælp, som
omsider kom en time efter. Men
hov, de havde sørme også lige
glemt deres egne snekæder, så
de var nødt til at køre tilbage
igen. Først derefter ville de være
13
i stand til at komme os til undsætning.
Endnu to timer gik, og vi begyndte at undersøge området lidt
nærmere. Vi befandt os ved en
frossen smeltevandssø, der geografisk set var meget spændende
at studere. Vi så de forskellige lag
og slidemærker fra vind og vejr i
isen, som visse steder bulede op
som store bakker gennemboret af
kæmpemæssige revner: En god
grund for vores geografilærer at
få indblandet lidt undervisning. Der
14
var også nogen, som fandt gamle
skeletter og gevirer fra bl.a. rensdyr.
Nu vendte hjælpen tilbage, denne
gang heldigvis med snekæder.
Chaufføren sagde, at han hurtigt
ville forsøge at køre et stykke længere frem og vende og så derefter
komme tilbage for at trække os
fri. Men endnu en time gik, og folk
begyndte at blive utålmodige. En
gruppe af os besluttede sig derfor
til at gå hen og se, hvor de blev af.
Og der, knap 100 meter længere
fremme lige over bakken sad de –
tro det eller ej - nu fast igen.
Chaufføren kæmpede
indædt for at få
bussen fri, men så tilsyneladende
ud til at være vant til det. Bussen
kom fri, kørte tilbage og hjalp os.
Men nu var der gået seks timer,
og vi kunne derfor ikke nå at
komme ind på indlandsisen, før
det blev mørkt.
Således vendte vi skuffende hjemad mod Kangerlussuaq, hvor
buschaufførerne gav aftensmad
på kantinen i lufthavnen. Sent på
aftenen ankom vi til vandrehjemmet, hvor vi omgående faldt om af
udmattelse.
Lørdag d. 24. marts
Vi vågnede forhåbningsfulde op til
endnu en dag. I dag ville vi igen
prøve at komme ind til indlandsisen, men også gøre stop ved
Russell Gletsjeren.
Morgenmaden var spist, og
vi kom hurtigt ud af
døren. Bussen
kørte nu
med
snekæder på og dermed mere
solidt hen ad de glatte snedækkede veje. Vi krydsede det sted,
hvor vi sad fast sidst og forsatte
spændte mod indlandsisen, der
kunne ses i horisonten.
med benene plantet langt fra hinanden, for piggene under støvlerne kunne nemt træde igennem
både snestøvle –og fod. ”John
Wayne-style”, kaldte han det.
En føhnvind havde ramt området,
hvilket tydeligt kunne mærkes, da
vi steg ud af bussen og gik det
sidste stykke hen til gletsjeren.
Det var varmere end normalt, og
vinden var kraftigere, men koldt
var det dog stadigvæk.
Gletsjeren havde en klar turkis
farve, som stod i flot kontrast til de
rødlige sten nærved. Mens vi stod
og kiggede, kælvede den 100 meter derfra, hvilket nærmest sendte
vores geografilærer i ekstase!
Et utroligt syn mødte os, for
mange af os havde troet, at indlandsisen bare var en flad pandekage af is, men sådan var det
slet ikke. Isen var formet som et
frossent hav i oprør med bakker,
som bølgede af sted så langt øjet
rakte. På vejen opdagede vi et
par mere eller mindre tætte igloer
- i ren Anders And-stil - bygget af
bl.a. danske piloter, som hvert år
træner overlevelse på isen, hvor
man netop skal lære at bygge en
iglo.
Guiden kaldte os tilbage, og vi
satte endnu en gang kursen mod
indlandsisen. Efter knapt en halv
times forløb, stoppede bussen
blot få hundrede meter fra vores
mål. Vi tog bagagen på ryggen
og fulgte trop efter guiden mod to
store, orange telte, der ensomt i
ødemarken dominerede det hvide
område.
Nogle af os fik så den idé, at vi
ville overnatte i igloerne, men
selvom mange i starten var friske
på idéen, var der kun plads til 6
plus én lærer. Knapt tre timer senere vendte de fleste tilbage til
lejren, imens nogle af os andre
stoppede på vejen for at lappe
de igloer sammen, som vi skulle
sove i senere.
Guiden introducerede os for lokaliteterne og pligterne, der skulle
udføres. Vi fik udleveret både
soveposer og nogle grønne telte,
som vi med besvær fik slået op.
Derefter fik vi udleveret den slags
specielle galocher med lange,
spidse pigge, som skulle sidde
nede under støvlerne, også kaldet
steigeisen, og så gik turen ellers
indad mod indlandsisen. Guiden
viste os, hvordan man bedst
muligt kom fremad;
Godt nede i
knæene
Da vi kom tilbage, fik vi frysetørret aftensmad i poser blandet med
lunkent vand, som desværre i
nogle tilfælde ikke var tilstrækkeligt opvarmet, men sultne som
vi var, spiste vi alligevel maden,
mens vi sad i køkkenteltene.
