Ny litterær guldgrube giver os hele historien

Transcription

FAGBØGER
I N FORM AT ION EF T ERÅR 2013
Thorkild Hansen revisited
Ny litterær guldgrube giver os hele historien
INTERVIEW & TENDENS
Første Verdenskrig i levende live / Bogforums faglitterære scene / Diagnosefest og inklusionsboom /
Finanskrisen under kirurgens kniv / Københavnerhistorier fra Søren Kierkegaard til i dag / Cafemøde
i Paris med Pulitzer-prisvinder Tom Reiss / Interview med Zetland-bagmand Lea Korsgaard, den
norske Breivikbiografist Aage Storm Borchgrevink og den landflygtige kvindeforkæmper Malala
Ingen har mere faglitte ratur end Vangsgaards ...
... for vi har både nye bøger, restoplag,
engelske bøger – og er Nordens største antikvariat!
Udsalg fra universitetsforlagene
starter lørdag den 26. oktober kl. 10!
Vi strækker os fra det RIGTIGT gamle til det gamle – til det nyere og det helt nye ...
9995
Mængder
af kloge bøger
til stærke
priser!
500,-
19995
3 bind!
9995
7995
19995
4995
2 bind!
349,79,-
9995
1.8000,-
24995
Georg Brandes: Berlin som tysk
Rigshovedstad [1885]
Weckerin: En artig og meget nyttelig
kogebog [Danmarks ældste kogebog, 1648]
Theodor Adorno:
Egentlighedens Jargon
5995
24995
24995
149
95
Bo Lidegaard:
Landsmænd
9995
9995
Mange
forskellige
i serien!
69
95
6995
Kom og spørg
efter bogen, du
leder efter - vi
skaffer den!
7995
399,-
34995
7995
1499
14995
6995
79
4995
95
4995
6995
3995
49
95
4995
14995
5995
9995
4995
5995
12995
7995
9995
4995
9995
4995
9995
12995
9995
9995
5995
4995
9995
2 bind!
6995
29995
17995
9995
7995
99
95
149
95
9995
9995
Mange
flere titler i
butikken!
12995
Vangsgaards
har egen import
af engelske bøger
til superpriser!
7995
Bøger, bøger, bøger...
Vangsgaards Bogudsalg, Fiolstræde 31 (Nørreport), København . Vangsgaards Boghus, Ryesgade 3, Aarhus
129
95
49
95
24995
9995
Vangsgaards Antikvariat, Fiolstræde 34, København . Tlf. 33 12 13 44 . www. vangsgaards.dk
4
INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR 2013
Indhold
» Side 6
Q&A: Litteraturredaktører giver bud på, hvad der rykkede
i 2013, og hvad der bliver et hit i den kommende tid
» Side 8-14
Guldgrube: Den genreoverskridende pioner
Thorkild Hansens samlede arkiv – herunder
dagbøger, man hidtil har troet var blevet brændt,
og manuskripter, der aldrig er blevet udgivet
– dukket op hos Vangsgaards Antikvariat .
Reportage og interviews med fagfolk om fundet
og den kontroversielle forfatter
» Side 18-21
Interview: Information har i et eksklusivt mailinterview talt
med den bogaktuelle modtager af EU’s menneskeretspris,
16-årige Malala Yousafzai, der står på Talebans dødsliste
» Side 22-23
Interview: Lea Korsgaard sagde sit journalistjob op for at
redde journalistikken. Nu driver hun mediehuset Zetland
» Side 24-26
Tendens: I anledning af 100-året for Første Verdenskrigs
begyndelse udgives beretninger fra danskere ved fronten
i de år, der lærte Europa, hvor brutal moderne krig er
» Side 27-30
Riv ud og gem: Program for Faglig Scene på
Bogmessen i Bella Centret og interviews med
udvalgte forfattere
» Side 32-34
Interview: Alexandre Dumas skabte forlægget for den moderne
actionhelt med fortællinger inspireret af sin fars liv. Tom Reiss har
vundet Pulitzerprisen for sit opus om den sorte general Dumas
» Side 36-38
Tendens: Fem år efter finanskrisens begyndelse udkommer flere
bøger end nogensinde før, om de mekanismer, der fik den vestlige
verdens økonomi til at vakle
» Side 40-42
Tendens: Børn med diagnoser skal inkluderes i den almindelige
skole lyder budskabet fra både politikere og faglitteraturen
» Side 46-48
Interview: Norsk forfatter forsøger at komme ind under huden på
Anders Behring Breivik. Det får han både hug og roser
for
» Side 52-54
Tre i rap: Søren Kierkegaard, Dan Turèll og nutidens
københavnere er hovedpersoner i tre nye udgivelser
Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen
Magasinredaktør: Søren Heuseler / iBureauet
Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen
Fotoredaktør: Sigrid Nygaard
Art Directors: Rasmus Fly Filbert og Jesse Jacob / iBureauet
Illustratorer: Ib Kjeldsmark, Katrine Marie Nielsen, Katrine Bælum
Skribenter: Anne Vindum, Anna von Sperling, Ester Skibsted Holm,
Frauke Giebner, Johan Vardrup, Kenneth Praefke, Lærke Cramon,
Nicoline Siebken Skandov, Rasmus Elmelund, Tine Byrckel, Tobias
Havmand
Korrektur: Jesper Jordan
Annoncesalg: FrontMedia
Tryk: Sjællandske Medier
Forsidefoto og lederfoto: Vangsgaards Antikvariat
Leder
Forfatter forud for sin tid
Af Anna von Sperling
og Søren Heuseler
P
å borde, stole og gulv. I allerbagerste baglokale i et snørklet
og tryksværteduftende antikvariat i hjertet af København ligger
det alt sammen i sirlige stabler. De
to tætpakkede europaller fyldt med
papkasser, der ankom til Fiolstræde
fra Samsø og Provence i midten af
august, har åbenbaret en enestående
kortlægning af en af Danmarks største forfattere: Thorkild Hansen. Dokumenter fra hans liv
og gerning, der kaster
nyt lys på det omfattende og kontroversielle danske forfatterskab, er stik mod
forventning intakt og
samlet.
Da ejerne af Vangsgaards antikvariat gik
på opdagelse i papkasserne, der var
indsamlet af Thorkild
Hansens familie, var
de mildest talt chokerede. Blandt andet
forelå, bortset fra et
enkelt, alle originalmanuskripterne: gennembrudsromanen
Det lykkelige Arabien, slavetrilogien, der
indgav ham Nordisk
Råds Litteraturpris i
1971, Processen mod
Hamsun, som skabte
en voldsom litteraturfejde i Norge og Danmark. Manuskripter
fyldt med forfatterens
sidste sproglige finpudsninger udført
med svungen blækpen og et elegant litterært touch. Vi kan
se, hvordan han udviklede sin særlige
nutidsform, efter at
manuskriptet var færdigskrevet. Vi kan se,
at han på første side af
Det lykkelige Arabien
vælger med blæk at
tilføje ’den modige’,
første gang han nævner Carsten Niebuhrs
navn. Og vi kan se, at selv Thorkild
Hansen i løbet af sit liv måtte opleve at skrive til skuffen. I kasserne
dukkede nemlig et ganske ukendt
og uudgivet værk med titlen Tornerose – er vaagen i nat op. Thorkild
Hansen har selv tegnet coveret – og
med sikker forvisning om egne evner – og skrevet Gyldendal nederst
i højre hjørne.
Ingen brændte dagbøger
Kasser propfyldt med breve på gennemslagspapir. Til og fra hans livslange ven, forfatterkollegaen Peter
Seeberg, til og fra hans fortrolige forlægger Ole Wivel, til og fra naboen
Thorkild Bjørnvig. Unikke kig ind i
korrespondancen mellem nogle af
de allerstørste danske kulturpersonligheder i det 20. århundrede.
Og ud over tusindvis af fotos af familie, venner og forfatteren selv, hans
eget bibliotek med overstregninger af
vigtige passager, pressekort – blandt
andet fra Information, hvor han var
tilknyttet i 1950’erne og 60’erne – ligger der det måske mest centrale og
overraskende af det hele: alle de famøse dagbøger. 57 styk. Fra 1944 til
1989. I årevis har det været den almindelige opfattelse, at de havde
mødt kakkelovn og glemsel en kold
aften på Samsø.
Det enorme materiale er alt sammen nøjsomt arkiveret af en forfatter,
sans, der løftede hans faglitterære
værk op i mesterklassen og gjorde
ham til en uhyre populær folkelig
forfatter. Men det var også disse genreeksperimenter, der placerede ham
i en udsat position. I samtiden mente
flere historikere, at Thorkild Hansens
bøger indeholdt for lidt Wahrheit og
for meget Dichtung. De kritiserede
de dokumentariske unøjagtigheder,
som de fandt upassende for, hvad de
opfattede som et historisk værk. En
kritik, der kulminerede i 1995, hvor
litteraten Poul Behrendt udgav sin
bog Djævlepagten. Her var det især
Thorkild Hansens dagbogsudgivelser, der stod
for skud. Hansen
udgav dagbøgerne
De søde piger og Et
atelier i Paris 3040 år efter, at de
oprindeligt var
noteret ned, og
udgav dem i gennemskrevet og
redigeret form.
Det faldt tilsyneladende Poul Behrendt for brystet,
at Thorkild Hansen på den måde
tillod sig at manipulere med
virkeligheden
og dermed læseren. For at skjule
sine gerninger
skulle Thorkild
Hansen ifølge
Behrendt tilmed
have brændt de
originale dagbøger. Det viser sig
nu at være ganske
forkert.
ANTONY BEEVOR
Beevors bog om Kreta er meget mere end
beretningen om et enkelt slag i den store
krig, det er også en fascinerende historie
om mennesker, som overlever på mod og
råstyrke. Danskeren Anders Lassen var
en af dem, der deltog i kampen om Kreta
fra 1943, da han ankom som en del af de
allieredes Speciel Boat Service.
Radikal
der allerede fra de helt unge år havde
fuld tillid til sit eget potentiale og
ganske tidligt har fostret et litterært
projekt, hvor alle elementer senere
kunne inddrages og udnyttes i en
evigt organisk kunstnerisk collage.
Æstetiske fordringer
Som man kan læse i artiklen ’En litterær guldgrube på to europaller’ på
side otte her i magasinet, kan man
i originalmanuskripterne tæt følge,
hvordan Thorkild Hansen udvikler
sin særlige skrivestil i de historiske
romaner med brug af dramatisk nutid, der åbner scener og persongalleri lyslevende op for læseren. Og
med et i datidens øjne provokerende
frisind i forhold til gråzonerne mellem fiktion og virkelighed. Det var
denne gennemgribende æstetiske
I den optik er det
langt mere interessant at se Thorkild Hansen som
en ekstremt progressiv forfatter,
der både tog tråden op fra f.eks.
August Strindberg i sin tætte
sammenvævning
af liv og værk, og
var langt forud for sin tid i sine radikale genreeksperimenter.
I bevidst pendulering mellem fiktion og levet liv trådte han stien for
de selvbiografisk inspirerede romanværker af Karl Ove Knausgård, Tomas Espedal, Claus Beck-Nielsen og
Knud Romer. Og han tog de lussinger,
der var nødvendige for en bred anerkendelse af, at vores fælles historie
godt kan fortælles levende og nært,
og udstak i den forstand retningen
for journalistiske succesforfattere
som Peter Øvig Knudsen og Tom
Buk-Swienty.
Nu ligger der to europapaller fuld
af brikker til puslespillet, der viser
en af dansk litteraturhistories helt
store enere.
[email protected]
ANTONY BEEVOR har udgivet flere historiske bestsellere
Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end fem
millioner bøger.
LINDHARDTOGRINGHOF.DK
facebook.com/lindhardtogringhof
6
/ Litteraturredaktører
v/Ester Skibsted Holm
Krig og mad
BLIV KLOGERE
OG GODT UNDERHOLDT
Information har talt med fire litteraturredaktører om tendenser,
favoritter og yndlingsaversioner blandt årets fagbogsudgivelser
Husker du
Ikke uden
min
datter?
Samfundsdebat over coffee table Den intimiderende sundhed
Det skæbnetunge fascinerer
Den triste kogebog
– Hvad var din største fagbogsoplevelse i år?
»Der kom jo masser af vidunderlige fagbøger, men Kloge hænder af Mattias Tesfaye er
den debatbog, jeg synes var mest tiltrængt.
Han sætter fokus på behovet for håndværkere
i Danmark og på, at vi ikke alle behøver have
en ph.d.-grad. Her siger en murerarbejdsmand
det, politikerne har været rådvilde over i årtier «
– Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren?
»Jeg ser fortsat en tendens til en voldsom
mængde fagbøger, der omhandler besættelsestiden og Anden Verdenskrig. Den tydeligste
trend i år har været 70-året for jødernes flugt
fra Danmark til Sverige. Der er flere, der har
beskæftiget sig med disse helt særlige danske hændelser – herunder vores egen chefredaktør.«
»Jeg tror ikke vi nogensinde, hverken følelsesmæssigt, intellektuelt eller historisk,
bliver færdige med at forholde os kritisk til
det, der skete i Det Tredje Rige.«
»En anden trend er it-bøger, der prøver at
forstå det unikke i vores tidsalder med sociale
medier og digitaliseringen, som har forandret
vores virkelighed.«
– Har du nogle fagbogsaversioner?
»Jeg er tosset over venstrehåndsbøger, der
forsøger at få del i mindfulnesskagen. Jeg er
ellers en stor tilhænger af mindfulness, og
synes det er vigtigt, at moderne mennesker
behersker nogle af de teknikker. Men i dag er
der jo ikke den vinkel, som ikke er blevet til
en bog: mindfulness for kvinder, mindfulness
for lønmodtagere, mindfulness for ledere.«
»Der findes et par gode grundbøger om
emnet, men meget af det er af utrolig dårlig
kvalitet.«
– Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest interesserede i?
»I overensstemmelse med vores læseres interesser prioriterer vi fagbøger, som indsnævrer
sig mod det historiske og det politiske univers
– bøger, som stiller skarpt på væsentlige problemstillinger både i vores tid og i tidligere
tider. Som litteraturredaktør prioriterer jeg
til enhver tid bøger, der evner at sætte væsentlige samfundsproblemer til debat, højere
end den smukke bog om Fredensborg Slot.«
»1913 af Florian Illies, som handler om
»Johannes Sløks Kierkegaards Univers,
kunstnermiljøet i Centraleuropa op til Første som blev genudgivet i anledning af 200-årsVerdenskrig. Den er modig, fordi han tillader jubilæet. Det var første gang, jeg læste den,
sig at skrive en bog om 1913, der fuldstæn- og det var en fornøjelse: skarp, præcis, klog,
dig ignorerer det faktum, at krigen kommer indsigtsfuld og med blik for Kierkegaards skift
lige bagefter. Og så er den skrevet med en un- fra sindelagsetiker til konsekvensetiker på
derfundighed og en lethed og uden de store sine gamle dage.«
mængder fakta og forklaringer, som fagbøger – Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren?
typisk har. På næsten skønlitterær vis går han
»Interessen for krigsbøger om f.eks. Første
ind i hovedet på de forskellige mennesker og og Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig er
skildrer deres kærlighedsforhold og kunstne- i hvert fald ikke aftaget. Det er meget domiriske overvejelser.«
nerende, at der er stor interesse for menne– Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren? sker, som har skullet træffe et virkeligt betyd»Bøger om Anden Verdenskrig er en tyde- ningsfuldt valg. Jeg tror det hænger sammen
lig tendens, som har fået et ekstra boost i år i med, at vi lever i en velfærdsstat, som ikke
Danmark i anledning af 70-året for redningen har umiddelbare fjender, og her kan tilværelaf de danske jøder. Her er to væsentlige udgi- sens tyngde godt kan blive opløst lidt. Derfor
velser Bo Lidegaards Landsmænd og Bent
bliver de skæbnetunge konflikter og beBlüdnikows Min fars flugt. Der er
slutninger fascinerende for folk.«
dog ved at ske et interesseskift i
– Har du nogle fagbogsaversioretning af Første Verdenskrig,
ner?
som jo brød ud i august 1914.
»Der ser ud til at være
Jeg tror ikke vi
Vi ser de første ansatser til,
et umætteligt marked for
nogensinde,
hverken
hvad jeg tror bliver en stor
kogebøger, hvilket undrer
følelsesmæssigt, intelstrøm af bøger om Første
mig. Det skelsættende valg
lektuelt eller historisk,
Verdenskrig og dens årsabliver altså, om man skal
bliver færdige med at
lave sin sovs opbagt eller
ger. Et jubilæum gør rigtig
forholde os kritisk til
ej – ikke om man skal holde
meget.«
– Har du nogle fagbogsavermed nazisterne eller de alliDet Tredje Rige
sioner?
erede. Man bruger simpelthen
kogebøger til at skabe sin identitet,
»Vældet af bøger om det gode og
det sunde liv, som næsten kan virke intimi- og det er jo et ligegyldigt parameter at skille
derende. F.eks. den nye bog af Arne Astrup sig ud på. I et samfund uden normer forsøger
og Christian Bitz om, hvordan man skal spise, folk at sætte normerne for sig selv gennem
når man er gravid. Jeg synes nogle gange, at f.eks. kostregler. I stedet for stentavlerne og
man driver rovdrift på folks angst for ikke at de ti bud har man 5:2 kuren at leve efter. Og
leve det perfekte gode og sunde liv.«
det gør jo ikke verden meget bedre, at du ta– Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest ber to et halvt kilo. Jeg er træt af kogebøger!«
interesserede i?
– Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest
»Primært historiske bøger og biografier. interesserede i?
Anden Verdenskrig kommer der hele tiden
»Filosofi og historie og erhvervsbøger af den
ny forskning om – det giver nye historier at type, der f.eks. behandler årsagen til krisen.
fortælle og nye måder at fortælle dem på. Når På redaktionen er vi normalt ikke interessebiografier bliver ved med at være populære, rede i kendisbiografier, medmindre de peger
tror jeg, det skyldes et helt grundlæggende på større samfundstendenser. Egentlig tror
behov for at læse gode historier om levende vi, at folk køber Weekendavisen for at slippe
mennesker.«
for netop kendisstof.«
»En bog, der har gjort stort indtryk, er Klaus
Wivels debat- og rejsebog Den sidste nadver
om de kristnes flugt fra den arabiske verden.
Den forener journalistisk engagement, drive og
reportageelementer med historisk bevidsthed
og sætter fokus på en af de mest påtrængende
problematikker i dag med krigen i Syrien osv.«
– Hvilke nye tendenser ser du i fagbogsgenren?
»Der udkommer jo stadig bøger om Anden
Verdenskrig i en lind strøm. Netop den krig
har nogle klare episke kvaliteter, da det jo –
i forhold til mange andre krige – er relativt
nemt at forstå konflikten og skelne mellem
de gode og de onde. Det er dog ikke nemmere
end, at der også er plads til mange spændende
nuancer. En anden tendens er, at der kommer mange historiske personberetninger som
f.eks. breve fra fronten i Første Verdenskrig
eller skildringer af danske jøders oplevelser af
oktober 1943 – altså almindelige menneskers
oplevelser af skelsættende begivenheder. Men
der er en generel tendens til, at konflikter og
krige præger fagbogsmarkedet.«
– Har du nogle fagbogsaversioner?
»Jeg undrer mig over, at man i et lille land
som Danmark kan blive ved med at udgive og
sælge bøger om halvkendte og tit ret gennemsnitlige mennesker, som ikke har udrettet meget
i deres liv. Kogebøger har også længe været et
kæmpehit. Det er fint, at vi går op i god mad,
men det kan også ses som udtryk for noget lidt
trist. Vi læser ofte bøger om det, vi ikke har helt
nok af derhjemme – det være sig mad eller sex,
så derfor håber jeg, at der i fremtiden sælges
færre koge- og selvhjælpsbøger.«
– Hvilke fagbogsgenrer er jeres læsere mest interesserede i?
»De går meget op i kunst- og kulturhistorie
– alt fra bøger om kirkekunst til biografier om
Schubert og beretninger om Første Verdenskrig. Vi anmelder ikke Jes Dorph, men historiske biografier om nogle, der har udrettet noget
i et større historisk perspektiv. Debatbøger
og andre fagbøger om trosmæssige forhold
appellerer selvfølgelig også til vores læsere.«
Jes Stein Pedersen, 53 år
Søren Kassebeer, 53 år
Anna Libak, 45 år
Michael Bach Henriksen, 39 år
• Stilling: Litteraturredaktør på Politiken
• Baggrund: Cand.phil. i samfundsfag
• Favoritfagbogsgenre: Jeg har et meget
• Stilling: Litteraturredaktør på Berlingske
• Uddannelse: Cand.mag. i musik og
• Stilling: Litteraturredaktør på Weekendavisen • Stilling: Kulturredaktør på Kristeligt Dagblad
• Uddannelse: Cand.mag. i russisk og
• Baggrund: Cand.mag. i litteraturhistorie og
• Favoritfagbogsgenre: Jeg holder faktisk
• Favoritfagbogsgenre: Jeg læser nok flest
• Yndlingsfagbog: ’The Beatles – revolution
• Yndlingsfagbog: Georg Brandes’ samlede
•
forslugent forhold til litteratur om litteratur
Yndlingsfagbog: Harold Blooms ’The
Western Canon’. En pragtfuld bog om,
hvordan litteraturen har skabt fundamentet
for den vestlige måde at forstå verden på
historie og uddannet journalist
rigtig meget af gode kogebøger
i hovedet’ af Ian MacDonald. Her forenes
videns- og lystlæsning, fordi forfatteren både
er fagligt inde i stoffet og har en skarp pen
samfundsfag
debat- og kulturhistoriske værker
skrifter, Jan Lindhardts ’De syv dødssynder’
og Kjetsaas og Hansens Dostojevskijbiografier har jeg haft fat i flere gange
[email protected]
amerikanske studier
• Favoritfagbogsgenre: Rejsebøger
• Yndlingsfagbog: Amos Elons ’Jerusalem –
spejlenes by’ på grund af dens spændende
kombination af kulturhistorie og politisk
historie
Joakim Garff
Boris Cyrulnik
Mahtob Mahmoody
Den bevægende historie om Søren
Kierkegaards forlovede.
Den internatonalt anerkendte
psykiater og forfatter Boris
Cyrulniks franske mesterværk
om at blive hel igen efter traumatiske oplevelser.
Mahtob Mahmoody, datteren
fra Ikke uden min datter, har
med Forfulgt skrevet sin egen
hjerteskærende beretning om
frygt, kærlighed, had og
tilgivelse.
REGINES GÅDE
DEN FARLIGE DRENG
– Jyllands-Posten
+ +++– Berlingske
+ ++++
– Fredericia Dagblad
+ ++++
+ +++++
„Noget af det bedste, jeg nogensinde har haft mellem hænderne“.
– Julia Lahme, Femina
– Dagbladet Arbejderen
Claus Smidt m.fl.
EREMITAGE
SLOTTET
Jes Fabricius Møller
DYNASTIET GLÜCKSBORG
Dynastiet Glücksborg er fortællingen
om Danmarks og det glücksborgske
kongehus’ fælles historie.
Udkommer
D. 5/11
s ssss
”Han evner at sammentænke politik,
kultur og mentalitet til en meningsfuld
helhed. Derfor er det en god bog.“
– Steffen Heiberg, Politiken
Bente Scavenius, Ulla Kjær,
Christine W. Rasmussen
FREDENSBORG
SLOT OG
SLOTSHAVE
– Jyllands-Posten
BESØG GADS FORLAG PÅ BOGFORUM PÅ STAND
C4-020. SCAN KODEN OG SE VORES PROGRAM
FORFULGT
8
9
/ Guldgrube Thorkild Hansens arkiv
Fotos: Vangsgaards Antikvariat
En litterær guldgrube
på to europaller
Af Rasmus Elmelund
C
hristian Kaaber ryster på hænderne.
Den 53-årige administrerende direktør
og antikvar er i gang med at pakke indholdet ud af den seneste papkasse, der er ankommet til hans antikvariat, Vangsgaards, i
København. Det er en solskinsdag i august,
og der er mange mennesker i butikken og i
den sommervarme by. Men det er ikke temperaturen, der får svedperlerne frem under
Christian Kaabers skjorte.
Op af papkassen, der er kommet til hovedstaden fra forfatteren Thorkild Hansens
forhenværende bolig på Samsø, fisker han et
læderindbundet hæfte. Det er originalmanuskriptet til Det lykkelige Arabien. Bogen, der
blev udgivet i 1962, er blevet kaldt 1960’ernes
mest populære bog, og Christian Kaaber tøver
ikke med at påstå, at den vil figurere på en
Ud af det blå er forfatteren Thorkild Hansens arkiv
dukket op. Breve, manuskripter, fotografier og
ikke mindst de originale dagbøger, som eftertiden
troede, var blevet brændt, er – i god behold –
netop havnet på et københavnsk antikvariat
hvilken som helst liste over de vigtigste danske bøger fra det 20. århundrede.
Romanen handler om den danske ekspedition til Den Arabiske Halvø i 1700-tallet, og
den blev Thorkild Hansens gennembrud i hans
egen særlige genre: den bredt episk anlagte,
effektfuldt dramatisk tilspidsede dokumentariske beretning.
Nu står Christian Kaaber med det manuskript, som Thorkild Hansen selv anså for at
være det endelige, i hånden. »Det er stort det
her,« tænker han, mens han bladrer de velholdte sider igennem. »Og på en måde ganske
uoverskueligt.«
I dag husker han øjeblikket som nærmest
»andægtigt«. »Det var en meget, meget betagende oplevelse at se, hvordan Thorkild Hansen havde bevaret det hele. Det lå der stort set
alt sammen, dér, i flyttekasser og æblekasser.
Hans første bog fra 1947 var der ikke, men
ellers det hele i udkast, i noter og frem mod
færdige maskinskrevne manuskripter med
masser af håndskrevne rettelser.«
En lille pause opstår.
»En enorm oplevelse.«
En formidabel samling
Det er et stykke dansk litteraturhistorie, der
gemmer sig dybest inde i antikvariatet Vangsgaards i Fiolstræde i København.
Tæt pakket i papkasser kan det lige netop
være på to europaller. Nu er det spredt ud over
skrivebordet i antikvariatets fjerneste rum,
over gulve, i forskellige kasser, gemt væk i et
kosteskab. Det hele er kategoriseret, alfabetiseret, ordnet kronologisk.
Det er den danske forfatter Thorkild Hansens samlede produktion. Hans dagbøger, stort
set alle hans originalmanuskripter, uudgivne
tekster, blandt andet et næsten færdigt manuskript til en roman med titlen Tornerose,
DAGBØGERNE. I 1974 solgte Thorkild Hansen rettighederne til sine dagbøger –
såvel eksisterende som fremtidige – til Gyldendal for, hvad der i dag ville være et
millionbeløb. Forfatteren var åben om, at de udgivne bind var stærkt redigerede
og indtil nu har man troet, at de oprindelige dagbøger var blevet brændt. Fundet
af de 57 bind viser, at Thorkild Hansen var bevidst om, at originalerne en skønne
dag, linje for linje, ville blive sammenlignet med dagbogsudgivelserne.
MANUSKRIPTERNE. Thorkild Hansen har gemt sine originalmanuskripter, som
gør det muligt at følge overvejelserne fra skitse til den færdige bog. Det muliggør
et studie, man ikke ville kunne lave af nutidig litteratur, hvor ændringer forsvinder
i den endelige fil, medmindre man sætter systemet til at lagre mellemregningerne.
Samlingen indeholder også manuskripter til upublicerede værker – samt glemte
digte trykt i skolebladet ’Vækkeuret’ på Holte Gymnasium i 1944.
BREVENE. Thorkild Hansen brevsamling indeholder blandt andet en omfangsrig
korrespondance med forfatteren Peter Seeberg, som Thorkild Hansen
læste litteraturhistorie sammen med i København i 1940’erne, og som han
korresponderede med hele livet.
FOTOGRAFIERNE. Thorkild Hansen var livet igennem en entusiastisk og
fremragende fotograf. Og et ivrigt poserende motiv. Han blev en meget berejst
forfatter, og i samlingen er et stort, velbevaret fotomateriale med motiver fra
hans rejser såvel som fra det hjemlige litterære parnas.
en torso til en dobbeltbog om komponisterne
Wagner og Verdi. En formidabel samling af
breve og en kolossal samling fotografier, som
han har taget i løbet af livet. For ikke at tale
om en komplet udklipssamling fra hans mange år som kulturjournalist på Ekstra Bladet
og Information. Hidtil har arkivet befundet
sig i forfatterens to forhenværende hjem på
Samsø og i Provence i Frankrig, men for første gang nogensinde er hele det litterære bo
samlet ét sted.
»I forgårs fik jeg de sidste dagbøger ind,«
siger Christian Kaaber, en af de dage i oktober
2013, hvor Information besøger antikvariatet.
»Hermed fik jeg vished om, at det hele er her,«
konstaterer han og smiler.
Året efter Thorkild Hansens død i 1989 udkom hans ungdomsdagbøger fra den franske
hovedstad, Et atelier i Paris. Bøgerne blev rost,
og flere anmeldere noterede, at forfatteren aldrig havde skrevet bedre, end da han var 25 år.
Det viste sig, at dagbøgerne ikke var skrevet
i forfatterens unge år, men derimod var det
sidste, han skrev. Han havde omskrevet dem
totalt. De oprindelige dagbøger har det ikke
været muligt at læse, for før sin død skulle
Thorkild Hansen have brændt dem. Det har
man i hvert fald troet indtil nu.
Men hen over sommeren gik det op for
Christian Kaaber, at dagbøgerne i det store
og hele havde overlevet. »I hvilken form vidste
jeg ikke før nu,« siger han og viser med højre
hånd fra den ene side af bordet til den anden,
»men nu står de her i flok og følge.«
57 bind står på række. Thorkild Hansens
komplette, originale dagbøger skrevet mellem 1944 og 1989.
En særlig kunde
»Thorkild Hansen var ikke nogen beskeden
forfatter, der krøb hen i et musehul,« siger
hans ven og forlægger Otto Lindhardt i DR’s
program Store danskere. Han dyrkede eneren
– både personligt og i sit forfatterskab – og
efter han i 1971 vandt Nordisk Råds Litteraturpris, siges det, han mente, at Nobelprisen
var inden for rækkevidde.
Ud over litteraturen var Thorkild Hansens
store interesse ham selv, og det har længe været kendt, at Thorkild Hansen havde et arkiv
over sit materiale. Også for Christian Kaaber,
som siden ungdommen har været optaget af
den danske dagbogsforfatter. I begyndelsen af
00’erne bliver han administrerende direktør i
Vangsgaards, og samtidig begynder en særlig
kunde at frekventere butikken i Fiolstræde.
En køn, lyshåret litterat. Det er Thorkild Hansens enke, Gitte Jæger.
Hun og Christian Kaaber udvikler et særligt bekendtskab. Når hun udgiver nye Thorkild Hansen-bøger, kommer der altid en bog
mærket ’Med venlig hilsen’ forbi antikvariatet.
»Hun fornemmede en interesse, der lå ud
over det professionelle,« siger Christian Kaaber.
Siden Thorkild Hansens død i 1989 har
Gitte Jæger været alene med den omfangsrige samling. Nænsomt har hun sorteret og
arbejdet med det mål for øje at blive ved med
at udgive Thorkild Hansens bøger.
»Hun havde helt tydeligt et ønske om, at
dagbogen skulle udgives efterfølgende. Hun
havde ligefrem lagt en plan for det, som af forskellige årsager ikke har kunnet realiseres,«
siger Christian Kaaber.
Gitte Jæger var som både litteraturhistoriker og ægtefælle klædt på i dobbelt forstand,
bemærker Christian Kaaber.
Rub og stub bevaret
Pludseligt og alt for tidligt døde Gitte Jæger
sidste år på Samsø af en blodprop, ligesom
Thorkild Hansen. Siden er Christian Kaaber
fortsættes side 10 ...
æmper 37
... fortsat fra side 9
blevet kontaktet af arvingerne efter Gitte Jæger og Thorkild Hansen. Og efterhånden som
det er blevet pakket ned de forskellige steder,
er alt materialet strømmet til Vangsgaards
hen over sommeren.
I løbet af de seneste uger har Christian
Kaaber arbejdet intenst med at få det gennemarbejdet og katalogiseret. Han ved som
udgangspunkt ikke, hvordan det har været
opbevaret, men meget tyder på, at der har
været passet godt på det – at det måske endda
har været opbevaret i bankbokse.
»Helt fra sin pureste ungdom har Thorkild
Hansen været en bevidst arkivar over sig selv.
Der er ting tilbage fra hans gymnasietid, og
fra da og fremefter har han tilsyneladende
ikke smidt noget som helst væk,« siger Christian Kaaber.
Christian Kaaber og Vangsgaards er vant til
at modtage bogsamlinger efter afdøde forfattere, men det hører til sjældenhederne, at de,
som det er tilfældet med Thorkild Hansens
produktion, modtager en komplet samling.
»Det er det største, jeg nogensinde har prøvet,« siger Christian Kaaber.
»Vi har haft mange forskellige samlinger,
også fra Knut Hamsun og Niels Bohr. Men
det er første gang, vi har et helt forfatterskab
i dets totalitet. De trykte bøger står der,« siger
han og peger på bordet, »men alt det, der ligger forud … Ja, det har jeg ikke oplevet før.«
Han slår ud med armene og smiler.
En guldgrube
Forskningsbibliotekar og håndskriftsekspert
ved Det Kongelige Bibliotek Bruno Svindborg
har altid vidst, at Thorkild Hansens samling
eksisterede – i hvert fald i en vis udstrækning.
Da størstedelen af den befandt sig i Sydfrankrig, var Bruno Svindborg i kontakt med en
af arvingerne, og han var derfor spændt, da
han i begyndelsen af oktober 2013 besøgte
Vangsgaards for at se samlingens omfang.
»Og det var en meget positiv oplevelse,« husker han. »Jeg kunne se, at de originale dagbøger fra 1945 og frem er bevaret i deres helhed.
Det er jo i sig selv yderst interessant,« siger
han med henvisning til, at der gennem tiden
har været en del røre om netop dagbøgerne.
»Jeg har endnu kun set godbidder fra det
store arkiv, men alt tyder på, at det faktisk er
rub og stub, der er bevaret.«
Også Christian Kaaber er blevet overrasket
over, hvor stort omfanget i virkeligheden er.
»Det er voldsomt komplet. Og stort. Her
er jo tale om et menneske, der, mens han var
her, har været meget levende og skrivende.
