Fornyelse af lindealléer i Barokhave (Bachelorprojekt

Transcription

Fornyelse af lindealléer i Barokhave
Renewal of lime avenues in Baroque garden
Bachelorprojekt 2009
Pernille Thomsen, LAB06017
Københavns Universitet
Det Biovidenskabelige Fakultet
Skov & Landskab
Vejleder Palle Kristoffersen
Indholdsfortegnelse
Forord
Resumé/Abstract
Side
Indledning
•
•
•
•
•
•
Opgavebeskrivelse og metode
Slots- og ejendomsstyrelsen
Baggrund for opgaven
Problemformulering
Afgrænsninger
Områdebeskrivelse og funktion
1
1
1
2
2
2
Bevaringsprincipper
•
•
Bevaringsprincipper for historiske haver – terminologi
SES’ hidtidige holdning/ principper
4
5
Historisk analyse
•
•
•
•
•
•
•
Baggrunden for den historiske analyse og kildematerialet
Geografisk lokalisering og naturbeskrivelse – tiden før Frederik IV
Stjernealléernes oprindelse
Slottets, havens og parkens udvikling med hovedvægt på Brede Allé
Repræsenterede havetyper gennem tiden
D’Argenville – La Theorie et la Pratique du Jardinage
Konklusion
6
7
8
10
22
23
25
Registrering med rum- og værdianalyse samt udfordringer og muligheder
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fredensborg Slotshaves omgivelser
Brugen af Fredensborg Slotshave – Den Offentlige Have
Færdselsårer og bevægelsesmønstre
Vegetationsstrukturen
Havens rumlige struktur
Havens værdier
Brede Allé og skovpartierne på hver side
o Værdier, muligheder og udfordringer
Parterret
Mødet med landskabet i nord – afslutningen
Konklusion
Diskussion og valg af bevaringsprincip
27
27
28
29
31
31
32
36
37
38
38
39
39
40
Principper for Allédesign med arts- og sortsmuligheder
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Formålet med kapitlet
Alléer ifølge d’Argenville – begyndelsen af 1700 tallet
Faktorer med indflydelse på ”design” af alléer med beskrivelse af det effektive plantesystem
Metode for registreringer
Registreringer af 22 alléer
Læring af registreringerne
Beskrivelse af arts- og sortsmuligheder
Beskrivelse af Tílias strukturelle udvikling
Forslag til principper for allédesign
Side
42
42
43
44
45
68
68
70
71
Projektforslag
•
•
•
•
•
•
•
Målsætning
Brede Allé
Skovpartier
Parterret
Afslutningen i nord
Forslag til tidsplan
Konklusion
Konklusion
Litteraturliste
Tegningsliste
Referencer
Bilag – i alt 3.
73
73
74
75
76
77
77
78
Forord
Dette bachelorprojekt er resultatet af de første 3 måneders praktikophold hos Slots- og Ejendomsstyrelsen, som led i min uddannelse til
Landskabsarkitekt på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Det er første gang i løbet af uddannelsen at jeg har arbejdet med
et projektforslag til en historisk have, idet tidligere opgaver i de foregående år på uddannelsen har været nutidige opgaver, som eksempelvis
Flintholm Station, Nordhavnen, Superkilen og Baggårdsrenovering. Det har været en stor udfordring og overraskende tidskrævende – men også
meget lærerigt at arbejde med en historisk have. Hver gang jeg troede, at have et overblik over historien så dukkede der en ny bog, artikel eller et
billede op som bidrog med en mulig ny vinkel eller fortolkning af et element. Dermed også sagt at det historiske har taget lang tid – kan jeg godt se
nu.. Men det har været utrolig interessant og lærerigt at blive stillet over for helt nye problemstillinger og tvivlsspørgsmål, som der har været
mange af i den konkrete opgave.
Jeg er blevet taget rigtigt godt imod hos Slots- og Ejendomsstyrelsen der har stillet haver og faciliteter til rådighed. Det har været et meget
inspirerende forløb, hvor jeg har deltaget i udvalgte møder og seminarer af generel interesse – og ellers med specifik relation til Fredensborg
Slotshave. Derudover har jeg arbejdet meget frit – frihed under ansvar – med opgaven. Aftalen er at jeg så efterfølgende laver opgaver helt efter
SES’s ønske frem til opholdet slutter til Sit. Hans, hvilket jeg glæder mig meget til.
Jeg vil gerne rette en stor tak til alle kollegaerne hos SES der har vist en stor interesse for projektet. En særlig stor tak til mine nærmeste kollegaer
Landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen og Slotsgartner Christian Ticheler Søborg der har været mine daglige kontakter i Fredensborg og
altid har stået til rådighed med sparring og gode råd. I samme omgang en stor tak til min vejleder Palle Kristoffersen, der med sin konstruktive
vejledning og sin faglige viden har bidraget i undervejs. Sidst men ikke mindst en stor tak til min medstuderende Cathrine som sideløbende har
arbejdet på en anden opgave for SES, og har været en god støtte og sparringspartner.
Maj 2009
Pernille Thomsen
Resumé
Fredensborg Slotshaves historie går tilbage til starten af 1700 tallet, hvor haven blev skabt med udgangspunkt i barokkens idealer. I midten af
1700 tallet blev haven yderligere forfinet efter den franske baroks principper og i 1800 tallet blev dele af haven omlagt efter de nye romantiske –
landskabelige strømninger. Siden 1970’erne har man været i gang med at genplante stjernealléerne der udgør hovedstrukturen i haven. Det
betyder at haven i dag har såvel oprindelige som genskabte elementer fra den franske barok, men samtidig landskabelige skovpartier.
Baggrunden for opgaven er at nogle af lindealléerne i haven er helt tilbage fra starten af havens historie, hvilket betyder at de har en tilstand der
gør at man vil være nødt til at fælde dem inden for kortere tid.
Problemformuleringen lyder på at udarbejde en strategi for fornyelse af en barokhaves lindealléer – med udgangspunkt i Brede Allé i Fredensborg
Slotshave. Projektforslaget skal præsentere en helhedsløsning, hvilket indebærer en stillingtagen til hvad der skal ske med parterret i syd ved
slottet hvor alléen starter, hvad der skal ske i overgangen ud mod landskabet i nord samt hvad skal der ske i overgangen, hvor barokalléen møder
de landskabelige skovpartier.
I forbindelse med opgavens løsning har jeg udført studie af andre alléer i Fredensborg Slotshave og andre haver, for med baggrund i studierne og
teorien – d’Argenville at se om man kunne opstille nogle principper for allédesign.
Det samlede projektforslag bygger på en udførlig historisk analyse samt analyse af nuværende forhold og værdier. Disse har resulteret i et valg af
bevaringsstrategi for haven i retning af en genskabelse i den ånd som haven blev forfinet ved af Jardin i 1760’erne. Dette har sammen med
erfaringerne fra studiet af lindealléer og idealerne fra den franske barok været den røde tråd for udarbejdelsen af forslaget der leverer den
ønskede helhedsløsning. Et forslag der hvis det udføres vil gøre Fredensborg Slotshave til et ægte billede på den franske barokhave – og et
enestående eksempel i Danmark.
Abstract
The history of Fredensborg Palace and Palace Gardens goes back to the start of the 17th century, where the Garden was created with the basis of
the ideals of the baroque. In the mid of the 17th century the Garden was further refined according to the principles of the french baroque and in the
18th century parts of the Garden was changed after the new romantic scenic currents. Since the 1970’ies SES have been in a process of
replantning the star avenues who costitute the main structure of the Garden. This means that today the Garden has both original and recreated
baroque elements as well as scenic pieces of woodland.
The reason for the project is that some of the lime avenues i the Garden are remains from the start of the Gardens history. This means that they
are in a condition that they need to be cut down within short time.
The purpose of the assignment is to develop a strategy for the renewal of the lime avenues of a baroque garden – with the basis of the Broad
Avenue in Fredensborg Palace Gardens. The project proposal should present an overall solution, which include taking a position towards what
shall happen with the parterre in the south where the avenue starts, what shall happen at the crossing with the landscape in the north as well as
where the baroque avenue meets the scenic pieces of woodland.
In connection with the resolving of the assignment I have made studies of other avenues in Fredensborg Palace Gardens and in other gardens, in
order to be able to try and build some principles in relation to the design of avenues – also with reference to the Theory – d’Argenville.
The overall project proposal is based on a detailed analysis of the history as well as analysis of the present conditions and values. These have
resulted in a choice of preservation strategy for the Garden in respect of a recreation in the spirit that the Garden was refined by Jardin in 1760’ies.
This together with the experiences from the studies of lime avenues and the ideals from the french baroque has been the leading thread for the
development of the project proposal that delivers the demanded overall solution. A proposal that – if followed will make Fredensborg Palace
Garden into a true picture of the french baroque garden and a unique example in Denmark.
Indledning
Opgavebeskrivelse
Opgaven tager sit udgangspunkt i Fredensborg slotshave - en historisk have og drejer sig om udarbejdelse af en strategi for fornyelse af en
barokhaves lindealléer – med Brede Allé som eksempel. Formålet er således ved hjælp af teorien samt studie af lindealléer i Fredensborg
Slotshave samt i andre relevante barokhaver at kunne opstille nogle principper for allédesign der kan bidrage ved fremtidige fornyelsesprojekter.
Metoden for løsning af opgaven er fysiske registreringer af alléer samt studie af teori der beskriver principperne for barokhaver og alléer. Dette
indbefatter studier omkring træers dynamiske udvikling, for at kunne opstille principper.
Da resultaterne skal bruges konkret i relation til et projektforslag til fornyelse af Brede Allé omhandler en væsentlig del af opgaven en historisk
analyse af Fredensborg Slotshave samt en kort stillingtagen til mulige bevaringsprincipper. Derefter er foretaget en overordnet registrering og
analyse af havens overordnede nuværende situation. Herefter følger en dybtgående registrering med værdi og rum analyse, samt vurdering af
udfordringer og muligheder med fokus på opgaveområdet – Brede Allé og dets omgivelser. På denne baggrund foretages valg af bevaringsprincip,
og et konkret projektforslag udarbejdes.
I forbindelse med opgavens løsning har jeg taget og anvendt en del billeder, ligesom der er tegnet en masse håndskitser. Medmindre andet er
anført i rapporten, er der tale om egne billeder og skitser.
Slots- og ejendomsstyrelsen
Slots- og Ejendomsstyrelsen (i det følgende kaldet SES) er en statslig virksomhed under Finansministeriet. SES har ansvaret for at vedligeholde,
drive og nyttiggøre statens slotte, haver og andre kulturhistoriske ejendomme. Slotte og ejendomme bruges som boliger for den kongelige familie
og som rammer for f.eks. Folketinget, centraladministrationen og en lang række museer. De fleste af de historiske slotsanlæg tilhørte tidligere
Kongehuset, men overgik til den danske stat i forbindelse med Grundlovens indførelse i 1849.
Det er SES’ opgave at sikre at de historiske anlæg bevares, så kommende generationer kan opleve dem som autentiske, velbevarede bygninger
og haver med stor fortælleværdi. Anlæggene skal være synlige og i videst muligt omfang tilgængelige for offentligheden.
Slotte og haver er en vigtig del af vores kulturarv – levende kulturhistoriske anlæg der udvikler sig over tid, ligesom det øvrige samfund. SES
opfatter det som vigtigt at denne udvikling sker ud fra en afbalanceret afvejning af bevaringshensynet og hensynet til brugernes og publikums
ønsker og behov. Det er på den baggrund at SES udarbejder perspektivplaner for de enkelte slotte og haver.
Formålet med perspektivplaner er at udarbejde et perspektiv for det fortsatte arbejde med de enkelte haveanlæg og at sikre, at konkrete
beslutninger sættes ind i en større sammenhæng. Ud fra en kortlægning af havernes bevaringsværdier, historie og nutidige tilstand fastlægges
strategier for haveanlæggets bevaring, udvikling og nyttiggørelse. Planen forholder sig til og imødegår de forskellige problemstillinger i relation
hertil. Perspektivplaner er ikke handlingsplaner, men danner grundlag for overordnede valg og retningslinjer i den daglige driftsindsats. En
perspektivplan er således ikke statisk, men revideres løbende i takt med samfundets udvikling med respekt for havens historie.
SES skal i år udarbejde en perspektivplan for Fredensborg Slotshave, og arbejdet er godt i gang.
Baggrund for opgaven
Fredensborg Slotshaves historie går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Haveanlægget blev skabt med udgangspunkt i baroktidens idealer og
blev yderligere "forfinet" i midten af 1700-tallet, bl.a. med Johannes Wiedewelts helt unikke skulpturer som et væsentligt bidrag til haven. I 1800tallet blev store dele af haven omlagt efter de romantiske strømninger der gjorde sig gældende. Under Dronning Ingrid er der lavet flere tiltag i den
reserverede have som igen taler for sin egen tid. Siden 70’erne og frem til i dag har der været arbejdet på at genskabe dele af den barokke
struktur med genplantning af de gamle stjernealléer. Det nuværende anlæg har således genskabte elementer fra baroktiden, et romantisk præget
skovområde, og en helt anderledes anvendelse/ økonomi end under havens glansperiode i 1760'erne. I forbindelse med anlæggelsen af den
barokke havestil blev der plantet flere lindealléer. De tilbageværende af disse er i dag mellem 200 og 300 år gamle. Det betyder, at de nu har fået
en størrelse og tilstand hvor de begynder at udgøre en fare for havens øvrige elementer og havens gæster. Èn af disse er hele hovedaksen i
haveanlægget – nemlig Brede Allé. Opgaven er således yderst aktuel af flere årsager:
• alléen udgør en fare som den er
• i relation til udarbejdelsen af perspektivplanen og en fremtidig overordnet bevaringsstrategi for haven
• for at få udarbejdet et konkret projektforslag til fornyelse af Brede Allé
• problematisering af grænseområderne til alléen.
1
•
•
Wiedewelts skulpturer er ved at blive renoverede og kan ikke stilles tilbage blandt træer der kan risikere at vælte ned og ødelægge dem
tilsvarende problemer med gamle træer findes i andre slotshaver, hvorfor det vil være godt at få udviklet nogle fælles principper.
Problemformulering
På baggrund af valgt bevaringsprincip og principper for ’allédesign’ skal der udarbejdes en strategi for renovering af Brede Allé med hensyn til
teknik, arts – og sortsvalg samt fremtidig pleje af træerne.
Projektforslaget skal præsentere en helhedsløsning. Det indebærer en stillingtagen til hvad der skal ske med parterret i syd ved slottet hvor alléen
starter, hvad der skal ske i overgangen ud mod landskabet i nord samt hvad skal der ske i overgangen, hvor barokalléen møder den landskabelige
have (skovpartierne).
Afgrænsninger
Fredensborg Slotshave og Brede Allé er en væsentlig del af vores kulturarv – og der vil kunne forventes stærke reaktioner og meninger omkring
det at pille ved kulturarven. Dette er et større emne i sig selv og det vil derfor ikke indgå i opgaven.
Områdebeskrivelse og funktion
Fredensborg Slot og Slotshave er beliggende i Nordsjælland i den sydøstlige ende af Esrum sø. Slottet er blot et af flere slotte i Nordsjælland som
de kongelige har benyttet mere eller mindre fast gennem historien og selv med tidligere tiders hestetransport var det muligt at rejse mellem de
enkelte slotte indenfor samme dag. Her tænkes på Kronborg i Helsingør, Frederiksborg i Hillerød og tidligere Hirscholm i Hørsholm. Derfor har vi
også de mange ”Kongeveje” i Nordsjælland endnu i dag.
Krakkort 2009
2
Tilstedeværelsen af den kongelige familie og Slotshavens rekreationsværdi betyder konstant, stor offentlig interesse Området har såvel en
historisk som æstetisk og rekreativ værdi i dag. Slotshaven er med sine knap 120 ha den største og bedst bevarede barokhave i Danmark. Den
repræsenterer en vigtig del af vores kulturarv og beskriver med sin historie havekunstens udvikling i Danmark.
Haven består af henholdsvis en offentlig og en privat del. Den offentlige del betegnes som Slotshaven og er åbent for besøgende året rundt – den
fungerer som park for byens borgere. Den private del betegnes Den Reserverede Have og er kongefamiliens private have der rummer
Marmorhaven, Orangeriet og Køkken/urtehaven. Den er åbent for besøgende i begrænsede perioder.
Andre rekreative tilbud med relation til Esrum sø er Skipperhuset med færgesejlads, bådudlejning og restaurant, samt lystfiskeri. I nord hvor Brede
Allé stopper, er der derudover et større kommunalt grønt område med forbindelse til haven. Dette område er en grøn kile mellem søen og et
villakvarter. Kilen holdes fri, da det er den der sikrer udsigten til søen fra slottet og i Brede Allé.
Slottet er sommerresidens for Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen. De flytter ind hvert år efter Påske og bor der frem til efteråret – dog
afbrudt af den årlige ferie på Marselisborg i Århus, togt med Kongeskibet Danmark eller Vinslottet i Caix i Frankrig.
Kancellihuset (der tidligere husede ministre og hofembedsmænd) med tilhørende have bruges som fast residens for kronprinseparret og deres to
børn.
i stedet. I juli måned når kongefamilien er bortrejst åbnes for rundvisninger på såvel Slottet som i Den Reserverede Have mod betaling. Der er
således en jævn strøm af gæster og turister i Fredensborg året rundt, men med særlig intensivering over sommeren.
Ingen tvivl om at Fredensborg Slot og Slotshave er byens vartegn og borgernes stolthed.
3
Bevaringsprincipper
Bevaringsprincipper for historiske haver – terminologi
I forbindelse med opgaveskrivning tidligere på studiet i faget Historie og Æstetik i Landskabsarkitektur, blev jeg opmærksom på at det er vigtigt at
have styr på sine begreber når man diskuterer bevaring af historiske haver. Vi havde valgt at skrive om genskabelsen af Frederiksborg Slotshave
– og diskussionen gik på om der var tale om en genskabelse, rekonstruktion, renovering eller andet. I arbejdet med den videnskabelige tekst og
vores brug af forskellige kilder til belysning af emnet fandt vi ud af, at samme begreber selv hos fagfolk kan dække over forskellige forståelser. Det
blev tydeliggjort at det er vigtigt at have sine begrebsdefinitioner på plads. Vi valgte i denne forbindelse at tage udgangspunkt i Landskabsarkitekt
og Professor Sven-Ingvar Anderssons principper for bevaring. Et andet alternativ havde været at bruge Kunsthistoriker Lulu Salto Stephensens
bevaringsmetoder, der i bund og grund er delt op på samme måde, men hvor der fokuseres på værdier (Ægthedsværdien (renovering), Det
historiske billede (rekonstruktion) eller Den rent kunstneriske værdi (fri fornyelse)).
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Sven-Ingvar Anderssons principper for bevaring, hvorfor en kort beskrivelse følger. Han skelner mellem tre
forskellige angrebsvinkler for bevaring af historiske haver: rekonstruktion, renovering og fri fornyelse 1 .
Ved en ”rekonstruktion” gentager man skabelsen, hvilket forudsætter at man er i besiddelse af alle historiske dokumenter - det oprindelige
program – de tegninger der bestemmer formen, at de samme materialer er tilgængelige og at man råder over den samme anlægsteknik og at
funktionerne er uforandrede. Herved opnås en slags musealbillede. Denne vinkel kræver, at man ved at der har været tale om en egentlig
skabelse – dvs. dokumentation for at planerne blev udført og ikke blot er et idealbillede som ikke lod sig udføre måske af økonomiske, tekniske
eller andre årsager. Når man har valgt denne bevaringsmetode er man tro overfor det oprindelige budskab og den kunstneriske intention.
Sven Ingvar Andersson mener, at en rekonstruktion hovedsagelig er kunsthistorikerens opgave, hvor landskabsarkitekten bidrager som tekniker,
støttet af D’Argenville.
I Danmark er det tætteste vi kommer på noget der ligner en rekonstruktion Frederiksborg Slotshave, der stod færdig i 1996. Jeg vil dog mene at
man ikke kan tale om 100 % rekonstruktion i henhold til definitionen, da såvel tvivl om anlægssiden og plantearter har været rejst. Det er dog
lykkedes at lave et værdigt, æstetisk smukt og repræsentativt tidsbillede.
Ved en ”renovering” kræves at man vælger mellem muligheder og foretager afvejninger. Skal respekten for det oprindelige anlæg veje tungere en
hensynet til en nutidig interessant tilføjelse. En renovering kræver at man har tilegnet sig stedets særlige ånd – herefter er det muligt at foretage
valg med det mål at ramme denne ånd så tæt som muligt.
Hvordan er denne have blevet til og hvad fortæller dens nuværende tilstand om anlæggets historie? Hvordan opnås det smukkest mulige med
mindst mulige indgreb?
Ved denne bevaringsmetode fokuseres altså mere på at genskabe stedets ånd, mens man forholder sig kritisk til havens form ud fra dens
nuværende funktion.
Dette bevaringsprincip er det mest anvendte i Danmark – herunder af SES. Både landskabelige og formelle haveanlæg plejes ofte med det formål
at bevare anlæggets form og ånd ved at koncentrere kræfterne om at bevare den rumdannende struktur. Således også det hidtil anvendte princip
af SES for Fredensborg Slotshave.
”Fri fornyelse” er den mulighed man har når det ikke er muligt at rekonstruere og der er for lidt af det gamle tilbage til at man kan renovere. Han
nævner eksemplet med bygninger der ofte ligner collager fordi man har bygget til over tid. Et haveanlæg ville blot føje sig til helheden som det
seneste bidrag. Her skal man ikke være bange for at tænke nyt – en fri tolkning af den historiske idé. Det vil ofte være at foretrække at man giver
et sted en ny udformning i et stærkt kunstnerisk greb inden for de økonomiske rammer, frem for at underordne sig det eksisterende. Det man
bevarer, er i så henseende værdigheden og den kunstneriske kvalitet.
Et udmærket – om end noget ældre eksempel på fri fornyelse i Danmark er G.N. Brandts omlægning af Marienlyst Slotshave i Helsingør omkring
1920. Stedets historie er relevant i denne sammenhæng idet de kunstnere der har præget det, til dels er de samme som har præget Fredensborg
Slotshave.
Det oprindelige lysthus blev bygget af Frederik II i 1588 og urtegårdsmand Hans Raszmussøn Block anlagde en renæssancehave, der var stramt
bygget op af kvarterer uden aksial forbindelse med huset. Haven blev yderligere udbygget af stedets gartner Bendix Weinman i 1716 – hans
fransk barok inspirerede planer menes kun delvist udført. I perioden fra 1759-1763 var både slot og have under Nicolas-Henri Jardins kyndige
1
Andersson, Sven-Ingvar (1993). S. 112-121.
4
hænder, hvorved hus og have kom til at fremstå som en ubrydelig helhed, bygget op omkring en hovedakse med udgangspunkt i facaden. Bl.a.
blev havens klart afgrænsede rum understreget med rækker af lindetræer. Endelig påbegyndte Rudolph Rothe en omlægning i ”gardenesque” stil i
1843, hvorved slyngende stier og blomstrende buske forsimplede den stramme arkitektur 2 .
Brandt havde forholdt sig til Marienlyst allerede inden han fik overdraget opgaven i 1919. I 1917 skrev han et indlæg i Architekten. Skulle man
vælge en rekonstruktion – hvilken af de to glansperioder skulle man da rekonstruere – Blocks eller Jardins? En rekonstruktion var ifølge ham en
dårlig idé, idet en rekonstruktion nemt kunne komme til at ødelægge nutidige værdier, ud at der opnås tilsvarende fremtidig gevinst. Brandt var
meget grundig i sine analyser. Man skal vide hvad man vil med et monument, inden man rører det. Det er ikke nok med etiske betragtninger over
historien i nutiden. Da et monument ofte er et kært folkeeje, er det vigtigt at have oplevelsesværdien med i overvejelserne – og muligheden for en
vedligeholdelse der svarer til hvad man kan forvente sig af samtiden og fremtiden. Brandt valgte den fri fornyelse, der dog i udformning og ånd
minder mest om Jardins – om end i en mere forenklet udgave. At dette blev tilfældet skyldes delvis at Jardins Slot er meget dominerende i haven,
men også at datiden var præget af formelle idealer der foreskrev sammenhæng mellem hus og have samt stramme linjer. Det han formåede at
bevare var værdigheden og den kunstneriske kvalitet, men med en forenkling og fornyelse der gør at haveanlægget stadig fungerer.
Sven Ingvar Anderssons overordnede enkle budskab er, at man genskaber sikrest hvis man har forstået den oprindelige skabelse.
SES’ hidtidige holdning/ principper
SES har en målsætning om at bevare forskellige havekunstneriske træk i de slotshaver som forvaltes, så de tilsammen repræsenterer en vifte af
forskellige stilperioder. Der er eksempelvis reminiscenser af 1600-tallets renæssancehaver i Kongens Have. 1700-tallets italiensk inspirerede
barokstil repræsenteres ved det genskabte anlæg ved Frederiksborg Slot. 1800-tallets romantiske have er repræsenteret i Frederiksberg Have.
Endelig står Fredensborg som repræsentant for den franske barok.
I Fredensborg Slotshave er SES siden 1970 begyndt at genskabe alléerne fra 1700-tallets barokhave, hvorved man har genvundet mange af de
smukke lange udsigtslinjer. De fleste alléer var blevet fældet under omlægningen til den romantiske landskabshave i midten af 1800-tallet, lige
bortset fra hovedalléen – Brede Allé og alléerne langs den øst-nordgående grænse – Dybe Allé og Frederik Madsens Allé. Der er således på et
tidspunkt taget en form for beslutning i retning af en form for genskabelse af den franske barokstil i haven. Da SES p.t. arbejder på en ny
perspektivplan for Fredensborg Slotshave er der således ikke nogen endelig vedtaget holdning endnu. Først skal de historiske og
havearkitektoniske analyser gennemføres. Disse skal sammenholdes med nutidige ønsker og behov, samt ikke mindst de realistiske økonomiske
rammer, danne grundlag for den fremtidige holdning til bevaringsmetode for haven.
2
Stephensen, Lulu Salto (1993)
5
Historisk analyse
Baggrunden for den historiske analyse og kildematerialet
Fredensborg Slot og Slotshave har en meget lang historie og Slotshaven må defineres som en historisk have. En have der viser billeder af
forskellige tiders kulturhistoriske forhold og forbilleder – tidsbilleder. Haven er dermed omfattet af Firenze Chartret fra 1981 3 udarbejdet af
ICOMOS (International Council on Monuments and Sites)/IFLA (International Federation of Landscape Architects), som er et regelsæt for
bevaringsarbejder i historiske haver. Chartret indeholder 25 artikler, hvoraf nogle nævnes senere. Efter at være blevet bekendt med regelsættet er
det min overbevisning at man er nødt at kende dets indhold og regler for at kunne beskæftige sig med bevaringsspørgsmål i relation til historiske
haver 4 . Her defineres en historisk have i Artikel 1: ”A historic garden is an architectural and horticultural composition of interst to the public from the
historical or artistic point of view”. As such it is to be considered as a monument.