Efterfølgende sagde vi godnat og
lagde os til at sove. Nogle i telt,
mens andre af os, begav sig af
sted mod igloerne. Vi gik i mørke
ud over indlandsisen med lys fra
nogle få mobiltelefoner og et par
lommelygter med meget sløve
batterier som den eneste lyskilde.
Da vi endelig havde fundet
vej,
lagde vi os på vores tynde underlag og mærkede den massive is
lige under os. Vi fornemmede stilheden og af og til blev vi ramt af
de kolde vindpust fra de små huller i igloen. Der gik et sug igennem os. Vi var på indlandsisen i
iglo. Hvor var det vildt!
Søndag d. 25. marts
Vi vågnede alle efter en lang og
hård nat. Nogle i iglo, andre i telt.
Klokken var seks om morgenen,
da vi samlet sad i de store køkkentelte og fik en dejlig morgenmad. Efter maden begyndte nedpakningen. Teltene skulle pakkes
sammen, og alt skulle bæres op
til bussen et stykke derfra. I dag
stod den på aktivitetsdag. Bussen
satte i gang og kørte tilbage til
fjorden, hvor de forskellige aktiviteter fandt sted.
Skiftevis prøvede alle de fire aktiviteter, vi havde planlagt: hundeslæde, snescooter, isfiskning
og hundepiskning (som dog ikke
gik ud over hunde, derimod sodavandsflasker, og når det gav bagslag, os selv): Alt sammen for at
få indblik i den grønlandske kultur
og levevis.
Vi vendte snuden hjemad og fik
rensdyrkød til aftensmad. Så
skulle vi pakke, for næste morgen, gik rejsen mod Iluissat,
Grønlands 3. største by med ca.
5000 indbyggere og den berømte
isfjord, Kangia.
Mandag d. 26. marts
Vi blev vækket tidligt om morgenen, for allerede ved syv-tiden
var der afgang til lufthavnen. Ikke
alle havde fået pakket deres ting,
så der opstod vildt tumult i den
smalle gang på vandrehjemmet.
Planen var, at flyet skulle lette fra
8.25, men…. Så let skulle
det selvfølgelig
ikke
Isfjorden ved Kangerlussuaq.
15
Fjerneste punkt er ca. 75 km væk!
gå, for flyets motor virkede ikke.
Her skal det lige siges, at selvom
Kangerlussuaq lufthavn er Grønlands største, så går der ikke fly
til en ”storby” som Ilulissat hver
halve time. Så vi ventede og vi
ventede. Senere fik vi så den
besked fra personalet, at cirka
halvdelen af os kunne komme på
et lille propelfly. Nitten var bare,
at vores tasker måske først ville
komme senere – Imaqa! - , så
det blev dem med de største jakker og flest halstørklæder, som
fik pladserne.
I Ilulissat var den første halvdel
parat til eventyr. De havde glædet sig til at udforske den ”storby”, de havde hørt så meget om,
det burde da mindst tage en halv
dag. Men efter omtrent halvanden time senere var gruppen
vendt hjem til vandrehjemmet
og havde tilberedt en kop varm
kakao.
Tilbage i Kangerlussuaq sneglede timerne sig af sted hos den
anden halvdel af klassen, efter
hele seks timers ventetid, var
Gruppebillede midt på indlandsisen
Tilbage stod den anden halvdel
og havde intet andet valg end at
vente. To timer senere kom der
en ny besked fra personalet; Nu
kunne to personer komme på
et fly, der øjeblikkeligt ville lette.
De to udvalgte satte sig godt til
rette, men kom ikke langt. Flyet
fløj fint, men landingsstellet ville
ikke op. De var derfor tvunget til
at cirkulere rundt om lufthavnen
i Kangerlussuaq, indtil de kunne
lande igen. Heldigvis gik det godt,
og de to ankom lidt skræmte tilbage til resten af klassen, som
stadig ventede.
16
8.A ønsker af sige
en stor tak til
deres sponsorer:
det muligt for resten at forlade
Kangerlussuaq samlet. Kort
tid senere landede de sikkert i
Ilulissat og tog en bus mod vandrehjemmet. Endelig var hele
klassen samlet. Vi tilberedte selv
vores aftensmad og hyggede
med kortspil og dejlig varm te.
Tirsdag d. 27. marts
Tirsdag var dagen, hvor vi skulle
mødes med de grønlandske
skolebørn, og vi var alle spændte. Spændte på, hvordan de så
ud, hvad de lavede i deres fritid,
ja, i det hele taget spændte på, til
NORDPlus
hvilke områder af deres levevis,
vi kunne drage paralleller. Især
fordi, at vi havde læst og lært så
meget om Grønlands kultur og
udvikling, skulle det blive sjovt
at se det hele med vores egne
øjne.