Det har sprøjtet ud med breve, og han har
taget notater og arbejdet med ideer,« siger
Christian Kaaber. »Så det er et meget, meget
væsentligt forfatterskab, fordi der foreligger
et personligt tværsnit af halvdelen af det 20.
århundrede. Oplevet af et skarpt iagttagende
og velskrivende menneske. Vi kan glæde os
over, at det er bevaret.«
På spørgsmålet om, hvilke konsekvenser
fundet vil få, svarer arkivaren, at det »ikke er
uvæsentligt« at undersøge, hvordan en meget
bevidst fortælling – som Thorkild Hansens
var – bliver til. Den slags dumper ikke ned
fra himlen, men bliver møjsommeligt arbejdet frem.
Materialet vil være af uvurderlig betydning
for fremtidige tekstnære analyser af Thorkild
Hansens værker, fortsætter han. For seriøs litteraturforskning er det en »guldgrube«.
»Det er væsentligt at kunne kigge ind i
værkstedet hos Thorkild Hansen, der lavede en dokumentarisk prosa, der lå mellem
populærhistorie og fiktion. Han lavede en hybrid, som indoptog begge dele. Derfor er det
af allerhøjeste betydning at bevare den slags.«
Heller ikke Bruno Svindborg er i tvivl om
samlingens betydning.
»Betydningen af et sådant arkiv afhænger
naturligvis af, hvor betydningsfuldt forfatterskabet kan siges at være. I dette tilfælde
er det en meget kendt – og i sin samtid hyperkendt – forfatter, og det er væsentligt at
komme tættere på forfatterskabet og personen bag forfatterskabet,« siger han og tilføjer:
»Og derudover kommer man tættere på
Thorkild Hansens omgivelser. Det er fantastisk vigtigt, at vi nu for eksempel også får
mulighed for at læse de breve, Peter Seeberg
skrev til Thorkild Hansen.«
Det er kendt, at de to markante forfattere
havde et samarbejde i flere sammenhænge,
og den omfattende korrespondance mellem
de to er – som håndskriftseksperten anfører
– »interessant«.
[email protected]
sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37
arkitekturen anders troelsen
berlins byrum 52
tivolisering hans hauge
ddr som underholdning 65
Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt
ind i deres passion for en storby
tyrkerne henriette harris
berlins store mindreta 77
nekropolen peter wivel
walter benjamins berlin 85
dekadence troels heeger
en tur gennem nattens berlin 101
agenterne bo tao michaëlis
krimiens berlin 115
stig yding sørensen
russernes berlin 123
kejserne hans carl finsen
fra besættelse til stormagt 142
currywursten jesper vind jensen
fra arbejderspise til berlinerkult 163
london
skt.
peters
borg
rom
berlin
berlin
berlin
intro robin engelhardt
erindringer fra museumsøen 7
nazismen peter tudvad
sporene efter det tredje rige 15
centrum kasper green krejberg
berlins glemte midte 23
bundesligaen boris boll-johansen
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
krimiens berlin 115
wien
krimiens berlin 115
paris
krimiens berlin 115
videverden
videverden
videverden
stock
holm
berlin
berlin
madrid
krimiens berlin 115
barce
lona
berlin
berlin
paris
paris
rom
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
krimiens berlin 115
krimiens berlin 115
krimiens berlin 115
krimiens berlin 115
videverden
videverden
krimiens berlin 115
new
york
new york
”små guldgruber”
bbbbb Jørgen Johansen, Berlingske
”fremragende guideserie”
Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad
”en indlysende rigtig idé”
berlins byrum 52
videverden
LEVET LIV. 57 dagbøger med Thorkild Hansens personlige oplevelser og tanker nedfældet af forfatteren står på bordet i Vangsgaards Antikvariat.
’Det er et meget, meget væsentligt forfatterskab, fordi der foreligger et personligt tværsnit af halvdelen af det 20. århundrede. Oplevet af et
særdeles iagttagende og velskrivende meneske. Vi kan glæde os over, at det er bevaret,’ siger Christian Kaaber. Foto: Tor Birk Trads
i
mper 37
videverden
de kæmper 37
videverden
Det er det største, jeg nogensinde har
prøvet. Vi har haft mange forskellige
beholdninger, også fra Knut Hamsun
og Niels Bohr. Men det er første gang, vi
har et helt forfatterskab i dets totalitet
videverden
athen
berlin
videverden
æmper 37
Pernille Borch Petersen
Tore Tvarnø Lind
Hanna Lassen
Rune Frederiksen
Bodil Due
Peter Thielst
Mogens Pelt
Karsten Fledelius
Morten Brink Iwersen
Leif Erik Vaag
John Lund
Ivar Gjørup
Kasper Holten
Merete Pryds Helle
Torben Weirup
Andreas Rude
Rigmor Kappel Schmidt
Lone Theils
Michael Skovmand
Kristian Ditlev Jensen
Tore Rye Andersen
Susanne Madsen
Martin Krasnik
Uffe Østergård
Tonny Vorm
Martin Tønner
Morten Bruun
Regner Hansen
Kasper Christiansen
Boris Boll-Johansen
Robin Engelhardt
Hans Carl Finsen
Henriette Harris
Hans Hauge
Troels Heeger
Jesper Vind
Kasper Green Krejberg
Bo Tao Michaëlis
Stig Yding Sørensen
Peter Tudvad
Anne Mette Lundtofte
Lars Movin
Anders Troelsen
Maiken Derno
Niels Lan Doky
Asger Liebst
Niels Lillelund
Stéphanie Surrugue
Ulla Gjedde Palmgren
Dan Tschernia
Kristian Hvidt
Aase Nørrung
Frits Andersen
Peter Brandes
Helle Solvang
Vagn Lyhne
Steen Bo Frandsen
Maria Fabricius Hansen
Peter Mandal Hansen
Thomas Harder
Mogens Nykjær
Karl Aage Rasmussen
Nils Schou
Gert Sørensen
Alfredo Tesio
Karen Slej
Jesper Storgaard Jensen
Jon Kyst
Kjeld Bjørnager
Karin Hilmer Pedersen
Per Dalgård
Rikke Helms
Torben Heuer
Andreas Trier Mørch
Christian Gottlieb
Svetlana Wolder
Troels Andersen
Jan Jakob Floryan
Katti Hoflin
Karen Klitgaard Povlsen
Drude Dahlerup
Henrik Andersen
Allis Helleland
Margrethe Floryan
Thomas Heine
Luna Christofi
Svend Rybner
Peter Wessel
Bo Kampmann Walther
Torben Madsen
Martin Zerlang
Johan Vardrup
Astrid Berg
Nis Bank-Mikkelsen
Gunvor Kappel Schmidt
Knud Romer
Monica Wenusch
Paul Klitnæs
Christine Proksch
Jørn Erslev Andersen
Per Nyholm
Bjarne Nørum
Lise V. Smidth
Dan H. Andersen
Georg Metz
Morten Just Thomsen
videverden
videverden
10
krimiens berlin 115
Jes Stein Pedersen, Politiken
”en rejsebog til hovedet”
Heidi Laura, Weekendavisen
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
12
Læs den dramatiske beretning
om Danmarkshistoriens største
erhversskandale: Nordisk Fjer
’Han var en ret vild
foregangsmand’
SELVFREMSTILLING. Tidligt i sit liv
begyndte Thorkild Hansen at danne
arkiv omkring sig selv. Det sirligt
vedholdte billedarkiv, han har efterladt
sig, demonstrerer forfatterens store
omhyggelighed i at sætte sit liv og værk i
scene. Foto: Vangsgaards Antikvariat
Af Rasmus Elmelund
J
eg måtte forkorte og stramme,« forklarede Thorkild Hansen en journalist i 1982,
»ændre et ubehjælpsomt udtryk til et
mere præcist, og konstaterede gang på gang,
at det blev fremstillingen kun sandere af.«
Forfatteren var da 55 år, og forklaringen kom
otte år efter udgivelsen af ’dagbogen’ De søde
piger om Thorkild Hansens barndom i Holte.
De søde piger var skrevet med udgangspunkt
i hans oprindelige dagbøger: de begivenheder, han havde beskrevet umiddelbart efter
de fandt sted. Men det var ikke disse dagbogsblade, der blev udgivet.
Han havde genskrevet hver en sætning,
og det var det, journalisten i 1982 problematiserede: Er den slags »forfalskninger« af et
dokument ikke »forkastelige«, ville han vide.
»Du tror på den hellige almindelige umiddelbarhed, en reminiscens fra romantikken,
der har vist sig næsten uudryddelig,« svarede
forfatteren.
»Hvorfor skal det første ord, der falder én i
pennen, når man skildrer en begivenhed også
være det mest præcise? Hvorfor skal ens første fremstilling også være den sandeste? Efter mine erfaringer er den i hvert fald altid
for lang, og det kan jeg ikke se, at den bliver
mere ægte af, ligesom jeg ikke kan se, hvilken
forfalskning der skulle ligge i at skærpe udtrykket og koncentrere historien – selvfølgelig under forudsætning af, at man siger, hvad
man har gjort.«
Thorkild Hansens udsagn blev dengang
betragtet som kontroversielt, men i dag synes det at falde i tråd med tankegangen hos
mange nutidige forfattere.
»Han var en ret vild foregangsmand,« siger
litteraturforsker og Thorkild Hansen-ekspert
Poul Behrendt i dag.
»Han er i sit dagbogsprojekt den første, der
virkelig gør det, som er foregået igen og igen
de sidste 20 år: autofiktion. Det er hævet over
enhver tvivl. Siden har ingen været så langt
fremme i skoene, som Thorkild Hansen var
med sine pariserdagbøger i 1990.«
Historiker Mikael Jalving, der har udgivet
bogen Mellem linierne. Thorkild Hansen som
Historiefortæller betegner med reference til
titlen på Poul Behrendts store biografi Djævlepagten dagbøgerne som »lidt af et djævlenummer«, men kalder samtidig Thorkild Hansen
en pioner og nævner norske Karl Ove Knausgård og svenske Lars Norén.
»Jeg læste Thorkild Hansens bøger som dagbøger; som noget, der var skrevet ned i nuet.
Er de det? Er Knausgårds bøger det? Skal vi tro
Thorkild Hansen, skal vi tro Knausgård? Det
er egentlig ikke interessant – det interessante
er, at det litterære projekt holder,« siger han.
”En af de bedste erhvervsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg er
næsegrus, og jeg kvitterer med seks stjerner, og
det har den fortjent.”
Børsen
”Men hvad skete der
mon med Duviers
millioner? Først med
Charlotte Langkildes
nye bog bliver det
opklaret, og det er et
regulært scoop.”
Weekendavisen
Christian Kaaber fra Vangsgaards Antikvariat, hvor forfatterens efterladte papirer nu
befinder sig, er heller ikke i tvivl: »Jeg mener
bestemt, at Thorkild Hansen var decideret
forud for sin tid med projektet De søde piger,
og som han fortsatte med Et Atelier i Paris,
hvor han altså skrev sine dagbøger igennem.«
Kritik i samtiden
I sin samtid blev Thorkild Hansen kritiseret for
at forholde sig for frit til virkeligheden i både
dagbøger og faglitteratur. I dag betragtes han
som pioner inden for tværdisciplinære historiske
romaner – en genre, som bl.a. Tom Buk-Swienty
og Peter Øvig Knudsen siden har dyrket – og for
en litterær dagbogsform, som man i dag kender
den fra Karl Ove Knausgård og Lars Norén
Som det refererede interview fra 1982 bevidner,
blev Thorkild Hansens genreeksperimenter
i samtiden genstand for kritik. Om hans liv
– altså dagbøgerne – hed det i en avisartikel,
at »det (hans liv, red.) digtede han, som var
det en roman, han fandt på«. Og om romanerne skrev litteraten Lars Peter Rømhild i
en anden artikel, at »Thorkild Hansen lader
kilderne tale, som det passer ham«. Et andet
sted tilføjede Lars Peter Rømhild, at fortællerholdningen hos dokumentaristen Thorkild
Hansen træder tydeligere eller mere bevidst
frem, end den ville hos en historiker, hvilket
»får det kompositoriske udslag, at Thorkild
Hansens foregribelser er mange«.
Som eksempel på en foregribelse nævner
han, at Thorkild Hansen kan finde på at skrive:
»Det skulle han komme til at fortryde.«
Generelt syntes problemet at være, at datidens litteraturforskere og faghistorikere havde
svært ved at placere hans værker i en genre.
Var han historiker, eller var han forfatter? Var
det sandheden, Thorkild Hansen fortalte i
sine dagbøger og i sine historiske romaner?
»Fælles for romanerne og dagbøgerne er den
proklamerede påstand om, at det, han fortæller, er historisk sandt,« siger Poul Behrendt.
»Alle anså dagbøgerne for at være autentiske, men der er ingen som helst tvivl om,
at Thorkild Hansen i dem fandt på ting, som
ikke skete.«
– Er det et problem?
»En dagsbogforfatter er i det her tilfælde
en mand, der bruger dagbogen som kunstform. Pariserdagbøgerne er for nye læsere
stadig ufattelig medrivende læsning. Et mefortsættes side 14 ...
”Ny bog om Nordisk
Fjer-skandalen fremmaner et dirrende og
skræmmende billede af
magtmenneskets virkemidler … briliant
debuterende forfatter
Charlotte Langkilde.”
Information
lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof
14
MODTAGER AF EUROPA-PARLAMENTETS FORNEMME PRIS FOR
PROCESSEN. Sine udkast og
originalmanuskripter har Thorkild
Hansen gemt i indbundne hæfter.
Samlet giver de et unikt indblik i hans
skriveværksted. For eksempel ser man
på første side af orginalmanuskriptet
til ’Jens Munk’, hvordan forfatteren
helt frem mod korrekturen har vekslet
mellem nutids- og datidsformen.
Fotos: Vangsgaards Antikvariat
TANKEFRIHED OG MENNESKERETTIGHEDER, SAKHAROV-PRISEN
Jeg er Malala
Pigen, der kæmpede for uddannelse og blev skudt af Taleban
BREVENE. Af en omfattende korrespondence med Peter Seeberg fremgår det, at
Thorkild Hansen bruger megen energi på
at finpudse og overveje sin metode.
Her et uddrag af et brev fra Hansen til
Seeberg dateret 2. august 1963:
»Jeg har paa ny alle mulige projekter. En dag
ad gangen varer de mest levedygtige. Jeg
føler mig rastløs, kan ikke fastholde mig ved
andet end arbejdet, hvilket medfører, at jeg
paa tre uger har faaet oversat det meste af
Camus’ ellers ret svære essaysamling. Jeg
sidder ude i solen, når jeg arbejder, og har
det udmærket. Men saa snart maskinen
staar stille begynder projekteriet.
Jeg vilde gerne i gang med noget andet.
Altsaa først finde noget stof og gaa i gang
med det. Det er næsten det sværeste. Hvis
jeg har stof, vil jeg naarsomhelst paatage
mig at skrive fanden ud af helvede. Uden
anledning kan jeg ikke sætte to ord sammen,
og den slags ’anledninger’ man opfinder i
romaner bliver for mig alt for forgrovede
og postulerede. Jeg maa paa den ene eller
anden maade overlistes bagfra. Mit talent
udløses ved bagholdsangreb. Jeg er derfor
paa tæerne hele tiden for at se, om der ikke
skulde være et overfald i sigte. Jeg har det
forfærdeligt, når jeg ikke har noget igang.«
”… fortæller historien om
0DODODVSDFL¿VWLVNHXGGDQ
QHOVHVNDPSVRPNLOHUVLJLQG
HWVS QGHQGHVWHGPHOOHPSn
GHQHQHVLGHKHQGHVEHNHQGHO
Thorkild Hansen var anmelder for
Information fra 1952 og godt ti år frem.
VHWLOLVODPRJKHQGHVSDVKWXQ
VNHVWDPPHDUYRJSnGHQ
DQGHQVLGHKHQGHVSURJUHVVLYH
gakunstværk, der mageligt kan måle sig med
både André Gide og Lars Norén,« siger han.
»Formen er først og fremmest et problem,
og et spændende problem, når modtageren
tror, at de er skrevet i det levede nu – for det
var de ikke. De er en form for erindring. Og
om erindringen sagde Thorkild Hansen, at
den læser vores liv igennem og sletter det,
der gjorde ondt.«
Han tilføjer:
»Det er dog langtfra hele sandheden om
pariserdagbøgerne.«
Kritik i nutiden?
Men hvor meget kan man tillade sig, når man
balancerer mellem dokumentarisme og fiktion?
Sune De Souza Schmidt-Madsen har været
redaktør på mange fagbøger og romaner. For
nylig redigerede han Hassan Preislers roman
Brun mands byrde.
Udgangspunktet var, at det skulle være en
debatbog om integration, men den endte som
en roman, der »stak helt af« fra virkeligheden. Men selv om den ’stak af’, tror Sune De
Souza Schmidt-Madsen, at Hassan Preisler
kom virkeligheden nærmere:
»Jeg er ikke sikker på, at Hassan havde været tættere på virkeligheden, hvis han havde
skrevet en debatbog om integration,« siger
han og uddyber: »Jeg tror, at den mere objektive skildring kommer til at distancere sig fra
materialet på en måde, så det faktisk bliver
ufarligt – og derfor også usandt.«
Hvis man for eksempel finder en massegrav i Sarajevo og skal dokumentere fundet, er
det ekstremt vigtigt, at man har styr på fakta,
pointerer han. Her må man ikke glemme én
død eller regne 50 meter forkert. Men hvis
Hassan Preisler skal beskrive sin tur gennem
mediemøllen i Debatdanmark, kan det godt
være, han kommer tættere på sandheden ved
at nå ind til sin egen sjæl, mener forlæggeren.