En have består af to lag: ”tegnet” og ”fortællingen”. Tegnet kan f.eks. være tegn som vi kender det fra Edens Have; en mand, en kvinde, et æble
og en slange. Fortællingen er derimod selve historien – ikke blot baseret på den faktiske historie, men også på kunstnerens intentioner med
haveanlægget – det ønskede udtryk. En have er kendetegnet ved at udfoldes over tid (som et langsomt teaterstykke) – groprocessen er central og
der er ikke noget eksakt resultat på et eksakt tidspunkt 5 .
Den historiske analyse er det væsentligste udgangspunkt - den egentlige forudsætning for et kvalificeret forsøg på løsning af opgaven. Analysen
skal bruges til at få en forståelse af opgaveområdet – og er en hjælp til at finde genius loci, stedets ånd 6 .
Det er nødvendigt at sætte sig ind i den faktiske historiske udvikling af haven samt ikke mindst tankerne bag – hvorfra kom idéerne – inspirationen,
hvad ville man opnå – lykkedes det? Hvad og hvem (ejere og kunstnere) prægede haven igennem historien – noget blev ændret – noget blev
bevaret. Uden at sætte sig ind i disse problemstillinger kan man vel næppe finde ind til hvad det er for en autenticitet man evt. skal søge at
genskabe når man når til problemfasen – og siden skal komme med et forslag. Autenticitet – betyder ægthed. Det der er autentisk giver sig ikke ud
for at være mere end det er. Autenticitet og oprindelighed er ikke det samme – et menneskeskabt anlæg som eksempelvis en gravhøj kan godt
være autentisk, så længe det ikke udgiver sig for at være andet. Et område der er oprindeligt vil som regel være autentisk, mens det modsatte ikke
nødvendigvis er tilfældet. Man er nødt til at kende en haves historie og vide om naturen er konstrueret eller ej, før man kan afgøre om den er
autentisk 7 . Firenze Chartret definerer i §9 ægthed således: ”Ægtheden baserer sig på såvel planen og anlæggets dimensioner, som på dens
udsmykning, dens plantevalg, dens befæstelser og øvrige materialer som den er opbygget af”.
Det har vist sig at være ganske omfattende at sætte sig ind i historien omkring en kongelig lysthaves tilblivelse og udvikling (fortsatte historie –
glansperioder – forfald – genopretning – ændringer). Hvorvidt den ene eller anden tilstand har hersket, har beroet på den regerende konges
interesse i haven – eller mangel på samme, samt ikke mindst den økonomiske formåen. Betingelserne er lidt de samme i dag – er lysthaver oppe
eller nede i tiden og er midlerne tilstede. SES har naturligvis begrænsede midler til rådighed, så når det drejer om større ændringer er man
nødsaget til at søge fonde om økonomisk hjælp.
Der er skrevet meget litteratur, men der er forskel på om den er baseret på primære eller sekundære kilder. Tilbage i tiden har der været langt
mere lukket omkring hoffet – og megen af informationen er således udledt af gammelt kortmateriale, regninger på materialer og udførte arbejder,
tegninger og inventarlister. Et puslespilsarbejde der til tider har været vanskeliggjort af manglende datoer, underskrifter, forklaringer til om noget er
forslag, planer for udførelse eller realiseret. Samt ikke at forglemme deciderede huller i historien – hvor ingen dokumentation foreligger, men
måske skitser eller historier som ikke kan verificeres. De primære kilder har den anvendte litteratur fundet følgende steder: Rigsarkivet – der giver
adgang til Partikulærkammeret, Rentekammeret og Hofmarskallatets Arkiv. Den følgende analyse vil hovedsagligt basere sig på litteratur skrevet
på baggrund af primære kilder, dvs. kunsthistorikere og andre der er gået så tæt på originalkilder som muligt. Disse er: Jan Steenberg, Hakon
Lund, Annie Christensen, Valdemar Seeger og Meier. Herudfra vil jeg forsøge at diskutere objektivt og nå frem til min udlægning af historien for
Fredensborg Slotshave som den så ud fra begyndelsen og frem til i dag. Hvilke tidsbilleder findes og hvilke er de væsentlige i relation til en
fornyelsesopgave som denne. Her er det vigtigt ikke at glemme helheden i anlægget – altså sammenhængen med og udviklingen i bygningerne –
slottet. Da opgaven er orienteret omkring Brede Allé – hovedaksen i anlægget vil den historiske analyse koncentrere sig om hovedstrukturen i
haven som Brede Allé er en del af samt de områder som grænser op til Brede Allé.
Kilder vil blive refereret løbende i bunden af siden som f.eks. 1) Annie Christensen (1982), s.10. Udførlige henvisninger gives i litteraturlisten
bagerst.
3
www.international.icomos.org
Vi har ikke på studiet modtaget undervisning i Firenze Charteret, men har i forbindelse med enkelte forelæsninger hørt om enkelte paragraffer. Det var således
en stor fornøjelse og meget værdifuldt at deltage i en forelæsning om Firenze Chartret ved Kjell Lundquist, Landskabsarkitekt, Agr.D iSES regi den 17.04.2009.
5
Noter fra forelæsning ved Christine Waage Rasmussen på KU Life i kurset Fagets Videnskabsteori 12.03.08
6
Stahlschmidt, Per (2001): s: 38-39.
7
Møller, Jette Hansen (2004): s. 76-79.
4
6
Geografisk lokalisering og naturbeskrivelse – tiden før Frederik IV
Ved bredden af Esrum Sø - på Asminderød overdrev lå i gammel tid blot en eneste gård kaldet Østrupgaard. Denne blev erhvervet af kronen i
1560, som et led i Frederik II’s opkøb af flere ejendomme nord for Frederiksborg med jagt for øje 8 .
Egnen omkring Asminderød Overdrev var et vildt uplejet lyng- og skovlandskab der grænsede op til Esrum Sø. Kun området omkring Østrupgaard
havde været under plov – resten henlå i rå naturtilstand. Der var store skovstrækninger til alle sider og navnlig der hvor Fredensborg Slotshave
senere blev indrammet. Andre steder var der mere åben overdrevskarakter, dog stadig med solitært stående træer i et kuperet terræn. Der var
bøg, eg, hassel, el og birk mellem græstuer og strækninger med lyng og enebær. Der var høje og slugter med små damme eller vandløb. Ved det
der i dag er slottets øst-nordgående grænse var der en slugt. Ved den sydlige grænse en dalsænkning og en kløft der gik helt hen til den
nuværende tilkørsel til slottet 9 . Der hvor slottet ligger i dag var der et fald i terrænet fra øst mod vest og man måtte derfor terrassere og planere
området før det kunne bære et slot 10 .
Den nuværende tilstand har således krævet omfattende dæmnings- og jordflytningsarbejder. Nedenstående billede viser det kuperede landskab
nord for slottet ud mod Esrum Sø i dag.
Eget billede fra marts i år viser det kuperede landskab nord for slottet.
Hvad der herefter sker med ejendommen i perioden indtil 1660, er ikke nærmere dokumenteret. Et sted mellem 1661 og 1664 (her hersker lidt
uenighed blandt kilderne) overdrages ejendommen til Christian V’s kammertjener Jacob Pedersen, der var nærtstående til dronning Sofie Amalie.
Han lader opføre et ”Hollænderi”, hvilket da var ensbetydende med en avlsgård, hvor vægten lå på mejeri og havebrug. Her har således været en
del græssende kvæg. I 1670 købes gården af Ulrik Frederik Gyldenløve, der siden i 1678 overdrager ejendommen til Christian V.
8
9
Christensen, Annie (1982): s. 8-9.
Steenberg, Jan (1969): s. 17-18.
Steenberg, Jan (1969): s. 21.
10
7
Christian V må erkende at udbyttet af jordene er yderst sparsomt og at ejendommen er uegnet som landbrugsejendom. Han beslutter derfor i 1680
at Østrupgaard fremover skal være Kgl. Jagtgård og at Østrupvang skal være Stutterivang (sågar for det ypperste hvide stod) – og således
fortsætter det de næste fyrre år. Kongen havde en fast stab af folk der passede gården, men ellers blev stilheden kun brudt, når kongen og hans
gæster besøgte stedet for at jage, fiske eller ro på Esrum Sø. Parforcejagten udgik fra Hidsepladsen – her hidsede man hundene inden jagten gik i
gang. Christian V’s søn Kronpris Frederik IV deltog i jagterne og har formentlig her fået grundlagt sin kærlighed til stedet 11 .
En rekonstruktion af Østrups vange efter Markbogen 1682 er foretaget af en lokalhistoriker i 2008 12 . Han gengiver beskrivelser fra Markbogen, der
kalder området vest for Brede Allé for Horsevangen og området øst for, for Snogevangen, mens området syd for slotshaven da hed Kovangen. Det
anføres at området Horsevangen og Snogevangen umiddelbart forinden opmålingen er lagt sammen til en stor vang til græsning for kongens
hopper. Markbogen bekræfter derudover at egealléen ved Horsedammen (som menes at være flere hundrede år gammel) eksisterede inden det
nuværende slotsanlæg. Han anfører ligeledes at man af Markbogen kan læse at Snogevangen har været dyrket helt frem til 1680, hvorimod
dyrkningen er ophørt tidligere i de andre vange. Heraf kan vi udlede at der ved slottets og havens senere opførelse har været mere højskov i vest
ud mod søen – og lavere skov i øst.
Efter Frederik IV’s tronbestigelse i 1699 lod han et lysthus (præcise årstal kendes ikke) opføre på stedet og han aflagde hyppige besøg når han
residerede på Frederiksborg, idet han her kunne finde fred og isolation fra den daglige tumult og lægge bekymringer over den store nordiske krig
bag sig 13 .
Stjernealléernes oprindelse
Et centralt emne i megen af den læste litteratur er hvem der skal tillægges æren for stjernealléerne i Fredensborg Slotshave. Den dominerende
holdning har været at stjernealléerne var Frederik IV’s og Johan Cornelius Kriegers værk, i forbindelse med slottets opførelse omkring 1720.
Denne holdning er måske ikke helt korrekt, efter mine nærmer studier. Det er sikkert at der allerede før Johan Cornelius Krieger og Frederik IV gik
i gang med jordarbejder i 1718 og selve slottet og barokhaven i 1720 eksisterede et system af veje til Østrupgaard. Det bevidner det ældst
foreliggende kort fra Frederik V’s Atlas nr. 37 bind 11 (venstre kortudsnit). På kortet der er udateret ses 5 veje. Det menes at være noget ældre
end udsnittet fra Frederik IV’s Rytterkort der er dateret 1722. Kgl. Biblioteks Kortsamling (højre kortudsnit), fordi stavemåden af stednavnene er
ældre 14 .
Hvad eller hvem der derudover har inspireret til stjernealléerne er der flere bud på. Jeg forsøger at give et overblik da jeg mener at det er vigtigt at
få en forståelse for netop hovedlinjerne i anlægget på plads i relation til opgaven.
Seeger, Valdemar (1937): s. 10-15.
Tommerup, Kresten (2008): s. 3-14.
13
14
Christensen, Annie (1982): s. 11-14.
11
12
8
Hovedaksen er vejen fra Esrum over Emstrup (= Endrup) sydpå til Frederiksborg. Denne vej svarer til Slotsgade - Brede Allé – altså hovedaksen i
anlægget. Vejen var vigtig for kronen idet en del af stutteriet lå i Esrum samt for at komme til Frederiksborg. Flere af hovedkilderne nævner denne
omstændighed, og det passer godt med kortmaterialet.
Èn parforcejagtstjerne bliver flere steder nævnt som en mulig inspiration og mål for udhugningerne i skoven. Imidlertid har en sådan normalt en
vinkel mellem udhugningerne på 45˚, som det ses i eksempelvis Versaille – og her er normalt tale om en hel stjerne. I Fredensborg Slotshave er
der 30˚ mellem alléerne og der er kun tale om en halvstjerne nord for slottets havefacade. Hvis der oprindelig havde været en hel stjerne ville
nogle af disse jagtveje have gået igennem stutterivangen, hvor det hvide stod gik på græs. Det forekommer derfor utænkeligt, da hesteopdræt og
parforcejagt på samme sted næppe er foreneligt 15 .
Ole Rømer hjemvendt fra et tiårigt studium i Paris i 1681 og siden ansat som Professor i Astronomi ved Københavns Universitet var en god ven af
kongehuset. Det var ham der gjorde forarbejdet til indførelsen af den gregorianske kalender i 1700 (i DK og N). Indtil sin død i 1710 løste han
forskellige opgaver for kongen. Han menes at have været med til at forestå de præcise udhugninger i Slotshaven og at have udhugget Eremitage
Allé, så den har kurs 300˚, hvilket betyder at solen går ned i Eremitage Allé den dag de lyse nætter henholdsvis begynder og slutter, hvilket i
Danmark er den 5. maj til 8. august 16 .
Den øst-vestgående vej formodes at have været en simpel brugsvej. Adgang til slottet fra øst samt videre vest på mod Esrum Sø for at hente vand
ved kilden 17 . Disse veje var smallere end de øvrige – omkring 2 m smallere.
Hvad den sidste nordvestgående vej – Sandport Allé har været brugt til fremgår ikke - måske har det blot forekommet naturligt at udhugge den
midt mellem Éremitage Allé og Brede Allé, hvorved der er blevet 30˚ mellem disse udhugninger. I hvert fald er jeg ikke stødt på andre grunde i min
søgen…
Da Krieger og Frederik IV i 1718 er gået i gang med opførelse af slottet og haven må den manglende symmetri have været iøjnefaldende. De
havde begge to været på dannelsesrejse som tiden foreskrev. Krieger rejste bl.a. i Holland og England. Han formodes at have været bekendt med
og muligvis have set Hampton Court i England, der ifølge et stik dateret 1708 18 minder om Fredensborg Slotshave i formen. En anden mulig
inspiration er L.C. Sturms værk ” Vollständige Anweisung grosser Herren Pällaste” der udkom i 1718, hvor tavle XVII.c viser et eksempel på en
have i stjerneform 19 . Hefter har det været naturligt at udhugge de to resterende alléer således at der blev 30˚ mellem samtlige alléer.
Scannet fra Lund, Hakon (2000): Danmarks Havekunst I, s. 136. Hampton Court i England 1708.
15
Christensen, Annie (1982): s. 16.
17
18
Wikipendia om Hampton Court
19
Lund, Hakon (2000): s. 133-136.
16
9
Scannet fra Lund, Hakon (2000): Danmarks Havekunst I, s. 133. L.C. Sturms værk ” Vollständige Anweisung grosser Herren Pällaste” der udkom i 1718, hvor
tavle XVII.c viser et eksempel på en have i stjerneform
Dr. F.J. Meier (1880) skriver at det var under kammertjener Jacob Pedersens eje (1661-64 til 1670) at et hus blev bygget på hollandsk facon og at
han lod indrette syv alléer som gør dette sted mærkværdigt. Denne antagelse må tilbagevises af to årsager. Dels med baggrund i kortmaterialet
der kun viser 5 veje omkring år 1700. Dels med henvisning til at Ole Rømer først kom hjem fra Paris i 1681 og først derefter har hjulpet kongen
med at udstikke udhugningerne.
Min konklusion er, at vi nok skal tilskrive Frederik IV og Krieger æren for færdiggørelsen af den symmetriske form, men at de første spadestik
formentlig blev taget på et tidligere tidspunkt i faderen Christian V’s regeringstid (1670-1699), og altså i perioden 1678-1699.
Slottets, havens og parkens udvikling med hovedvægt på Brede Allé
Jeg har valgt at opbygge den historiske analyse kronologisk efter de konger som regerede, med beskrivelse af de kunstnere og arkitekter som var
tilknyttet dem i deres tid. En sjov observation i den henseende er, at det især ”Frederik’erne” der har følt den største tilknytning tilstedet og i den
grad har præget historien.
Frederik IV’s Fredensborg
Inden Frederik IV blev konge i 1699, var han i sine unge dage i årene 1692-93 på dannelsesrejse i Europa, således som det passede sig for en
kommende konge. Han tilbragte især megen tid i Italien i området omkring Venezia, Bologna, Firenze og Toscana. Her har han haft lejlighed til at
opleve en masse skøn natur, paladser i smuk forening med naturen og kunst, der har inspireret ham. Minderne har været så gode at han
10
besluttede at foretage endnu en rejse til Italien i 1708-09 – denne gang som enevældig monark. Ruten har været nogenlunde lig den han fulgte på
den første rejse, og det er givet at et af formålene med rejsen har været at samle inspiration til et lystslot ved Esrum Sø 20 .
Uden at gå for meget i dybden vil jeg kort nævne de italienske villaer Steenberg (1969), på baggrund af studier af rejsefortegnelser, mener, var
direkte inspiration til Frederik IV’s eget kommende lystslot. Villaer som for fleres vedkommende senere er blevet nogen af de mest kendte
repræsentanter indenfor arkitekturhistorien.
Bygningens næsten kvadratiske form med den dominerende kuppelsal centralt placeret i midten og med øvrige rum udenom er tydeligvis inspireret
af Villa Albergati i Bologna, som Frederik IV besøgte under begge sine rejser – og som han på sidste rejse fik tegninger med af. Et andet slot der
har gjort indtryk på ham var Palazo Ducale ved Modena, der er opført i romersk barok. Ikke så meget dets tunge ydre udseende – men den indre
kuppelsal – hvis storhed ikke kan fornemmes udefra - har været til inspiration. Endelig er der Villa Molin ved Padua, der i grundplan og opbygning
ligger meget tæt på Fredensborg Slot. Der findes dog ingen oplysninger om at Frederik IV har besøgt stedet. Denne villa er bygget af arkitekten
Vincenzo Scamozzi i 1597. Scamozzi har udgivet sine arbejder i et kobberstukket værk, Idea dell’Achitecttura Universale (1615), som senere er
udgivet og fandtes i Frederik IV’s Bibliotek.
Derudover har kongen set og besøgt mange andre villaer og paladser på sin vej men ovennævnte menes at være de mest betydende. Endelig er
det faktum at slottets kældre kom til at ligge i niveau med den ottekantede slotsgård et tydeligt tegn på den italienske herkomst. Denne detalje må
tilskrives kongen og ikke hans senere arkitekt. Kongen havde ingen arkitekter blandt sit følge, så det er udelukkende hans egne indtryk,
observationer og mulige skitser der senere har været ham til gavn ved opførelsen af hans eget lystslot. Således antyder Steenberg (1969)
afslutningsvis at de tidligst foreliggende og noget amatøragtige skitser man har fundet af Fredensborg Slot meget vel kunne være Frederik IV’s
eget værk.
Hjemvendt fra Italien skulle der gå omkring 10 år før Frederik IV fik tid og økonomi til at realisere sine drømme og planer for hans skønne plet ved
Esrum Sø. Den store nordiske krig tog såvel al hans tid og midler.
Arbejderne med Fredensborg Slot påbegyndtes i januar 1719 21 , men det er først omkring 1720 at hovedarkitekten Johan Cornelius Krieger
(herefter kaldet Krieger), kan dokumenteres at være kommet ind i billedet 22 . Krieger der blev født i København i 1683 menes at være af hollandsk
eller tysk slægt. Han var oprindelig uddannet gartner, og arbejdede som Slotsgartner ved Rosenborg da han blev hentet til Østrupgaard af Frederik
IV. Det var den gang ikke ualmindeligt at man sprang fra det ene fag til det andet – og Frederik IV havde brug for en mand der kunne håndtere
såvel opførelsen af slot og slotshave, for at realisere sin drøm om et italiensk inspireret lystslot.
Krieger var en effektiv mand og allerede den 11. oktober 1722 kunne slottet indvies. Frederik IV der var glad for sit nye slot og afslutningen på den
store nordiske krig besluttede at slottet skulle hedde ”Fredensborg”.
”Da Kriig og Orlogs-Tiid ved Gud en ende fik,
Blev Fredensborg opbygt, af Fjerde Friderich
Og at det Freds Paulun skal Krigens Minde være
Saa fik det Navn af Fred og Friderich at bære” 23
Kriegers plan fra 1720 findes ikke længere, men der eksisterer en smuk plan af det sirlige parterre han havde forestillet sig fra senest 1721, men
dette kom aldrig til udførelse. Dette var i øvrigt tegnet med henblik på de oprindelige slotstegninger der angav et slot med en bredde på 40 alen 24 ,
hvor det endelige slot efter Kriegers nøjsomme arbejde med at få de rette proportioner blev på 50 alen 25 . Den plan vi har mulighed for at forholde
os til er en senere plan af Krieger fra ca. 1730 26 . Her ser vi hele anlægget med slot og slotshave som det så ud. De syv alléer der stråler ud fra
slottet er allerede beskrevet tidligere, men der er alligevel en ny finurlighed i denne sammenhæng. Krieger har valgt at placere slottet så alléerne
tager udgangspunkt i havesalen, hvorfra man havde udsigt ned gennem samtlige alléer – og søudsigt ved den der i dag er Schambachs Allé og
Brede Allé. Derudover har han valgt at ramme hele haveanlægget ind med alléer – indhegnings alléerne. Her har der været søudsigt, hvis man gik
fra øst mod nord. Mellem runde allé (halvcirklen der rammer parterret ind) og indhegningsalléen ses den nye ydre ringallé mærket med
bogstaverne A-D.
Steenberg, Jan (1969): s. 8
Seeger, Valdemar (1937): s. 16.
22
Steenberg, Jan(1969): s. 21-23.
23
Meier, F.J. (1880): s. 22.
24
Lund, Hakon (1977): s. 124. Til information er 1 alen = 0,6277 m.
25
26
Steenberg, Jan (1969): s. 84. Fredensborg Slot og Slotshave, udateret plan i Frederik IV’s Atlas i Kgl. Bibliotek. Planen kan dateres ret nøje til dette tidspunkt,
idet den nye ringallé (i dag Kongeallé) mærket med bogstaverne A-D da blev anlagt og fordi Kavalerhuset fra 1731 endnu ikke er med.
20
21
11
Frederik IV var forgabt i dybe udsyn og i 1726 beordrede han derfor en videre udvikling af alléernes dybe perspektiv. Det skete ved at Eremitage
Allé fik en fortsættelse på den anden side af Esrum sø i Pibervangen i Grib Skov 27 .
Egeallén mellem Horsedammen og
Køkkenhaven er ikke aftegnet, men må
have været der: ……
Indhegningsallé
Hidseplads
Eremitage pavilionner
Ydre ringallé
Lille Ballonplads
Store Ballonplads
Fasangården
Runde allé
Menageriøen
Horsedammen
Køkkenhaven
Usigneret og udateret plan fra Frederik V’s Atlas, bind 37 nr. 22. Det Kgl. Biblioteks Kortsamling.
Krieger sørgede for at der var en klar adskillelse mellem de enkelte afdelinger i haven og især mellem lysthaven og dyrehaven – også kaldet
Koblet. Havepartierne nordvest – og vest for parterre, slot og den ottekantede gård, var ligeledes indhegnede for at holde vildtet ude, disse var
Store – og Lille Ballonplads (sidstnævnte er i dag Gratiernes Ø), Fasangården, Menagerigården og Køkkenhaven. I forgården til ottekanten kan
man ane at der var plantet en dobbeltallé, formentlig af lind. I dag er der kun en enkelt række ud for tjenesteboligerne i de to sider.
27
12
Lysthaven var det parterre der lå indenfor halvcirklen, og her skulle hoffet kunne færdes ugenert fra uvedkommende og for at holde vildtet ude af
prydhaven. I runde allé der omkranser lysthaven, var der således hegnet med et rødmalet stakit og ud for hver af de radiære alléer var der en port
med lås 28 .
Træerne i alléerne i koblet var alle lindetræer, bortset fra ydre ringallé der var kastanietræer. Tilbage fra denne tidlige tid resterer nu kun den østnordgående indhegningsallé fra 1722.
I selve lysthaven endte parterret med en mere forenklet form end oprindelig tænkt. Det var delt i seks ens rum, som igen var delt på langs med
sildebensmønstrede bede. Disse rum var på siderne kantet med skiftevis pyramidetaks og formklippet lin. Inderst mod slottet var der
blomsterbroderier med monogrammer, omkranset af takstræer klippet i pyramideform. På den detaljerede skitse af parterret ses en sneglebakke
nordøst for parterret, der ellers ikke er kendt 29 .
Parterre i Frederik IV’s have. Kopi o. 1900 af Slotsforvalter Jastrau efter usigneret Original fra
1728 på Fredensborg Slot.
Et noget senere prospekt fra 1757 viser at der senere er lavet om på tegningen igen, men man kan ane de pyramideformede taks i baggrunden og
de formklippede lindetræer kanter fortsat de enkelte rum. Under lindetræerne kan man se en formklippet hæk – formentlig taks, mens bedene ser
ud til at være erstattet med græs 30 .
Prospekt fra 1757 af Fredensborg Slot, Haven. Det Kgl. Biblioteks billedafdeling.
28
30
Lund, Hakon (1977): s. 126. Det Kgl. Biblioteks billedeafdeling.
29
13
Den skulpturelle udsmykning af haven var på den tid noget sparsom – og tilfældig. Der vides at have været såvel sandstensfigurer som blyfigurer.
Bl.a. var der nogle børnefigurer – de såkaldte ”kinders” af Johan Adam Sturmberg og J.C. Heimbrod 31 .
Frederik IV og Krieger havde i fællesskab skabt en have og et slot der fremstod som en helhed og et synes jeg værdigt eksempel på en
barokhave, om end noget forenklet. Desværre kom Frederik IV og hans anden dronning Anna Sophie ikke til at nyde det færdige resultat i særligt
mange år. Allerede i oktober 1730 døde Frederik IV, og hans søn Christian VI fra første ægteskab, havde ikke meget til overs for Fredensborg
Slot. Der var ej heller nogen fredelig holdning til stedmoderen der blev forvist til Clausholm Slot, til trods for hendes nære forhold til Fredensborg
Slot. I Christian VI’s tid skete således ikke nævneværdigt nyt – han brugte slottet til ferie i de første år mens Hirscholm blev bygget om, men efter
1737 blev det beboet af dronningens søster i resten af hans regeringstid 32 .
Frederik V’s Fredensborg
Straks efter tronbestigelsen i 1746 to Frederik V Fredensborg Slot i brug.
De første år skete der ikke de store ændringer i haven. Der foreligger en plan af hvordan haven så ud i 1749 af Laurids de Thurah 33 . I forhold til
Kriegers tidligere plan er eneste væsentlige ændring Tusinddalerhøjen og Egealléen som stadig findes langs urtehaven og Horsedammen. I 1752
blev det besluttet at drive vildtet ud af skoven og at opgive dyrehaven. Det tog et par år af få dyrebestanden helt ned og til sidst blev de resterende
få dyr skudt, hvorefter hegnene rundt om hele haven blev lukket 34 .
