Hans Levy
Transcription
Hans Levy
Kandidat til FG bestyrelsesvalg Kandidatnavn: Hans Levy Hvorfor FG Bestyrelse: Jeg har siden 2009 siddet i FG’s bestyrelse, og siden 2012 som næstformand. Før jeg indtrådte i bestyrelsen var jeg i FG’s Regel- og Ordens udvalg Jeg er advokat, se nedenfor, og har i arbejdet i bestyrelsen især beskæftiget mig med det område hvor juraen griber ind i en golfklubs dagligdag. Det har været alt lige fra ansættelsesret, fredningslovgivning, kontraktret, forhandlinger mv. De største opgaver har omfattet restauranten bl.a. med forpagtningsaftaler, baneudviklingsprojektet hvilket involverede forhandlinger med FG’s engelske hovedentreprenør og golfbanearkitekt samt udarbejdelse af kontraktgrundlaget for projektet. Desuden de nye kontrakter med FG’s pro-trænere. Min forgænger i bestyrelsen, Peter Mollerup, var også advokat, og fra min erfaring i gennem de seks år jeg har siddet i bestyrelsen, står det mig klart at FG, med den størrelse klubben har, bør have en advokat siddende i bestyrelsen til at varetage det juridiske område. Alternativet ville både være uhensigtsmæssigt og fordyrende. Med fokus på andre væsentlige opgaver deltager jeg i strategigruppens arbejde. Det er vel et af de vigtigste fremadrettede projekter, der er igangsat, og som fokuserer på at fastholde FG’s position, at være den foretrukne golfklub for alle aldersgrupper og som tiltrækker både elitespillere og klubgolfere. Kun derved kan vi fastholde vore medlemmer og tiltrække nye medlemmer, hvilket er meget vigtigt, i en tid hvor tilgangen til golfsporten stagnerer. Golf: Jeg har været medlem af FG i mere end 30 år. Jeg er medlem af Old Boys KiK. Baggrund, beskæftigelse og kvalifikationer: Jeg har i 30 år været adm. dir. for den danske afdeling af et internationalt sø- forsikringsselskab. Siden år 2000 har jeg drevet egen advokatvirksomhed med speciale i søret, søforsikring og re-assurance. Desuden har jeg betydelig erfaring inden for dansk og international kontraktret, hvilket har omfattet både kontraktforhandlinger og udarbejdelse af kontrakter. Jeg har desuden fungeret som voldgiftsmand og advokat i danske og internationale voldgiftssager. Jeg taler engelsk, tysk og fransk på forhandlingsniveau. Familie: Jeg er gift med Elisabeth, medlem af FG i 20 år og ivrig golfspiller.