På samme måde søgte Thorkild Hansen
væk fra den nøgterne objektivitet i sit arbejde
med værker som Slavernes kyst og Det lykkelige Arabien.
Mikael Jalving kalder det »oplagt«, at Thorkild Hansen også var foregangsmand inden
for den fortællende og fortolkende historiegenre, som siden har fået et kæmpe opsving.
Den form for historieskrivning er blandt andet blevet fornyet af fortællende journalister
som Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty.
»Ingen havde troet, at man kunne fortælle
historier fra 1864, som Tom Buk-Swienty har
gjort det, og gøre det så vedkommende, at en
historie om, at kongen tilsyneladende lavede
en handel med tyskerne dengang, kunne nå
forsiden af Politiken i 2011. Det var utænkeligt, mens Thorkild Hansen skrev, men han
gjorde det samme, som Tom Buk-Swienty gør
i dag. På den måde var han foregangsmand
for den fortællende måde at skrive historie
på,« siger Mikael Jalving.
Sune De Souza Schmidt-Madsen tror imidlertid ikke, Thorkild Hansen nødvendigvis var
blevet modtaget anderledes, hvis han havde
udgivet sine værker i dag.
»Knausgård er selvfølgelig kommet til, men
for Knausgård er dagbogsformen et litterært
kunstnerisk projekt, og så ændrer det karakter,
fordi der bliver filosoferet over hvad virkeligheden er. Problemet ved Thorkild Hansens
kontrakt var, at folk læste ham, som om det
var 1:1-virkelighed.«
Den betragtning er Mikael Jalving ikke enig
i. Han mener derimod, at kritikken netop er
betinget af tiden:
»Thorkild Hansen ville i dag være blevet
hyldet som en grænseoverskridende crossoverartist, som blander genrerne, gør som det passer ham – og sætter sig selv i fokus. Han var
med garanti ikke blevet fordømt, som han blev
det dengang,« siger han og tilføjer:
»I dag hylder vi litterære rebeller, og dét
var Thorkild Hansen.«
IULVLQGHGHV\QSnXGGDQQHOVH
VRPEnGHGHQHQNHOWHVUHWRJ
GHWGHUE¡UGULYHYHUGHQVKL
VWRULHQIUHPDG´
±:HHNHQGDYLVHQ
M A L A L A YOU S A F Z A I
JP /Politikens Forlag
PolForlag
i samarbejde med Christina Lamb
FÅS OGSÅ SOM E-BØGER
16
/ Kort og godt
BRILLER MED
GLIDENDE OVERGANG
Aktuelle bøger om historie og samfund
Antireflex og
hærdning
inkl.
Fortvivlet menneskelighed
Stel inkl.
Autoriseret
synsprøve
inkl.
Top
kvalitet
Total garanti
inkl.
Brilleetui inkl.
2.995,- alt inkluderet
www.optikhuset.dk
OPTIK
INFORMATIONSFORLAG.DK
VI TILBYDER
RENTEFRI
KONTO TIL
0,
LYNGBY, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078
FREDERIKSBERG, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468
HILLERØD, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899
RODKILDE, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800
ODENSE, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135
RANDERS, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008
ÅRHUS, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008
SILKEBORG, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102
’Holocaust i Danmark’ spørger,
hvorfor den tyske leder i Danmark,
Werner Best, satte aktionen mod de
danske jøder i oktober 1943 i gang
og lod sin embedsmand Duckwitz
sladre til de danske politikere.
Redaktør Martin Westergaard
fortæller: »Dette paradoks har
mange gennem de sidste 70
år forsøgt at forklare, og Hans
Kirchhoff kommer i sin bog bag om
historien, og finder en forklaring i
det interne tyske bureaukrati og
alle de magtkampe, der foregik
der. Datidens samfund var i høj
grad præget af en samvittighed,
som man næsten kan kalde en
menneskelighed. Dette kom særligt
til udtryk i de mange fortvivlede
forsøg fra de danske embedsmænd
og departementschefer på at
hjælpe, hvor de kunne, og af al
magt forhindre, at jødiske danske
statsborgere blev deporteret til
Auschwitz.«
Hans Kirchhoff: ’Holocaust i
Danmark’, 15. november på
Syddansk Universitetsforlag.
TIL SAMFUNDSFAG & HISTORIE
BRANDAKTUEL
Man må aldrig
holde op med at tale
142 SIDER
ILLUSTRERET
KR. 9995
”Fremragende. Anbefales enhver underviser, der beskæftiger sig med
”Afghanistan-spørgsmålet”, men den almindelige informationssøgende
borger, vil også kunne få stor glæde – og ikke mindst viden – af at læse
denne relativt lille og informative bog.”
historie-online.dk
KLASSESÆT: 50 KR. PR. STK. I KLASSESÆT À MIN. 15 EKS.
BESTILLING: [email protected]
Modstandsmanden Jørgen
Kieler blev efter en mislykket
sabotageaktion taget til fange af
Gestapo og ført i kz-lejr. ’Før jeg siger
farvel’ er Kielers vidnesbyrd om
sine personlige oplevelser samt om
besættelsen, samarbejdspolitikken
og danskernes trang til at tie frem for
at tale.
Redaktør Louise Vind siger om
bogen, der er skrevet af Tom
Hermansen: »Man kan ikke tie
historien ihjel, og man må sørge for,
at historien ikke gentager sig, dét er
en eksistensberettigelse bagefter. I
hukommelsen får man et skærpet
syn på fællesskabets værdi og
broderskabet samt manglen på
samme – det viser også i et bredere
perspektiv vejen til en afklaring,
som ikke kun omhandler Kieler som
individ, men hele Danmark som
land. Man må aldrig holde op med at
tale om det, der skete. Derfor bliver
Kieler ved.«
Jørgen Kieler og Tom Hermansen:
’Før jeg siger farvel’, 6. november på
People’s Press.
I fængsel uden at vide det
Fjernøstkorrespondent for L.A.
Times Barbara Demick modtog den
prestigefyldte Samuel Johnson Prize
for sin bog om verdens mest lukkede
land, Nordkorea. ’I ly af mørket’
tegner et portræt af de 23 millioner
nordkoreanere på baggrund af
blandt andet Demicks egne rejser i
landet.
Demick har talt med seks
mennesker, der alle har boet i den
nordkoreanske by Chongjin, og det
er gennem portrætterne af dem, at
hun tegner et billede af Nordkorea
gennem de seneste 40-50 år.
Redaktør Johannes Baun fortæller:
»Det er ikke en solskinshistorie om
at slippe væk, men om et modvilligt
afhop, der var svært på grund af
partitroskab og en stor kærlighed til
partilederen. Først da en i familien
bogstavelig talt døde af sult, blev
de nødt til at erkende problemerne.
Der er en voldsom isolation i landet,
hvor 23 millioner mennesker lever i
et fængsel uden at vide det. Det er
verdens glemte samvittighed.«
Barbara Demick: ’I ly af mørket
– nordkoreanske skæbner’,
netop udkommet på Kristeligt
Dagblads Forlag. Oversat af Birger
Petterson.
17
v/ Anne Vindum og Nicoline Siebken Skandov
BØGER MED INSPIRATION
TIL DIT LIV – fagligt og personligt
Hvad er lykke? Hvordan får vi lykke
i vores liv? Og hvordan holder vi fast
på den? Få 100 lykkeeksperters
bud i den nye bog Lykke.
Magtudredning
Hvor stor indflydelse har de
mere end 5.000 lobbyister fra
virksomheder, foreninger og
organisationer på dansk politik?
Det giver rådgiverne Peter Mose
og Susanne Hegelund svar på
i ’Lobbyistens lommebog’, der
udreder alliancer, netværk og
interessekonflikter på de bonede
gulve.
Redaktør Marianne Moring fortæller:
»Forfatterne spørger, om det er
rimeligt, hvem der i sidste ende tager
beslutningerne. De giver et indblik i
dyder og no-gos i lobbyistarbejdet,
hvilket vil være relevant både for
dem, der selv arbejder politisk og for
alle os, der gerne vil vide mere om,
hvad der foregår. Lobbyisme er både
en nødvendig og naturlig del af det
politiske arbejde, men det er også
en del af den politiske proces, som vi
ikke kender så meget til.«
Susanne Hegelund og Peter
Mose: ’Lobbyistens lommebog –
Politikere under pres’, 31. oktober på
Gyldendal.
Af Jeffrey Brantley
og Wendy Millstine
198 KR. PR. STK.
Af Leo Bormans (red.)
298 KR.
MØD FORFATTERNE PÅ BOGFORUM
Af Clea Bruun
Johansen og Anne
Hvarregaard Mose
278 KR.
Snigskyttens psykologi
Iført en blå FN-hjelm står Lars R.
Møller og taler med en bosnisk
kompagnichef, intetanende om,
at en snigskytte er i nærheden. I
stedet for at ramme de to mænd
i uniform tager snigskytten sigte
på et mål imellem dem og skaber
dermed langt mere ulykke og kaos.
En uskyldig dreng på ti-tolv år bliver
skudt i hovedet.
Med disse barske, personlige
erfaringer indleder oberst i
Forsvarskommandoen Lars R. Møller
bogen ’Snigskytter’, som skildrer de
psykologiske spilleregler, snigskytten
arbejder under. Redaktør Sune De
Souza Schmidt-Madsen fortæller:
»For mig er det fantastiske ved
bogen, at man begynder i den
dybeste afsmag, men ender med at
blive klogere. Det er noget, han kan.
Få os til at kigge på nogle af de ting,
vi ellers ikke kan lide.«
Af Mads Bab
298 KR.
Af Mia Beck
Lichtenstein
268 KR.
Af Vibeke
Hartkorn
INTROPRIS
348 KR.
PSYKOLOGI I BØRNEHØJDE
BØRN OG
SORG
Lars R. Møller: ’Snigskytter’, 1.
november på Lindhardt & Ringhof.
Domstolsaktivisme
EU-Domstolen spiller en stadig
større rolle i den politiske debat, og
det vækker opsigt, når domstolen
træffer afgørelser, der er i direkte
modstrid med den enkelte
nationalstats politik. Cand.jur.
Morten Messerschmidt giver i bogen
’Intet over og intet ved siden af …’ en
kritisk indføring i EU-Domstolens
arbejdsstil.
Bogens redaktør Louise Vind
fortæller: »Den er henvendt til
jurister, men også til almindelige
borgere, der har en interesse i at vide
mere om, hvilken indflydelse EU har
på det danske retssystem. Det er en
kritisk gennemgang af den aktivisme
og politik, som EU-Domstolen ifølge
forfatteren – og mange andre – i
højere og højere grad bedriver.«
TIL
FORÆLDRE
OG FAGFOLK
Af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak
Illustreret af Claes Movin
178 KR. PR. STK.
Af Susan Yarney
Af Jude Welton
Af Jude Welton
Af Amita Jassi
Forord ved danske eksperter
Morten Messerschmidt: ’Intet over
og intet ved siden af … En bog om
EU-domstolen og dens aktivisme’,
25. november på People’s Press.
148 KR. PR. STK.
PSYKOLOGI
ORGANISATION
PÆDAGOGIK
KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K
TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK
18
/ Interview Malala Yousafzai
Indsigt &
’Uddannelse er det,
der bygger et land op’
I N D B L I K
ANDRE
F O LK S P EN G E
” ’Andre folks penge’ er en fantastisk
rejse med ejendomsspekulanter og pantebrevshandlere fra en ejendomsmesse i
Cannes, gennem en stribe danske banker
og via et nedslidt fynsk indkøbscenter
helt ind i hjertet af København. Rejsen
foregik på et tidspunkt, hvor de økonomiske tyngdelove var sat ud af kraft.
Den blev betalt med andre folks penge
og var med til at sende Danmark ud i
en historisk økonomisk krise.”
LA NDSM ÆND
”En flot og velskrevet bog.
Og Lidegaard har valgt
verdens bedste titel:
’Landsmænd’ ”
★
★★★★
– Fredericia Dagblad
★★★★★★
”Bo Lidegaards bog om
jøderedningen i 1943 er
– Fyens Stiftstidende
★★★★★
velskrevet og medrivende.”
– Jyllands-Posten
– Børsen
DEN S ORT E ENKE
” ’ Den sorte enke’ er ikke bare en bog
W ER N ER B ES T
om et drab på en dansk mand i Afrika.
Det er en bog om kynisk kærlighed
Første danske biografi om Werner
Best. Fra hans tid i Danmark huskes
og jazz, om en dansk kommune uden
samvittighed, om to små børn med en
især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende
accept af, at næsten alle jøderne fik
Illustration: Rasmus Fly Filbert/iBureauet
Af Tobias Havmand
J
eg kan ikke forstå de andres sladder. De
griner af ting, som jeg tænker er alvorlige og ikke noget at grine af,« siger Malala Yousafzai. »Der er mange forskelle på
livet i det pashtunske samfund og livet her
i Birmingham, ikke kun hvad angår sproget.
Folks tøj er anderledes, måden, de taler på,
måden, man kommunikerer med hinanden.«
Forskellene hvad angår humor, er måske
på overfladen den mindste forandring, den
16-årige pakistanske menneskerettighedsforkæmper og nyudsprungne forfatter Malala
Yousafzai har oplevet siden sin rejse fra Pakistans Swat-dal og til en noget anderledes
tilværelse i Englands næststørste by, Birmingham. En rejse, som Malala ikke selv oplevede
noget af, som hun konstaterer i sin nye bog,
Jeg er Malala.
Hun var favorit til Nobels fredspris og er stadig
jagtet af Taleban. Trods sin unge alder og et
næsten fuldbyrdet attentat vil Malala holde sit
fokus på uddannelse for at skabe forandringer og
fremgang uden våben
Hun foretog den nemlig i bevidstløs tilstand,
bragt i koma af en attentatmand fra Taleban,
der angreb hende på vej til skole og samtidig
katapulterede hende til verdensberømmelse
som et borgerrettighedsikon over hele verden.
Hun er selv ganske nøgtern om eftervirkningerne af attentatet, hvor gerningsmandens
kugle gik gennem den venstre øjenhule og ud
under den venstre skulder.
»Jeg kommer mig ganske godt,« skriver
Malala Yousafzai i et mailinterview. »Der er
blot enkelte ting, vi skal arbejde på. Det første
er fysioterapi for den venstre del af mit ansigt – jeg kan stadig ikke mærke det. Og jeg
kan stadig høre to lyde på én gang på grund
af implantatet. Min hjerne skal finde ud af
at bearbejde det til én lyd. Lægerne lavede
også en undersøgelse af den venstre del af
min kæbe. Måske vil de foretage endnu en
operation om to-tre år.«
Ingen postergirl
Den nøgterne indstilling er typisk for en teenager, der bestemt ikke bare ønsker at være et
offer. Det ville hun ikke, da hun før angrebet
kæmpede for undervisning til piger i det konservative Swat-område, og det er tydeligt, at
hun heller ikke har tænkt sig at være en tavs
postergirl for velmenende organisationer i
fremtiden. Viljen til at kæmpe for uddannelse
og til ikke at lade sig kue brænder igennem i
hendes bog, der faktisk er andet og mere end
et rosenrødt portræt af en person, der har erobret overskrifterne og et vestligt bogpublikum,
der altid hungrer efter personlige historier
med entydige heltinder. Og det brænder også
igennem, når hun taler om mærkesagen i dag,
alt for stor hemmelighed - og om en
kvinde med psykopatiske træk.”
mulighed for at flygte til Sverige.
Men også som topnazist en af de helt
SAXOS ANMELDERKORPS:
store skikkelser i Det Tredje Rige.
”Et lille mesterværk! Velskrevet og van-
”En iskold og gysende læseoplevelse.”
vittigt spændende. Jeg lagde ikke bogen
fra mig, før jeg havde læst sidste side.”
– Berlingske
”Stor læseoplevelse, det værste ved den
er, at det er virkelighed.”
★★★★★
★★★★
”Den gik rent ind under huden på
mig, og sidder der endnu.”
– Jyllands-Posten
JP /Politikens Forlag
PolForlag
FÅS OGSÅ SOM E-BØGER
20
21
/ Interview
DENNE
MÅNEDS
TILBUD
GEERT MAK
USA – EN REJSE
486 sider. 348 kr.
Fuji sovesofa med Hebe springmadras,
120x200 cm.
Flere farver, exkl. puder.
Normalpris: 4.475,Nu: 3.990,-
I 1960 krydsede John Steinbeck
det nordamerikanske kontinent
i bil. Han ville vide, hvad der var
blevet af USA. Halvtreds år senere
følger den hollandske historiker og
mesterjournalist Geert Mak i hans
fodspor, tværs gennem et mægtigt
landskab, der ikke ligner den amerikanske drøm.
MALALA
YOUSAFZAI
De fleste af de folk, der er
en del af Taleban, er fattige og
uuddannede ... Hvis du arbejder
med de folk og giver dem de
faciliteter, de har brug for,
såsom vand, elektricitet og mad,
hvis du giver dem uddannelse,
hvis du giver dem hospitaler, så
tror jeg ikke folk vil føle behov
for at tilslutte sig de grupper
Samtidig rejser han igennem den
amerikanske historie, mile efter
mile, dybere ind i landet og dets
myter, selvforståelse, storhed og
modsætninger.