I årene 1754-55 lod Frederik V Arkitekter og Hofbygmestre Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah opføre 4 korte fløje ved hvert af slottets hjørner,
hvorved slottets havefacade blev fordoblet i længde. I 1756 byggedes kommunikationsfløjen mellem de to vestlige af disse fløje. Man må
formentlig have gjort noget med parterret i forbindelse med disse tilbygninger, men der er ingen informationer om hvilke, blot at der blev sendt en
del skulpturer til Fredensborg Slotshave, måske for at dække nogle af lapperierne 35 . Det vides at Eigtved lod en ny terrasse opføre ved
havefacaden, desværre findes der ingen tegninger eller andet der viser hvordan det så ud. Eneste ”spor” fra den tid er tidligere nævnte prospekt
fra 1757 – men da kan man lige præcis ikke se terrassen pga. hækken. Eigtved døde 7. juni 1754, hvorefter Thurah alene havde ansvaret indtil
dennes død 5. september 1759.
Straks efter Thuras død er den franske Arkitekt Nicolas-Henri Jardin kommet ind i billedet. Den franske arkitekt var hentet til Danmark af kongen i
1754 for at stå for opførelsen af Frederikskirken. Kort inden september 1759 havde Jardin stået for arbejder ved Hofmarskal A.G. Moltkes og
Minister J.H. Bernstorffs ejendomme Bregentved, Marienlyst og Bernstorff Slot og de menes at have berettet for kongen om Jardins kvaliteter også
udi det havekunstneriske 36 .
A.G. Moltke skrev i et brev til Overjægermesteren den 8. november 1759 at kongen havde befalet at der skulle hugges ud til nye alléer og at nogle
skulle gøres bredere. Allerede i de efterfølgende uger har Jardin i samarbejde med en snedker været i gang med at pæle alléerne op 37 .
Den første plan af Jardin er fra 1759. Der menes også at have eksisteret en model skåret i træ af det anlæg Jardin havde tænkt sig. Planen menes
tænkt som et idéoplæg – og langt fra alt blev realiseret.
Det mest markante træk i Jardins plan var udvidelsen af den gamle nord-syd gående hovedallé – Brede Allé. Alléen blev gjort lige så bred som det
oprindelige slot, hvad der svarer til 112 alen. Der kom to rækker træer i hver side og midten blev udlagt som et ’tapis vert’, dvs. en græsplæne,
som i dette tilfælde var opdelt i skiftevis aflange og runde segmenter. I nord ved havens grænse skulle alléen slutte med en cirkulær bastion med
vandbassiner. Dette træk var tydeligvis hentet fra Le Nôtres og Louis XIV’s franske barokhave ved Versailles.
Imellem runde allé der omkransede parterret og den koncentriske ydre ringallé foreslog Jardin en ny indre allé og indimellem skulle der være nye
mindre anlæg, som åbne udsmykkede rum midt i skoven – en slags ’cabinets de verdure’, dvs. grønne saloner med græstæpper i bunden 38 .
31
33
Lund, Hakon (1977): s. 127. Plan fra den danske Vitrivius II.
34
35
Lund, Hakon (1977): s. 133.
36
37
Steenberg, Jan (1969) s. 150.
38
Lund, Hakon (1977): s. 133-134.
32
14
Der er ingen tegn på at der har været
denne lige afretning med en
parallelallé ved Esrum Sø
Afslutning
Brede Allé
Tapis vert
Eremitage pavillioner laves om til
grotterhuse
Tusinddalerhøjen
Ballonpladsen
Skibsbakken
Parterre
Marmorhaven
Fredensborg Slotshave, Jardins store plan fra 1759. Kgl. Bibliotek Fr. V’s Atlas bind 37 nr. 24.
Af Jardins første plan var det blot Brede Allé med ’tapis vert’, terrassen og parterret der blev gennemført, alt andet blev ikke til noget eller fik en
anden udformning. Det viser en lidt nyere plan af Jardin fra 1760.
15
Fredensborg Slotshave, Jardins plan fra 1760. H. M. Dronningens Håndbibliotek G.K.M. 7,27.2.
Her ses at det ovale segment i alléens ’tapis vert’ blev rundt som de øvrige segmenter. Brede Allé fik to rækker træer i hver side, hvor den første
plan viste at den inderste række var en del af buskettet. Her er trærækkerne også trukket fri af de runde segmenter. Det bekræftes af en senere
plan fra 1779, her i udsnit.
Udsnit af Plan over Fredensborg Slotshave 1779. Reproduceret i F.J. Meier: Fredensborg Slot (Kbh.1880) efter en nu forsvundet original. Kopi fra SES.
Parterret fik ligeledes en ny udformning i forhold til planen fra 1759. At det blev sådan bekræftes både af ovennævnte plan og af en fyrværkeriplan
i Hærens Arkiv fra 1777 39 . Heraf ses at terrassen foran havefacaden blev omlagt med krumme opkørselsramper og græsrabatter. Parterret,
beholdt de 6 sektorer, men disse var ikke længere opdelt og var udtænkt helt i tråd med d’Argenvilles katalog fra 1739. Symmetrisk anlagt som en
spejling omkring hovedaksen, hvor de to midterste sektorer er udformet som græsrabatter i hjerteform, mens de to på siderne er udformet som
busketter 40 .
39
40
Steenberg, Jan (1969): s. 153-154.
D’Argenville (1739): s. 18-20.
16
Fredensborg Slotshave, Parterret. Fyrværkeriplan 1777 i Hærens Arkiv.
Flere af anlæggene tilbage fra Kriegers tid foreslog Jardin omlagt eller moderniseret og det blev tilfældet for Marmorhaven, Ballonpladsen,
Skibsbakken og Tusinddalerhøjen. Jardin kom endvidere til at stå for at omdanne de to Erémitagepavillioner til grottehuse 41 .
Det var ligeledes i denne periode at Nordmandsdalen blev skabt, men Jardin har ikke haft noget med dette anlæg at gøre. Der hvor dalen er
menes der at have været gravet grus, og det formodes at være Frederik V’s egen ide med udformningen af dalen. Udsmykningen med de 60
norske mænd og kvinder henfører til bestemte egne i Norge. Derudover er der 10 skulpturer af færinger og en sejrssøjle. Skulpturerne er alle
leveret af Kongelig hofbilledhugger Johann Gottfried Grund og arbejdet med skulpturerne stod på fra 1764 -1784.
Brede Allé og den manglende afslutning
Anlæggelsen af Brede Allé blev hovedgrebet i Jardins Plan. Det viste sig at være et kæmpe arbejde at anlægge den. Ved havens grænse i nord,
var der i den øst-nordgående allé den tidligere omtalte slugt og terrænet fra slottet mod denne slugt skrånede en del. Der blev derfor
udkommanderet et større antal soldater for at planere arealet ud og fylde jord på for at faldet på alléen ikke skulle være for stejlt. Der blev ligeledes
fyldt store mængder jord på ved grænsen i nord, hvorved den daværende Sukkenes Allé blev delt i to (i dag Dybe Allé og Frederik Madsens Allé)
Som bekendt nåede man aldrig at blive færdig med dette arbejde og alléen fik aldrig sin afslutning.
Hvad der siden har undret er at der i de to ydre trærækker (mod skovpartierne) blev plantet skiftevis lind og gran, mens der ind mod ’tapis vert’ kun
var lind. Dette kan have været gjort for at tætte ind mod skoven. Disse graner blev fældet under Slotsgartner Mansa i 1808 42 . Spørgsmålet var blot
om det var nødvendigt, for der menes at have været hæk ind mod skoven uden på lind/granrækkerne. Detaljen er nævnt ved Hirschfelds
beskrivelser fra 1780 43 og fremgår desuden af begge de to tværsnit af alléen som henholdsvis Jardin og Johannes Wiedewelt har tegnet.
Wiedewelt var den billedhugger som stod for udsmykningen af det nye haveanlæg – og hvis skulpturer endnu pryder Brede Allé.
Det første tværsnit er udateret og usigneret, men skriften er på både dansk og fransk. Da bredden af alléen er angivet til at være 112 alen, som
blev bredden på Brede Allé, formodes det at være en tegning fra Jardins hånd, men det er ikke dokumenteret 44 . Man undres dog lidt over
forhøjningen i midten af ’tapis vert’, som ikke findes.
41
Steenberg, Jan (1969): s. 157-158.
43
44
42
17
Udateret og usigneret snit, der menes at forestille Brede Allé idet, bredden på 112 alen svarer til Brede Allé. Overhofmarskallatet H (Reg 135) ap 30) Tillæg.
Rigsarkivet.
”Decoration Facade till den store Allée udi den Kongelige Have på Fredensborg”. Tegning af Johannes Wiedewelt (1767) der gengiver Danmarks- og
Norgesmonumenterne på hver side af Brede Allé. Kunstakademiets Bibliotek.
Det andet tværsnit er tegnet af Wiedewelt 45 . Hans forestilling om hvordan monumenterne ville tage sig ud med bøgeskoven i baggrunden viste sig
ganske rigtig. Til gengæld er de kuglerunde lindetræer noget pudsige, ligesom de italiensk inspirerede cypreslignende træer på den anden side af
skovpartierne. Man fornemmer at Wiedewelt har fremhævet sine skulpturer mens Jardin blot har tegnet et tværsnit af alléen som han så den.
Begge steder ses antydningen af en hæk mod skovpartiet. Umiddelbart har ingen af dem forestillet sig at allétræerne skulle have den størrelse de
siden fik – og har den dag i dag. Derudover bemærkes at deres syn på skovpartiernes højde er meget forskellig. På Jardins snit aner man at
højden på buskettet svarer til højden af lindealléen og at der er en høj lige hæk ind mod skoven. Wiedewelts snit viser en skov der er cirka dobbelt
så høj som alléerne. På hans snit er der ligeledes en antydning af en hæk, men denne er maksimum et par meter høj og kasseformet. At dømme
ud fra kilderne er Wiedewelts afbildning af skovpartierne mere realistisk end Jardins, men igen den ene kan have afbildet situationen som den var
og den anden hvad der var målsætningen med skovpartierne, det er ikke til at vide. En forskel mellem de to snit er at træerne på Jardins snit står i
græsbånd, mens de på Wiedewelts snit står i grus. Sidstnævnte formodes at have været tilfældet, at dømme ud fra de to tidligere nævnte
planudsnit fra 1760 og 1779.
Det vides ikke med sikkerhed hvordan træerne har været klippet/formet, men de har med sikkerhed været stynet et par gange frem til i dag.
Med hensyn til hvilken klon der er anvendt har vi ingen præcise oplysninger, men at dømme ud fra grenafklip og hvad der var kutyme for den tid,
vil jeg tro der er tale om en Tília x europaéa L. Parklind, som kom til Norden allerede i 1600 tallet 46 . På den tid var det normalt at tale om
”hollandsk lind” . Træerne vides også at være kommet fra Holland i flere omgange i henholdsvis 1759 og 1764. De kom fra Blomsterhandler Jean
Kreps & Söhne i Harlem 47 .
Jardin og Wiedewelt havde et godt og tæt samarbejde I Fredensborg. Jardin lagde retningslinjerne og gav haven dens nye ånd mens Wiedewelt
stod for udsmykningen og fyldte haverummene med skulpturer.
45
Lund, Hakon (1977): s. 178-179.
Bengtsson, Rune (1998): s. 157-158.
47
Kjær, Ulla (2008): s. 2-4.
46
18
De sidste af Wiedewelts arbejder til haven blev først endeligt færdige efter Frederik V’s død i 1769. Månederne op til kongens død var hektiske,
der blev sat ekstra folk på for at nå så meget som muligt, da man anede hvor det bar hen med kongen. Straks efter hans død blev alt gravearbejde
sat i bero og afslutningen på alléen manglede.
Johannes Wiedewelt (1731-1802)
Johannes Wiedewelt rejste som ung på en mere end 8 år lang studierejse til Paris og Rom – det gjorde han som det rekonstruerede
Kunstakademis første stipendiat. Formålet var at lære billedhuggerkunsten, ikke for at blive havekunstner. Imidlertid var opgaverne indenfor
billedhuggerkunsten på den tid koncentreret omkring enten gravskulpturer eller haveskulpturer. Hans læremester i Paris Guillaume Coustou,
havde store aftagere i Frankrigs haver, hvorfor Wiedewelt naturligt kom til at arbejde i den retning. Da Wiedewelt vendte hjem fra sin rejse
medbragte han mange hundrede tegninger især fra Rom af antikke bygninger, barokskulpturer, figurer og fontæner fra barokke haver og meget
mere.
Taknemlig over at have haft mulighed for at studere - producerede han et 31 siders katalog til Frederik V’s fødselsdag d. 31. marts 1762, hvori han
præsenterede et mægtigt program for Fredensborg Slotshaves skulpturelle udsmykning. Mange af disse tegninger lå hinsides det mulige i
overdådighed, men enkelte blev stort set gennemført som først tegnet – og de øvrige blev inspiration for det videre arbejde 48 . Han første arbejder
ved haven var dog begyndt allerede i 1760 49 .
Her blot om de skulpturer og monumenter som kom til at pryde Brede Allé, men Wiedewelt leverede også en del til skulpturer (de 4 årstider) og
vaser (4 marmorvaser) til parterret, udsmykningen af Marmorhaven, obelisken på Ballonpladsen, søjlen på Gratiernes Ø, Skibssøjlen på
skibsbakken, m.m.
Udsmykningen af Brede Allé var ikke planlagt da haven blev tegnet. Planlægningen startede i 1762, udsmykningen begyndtes i 1764 – og den
stod først færdig i 1769 50 . På hver side af Brede Allé står de to store nationale monumenter, Danmarks- og Norgesmonumentet, der sammen med
de fire bortførelsesscener og de fire trofæopsatser smykker alléen. Beslutningen om behovet for Danmarks- og Norgesmonumentet menes at
være taget ret sent i forløbet idet de ikke var med på de tidlige planer. De kom dog med deres størrelse og indramning af parterret til at forstærke
perspektivet ned gennem alléen. De repræsenterede den store stilhed og menes inspireret af Wiedewelts tid i Paris. Figurerne var udført i det
meget kostbare italienske marmor – mens balustraderne er af norsk liljenskjoldsk marmor, ligesom underbygningen der er muret op og beklædt
med marmor. Danmark støtter sig til skjoldet med de tre løver og de ni hjerter, mens Norge støtter sig på skjoldet med den norske løve og på de
fire mindre skjolde gengives unionsmærket, de tre kroner og Islands, Grønlands og Færøernes våben. De to kvindefigurer hilser på hinanden
tværs over alléen.
I selve alléen står de fire bortførelsesscener og de fire trofæopsatser. Disse blev udført i gotlandsk sandsten idet dette materiale var langt billigere
end den marmor som kongen ellers gerne ville have brugt – men ikke havde råd til at gennemføre i hele haven 51 . Man var klar over at den
gotlandske sandsten – der er kalkholdig og varierende i kvalitet - havde en kortere holdbarhed og ikke er særligt vejrbestandig. Derfor – og for at
fremhæve skulpturerne blev det en tradition i en periode at male skulpturerne hvide. Malingen der bestod i tre gange linoliemaling og én
efterfølgende pigmentmaling havde en imprægnerende virkning på skulpturerne. Skulpturerne kom til at stå i plænernes hjørner ned gennem
alléens ’tapis vert’ så man kunne betragte dem på sin gang rundt i anlægget. Placeringen i dag, er således den samme som ved opsætningen i
1760’erne, men virkningen naturligvis en anden – med det ændrede ’tapis vert’.
Efter Frederik V’s død 14.januar 1766 overdrog hans søn Christian VII Fredensborg til hans enke Dronning Juliane Marie ved et cessionsbrev af
24.maj samme år.
Enkedronning Juliane Marie
Fredensborg Slot blev først og fremmest sommerresidens for Juliane Marie. Hun skulle selv erholde udgifterne til såvel slottets og havens
vedligeholde for et årligt statstilskud, og arbejdsstyrken blev derfor væsentligt beskåret. Bygningsmæssigt skete der således ikke meget de næste
mange år. I de første par år fulgte de sidste leverancer af Wiedewelts skulpturerer - som efter aftale blev afholdt af kongens partikulære kasse.
Dronningen elskede Fredensborg lige så meget som hendes afdøde mand, og det må have plaget hende at alléen aldrig blev afsluttet. Der har
således senere i 1766 været syslet med forskellige forslag til afslutning af alléen. Det første er af Hofbygmester G.D. Anton dateret 2. december
1766. han overtog ansvaret for Fredensborg efter Jardin. De andre er udaterede og usignerede og menes at være fra ca. samme tidspunkt og
udført af Jardin, idet teksten er på både dansk og fransk 52 . Selvom alléen med Jardins forslag havde kunnet afsluttes til en formentlig
overkommelig pris og med et arkitektonisk tilfredsstilende resultat, blev det aldrig til mere.
48
Johannes Wiedewelt, Sophienholm (1985): s. 48-58.
50
51
Samtale med Mette Marciniak, SES.
52
Christensen Annie (1982): s. 34-35.
49
19
I 1772 bliver Struense styrtet og Juliane Marie blev landets egentlige magthaver indtil 1784, hvor Frederik VI begik statskup. Til trods for at
midlerne herefter er blevet større i relation til Fredensborg – blev der ikke foretaget særlige nyanlæg i haven. Omkring 1775 får hun den franske
Vejingeniør Jean Marmillod til at udarbejde et forslag til Brede Allés afslutning. Hans forslag går helt nord på til Esrum Sø og indbefatter også
opførelsen af et mejeri. Det bliver dog aldrig realiseret, men Dronningen har ment det alvorligt, i hvert fald købte hun i 1779 Kovangen nord for
slotshaven 53 .
Hvad selve slottet angår skete der langt mere – slottet fik sin tredje storhedstid – med den unge Hofarkitekt C. F. Harsdorff, der bl.a. kom til at
bygge en étage mere på Ottekanten 54 .
Efter Juliane Maries død i 1796 bestemmes det i 1799 at skoven skal sortere under skovvæsnet, og kun haven under slotsgartneren. Således
havde slotsgartner Johan Ludvig Mansa ansvaret for allétræerne mens skovvæsnet havde ansvaret for resten. Beslutningen kom til at gå hårdt ud
over alléerne fordi skoven herefter ikke blev holdt væk fra alléerne der blev presset i deres vækst 55 .
Mansa var den første anlægger af landskabshave herhjemme og han ville også gerne landskabeliggøre Fredensborg. Det lykkedes dog ikke rigtigt
idet hver gang han havde skabt en lysning kom skovvæsnet og plantede den til. Der findes en plan fra hans hånd fra 1809 til havens omlægning,
men den blev aldrig til noget. Frederik VI var ikke interesseret i haven og havde nok at se til med landets dårlige økonomi. I denne periode blev
mange af alléerne ødelagt. Brede Allé klarede sig dog nogenlunde fordi afstanden til skoven her var lidt større og fordi det til sidst lykkedes Mansa
at få lov til at fælde granerne mellem lindene.
Fredensborg Slotshave under Rudolf Rothe og frem til i dag
Da Christian VIII kom til vistes fornyet interesse for haven. Han var barnebarn af Juliane Marie og havde gode minder fra stedet. Rudolph Rothe
der blev Slotsgartner i 1833 i Fredensborg havde således nemmere ved at vinde gehør for sine idéer, ligeledes hjulpet af et generationsskifte
indenfor Skovvæsnet. Mens han endnu var prins havde han udtalt at han ønskede at haven skulle ligne en dansk skov og der måtte derfor ikke
indplantes andet end hjemmehørende arter. Det fik betydning for den plan for haven som Rothe udarbejdede i 1844. Her er alle alléerne ryddet
bortset fra indhegningsallérne og Brede Allé. På denne plan er viften med de syv alléer nedlagt bortset fra i starten og der er i stedet indlagt
slyngende stier og udkigspunkter, men ellers ingen særlige hændelsesforløb eller overraskelser. Blot heldigt at man valgte at bevare Brede Allé!
Med enevældets ophør i 1849 overgår Fredensborg Slot til Staten og hører herefter ind under Inspektoratet for de Kongelige Lysthaver – i dag
SES. Slottet vedbliver som sommerresidens for de skiftende regenter og deres familier. Allerede omkring 1841-42 blev Den Reserverede Have
hegnet ind til fremtidig brug som privat have for kongefamilien (Steenberg (1979) skriver 1841 og Seeger (1937) skriver 1842).
I tiden frem til i dag er der ikke sket de store ændringer. Gamle fotos viser at parterret indimellem har haft mere spændene udformninger end vi ser
i dag. Brede Allé har ikke oplevet nogen store forandringer. Dagbogsberetninger fra omkring 1847- 1850 viser dog at der på et tidspunkt har været
dyrket såvel kartofler som havre i Brede Allé…, men det har formentlig været en kortere årrække.
Skulpturerne i Brede Allé blev alle genstand for en omfattende restaurering i perioden 1880’erne til 1890’erne. Den gotlandske sandsten
smuldrede og deres tilstand og fundering var på det tidspunkt meget dårlig. SES skulle derfor tage stilling til om man kunne rette dem op eller de
skulle tages ned. Man fandt ud af at man kunne udføre en mekanisk fundering og skulpturerne blev restaureret og fik blyarme, zinkfingre og
cementplomberinger, for at kunne klare en periode mere 56 . Derudover viser undersøgelser af de 4 trofæer at opsatserne er blevet nyhugget én
gang i 1930’erne eller 1940’erne. Desværre kan man ikke finde dokumentation for dette i form af regninger eller lign.
Siden 1970’erne har SES været i en proces med fornyelse af hovedlinjerne i haveanlægget – repræsenteret ved alléerne.
53
Christensen, Annie (1982): s. 51
Steenberg, Jan (1969): s. 194-198.
55
Christensen, Annie (1982): s. 53
56
Samtale med Mette Marciniak, SES.
54
20
Indhegningsalléen
Bevares bortset fra få kig.
Hidseplads sløjfet
Udkigspunkter
Brede Allé
bevares
Stjernealléerne sløjfes
Bortset fra nær parterret, som der ikke er
meget ”parterre” over
Kilde
Nordmandsdalen
Grotte
Dateret og signeret plan over Fredensborg Slotshave af Rudolph Rothe 1844. Tilhører SES.
21
Repræsenterede havetyper gennem tiden
Den historiske analyse har vist forskellige tidsbilleder eller havetyper om man vil og vi har opnået en afspejling af de konkrete tider Fredensborg
Slotshave er opstået i, deres rumlige struktur og udtryk. Hvor gode eller præcise for deres type de enkelte tider har været er dog endnu ikke helt
klart og det er vigtigt at få styr på med henblik på vurdering af autenticiteten og hvad der er bevaringsværdigt, altså en slags handlingsorientering
af den historiske analyse 57 .
Jeg vil derfor i det følgende give en kort præsentation af de to repræsenterede havetyper i Fredensborg Slotshave: den franske barok og den
romantiske landskabshave, for at se nærmere på deres forskrifter.
Den franske Barokhave
Barokken slog igennem i Danmark så tidligt som 1667 (Amalienborg) og 1706 (Sorgenfri), mens den franske barok var lidt senere – hentet til
Danmark med Arkitekten Nicolas-Henri Jardin i 1754.
Den franske barok blev den nye grandiose stil i 1650’erne, hvor der skete en forening mellem hus, have og omkringliggende landskab i en
monumental helhed, hvor selv spejlingen af himlen indgik. Det grandiose fandt vej til såvel boligarkitektur som interiørkunst, godt hjulpet af de
muligheder som den kunstteoretiske og videnskabelige udvikling gav for at forene de visuelle kunstarter. Den ny stil var stimuleret ved en stor
interesse for en forfinet og repræsentativ livsførelse hos overklassen. Udviklingen inden for havekunsten var et led i den samfundsmæssige
udvikling der førte til enevældet og til aristokratiets endelige overgang fra kriger- til hofadel 58 .
Havekunsten i Frankrig nåede et hidtil uset abstraktionsniveau, hvor æstetikken og de oplevelsesmæssige værdier var sat i højsædet og enhver
antydning af nytteværdi bandlyst som udtryk for tarvelig vulgaritet. Det at promenere fik ny betydning, form og indhold, idet haverummet blev
formet med henblik på en maksimering af den promenerendes oplevelse.
Kodeord blev ”magnificence” = forherligelse, ”sompttuosité” = pragt og ”grandeur” = storhed. Det franske hof blev dannelses- og smagscentrum og
var toneangivende i hele Europa.
Der blev gjort op med renæssancehaven, hvor man opfattede haven som et lukket rum – ofte muromkranset – hvor enkeltdele havde samme
betydning. I stedet blev delene indordnet efter en helhed omkring en hovedakse, mod større rumvirkning og udadvendt orientering. Netop
hovedgrebet i Jardins omlægning af Fredensborg Slotshave.
Det værk som hævede den franske have til en kunstart var Jacques de la Barauderie Boyceaus gennemarbejde fremstilling ”Traité du jardinage
selon les raisons de la nature et de l’art”. Boyceau foreskrev en klar adskillelse mellem lysthave og nyttehave. Lysthavens grundelementer
var parterre, allé og nyttehave. Grundkravene var proportion, symmetri og afveksling. Forskrifter og grundkrav som det ligeledes lykkedes
Jardin at opfylde i Fredensborg Slotshave.
Den største eksponent for den selvstændige franske stil var André le Nôtre (1613-1700). Han fik sit gennembrud med Vaux-le-Vicomte, hvor han
skabte en fuldstændig bearbejdning af landskabet i en helhedsløsning komponeret over en hovedakse. Alle elementer blev afbalanceret og
indordnet helhedsløsningen og han forkastede dermed idéen om et haveanlæg bestående af selvstændige afdelinger. Skoven var den ydre
ramme – og kulisse. Træmassen stod i kontrast til det åbne haverum, og overgangen blev skarpt defineret med ”carmilles” = høje klippede hække.
Huset blev en del af den samlede komposition. Himlen blev inddraget som virkemiddel ved hjælp af store vandflader i spejlbassiner og kanaler.
Ved hjælp af optikkens og illusionens virkemidler fik le Nôtre afstande til at virke længere eller kortere, end de var og herved sløredes den
promenerendes afstandsbedømmelse og blev lokket til at bevæge sig ud i haven. Fredensborg Slotshave menes også at have haft klippede
hække i overgangen mellem de åbne haverum og skovpartierne. Inddragelsen af himlen var knap så vellykket i Fredensborg Slotshave, idet her
ingen fontæner var. Men der var vand ved Ballonpladsen og Gratiernes Ø, hvilket dog lå uden for den egentlige lysthave. Imidlertid fik han ved
etableringen af Brede Allé skabt det dybe perspektiv, der sikrede en flot udsigt fra slottets havefacade mod Esrum Sø – om end den lå langt ude i
den nordlige horisont.
Le Nôtres store begavelse bestod i at skabe en oplevelsesmæssig forventning, der førte frem til et klimaks, for derefter igen at opbygge en ny
forventning, der så igen førte frem til et endnu større klimaks, frem mod en kulmination. Altså en accentuering af bevægelsesmomentet.