Men først gik turen til den lokale
Royal Greenland rejefabrik, hvor
vi gæstfrit blev modtaget og fik
en spændende rundvisning iført
kitler og masker, for her var hygiejnen sat meget højt. Det var
utroligt spændende at se den
fine fabrik, som gav mange arbejdspladser til byens beboere
og høre om, hvordan andre rejefabrikker længere sydpå måtte
lukke fordi rejerne trak længere
nordpå i takt med temperaturstigningerne i havet. Vi hørte
også om, hvordan tilfrysningen
af fjorden havde indflydelse på,
hvor store rejerne blev, og at
på en god sommerdag blev der
på denne fabrik produceret omkring 90 ton, af råproduktet vel at
mærke, og som kronen på værket fik vi endda fem kilo gratis
rejer med hjem, som vi senere
kunne tilberede til aftensmad.
Dernæst vandrede vi mod Mathias Storch skolen, hvor vi langt
om længe skulle mødes med
den grønlandske skoleklasse.
Vi blev inddelt i grupper, og de
grønlandske børn havde udarbejdet en liste over, hvilke steder
de hang ud og brugte deres fritid.
De var rigtig søde og grinede,
når vi gled på de isglatte stier, og
Home Charlottenlund
Kop & Kande Hellerup
når vi udtalt navnet på deres supermarked, ”Pissifik”, forkert.
Efter skole fik nogle af os også
mulighed for at komme med
hjem hos nogle af eleverne,
møde deres familier og høre
mere til deres liv. Nogle af os var
hjemme hos en pige i hendes
fine grønne hus, hvor hendes
mor havde bagt boller og lavet
saftevand. Hendes mor var hollænder, men kunne tale flydende
dansk. Derfor havde hun talt
dansk til sin datter, som på grund
af dette initiativ var den bedste til
dansk i sin klasse. Her erfarede
vi bl.a. en af forskellene på dansk
og grønlandsk kultur. Hvor man i
Danmark pænt venter på at blive
budt, er det i Grønland forventet
at man selv tager hvad man har
lyst til.
De havde vist os rundt i byen og
fortalt om deres liv og hverdag,
så godt det nu kunne lade sig
gøre. Som gengæld for deres
venlige gæstfrihed, havde vi i
nogle grupper lavet nogle Power
Point-shows om vores hverdag,
som vi præsenterede for de nysgerrige grønlændere samme aften. Vi debatterede også vores
forskellige oplevelser af klimaforandringerne, og sidst på af-
tenen udfordrede de os i nogle
såkaldte grønlandske lege, Inuit
Games, der viste sig at være
fysik hårde prøvelser, hvor man
bl.a. skulle bevæge sige fremad
på tæer og knoer!
Onsdag d. 28. marts
Solen skinnede fra en skyfri
himmel, da vi onsdag morgen
trådte ud af sengen. En længere
dagsplan ventede os med bl.a.
vandretur i området, ud at sejle
på fjorden og til sidst aftensmad
på restauranten på Hotel Arctic.
Men en mindre fornøjet besked
mødte os om morgenen. Siden
vandet i fjorden var frosset til,
var vores sejltur på fjorden var
aflyst, hvilket betød, at vi havde
masser af tid tilovers. Vi gik derfor af sted på vores vandretur
med varm kakao og søde sager i
tasken og var forberedt på en lidt
længere tur end forventet. Der
var flere forskellige ruter helt fra
2 til 7 km. gennem den tykke sne
og over høje bakker, med udsigt
til isbjergene. Men alle var optimistiske og fulgte trop efter hinanden. Undervejs vendte flere
og flere snuden hjemad, men
der var dog nogle få, der klarede
den lange tur, og som kun lige
akkurat nåede frem i tide til restauranten.
En flot smeltevandsgang i indlandsisen
Til middagen på restauranten fik
vi serveret lokale specialiteter
som snekrabbe og moskusokse
og til dessert creme brulée og
chokoladekage. Sent på aftenen
vendte vi alle snuden hjemad og
nød synet af nordlyset, der rullede over himlen med et grønt
skær.
Torsdag d. 29. marts
Så gik turen hjemad. Det havde
været en vidunderlig tur med
de vildeste oplevelser. Vi forlod
vandrehjemmet i Ilulissat og
fløj til Kangerlussuaq med en
kort mellemlanding i Aasiaat. I
Kangerlussuaq havde vi knap tre
timer før flyet til KBH, så her fik vi
tid til at købe souvenirs.
Flyet
lettede
elegant
fra
lufthavnen og satte kursen mod
Danmark. Vi vinkede til Grønland
og håbede på gensyn med det
land, vi fra nu af altid vil forbinde
med gode minder og eventyr.
ParadIS Hellerup
De Danske
Lions Klubbers
Grønlandsfond
17
Clorius Controls
Designit
4.a til DM i skoleskak
4 piger fra 4.A repræsenterede Tranegård på flotteste vis.
Af Sabine Sørensen (forældre)
Så oprandt dagen, som 4 spændte skakspillere fra 4.A havde glædet sig meget til. Kamille, Julie,
Christina O og Victoria udgjorde
det seje Tranegård hold, som
havde kvalificeret sig til dette års
hold-DM i skoleskak. Sammen
med deres forældre, drog de til
Gislinge skole ved Holbæk, hvor
dette års hold-DM blev afholdt i
weekenden den 23-25. marts.