“Fra det berygtede Boston Tea
Party i 1773 til det nye årtusinds
finanskrak, og under hele turen er
Mak en førsteklasses rejsefælle …
hele den konkrete, sansede, stinkende og smukke virkelighed vævet
sammen med vældet af historiske
scenerier og analytiske indskud.”
– Weekendavisen
AF
FORFATTEREN TIL
EUROPA
”Imponerende og
fængslende læsning.”
– Information
TIDERNE SKIFTER
G Å E F T E R K VA L I T E T – D E T G Ø R V I
ALAIN DE BOTTON
RELIGION FOR ATEISTER
EN IKKE-TROENDES VEJLEDING
I BRUGEN AF RELIGION
Rosenørns Allé 2 s 1634 København V s 33130131 s www.bluemoon.dk
(37(*(/<:,;
(37(*(/<:,;
TLK
TLK
+L[:RV[ZRL/Q¥YUL
+L[:RV[ZRL/Q¥YUL
Teodora Poncho
i det blødeste
baby alpacauld
Nye
efterårsvarer
K
og se ig ind
hvad
and
ikke
har! re
^^^HSWHJHO\ZL[KR
Store Kongensgade 90, 1264 København K ÷ Tlf. 33 14 12 28
Åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-14
- EN REJSE GENNEM DET
20. ÅRHUNDREDE
318 sider. 298 kr.
hvor hun har krasse ord om den pakistanske regering, som hun mener
løber fra sit ansvar, når det kommer
til uddannelse.
»Uddannelse burde være dens
mål. Det må blive dens mål‚« insisterer hun. »Uddannelse er det, der
bygger et land op, og det er det, vi
har brug for i vores land. Det er den
bedste måde at bekæmpe terrorisme på, det er den bedste måde at
bekæmpe børnearbejde på, og det
er også den bedste måde at kæmpe
imod fattigdom. At uddanne børn
og også ændre folks tankesæt, så de
ikke bliver terrorister i fremtiden.
Og at lære dem det faktum, at de
arbejder for udviklingen af deres
land‚« siger hun.
Det er et mål, der ikke kommer fra
fremmede. Malalas far kom fra en
fattig baggrund, hvor han var nødt
til at kæmpe for at få en uddannelse
og satte sig som sit livsmål at skabe
skoler og en ordentlig uddannelse –
også til piger. Et mål, datteren tog til
sig, da hun blev gammel nok.
Analfabetismens svøbe
Det var ikke en nem opgave i det fattige og konservative Swat, der ligger
tæt op ad den afghanske grænse, og
hvor indbyggerne som pashtuner i
vid udstrækning deler traditioner
og historie med de talebanere, der
i de sidste 20 år har sat deres præg
på Afghanistan.
At sikre uddannelse til piger var
svært – og det blev væsentlig sværere,
da Taleban kom til Malalas hjemby,
Matta, da hun var 10 år gammel. Folk,
der selv kom fra en analfabetisk baggrund og gradvist tvang en livsstil
igennem, der gjorde mere liberale
kræfter som hendes far – og Malala
selv – til skydeskive.
Men den unge pige er i og for sig
ikke vred på talebanerne. Hun ser i
højere grad en forbindelse mellem
den manglende uddannelse og deres fremmarch.
»De fleste af de folk, der er en del
af Taleban og som er tilknyttet terrorgrupper, er fattige og uuddannede, og derfor bliver de hjernevasket
i Islams navn. Hvis du arbejder med
de folk og giver dem de faciliteter,
de har brug for, såsom vand, elektricitet og mad, hvis du giver dem
uddannelse, hvis du giver dem hospitaler, så tror jeg ikke, folk vil føle
behov for at tilslutte sig de grupper,«
siger hun. »De støtter dem, fordi de
mener, at de ikke har fået noget som
helst af deres regering.«
Skiftevis krig og nødhjælp
Samtidig er hun ikke ukritisk over
for de vestlige regeringer, der har
uddannelse som en af deres helt centrale prioriteter, men som samtidig
skaber frygt hos de fleste skolebørn
på den anden siden af grænsen med
deres droneangreb, der har terrorister som mål, men ofte ender med at
dræbe uskyldige. Konsekvensen er
i vid udstrækning, at skoler og uddannelse af mange bliver set som
et imperialistisk projekt, og at mange skoler i især Afghanistan, men
også Swat-dalen, er blevet brændt
af, mens uddannelsesreformatorer
er blevet udpeget som mål af reaktionære kræfter som Taleban.
»Lad os tage USA som eksempel,«
siger hun. »Med den ene hånd fører
USA krig, men med den anden samarbejder USA med FN og søger at
hjælpe folk, sender undervisningsmaterialer og andre ting. Skiftevis
krig og hjælp. Jeg mener, at disse
lande burde fokusere på at realisere
deres projekt gennem fredelig dialog,« siger hun.
Taleban har i perioder reelt regeret
Swat-dalen, og hårde kampe mellem
regeringshæren og den konservative bevægelse har præget hverdagen
for dalens beboere. Alligevel er hun
ikke kategorisk i sin afvisning af bevægelsen, der prøvede at slå hende
ihjel og har lovet at prøve igen efter
udgivelsen af hendes bog og den forøgede opmærksomhed, hun er blevet
genstand for efter sin tilbagevenden
til offentligheden.
»Sagen er, at Taleban ønsker at
regere landet, men de har valgt en
meget barsk måde at gøre det på. De
har valgt terror som metode. Vi tror
på demokrati, så hvis de vil regere
landet, må de vælge demokratiets
vej. Hvis folket vil have dem og har
tiltro til dem, så kan de regere landet. Men det kan ikke ske ved magt.
Pakistan må ikke blive et diktatur,«
understreger hun.
Vil gerne leve normalt
Selv er hun også usikker på, hvilke
konsekvenser hendes egen historie
har haft. Hun har modtaget Europaparlamentets menneskeretspris
og var blandt favoritterne til Nobels
fredspris for nylig. Men der er langt
fra en europæisk diskurs til den pakistanske virkelighed.
»Når jeg taler om uddannelse, er
jeg ikke sikker på, at min historie
har haft nogen direkte indflydelse
i Swat. Men folk har ringet til min
far og fortalt, at de har opkaldt deres døtre efter mig, og at de i dag
sender deres børn i skole. En af min
fars venner ringede til ham og sagde,
’jeg har fem døtre, og indtil nu har
jeg ikke sendt nogen af dem i skole,
men det vil jeg gøre nu, for jeg ved,
hvor vigtigt det er med uddannelse,«
forklarer hun.
For hende selv har resultatet af
hendes kampagne paradoksalt nok
været, at hun har gået mindre i skole,
end hun måske ellers ville have gjort.
Og måske også, at hun har mindre tid
til at være en almindelig teenager.
Men hun brokker sig ikke.
»Allerede før alt dette skete, tror
jeg, at jeg havde mere travlt end mine
skolekammerater. Jeg blev indstillet
til den internationale børnefredspris
og den nationale ungdomsfredspris
og var nødt til at rejse meget,« fortæller hun og ærgrer sig over at blive
overhalet af en klassekammerat.
»Det var hårdt for mig dengang,
og det er stadig hårdt i dag at holde mig i toppen af klassen. Jeg ville
gerne leve et liv som andre normale
piger, men jeg tænker på de unge
kvinder og piger, som sulter, og som
har brug for vores hjælp. Folk, som
dør af tørst, som ikke kan komme i
skole. Og så tænker jeg, at der nok
ikke sker så meget, hvis jeg misser
to-tre timers The Daily Show eller
et par timers cricket. For de børn er
svære at få ud af hovedet.«
[email protected]
Alt for længe har ikke-troende stået
over for det radikale valg mellem
enten at æde dogmatiske kameler
eller at undvære trøstende og smukke
ritualer. Religion for ateister tilbyder
et mere frugtbart alternativ – op imod
såvel religiøs fundamentalisme som
militant ateisme.
"Alain de Botton er belæst, nuanceret,
ironisk og forstående og undviger
de herlighedsfortællinger, der gør
selvhjælpsbøger løgnagtige eller
dybt egocentrerede."
– Weekendavisen
CHRISTEN SØRENSEN
FINANSKRISEN
KLEPTOKRATIETS KONSEKVENS
228 sider. 250 kr.
Den første udgivelse, der omfattende dokumenterer og forklarer, hvorfor finanskrisen har
fået så alvorlige konsekvenser for Danmark, og
viser, hvordan banker, regering og Nationalbank har del i ansvaret.
Men dansk økonomis enfant terrible og tidligere
overvismand vil ikke nøjes med at kritisere –
han vil vise, hvordan vi undgår næste krise.
“Fortjener at få en afgørende plads i debatten
om krisens årsager og konsekvenser … det vil
være mærkeligt, om ikke eftertiden ender med
at give Christen Sørensen ret.”
– Weekendavisen
”En fortælling med mange skurke og ingen helte
… en indsigtsfuld og i den bedste betydning af
ordet provokerende bog.”
– Nordjyske Stiftstidende
W W W.T I D E R N E S K I F T E R . D K
22
23
/ Interview Lea Korsgaard
Billetter på dr.dk/koncerthuset
Foto: Sigrid Nygaard
Zetland
Lea Korsgaard
• Medievirksomhed grundlagt i 2012 af Lea Korsgaard,
• F. 1979
• Journalist og forfatter, BA
•
•
Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech
Zetland er ’laboratorium for udvikling
af kvalitetsjournalistik’ og udgiver singler, laver
journalistiske liveshows, samt arbejder på et nyt
format med arbejdstitlen ‘Zetland Garage’
En single er en journalistisk fortælling: længere
end en artikel, kortere end en bog. Tre eksempler:
•
•
•
•
’Jeg vil fortælle hele historier’
Af Frauke Giebner
L
ea Korsgaard fortæller en historie. Hun er fyldt med historier, og hun fortæller dem med
hele kroppen. Hun fortæller om lyssværd og orgonakkumulatorer, ravkædejuntaen og dens slot, og om
Ghita Nørby, der planter tomater i
sin garderobe på Skuespilhuset. Det
er en protestaktion. Ghita Nørby er
indigneret, fordi hun ikke længere
må have sin egen garderobe, som
dengang på Det Kongelige Teater,
hvor hun havde rosentapet og nips,
hvor hun var en stjerne, og hendes
garderobe vidnede om det.
Men på det nye Skuespilhus er
alting anderledes. Her er der garderoberotationsordninger og skuespillere på løntilskud, og Ghita Nørby
har en stak rosenbilleder i en papkasse, som hun henter og pakker ud,
når hun skal bruge garderoben, som
har kæmpestore vinduer direkte ud
til vandet. Men et teater skal være
et lukket rum, dunkelt og mystisk,
synes Ghita Nørby, og derfor planter
hun tomater.
»Det her garderobeskift, det siger
bare alt om vores samfund!« siger
Lea Korsgaard. Historien stammer
Lea Korsgaard sagde sit job på Politiken op for at redde
journalistikken. Fordi det danske medielandskab mangler
fortællinger og folk, der tør elske at skrive dem. I dag
er hun partner i mediehuset Zetland og skriver bøger, der
fungerer som spejle for samfundets underliggende strukturer
fra hendes seneste bog, Ghita Nørby
– en biografi.
Den handler om Danmarks sidste diva og en kunstverden, der er
blevet for demokratisk til at kunne
rumme dem, der larmer.
Lea Korsgaard leder efter de store
fortællinger om samfundet i historier
om menneskelige originaler. Det er
dét, der mangler i det danske medielandskab, siger hun: journalister, der
tør tage ansvar for deres historier og
sige: Sådan her ser verden ud.
»Jeg er overbevist om, at vi har
brug for fortællinger om den verden,
vi lever i. Det var især Irak-krigen,
der gjorde det tydeligt for mig. I en
tid, der er så fiktionsagtig, hvor folk
sidder i FN og lyver os ind i krige,
hvor vi ser Paradise Hotel, som jo
nærmest er fiktion, hvor der er så
meget fiktion omkring os, er der brug
for nogen, der siger: her er fakta.«
Det synspunkt deler hun med de
øvrige tre stiftere af mediehuset Zetland, der har som erklæret dagsorden at ville redde journalistikken.
»Det kan godt være, det lyder pompøst, men det er det også,« siger Lea
Korsgaard. Planen er at genoplive
genren journalistisk nonfiktion.
Mens der eksempelvis i USA er en
solid tradition for litterær journalistik, er netop den måde at fortælle
om verden på i Danmark meget afhængigt af solopræstationer fra enkelte talenter.
For 100 år siden var det Herman
Bang – »en sublim journalist« – og
Cavling – »mindst lige så velskrivende«, i dag kan f.eks. Line Holm og
Olav Hergel nævnes som arvtagere,
men et egentligt miljø, der dyrker
formen, findes ikke. Det vil Zetland
være med til at skabe.
Spasmer og sociologi
Lea Korsgaard opdagede, at hun ville
lave lange journalistiske fortællinger,
da hun som praktikant på Politikens
kulturredaktion dækkede sagen om
en afdød bibliotekar, der i sin levetid
havde stjålet mere end 1.700 værker
fra Det Kongelige Bibliotek. Sammen
med kollegaen Stephanié Surrugue
skrev hun efterfølgende en bog om
skandalen.
»I et år sad vi i det der lille lukkede
lokale, og Stephanié drak så sindssygt meget cola light, der stod den
ene colaflaske oven på den anden,
og hun røg så mange smøger, og jeg
luftede så meget ud.«
Her, i røgsløret, blev Lea Korsgaard klar over sin begejstring for at
dykke helt ned i en historie, at gøre
den til sin egen. Bagefter vendte hun
tilbage til et job som nyhedsjournalist på Politiken.
»Men jeg fik blodsmag i munden
af at skrive så hurtigt. Af at skulle
aflevere noget, hvor man ikke har
fået følelsen af, at det er nået at blive
min historie. Jeg synes, journalistik
giver mest mening, når journalisten
tager ejerskab over historien. Når
man kan mærke, at der står et menneske bag, med sym- og antipatier
og måder at mærke verden på. Det
skal man kunne læse ud af teksten.«
Lea Korsgaard længtes efter at
kunne fortælle hele historier, ikke
bare brudstykker. Hun ville binde
alle de små mellemregninger fra nyhederne sammen og tegne det store billede. Så det bliver en historie,
man kan mærke, en historie, man
kan huske. Samtidig ville hun ikke
væk fra Politiken.
»Jeg var helt forelsket i Politiken,
og det er jeg stadig. Jeg synes, det er
en fantastisk avis, man kan mærke,
den er lavet af mennesker. Men jeg
kommer også fra det, jeg kalder ravkædejuntadanmark, for hvem Politiken ligesom er det bedste ved Dan-
mark. At arbejde på avisen var som
at gå ind på ravkædejuntaens slot.«
Så sad hun der, på sin yndlingsavis, og følte, at noget ikke var, som
det burde. Hun var ikke sikker på,
om hun lavede det, hun ville. Lea
Korsgaard tog orlov og flyttede til
New York for at læse sociologi.
»Jeg ville ønske, jeg kunne sige,
jeg havde en plan, men det var en tilfældig spasme, som så meget andet
i mit liv.« Spasmen viste sig imidlertid at have en retning.
»Det har klart været den bedste
journalistuddannelse, jeg nogensinde har fået. Sociologi er jo en slags
overjournalistik. Fordi det er der,
man bliver tvunget til at stille de
store spørgsmål om, hvordan historien ser ud inde bag nyhedshistorien. Jeg vil fortælle hele historier.«
Lyssværdsjournalistik
Da hun kom hjem igen, sagde hun
op. Det samme gjorde Zetlands øvrige stiftere, og så flyttede de ned i
et kælderlokale på Jægersborggade,
der skulle blive hovedkontoret for
den journalistiske redningsaktion.
Men der lugtede helt forfærdeligt
af fisk, og i mange måneder diskuterede Lea Korsgaard med Jakob
Moll, hvorvidt Zetland skulle være
et papirprodukt. Hun havde svært
ved at begejstres over det digitale
format. Men efter en studietur til
New York blev ideen om at sælge
journalistisk kvalitet i digital form
konkret. Zetlands redningskrans til
journalistikken er en single.
i journalistik fra Syddansk
Universitet i 2005, har
desuden en mastergrad i
mediesociologi fra The New
School i New York
Ansat som journalist på
Berlingske og Politiken,
Forfatter til ‘Det store
bogtyveri’ (2005) og ‘Ghita – en biografi’ (2011)
Udgiver ‘Orgasmeland’ i 2014
Inspireret af den amerikanske journalist og forfatter
Janet Malcolm. Og Arianna Huffington, ’fordi hun har
givet fingeren til den gamle måde at lave avis på og
går i megaseje hvide jakkesæt’
Ved siden af jobbet som ansvarshavende chefredaktør på Zetland
skriver Lea Korsgaard stadig bøger.
Tidligere har hun haft en drøm om
at skrive fiktion, men med tiden kom
en erkendelse af, at hun er bedre til
nysgerrighed end til fantasi.
Lige nu skriver Lea Korsgaard
på en bog, der handler om gruppen
Dansk Sexpol, der dannede sig om
Freud-disciplen Wilhelm Reich i
1930‘ernes København.