Betydningen af promenaden var oplevelsen og bekræftelsen af det socialt vedtagne. En følelse af delagtighed i den geniale esprit, som
haveanlægget var udtryk for. Ved sin elegante farvestrålende dragt blev gæsten en del af dekorationen og var med til at bekræfte havens ry og jo
bedre besøgt haven var des større anseelse for havens ejer. Der har helt klart været større oplevelser og klimaks ved en promenade i den
lysthave Jardin realiserede i Fredensborg i forhold til i dag. Man kan blot forestille sig en tur fra slottet på terrassen ud og rundt i de seks rum i
57
58
Stahlschmidt, Per (2001): s. 38-39.
Poulsen, Erik Kalsgård (1995): s. 116-138.
22
parterret og måske videre ud gennem lågen, passerende et af de store monumenter og en tur ned af Brede Allé, for at nyde udsigten til søen og
Wiedewelts skulpturer.
I tilfældet Vaux-le Vicomte var havens ejer finansminister Fouquet. Denne blev kort efter indvielsen fængslet for magtmisbrug og dømt til livsvarigt
fængsel fordi han havde sat kongehuset i skyggen – ved sin demonstration af hvor langt en enkeltperson kan nå. Dette blev et vendepunkt –
Kongen Louis XIV indførte enevældet og gjorde hoffet til landets centrum og placerede sig selv som leder af den kunstverden, som Fouquet havde
samlet. Kunstens opgave var at forherlige kongemagten – ikke enkeltpersoner.
En vigtig pointe er således også den franske barokhaves ”raison d’etre” = grundlag er hoffet. Hoffet havde de enorme midler som det krævede at
skabe en have efter le Nôtre’s hoved.
Louis XIV var blevet inspireret og han lod le Nôtre arbejde på den 6600 ha. store park ved Versailles – der endte med at blive Europas største
palads. Vaux-le-Vicomte kaldes derfor ikke uden grund, forløberen til Versailles. Le Nôtre brugte de samme principper, men alting blev nu drevet til
yderligere perfektion i kæmpe skala. Louis XIV havde valgt solsymbolet – hvilket passede perfekt for en fyrste der havde kastet lys over Frankrig
og verden med sin enestående glorie – deraf kælenavnet solkongen.
Det er klart at midlerne i Danmark på den tid var af en ganske anden størrelse end det man havde til rådighed i Frankrig, men ikke desto mindre
har de franske idealer spillet ind på hvordan man håndterede de æstetiske krav om helheds- og monumentalvirkning. Min vurdering er at det
lykkedes ganske godt for først Johan Cornelius Krieger, men især senere ved Nicolas-Henri Jardin der ugrangiveligt har medbragt inspiration fra le
Nôtre og hans pragtværker.
Landskabshaven
Èn af de første danske havekunstnere der oplevede den engelske landskabshave var Wiedewelt der i 1768 besøgte Lord Mansfields have i
England. Hans oplevelse citeres som følger: ”Haven er mærkeligt indrettet og veritable Engelsk: Britternes haver forestiller en general en Imitation
af naturen, uden al Orden og regularité, således som Landskabsmalerierne og Pittoresque-Stykkerne fremstiller den” 59 . Hans oplevelse som fandt
sted mere end ti år før stilen brød igennem i Danmark dækker utrolig godt hvad stilen indbefatter – en imitation af det naturlige.
Den engelske - romantiske landskabshave med dens åbne parklandskab og efterligning af den fri og uspolerede natur betegnes derfor ikke uden
grund som kontrast (eller modreaktion) til den strenge franske barok, som den også til dels blev afløser for i Fredensborg Slotshave, og som det
skete på stribe i haver rundt omkring i Europa. I Danmark skete de først omlægninger i den nye havestil ved Dronninggård (1781-86), Marienlyst
(1790-91) og Frederiksberg Have (1798-1802). Stilen vandt også hurtigt udbredelse hos mere almindelige mennesker, bl.a. præster – denne
havestil var økonomisk overkommelig for langt flere end barokken der var forbeholdt absolut velhavere.
De havearkitekter som har været mest virksomme i udformningen og videreførelsen af den engelske havestil i Danmark var netop J.L. Mansa og
R. Rothe 60 som i mere eller mindre succesfuld grad forsøgte at omlægge Fredensborg Slotshave i den landskabelige retning.
Den urokkelige grundlov for den romantiske have var kontrastvirkninger indenfor havens grænser. Afveksling af naturscenerier til stor
uregelmæssighed (højt/lavt, mørkt/lys og indblik/udsyn) - krav der ikke umiddelbart synes opfyldt i Fredensborg Slotshave, der hverken havde
svingende åløb med småøer, små huse eller kig med overraskelser, som det ses i f.eks. Frederiksberg Have. Det varierede terræn i Fredensborg
var dog ellers ganske egnet til den landskabelige stil, idet det giver større muligheder for afvekslende scenerier end et fladt terræn.
En anden hovedregel om at haven skulle være en part af den omgivende natur, dvs. der måtte ikke være nogen grænser og den måtte ikke være
lukket, synes heller ikke opfyldt i Fredensborg, idet indhegningsalléen på nær nogle få steder blev bevaret.
Skoven skulle også være repræsenteret i den romantiske landskabshave – og her havde Fredensborg Slotshave bedre forudsætninger for at være
med, idet man blot ved rydning af skov kunne skabe de forskellige skovbilleder: den højtidelige løvsal, det tætte krat, den venlige lund, tætte
kuplede trægrupper der afsatte sig klart i horisonten, lave buskadser m.v.
Et andet vigtigt element var beboede Lysthuse. Dem var der ingen af i Fredensborg Slotshave, men der var de to symmetrisk beliggende
Erémitagepavilioner, hvilket var en gru at forestille sig i den romantiske have. Grotter- og kildedyrkelse var en af den tids kæreste guddomme.
Fredensborg fik også sin grotte som man stadig kan se øst for Kancellihaven og så er der kilden nede ved søen.
D’Argenville – La Theorie et la Pratique du Jardinage
Det værk som i eftertiden er blevet ”biblen” når det drejer sig om vejledning i anlæggelse af franske barokhaver er la ”Theorie et la Pratique du
Jardinage” af D’Argenville. Værket viser renæssancegartnerens formsprog udviklet til en fuldkommenhed der bærer enden i sig selv 61 . Den
59
60
Elling, Christian (1942): s. 11.
Elling, Christian (1942): s. 21.
23
anskuer barokkens formsprog i tilbageblik – baseret på realiserede eksempler, og er derfor en nyttig håndbog når man vil søge at sætte sig ind i
denne stilperiodes tankegang og udtryksmidler, eksempelvis i forbindelse med restaureringsopgaver. Bogen udkom første gang anonymt i
begyndelsen af 1700 tallet og forfatteren menes at være Antoine Joseph Dezalier d’Argenville, med illustrationer af arkitekten Jean Babteste le
Blond.
Her forsøges kort at trække essensen ud af bogen og med dragning af parallel til Fredensborg Slotshave. Bogen er ikke læst i sin fulde udgave, da
omfattende afsnit om bl.a. hydraulik ikke er relevante i denne sammenhæng.
D’Argenville indleder med generelle råd i forbindelse med anlæggelse af en have og de overvejelser man skal igennem – inden man bygger sit
hus/slot. Orientering mod nord er skidt, huset bør orienteres mod syd – Fredensborg Slotshave vender mod nord – formentlig for at få
søudsigterne fra havesiden. Huset bør ligge halvhøjt oppe på en (svagt) skrånende grund – hvilket er opfyldt. Arbejdet skal være realistisk og tage
hensyn til eksisterende forhold så hele grunden ikke skal ommøbleres – der har været en del omfordeling af jord i forbindelse med opførelsen af
Fredensborg Slot og Have.
Haven skal være åben og lys – især ved bygninger. Man skal dog ikke kunne se hele haven fra husets havetrappe. Det er et minus med store
åbne og tomme flader – som parterret i Fredensborg Slotshave. Bousquetter skaber dybde, som er havens egentlige modspil og variation, og de
er med til at give skygge til den promenerende om sommeren – hvilket er ok i Fredensborg (mere højskov). En have bør altid syne større end den
er – dette efterleves i Fredensborg Slotshave med udsigten til Esrum Sø.
Parterret skal være lavt, da det giver luft op mod bygningen. Det skal være smukt og afvekslende midt for eller til de to sider – Det er meget lavt og
kedeligt i Fredensborg Slotshave og kvalificerer vel næppe til at blive kaldet parterre? Parterret bør flankeres af havepartier som fremhæver
parterret, f.eks. et busket – dette er heller ikke efterlevet i dag. Hovedalléen bør være midt for bygningen og der bør være en anden meget stor allé
på tværs vinkelret på hovedalléen – er opfyldt med Konge Alléen. Ved dobbelt trærækker, skal længde/bredde passe til havens øvrige
proportioner. Hvor den ender bør man gennembryde skellet og erstatte med et gitter eller blot en åbning med en aha grav foran – stejl nok til at
man ikke kan forcere den (hvis det er det der er formålet).
De forskellige dele bør danne modsætninger:
Skovparti >< parterre
Det fyldte >< det tomme
Det flade >< det der har dybde
Disse modsætninger synes ikke umiddelbart tilstrækkeligt opfyldte i dag.
Havens største skønhed er afveksling, hvilket betyder at to rum ikke må være identiske, ligesom formerne skal variere så man ikke har cirkler på
cirkler, men eksempelvis en ottekant på en cirkel. Parterret må godt have to identiske stykker overfor hinanden (omkring hovedaksen), når det
drejer sig om noget øjet kan overskue – afvekslingen kunne sagtens være større i Fredensborg Slotshave!!
Ensartethed for så vidt angår det der danner havens hovedlinjer – samt smukke udsigtslinjer er vigtige – disse krav synes opfyldt i Fredensborg
Slotshave med stjernealléerne.
De hovedelementer der udgør en fransk barokhave er ifølge d’Argenville 62 parterre, alléer og bousquetter.
Parterreområder og broderier består af geometriske figurer, dels retlinede dels runde – og nogle kombinerer begge dele. Der findes fire slags
parterrer:
Parterre de broderie
• Plantet i buksbom i et mønster der efterligner broderier. Kan ledsages af bånd i græs. Baggrunden børe være sand, for at fremhæve
broderierne. Selve broderiet kan fyldes med sort grus el. lign. Efter behov kan tilføjes takspyramider, kugleklippede avnbøg blomster i
potter m.v. Fredensborg Slotshaves parterrer (jardin)
Parterre de Compartiment
• En variation af broderi-parterret. Ofte helt symmetrisk i deres tegning – både i længde og tværretning. Forskellen er lille og består mest i at
det sorte kantbånd er afbrudt med jævne mellemrum
Parterre à l’angloise
• De enkleste og mindste. Har omløbende buksbomkantet sort grusbort med små træer og et mønster der er trukket op med smalle grusstier
i en flade af græs.
61
62
Boye, Georg (1972): s. VI.10.
D’Argenville (1739): s. 34-60 med tilhørende plancher.
24
Parterre à pièces coupées.
• Alle de enkelte dele i deres tegning er symmetrisk afskårne. Der indgår hverken græs eller broderier, men udelukkende smalle
blomsterbede på en grusbund kantet af en buksbomstreg.
Bredden af et parterre bør minimum svare til bredden af bygningen, da de hører bygningen til, hvilket det gør i Fredensborg Slotshave. Med
hensyn til længden kan den godt være 2-3 gange bredden, fordi parterrer gerne syner kortere end de er. Plate-bandene omgiver og indhegner
parterrebedene. Grusstierne i et parterre er ikke beregnede til at gå på.
Havegange, Alléer og palissadehække – de konkrete anbefalinger i relation til havegange og alléer bliver beskrevet i kapitlet omkring Principper for
Allédesign. Palissadehække – er høje, brede og ensartede, grønne flader, nærmest som en mur. Afhængig af deres klipning kalder man dem
skærme, gardiner eller bænke. Deres højde kan være op til 2/3 af en allés bredde. Man kan i hækken indskyde buer eller indhak med
regelmæssige mellemrum. I disse kan man sætte statuer, vaser bænke m.v. Løvet bliver derved baggrund for Stenskulpturer, der vinder over
måde i skønhed og træder bedre frem. Der findes en palissadehæk omkring den gamle Rosenhave i Den Reserverede Have. I forbindelse med
udførelsen af nogle af disse meget flotte men vanskelige pallisader siges: ”Kunsten står over naturen, thi det er denne sidstnævnte der må bøje sig
for gartnerens vilje”. Pallisadehække er meget dyre i drift da de kræver hyppig klipning – op til 4 gange/år mod almindelige høje hække (carmilles)
to gange.
Skovpartier og bosquetter - er en haves vigtigste element. Det er i skyggen af dem at man kan promenere behageligt midt på dagen. Ordet
bousquet kommer fra italiensk bosquetto, en lille skov af ringe udstrækning – en buket grønt. Skovpartier og bousquetter giver haven relief og er
vigtige som kontrast til de flade parterrebede og boulingrinplæner. boulingrinplæner kommer fra engelsk bowling green (en græsplæne for
kuglespillet bowling) men franskmændene sætter i denne forbindelse bowl= skål. En boulingring er et rent dekorativt element 63 . Skovpartier kan
indrettes på mange måder, hvor en af de mest almindelige er stjerneformen. Det er vigtigt at man altid indretter noget smukt i et skovparti, som
f.eks., en vandkunst eller en boulingrinplæne.
D’Argenville nævner seks typer af skovplantninger: Højskove og kratskove – som ikke hører prydhaven til. De fire andre typer hører ind under
halvhøje bousquetter med en maksimalhøjde på 30-40 fod. 2 fod = 1 alen (0,6277), dvs. makismalt omkring 12,5 m høj.
Skovpartierne i Fredensborg – kommer altså stort set alle ind under d’Argenvilles begreb ”højskov”!
Konklusion
Den historiske analyse har været en omfattende rejse ind i Fredensborg Slotshave gennem tiden. Analysen har vist at haven har haft såvel
perioder med opbygning og glans samt perioder med glemsel og forfald. Det har ikke været nogen nem opgave, og det har stedvis manglet på
dokumentation på hvad der egentlig har været realiseret – derfor er der stadig huller i historien og ting som ikke er bekræftet.
I afsnittet med de repræsenterede havetyper i Fredensborg Slotshave gennem tiden og ikke mindst afsnittet omkring d’Argenville har jeg søgt at
forholde mig til haven set i forhold til forskrifterne. Min konklusion er, at det især er perioden omkring 1759-1790 der har været havens absolutte
glansperiode. Haven blev omlagt i den franske barokstil af Jardin og Wiedewelt på foranledning af Frederik V og den blev holdt i henhold hertil de
næste ca. 40 år. De hovedgreb de foretog, som gjorde haven til det den var – et værdigt billede /præsentation på den franske barok - eksisterer i
høj grad endnu. Her tænker jeg især på Brede Allé med Wiedewelts Skulpturer og ”fundamentet” til parterret – der var, men ikke er længere.
Skovpartierne er forholdsvis intakte – det er meget højskov – men meget tyder på at det også var megen skov på den tid hvor haven blev omlagt –
om end måske knap så høj som i dag.
Hovedlinjerne i anlægget – stjernealléerne er intakte – ikke mindst takket være den igangsatte proces i 1970’erne med genplantning af
lindealléerne, som betyder at haven i dag har de alléer den havde i glansperioden.
Jeg mener, at vi i Fredensborg Slotshave har et autentisk og ægte eksempel på den franske barok, som vi har pligt til at værne om j.f. Firenze
Chartret definerer i §9 ægthed således: ”Ægtheden baserer sig på såvel planen og anlæggets dimensioner, som på dens udsmykning, dens
plantevalg, dens befæstelser og øvrige materialer som den er opbygget af”. Den overordnede plan der blev tegnet af Krieger, og siden forfinet og
forfransket af Jardin eksisterer endnu og anlæggets dimensioner er i dag som den gang. Hovedgrebet Brede Allé er intakt og således også dens
udsmykning og planter – om end disse nu er fældningsmodne.
Rothes forsøg på omlægning til den romantiske landskabshave lykkedes aldrig helt, men dermed ikke sagt at der ikke er kvaliteter ved den stil,
som man kan have stedvis – i den ydre periferi i haven – ud mod Esrum Sø. Det skal dog være steder hvor det ikke generer det overordnede
billede af en fransk barokhave og således må man beslutte sig for hvilken havetype der har forrang frem for den anden. En klar holdning er
eksempelvis vigtigt i relation til problematikken omkring huller i hovedalléerne for at have udsigtslinjer på tværs. Har man valgt en gennemført
barokhave må udsigtslinjerne vige.
63
Boye, Georg (1972): s. VI.11
25
Ser man på havens brugere vil der formentlig blandt turister – der bevæger sig i de slotsnære områder være en stor interesse for at se et
eksempel på en fransk barokhave – mens der blandt de lokale brugere, der bevæger sig mere frit omkring og kommer meget i havens periferi ved
Esrum Sø på mindre stier være en glæde ved også at opleve de landskabelige udtryk, bøgeskovens søjlehal og kig gennem skoven til søen i vest
og nord (– eksempelvis Christians Hvile kigget i nord gennem Sandport Allé).
26
Registrering med rum- og værdianalyse samt udfordringer og muligheder
Efter den historiske analyse ses på forholdene i Fredensborg Slotshave i dag. Havens udtryk har ændret sig gennem tiden og brugen af haven er
en helt anden end da haven blev skabt. Havens nuværende tilstand og brug giver forskellige muligheder og udfordringer. Disse belyses før
stillingtagen til bevaringsprincip og løsningsforslag.
Indledningsvis beskrives kort hovedlinjerne i hele haven – dens omgivelser, brug, færdselsårer, bevægelsesmønstre, vegetationsstruktur og
rumlige struktur. Det sker med udgangspunkt i kort og billeder. Derefter vil jeg konkret forholde mig til opgaveområdet – Brede Allé og dets
omgivelser: parterret i syd, afslutningen og mødet med landskabet i nord samt skovpartierne på siderne. Det hele munder ud i en konklusion.
Fredensborg Slotshaves omgivelser
Som det fremgår af kortet er byen i dag vokset godt til omkring Slotshaven. Mod vest er haven afgrænset af søen. Mod nord af beboelseskvarteret
Endrup – der dog holder en grøn kile fri langs Esrum Sø. Syd for er der ligeledes et grønt område ud mod søen. Ellers grænser beboelse og by
helt op til Slotshaven – der således er byens park og grønne oase.
Endrup
Krakkort 2009
Brugen af Fredensborg Slotshave – den offentlige have
Slotshaven fungerer hovedsageligt som park for Fredensborgs borgere, der bruger den til løbeture, hundeluftning, stavgang, gåture m.v.
Der er en del besøg fra nærliggende institutioner (skoler og børnehaver) på udflugt som kommer for at få naturoplevelser i kraft af skoven og søen
– eller måske for at mærke historiens vingesus. Om vinteren kælkes desuden på bakken ved Frederik Madsens Allé. I sommerhalvåret danner
haven hvert år ramme for forskellige kulturelle udendørs arrangementer, som teaterforestillinger, koncerter m.m.
Udover byens borgere besøges Fredensborg Slot og Slotshaven hvert år af mange tusinde turister der kommer enten individuelt eller i grupper
med bus – på rundtur til flere slotte.
27
I forbindelse med transport af kongefamilien, sker det at en helikopter skal kunne lande på området. Det sker i dag i den Reserverede del der ikke
er afskærmet - på den vestlige side af parterret, med udstigning midt på stien. Denne transportform forventes ifølge Christine Waage Rasmussen
at blive mere udbredt i fremtiden.
Sandport Allé
Frederik Madsens Allé
Ind- og udgange
Helikopter landeplads
Brede Allé
Græs Allé
Erémitage Allé
Jagt Allé
Kirke
Allé
Endrup
Allé
Chambachs
Allé
Sø Allé
Skipper Allé
Udrider Allé
Konge Allé
Færdselsårer og bevægelsesmønstre
Ankomsten til slottet er imponerende, når man kommer kørende op ad Slotsgade flankeret af de smukke knudebeskårne lindealléer og statelige
gamle gadelygter. Slottet tårner sig imponerende op foran én og forventningerne stiger. Turister der kommer for at besøge haven bliver sat af ved
parkeringen syd for slottet. Her fra går de fleste en tur ind i den brostenbelagte forgård der ligeledes er prydet af knudebeskårne lindetræer. Her
28
var oprindeligt to rækker lind i hver side – i dag er der desværre kun én række i hver side. Videre går det op til indgangen til slotsgården (8
ottekanten) hvor slottet kan besigtiges. Garder sørger for at man holder sig på behørig afstand. Beriget af det smukke syn af slottet er man klar til
at besøge slotshaven. Desværre bliver man nu sendt på en rask lille omvej. Adgangen til haven sker kortest via Udrider Allé og nord på langs
Kancellihaven. Her kommer man forbi afskærmede bygninger på venstre hånd og en træbevoksning med stedvis store flotte 35m høje solitære
bøgetræer. Materialgården på højre hånd er skærmet af en træbevoksning og kort efter den når man en lille branddam. Efter dammen krydses
Kirkeallé med de kasseformede lindetræer langs med parterret. Alléen der desværre kun går langs med slotsbygningerne er den første af de syv
stråler i halvstjernen ud fra slottet. Ud for den østre lagkagesnitte er et åbent græsområde med to meget store bøge i nord og en gruppe på tre
imponerende avnbøg i syd. Den besøgende kan her bevæge sig langs hovedfærdselsårerne: Grusstien (tidligere Runde Allé) der omkranser
parterret samt alléerne der stråler ud fra slottet. Der er adgang forbudt på selve parterret, hvilket markeres med små skilte på grusstierne ind mod
slottet. Længere ude kan man komme på tværs ad den koncentriske Kongeallé der i 1997 blev genplantet med hestekastanie. Der er mange
muligheder for at lave en rundtur – eksempelvis op gennem Brede Allé og videre vest på ad Konge Allé rundt langs den Reserverede Have.
Herved passeres den i 2002 restaurerede Nordmandsdal med nyplantede lind og videre syd på til Skipper Allé og tilbage til parkeringspladsen –
eller med et smut ned omkring Esrum Sø. Mange turister når formentlig aldrig længere end til forgården eller måske med et enkelt skuffet kig bagtil
parterret. Medmindre man besøger haven i juli måned hvor der er adgang til den Reserverede Have og Slottet. Lidt af et antiklimaks, kan man vist
roligt sige.
Slotshavens daglige brugere – Fredensborgs borgere går deres egne veje og kommer ind i haven flere steder fra – de når helt ud i periferien af
haven til indhegningsallérne, ud til Esrum Sø, eller bevæger sig via de snoede stier gennem skovpartierne – væk fra alfavej. Det er i øvrigt forbudt
at cykle i Slotshaven, hvad der dog ikke bliver overholdt.
Vegetationsstrukturen
Den Reserverede Have har et udpræget parkpræg og er omkranset mod den offentlige del med busketter og hække. Haven rummer mange
forskellige træarter, staudebede, rododendron, en sneglebakke i buksbom, rosenbede og barokke elementer som Marmorhaven og den tidligere
Rosenhave med palissadehække af taks. Derudover rummer haven en køkken- og urtehave i forbindelse med Orangeriet. Græsarealer klippes
hyppigt i de slotsnære områder og mere sjældent i de ydre områder. Chambachs Allé med de kasseformede linde skærer gennem haven og
dirigerer udsigten mod Esrum Sø. Den stopper dog der hvor parterret oprindeligt gik til. Dette ”lagkagestykke” er blot et græsfelt afgrænset af
alléen mod syd, en flad skrænt i rundingen og buske ud mod hegnet og den offentlige del i nord.
Den offentlige del Fredensborg Slotshave består overvejende af græsarealer, alléer og bøgeskov. Haven har derudover nogle særlige steder,
med deres egne udtryk: Brede Allé, Ballonpladsen – med cirklen af stynede linde og Gratiernes ø, Skibsbakken, Hidsepladsen, Nordmandsdalen
og Erémitagepavillionerne ved Kongebroen.
Græsarealer klippes hyppigt i de slotsnære områder og omkring allétræerne, mens de ydre områder klippes sjældnere. Enkelte steder, står der
store flotte solitære træer – eller i mindre grupper i græsset. Disse træer er eksempelvis bøg, avnbøg og egetræer.
Alléerne er alle lindealléer bortset fra Kongealléen der er hestekastanie. De er plantet på forskellige tider – nærmere herom i afsnittet om
Principper for Allédesign. Alléerne stråler i dag som ved havens anlæg i 1720 i en halvstjerne ud fra slottet med en indbyrdes vinkel på ca. 30º det varierer lidt. Chambachs Allé i Den Reserverede Have og Kirke Allé mod øst har ikke længere deres fulde udstrækning ud mod havens
grænse men stopper med parterret, hvilket er ærgerligt. Der er stadig skåret ud i skoven mod øst men alléen er ikke ført igennem, hvorfor vides
ikke, men det forekommer ikke konsekvent. Mod vest er der andre hensyn idet Chambachs Allé ved en fortsættelse ville gennemskære og dele
Der Reserverede Have i to, samt snitte Nordmandsdalen på sig vej mod søen.
Alléerne i Slotsgade og forgården er smukt knudebeskårne. I Slotshaven er alléerne opbygningsbeskårede med henblik på at holde gangarealet
på stien og udsigter frie op i en vis højde. Ellers vokser kronerne frit. Nordmandsdalen der blev indviet i 2002 efter en omfattende renovering af
anlægget og restaurering af Johan Grunds figurer er prydet af lindetræer, som på sigt tænkes knudebeskårede.
Bøgeskoven er delt i partier mellem de syv alléer der stråler ud fra Slottet. Skoven er en 2-3 laget bøgeskov der de laveste steder er omkring 15 m
og de højeste omkring 35 m høj. Stedvis er der decideret énlaget skov – søjlehal. Enkelte steder er der underskov af buske. Visse steder er der
skov på omkring 25 m med enkelte overstandere på 30-35 m. Der er stedvis stor variation i tætheden – nogle steder er skoven ret tæt og andre
steder meget åben. Situationsplanen giver et overordnet overblik over vegetationsstrukturen i haven – men grundet havens størrelse har det ikke
være tidsmæssigt muligt at gå fuldstændig i detaljen med de enkelte skovpartier. Dem der grænser op til Brede Allé behandles senere i kapitlet.
Ud fra de registrerede arter og deres fordeling i skoven kan den karakteriseres som en bøgeskov – skovudviklingstype 11 64 . Træartsfordelingen
er:
Bøg: 70-80 %
Indblandingstræarter:
64
Larsen, J. B (2005): s. 201.
29
Eg, ask, ær, fuglekirsebær 20-30 %
Nåletræer: op til 10 % (rødgran, blågran og lærk er registreret).
I den nordlige del vest for Sandport Allé er der en Ellesump. Der er derudover registreret birk, avnbøg og el. Indblandingstræarterne findes både i
grupper og enkeltvis.
Hidseplads
Kongebro
Erémitage
pavilioner
Gratiernes Ø
Skibsbakke
Ballonplads
Nordmandsdal
Rosen
haven
Parterre
Marmorhaven
Køkkenhave
Horsedammen
Sneglebakken
Skipperhuset
Kancellihave
Orangeri
Skovtypen kaldes også anemonebøgeskov – og ikke uden grund – skoven har medio til ultimo april været dækket af de skønneste hvide
anemonetæpper. I øvrigt spirer der stedvis en del brændenælder, hvilket vidner om en næringsrig jordbund. Senere kommer formentlig majblomst
og lærkesporer til.