4.A var det eneste rene pigehold,
hvorimod de andre skoler stillede
op med blandede hold, hvor
drengene var i overtal. Pigerne
havde dog knap rullet deres
madrasser ud, førend de skulle
ud i den første dyst fredag aften.
Efter nogle spændende kampe
blev det tid til aftensmad og efterfølgende afslapning.
Fra venstre: Julie, Victoria, Kamille
og Christina
Lørdag og søndag fortsatte
kampene. Pigerne spillede alt
det de havde lært, og noterede
sig flittigt alle træk. Sommetider
blev det dog lidt for spændende,
som da Victoria troede at hun
havde skakmat mod sin modstander, og satte sin dronning ind
foran hans konge! Men, så var
det godt, at hun havde tilkæmpet sig modstanderens dronning
tidligere i spillet, så hun til sidst
18
kunne sætte triumf på og slå sin
modstander. Julie havde også
nogle spændende kampe, hvoraf
det lykkedes hende både lørdag
og søndag at gå sejrsrigt ud af et
par kampe. Kamille var op mod
stærke modstandere. I en af hendes kampe ringede modstanderens telefon pludselig, og derefter
mistede han halvdelen af sin tid
og endte med at tabe kampen.
Christina O, som var den yngste
deltagere på 4.A holdet, kæmpede også flot, og hev ligeledes
en sejr hjem i løbet af weekenden.
Sammenlagt endte
kampe med et par
remis, nogle sejre og en del tabte
kampe. De endte
derfor som nummer 11 ud af 13
skoler. De var dog
alle i godt humør,
og
weekendens
dyst har blot givet
dem endnu mere
mod på at lære
endnu mere om
skak. Så, vi tror på,
pigernes
at Tranegårdsskolen med mere
træning og flere kampe vil vende
kampklar tilbage i 2013.
Vi er mange forældre, der hilser skolens skak-initiativ velkommen. Der skal lyde en stor tak
til de lærere og eksterne undervisere, der hver mandag lægger
ekstra timer ind for at undervise
vores børn.
Og skulle der være flere børn,
der har lyst til at prøve at lære
at spille skak, så er det aldrig for
sent. Undervisningen foregår om
mandagen kl 14-16 i GFO’en.
Det er bare om at møde op!
Tak til årets legebande!
Fra venstre: Anna, Josephine, Nina, Max, Sophia, Mathias, Poul, August, Laura, Olivia Frederik, Mathilde, Caroline, Anna, Peter,
Hannah og Silje
Et kæmpe tak for legebandens
fantastiske indsats i Den Lille Skolegård!
Af Anne Dorte Hansen - Tovholder for legebanden
Kære...
• Sophia, Hannah, Silje,
Nina og Anna (7.x)
• Laura, Mathias, Poul,
Max, August, Olivia og
Mathilde (7.y)
• Caroline, Josephine L.,
Frederik og Peter (7.z).
Tak for jeres kæmpe indsats i
skolegården på Tranegårdskolen
i dette skoleår 2011-12.
Med jeres engagement har I
været med til at skabe nogle
kreative og nye rammer for de
yngre klasser.
Det har været en fornøjelse at se
jer i aktion med nye udfordrende
lege og glade børn i den lille skolegård.
Vi fortsætter succes´en næste
skoleår! Og som tak for indsatsen, har Tranefonden doneret en
tur i Tivoli.
19
Farvel til 9. klasserne...
Traditionen tro fejrede hele skolen 9. klassernes sidste skoledag. Det blev en festlig
formiddag, fuld af karameller og sjov - som det hører sig til.
Og om et par dage sættes det sidste punktum for deres tid på Tranegård - det sker til
dimissionen. Vi ønsker dem alle held og lykke i fremtiden!
20
Besøg fra fjerne
egne
Vi har haft besøg af 13
skolefolk fra Sydafrika
Af Torben Lind
Det hænder, vi får besøg fra interesserede skolefolk, der gerne
vil opleve Tranegård. Men det
er ikke så tit, vi får besøg fra
Sydafrika. Ikke desto mindre var
der 13 skoleledere og forældrerepræsentanter på besøg en helt
almindelig dag i april. De hørte
om vores hverdag, undervisning
og læringssyn. Derpå var de med
ude i klasserne for at opleve det
på egen krop. De deltog også i
morgensang, hvor vi i dagens anledning sang Jamaica og Tranesangen, så ikke et øje var tørt. De
spiste med os i medarbejderrummet og kom også til at opleve,
GFO’en som uddannelsessted
Af Joseph Chaula og Maria
Bartholdy
Lige nu er vi 2 praktikanter i
GFO´en fra Professionshøjskolen Strandvejen. Pædagoguddannelse er bygget op således at
vi dels er på studiet og lærer en
masse teori, men også er ude i
”praksisfeltet” og ser hvordan det
hele hænger sammen, altså teori
og praksis - det er her Tranegård
hvordan vi fejrer hinanden, da
Tina Ernst havde rund fødselsdag. Det blev selvfølgelig fejret
med tale, lykønskninger og kage.