»Reich var en vild seksualteoretiker, som troede på, at det socialistiske utopia ville rejse sig af sig
selv, bare vi allesammen fik én god,
fuldkommen orgasme om dagen. Det
ville frisætte os som mennesker, så
vi bliver i stand til at rejse os mod
overmagten, systemet, kapitalen.«
Gruppen omkring Reich holdt
konebytningsfester og stillede op
til Folketinget med en rent seksualpolitisk dagsorden.
Lea Korsgaard fandt historien
ved et tilfælde, da hun havde sat
sig for at skrive om den danske orgasmes udvikling. Igen er der den
store historie – forandringen i synet på seksualitet gennem de sidste hundrede år – i den konkrete
fortælling om nogle mennesker,
der ikke helt passer ind. Sådan var
det med Ghita, sådan var det med
bogtyven. Det handler om at lære
menneskerne og deres historier at
kende. Det er dét, litterær journalistik kan, siger Lea Korsgaard. At
bidrage til forståelse ved at komme
tæt på menneskene og historierne.
»Jeg havde en professor i New
York, som sagde: earn your right to
write. Man skal gøre sig fortjent til
at skrive historien. Det er en følelse
et sted i kroppen, når man har researchet nok. Når jeg går ind i en
historie, for eksempel den om Sexpol, føles det, som om jeg går ind i et
fuldstændig mørkt landskab, og så
leder jeg efter hjælp fra kilder, der
kan give mig lys. Nogle kan give mig
en lommelygte, nogle et lyssværd,
nogle kan give mig en kæmpestor
projektør eller et neonrør. Til sidst
er landskabet lyst så meget op, at jeg
kan sætte mig ned og skrive. Som
nyhedsjournalist nåede jeg kun at få
en lillebitte diodelygte, og så kunne
jeg stå der og blinke ind i det mørke
landskab, og det var utilfredsstillende.«
Når hun arbejder på en bog, fylder den alt. »Alt, alt, alt, alt, alt.« I
hvert fald fra 9 til 16. Så er børnene
i institution, og Lea Korsgaard kan
sidde derhjemme på sit værelse ved
siden af »en Mount Everest af vasketøj«, og føle sig lidt som Virginia
Woolf i A Room of One’s Own.
Når hendes nye bog er færdig,
vil hun i gang med at skrive singler. Og hun er ikke spor i tvivl om,
at Zetland har fat i den lange ende.
»Den der utilpashed, som jeg
havde på Politiken, den der tvivl
på, om jeg sidder med det rigtige,
den har jeg slet ikke mere. Jeg føler
mig total hjemme i det. Det er virkelig fedt. Virkelig, virkelig fedt.«
[email protected]
2. NOV. KL. 20
Koncertsalen
LUDOVICO
EINAUDI
KLASSIKER
Demokrati i Amerika er et af de mest citerede og refererede værker inden for politisk filosofi, demokratiforskning og sociologi. Et idéhistorisk hovedværk,
der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati og dets styrker og svagheder.
For første gang på dansk.
69995
BIND I-II 850 SIDER,
KR.
24
25
/ Tendens Frontberetninger
’Alle mine bedste
kammerater er faldet
ved siden af mig’
Af Johan Vardrup
D
en 29. maj 1915 sendte soldaten Hugo
Sørensen et brev til sine forældre fra
Tyrkiet. Den sommer kæmpede han side
om side med franske og britiske tropper mod
tyrkerne ved Gallipoli i et af Første Verdenskrigs berømte slag.
»Nu har jeg lige været her en måned, og
fra min bataljon af de 1.300 mand er vi nu
ikke mere end en 60-70 stykker, men det er
et vidunder, at jeg er rask. Alle mine bedste
kammerater er faldet ved siden af mig, og det
gør ondt den første tid at se, de ligefrem svømmer i blod,« skriver han.
Sørensen overlevede angrebene, der endte
med et slemt nederlag for Frankrig og Storbritannien. Hans skildringer indgår i Breve
hjem. Danske soldater i Første Verdenskrig, en
samling af vidnesbyrd, som Gyldendal i år har
fundet frem fra glemslen og udgivet. Krigen
blev i kraft af Danmarks neutralitet ikke en
Fortællinger om konflikten, der lærte Europa
om grusomheden ved moderne krig, rammer
fagbogsmarkedet på 100-året for Første
Verdenskrigs begyndelse. Nye bøger trækker
tråde til Danmark, der aldrig har haft krigen som
nationalt traume, men ikke desto mindre havde
landsmænd, der var i ilden
fælles erfaring herhjemme, sådan som besættelsestiden gjorde, men bogen giver stemme
til dem, der faktisk deltog.
Man anslår, at mellem 1.000-2.000 danske
statsborgere meldte sig frivilligt til de allierede styrker, der ved krigens begyndelse i 1914
var en alliance af Frankrig, Storbritannien,
Rusland, Belgien og Serbien mod Tyskland
og Østrig-Ungarn.
Brevene konkretiserer, hvordan krigen rammer dansk bevidsthed.
Som når soldaten Sørensen beskriver våbnene (»Mange hjemme i Danmark ved ikke,
hvor forfærdeligt et ødelæggelsesredskab en
moderne kanon er«) eller gør sig overvejelser om det at slå ihjel (»Jeg tænker for resten
på, hvad min gamle præst, som konfirmerede
mig, ville sige«).
Brutaliteten var en del af krigen, der har
trukket lange spor, siger Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved RUC, som har
skrevet forordet til brevsamlingen.
»Måden, vi taler om krig på, ændrede sig en
gang for alle. Efter oplevelsen af Første Verdenskrigs grusomhed blev det utroværdigt
at tale om den smukke død på slagmarken.«
Især mænd fra den europæiske middel- og
overklasse troede, at de skulle slås for fred,
frihed og retfærdighed. I stedet døde deres
venner i mødet med artilleribombardementer og maskingeværer, og efter krigens afslutning i 1918 var der ingen tegn på, at verden
var blevet bedre.
En af reaktionerne viste sig i Tyskland i
slutningen af 1930’erne, siger Karl Christian
Lammers, lektor i tysk og europæisk samtidshistorie ved Københavns Universitet.
»Ved udbruddet af Anden Verdenskrig så
man, at befolkningen havde lært, hvad krig
var. Der var en betydeligt større modvilje end
forud for Første Verdenskrig.«
Collage: Jesse Jacob/iBureauet
Men det satte ikke en stopper for volden.
Nogle historikere mener, at den markante
svækkelse af Tyskland i kølvandet på Første
Verdenskrig var med til at bane vej for Hitler.
»Fredsslutningen ydmygede Tyskland, der
blev pålagt skyld, landafståelser og krigsskadeerstatninger, hvilket lagde kimen til det
næste militære opgør,« siger Karl Christian
Lammers.
Patriotiske udvandrere
Breve hjem flytter fokus fra krigens langvarige
konsekvenser og er i øjenhøjde med soldaterne. Det er et perspektiv, historieforskningen
har underprioriteret, mener Claus Bundgård
Christensen.
»Vi mangler studier af de almindelige soldater og deres reaktionsmønstre. Folks opfattelse
af soldaten i Første Verdenskrig er i vid udstrækning formet af skønlitterære forfattere.«
To af de mest populære fremstillinger har
været tyske Erich Maria Remarques roman Intet
nyt fra Vestfronten fra 1929 og Ernst Jüngers
skyttegravsmemoirer I stålstormen fra
1920. Men værkerne var baseret
på atypiske soldatererfaringer.
Remarque var ikke rigtig frontsoldat og
tilbragte kun ganske kort tid i skyttegravene. Jünger var speciel, fordi han var en af de
få, der var begejstret for krigen. Til gengæld
havde de begge den middelklassebaggrund,
der var typisk for soldater, som fik deres oplevelser publiceret.
Nils Arne Sørensen, professor i moderne
historie ved Syddansk Universitet, finder det
logisk, at arbejderne og bønderne ikke blev
hørt.
»Årsagen er, at de ikke skrev så godt. Men
deres breve findes i arkiver, og ligesom middelklassens overleveringer giver de et billede
af krigen som forfærdelig. Italienske bønder
sammenligner den med haglvejr, og det er
sigende, for hagl er jo det, der ødelægger høsten og livet for bonden.«
Samlingen Breve
hjem rummer fortællinger fra soldater, der ikke er fra
middel- og overklassen, heriblandt den unge
smed Jules Eliasen. Han kæmpede i Frankrigs
fremmedlegion og faldt i kamp med de tyske
styrker 1. juli 1916. I sine første breve fremstår
han ubekymret og veloplagt.
»Jeg er nu en lille tur nede i Frankrig og
være soldat. Det er vældigt interessant, kan
du tro, og jeg er udmærket til at komme op om
morgenen,« skriver han til sin bror. Selv om
brevene for nogles vedkommende udstråler
et element af udlængsel, var motivationen anderledes for størstedelen af krigens frivillige
danskere – nemlig de udvandrere, der havde
tilknytning til USA, New Zealand og Canada.
»De meldte sig i nationernes hære, fordi
de følte det som en pligt at hjælpe de lande,
der havde hjulpet dem med at tjene penge
og komme på fode. For nogle var der også en
motivation i at kæmpe mod det Tyskland, der
slog os i 1864,« siger Claus Bundgård Christensen. Han skriver på en bog, som skal udkomme næste år, om den anden hovedgruppe
af danske krigsdeltagere: De omtrent 26.000
danskere, der kæmpede på tysk side, primært
sønderjyder, der var tvangsudskrevet, eftersom Sønderjylland hørte til Preussen under
Første Verdenskrig.
»Sønderjyderne bliver konfronteret med
jødisk og russisk kultur, og de møder er interessante. For mange af soldaterne er det første gang, de er ude at rejse og f.eks. prøver at
drikke rødvin. Alt er meget eksotisk.«
Småstatens plads i historien
Sønderjydernes krigsdeltagelse giver den internationale konflikt en dansk forankring. Men
ellers er det en udfordring at få et Danmark
på sidelinjen til at indgå i en dramatisk fortælling om krigen, mener Nils Arne Sørensen.
Med sin bog Den store krig. Europæernes første
26
/ Tendens Frontberetninger
/ Xxxx Xxxx
Xxxxxx
Collage: Jesse Jacob/iBureauet
Nye bøger om
Første Verdenskrig
Ældre udgivelser om
Første Verdenskrig
• ’Krestens breve og dagbøger
• ’Denne onde krig – uddrag af Hans
– en dansker på vestfronten i
Første Verdenskrig’, Kresten
Andresen (red. af Claus Bundgård
Christensen), Gyldendal, 2012
Bruuns dagbogsnotater og hans
brevveksling med hustruen Sofie
Bruun under 1. verdenskrig 19141918’, Poul G. Wemmelund, Poul
Kristensens Forlag, 2000
• ‘Verdenskrigens danske billeder
• ’Når retsind fører ordet – Mathias
1914-1918’, Martin Bo Nørregaard
og Claus Bundgård Christensen,
Gyldendal, 2012
Mygind: en sønderjyde i 1.
Verdenskrig – dokumentarroman
fra Østfronten baseret på breve
og dagbøger’, Jørgen Kreutzmann,
Odense Universitetsforlag/
Syddansk Universitetsforlag, 1999
• ’The Sleepwalkers – How Europe
Went to War in 1914’, Christopher
Clark, Allen Lane, 2013
• ’July 1914. Countdown to WarSean
• ’Og det kalder man at være
McMeekin’, Basic Books, 2013
civiliseret – Hans Lorentzens
dagbog fra 1. verdenskrig’, udgivet
af Inge Borup med efterskrift af
Niels Arne Sørensen, Odense
Universitetsforlag/Syddansk
Universitetsforlag, 1998
• ’Breve hjem. Danske soldater
i Første Verdenskrig’, Flere
forfattere, Gyldendal, 2013
• ’Den store krig. Europæernes
• ’Faneflugt – Dansksindede
Første Verdenskrig’, Nils Arne
Sørensen, Gads Forlag 2005 –
udkommer i opdateret udgave 30.
januar 2014
soldaters flugt fra tysk
krigstjeneste 1914-18’, Svend
Falkner Sørensen, Forlaget
Historisk Samfund for
Sønderjylland, 1989
• ’Første Verdenskrig’, Hew
Strachan, Informations Forlag, 28.
januar 2014
• ’Aldrig mere krig’, Adam
Hochschild, Informations Forlag,
28. januar 2014
• ’Østfronten og den store krig’,
Claus Bundgård Christensen,
Gyldendal, efteråret 2014
• ’ ... men til sidst sejrede
verdenskrig
fra 2005 forsøger
han netop at beskrive
Første
Verdenskrig set fra småstatens synsvinkel. I
anledning af 100-året for krigens begyndelse
kommer en opdateret udgave af værket, i hvilken han har tilføjet en afdækning af periodens
betydning for Danmark.
»En væsentlig udvikling var, at staten påtog
sig en ny rolle. Velfærdspolitikken fik fastere
former. Efterspørgslen på varer var større end
udbuddet under krigen, og staten indførte bl.a.
en maksimalpris på rug, så danskerne blev ved
med at have råd til rugbrød,« siger Nils Arne
Sørensen. Han afviser, at krigen drev kvinder
ud på arbejdsmarkedet, som den gjorde andre
steder, hvor mændene var i tjeneste som soldater. Her overtog kvinderne deres arbejde i
landbruget og industrien, mens de var i krig.
Eftersom Danmark ikke var krigsførende
nation, og få mænd meldte sig frivilligt, udeblev en tilsvarende effekt. Til gengæld mener
han, at den udsigtsløshed, der prægede Europa
efter krigen, nåede de hjemlige breddegrader
– navnlig afspejlet i Jacob Paludans roman
Jørgen Stein udgivet i 1932-33.
»Hovedpersonen Steins liv går ikke op. Han
driver et hønseri, der knap kan hænge sammen, men fortællingen bag det er, at verden
er gået af lave, og det skete allerede, da krigen
begyndte i 1914.«
Et spørgsmål om skyld
Der er et spænd fra de konsekvenser, Første
Verdenskrig havde i Danmark, til det kollektive
traume, årene stadig udgør i navnlig Storbritannien og Frankrig, som mistede mange landsmænd. Men det rykkede ved bevidstheden i
hele Europa, at mere end ni millioner soldater
døde og 22 millioner blev såret i krigen. Peter
Bugge, lektor i tjekkisk og europastudier ved
Aarhus Universitet peger på, at folks bekymringer forandrede sig:
»Før krigens udbrud var der i europæisk
kultur en angst for, hvad kvindefrigørelsen,
proletariatets fremmarch og nye teknologier
ville gøre ved samfundet. Men det var intet imod
chokket over krigens menneskelige omkost-
ninger. Europa blev
for alvor gjort usikker
på sig selv og sin overlegenhed i verden.«
Hvorfor det gik så galt, optager stadig forskerne. De fleste er enige om, hvad
der gav startskuddet til krigen. Den 28. juni 1914
i Sarajevo skød og dræbte den bosnisk-serbiske
nationalist Gavrilo Princip det østrig-ungarske
tronfølgerpar, ærkehertug Franz Ferdinand og
hertuginde Sophie. Attentatet foranledigede
Østrig-Ungarn til at erklære Serbien krig, men
der er unægtelig et stykke derfra til over fire års
stridigheder mellem en lang række nationer.
Historikeren Fritz Fischer gav i 1961 tysk
politik et hovedansvar, fordi den tidligt støttede Østrig-Ungarns krigsplaner, og skønt Fischer dannede skole, får hans læsning i disse
år modspil. I forbindelse med revideringen
af Den store krig har Nils Arne Sørensen fulgt
de af sine fagfæller, der har genovervejet årsagerne til eskaleringen. Han bider mærke i
Tysklands åbenhed over for væbnet konflikt
og konstaterer samtidig, at ingen beslutningstagere formulerede et alternativ:
»Der er fredsdemonstrationer i civilsamfundet, men en ikkeaggressiv ideologi er slet
ikke i spil i regeringskontorerne hos de europæiske stormagter.«
Den australske historiker Christopher Clark
har yderligere påpeget uforsigtigheden blandt
parterne. I den roste bog fra sidste år The Sleepwalkers – How Europe Went to War in 1914 har
han den hypotese, at flere lande reelt kastede
sig blindt ud i blodsudgydelserne. Ligesom i
Sean McMeekins nyligt udgivne July 1914 –
Countdown to War er betoningen af tysk skyld
erstattet af en bredere undersøgelse af krigens
årsager.
»Det mest påfaldende er, hvor få der taler
fredens sag umiddelbart efter attentatet i Sarajevo. Der er ikke rigtig nogen, der siger: ’Nu
er det farligt’. Der er mere en opfattelse af, at
krigen er til stede som mulighed, og der var vi
nok endt før eller siden alligevel,« siger Nils
Arne Sørensen, der kalder Første Verdenskrig
»krigen, alle taber«.
Indtil videre er placeringen af ansvaret for
katastrofen også en kollektiv affære.