30
Bøgens olden er et vigtigt fødegrundlag for skovens fugle og dyr. Der er en del rådyr, som vi møder stort set hver gang vi bevæger os i og omkring
skovpartierne. Dyrene er dog også en udfordring, idet de spiser de unge skud - hvilket ikke er godt for foryngelsen af skoven og tætheden i
bunden. Derudover fejer dyrene deres gevirer på stammerne hvilket ikke er godt for barken – og dette går desværre også ud over nyplantede
træer. Fænomenet er udpræget i august hvor dyrene er i brunst.
Havens rumlige struktur
Havens overordnede rumlige struktur og udtryk fornemmes godt ved hjælp af et luftfoto fra Google earth. Den rumlige struktur er tæt knyttet til
vegetationsstrukturen, da det er beplantningselementerne der er med til at skabe rummene – og opbygge haven. En typisk tilgang til den rumlige
analyse er en Kevin Lynch analyse 65 . Herved fremdrages de kendetegn i havens anatomi, der bruges til at finde rundt i haven. Ved hjælp af fem
forskellige symboler der repræsenterer forskellige landskabstræk, kan landskabet, byen eller haven analyseres. Symbolerne er færdselsårer,
grænser mellem forskellige områder, karakteristiske områder, knudepunkter og orienteringspunkter.
De beplantningselementer som haven er opbygget af er:
• ”Massiver” – skovpartierne der samtidig er med til at danne grænser mellem to forskellige områder – skoven og græsfladerne. Her er en
stor skalakontrast mellem den høje skov og græsfladerne.
•
Løvtage – alléerne der på én gang rumopdeler haven og fungerer som færdselsårer rundt i haven.
•
Stående skærme – hækkene ind mod de reserverede haver.
•
Solitære store træer – der enkelte steder samtidig er orienteringspunkter.
Andre orienteringspunkter er f.eks. Gratiernes ø, Skibsbakken, Ballonpladsen og Tusinderdalerhøjen, der alle i kraft af deres skala og udformning
stikker ud og dermed kan bruges som orientering.
Haven har mange knudepunkter, hvor de vigtigste er der hvor Konge Allé krydser stjernealléerne og indhegningsalléerne. Derudover er der nogle
mindre betydningsfulde der hvor naturstier møder alléerne.
Eksempler på karakteristiske områder med egen identitet er Brede Allé der med de gamle linde, det grønne tapis vert og Wiedewelts skulpturer
skiller sig ud, fra de øvrige alléer. Nordmandsdalen har ligeledes sin helt egen udformning og udsmykning og ligger som skåret ud i en cirkel i
skoven. Endelig kan nævnes Hidsepladsen – det alléindhegnede kvadrat i den nordlige del af skoven.
Havens værdier
Haven rummer store værdier i kraft af sine elementer og struktur der tilsammen udgør et billede på resterne af en fransk barokhave – der stedvis
er landskabeliggjort. Haven rummer derfor mange bevaringsværdige elementer. Bevaringsværdige elementer, kan imidlertid også være i konflikt
med andre bevaringsværdige elementer i kraft af, at det ene beplantningselement generer væksten for det andet beplantningselement. Jeg vil ikke
gå nærmere ind i en egentlig værdianalyse overordnet set – men vende tilbage til værdierne i det følgende hvor jeg går mere i dybden med selve
opgaveområdet Brede allé og dets omgivelser.
65
Stahlschmidt, Per (2001): s. 46-57.
31
Brede Allé og skovpartierne på hver side
Brede Allé fremstår i dag på flere måde som da den blev anlagt i 1760. Lindetræerne i dobbeltalléen er der i stort omfang endnu, men er meget
præget af alderen – og må siges at have nået stadiet over mature i deres livscyklus. Det grønne græstæppe – tapis vert eksisterer endnu om end i
en noget tristere udgave i dag og Wiedewelts skulpturer står på deres plads. Stierne løber som de gjorde den gang og perspektivet og udsigten til
Esrum Sø er intakt.
Allétræerne
Der er p.t. 145 lindetræer tilbage i Brede Allé mod oprindeligt 220 plantede træer, altså et udfald på knap 35%. 3 af de tilbageværende træer er af
noget nyere dato end de oprindelige fra ca. 1760. (Den oprindelige plan viste ca. 250 træer). Træerne har en tilstand der gør dem farlige. En
32
rapport af Forstkandidat Bent Overby fra januar 2007 – bestilt af SES – bekræfter situationen 66 . Området er vandlidende, det har været meget
tydeligt her i forårsmånederne –
Det betyder at rødderne hovedsageligt befinder sig i de øverste jordlag – og at rødder kvæles p.g.a. iltmangel. Når rødderne rådner svækkes
træernes forankring, med risiko for at de vælter i stormvejr. Flere stammer er ligeledes hule, hvilket udgør en fare for brud og fald. Der er mange
døde grene i trækronerne og svagheder ved styningsstederne.
Planen viser en registrering af de tilbageværende træer i alléen. Træerne er plantet med en rækkeafstand på 16 alen (10 m) og en planteafstand
på 12 alen (7,5 m). De står i græs og der er p. t. ca. 6 m ind til skovpartiet, hvis der måles fra midt stamme til skovbrynskant – der er stedvis
sammenvoksning med kroner i skovpartiet. Allétræerne er omkring 26 – 28m høje mens skovpartierne er mellem (15)-35 m høje – oftest i den høje
ende. Det er tydeligt at træerne ind mod skoven er mest presset, idet vi her ser det største udfald og en klar tendens til at træerne strækker sig ud
mod lyset i det åbne tapis vert, med skæve stammer til følge. Der er således en tydelig konflikt imellem allé og skov, som situationen er i dag.
Skovpartierne på hver side
Skovpartierne er som beskrevet præget af bøgeskov. Tætheden i skovpartierne ud mod Brede Allé er ganske god sammenlignet med andre steder
i haven. Træerne er først ved at springe ud, så det kan være svært at vurdere præcist hvor tæt det bliver ud mod alléen, men flere steder er der
selvsået bøg langs kanten af skoven. Der er dog på ingen måde tale om tætte grønne skarpt afgrænsede massiver (busketter), som vi ser det i de
franske barokhaver – eksempelvis Versaille.
Skovens højde er skalamæssigt i overensstemmelse med alléen, som det er i dag, men der vil klart være et problem, hvis man planter en ny allé
uden at gøre noget ved skovens højde og afstanden til skoven. Der vil være både et skyggeproblem og et skalaproblem. Derudover kan man
risikere at stå i den modsatte situation om 30 - 50 år hvor store dele af skovpartierne formodes at være fældningsmoden – og alléen har fået en
fornuftig størrelse. Nedenstående skitse visualiserer problematikken.
66
Overby, Bent (2007).
33
Situationen i dag med den 26-28 m høje allé og den høje skov,
med en afstand på ca. 6 m fra midt stamme til skoven.
Her er plantet en ny allé samme sted som i dag – men uden at
forholde sig til skoven og dens størrelse. De nye træer er her
kun tegnet ca. 3 m høje.
Skoven er trukket yderligere væk fra alléen – 10 m og samtidig
fer de høje overstandere fældet og der er indplantet nyt,
således at skoven ikke skygger så meget – og
skalaoverensstemmelsen er bedre.
Den foregående situation 25 år senere – såvel alléen som
skoven er vokset yderligere. Skalaoverenstemmelsen er bedre
og træerne har haft gode vækstbetingelser.
Skyggediagrammer bekræfter problemet og tydeliggør at man er nødt til at forholde sig til deres indbyrdes størrelse på længere sigt – således at
skovens vækst ikke generer alléens vækst. Midt på dagen er der ingen skygge i Brede Allé, da den har retning nord og solen da står i syd.
Skyggediagrammerne bekræfter samtidig at tapis vert og Wiedewelts skulpturerer, er berørt af skygge en stor del af dagen med den højde
skovpartierne har i dag omkring alléerne.
34
Tapis vert
Det grønne tapis vert har den samme udstrækning i længden, som ved anlæggelsen i 1760. Bredden er større i dag, da allétræerne som nævnt i
den historiske analyse formodes at have stået i grus - typisk for den franske barokhave - hvor de i dag står i græs. De skiftevis cirkulære og
rektangulære græspartier, som analysen viste har været er der ikke mere. Der er blot to lange rektangulære græsbånd afbrudt af en stor bar
gruscirkel der hvor Konge Alléen krydser. Det betyder også at Wiedewelts skulpturer står i græsset – og ikke i hjørnerne af de rektangulære felter
som oprindelig tænkt. Den herlige udsigt mod Esrum Sø er intakt når man slentrer en tur nord på og den forsvinder først godt 60 m efter at man
har passeret Konge Allé. Se tegning nr. 2, der viser et længdesnit af Fredensborg Slotshave Vinteren 2008/9 – hvor hele anlæggets hovedakse er
med. Her får man samtidig en god fornemmelse af landskabets videre forløb i nord mod søen.
Græsset i rektanglet op mod slottet betegnes af SES som ”brugsplæne” hvilket er en plæne med såvel brugsmæssig værdi som et dekorativt grønt
element, som klippes hyppigt i vækstsæsonen. Det nordlige rektangel betegnes ”græsflade”, hvilket dækker græsflader med ringe slid, hvor man
ønsker et ensartet udtryk men med en noget mindre plejeindsats. Her hersker således ikke længere den franske baroks stramme geometri og
magt over naturen, som var tilfældet under havens glansperiode.
Wiedewelts skulpturer
Johannes Wiedewelts skulpturer fra 1760’erne pryder fortsat Brede Allé og indgangen til alléen. Trods restaureringen i slutningen af 1800-tallet er
skulpturerne i dag i en meget dårlig forfatning og en ny restaurering er påkrævet – og er i gang. SES har fået tildelt nogle fondsmidler der har
muliggjort en restaureringsproces. Processen er i gang og de to nordligst placerede bortførelsesgrupper er taget ned – kun opsatserne (soklerne)
står p.t. tilbage. Restaureringsprocessen startede egentlig helt tilbage i 1970’erne, hvor man begyndte at rekonstruere alle de gamle skulpturer i
Fredensborg Slotshave. Man lavede gipsafstøbninger af alle skulpturerne i Brede Allé → form i gips: → negativ form → positiv form →
rekonstruktion – hvor det forsvundne modelleres op. Når man har den præcise gipskopi, kan stenhuggeren gå i gang med at lave en kopi i sten.
Nøjagtigheden på en sådan er ± 1 mm. Grundet de dårlige erfaringer med den gotlandske sandsten er der opstået en ny tradition med at anvende
en Obernkirschener Sandsten ’Bremersandsten’. Bremersandstenen der er kiselbundet og finkornet har en levetid på 300-400 år, hvor den
gotlandske sandsten kun har en levetid på 50-250 år (svingende kvalitet). På parterret i Fredensborg er eksempelvis Vinter- og
Efterårsskulpturerne allerede hugget i Bremersandsten.
For de 4 bortførelsesscener gælder at både scenerne (skulpturerne) og piedestalerne skal restaureres, mens trofæopstatserne bevares og
piedestalerne restaureres.
Danmarks- og Norgesmonumenterne der er udført i marmor er i en noget bedre tilstand, men der er problemer med sætningsskader og
funderingen og revnedannelser i soklen. Dette skyldes muligvis restaureringen i 1880’erne, hvor kernen af cement blev erstattet med en kerne af
beton, der formentlig er jernarmeret og kan have fået fugtpåvirkning. Her har man således endnu ikke det fulde overblik.
Af de to bortførelsesgrupper som er taget ned er Flora & Zephyr snart færdig. Når det sker, bliver den indtil videre anbragt på SES’ Lapidarium.
Det er utænkeligt at stille dem op i Brede Allé før man har besluttet, hvad der skal ske og træerne er fældet, så man ikke risikerer at de vælter ned
i de nyrestaurerede skulpturer i tilfælde af en storm. Selve restaureringen af en enkelt bortførelsesgruppe tager 3 stenhuggersvende 2 år på fuld
tid – altså 6 mandeår. SES forventer at samtlige skulpturer og de to monumenter kan være færdige om ca. 5 år.
I bilag 1 ses en oversigt over skulpturernes placering i Brede Allé.
Skulpturerne er skabt med henblik på Brede Allé – og der er en ubrydelig samhørighed – også i henhold til Firenze Chartret Article 13 The
permanent or movable architectural, sculptural or decorative features which form an integral part of the historic garden must be removed or
displaced only insofar as this is essential for their conservation or restoration. The replacement or restoration of any such jeopardised features
must be effected in accordance with the principles of the Venice Charter, and the date of any complete replacement must be indicated.
Allétræernes og skulpturernes tænkte indbyrdes placering fremgår af de præsenterede snit under det historiske afsnit. Det kan der ikke pilles ved.
Hvad der kan gøres noget ved i forbindelse med en fornyelse er at tænke på en form eller frihøjde på træerne der respekterer skulpturerne.
Afstanden til skulpturerne, gør ligeledes at træernes krone skal have en vis frihøjde for at gå fri af skulpturerne på længere sigt. Beskæringsformen
skal således afstemmes med skulpturerne.
Skulpturerne er tydeligt mærket af at stå i skygge meget af tiden og er meget algebegroede. Det er en mulighed igen at male skulpturerne således
som man har gjort det historisk, men det er endnu ikke besluttet om det er noget SES vil gøre. Under besøg i Frederiksborg for nylig sås et
eksempel på en malet zinkskulptur – virkningen er ikke til at overse – sammenlignet med de algebegroede grålige skulpturer vi ser i Fredensborg i
dag.
35
I forbindelse med mine registreringer har jeg foretaget en opmåling af skulpturernes indbyrdes placering, som ifølge Mette Marciniak SES er
oprindelig. Resultatet var uhyre interessant, idet målene viser, at der modsat det de seneste historiske planer viser, ikke ser ud til at have været en
cirkel i det midterste felt af tapis vert, men derimod en oval således som oprindeligt tegnet på Jardins plan fra 1759. Det viser også at den sydligste
af de to rektangler er knap to meter kortere end den nordligste, hvilket er modsat det indtryk man får på den historiske plan fra 1779, som vi ellers
anså for at være en plan over det faktisk udførte. Opmålingen er foretaget med at almindeligt 50 meter målebånd sammen med min
studiekammerat Cathrine. De noterede mål kan ses af bilag 1.
Værdier, muligheder og udfordringer
Analysen har vist at der er nogle udfordringer som skal løses i forbindelse med en fornyelse af alléen. Der er især problemerne med afvanding og
skyggeproblemer fra skovpartierne – men udfordringerne er ikke større end at de kan løses. Samtidig må man sige at en fornyelse åbner for
muligheder i relation til at genskabe noget af det der er gået tabt, når man alligevel skal ind og lave større tiltag i anlægget. Brede Allé har helt
klart en uvurderlig værdi og er en vigtig del af vores kulturarv.
Hvis man kunne ville man ønske ikke at ændre på noget for at kunne blive ved med at få den oplevelse som nedenstående billede viser – men
tvunget af omstændighederne må man vende det til noget positivt og gribe de muligheder situationen giver. Alléen og skovpartierne (busketterne)
36
er to af den franske barokhaves tre vigtigste elementer, så hvis det er det, der er målet er begge dele uundværlige og skal bevares – spørgsmålet
er blot i hvilken form?
Her fra videre til parterret, der udgør den sydlige del af Brede Allés omgivelser.
Parterret
Parterret har i dag den samme halvcirkelform som det havde i havens glansperiode – en form det ifølge den historiske analyse haft hele vejen
igennem havens historie – men med varierede udtryk. Helt korrekt er dette dog ikke – for der mangler ”en snitte af den halve lagkage” – (”som ved
en fejl vil jeg tro..”) kom med ind under Den Reserverede, da denne blev etableret i 1864. Dermed forsvandt desværre også symmetrien som er et
af grundkravene til den franske barokhave. Der resterer således 4 græsfelter hvoraf det ene svarer til to sammenlagte felter. Dette store centrale
felt er tættest på slottet prydet af Frederik IV’s monogram i buksbom. Felterne på de to sider er identiske og har et mindre rundt blomsterbed og en
skulptur. Det sidste felt mod øst er rammet mod syd af Kirke Allé, men ellers står der blot en skulptur. Græsset har status af brugsplæne – som
græsset i den sydlige del af Brede Allé, hvilket betyder at det klippes hyppigt i vækstsæsonen.
Det må siges at være langt fra det som normalt er indbefattet med et parterre og der intet rumdannende eller afvekslende – ingen spændende
modsætninger, således som den franske barok ifølge d’Argenville foreskriver.
Af den historiske analyse fremgår det at haven i sin glansperiode havde et smukt og symmetrisk parterreområde med broderieparterrer flankeret af
busketter der fremhævede parterret. Det hele var rammet ind af Runde allé, der stoppede hvor monumenterne tog over og var med til at fremhæve
det dybe perspektiv ud over Esrum Sø. Den gang havde haven også en flot stor trappe fra havesalen og ud til prydhaven – parterret – i dag er der
blot en ganske ubetydelig trappe.
37
Værdien af parterret må erkendes at være minimal i dets nuværende form og skikkelse. Der er hverken rekreative eller oplevelsesmæssige
værdier. Den eneste funktion det har, er at holde offentligheden på afstand og at fungere som helikopterlandingsplads et par gange om året.
Der er mange muligheder for at tilføre parterret noget mere spændende end tilfældet er i dag og at skabe en ny attraktion i haven til glæde for
såvel Kongehuset som offentligheden. Udfordringerne kunne bestå i at få lov til at inddrage den manglende snitte i et flot nyt parterreområde. Det
burde dog være muligt at gøre det på en måde, så man fortsat respekterer Den Reserverede Have. Man ville i så fald mangle et sted at lande
helikopteren – de gange om året hvor det er nødvendigt – men måske man kunne finde et andet sted i haven til det. I samme anledning kunne
man overveje en ny trappe fra havesalen – det ville være en gevinst for slottet set fra havesiden, men også for Kongehuset når det modtager
gæster fra luften – eller når de selv bevæger sig ud i haven.
Mødet med landskabet i nord - afslutningen
Brede Allé har en skæv afslutning i nord knap 100 m før havegrænsen, hvor vestsiden af Brede Allé stopper. Østsiden stopper ca. 50 m før. Hvor
østsiden stopper er der en sti vinkelret over til vestsiden, men denne bruges tydeligvis ikke, da græsset er slidt skråt over fra afslutningen på
østsiden til stien og afslutningen i vestsiden. Ellers er stierne til og fra området slyngede og landskabelige.
Terrænet skråner let fra alléen hen mod den opfyldt slugt. Jordbunkerne der blot er glattet lidt og prydet af græs vidner om den udfærdige tilstand,
som har eksisteret siden kort efter Frederik V’s død hvor arbejdet blev stoppet. Hen over opfyldningen er der en nordøstgående grussti op til en
låge ud mod boligområdet Endrup. Ellers er grænsen mellem haven og kommunens område blot markeret ved et lavt gærde og et ca. meterhøjt
trådhegn på bagsiden.
38
Området bruges ikke til noget særligt – udover børn der kælker i snevejr om vinteren. Den delvis opfyldte slugt er en trist afslutning som hverken er
fugl eller fisk. På hver side af opfyldningen løber indhegningsalléen der engang hed Sukkernes Allé, men nu er delt i Dybe Allé på østsiden og
Frederik Madsens Allé på vestsiden. Den udsigt der ellers var til søen i det der nu er Dybe Allé er erstattet af udsigt til jord og græs. Man kan dog
ane søen om vinteren før løvspring i den højest beliggende del af Dybe Allé – på strækningen hvor Dybe Allé starter i øst hen mod krydsningen
med Jagt Allé. I Frederik Madsens Allé er der en fin udsigt til søen.
Lindene i både Dybe Allé og Frederik Madsens Allé er fra havens oprindelse i 1722 og deres tilstand må betegnes endnu værre end Brede Allé.
Hvad angår landskabet uden for grænsen så er der en grøn overdrevseng der kiler sig nord på mellem søen og et boligkvarter. Slugten fortsætter
lidt udenfor skellet men derefter stiger terrænet rimeligt meget i nordlig retning. Der vil derfor under ingen omstændigheder være søudsigt mod
nord på dette sted, men der er klart muligheder for en værdigere afslutning end i dag.
Stedet rummer en værdi i fortællingen om afslutningen på Brede Allé, som aldrig blev som Jardin havde drømt – eller som flere andre siden har
forstillet sig. Efter Frederik V’s død var viljen og pengene væk. Det har også været et ganske omfattende og dyrt projekt for den tid, idet alt blev
flyttet manuelt – men med nutidens redskaber og teknik er meget muligt for langt færre midler. Muligheden for endelig at få skabt en værdig
afslutning på Brede Allé bør således veje tungere. Hvis man alligevel skal i gang med at forny de alléer der mødes på dette sted bør man benytte
lejligheden til at skabe et værdigt møde og en ny afslutning, der samtidig kan være med til at stramme anlægget op i den franske baroks ånd. Der
er naturligvis en del udfordringer – både løsningsmæssigt og økonomisk, men vi er i havens periferi så en afslutning behøver ikke være vildt
overdådig.
Èn mulighed i denne forbindelse set i lyset af området størrelse, kunne være at integrere den helikopterlandingsplads, som kommer til at mangle
hvis man genskaber parterret.
Konklusion
Analysen har vist at Fredensborg Slotshave – her med fokus på Brede Allé og dens omgivelser rummer en række bevaringsværdige elementer og
såvel historiske som rekreative værdier. Der er med det foreliggende et grundlag for at føre disse dele af haveanlægget tilbage deres storhedstid
som fransk barokhave i perioden 1760 og omkring 40 år frem. Der er et potentiale for igen at skabe afveksling og rum i haven ved at fokusere på
de modsætningsforhold som D’Argenville beskriver:
Skovparti >< parterre
Det fyldte >< det tomme
Det flade >< det der har dybde
Disse modsætninger er ikke tilstrækkelige opfyldte i dag. Havens struktur der er hovedsageligt er bygget op af alléerne og skovpartierne kan gøres
endnu skarpere ved at arbejde konsekvent med disse modsætninger, men det kræver at man beslutter hvilken havestil man vil arbejde hen imod –
den rendyrkede franske barok – eller den franske barok med spor af det landskabelige. Hovedvægten af værdier i haven er spor fra barokken, og
der er mange muligheder for at stramme op, f.eks. ved en forlængelse af Chambachs Allé og Kirke Allé. En stillingtagen til skovpartierne i samme
ombæring er en forudsætning. Skal de være tættere, lavere, skarpere i kanten – og dominere frem for steder med græs og tre store solitære træer
– der mere hører landskabshaven til?
39
Diskussion og valg af bevaringsprincip
På baggrund af den historiske analyse og rum- og værdianalysen, vil jeg forsøge at finde frem til en bevaringsstrategi for haven.
Analysen har vist at forholdet mellem bygninger og haveanlæg, samt haveanlæggets hovedlinjer er intakte sammenlignet med hvordan de så ud i
havens glansperiode i 1760’erne og omkring 40 år frem. Den overordnede plan der blev tegnet af Krieger, og siden forfinet og forfransket af Jardin
eksisterer endnu og anlæggets dimensioner er i dag som den gang. Hus og have fremstår som en ubrydelig helhed bygget op omkring en
hovedakse – Slotsgade - Brede Allé. Det betyder at trækkene fra den franske barokhave dominerer i haven og at grundlaget eller fundamentet for
at genskabe en have i den ånd Jardin havde tænkt er til stede. Der er stedvis i haven også mange spor fra de senere forsøg på omlægning i den
romantiske landskabshave, men som nævnt lykkedes denne omlægning ikke i samme udstrækning, hvis vi sammenligner med grundkravene til de
to havetyper. En have som Frederiksberg Have derimod, fik en meget vellykket omlægning i den romantiske landskabsstil.
Værdierne ved de to havetyper er meget forskellige og der er helt klart fortalere for begge typer. De daglige brugere af haven, tænker formentlig
ikke meget over om haven er i den ene eller anden stil – så længe den opfylder deres behov for rekreation og naturoplevelser, hvilket begge
havetyper til fulde kan gøre. Men i og med at haven er historisk er vi som fagfolk nødt til at se på haven med andre briller og tænke på haven som
en del af vores kulturarv. Danmark har i dag ikke andre rendyrkede franske barokhaveanlæg og jeg mener at vi med Fredensborg Slotshave har
en mulighed for at genskabe haven i den franske ånd uden at sætte de nutidige værdier over styr – men samtidig få en fremtidig gevinst i form af
nye spændende oplevelser for havens besøgende og Kongehuset. ”Mulighed” i den forbindelse er måske endda ikke stærkt nok – ”pligt” er måske
det rette ord, hvis vi inddrager Firenze Chartret. I hvert fald mener jeg, at vi i Fredensborg Slotshave har et autentisk og ægte eksempel på den
franske barok, som vi har pligt til at værne om.
Jeg mener, at SES skal gå målrettet efter at genskabe haven i den franske ånd. Det betyder at alle linjerne skal strammes op: der skal ikke være
huller i alléerne for at tillade romantiske udsigter, Kirke Allé og Chambachs Allé bør føres helt igennem, skovpartierne skal være mere markante,
parterret skal genskabes, osv. Det kræver konsekvens, handling og økonomi. En sådan beslutning behøver dog ikke at betyde at det romantiske
forsvinder fuldstændigt fra haven. Havens periferi i vest ud mod Esrum Sø (vest for Sø Allé), vil alligevel altid være romantisk. Denne holdning
bakkes op af Firenze Chartret fra 1981 der i Artikel 10 skriver “ In an work of maintenacne, conservation, restoration or reconstruction of a historic
garden, or of any part of it, all its constituent featurees must be dealt with simultaniously. To isolate the various operations would damage the unity
of the whole”. Der kræves at man ser på hele haven som en helhed og ikke beskæftiger sig isoleret med en enkelt del af haven uden hensyn til det
overordnede billede.
Når dette er sagt skal der vælges en bevaringsstrategi i relation til opgaveområdet Brede Allé og dets omgivelser. Analysen har vist at værdierne,
mulighederne og udfordringer er forskellige i de enkelte områder. Noget er stort set som det var i glansperioden, mens andet blot er en skygge af
sig selv, og derfor er angrebsvinklen i relation til bevaringsprincip forskellig.
Brede Allé:
Jardins hovedgreb – Brede Allé er stort set intakt, med lindealléerne, tapis vert og skulpturer. Men træernes tilstand gør at en form for fornyelse er
påkrævet. Brede Allé repræsenterer et ganske unikt billede på den franske barok i Danmark – og dobbeltalléen som element i denne form findes
mig bekendt ikke andre steder i Danmark. Frederiksberg Allé er en dobbelt allé fra omkring 1700-1704, men det er en bygade i dag. Man skal til
Barokhaven i Drottningholm i Sverige eller over til den store kanal i Hampton Court for at finde noget tilsvarende. Netop disse to steder har man
været i samme situation som SES i dag står med Brede Allé og så der må helt klart være nogle erfaringer man kan høste ved at kontakte de
instanser der har ansvaret for de to anlæg.