Sydafrikanerne forstod ikke en
lyd, men fattede dog, at der var
tale om en fødselsdagsfejring, så
efter veloverstået tale, rejste en
af sydafrikanerne sig op, sagde
tillykke til Tina, hvorefter alle 13
skolefolk rejste sig op og sang
en fødselsdagssang trestemmigt
for Tina. Uden i klasserne var der
også mange gode tilbagemeldinger. I 4.b har Christina brace
arbejdet med Sydafrika, så stor
var overraskelsen for de besøgende, da 4.b rejste sig op og
sang deres nationalsang. Bedre
kunne det dårligt være.
GFO kommer ind i billedet.
Ved at observere og iagttage
jeres dejlige unger får vi øget
vores kendskab til den måde
børnene danner relationer til hinanden, og hvordan de bidrager til
det sociale samspil, som er super vigtige elementer i forhold til
deres trivsel.
Vi deltager aktivt i de daglige
gøremål, hvor vi observerer og
reflekterer over hvad vi ser - alt
dette er med til at øge vores viden omkring hvordan hverdagen
ser ud på en institution.
teresser, om det enten er inden
for bevægelse, kunstneriske- el.
musikalske aktiviteter osv. I de
forskellige værksteder er der
altid en pædagog klar til at støtte
børnene. Der er fokus på at udvikle børnenes individuelle og sociale kompetencer.
Vi har også lagt mærke til at
pædagogerne på institutionen
altid er klar med råd til os studerende, og vi kan altid spørge om
noget, hvis vi er i tvivl, og det har
vi været meget glade for, da det
også er med til at udvikle os som
pædagoger i praksis.
Ca. en gang om hver anden uge
mødes vi med vores praktikvejleder her i GFO’en, hvor vi får
nogle faglige snakke, reflekterer
og diskuterer om alt inden for det
pædagogiske område.
Vi takker for den varme og
åbne modtagelse vi har fået på
Tranegård GFO
Som praktikanter i Tranegård
GFO har vi oplevet en institution
med mange faciliteter, og hvor
der er plads til alle børn. Vi har
også fået en indsigt i hvordan en
institution med åben pædagogik
fungerer. Børnene kan frit bevæge sig mellem de forskellige
værksteder og udvikle deres in-
21
Den man rører ved
- mobber man ikke...
Der er mage måder at
arbejde med trivsel på i
klasserne. Et eksempel er
massage.
Af Anne Dorte Hansen, relationsmedarbejder
Ved massagen opstår en følelse
af at være respekteret og værdi-
fuld. Denne følelse skaber positive bindinger mellem eleverne,
der gør, at mobningen ikke får lov
til at slå rødder.
Massagen har mange positive
virkninger. Den styrker barnets
selvværd, kropskendskab, kommunikation, tolerance og evne til
at slappe af.
Taktilmassage og kontaktlege
bruges både i de store og små
klasser som en del af den forebyggende indsats for bedre trivsel.
På billederne ses 0.A i legen “Bilvask” og 7.Z, som laver rygtegninger til en historie, der llæses
op.
Farvel til
elevrådet
Af Sophie, 9.A
Jeg har nu været en del af elevrådet i en del år, og jeg vil med
dette lille indslag takke for en god
indsats samt et godt samarbejde
blandt elever og lærere.
Et elevråd er en fællesbetegnelse
for elevernes faglige og sociale
beslutninger. Elevrådet er til for,
at repræsentere elevernes holdninger og følge deres engagement. Dermed sørges der for, at
elevernes interesser og ønsker
bliver hørt og varetaget. Derudover er elevrådets rolle også at
være med til at styrke det sociale
netværk på skolen.
I elevrådet diskuterer vi mange
forskellige emner. Vi taler om
22
emner der er ønsket af eleverne
og ikke mindst lærerne, og alle
får en mulighed for at bidrage
med både positive og negative
detaljer. Der diskuteres om hvor
vidt det er et større problem eller et individuelt problem, og om
det såkaldte problem kan løses.
Beslutninger og eventuelle løsninger foretages af elever og de
enkelte lærere. På denne måde
har eleverne også en mulighed
for at være en del af både det
sociale og det faglige fællesskab.
Som det sidste vil jeg takke for
nogle gode år – og jeg håber det
gode samarbejde vil fortsætte
fremover.
Konfliktmægling
/mediation
Arbejder du
med dette i
hverdagen
og/eller har
du lyst til at
arbejde med
det på Tranegårdskolen,
vil jeg meget
gerne kontaktes med henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe, således
at arbejdet med konfliktmægling
fortsat kan være en vigtig del af
vores hverdag.
I de seneste år har der været
meget fokus på konfliktmægling
som en metode til at løse forskellige problemer og konflikter indenfor mange områder heriblandt
mobning. Denne metode har vist
sig at være særdeles effektiv
og bliver nu brugt i mange sammenhæng, herunder mægling
på skoler, hvor der blandt elever
og voksne uddannes konfliktmæglere. På Tranegårdskolen
har vi i de sidste år uddannet en
række konfliktmæglere blandt de
ansatte.