[email protected]
27
kammeratskabet – en
sønderjydes frontoplevelse fra
første verdenskrig’, Hans Lassen
Jørgen, Lohse, 1978
• ’Pligtens vej. En sønderjyde i
1. verdenskrig’, I.J.I. Bergholt,
Historisk Samfund for
Sønderjylland, 1969
• ’Dagbog – en ung sønderjyde
fortæller om begivenheder
i 1. Verdenskrig 1917-1919 på
Vestfronten’, Peter Madsen,
Harald Alnor, 1968
• ’Med håb i mørket – en
sønderjydes breve fra første
verdenskrig’, Thomas Kauffmann,
Dy-Po Bogforlag, 1967
• ’Krigens sande Ansigt – hvad
Verdenskrigens Soldater fortalte’,
Ejner Krenchel, eget forlag, 1929
Tak til Fredericia Biblioteks
Historiebloggen:
bibliotek7000.dk/historie/?p=24
8.-10. NOVEMBER
28
V/Nikoline Siebken Skandov
Balancen mellem korrekt
og forståeligt
Hvordan arbejder fagbogsforfattere? Vi har spurgt et udpluk af de aktuelle
forfattere på Faglig Scene om deres inspiration og ritualer
PROGRAM
11.00
12.00
13.00
14.00
15.00
16.00
17.00
18.00
FREDAG 8.11
Kl. 11:15
Billedbøger i undervisningen: Billedbogen er
hot! Til store og små! Få ideer til, hvordan den
kan indgå i litteraturundervisningen på alle
niveauer, sammen med Trine May.
LØRDAG 9.11
Kl. 11:00
Margrethe Vestager og Elisabet Svane i
samtale med Jens Ringberg om ”Hvid røg,
sort tårn. Et portræt af Margrethe Vestager”.
SØNDAG 10.11
Kl. 11:15
Niels-Birger Danielsen i samtale med
Adam Holm om ”Werner Best – tysk
rigsbefuldmægtiget i Danmark i 1942-45”.
Kl. 12:15
Naser Khader i samtale med Sørine
Gotfredsen om ”Bekendelser fra en
kulturkristen muslim”.
Kl. 12:15
Tema om “Humanismen ind i erhvervslivet”:
Ulla Thøgersen og Marie Lund ”Filosoffen
på arbejde” i samtale med Christian Have,
HAVE Kommunikation.
Kl. 12:15
Frank Bøgh i samtale med Pia Fris Laneth om
”Dagmar. Historien om en barnemorderske”.
Kl. 13:15
Hans Jørgen Bonnichsen og Jens Holsøe taler
om Hannes Råstam: ”Den falske seriemorder
– Thomas Quick og Skandinaviens største
retsskandale”. Ordstyrer er Claus Buhr.
Kl. 13:15
Anna Skyggebjerg i samtale med Eva
Jørgensen om ”Introvert”.
Kl. 13:15
Gitte Bergendorff Høstbo i samtale med
Per Larsen, tidl. chefpolitiinspektør, om
”Forbrydelsens ansigt”.
Kl. 14:15
Maria Helleberg i samtale med Jytte
Abildstrøm om ”Kvinder der forandrede
Danmark”.
Kl. 15:15
Andreas Fugl Thøgersen: ”Modstandskampens børn” og Thomas Hjortsø: ”John
– Frihedskæmper og charmør” (skrevet m.
Preben Lund) i samtale med Bent Blüdnikow.
Kl. 16:15
Pia Kjærsgaard og Jette Meier Carlsen i
samtale med Trine Sick om ”Pia Kjærsgaard.
Fordi jeg var nødt til det”.
Kl. 17:20
Christian Hjorth-Andersen i samtale
med Marianne Jelved om ”Hvad koster
kulturen?”.
Kl. 14:15
Ole Sonne i samtale med fremtidsforsker
Louise Fredbo-Nielsen og Ole Høiris om
”Fremtiden”.
Kl. 15:15
Marie Riegels Melchior i samtale med Chris
Pedersen, COVER, om ”Dansk på mode!
Fortællinger om design, identitet og historie i
og omkring dansk modeindustri”.
Kl. 16:15
Katrin Behr i samtale med Jesper Vind
Jensen om ”De stjal min mor”. Samtalen
foregår på tysk.
Kl. 14:15
Tema om “Arbejdsliv”: Mads Bab:
”Gnisten i arbejdslivet” og Christian Ørsted
”Livsfarlig ledelse” i samtale med Trine Sick.
Maria Helleberg, 57
’Kvinder der forandrede Danmark’
Andreas Fugl Thøgersen, 41
’Modstandskampens børn’
Christian Hjort-Andersen, 69
’Hvad koster kulturen?’
Anna Skyggebjerg, 51
’Introvert’
– Hvor kom inspirationen til bogen fra?
»Dels fra det faktum, at jeg jo er dansk
borger og kvinde og interesseret i, hvilke
roller kvinder har kunnet spille i århundreder.
Ole Sohn kom med det konkrete forslag,
og vi var igennem en enorm række
kvindenavne, før vi kom ned på de 25
i bogen. Anne Linnet forsvandt, da vi
fortvivlet ledte efter plads til billeder!«
»Gads Forlag havde kontakt til de ni børn af
modstandsfolk, som medvirker i bogen, da
jeg blev involveret. Jeg mødtes med dem
over en frokost, for at vi kunne se hinanden
an, og vi blev enige om, at jeg skulle kaste
mig over arbejdet med at samle deres
historier og gøre det til en fælles fortælling
om en samling danske familier i krig.«
»Inspirationen kom i første omgang fra
forlaget. De spurgte mig, om jeg ville skrive
en bog om at være introvert, som skulle
være fuld af gode råd til, hvordan man står
ved sig selv som introvert i en ekstrovert
verden. Jeg sagde ja lige med det samme.«
– Hvad var det vigtigste, du lærte under
arbejdet med den?
»Arbejdet med en række anti-heltinder
åbnede nye landskaber for mig. Leonora
Christine Ulfeldt, Juliane Marie og Pia
Kjærsgaard var faktisk de mest spændende
profiler at skrive. Tre politikere, hvoraf
den første ikke magtede spillet, fejlede og
kastede et land i katastrofe, den anden fik
sine 12 års magt, inden hendes modstandere
brugte hendes egne midler, og sidstnævnte,
en fantastisk politisk begavelse, med
mageløst held og gennemslagskraft. Jeg
kom hurtigt andre steder hen, end jeg havde
forventet, og portrætterne blev ikke til
nøgterne skildringer, men også til en slags
historisk, politisk kritik.«
arbejdet med den?
»Anden Verdenskrig foregik i det store
perspektiv for et øjeblik siden. Samtidig
er der gået lang nok tid til, at nogle af de
mennesker, som har haft krigen tæt på,
på den ene eller anden måde nu har fået
mod til at grave sig ned i fortiden og tale
mere frit om de ting, der skete. Som de ni,
der medvirker i ’Modstandskampens børn’.
Deres dramatiske historier har understreget,
hvor store skygger den krig kaster, også ind
i vor tid, og har lært mig, at krigstraumer
spreder sig som ringe i vandet og påvirker
mænd, koner, børn og venner til de ramte.«
»Jeg har i mange år forsket og undervist
i kulturøkonomi, og så fandt jeg det helt
naturligt at skrive en sammenfattende
fremstilling af kulturens økonomiske
problemer på dansk. Der har tidligere
været udgivet mindre bidrag på de
enkelte kulturområder, men ikke ud fra en
helhedsbetragtning på kulturen. Sådan
en fremstilling findes faktisk heller ikke i
udlandet.«
– Hvad har overrasket dig mest omkring
udgivelsen af bogen?
»Det kom bag på mig, at vi lavede sådan
en enorm bog. Man kan slå indbrudstyve til
spillemænd med den. Vi forsøgte at finde
illustrationer, som ikke gentog, hvad alle har
set tusinde gange før. Derfor er forsiden et
billede af en af de millioner ukendte kvinder,
som har ændret Danmark ved at stemme.«
Kl. 15:15
Freddy Wulff i samtale med Steen
Andersen, Hunters Magazine, om
”Vild jagt”.
– Har du nogle faste ritualer, når du skriver?
»Jeg skal sådan set bare have en idé, et
tastatur og mulighed for at gemme. Alt kan
bruges – tablet, pc, notebook, mac, papir.
Musik og en god udsigt skader ikke.«
Kl. 16:15
Mattias Tesfaye i samtale med sløjdlærer
Bent Illum og uddannelsesredaktør på
Politiken, Jacob Fuglsang, om ”Kloge hænder
– et forsvar for håndværk og faglighed”.
– Hvad arbejder du på lige nu?
»I november udkommer ’Kongens kvinder’
om Christian den Fjerdes svigermor,
papirløse samlever og kone. Og om Christian
selv. Samtidig debuterer jeg og Lise Bostrup
med tre små bøger til nydanskere, der skal
lære dansk, om Struensee, vikingerne og de
bragende 1920’ere.«
Kl. 17:15
Rune Engelbrecht, Birte Weiss og Klaus
Slavensky i samtale om ”Hatespeech – fra
hadetale til hadesyn”.
»Jeg har med glæde noteret mig, at der
fortsat er stor interesse for at læse om
og forholde sig til Anden Verdenskrig og
besættelsesårene. Jeg håber, at bogen kan
give et nyt perspektiv i kraft af, at det er
børnene, der fortæller deres egen og deres
forældres historie.«
»Kaffe, indlevelse og et ryddet skrivebord.
Jeg kan ikke skrive, hvis bunkerne omkring
mig er blevet for store.«
»Jeg er i gang med to andre bøger i en
helt anden boldgade. Jeg arbejder med
Gyldendal på en bog om Frits og familien
Helmuth. Den laver jeg i samarbejde med
to af Frits Helmuths børn, Pusle Helmuth
og Mikael Helmuth. Desuden arbejder jeg
med Politikens Forlag på en biografi om
Renée Toft Simonsen, som hun selv er
hovedforfatter på.«
arbejdet med den?
»Bogen er jo beregnet på den
kulturinteresserede læser og ikke på fagfolk
i økonomi. Det giver nogle problemer at
skrive en fremstilling, som på den ene side
er fagligt korrekt, men på den anden side
er umiddelbart forståelig for læseren. Så ja,
jeg har lært noget om, hvor svært det er at
skrive såvel korrekt som forståeligt.«
»Bogen har tiltrukket sig en del
opmærksomhed, men det kom egentlig ikke
som en overraskelse. Kultursektoren er jo
særdeles intensivt dækket af medierne, og
bogen indeholder faktisk en hel del nyheder.
Men jeg har været overrasket over, at bogen
faktisk kun er blevet anmeldt ret få steder.«
»Ja, det tror jeg, at de fleste har, såvel
skønlitterære som faglitterære forfattere.
For mit vedkommende skete det næsten
hver dag, at jeg skrev lidt på et afsnit sent
om aftenen. Og næste morgen ville jeg så
efter morgenkaffen sætte mig ved pc’en i
min slåbrok og redigere det, som jeg havde
skrevet aftenen før.«
»Jeg har aldrig arbejdet fuldtid på bogen,
da jeg som professor har haft mange
andre arbejdsopgaver. Men jeg ser min
hovedindsats i den kommende tid i form af
at udbrede bogens budskaber til forskellige
dele af det danske samfund og deltage i de
kulturelle debatter.«
arbejdet med den?
»Hvor dybt relevant det er at se på sit liv
gennem introvert-ekstrovert prismet. Hvor
introvert eller ekstrovert, man er, siger
selvfølgelig ikke alt om én, men det siger
meget og har betydning overalt i livet – i
arbejdslivet, selskabslivet og familielivet.«
»Dens gennemslagskraft. Jeg vidste
selvfølgelig, at bogen potentielt havde en
stor målgruppe, fordi vi introverte trods
alt udgør mellem 30 og 50 procent af
befolkningen. Jeg havde heller ikke forudset,
at jeg ville få så mange mails fra læsere, som
fortalte deres meget personlige historier,
men i bund og grund alle sammen skrev: ’Jeg
har altid troet, jeg var sær, og har skammet
mig over, at jeg har brug for at være alene.
Nu har jeg forstået, at jeg er introvert, og at
det er helt ok at være. Tak.’ Jeg tror, jeg har
brugt lige så megen tid på at besvare mails,
skrive artikler og give interviews, som jeg har
brugt på at skrive bogen.«
»Jeg har ikke nogle særligt excentriske
ritualer såsom kun at kunne skrive liggende
eller iført slængkappe. Men jeg skal have
ro omkring mig, også rent æstetisk. Så på
skrivebordet er der pinlig orden, og der står
altid en buket blomster og et glas med te.
Jeg tror, jeg prøver at iscenesætte den der
særlige, uforstyrrede stemning, der er på et
hotelværelse.«
»Jeg arbejder på en slags brevkassebog,
som består af breve, jeg har modtaget fra
mine bloglæsere, og mine svar på de breve.«
Blå bog
Blå bog
Blå bog
Blå bog
Baggrund: Magisterkonferens i
teatervidenskab med bifag i dansk, forfatter
Aktuel bog: Maria Helleberg portrætterer
i ‘Kvinder der forandrede Danmark’ en
række kvinder, der har kæmpet for bedre
vilkår, stemmeret, ligestilling og indflydelse i
Danmark. Forlaget Sohn, 1. januar 2013
Baggrund: Uddannet journalist med MA
i journalistik og amerikansk politik fra
Columbia University i New York City
Aktuel bog: Gennem to generationer
fortælles historien om danske familier i
kamp mod tyskerne under besættelsen i
’Modstandskampens børn’. Gads forlag, 29.
august 2013
Baggrund: Dr.polit. 1987, Professor i
Økonomi ved Københavns Universitet
Aktuel bog: I ’ Hvad koster kulturen’ giver
Christian Hjort-Andersen et overblik over de
vigtigste økonomiske forhold i det danske
kulturliv. DJØF Forlag, 11. juni 2013
Baggrund: Cand.mag. i litteraturhistorie,
forfatter
Aktuel bog: Anna Skyggebjerg giver i bogen
’Introvert’ gode råd om, hvordan man som
indadvendt kan lære at trives i en verden,
der hylder de udadvendte. Rosinante, 22.
marts 2013
29
30
faktalink
Ole Høiris (redaktør), 68
’Fremtiden’
Christian Ørsted, 40
’Livsfarlig ledelse’
Freddy Wulff, 68
’Vild Jagt’
Bredt blik på bøgerne
Fra Forum til Bella Center
»Jeg har været med til at redigere et
seksbindsværk om antikkens verden op til
modernitetens verden, og når vi var ude og
holde foredrag, var der mange, der spurgte,
om ikke vi også ville lave et om fremtiden.
Selvom videnskabsfolk har det med helst at
ville sige noget om, hvad der har været og
ikke så meget om, hvad der kommer, viste
det sig, at der var tilstrækkeligt med folk, der
ville byde ind på det.«
»Det skulle oprindeligt have været en
håndbog om coaching og ledelse, men
undervejs blev det mere og mere tydeligt,
at det store problem i ledelse ikke længere
er, om vi er demokratiske, anerkendende
og coachende. Vi er verdens lykkeligste,
men alligevel dør 1.400 af arbejdsrelateret
stress hvert år i Danmark. ’Hvordan kan det
være?’ tænkte jeg. Svaret viste sig at ligge i
den moderne ledelse, som jeg også selv har
praktiseret. Den gør ofte mere skade end
gavn. Researchen viste, at problemerne er
kendt af forskere – og det gjorde mig harm
at denne viden ikke deles med ledere og
deres ansatte.«
»Mange af mine venner vidste, at jeg
på mine ture jorden rundt havde jaget
mange forskellige steder med særlige
folkeslag og stammer. Det ville de gerne
læse om, og jeg ville også pokkers gerne
fortælle om, hvordan jagt og natur hænger
sammen. At jagt, når det gøres rigtigt, er
naturbeskyttelse.«
Sidste år sprængte BogForum sine vante
rammer og flyttede til mere plads i Bella
Centret, hvor messen slog rekord med
næsten 30.000 bogglade besøgende.
Mødet mellem forfattere og læsere danner
rammen om den litterære weekend, hvor
man på syv forskellige scener kan opleve
alt fra levende kogebøger til spoken word
og musik.
arbejdet med den?
»Jeg lærte i hvert fald at sætte pris på, at
jeg havde gemt mine mange notater og
dagbøger. Jeg har fangstrapporter helt
tilbage fra dengang, jeg som knægt fiskede
omkring Randers. Noget andet er så, at det
tog mig uger at finde det hele frem.«
I 2012 åbnede for første gang Faglig
Scene, hvor der er fokus på de faglitterære
forfattere, og i år, hvor BogForum afholdes
for 22. gang, er endnu en scene kommet til:
arbejdet med den?
»Det var faktisk den kreativitet, skribenterne
ligger for dagen. Hvordan de er meget
selvkritiske i forhold til deres eget fag. De har
skrevet om det, de gerne ville, og det er der
virkelig kommet nogle sjove ting ud af.«
– Hvad er du mest spændt på omkring
»Om folk vil bruge den, sådan som den er
tænkt. Det er en provokerende bog, som
lægger op til, at vi skal diskutere, hvad vi
egentlig vil med fremtiden, så den ikke
bare kører hen over os med beslutninger,
som træffes, uden at de egentlig er op til
demokratisk diskussion.«
– Har du nogle faste ritualer under
processen?
»Jeg prøver at nøjes med at give én sætning
til skribenterne. Jeg har den erfaring,
at hvis du stiller meget stramme krav,
så bliver det bestillingsarbejde, og det
afspejler sig også i sproget og i gejsten. Med
fremtidsbogen sagde jeg, at skribenterne
som udgangspunkt skulle stille sig i år 2050
og kigge tilbage og fortælle historien fra
1950. På det tidspunkt er de alle sammen
døde, så de kan ikke blive hængt op på, hvad
de har skrevet.«
arbejdet med den?