Den historiske analyse har sammen med registreringsanalysen og egne opmålinger givet en ret nøje dokumentation for hvordan alléen virkelig
blev udført i forhold til de tilgængelige planer – baseret på oplysninger om at Wiedewelts skulpturer står hvor de oprindeligt blev opsat. Jeg mener
dog ikke at forudsætningerne er tilstrækkeligt tilstede for en egentlig rekonstruktion, således som defineret af Sven-Ingvar Andersson. Vi er ikke i
besiddelse af den fuldstændige dokumentation for nøjagtige afstande – eksempelvis bredder af stier om cirklerne, var der hæk mellem alléen og
skoven og hvilken lindeklon blev anvendt.
Jeg mener dog at vi er meget tæt på at kunne tale om en rekonstruktion – men må erkende at en renovering vil være den korrekte angrebsvinkel.
Den rekreative oplevelsesværdi der i dag ligger i et besøg i Brede Allé er uvurderlig og dermed sagt at respekten for det oprindelige bør veje tungt
og man skal forsøge at genskabe alléen i Jardins ånd. Velvidende at økonomi i den sammenhæng er en vigtig faktor som man er nødt til at
forholde sig realistisk til, vil en forenkling – mere end interessante tilføjelser her være relevante.
Forudsætninger for en renovering er til stede og genhugningen af Wiedewelts skulpturer er i gang.
40
Skovpartierne på hver side af Brede allé
Analyserne har vist at skovpartierne har været der i hele havens historie. De har dog formentlig aldrig set ud som i f.eks. Versaille, hvor man har
de lodrette grønne busketmassiver man ikke kan kigge igennem. I forhold til en renovering af Brede Allé er dokumenteret en tydelig konflikt - hvis
ikke man gør noget ved skoven, vil den genere en ny allés vækst. Skoven skal bevares, det er klart, men jeg mener man er nødt til at reducere
skovens højde i en årrække og begynde en målrettet foryngelse og indplantning, for at skabe bedre vækstbetingelser for den nye allé og af hensyn
til skalaoverensstemmelsen.
Parterret:
Parterret er i dag en skygge af det udtryk, det ifølge den historiske analyse havde i sin glansperiode. Parterret er et af lysthavens grundelementer i
den franske barok, og når målet er at Fredensborg Slotshave skal være et værdigt billede på en franske barok, skal parterret genskabes.
Forudsætningerne for en rekonstruktion er ikke til stede, så dokumenterede oplysninger foreligger ikke. Derimod er det muligt at lave en
renovering i den form og ånd som Jardin havde tænkt med vejledning fra d’Argenvilles anvisninger ud i franske barokhaver. En renovering med en
genskabelse af den rumdannende struktur vil tilføre haven en stor fremtidig oplevelsesmæssig værdi.
Det betyder at man ikke vil kunne lande med helikopteren længere, men det hensyn må vige og alternativer findes. Barokkens grundkrav om
afveksling, symmetri og proportion betyder at den snitte der i dag ligger i Den Reserverede Have skal tænkes ind i en symmetrisk løsning, men det
behøver ikke at betyde at den del ikke fortsat kan være reserveret.
Afslutningen af Brede Allé i nord:
Her er ikke noget at bevare, men en god mulighed for at få skabt en værdig afslutning på Brede Allé i forbindelse med renoveringen af denne.
Her vil altså klart være tale om en fri fornyelse i henhold til Sven-Ingvar Anderssons definitioner - en mulighed for at tænke nyt ud fra en fortolkning
af den historiske idé. Stedet kan få en ny udformning i et nyt greb der dog skal balancere mellem havekunst, historie og nutidige interesser. Det vil
samtidig være oplagt et tænke en fornyelse af Frederik Madsen og Dybe Allé ind i løsningen, da træerne i disse alléer mere end fældningsmodne.
41
Principper for Allédesign med arts- og sortsmuligheder
Formålet med kapitlet
Formålet med denne del af opgaven er at undersøge om man ved hjælp af fysiske registreringer af alléplantninger og teorien kan opstille nogle
principper for allédesign i (barok)haver. Principperne kan efterfølgende anvendes konkret i relation til projektforslaget for Brede Allé, men
forhåbentlig også som bidrag til metode i andre fremtidige fornyelsesprojekter med alléer. Det er et mål ved at hjælp af principperne at blive i stand
til at træffe præcise beslutninger om alléens strukturelle dynamiske udvikling. I så fald kan det blive et værktøj der kan bruges i
planlægningsprocessen, så man kan vurdere hvornår nyplantninger ser ud af noget og hvordan plejeindsatsen skal være.
De fysiske registreringer er i denne sammenhæng foretaget i historiske barokhaver i SES regi og i et par udenlandske barokhaver. Der har
naturligvis været et godt udgangspunkt for studie af alléplantninger i Fredensborg Slotshave med de mange alléer, men for at få et bredere
grundlag at vælge principper ud fra har jeg valgt også at inddrage registreringer fra andre barokke haveanlæg. Et er besøgt og målt op på stedet,
andre er registreret (i muligt omfang) ved hjælp af Google earth, da besøg på stedet ikke har været muligt i denne omgang.
Teorien er i denne sammenhæng d’Argenville der i sit værk beskriver alléer som en af barokhavens hovedelementer. Omkring forudsigelse af
plantningernes strukturelle vækst vil jeg anvendes et bachelorprojekt (forskningsprojekt) af Flemming Kjølstad Larsen (herefter FKL) fra 1997, hvor
han ved hjælp af registreringer af lindeplantninger i urbant miljø (parker, pladser, vej-alléer og kirkegårde) har udarbejdet en kurve til aflæsning af
Tilias dimensioner over tid.
Dispositionen for kapitlet er:
• Beskrivelse af d’Argenvilles anvisninger der samtidig er med til at begrebsafklare hvad der forstås med alléer.
• Faktorer med indflydelse på ”design af alléer” med beskrivelse af plantesystemer og FKL’s projekt.
• Metode for registreringer og selve registreringerne
• Læringen af registreringerne
• Beskrivelse af arts- og sortsmuligheder
• Tilias strukturelle udvikling
• Forslag til principper for allédesign
Alléer ifølge D’Argenville – begyndelsen af 1700 tallet!
Allé kommer af fransk og betyder at gå. Det er altså et sted hvor man går eller bevæger sig – kan også være kørsel. Alléer er et af de vigtigste
elementer i den franske barokhave, idet de rammer haverne ind og skaber de store linjer i haven. De er med til at dele haven op i forskellige rum
og kan styre udsigten og den promenerendes gang rundt i haven.
Der er åbne eller lukkede alléer. De åbne (allée decouverte) tillader sollys at komme ned, mens de lukkede (allée couverte) giver fuld skygge. En
almengyldig regel er, at de mest betydningsfulde havegange og alléer såsom de udenfor bygninger skal være utildækkede. Alléen kan være ”grøn”
(allée verte), hvilket betyder at alléen har et græsbånd ned gennem midten og grusgang på begge sider. Træerne står altså i grus – hvilket var
generelt gældende for tiden.
Alléerne kan være enkelte med to rækker træer (allée simple) eller hække, eller dobbelte med fire rækker træer (allée double) hvor der så er tre
havegange og hvor den midterste er den bredeste. I sidstnævnte tilfælde bør de to rækker træer nærmest midten bestå af fritstående træer og er
altså uden hækvirkning, hvorimod de yderste skal være tætte og palissadeklippede, eller have hække ved deres fod.
Skitser af princippet for de forskellige allétyper af Georg Boye (1972). Her er træerne tegnet som stammehæk, men de kunne også have haft andre former.
42
Da dobbeltalléer er i højere estime (kurs) skal de bruges hvor man ønsker haven prægtigst. Han anfører desuden at man er ophørt med at plante
gran mellem de fritstående træer i dobbeltalléer fordi man ønsker at kunne gå mellem træerne. Det betyder at det havde været almindeligt at
plante gran ind mod skoven som Jardin gjorde i Fredensborg Slotshave. Afløseren for denne trend må således have været at plante hæk ved
foden af de yderste rækker træer!
Den almindeligste proportion til dobbeltalléer er at give midtergangen halvdelen af den totale bredde og dele den resterende bredde ligeligt mellem
de to sidealléer, eksempel 8 bred, 4 i midten og 2 til hver side (eller ganske enkelt 1:2:1). Man bør højst afvige fra denne regel med ½, medmindre
f.eks. alléen ligger ud for en bygning. En sådan disposition kan være berettiget hvis udsigten er bemærkelsesværdig. Fænomenet som vi ser i
Fredensborg Slotshave med et tapis vert mellem en dobbelt allé, er altså en kombination af typen dobbelt allé og allée verte.
For alléers proportioner gælder faste regler 67 . Bredden skal rette sig efter længden. Målene angives i toises (1 toises = 1,95 m).
Længde 100 toises = 195 m
Bredde 5-6 toises = 9,75-11,70 m.
Bredde 7-8 toises = 13,65-15,60 m.
Bredde 9-10 toises = 17,55-19,5 m.
D’Argenville beskriver ikke noget om selve planteprincippet – planteafstand (PA) (afstanden mellem træerne i alléen på langs). Rækkeafstanden
(RA) derimod giver sig selv udtrykt ved bredden af alléen. Han skriver dog at gange/alléer som ønskes overdækkede gøres mindre brede for a
sikre at træerne hurtigere når hinanden.
En landskabsarkitekt og en skovingeniør er forespurgt om deres erfaringer og det har vist, at der findes flere tommefingerregler, i relation til typiske
forhold mellem PA og RA:
- Landskabsarkitekten:
RA = 6 m x PA = 6 m
- Skovingeniøren:
RA = 7 m x PA = 7 m
Flere steder i SES dokumenter står der 10 x 10 alen hvilket svarer til RA = 6,277 m x PA = 6,277 m. Sandheden findes måske et sted mellem
landskabsarkitekten og skovingeniøren med det historiske mål på 10 x 10 alen – men hvor det stammer fra vides ikke.
Faktorer med indflydelse på ”design af alléer” med beskrivelse af det effektive plantesystem
For at finde ud af hvad der afgør en allés færdige udtryk har jeg prøvet at opstille nogle faktorer med direkte indflydelse på det endelige udtryk.
Faktorer som det kræver at man tager stilling til i forbindelse med allédesign. Det for at vide hvad der skulle registreres ved de alléer som indgår i
undersøgelsen.
De faktorer der afgør om man opnår det ene eller andet udtryk er:
1. Det effektive plantesystem og planteprincippet – hvilken rækkeafstand (RA) og hvilken planteafstand (PA)
2. Afstand til omgivelserne
3. Arts- og sortsvalget
4. Beskærings – og plejeformen
5. Plantning i græs, grus eller jordbede.
6. Plantemedie – herunder afvanding (dræning), vanding og udluftning.
Det effektive plantesystem er udtryk for den skyggevirkning træerne i den enkelte plantning udøver på hinanden 68 , og dermed også hvorvidt der er
sammenvoksning af trækronerne.
Udover træernes egen skyggepåvirkning er der skyggevirkningen fra omgivelserne. Omgivelsernes skyggevirkning kan være så stor at den både
hæmmer og ødelægger alléens vækst, så træerne vokser langsomt og skævt. Det er derfor væsentlig at have med i sine overvejelser ved
67
Boye, Georg (1972): s. VI.12. Her har Georg Boye forholdt sig til D’Argenvilles værk og omregnet de gamle mål for alléers proportioner til metermål. Det er
også ham der har tegnet de fine skitser af de forskellige allétyper.
68
Larsen, Flemming K. (1997): s. 19.
43
nyplantninger og derfor er afstanden til omgivelserne relevant af få registreret, så man ved nyplantning kan vurdere om der skal ændres på disse
afstande. Afstandene indbefatter også det der er med til at give den visuelle oplevelse af en allé, nemlig stiers bredde og træernes afstand fra
stien.
Endelig betyder det meget for den visuelle oplevelse om træerne står i græs, grus eller jord – befæstelser er ikke relevante i denne sammenhæng.
Herunder er selve plantemediet – og korrekt plantning af træerne i henhold til normerne - hvilket er hele grundlaget for en fremtidig sund vækst for
træerne.
Metode for registreringer
Metode:
For samtlige plantninger gælder at der er registreret 5-6 mål på stedet, hvorefter målet eller intervallet er noteret – der er således ikke tale om
nogen videnskabelig undersøgelse, men nærmere en slags erfaringsopsamling med henblik på at vurdere om der er nogen lovmæssigheder i
relation til allédesign. Der er hovedsageligt undersøgt lindealléer, da det er disse som dominerer i den franske barokhave.
Steder:
Fredensborg Slotshave
Frederiksborg Slotshave
Hampton Court, England
Drottningholm, Sverige
Foretagne registreringer:
Registrering nr. :
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
Planteprincip:
X
Eks. Brede Allé
Lokalisering og geografisk orientering. Suppleret med markering på oversigtskort.
Står træerne i græs, grus eller jordbede.
Alléens længde i m (skridtet af på stedet eller ved hjælp af google earth)
Hvilken klon af Tília – hvis kendt
Hvornår er alléen plantet og hvis kendt hvilken størrelse
Hvordan og hvornår beskæres /plejes
Stammeomkreds målt i én meters højde (tommestok og skydelære)
Kronediameter i m (skridtet af – kendt skridtlængde = 1m eller ved hjælp af google earth)
Højde i m (målt med tommestok eller suunto). Skitse af frihøjder hvor relevant.
Træets vitalitet/ vækstmiljø (visuel vurdering)
Fotos taget på stedet.
Rækkeafstand (RA), planteafstand (PA) (skridtet af eller ved hjælp af google earth).
For alle de plantninger hvor data har været til rådighed er der lavet en skitse der viser planteprincippet og det effektive plantesystem med afstand
til og beskrivelse af omgivelserne.
I Bilag 3 er alle registreringerne samlet i et skema, således at det er muligt at foretage en hurtigere sammenligning mellem forskellige alléer.
44
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
Planteprincip & system:
1.
Chambachs Allé, Fredensborg Slotshave
Vest-gående af de syv strålealléer.
Står i græs.
90 m
Tília ×europaéa ‘Pallida’ – ikke bekræftet, men 2 knopskæl og tendens til køl.
1968 / plantestørrelse ukendt
Kasseformet. Underbeskæring om sommeren og formbeskæring om vinteren
78 – 125 cm
2 m x 4-4,5 m
6 m / stammehøjde 1,5 m
God. Ser mærkeligt ud at kasserne ikke helt følger terrænformen – ”hakker” lidt.
Se billeder.
RA = 5 m, PA = 8 m. Solitær/ ingen kronesammenfald.
45
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
2.
Erémitage Allé, Fredensborg Slotshave
Sydligste af nordvestgående strålealléer.
Står i græs.
560 m
Tília cordáta ‘Erecta’ - ét enkelt træ i første række er en Tília cordáta ‘Rancho’
Opbygningsbeskåret – fri kronevækst.
78 – 125 cm
8-9 m
15-16 m
God.
Se billede
RA = 6,5 – 7 m, PA = 6-7 m. Allé / tredobbelt kronesammenfald.
46
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
3.
Sandports Allé, Fredensborg Slotshave
Nordligste af nordvestgående strålealléer.
Står i græs.
910 m
Tília cordáta ‘Erecta’.
78 – 125 cm
8-9 m
16-17 m
God.
Se billede
RA = 7 m, PA = 7 m. Allé/ tredobbelt kronesammenfald.
47
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
4.
Brede Allé, dobbelt allé. Fredensborg Slotshave.
Havens nordgående hovedakse - den midterste af de syv strålealléer.
Står i græs.
450 m
Formentlig Tília x europaéa L. Parklind, af hollandsk oprindelse.
Ca. 1760 / plantestørrelse ukendt
Har været stynet et par gange – ’fri’ kronevækst.
245 – 320 cm
12-16 m
26-28 m
Dårlig – fældningsmodne. 35 % udfald.
Se billede
RA = 10 m, PA = 7,5 m. Allé/ tredobbelt kronessammenfald.
48
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
5.
Græs Allé, Fredensborg Slotshave.
Nordligste af de nordøstgående strålealléer.
Står i græs.
364 m
78 – 125 cm
8-9 m
14-15 m
Rimelig god, et par skæve træer.
Se billede
RA = 6 m, PA = 7 m. Allé / tredobbelt kronesammenfald.
49
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
6.
Jagt Allé, Fredensborg Slotshave.
Sydligste af de nordøstgående strålealléer.
Står i græs.
380 m
1997 / 16-18 cm
41-53 cm
4-5 m
8-9 m
God.
Se billede
RA = 6,5 m, PA = 6,5 m. Pt. Solitær og ingen kronesammenfald.
Målet er Allé/ tredobbelt kronesammenfald
50
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
7.
Kirke Allé, Fredensborg Slotshave
Østgående af de syv strålealléer.
Står i græs.
75 m
Tília ×europaéa ‘Pallida’ – ikke bekræftet, men 2 knopskæl og tendens til køl.
1968 / Plantestørrelse ukendt
Kasseformet. Underbeskæring om sommeren og formbeskæring om vinteren.
78-125 cm
2 m x 4-4,5 m
7 m / stammehøjde 1,5 m
Ok, men har været beskåret for højt fra start så noget hængende i bunden. Virker
som om man først senere har besluttet sig for at alléen skulle være kasseformet.
Se billede
RA = 5,5 m, PA = 8 m. Solitær / ingen kronesammenfald.
1995
2009
2009
51
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
8.
Skipper Allé, Fredensborg Slotshave.
Vestgående indhegningsallé.
Står i græs.
835 m
Tília cordáta ‘Erecta’
1990/ 10-12
47-94 cm
4-7 m
8-12 m
Rimelig god, men der er en del efterplantninger.
Se billede
RA = 6,5 m, PA = 7 m. Pt. Solitær og ingen kronesammenfald.
2009
1995
2009
2009
52
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
9.
Udrider Allé, Fredensborg Slotshave.
Østgående indhegningsallé.
Står i græs.
700 m
1990/ 16-18
51-110 cm
4-8 m
12 m
Halvdårlig – ret stort udfald - flere træer er plantet for dybt og vælter
fordi træernes rødder rådner.
Se billede
RA = 6 m, PA = 6-6,5 m. Pt. Solitær og ingen kronesammenfald.
1990
2009
2009
2009
2009
53
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
10.
Endrup Allé, Fredensborg Slotshave.
Nordgående indhegningsallé.
Står i græs.
160 m
50-100 cm
5-7 m
11 m
God.
Se billede
RA = 6,5 m, PA = 6,5 m. Pt. Solitær og ingen kronesammenfald.
54
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
11.
Dybe Allé og Frederik Madsens Allé (Oprindeligt sammenhørende som Sukkernes allé).
Nordvestgående indhegningsalléer.
Står i skovbund/ græs
Dybe Allé: 684 m og Frederik Madsens Allé: 450 m - i alt (Oprindeligt 1330 m i alt)
Formentlig Tília ×europáea L. Parklind
Har været stynet et par gange – ’fri’ kronevækst.
250-300 cm
25-30 m
Meget dårlig - over fældningsmodne. Stort udfald, især i Frederiks Madsens Allé.
Træerne er stedvis presset af skoven.
Se billede
RA = 8 m, PA = 7 m. Allé/ tredobbelt kronesammenfald.
Frederik Madsens Allé
Dybe Allé
55
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
12.
Konge Allé, Fredensborg Slotshave.
Ydre ringallé.
Står i græs.
Ca. 1600 m
Aesculus hippocastanum
31 – 63 cm
2-3 m
4-6 m
God – enkelte steder presset af skoven.
Se billede
RA = 9 m, PA = 9 m. Pt. Solitær og ingen kronesammenfald.
56
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
13.
Nordmandsdalen, Fredensborg Slotshave.
Nordmandsdalen
Står i grus.
160 m
Tília vulgaris ‘Pallida’
2002 / 16-18 cm med trådklump
Formskæres kegleformet – på sigt knudebeskæring
31-38 cm
1,6 m
4,5 m / Stammehøjde 2-2,5 m
God.
Se billede
RA = 3,5 m, PA = 6,5 m. Solitær/ ingen krone sammenfald.
57
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
14.
Alléen der omkranser Runde Dam Alléen og Runde Dam, Frederiksborg Slotshave.
Nord for Barokhaven, øverste terrasse
Står i græs
410 m + hertil kommer alléen rundt om selve dammen ca. 200 m. i alt ca. 610 m.
Ca. 1720
Stynede og knudebeskårne. Ca. hvert 4. år.
Ca. 250-300 cm
Ca. 4–6 m
Cad. 14-15 m og 8-9 m (Runde Dam)
Knap så god (over mature) - men lille udfald. Meget lige stammer. Større udfald
på alléen rundt om dammen. Alléen rundt om Runde Dam har været søgt skåret
ned til 8 m for at lave den til stammehæk, men det lykkedes ikke. Disse træer
trækker lidt ud mod søen, hvor de står tæt på alléen der omkranser området.
Se billede
RA = 6 m, PA = 5,5 m. Alléen rundt om dammen har varierende RA = 6,5-7 m og
PA = 4,5-5 m grundet cirkulære form.
Allé/ tredobbelt kronesammenfald (afhængig af hvor tæt på beskæringsåret)
58
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
15.
Allé (Gl. Allé) mellem Frugthaven og Barokhaven, Frederiksborg Slotshave.
På toppen af skrænten ned mod terrasserne i Barokhaven.
Står i græs.
Ca. 180 m på skrænten – hertil kommer alléen videre rundt om Frugthaven.
Ca. 1720
Stynede og knudebeskårne. Ca. hvert 4. år.
Ca. 250 – 300 cm
Ca. 4-6 m
Ca. 14-15 m
Knap så god (over mature), nogen udfald mest i rækken ud mod skrænten.
Se billede
RA = 5 m, PA = 6 m. Allé / tredobbelt kronesammenfald afhængig af hvor
tæt på beskæringsåret.
59
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
16.
Alléer på hver side af Frugtbusketterne, Frederiksborg Slotshave.
Neden for rampen mellem Runde Dam og Barokhavens øverste terrasse.
Står i grus.
Ca. 13 m i såvel øst som vest.
Tília vulgaris Select’
1996 / 18-20 cm 4 x omplantet eller 20-22 cm.
Stammehæk. 2 gange pr. år.
Ca. 30 cm
Målet er 2,5 m i bredden
Målet er 8 m / stammehøjde 3 m
Rimelig god, efter visse start vanskeligheder med plantning i forkert medie
(50% kompost).
Målet er stammehæk. Se billede
RA = 6,2 m, PA = 6,2 m. Række /dobbelt kronesammenfald.
60
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
16.
Alléer på hver side af Sirbusketterne, Frederiksborg Slotshave.
Neden for rampen mellem Barokhavens øverste og mellemste terrasse.
Står i grus.
Ca. 30 cm
(50% kompost).
RA = 6,2 m, PA = 5,2 m. Række /dobbelt kronesammenfald.
61
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
17.
Alléer på hver side af Parterret, Frederiksborg Slotshave.
Neden for rampen mellem Barokhavens mellemste og nederste terrasse.
Står i grus.
Ca. 30 cm
(50% kompost). Enkelte skæve træer.
RA = 6,5 m, PA = 7 m. Række /dobbelt kronesammenfald.
62
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
18.
Frugtbusketter og Sirbusketter, Frederiksborg Slotshave.
Øverste og mellemste terrasse i Barokhaven.
Står i grus m. avnbøghæk.
Rigtig mange meter – ikke lagt sammen.
Tília cordáta Rancho’
1996 / 10-12 cm eller 12-14 cm begge størrelser 3 x omplantet
Kugle (Frugtbusket), Kegle (Sirbusket) eller stammehæk. 2 gange pr. år.
Ca. 30 cm.
Mål: Kugle: ”oval” KD = 1,6 m og h = 1,75 m – opfattes som rund.
Mål: Kegle: 1,56 m
Mål: Stammehæk A: 1,25 m bred x 2,5 m høj
Mål: Stammehæk B: 1,25 m bred x 2 m høj
Mål: Stammehæk C: 0,62 m bred x 1,5 m høj
Mål: Kugle: 4,05 m høj/ Stammehøjde 2,30 m
Mål: Kegle: 4,16 m høj/ Stammehøjde 2,30 m
Mål: Stammehæk A: 5,0 m høj / Stammehøjde 2,5 m
Mål: Stammehæk B: 4,5 m høj / Stammehøjde 2,5 m
Mål: Stammehæk C: 4,0 m høj / Stammehøjde 2,5 m
(50% kompost). Har haft problemer med at lave stammehæk af denne klon.
Væksten er meget opret og tæt ved kronen hvilket har gjort det svært at få
træerne i ret form. NB – kan skyldes den meget tætte krone – tætte og korte årsskud.
Se billeder
RA = 3-3,2 m, PA = 4,5 – 5,5 m. Solitær/ ingen krone sammenfald.
63
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
19.
Hampton Court Palace, England (registreret v.hj.a. Google Earth)
Runde Allé.
Står i græs.
Ca. 400 m rundt.
Tília – klonen kendes ikke
Frikronede p.t.
Ser god ud – der er ingen udfald og træernes størrelse ser ens ud.
Se nedenstående billeder fra Google Earth.
RA = 7,2 m, PA = 8-8,5 m
64
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
Planteprincip & system :
69
20.
Tre stjerne alléer
Står i græs.
Ca. 360 m.
Taxus
Ca. 300 år gamle – oprindelig plantet med det formål at være mandshøje formklippede kegler 69 .
Kegleformede
Ca. 8 m.
Ser rimelig god ud – der er kun et mindre udfald.
Se nedenstående billeder fra Google Earth.
RA = ca. 22 m, PA = 11-11,5 m. De har formentlig oprindeligt været mellemplantet med formklippede træer.
Waage Rasmussen, Christine (2003)
65
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
21.
Dobbelt Allé langs den store kanal
Står i græs.
Ca. 1040 m.
Tília – klonen kendes ikke.
Indenfor få år siden.
Frikronede – p.t.
Ser fin ud må være helt nyplantet at dømme efter billeder fra 2008.
Se nedenstående billede fra Google Earth.
RA = ca. 9,5 m, PA = 7,5 m.
66
Registrering nr.:
Allé:
Sted:
Plantning:
Længde:
Klon:
Plantet/Str.:
22.
Drottningholm, Stockholm (registreret v.hj.a. Google Earth)
Dobbelt Alléerne der indrammer Barokhaven bestående af Parterrer og Busketter
Står i grus.
Ca. 700 m i alt, fornyes i fem etaper.
Tília vulgaris ‘Pallida’ og opkultiverede træer fra stiklinger taget fra de gamle alléer i 1995-96 (oprindelige fra 1680).
1. etape påbegyndt 1997 – 5. etape forventes færdig 2014. Træerne plantet i 1. etape havde en størrelse på 25-30cm
og var 6-7 m høje 70 .
?
?
?
?