NATTERAVNENE
Af Torben Lind
Natteravnene i Gentofte Kommune udfører et kæmpe frivilligt
arbejde for at skabe trivsel og
sikkerhed for unge i Gentofte
ikke mindst eksemplificeret ved
Søren Schock Petersen, forældre og formand for Natteravnene.
Natteravnene i Gentofte vil gerne
være med til at gøre Gentofte til
et rart sted at være for de unge.
De bidrager allerede til dette
Ordet meditation stammer fra latin, og betyder ”i midten”. Mægling
efter mediationsmetoden kan
beskrives som en særlig struktureret proces, hvor igennem
parterne med modstridende interesser støttes til selv at finde en
løsning. Grundlæggende for metoden er, at parterne har ansvar
for resultatet og mæglerne har
ansvar for processen.
Børn kan være med til at løse
børns konflikter i en styret proces, hvor de voksne har ansvaret.
Børn kan sagtens selv lære at
løse konflikter, det behøver ikke
altid være de voksne, der gør det
for dem.
Konflikter på de forskellige klassetrin er ofte forskellige, i eksempelvis de små klasser kan konflikter være sådan noget som,
hvem skubbede, og hvem der
skal have lov til at spille hvilken
bold og hvor – i de større klasser
er der helt andre konflikter.
Som mægler skal man være
neutral, stille åbne spørgsmål,
må ikke afbryde, være tålmodig
og have forståelse. Mægleren
træffer ingen afgørelser og fungere heller ikke som dommer.
Mægleren skal i stedet for støtte
parterne i en dialog, således at
der kan nås frem til en løsning på
den pågældende konflikt.
Børnene, der har konflikten, skal
selv forklare, hvad der er sket,
hvordan de oplever det, og hvad
det betyder for dem hver især.
Børnene øger deres sociale
handlekompetence og lærer,
hvordan konflikter kan løses på
en anden måde end ved skyld og
straf.
Jeg vil rigtig gerne arbejde på,
at der på Tranegårdskolen uddannes flere konfliktmæglere
både blandt elever som voksne,
idet jeg mener, at det kan være
med til at styrke børnene i at
håndtere konflikter på en social
acceptabel måde, som kan være
gavnlig for børnene både nu og
ud i al fremtid.
Skolebestyrelsesmedlem
Ann Irene Jarlgaard
Mail: [email protected]
Mobil 28 40 30 35
formål, men ønsker at blive
bedre.
Derfor har Natteravnene afholdt
en stilekonkurrence blandt eleverne i 8. klasse i kommunens
skoler for at forstå, hvad elevernes holdninger til tryghed set
i sammenhæng med Natteravnene? Og hvilke ideer de har
til Natteravnene, som de kan arbejde videre med?
8.b løb med både 1. og 3.
præmien - stort tillykke til dem!
23
Nyt fra PUC’en
Tissemyrer, gys
og fantasy!
Af Tine Dahl
dende og lærerig formiddag, hvor
eleverne på 5. og 6. klassetrin fik
lov at opleve en fantastisk dygtig
formidler fortælle om sit forfatterskab. Blandt andet fortalte han
om de 6- 7 år, det tog ham at få
udgivet sin første roman ”Nidhugs slaver”, som han selv kalder fremragende dårlig! Der blev
fortalt gode historier og grinet en
masse undervejs.
Kenneth Bøgh Andersen
I slutningen af marts havde
Tranegårdskolen besøg af forfatteren Kenneth Bøgh Andersen.
Det var på alle måder en spæn-
Istandsættelse
af PUC’en
Den 3. juli 2011 blev
Tranegård ramt af et voldsomt regnvejr, som betød,
at store dele af skolen lå
under vand med store
vandskader til følge på alle
etager.
Af Torben Lind
Vores PUC ligger i kælderhøjde,
så meget naturligt endte en stor
del af vandet her, hvilket hverken
gulv, vægge eller bøger nød godt
af. PUC’en blev derfor lukket ned
for at blive istandsat. I mellemtiden blev der lavet nødbibliotek
i GFO’en. Det har ikke været en
optimal løsning, men den mulighed vi havde.
24
Nu er der noget, der tyder på, at
PUC’en er klar med skoleårets
udgang, så PUC’en er på plads i
egne lokaler, når det nye skoleår
starter. Så har det taget lige præcist 1 år at få udbedret skaderne.
Af billedet fremgår det, at vi har
Eleverne var velforberedte og
stillede mange fine og relevante
spørgsmål. Og rigtig mange benyttede efterfølgende lejligheden
til at få Kenneth Bøgh Andersens
autograf.
Den allersidste bog i serien om
Antboy ”Helte og skurke” er
netop udkommet, men vi kommer forhåbentligt til at høre og
se(!) mere til Antboy, for Nimbus film har købt rettighederne
til bøgerne, så mon ikke Tissemyrehelten også vender tilbage
på lærredet?
benyttet muligheden for at flytte
trappen i PUC’en, således at vi
fremover får et mere sammenhængende rum.
Dette åbner spændende nye muligheder for indretning og anvendelse af rummet .
Tranen er flyvende
- med både forældre og børn ombord
På kanten af endnu et forrygende skoleår på Tranegårdskolen, har Forældreforeningen
Tranefonden igen vist sin berettigelse, til gavn og glæde for alle med sin gang på skolen – ikke mindst for de mange aktive forældre selv…
Det er nemlig særdeles tilfredsstillende at vedligeholde den gamle Tranes rede…
Af Mikala Betak Faber
Når store og små elever, pædagoger og lærere, personale og
forældre forlader skolen efter
dagens gøremål på Tranegårdskolen…så vågner Tranen. Den
store fugl strækker sine vinger,
misser med øjnene og glæder
sig til nogle timers ’mindfulness’
– helt alene…
For der er meget, der skal
fordøjes, når man er en gammel
fugl fra 1934, hver dag omgivet
af liv og lærdom!
En arbejdslørdag i april
Men heldigvis er der mange
hjælpsomme menneskehænder
på Lindorffs Allé, som virkelig får
noget fra hånden, når der skal
ryddes kælderrum, bygges bænke og rækværk, males skure og
bogstavslanger etc. Og den 28.
april var ingen undtagelse! Her
blev der, efter morgenmad og
Peter Møller Hansens velkomst
og detaljerede præsentation af
arbejdsplanerne, straks gået til
den!
Formand Peter for Forældreforeningen Tranefonden, lagde
fra morgenstunden den gode
stemning an, og forældrene var
hurtige til at fordele sig på de
mange aktiviteter.
For udover grundig rengøring
af rummet bag GFO køkkenet,
tømning af kælderrum i Gul Villa
og opmaling af rundboldbane
i Store Gård, var projekter som
etablering af bænk omkring det
store Magnolietræ på GFO legepladsen og bygning af ny skateboard rampe, to af de lidt større
projekterede opgaver…
En stolt og ydmyg skoleleder!
Torben Lind var fra morgenstunden på pletten som ’heppekor’ og ingen kunne være i tvivl
om hans begejstring:
”Det var en helt perfekt dag. Alt
var planlagt og organiseret til fulde, indkøbene var gjort, arbejdsplanerne klare, instruktionerne
forståelige. Børn og voksne var
tændte på idéen - intet kunne
være bedre. Lige i dét øjeblik – et
kort sekund – var jeg helt ydmyg
ved at det kan lade sig gøre!
Fantastisk at være et sted, hvor
så mange føler ansvar for alles
trivsel. Tusind tak til alle jer, som
deltog i arbejdsdagen. I er med
til at gøre vores hverdag endnu
bedre. Vi er utrolig glade for, at
I stiller op med stort og småt,
…udover at være mødre og fædre, er forældrene på Tranegårdskolen også særdeles erfarne håndværkere…
Tranen er stolt!
25
det er simpelthen enestående
og meget værdsat”, sagde den
stolte skoleleder, og fortsætter:
”Man kan sætte sig tilbage og
vente på at tingene sker ud fra
en forestilling om, at der må
være andre der klarer det. Eller man kan vælge at handle
selv. Heldigvis for Tranegård er
der mange, der vælger at sætte
handling bag deres ord, og jeg er
både stolt og glad over at være
en del af dén forsamling!”.
Én af Forældreforeningen Tranefondens fornemste opgaver er
netop at ’udnytte’ det værdifulde
fællesskab der hersker på skolen. Ved at lave aktiviteter sam-
værks- og forretningsrelationer
forældrene imellem.
” Tranegård ville også være en
god skole uden forældrenes indsats, men sammen med forældrene har vi muligheden for at
være fantastiske. Forældrene er
en stor ressource og jo mere vi
muligt at leve skolens vision ud:
Tranegård, et godt sted at være,
Tranegård, et godt sted at lære netop ved at udnytte og udvikle
børnenes potentialer optimalt.
Mod nye tiltag – og endnu
mere ’Traneånd’
En lang række andre projekter har
i løbet af året set dagens lys efter
initiativ fra forældre i forældreforeningen på Tranegårdskolen.
Bl.a. arkitekttegnet møbelprojekt
i GFO’en, boksekampe for 5.-8.
klasserne i ”Evans Bootcamp”,
arkitektoplæg på alle udearealer,
skak-klubben og de tilhørende
turneringer, rengøringsdage osv.
osv.
Og nye planer og idéer er i
gang, bl.a. en arbejdsgruppe
med fokus på fondsansøgninger, ’Præsentationsteknik’ for
mellemskolingen ved Thomas
…hvem sagde gartner-proff’er? Både drivhuset og kummerne ved GFO indgangen
blev på smukkeste vi beplantet…
men på kryds og tværs af klasser
og forældregrupper, fremmer
man et helt unikt samvær, som
igen er med til at bygge alle former for relationer op. Nye legeaftaler og venskaber mellem
børnene, og spændende net-
26
kan aktivere den, jo bedre. Når
forældrene er fysisk nærværende
viser de ikke mindst deres børn,
at de tager deres skole alvorligt.