Beskæring:
SO:
KD:
H:
Tilstand:
Alléens form:
Planteprincip:
Se nedenstående billede fra www.sfv.se. Beklager kvaliteten.
RA = ca. 7 m, PA = 7 m.
Etape III
Etape II
Etape I
Etape V
Etape IV
70
www.sfv.se
67
Læring af registreringerne
De registrerede planteprincipper, effektive plantesystemer og tilstande på alléerne giver god læring. Nedenfor er trukket nogle af erfaringer ud.
Alléer af samme klon/sort der er plantet samtidig under cirka samme forhold og siden plejes ens opnår ensartede dimensioner og udtryk med
tiden. I tilfældet med Udrider Allé og Skipper Allé som er plantet samtidigt i 1990 har vi i dag stort set samme dimensioner og udtryk. Desværre er
der også de samme problemer – stort udfald grundet at træerne er plantet for dybt flere steder. Derfor ser vi lige nu relativ stor spredning på
dimensionerne – grundet de nyindplantede træer. Forskellen vil dog udlignes med tiden, idet væksten aftager med træets alder, som det fremgår
af nedenstående omkring Tílias dimensioner over tid. Planteafstand og rækkeafstand varierer en smule mellem de to alléer, men det er så lidt at
det ikke er noget der opfattes eller har betydning for udtrykket – og i begge tilfældet er plantesystemet med tredobbelt kronesammenfald.
Én anden faktor der har stor betydning for oplevelsen af alléen er stiens bredde og rækkeafstanden – og dermed afstanden ud til stien. Dette ses
tydelig af et andet eksempel på to alléer plantet samtidig, nemlig Chambachs Allé og Kirke Allé der ligeledes er samme klon og plantet i 1968.
Planteafstanden for de to er ens, mens rækkeafstanden varierer med en halv meter, til gengæld er stien 1,5 m bredere hvilket giver et indtryk af at
alléen er meget bredere end den anden, men forskellen er faktisk kun én halv meter. Træerne er kasseformede i samme mål, så i begge tilfælde
er plantesystemet solitært uden kronesammenfald, men de opleves forskelligt, idet træernes kroner i Kirkeallé når godt ind i over stien og
stammehøjden kun er 1,5 m. De to alléer er samtidig et godt eksempel på at man skal være bevidst om hvilket udtryk der tilstræbes fra starten af.
Som det ses af billederne af Kirke Allé har denne været klippet meget højere op i starten, hvilket i dag er meget synligt med de hængende grene i
bunden. Ikke særligt kønt – og noget der ikke kan reddes.
Endelig er en god læring af studiet at afstande til skyggende omgivelser har meget stor indflydelse på træernes vækst. Såfremt afstanden er for
kort og omgivelserne får lov til at blive for høje strækker træerne sig efter lyset med skæve træer til følge. Eksempler på dette ses flere steder b. la.
enkelte steder i Kongeallé og meget tydeligt i Brede Allé.
Frederiksborg Slotshave har haft problemer med at lave stammehæk af Tília cordáta ’Rancho’, fordi denne klon har en meget tæt og opret vækst.
Det er et godt eksempel på at man skal være meget bevidst om artsvalget i forbindelse med udvælgelsen af sine allétræer og at den ønskede form
på træet skal afstemmes med træets vækstform. I modsat fald kan man risikere, at man er meget længe om at opnå det ønskede udtryk - og
måske aldrig opnår et tilfredsstillende udtryk. Klonen passer fortrinligt til de kugle- og kegleformede træer med en lille diameter hvor målet er
mindre solitære træer, men når man har en række der gerne skulle blive til en stammehæk med dobbelt kronesammenfald, er det straks mere
problematisk – især hvis planteafstanden er den samme som ved de solitære træer – hvilket er tilfældet. I den forbindelse tænker jeg på at det altid
vil være en god idé at få nogle referencer på at træet faktisk egner sig til den ønskede form. Herved kan man undgå en masse problemer og spare
såvel tid som udgifter – og når træet først er plantet og man efter 10 år erkender problemet kan man ikke bare fælde og plante nyt (i dette tilfælde
står træerne endda i en hæk, hvilket vanskeliggør det yderligere.)
En anden læring er omkring planteafstanden. Planteafstanden mellem de store stammehække på de tre terrasser i Frederiksborg Slotshave
varierer en del, hvilket ifølge slotsgartneren skyldes at det skulle passe med de forskellige længder af de tre alléer. Alléerne er tiltænkt samme
færdige udtryk, men vil opnå det på lidt forskellige tidspunkter. Forskellen i rækkeafstand er så lille at det ikke umiddelbart er visuelt observerbart,
idet træerne alle tre steder står i grus og med en vis afstand til omgivelserne.
Endelig er det værd at bemærke at den nyplantede dobbeltallé ved den store kanal i Hampton Court har en række- og planteafstand der er meget
tæt på den vi har i Brede Allé. Hampton court har RA= 9,5 m og PA = 7,5 m, men Brede Allé har RA= 10 m og PA = 7,5 m.
Beskrivelse af arts- og sortsmuligheder
Lind er det dominerede allétræ i historiske haver og i mange byer. Erfaringerne fra registreringerne viser at det er vigtigt at afstemme arts- og
sortsvalget med det ønskede udtryk – og ikke mindst den ønskede størrelse.
I Danmark er de mest anvendte lindearter i dag Småbladet lind (Tília cordáta), Storbladet lind (Tília platýphyllos), krimlind (Tília x euchlora) og
kejserlind/parklind (Tília x europáea), sidstnævnte er en hybrid mellem T. córdata og T. platýphyllos.
Når det drejer sig om historiske haver har der været tradition for at plante kejserlind/parklind. Det har man gjort fordi den har en meget
regelmæssig vækst, hvilket sikrer ensartethed i alléen og fordi den er tålsom overfor beskæring. T. platýphyllos der bliver noget større har ikke den
samme ensartede vækst og har derfor ikke været egnet til alléformål – det samme gælder T. euchlora og T. córdata arten.
I dag findes en række nye sorter af T. córdata som har en række fordele ved ikke at blive så store, være villige overfor beskæring og have en
regelmæssig vækst. Disse er:
Tília córdata ’Erecta’ der bliver omkring 15-20 m høj og har en smal regelmæssig, opret og kegle- til pyramideformet krone.
68
Tília córdata ’Rancho’ der bliver omkring 12-15m høj med en smal opret, regelmæssig kegleformet – til ægformet tæt krone. Den sætter mange
relativt korte skud inde i kronen nær stammen og er derfor meget velegnet som mindre formskåret træ.
Tília córdata ’ Greenspire der bliver omkring 12-15 m høj med en regelmæssig opret kegleformet – senere mere oval kroneform.
Som registreringerne af alléer har vist har flere fundet berettiget indpas i de historiske haver i Danmark i dag – Frederiksborg Slotshave. Blot man
husker at afstemme formen med sortens egnethed! At Frederiksborg slotshave har valgt disse sorter kan dog ikke være historisk betinget, idet de
er kommet til meget senere 71 . Hvad der ligger bag vides ikke.
I relation til fornyelsesopgaver i historiske haver må gælde andre regler, end hvis en kommune skal vælge et træ til sin park. Som jeg tidligere har
været inde på så er historiske haver underlagt reglerne i Firenze Chartret fra 1981. Det betyder at man ved genplantninger ikke bare uden videre
kan gå ud og vælge mellem de forskellige nutidige linde på markedet, da skal plantevalget afstemmes med bevaringsprincippet – og er forholdene
sådan, at der kan blive tale om en rekonstruktion eller en renovering, så ligger det implicit i reglerne at man har ”pligt” til at komme så tæt på det
historiske materiale som muligt. Chartret giver i Kapitel 2 omkring vedligehold, konservering, restaurering og rekonstruktion nogle regler på dette
område. Article 11 handler om hvordan haven skal vedligeholdes og plejes for at opretholde den ønskede tilstand – (uforandrede tilstand) –
tidsbilledet. I tilfældet med barokhaver gælder det om at bevare magten over naturen, hvilket implicit betyder tilførsel af tilstrækkelige ressourcer til
sikring af den tilstrækkelige pleje. Dette indbefatter også ”rettidig omhu”, forstået på den måde at man straks erstatter ødelagt plantemateriale og
har et program der sikrer en langsigtet periodisk fornyelse for at bevare dette tidsbillede (clear felling and replanting with mature specimens).
Endnu vigtigere er Article 12: Those species of trees, shrubs, plants and flowers to be replaced periodically must be selected wit regard for
estabished and recognised practice in each botanical and horticultural region, and with the aim to determine the species initialy grown and to
preserve them.
Disse retningslinjer omkring valget af selve plantematerialet – arts- og sortsvalget forpligter og begrænser i forhold til bevaringsprojekter i
historiske haver. Jeg tolker det sådan, at der lægges op til at man så vidt muligt skal bruge det oprindelige plantemateriale.
I den forbindelse er jeg blevet opmærksom på et par andre muligheder i relation til at bruge originalt materiale i historiske have, nemlig rodskud og
okulering.
Rodskud
Tilia har en udpræget evne til at formere sig vegetativt, hvilket gjorde den til en vigtig art i tidligere perioders lav- og mellemskovdrift 72 . At det
forholder sig sådan, er der flere eksempler på i Fredensborg
Slotshave. I Frederik Madsens Allé står der ikke mindre end
fire rodskudte træer i alléen der blev plantet i 1722 under
Kriger og Frederik IV. De står i den nordlige ende op mod
Esrum Sø. Som nævnt er der ingen sikker dokumentation på
hvilken klon, der er tale om, men det er formentlig en Tília
×europáea – måske Pallida’. Idéen er således her, at man
fælder træet og skærer det helt ned til jorden, hvorefter man
vælger at lade et at de rodskud der kommer op blive til et nyt
træ.
Fordele:
Man er sikker på at have bevaret – og
genanvendt det historiske materiale og det
koster ikke noget
Ulemper:
Placeringen kan blive lidt upræcis, man vil ofte
mangle træer, da nogle allerede for mange år
siden er væltede og borte – skal man så her
indplante nogle nye træer – hvorved der kan
blive en variation. Man vil heller ikke kunne
vide med sikkerhed om det er grundstammen
eller det podede materiale der kommer op.
71
72
Bengtsson, Rune (1998), s. 155-156.
Larsen, J. Bo (2005): s. 151.
69
Okulering
Ved okulering tager man stiklinger fra det oprindelige plantemateriale i haven – eksempelvis træerne i Brede Allé, og får dem okuleret på en
grundstamme af en anden Tília.
Jeg har talt med Ove Møller fra Birkholm Planteskole – uden at nævne projektet - omkring mulighederne og for at høre om hvordan processen vil
være. Processen vil være at man indgår et samarbejde med en planteskole om opkultivering af træerne. Derefter tages stiklinger fra topskud eller
opadstræbende sideskud på ét af træerne, hvis man vil sikre sig ensartethed. Man kan dog diskutere om de behøver at være så ens – måske
skulle man tage stiklinger fra 10 træer, så er man også sikker på ikke at ramme et dårligere træ. Vinterpodning i februar er bedst, men er man for
sent ude til det kan det også lade sig gøre i august. Stiklingerne okuleres derefter på Tília Platyphýllos. Efter 4 år vil man have et træ på ca. 2,5 m
højde og et stammeomfang på 4-5 cm i 1 meters højde. Det er ganske vist et lille træ – men med en stor og god historie for en historisk have. Til
gengæld er træerne også billige – idet man blot betaler listeprisen for en tilsvarende størrelse træ, hvis man selv leverer stiklingerne. Man skal
regne med at producere minimum 15 % flere træer end der skal bruges. Samtidig har man mulighed for at få opkaldt en lind efter Fredensborg!
Fordele:
Man anvender det oprindelige materiale, som vi ved har vokset godt i mange år. Det historiske plantemateriale føres videre og
bevares i havens historie – og så vil det være en god nutidig historie.
Ulemper:
Ulempen er naturligvis, at man skal vente i minimum 4 år – og stadig får et meget lille træ. Det bedste havde således været hvis man
havde været forudseende for 10 år siden…
Jeg ved at man i Drottningholm i Sverige, har gjort noget tilsvarende ved fornyelse af nogle af lindene i den 700 m gamle dobbeltallé i barokhaven.
Alléen fornyes i etaper, og nogle af de sidste etaper (5 etaper over knap 20 år) indplantes med træer som er opkultiveret i Europa på basis af
stiklinger fra de oprindelige alléer fra omkring 1680. De oprindelige alléer var Tília ×europáea L. Parklind, som også formodes at stå i Fredensborg
Slotshave.
Beskæringsform – i relation til arts- og sortsvalget
Arts- og sortsvalget styres af den færdige udtryksform (beskæring) man ønsker på sin allé og af alléens dimensioner og placering i haven. Træers
dynamiske udvikling er meget forskellig – og forskellige arter- og sorter har forskellige mål som udvoksede træer og varierende væksthastigheder.
Arts- og sortsvalg kan således først foretages, når man har besluttet sig for det færdige udtryk/tilstand – og har overvejet og besluttet hvor længe
man vil vente på at opnå denne tilstand (kan og vil man acceptere at der går flere år inden alléen ser ud af noget kan man plante mindre træer, og
ellers må man vælge nogle større – og dyrere træer). De varierende væksthastigheder gør at nogle sorter er bedre egnede til formskæring, mens
andre er mere egnede til en frikronet vækst, hvor man ønsker hurtig kronesammenvoksning. Efterfølgende får dette valg indflydelse på
plejebehovet – og dermed driftøkonomien, hvilket er meget centralt i relation til barokhaver hvor driften er væsentlig dyrere end i en
landskabshave 73 . Hver gang man vælger en ny sort skal det således sikres at sortens dynamiske udvikling ikke er i konflikt med det ønskede
udtryk.
Beskrivelse af Tílias strukturelle udvikling
Med hensyn til at kunne planlægge og konsekvensvurdere sine systemplantninger er det godt at vide noget om hvordan træernes strukturelle
udvikling bliver. I den sammenhæng kan vi anvende resultaterne af et bachelorprojekt (forskningsprojekt) af Flemming Kjølstad Larsen (herefter
FKL) fra 1997. Ved hjælp af registreringer af lindeplantninger i urbant miljø (parker, pladser, vej-alléer og kirkegårde) har han udarbejdet en kurve
til aflæsning af Tilias dimensioner over tid. Kurven kan bruges som et redskab i planlægningsprocessen og til at lave scenarier over hvornår ens
nyplantninger begynder at se ud af noget og i relation til planlægning af plejeindsatsen.
Det er således et godt redskab når man planlægger en ny allé, men kan udover planlægning og fremskrivning også bruges til at udarbejde
visualiseringer over projekter. Jeg har anvendt kurven i forbindelse med tegning af projektforslaget.
73
Nørgaard, John Nielsen, Slotsgartner i Frederiksborg Slotshave fortalte at driften af en landskabshave er omkring 4-6 kr/m², hvor den i barokhaven kan være
mellem 100-200 kr/m²!
70
Jeg har prøvet at sammenligne størrelserne på et par af alléerne i Fredensborg Slotshave med figuren og det har vist at træerne i Fredensborg
Slotshave har en ret god vækst og faktisk ligger en del over kurven. Eksempelvis træer i Græs Allé fra 1972 der har en højde på 14-15 m. Disse
træer er endda af sorten Tília córdata ’Erecta’, som er en af de mindre Tília. Kurven er baseret på et gennemsnit af hele slægten – og indbefatter
således også de større Tilia, som storbladet lind. Det er dog ikke unormalt at bytræer bliver mindre – så måske er det derfor. Jeg indrømmer – at
mine målinger formentlig ikke er lige så præcise som i FKL’s forskningsforsøg, men alligevel en mærkbar forskel.
Forslag til principper for allédesign
På baggrund af denne erfaringsopsamling over alléplantninger har jeg søgt at opstille nogle principper for allédesign. De er meget enkle, idet –
læringen også er at det er svært at sige noget generelt. D’Argenville gav ikke nogle retningslinjer omkring det effektive plantesystem – men mere
om de overordnede overvejelser og dimensioner første gang man skal anlægge en allé. De høstede erfaringer omkring det effektive plantesystem
viser at der ved anlæggelse af almindelige lukkede alléer er et typisk forhold mellem RA og PA på RA = ca. 6-7 m og PA = ca. 6-7 m, men
erfaringerne viser også at det ikke gør den store forskel om det lige er det ene eller andet mål – og at man ofte vil være nødt til at tilpasse målene
med den konkrete afstand til rådighed (længde på alléen). Der ser ud til at have været en historisk tradition for et planteprincip der hedder 10 alen
x 10 alen, men hvor eller hvordan den er opstået vides ikke. På Bilag 3 i den samlede oversigt over alle registreringerne er planteprincipperne
omregnet til alen, udover at være angivet i meter – det giver en god mulighed for at sammenligne – og viser variationen.
Jeg er derfor kommet frem til at man må se på hver sag for sig og at det er svært at opstille noget generelt. Men der er nogle generelle ting man
skal være opmærksom på som gør at der bliver en væsentlig rækkefølge i beslutningerne når man skal anlægge en ny allé – eller genskabe en
historisk. I sidstnævnte tilfælde vil det valgte bevaringsprincip få indflydelse på de enkelte dele, idet man da ofte vil forfølge og respektere den
oprindelige idé, idet det er det, der ligger i en genskabelse.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Evt. valg af bevaringsprincip
Beslutning om allétype – åben – lukket – enkel – dobbelt – med græs imellem
Beslutning om det effektive plantesystem og planteprincippet – hvilken rækkeafstand (RA) og hvilken planteafstand (PA)
Skal træerne stå i græs eller grus – og dermed hvor bred skal stien være
Beslutning om bekæringsprincip
Arts- og sortsvalget
Plejeprincipper for alléen udarbejdes.
En sidste ting jeg vil nævne er at det har vist sig at være noget af et detektivarbejde at finde ud af hvornår de enkelte alléer er plantet – og hvilken
sort af Tília der er brugt i Fredensborg Slotshave – selv for de nyplantede (efter 1970) alléer. I de fleste tilfælde er det lykkedes at grave
oplysninger frem af mapper og arkiv, men det har faktisk taget en del tid – og ikke alle har kunnet bekræftes. Jeg vil derfor forslå, at man vedtager
endnu et princip om altid at lægge en sten i alléen som er indgraveret med Alléens navn, årstal for plantning og hvilken sort der er tale om. Idéen
71
er ikke min egen, den er faktisk udført i Fredensborg Slotshave – men ikke konsekvent – og der står heller ikke sortnavn på. Men jeg synes det
kunne være en sjov ny tilføjelse, udover det rent informative i idéen.
72
Projektforslag
På baggrund af den foregående udredning omkring Fredensborg Slotshaves historie, barokkens principper, det valgte bevaringsprincip og
principper for allédesign er udarbejdet et konkret projektforslag til fornyelse af Brede Allé og omgivelser.
Forslagets delområder vil blive behandlet hver for sig i rækkefølge: Brede Allé, Skovpartierne, Parterret og Afslutningen i nord.
Målsætning
Målsætningen for det overordnede projektforslag har i henhold til den overordnede bevaringsstrategi for haven været at gøre Fredensborg
Slotshave til et værdigt eksempel på den franske barokhave - i den ånd og form som Jardin havde tænkt, da han tegnede sit første udkast i 1759.
Forslagets enkelte områder er udtænkt i henhold til det valgte bevaringsprincip for områderne og med klar reference til barokkens forskrifter ved
d’Argenville.
Det samlede projektforslag kan ses på følgende tegninger:
Tegning 1 Planforslag af Brede Allé med Afslutning, Skovpartier og Parterre i 1:1000.
Tegning 2 Snit A-A Længdesnit Fredensborg Slotshave Sommer 2035 i 1:800
Tegning 2 Snit B-B Tværsnit gennem Dybe Allé og Frederik Madsens Allé 2035 i 1:500
Tegning 2 Snit C-C Tværsnit af Brede Allé med udsigt til Esrum Sø 2035 i 1:500
Forslaget er tegnet med størrelser efter 20 år, svarende til ca. 2035, idet der må forventes at gå nogle år endnu inden projektet skal realiseres.
Brede Allé
Dobbeltalléen skal genskabes i den ånd Jardin havde tænkt og med placering af Wiedewelts skulpturer som hidtil. Der er en urokkelig
samhørighed – og den oprindelige idé respekteres, idet det er en ganske unik oplevelse at gå en tur i Brede Allé og se på skulpturerne.
Træerne er placeret afstandsmæssigt som i dag, med hensyn til både hele dobbeltalléens dimensioner og række- og planteafstande i de to sider.
Dobbeltalléen er 450 m lang, der er 41,4 m på tværs af tapis vert mellem de to inderste rækker træer. Planteafstanden er 7,5 m og
rækkeafstanden 10,04 m. Dette har fungeret fint i 250 år, til gengæld ændres på afstanden til skoven, men nærmere herom senere.
De historiske snit er ikke enige om hvor vidt træerne var plantet i græs eller grus. Grus må erkendes at være indbefattet med franske barokhaver,
men franskmændene har også et varmere og mere tørt klima der er mere velegnet til store brede grusstier, hvorimod det danske klima med mere
regn og sjusk ofte giver fedtede stier. Jeg har derfor valgt at træerne hovedsageligt skal stå i græs, men hvor der er græscirkler og ovaler i tapis
vert, står de inderste træer i grus, ligesom skulpturerne som oprindeligt tænkt står i grus. Jeg vil anbefale Slotsgrus®, som blev specialudviklet til
SES i forbindelse med fornyelse af stinettet i Frederiksberg Have. Gruset har en dejlig knitrende lyd når man går på det – en lyd som franske
grusstier.
Tapis vert er anlagt så tæt på det oprindelige som muligt. De målte afstande mellem skulpturerne har været bestemmende for det tegnede på
projektforslaget. På Jardins oprindelige forslag ser der ud til at være en ekstra ring af græs og grus. Dette vil være en meget dyr løsning
driftmæssigt set, hvorfor jeg ikke fundet det realistisk og har forenklet det til en enkel
stor cirkel – eller oval i græs. Græsset i det nuværende tapis vert har forskellig status i
nord og syd. Jeg vil foreslå at man opgraderer til Prydplænestatus 74 i hele tapis verts
længde, mens græsset ud mod skoven ved den yderste trærække kan have status af
brugsplæne. For at sikre skarpe kanter og at grænserne mellem græs og grus ikke
skrider, skal der være et metalkantbånd ved alle overgange mellem græs og grus.
Plantehullerne til træerne skal holdes fri for græs og grus i de først tre år. Rundt om
hver træ skal lægges et vandings- og udluftningsdræn, så man kan sikre sig at man
ikke får de samme afvandingsproblemer som hidtil med rådnede rødder til følge. Det
er muligt at man får brug for at tilføre en ny muld til plantehullerne i forbindelse med
nyplantning af alléerne, da man har problemer med at rødderne ligger meget højt i
dag, men det bør en jordanalyse kunne afklare.
Artsvalg og beskæringsform
1
Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder
73
Der findes som nævnt ingen nøjagtige informationer omkring hvilken præcis klon de nuværende linde i alléen er, men der er formentlig tale om
Tília x europaéa L. Parklind og af hollandsk oprindelse. Den var almindeligt brugt i slotshaver på den tid – også i Drottningholm i Sverige.
Mit forslag er at bevare det historiske plantemateriale i haven vi har i dag. På den måde er vi sikre på at få det oprindelige plantemateriale – og vi
ved at træerne i mange år har haft en sund og god vækst. Det vil samtidig være en sjov og god historie at kunne få opkaldt en ny lind efter
Fredensborg – og om 250 år når man igen skal plante nye træer vil der ikke være nogen tvivl om hvad det er for en lind. Som nævnt i kapitlet med
Principper for allédesign under arts- og sortsmulighederne vil vi om godt 4 år kunne have nogle træer på ca. 2,5 m i højden og et stammeomfang
på 4-5 cm i 1 meters højde. Det er denne størrelse jeg har regnet med ved tegningen af mit forslag – men set 20 år frem i tiden. Jeg er ganske klar
over at det vil se noget klejnt ud de første år, men det synes jeg er værd at tage med. Kan man ikke vente ind til 2015 med at få leveret træer – vil
jeg foreslå at man køber Tília ×europaéa ‘Pallida’ og i så fald i en større størrelse, f.eks. 25-30 cm med en højde på 6-7 m, 4 x omplantet med
trådklump. Man skal dog tænke på i samme forbindelse at genhugningen af Wiedewelts skulpturer først forventes færdig om ca. 5 år. På planen er
der 240 træer i alléen.
Afhængig af hvilket valg man træffer med hensyn til træernes oprindelse og dermed størrelse, skal passende opbinding påregnes. Vælges
løsningen med de stiklingeformerede historiske træer, vil opbindingspæle være løsningen. F.eks. 2 stk. til hvert træ med ø ca. 5-7 cm og en højde
på ca. 1 m. Opbinding med ’skibsmandsgarn’ . Vælges derimod de store træer vil underjordisk
forankring være at foretrække – af æstetiske hensyn. Her kan anvendes Duckbill 88RBKS.
Med hensyn til beskæringsformen har jeg været meget i tvivl – den valgte træsort egner sig
fint som både beskåret og fritvoksende. De historiske snit viser nogle forholdsvis klejne træer
– men det vides ikke hvordan – og om de har været beskåret i havens glansperiode. På
Jardins formodede snit har træerne den for lind typiske kegleform, men om det er fordi
træerne er vist i deres yngre tid eller fordi de er knudebeskårne er ikke til at se. Træerne på
Wiedewelts snit er kuglerunde – og ligner mere kugleakacier. Jeg er meget betaget af de
formskårne stammehække i franske barokhaver, men jeg synes også at Bede Allé træerne
skal ses i sammenhæng med lindealléerne i resten af haven som har fritvoksende kroner. Det
sammenholdt med den store skala på alléen gør at jeg vil foreslå at træerne får fritvoksende
kroner – og opbygningsbeskæres med en frihøjde der respekterer Wiedewelts skulpturer ind
mod tapis vert. De højeste er trofæopsatserne der er omkring 5,8 m høje, mens
bortførelsesscenerne kun er omkring 4,6 m høje. Så frihøjden – når den tid kommer – om
meget lang tid skal være omkring 7 m ind mod tapis vert.
Skulle man på længere sigt ønske sig at tæmme træerne i alléen kan man gøre som med den
ene meget smukke lind der står ved gartnerboligerne – men det forekommer næsten
økonomisk umuligt i stor skala. Men hvor ville det være imponerende.
På Tegning 2 Snit C-C kan ses et tværsnit af Brede Allé set i år 2035. Det viser hvordan
alléen vil se ud på den tid i den foreslåede løsning og i forhold til Wiedewelts skulpturer og
skoven. Snittet viser også den herlige udsigt til Esrum Sø.