Det er et stærkt signal”, siger
Torben Lind, og fremhæver, at
det sammen med forældrene er
Wivel, et samarbejde med Wellcome Fitness om mulighed for at
supplere idrætsundervisningen
med andre discipliner midt på
dagen…
Idéer og velvillighed står i kø,
men uanset hvor mange og hvilke projekter der realiseres, står
én ting lysende klart: At alle de
forældrerelaterede aktiviteter der
foregår i de enkelte klasser jo
gør en kæmpe forskel! Masser af
de såkaldte ’klasseforældreforeninger’ og ’festudvalg’ ser ud til
…og potentialer – dém er der masser af! Børnene både legede og knoklede sammen
med de voksne...
Efter over 4 timers
energisk indsats, og
’reservatets’ mest
blærede grillkød,
perfekt rosa-stegt
af grillmesteren
Chris Rycroft, var
mundene mættet, og
alle hænder og arme
kunne velfortjent
hvile.
at blomstre og gennemfører de
mest fantastiske og vigtige aktiviteter - lige fra forskønnelse af
klasselokaler, til fester og kanoture! Også GFO lokalet bliver
oftere benyttet til klassearrangementer fra 0.-9. trin.
Mediernes interesse har også
været omkring Tranegårdskolen
i det forgangne år - ikke mindst
med fokus på forældreengagementet. Det har skabt positiv
energi og stolthed – om end det
er vigtigt, at slå fast, at Foræl-
dreforeningen Tranefonden er
en forening af engagerede og
hjælpsomme forældre, og ikke
en velhavende fond, der strør’
om sig med fondsmidler på en
såkaldt ’velhaverskole’…
Ak ja. Tranen skal lægge vingefang til meget i løbet af et
skoleår…
Men for den imposante historiske fugl er der ikke noget sted
den hellere ville bo!
Resultatet af arbejdsdagen var ikke til at tage fejl af for alle der mødte mandag morgen. Alt så bare så utrolig flot og indbydende ud
Rigtig dejlig
sommer til alle!
27
Vingesuset
Historien om Monty...
Her får du historien om
hunden, de fleste genkender, men som de færreste kender historien bag:
Monty.
den pågældende
familie var blevet så glade for
Monty, at de faktisk hellere ville
sende faren med
allergien afsted!
Af Carsten Hornecker
Monty står trofast (næsten) hver
morgen og tager imod børnene
ved hegnet bag cykelstativerne.
Han gør ikke og laver i det hele
taget ikke meget væsen af sig,
og dog er han altid beredvillig
for et venskabeligt klap eller til at
lægge øre til nogle kærlige ord.
Men hvem er Monty i grunden og hvor kommer han fra?
Vi har talt med Montys familie:
Ophelia (2a), Nanna (4b) samt
mor, far og lillesøster:
Er Monty hans fulde navn?
Monty havde sit navn, før vi fik
ham, men vi identificerer ham
med Danmarks befrier, den engelske feltmarskal Sir Bernard
Law Montgomery med kælenavnet “Monty”.
Hvilken race er Monty?
Monty er en rigtig Beagle; han
er fræk og hører lige præcis det,
han vil høre, men er kærlig og elskelig.
Hvor gammel er han?
Monty er næsten 5 år gammel.
Hvad er hans historie?
Da Monty var en ganske lille
hvalp blev hans ejere skilt og
kunne derfor ikke længere beholde ham.
Derfor skiftede han familie først
én gang og kort tid efter endnu
en gang. Men ak, selvom den nye
familie var rigtig glad for Monty,
havde faren allergi over for dyr,
og så måtte Monty videre igen.
Det skal nævnes, at børnene i
Så var det, at
Monty kom ind i
vores liv. Den 23.
december 2007
tog vi afsted for
at hente den
svært
plagede
hund.
Hans
første optræden i vores familie
var at lette ben op ad juletræet
- vel at mærke op ad pakkerne,
som allerede var blevet placeret
for julehyggens skyld!
Monty var tydeligt mærket af at
have levet en omtumlet tilværelse
- han var virkelig bange og sky og
på ingen måde en glad og tryg
hund – men efterhånden genvandt han tilliden til mennesker,
og nu stortrives han i familien og
har fundet sin plads både i fodenden, blandt børnenes lege og
ikke mindst som maskot for 2a –
ja, måske for hele Tranegård!
Vigtige Datoer
Sidste uge før sommerferien
25. juni - Alm. skolegang
26. juni - Alm. skolegang
27. juni - Alm. Skolegang
- Dimission for 9. klasserne kl. 17.00
28. juni - Traniske Lege
29. juni - Sidste skoledag før sommerferien
Første uge efter sommerferien
13. august - 1. skoledag for 1.-9. klasserne
14. august - 1. skoledag for 0. klasserne