Skovpartierne
Målet for skovpartierne er at få gjort skoven tættere end den er i dag og at få nedbragt højden i relation til skyggeproblemer og skala i forhold til en
nyplantet allé. Analyserne viste klart at der har været en konflikt i forhold til skoven i den nuværende situation med skæve træer til følge. Derfor
skal skoven trækkes længere tilbage fra alléen. Den nuværende afstand mellem skoven og den yderste trærække på 6 m er for lidt. Erfaringer fra
registreringer af andre alléer i haven har vist at en afstand på 10 m til skoven betyder at allétræerne får korrekt opret vækst. Udover det forslås at
skovens højde og sammensætning over en årrække ændres således at skovens højde bringes ned på 10-15 m i siderne og 20 meter på midten
mod i dag 25 – 35 m. den nuværende skovtype er i dag en bøgeskov (70 – 80)– skovudviklingstype 11 75 . Denne skovtype kan være problematisk i
forhold til ønsket om at få en tættere skov, da bøgeskoven har tendens til at udvikle sig til en søjlehal og træerne bliver meget høje og skygger for
alt hvad der er under den. Hvis man kan starte en målrettet indplantning i retning mod skovudviklingstype 12 bøg med ask og ær, vil man få en
mere artsrig og strukturvarieret blandskov. For at gøre skoven endnu tættere og for at få lidt af oplevelsen af busketter som i franske barokhaver
forslår jeg at man indplanter avnbøg og taks i kanten af skoven. Både avnbøg og taks har en begrænset højdevækst og en god skygge tolerance
så de vil godt kunne klare sig. Det giver samtidig mulighed for at beskære skovgrænsen så man får oplevelsen af en væg og en bedre
rumskabende effekt. En sådan beskæring burde være rigeligt at foretage hvert andet eller tredje år.
1
Larsen, Bo (2005)
74
Oplevelsen af en grønnere skov – også om vinteren i kraft af den stedsegrønne taks vil skabe en flot kontrast og baggrund til skulpturerne, hvis
man står ude i tapis vert og ser på skulpturerne – og som baggrund for Danmarks og Norgesmonumenterne.
På lang sigt når alléen kommer med op i højden kan man vælge at lade skoven blive lidt højere.
Parterret
Parterret bør genskabes i den ånd og form som Jardin har tegnet på sin plan fra 1760. Jeg har ikke lavet et konkret forslag til parterret da det ikke
var formålet med denne opgave. Opgaven i relation til parterret var at tage stilling til hvad der skal ske med området. Jeg mener at man skal
forsøge at genskabe den rumdannende struktur som parterreområdet engang ser ud til at have haft på Jardins plan fra 1760. Vil man
repræsentere den franske barokhave i Fredensborg Slotshave, er man nødt til at have et parterre da det er et af barokhavens grundelementer.
Som projektforslaget på Tegning 1 viser, har jeg tegnet området op og jeg vil her beskrive hvordan jeg ved hjælp af beplantningen vil genskabe
rumstrukturen. Den kan i øvrigt fornemmes ud af Tegning 2 Snit A-A der er et længdesnit af projektforslaget. Som det fremgår af forslaget
forudsætter det at man får lov til at ommøblere den ”lagkagesnitte”, som i dag er en del af den Reserverede Have, og lave lidt om på låger m.v.
(disse er ikke tegnet med).
Midt for slottet hvor havesalen ligger, skal der være frit udsyn til Brede Allé og Esrum Sø, her skal broderieparterret være – symmetrisk anlagt
omkring havens hovedakse og den gendannede sti ned midt for. Da der er tale om hovedaksen, er stien gjort dobbelt så bred som de andre stier.
Parterret skal indrammes af en lav 30 cm bred og 30 cm høj buksbom hæk – Buxus microphylla ’Faulkner’, der har en tæt vækst med små runde
skinnende modsatte blade. Hækken skal klippes 1 gang om året lige efter strækningsvæksten i juli måned.
På hver af de to sider skal parterret flankeres af busketter, der kan skabe modsætning til det
lave parterre. Busketterne der er tegnet identisk med to busketter på hver side af parterret skal
indrammes af en smal avnbøghæk - Carpinus betulus, der er en klassiker i barokhaven.
Hækken er 1,25 m høj og 1 alen (0,6277 m) bred. Den har overstandere af formklippede
træer. På siderne og ind mod slottet er træerne kugleformede - allétræer med en indbyrdes
afstand på knap 5 m. Her er valgt Tília cordáta ’Rancho’ der er karakteriseret ved en smal
opret og regelmæssig ægformet krone. Den har i øvrigt nogle meget karakteristiske små butte
gulgrønne knopper. Fordelen ved ’Rancho’ er at den sætter mange korte skud tæt ved
stammen og har en lille årsskudstilvækst, den er således nemmere og billigere at holde i sin
rette form. Træernes færdige højde tænkes omkring 4 meter med en stammehøjde på ca. 2,3
m. Kuglen der beskæres i oval form for at opleves rund er ø 1,6 m med en højde på 1,75 m.
På den sidste side rundt i halvcirklen, genskabes Runde Allé, hvor den ene række træer står i
avnbøghækken, mens den anden række står modsat i græs og er med til at ramme rummet
ind. Træerne stopper med buskettet – Danmarks – og Norgesmonumenter fortsætter
indramningen – og så åbnes der ellers for udsigten i midten. Træerne i Runde Allé er ligeledes
formskårede, men kegleformede. Her er valgt Tília cordáta ’Erecta’ der er karakteriseret ved
en smal regelmæssig opret, kegleformet til pyramideformet krone. Planteafstanden er ca. 5,5
m og række afstanden 5 m. Træernes færdige højde tænkes omkring 4,2 m med en
stammehøjde som ’Rancho’ på ca. 2,3 m, således at udsynet er det samme for begge træformer. Keglen er ø 1,6 m i bunden. ’Erecta’ er i øvrigt
den klon, som er i de 4 nyplantede stjernealléer i Slotshaven, som har deres udgangspunkt der hvor Runde allé kommer til at gå – og altså ud for
de tænkte fire nye busketter - så der er en fin overensstemmelse – om end disse alléer er opbygningsbeskårede.
Begge lindekloner skal beskæres 2 gange om året for at bevare den stramme form, det samme gælder avnbøghækken.
Den indre udformning af busketterne og udsmykning af parterret vil jeg lade være op til SES, det vigtige her har været at få skabt rum og
afveksling. Det bør være mulig at beplante de yderste to busketter i en form så man fortsat kan respektere Kongefamiliens krav på privatliv, men
samtidig, få symmetrien tilbage og spejlingen omkring hovedaksen. Eventuelle låger kan laves diskret – og eventuelt sættes op i begge sider for at
sikre symmetrien. Endelig har jeg tegnet en noget større slotstrappe, da den der er i dag er både meget kedelig og ubetydelig i størrelse. De
foreslåede ændringer vil ikke blot være en stor gevinst for de mange besøgende i haven – men også for Kongefamilien der ser ud på
parterreområdet fra alle vinduer på havesiden.
75
Afslutningen i nord
Forslaget til afslutningen i nord har voldt mange kvaler – både i historien – men også for mig. I mangel af en landmålertegning har jeg skulle
fornemme landskabet – men med hjælp fra en gammel opmåling af Brede Allé fra 1958 er forsøget gjort. Terrænet er meget varieret – og stedet er
et knudepunkt hvor Brede Allé slutter og møder Dybe Allé, Frederik Madsens Allé, stien over til boligområdet Endrup og endelig Kastaniegangen
der løber vest fra ved Kongebroen og nordpå. Det er samtidig et møde mellem barokke og landskabelige stier, så der har skullet ryddes op og
rettes ud, for at fuldende det i overensstemmelse med den franske baroks traditioner.
Jeg har umiddelbart set to forskellige mulige afslutninger, som jeg mener begge ville være historisk, bevaringsmæssigt og æstetisk forsvarlige.
Desværre har der kun været tid til at arbejde videre med det ene forslag – men jeg vil ikke undlade at nævne den anden mulighed.
Man kan enten vælge at gøre arbejdet færdig med at fylde slugten således som Frederik V og Jardin havde tænkt sig – men aldrig fik gjort – eller
man kan respektere Frederik IV og Kriegers idé om en lang udsigt med søkig fra Dybe Allé og videre gennem Frederik Madsens Allé. Sidstnævnte
kræver at man graver det opfyldte i slugten væk. Det kunne fyldes på den sidste strækning af Brede Allé der falder lidt stejlere. Herved ville der
være mulighed for at skabe en AHA effekt som vi f.eks. ser det ved Vaux le Vicomte, med en forsænket plads for foden af Brede Allé i nord. Jeg
har dog valgt at arbejde videre med den førstnævnte løsning med fortsættelse af en opfyldning af slugten, idet jeg herved nemmere har kunnet
ramme den form og ånd som Jardin havde tænkt. Løsningen er dog på ingen måde en renovering – men en fri fornyelse, der formmæssigt er
inspireret af Jardin – en fortolkning af den historiske idé.
Forslaget til afslutningen kan ses på Tegning 1 og derudover er der et tværsnit af forslaget set gennem aksen Dybe Allé – Frederiks Madsens Allé
på Tegning 2 Snit B-B.
Som det ses af forslaget har jeg skabt en rund plads der er skåret ind i skoven. Der er en lighed til Jardins form – en cirkel er en cirkel, men det er
ingen kopi og jeg har arbejdet meget med størrelsen og formen af pladsen og har måttet erkende, at det er den form der bedst kan håndtere
funktionen som knudepunkt, hvis løsningen samtidig skal være æstetisk smuk. Pladsen
ligger ca. i niveau med det laveste punkt på opfyldningen i dag og det betyder at der er
ca. 5,3 m ned til Frederiks Madsens Allé og 4,2 m ned i Dybe Allé. Da vi er i havens
periferi havde jeg tænkt mig at det skulle være en enkel, funktionel og driftmæssigt ikke
alt for krævende plads. Den er derfor ganske enkel indrettet som en stor grusplads med
felter af græs. Rundt i kanten af cirklen – men kun på to sider så udsigten gennem
Brede Allé til søen ikke forstyrres - er der plantet træer. Fra pladsen er der en skråning
ud i det omgivende terræn med en hældning på 1:2. Dybe Allé forbindes til pladsen med
en rampe der har en stigning på 1:6, mens rampen til Frederik Madsens Allé har en
stigning på 1:5. Dette er uden for normerne – men muligt hvis man har et skridsikkert
materiale 76 . Begge ramper er 3,5 m brede oppe ved pladsen og 4 meter i bunden –
svarende til stiernes bredde i de to alléer. Kastaniegangen rammer i niveau og det
samme gør Brede Allé efter en mindre opfyldning i øst ned mod Dybe Allé.
Pladsens funktion vil som nævnt være knudepunkt, men den kan også blive et nyt
orienteringspunkt i haven. Det vil være naturligt at opstille bænke rundt i cirklen og jeg forestiller mig også en enkel nutidig skulpturel udsmykning.
Pladsens form indretning og størrelse er samtidig sådan, at den kan udgøre den manglende helikopterlandingsplads. Jeg har undersøgt kravene til
størrelse og udformning, som kan studeres nærmere i bilag 2. Når træerne i Frederik Madsens Allé fældes og skoven trækkes tilbage og giver
plads for en ny allé, vil der være en fin udsigt til søen fra Pladsen. I Dybe Allé vil der efter en fældning af træerne og genplantning med nye træer
være udsigt til pladsen og Søen på det højeste sted nord for Jagtallé krydset.
Græsset på pladsen skal have status af ”Græsflade” 77 idet ønsket her blot er et ensartet udtryk, med en lille plejeindsats. Gruset skal også her
være Slotsgrus®, mens man på ramperne er nødt til at finde en fastere belægning. Her kan hentes erfaringer fra ”gruslignende” ramper i
Frederiksborg Slotshave. Som ved tapis vert skal sikres en skarp afgrænsning mellem grus og græs ved hjælp af et metalkantbånd. Dette gælder
også ud mod skråningerne. Ved rampernes start og fod skal der være et linjedræn.
Artsvalg og beskæringsform
Træerne i cirklen – 14 i alt er lindetræer. I ånden af den fri fornyelse vil jeg foreslå at introducere en ny lindeklon til haven – Tília cordáta
’Greenspire’ . Dette træ har en opret – først kegleformet krone, siden mere oval, og det bliver kun omkring 12 – 15 m højt. Træerne tænkes plantet
med en planteafstand på mellem 6,1 m og 6,3 m (varierer lidt i de to sider).
76
77
Holgersen og Dam (2002): s. 313.
Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder
76
Frederik Madsens Allé og Dybe Allé
Til de nye alléer i Dybe Allé og Frederik Madsens Allé vil jeg foreslå samme tilgang som med Brede Allé, hvad artsvalg angår. Her har jeg
ligeledes valgt at bevare de historiske dimensioner på alléerne. Alléerne er ikke tegnet med i deres fulde længde på projektforslaget.
Frederik Madsens Allé bliver med forslaget 455 m lang, rækkeafstanden er 8 m og planteafstanden er 7 m. Her bliver i alt 132 træer.
Dybe Allé bliver ifølge forslaget 672 m lang, rækkeafstanden er 8 m og planteafstanden 7 m. Her bliver i alt 194 træer.
Forslag til tidsplan for gennemførelse af de enkelte områder i projektforslaget:
2009
2010
2013
2014
2015
Opstart af målrettet indsats for skovpartierne
Fældning af træer i Frederik Madsens Allé og Dybe Allé
Fældning af træerne i Brede Allé
Anlæggelse af Brede Allé og afslutningen med Cirklen
Genskabelse af Parterre og busketter
Konklusion
Forslaget er lavet i overensstemmelse med strategien om at føre haven tilbage i retning af den ånd og form som Jardin skabte i 1760 – dermed
bliver haven et enestående eksempel på – og repræsentant for den franske barokhave i Danmark.
Brede Allé genskabes i Jardins billede om end lettere forenklet og med udsmykning af de nyhuggede Wiedewelt skulpturer.
Parterret flankeres af busketter og bringes tilbage til tilstanden i glansperioden – med en rumdannende struktur der giver haven et tiltrængt løft.
Afslutningen med Pladsen er havens fornyelse og den manglende værdige afslutning på Brede Allé. En nyfortolkning af den historiske idé der på
én gang tilgodeser nutidige interesser og passer ind i strategien om at haven skal repræsentere den franske barokhave.
77
Konklusion
Formålet med opgaven har været at få udarbejdet en strategi for renovering af Brede Allé med hensyn til teknik, arts- og sortvalg samt fremtidig
pleje. Det hele skulle munde ud i et konkret projektforslag der præsenterede en helhedsløsning for Brede Allé og dens omgivelser.
Metoden har været analyser af såvel historiske som nutidige forhold, med henblik på at kunne identificere bevaringsværdier og vælge
bevaringsprincip. Derudover har det indbefattet studie af lindealléer i historiske haver for at se om man kunne opstille nogle principper der kunne
bruges konkret – men også gerne i relation til fremtidige fornyelsesprojekter.
Analyserne førte frem til at det især var perioden omkring 1759-1790 der har været havens absolutte glansperiode og at de hovedgreb som Jardin
foretog med en omlægning til en fransk barokhave i høj grad eksisterer endnu. Forholdet mellem bygninger og haveanlæg, samt haveanlæggets
hovedlinjer er intakte. Hus og have fremstår som en ubrydelig helhed bygget op omkring en hovedakse – Slotsgade - Brede Allé. Det betyder at
trækkene fra den franske barokhave dominerer i haven og at grundlaget eller fundamentet for at genskabe en have i den ånd Jardin havde tænkt
er til stede. Danmark har i dag ikke andre rendyrkede franske barokhaveanlæg og min konklusion er, at vi med Fredensborg Slotshave har en
mulighed for at genskabe haven i den franske ånd uden at sætte de nutidige værdier over styr – men samtidig få en fremtidig gevinst i form af nye
spændende oplevelser for havens besøgende og Kongehuset.
På baggrund af studierne af lindealléer fik jeg belyst de forhold som er gældende i relation til allédesign og fik lavet et forsøg på at opstille nogle
principper. Principperne er siden anvendt i de konkrete projektforslag – og kan forhåbentlig bruges ved kommende fornyelsesprojekter. Det er
derudover et håb, at de enkelte sider om alléerne kan bruges til opslag – og som reference ved fremtidige problemstillinger i relation til allédesign.
Projektforslaget til en helhedsløsning for Brede Allé med parterret i syd skovpartierne på siden og en afslutning på landskabet i nord er lavet i
overensstemmelse med den foreslåede strategi om at føre haven tilbage i retning af den ånd og form som Frederik V og Jardin skabte. Hvis
forslaget gennemføres bliver haven et enestående eksempel på – og en værdig repræsentant for den franske barokhave i Danmark.
Bevaringsprincipperne for de enkelte områder har givet af omstændighederne været forskellige, men alle områder er skabt ud fra den franske
baroks idealer. Målet har været at genskabe eller nyskabe området så det blev et værdigt og ægte billede på den franske barok – oplevet alene
eller som en del af helheden. Linjer og symmetri er blevet strammet op, modsætninger og kontraster er blevet flere. Der er skabt afveksling og den
ny rumdannende struktur med parterret der flankeres af busketter giver haven et tiltrængt løft.
Brede Allé genskabes i Jardins billede om end lettere forenklet og med udsmykning af de nyhuggede Wiedewelt skulpturer. Sidst men ikke mindst
får alléen med forslaget den manglende afslutning i nord, der kan blive et nyt knudepunkt og en dejlig solrig plads i haven.
78
Litteraturliste
De med ( ) mærkede er læst men ikke direkte anvendt i opgaven.
Andersson, Sven-Ingvar (1993), Principper for bevaring, I: Landskab 5/6, nr. 74, S. 112-121
(Bengtsson, Rune m.fl. (1996): Svenska landvägsalléer, Alnarp: Movium)
Bengtsson, Rune (1998): Stadsträd från A-Z, Alnarp: Movium. S 152-165 : Tilia.
Boye, Georg (1972): Havekunsten i kulturhistorisk belysning. København: DSR. Den Kgl. Veterinære- og Landbohøjskole.S. VI.1-VI.29.
Birkholm Planteskolekatalog
Bukdahl, E.M., Kryger, K., Lund, H., Oehlenschläger, A., og Saabye, M. (1985): Johannes Wiedewelt, Sophienholm. Lyngby-Taarbæk Kommune.
Christensen, Annie (1982): Alléerne og haven omkring Fredensborg Slot. I: Fra Kvangård til humlekule. Meddelelser fra Havebrugshistorisk
Selskab. Nr. 12. S. 7-62: ill.
Christensen, Annie (1981): C.C.L. Hirschfeld og Fredensborg. I: Fra Kvangård til humlekule. Meddelelser fra Havebrugshistorisk Selskab. Nr. 11.
S. 23-34: ill.
Christensen, Annie (1981): Frederik V’s hobby: Haven ved Fredensborg Slot. I: Fra Kvangård til humlekule. Meddelelser fra Havebrugshistorisk
Selskab. Nr. 11. S. 35-50: ill.
Christensen, Annie (1988): The history of the main axis through Fredensborg Palace. I: The Journal of the Garden History Society: Garden History.
Volume 16, no. 2. Translated by W. Glyn Jones.
D’Argenville (1739): La Theorie et la pratique du Jardinage. 4. udgave. Udgivet af Det Kongelige Videnskabelige Akademi i Montpellier. Dansk
oversættelse af tidligere Gartner Mio Nielsen, SES.
Dagbog/ logbog fra Fredensborg Slotshave i perioden 1847-1850, under Slotsgartner Rudolph Rothe, men den menes ført af én af hans folk.
Elling, Christian (1942): Den Romantiske Have, København: Gyldendals boghandel Nordisk Forlag.
Holgersen, Søren og Dam, Torben (2002): Befæstelser. København: Forlaget Grønt Miljø. S. 313.
HUR (2005), Regionplantillæg med VVM: Helikopterlandingsplads på Rigshospitalet.
(Hendeliowitz, Jens (2004): The Royal Gardens of Denmark, Hillerød: Forlaget Guld og Grønne Skove.)
www.international.icomos.org : Firenze Chartret 1981.
Kalsgaard Poulsen, Erik (1995): Promenaden i den franske barokhave. I: Architectura, Kbh. Nr. 17. S. 116-138.
Kjær, Ulla (1998): Fredensborg Slotspark med specielt henblik på Brede Allé. Inklusive kildemateriale.
Larsen, Flemming Kjølstad (1997): Tilias dimensioner over tid – udvikling og evaluering af et redskab til konsekvensvurdering af planlagte
træplantninger. Frederiksberg: Den Kgl. Veterinære og Landbohøjkole. Institut for Økonomi, Skov og Landskab. Sektion for Landskab.
Larsen, J. Bo (2005): Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift. København: Dansk Skovforening. S. 142-153 + 200-203.
Kortegaards Planteskolekatalog
Lund, Hakon (2000): Danmarks Havekunst I, Fredensborg, København: Arkitektens Forlag. S. 129-146.
79
Lund, Hakon (1977): De Kongelige Lysthaver, Fredensborg, København: Gyldendal. S. 121-205.
Meier, F.J. (1880): Efterretninger om Fredensborg Slot i Frederik IV’s, Kristian VI’s og Frederik V’s dage og om de kunstnere som i de nævnte
Kongers tid vare virksomme der. Udgivet med understøttelse af den Raben-Levetzau’ske Fond. Kjøbenhavn Hos C.A. Reitzel.
Møller, Jette Hansen (2004). Mening med landskabet – En antologi om natursyn. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet. S. 7679.
Olsen, Ib Asger (2003): Landskab og landskabsarkitektur – en antologi om tidens tanker, Frederiksberg: Biofolia
Olsen, Ib Asger (1999): Planter i miljøet. Forlaget Grønt Miljø
Overby, Bent (2007). Rapport/Vurdering af gamle allétræer i Fredensborg Slotshave.
(Scavenius, Bente (2008): Danmarks dejligste haver – en lystvandring, København: Gyldendal)
(Scavenius, Bente (1997): Fredensborg Slotshave, København: Gyldendal)
Seeger, Valdemar (1926): FREDENSBORG SLOTSHAVE GAMLE ANLÆG OG MONUMENTER. København: Harald Jensens Bogtrykkeri. S. 131.
Seeger, Valdemar (1937): FREDENSBORG FRA OPRINDELSEN TIL VORE DAGE – en historisk topografisk skildring. Hillerød: C. Nordlundes
Bogtrykkeri S. 1-15.
Stahlschmidt, Per (2001): Metoder til landskabsanalyse – kortlægning af stedets karakter og potentiale. Forlaget Grønt Miljø. S. 38-45 + 46-57.
Steenberg, Jan (1969): Fredensborg Slot, Monumenter og Minder, Tiden 1720-1796. København: Selskabet til udgivelse af skrifter om danske
mindesmærker: GAD
Stephensen, Lulu Salto (1993), Restaurering af historiske haver, I: Landskab 5/6, 74, S. 106-111.
Kort og Planer
Kort over Østrup
Kriegers Plan, 1730
Jardins plan, 1759
Rothes Plan 1744
Referencer
Ove Møller, Medindehaver, Birkholm Planteskole
Mette Marciniak, Stenhugger og Arkitekt, SES.
Kjell Lundquist, Landskabsarkitekt og Underviser, SLU.
John Nørgaard Nielsen, Slotsgartner Frederiksborg Slotshave, SES.
80
Tegningsliste
1. Planforslag af Brede Allé med Afslutning, Skovpartier og Parterre i 1:1000
2. Snittegning 2009 samt af projektforslag (tegnet 2 år frem i tiden)
-
Længdesnit Fredensborg Slotshave Vinter 2009 i 1:2000
-
Snit A-A Længdesnit Fredensborg Slotshave Sommer 2035 i 1:800
-
Snit B-B Tværsnit gennem Dybe Allé og Frederik Madsens Allé 2035 i 1:500
-
Snit C-C Tværsnit af Brede Allé med udsigt til Esrum Sø 2035 i 1:500
81
Bilag 1
Oversigt over placeringen af Wiedewelts skulpturer i Brede Allé.
Målangivelserne er egne opmålinger foretaget med målebånd.
Perseus & Andromeda
Zephyr & Flora
27,25 m
69,95 m
Trofæ
Trofæ
50,2 m
Trofæ
Trofæ
68 m
Paris & Helena
Æneas & Anchises
27,05 m
27,05 m
Danmarksmonumentet
Norgesmonumentet
82
Bilag 2
Helikopterlandingsplads
Kongefamilien benytter helikoptertransport minimum et par gange om året – og denne for transportform forventes at stige i fremtiden når den yngre
og mere travle generation kommer til. På den baggrund har det været en mulighed at et nyt forslag til haven kunne rumme et bud på integrering af
en helikopter landingsplads – ikke en decideret landingsplads, men en plads med dobbeltfunktion, som overholder de krav der er til en
helikopterlandingsplads.
Det har ikke været muligt for SES at fremskaffe konkrete oplysninger om krav og dimensioner til en sådan, men Christian Ticheler Søborg har gjort
opmærksom på at der findes en helikopterlandingsplads på toppen af Hospitalet Riget i København. Jeg har googlet mig frem til et
regionplantillæg med VVM for en Helikopterlandingsplads på Rigshospitalet fra 2005. Det indeholder oplysninger til brug for dimensionering og
øvrige forhold. Disse er anvendt som grundlag i dette forslag.
Helikopter Type:
Forsvarets Agusta Westland EH101 – hvilket betyder at pladsen er stor nok til alle civile helikoptertyper.
D = 22,8 m (største mål mellem spidsen af hovedrotoren og spidsen af halerotoren).
MTOW= 14.600 kg (helikopterens vægt)
Dimensionering:
Gældende regler til en helikopterplatform:
1,5 x D → for EH101 34,2 m
Der må ikke være hindringer over et plan med en hældning på 8% i flyveretningen og 20% på tværs af flyveretningen, begge regnet fra kanten af
en sikkerhedszone med en Ø = 2 x D = 45,6 m → 46 m.
Kan denne hindring opnås kompasset rundt, kan helikopterplatformen i princippet beflyves fra alle verdenshjørner.
For at forbedre pilotens mulighed for orientering ønskes normalt en kantet udformning af platformen. Start- og landingsarealets farve skal være
mørk grå eller mørk grøn (græsset). Begrænsningen af start og landingsarealet markeres med en 30 cm bred hvid kantstribe (gruscirklen).
Helikopterplatformes udformning og indretning skal normalt godkendes af Statens Luftfartsvæsen (SLV).
Såfremt en helikopterlandingsplads skal overholde alle gældende regler burde der formentlig laves en VVM rapport og finde en egentlig
godkendelse sted. Området hvor pladsens foreslås, ligger ikke langt fra beboelse, så der kan være noget med støjgener, men omfanget kan
naturligvis slet ikke sammenlignes med Rigshospitalets forventede 1100 landinger om året – og så er det kongefamilien vi taler om – der gælder
83
muligvis lempeligere regler. Uanset, så ligger dette uden for opgavens formål. Så vidt oplyst findes der ingen godkendelser af den nuværende
”helikopterlandingsplads” på parterret..
84
85

Fornyelse af lindealléer i Barokhave (Bachelorprojekt

Transcription

Similar documents

LOCATIONS Middag, fest og bryllup Møde Event

Chirurgische Instrumente für die Handchirurgie

oplev kongens have - Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

1977 - Havehistorisk Selskab

Haven