»Hvor meget jeg selv har gjort galt tidligere
i min karriere som virksomhedsrådgiver
for danske og internationale virksomheder
gennem 15 år og som leder. Bogen er også
min undskyldning for de fejl, jeg i bedste
mening og uvidenhed har begået. Jeg håber,
at andre kan lære af dem.«
»At alle vil have nemme løsninger. Vi er
stopfodret med ideen om, at der er en
let løsning på alt – men det her er ikke
nemt! Som den amerikanske journalist H.
L. Mencken sagde: ’Ethvert komplekst
problem har en løsning, der er enkel,
håndgribelig og forkert’. Der er en enorm
efterspørgsel efter forkerte løsninger – bare
de er simple.«
»Jagt som litteratur er jo et temmelig smalt
marked. Så jeg blev ikke så lidt overrasket
over den store interesse fra TV og aviser,
der normalt ikke beskæftiger sig med dette
emne. Men måske er det, fordi der i de
seneste år er blevet mange flere jægere,
både kvindelige og mandlige, og tilgangen
ser ud til at fortsætte.«
»Jeg arbejder altid dedikeret i mange timer i
træk. Det kan godt blive til sene aftener med
masser af kaffe og skumfiduser.«
»Nej, det vil jeg ikke sige. Men når det først
kører, holder jeg ikke op, før jeg er ved at
falde i søvn over computeren. Jeg lukker
mine mobiltelefoner ned og svarer ikke på
mails. End ikke en fodboldkamp mellem
Barca og Real Madrid kan hive mig ud af
stolen. De eneste, der har lov til at forstyrre
mig, er min kat og hund. Vi går normalt
omkring 10 km om dagen. Min kat tror, den
er en hund, og følger med. De er en god
undskyldning for at slippe tasterne og få lidt
frisk luft.«
– Hvad sidder du og arbejder på lige nu?
»Jeg skriver på en bog om samfundsbegrebet i det 21. århundrede. Desuden
arbejder jeg på et projekt sammen med
Per Ingesman i anledning af, at vi i 2017 har
500 året for Luthers teser. Indtil nu har vi 40
forfattere, der gerne vil være med.«
»At få bogens budskaber og viden ud
igennem foredrag og workshops. Jeg
tror ikke på, at konsulenter kan løse de
problemer, vi har, men jeg tror, at vi kan ruste
ledere og medarbejdere til at håndtere de
forandringer og det pres, der er i dag, på en
bedre måde.«
»Der er en ny bog, der summer i hovedet,
men ellers er jeg inviteret til at holde en del
foredrag rundt om i landet. Desuden skal
jeg til New Zealand næste år for at jage og
fiske. I år er første gang i 24 år, jeg ikke var
der. Bl.a. fordi jeg ville være færdig med ’Vild
Jagt’.«
Blå bog
Blå bog
Blå bog
Baggrund: Mag.art. i Etnografi og
Socialantropologi 1973, docent ved
Antropologi Aarhus Universitet
Aktuel bog: I ’Fremtiden’ samler Ole Høiris
13 forskeres bud på nogle af de vigtigste
komponenter i fremtiden, fra klima og
medicin til velfærd og litteratur. Aarhus
Universitetsforlag, 1. oktober 2013
Baggrund: Cand.merc., foredragsholder og
virksomhedsrådgiver
Aktuel bog: Fastgroede ledelsesprincipper
om effektivitet har en slagside. Christian
Ørsted tager i ’ Livsfarlig ledelse’ fat på otte
myter om ledelse. People’s Press, 6. juni
2013
Baggrund: Uddannet shippingmand i ØK,
professionel jæger
Aktuel bog: Freddy Wulff fortæller i ’Vild
Jagt’ om sine store jagteventyr i blandt
andet Alaska og Canada, Mellemamerika,
Australien, Laos og Indonesien. Gads forlag,
17. september 2013
6]LYISPR]LKM¥YZ[LRSPR
-rIHNNY\UKZ]PKLUVTKL[IYHUKHR[\LSSLKLZ]¤YL
ZHTM\UKZKLIH[[LYVNKLZ[VYLOPZ[VYPZRLILNP]LUOLKLY
»I år præsenterer vi Spotscenen, som
bliver platform for den litteratur, der
ikke passer ind på de mere mainstream
scener. Her sker der nogle helt andre ting
med litteraturen end det traditionelle
forfatterinterview. Blandt andet vil der
være performances som poetry-slam«
fortæller programansvarlig Stinne
Hjortlund Kristoffersen.
7rMHR[HSPURÄUKLYK\[LTHHY[PRSLYVT.Y¥UVTZ[PSSPUN2YPNLUP
(MNOHUPZ[HU+L[HYHIPZRLMVYrY+LU¥RVUVTPZRLRYPZL5`UHaPZTL
P,\YVWH:VJPHSLTLKPLY<UNKVTZR\S[\YVNTLNL[TLYL
)LZ¥NMHR[HSPURKRK¥NUL[Y\UK[
-HR[HSPUR\KNP]LZHM+)*(:PZHTHYILQKLTLKP)\YLH\L[+HNISHKL[0UMVYTH[PVU
32
INFORMATION FAGBØGER EFTERÅR
33
/ Interview Tom Reiss
SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER
Så er det slut med trætte
arme og skuldre.
Bøger skal ikke nødvendigvis holdes i hånden.
Sæt bogen i en Book Seat
og brug hænderne til
noget andet, når du læser.
Dumas er actionhelten
over dem alle
- en oplagt gaveidé
FIND DEN PÅ BOGFORUM ELLER I DIN BOGHANDEL
- læs mere på: bookseat.dk
The Book Seat™ er designet til lækker læsning.
har med henvisning til, at han mest
arbejder om natten, på meget amerikansk vis bestilt dobbelt espresso
før maden. Mørklødede tjenere anbringer fade med alt godt fra havet
ned foran gæsterne, der stort set
udelukkende er hvide. Uvilkårligt
bemærker man menneskers farve
og sociale rang, når man har læst
Den sorte greve.
Reiss er en mand med dagsordner,
og en af dem er at berette om diskrimination og uretmæssig forfølgelse.
En anden er at hente glemte helte ud
af historien, næsten som Edmond
Dantès alias Greven af Monte Christo trækker sig selv ud af glemslen.
Det skal gøres med en historisk præcision, og Reiss understreger med
stolthed at Pulitzerprisen kun gives for et originalt historisk arbejde.
Men samtidig lyser en helt elementær fortællerglæde ud af Den
sorte greve, som den indledende
anekdote blot er en forsmag på.
»Jeg hader, når man skal trækkes
igennem en kedsommelig akademisk
skabelon for at lære noget,« griner
Reiss. »Eftersom jeg voksede op i en
tilstand af konstant vrede og oprør
mod alle de institutioner, jeg havde
med at gøre, er der ikke noget, jeg
hader så meget som at være indlagt
til at høre på noget kedeligt.«
49-årige Reiss er søn af jødiske
forældre, og hans første møde med
Dumas var læsningen af det slidte
eksemplar af Greven af Monte Christo, hans franskfødte mor havde haft
med sig, da hun efter Anden Verdenskrig slog sig ned i USA. Hun var
et af de skjulte børn under krigen,
forældrene blev deporteret og døde
i Auschwitz.
Tilfældigheder sjældent tilfældige
Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Af Tine Byrckel
E
r historien om pengeskabet
virkelig sand? Den amerikanske historiker og forfatter Tom
Reiss er i Paris for at promovere sit
essay Den sorte greve, der fortæller
den virkelige historie om forfatteren
Alexandre Dumas’ far.
I prologen til den overraskende
beretning om Alex Dumas, slavesønnen fra Haiti, der endte som general
i den franske revolutionshær og inspirerede sin søn til så mytiske for-
Tom Reiss, der vandt Pulitzerprisen for sit opus om forbilledet
for ’Greven af Monte Christo’, drømmer om at skabe et værk,
der kan forklare intet mindre end hele civilisationen
tællinger som Greven af Monte Christo og De Tre Musketerer, beskriver
Reiss, hvordan han under sin fem år
lange research ankommer til forfatteren Alexandre Dumas’ lille fødeby,
Villers Cotterêts.
Her 80 km nord for Paris skal Reiss
studere den skat af dokumenter, der
er låst inde i et pengeskab på byens
museum.
Men kustoden er pludselig død og
har taget koden til pengeskabet med
sig i graven. En modvillig og typisk
fransk borgmester må lokkes til at
få pengeskabet lirket op, så historien om den store sorte general Alex
Dumas omsider kan fortælles. Tom
Reiss er tydeligvis fornøjet over det
billede, virkeligheden her bød på:
»Nogle historier er næsten for
gode til at være sande ikke? Og den
borgmester havde bestemt ikke lyst
til at åbne det pengeskab. Franskmænd er stadig ikke særlig ivrige
for at få den historie frem i lyset. De
vil gerne høre om ’greven af Monte
Christo’, men hele spørgsmålet om
racisme, som ligger i den virkelige
Alex Dumas’ historie, interesserer
dem ikke nær så meget.«
Det er køligt efterårssolskin i Paris, og over for Brasserie Terminus
Nord skinner Gare du Nord nyrenset
i middagssolen.
Et par romaer i lange skørter tigger
og letter som en flok duer, da politiet
dukker op, mens en sort gadefejer
adræt bevæger sig mellem busser
og taxier. Reiss taler sig varm, han
Reiss selv drog i slutningen af firserne, efter historiestudier ved Harvard,
til Europa for at finde sine rødder.
Han har skrevet om neonazisme i
Tyskland. Han er forfatter til bestselleren Orientalisten om den jødiske
forfatter Lev Nussimbaum, der forvandlede sig selv til muslimsk prins
midt i Nazityskland. Men heltehistorien om Alex Dumas er den gennemført universelle historie, fordi
den rummer den glemsel, det moderne samfund er bygget på.
»Jeg kunne simpelthen ikke have
skrevet den som det første,« forklarer Reiss, der nu er på vej igennem
et bjerg af bulot, en særlig form for
havsnegle, han har bestilt på glimrende fransk. Han fotograferer dem
med sin Iphone og sender billedet til
sin femtenårige datter i New York,
som han både har lært fransk – og
at elske bulot.
»Dumasbogen var utrolig svær
at skrive. Jeg kunne ikke have gjort
det, da jeg var yngre. Jeg lærte mig
selv at skrive på en særlig måde med
Orientalisten. Jeg ville skrive præcis
den slags bog, jeg gerne selv vil læse.
Men denne her skulle være meget
hurtigere, letbenet Dumasagtig.«
For når en helt skal hentes ud af
glemslen skal det gøres eftertrykkeligt. Og hvem, selv i Frankrig, husker Alexandre Dumas’ far som en
af revolutionskrigenes største helte?
Hvem mindes, at han var sort?
Jeg gør opmærksom på, at der for
nylig var en replik om ham i Tarantinofilmen Django Unchained, hvor
en Dumasbeundrende slaveejer ikke
aner, at forfatteren var af sort oprindelse, men erfarer det, kort før han
lider en velfortjent død.
»Faktisk var Jamie Foxx (der spiller slaven Django i filmen, red.), en af
de eneste, der læste mit første projekt
om Alex Dumas,« bemærker Reiss
med et skævt smil.
Men netop slaveriet i USA, som
beskrives i al sin grufuldhed i Django
Unchained, praktiseredes i sin værste form i de franske kolonier, hvor
Alex Dumas blev født.
Paris bygget på massemord
Det gør Reiss nøje rede for i de indledende kapitler af bogen, der handler
om de sukkerfabrikker på Saint Domingue, det senere Haiti, der skulle
gøre Frankrig så velhavende.
»I de franske kolonier havde slaverne rene gulag og koncentrationslejr-lignende forhold. I optegnelserne
kan man læse, hvordan man ganske
enkelt kalkulerede med slavers begrænsede levetid, og den var kun
på mellem 8 og 10 år. Så var en slave
slidt op og døde. Franskmænd har
ikke spor lyst til at huske, at Paris er
bygget ikke alene på slaveri, men på
massemord.«
Samtidig var der smuthuller i
slaveloven. Der blev født børn af de
forhold, der opstod mellem slaver
og ejere, og en del af dem fandt vej
til friheden. Det skete for en uægte
søn af Alexandre Antoine Davy de
la Pailleteries fra en gældspræget
adelig familie fra Normandiet. Den
uægte søn blev i første omgang solgt
af sin flamboyante far for at betale
dennes hjemrejse til Frankrig. Senere blev sønnen – men ikke hans
tre søskende – købt tilbage. Den trettenårige dreng blev hentet til Paris,
sat fri og opdraget som adelig. Efter
et opgør med sin far, meldte han sig
til hæren og tog morens efternavn.
»På Alex Dumas’ tid, op til revolutionen, var Frankrig det mindst racistiske vestlige land – måske bortset
fra visse skandinaviske lande. Der
var denne blanding af det royale og
oplysningstid, og så kom revolutionen. Det største kompliment jeg
får, er, når folk siger, de aldrig havde
troet, de kunne interessere sig for
Den Franske Revolution – at det er
alt for komplekst. Og når jeg interviewes af franske intellektuelle, har
de altid den fordom, at jeg umuligt
kan forstå det bedre end dem selv.
Men i en vis forstand, vil jeg påstå,
at det gør jeg, for de har et meget
snævert perspektiv.«
»Jeg ønsker at understrege et
aspekt af revolutionen, der er totalt
overset, men måske er det mest centrale, nemlig racespørgsmålet. Man
behøver bare gå tilbage og læse dokumenterne for at konstatere, at det
var en af de eneste ting, de utroligt
forskellige revolutionsgrupper var
lampe gras
2450,-
string pocket
1000,-
Tom Reiss, f. 1964
• Har studeret historie, litteratur
og filosofi på Harvard University
• Vandt i 2013
Pulitzerprisen
for bedste
biografi med
’Den sorte
greve’, der
udkommer
på dansk
2. november
2013 på Informations Forlag
Tidligere udgivelser:
• ’Führer-Ex: Memories of a
Former Neo-Nazi’ (1996), ’The
Orientalist: Solving the Mystery
of a Strange and Dangerous
Life’ (2005)
Bonusinfo
• Har tidligere arbejdet som
sikkerhedsvagt, bartender,
videoproducent og
pistolbærende statist i japanske
gangsterfilm
sentou 2 pers.
16.999,-
FICK
Gl. Kongevej 148 • 1850 frb
33221657
[email protected]
Man - tors: 11 - 17.30
Fre: 11 - 18 • Lør: 10 - 15
Fick-co.com
34
/ Interview Tom Reiss
Nyheder fra
Akademisk Forlag
62&,$/
$5%(-'
$5%(5%(
000('
(
88'6$77
77
81*(
62&,$/7
$5%(-'(
0('
8'6$77(
81*(
Redigeret af
Alex Dumas er dobbelt outsider, både racemæssigt
og klassemæssigt. På faderens side tilhører han den
højeste klasse af det franske aristokrati, en snobbet
og virkelig gammel familie, og via moren stammer han
fra det absolutte nulpunkt – sort, kvinde og slave.
Det er værre end at være jøde
enige om – bortset fra den meget
lille lobby af slavehandlere. Gruppen
Les amies des noir (De sortes venner)
havde tilhængere i alle grupperinger.
Der var simpelthen denne enestående periode i historien, hvor sorte
og hvide var lige, og det var sådanne
idealer, Alex Dumas mere end nogen
anden kunne kæmpe for.«
Sværdfægtende supermand
Og kæmpe gjorde den unge sorte
adelsmand, der til at begynde med
uddannede sig i kampkunst og især
inden for fægtning.
En af de scener, Reiss beskriver i
bogen, er så helteagtig, at man tror,
det er løgn. Under et slag i Alperne
forsvarer den høje, stærke Alex Dumas ene mand en bro mod et overtal
af fjender – og vinder.
»Det er jo så fantastisk en historie,
og den beskrives af sønnen i erindringerne om faderen,« forklarer Reiss
begejstret. »Og jeg var simpelthen så
bange for, den ville vise sig at være
usand. Jeg tror, et af de mest frydefulde øjeblikke var, da jeg i adskillige
militærrapporter kunne læse, at han
rent faktisk gjorde det. De bruger
nærmest ord som ’supermand’ om
ham. Det var fantastisk.«
Sværdkamp er et helt tema for sig.
»Det optager mig utrolig meget
hvor vigtig fægtning og sværd har
været gennem historien. I Frankrig
var det meget vigtigt at kunne duellere, og jøder var op gennem det 19.
århundrede besat af dueller. Og netop Dumas, outsideren, blev jo så let
fornærmet og kunne så forsvare sin
ære med sværdet. Det gjaldt også for
Chevalier de Saint George, en anden
sort mand, der var Frankrigs dygtigste fægtelærer, og som Dumas blev
elev hos. Disse to slavesønner blev
simpelthen de bedste til at kæmpe
med sværd. Når man racemæssigt
er en outsider, skal man kæmpe sig
frem. Det er klart, jeg med min baggrund har det som stærkt tema. I
slutningen af Orientalisten fortæller
jeg, hvordan Nussimbaum, da han
forfølges af nazister, i sine dagbøger
fantaserer om sig selv som en kriger
med sværd, som kan nedkæmpe de
nazistiske tanks.«
Også her er Alex Dumas et forbillede.
»Alex Dumas er en dobbelt outsider, både racemæssigt og klassemæssigt. På faderens side tilhører
han det øverste lag af det franske
aristokrati, en snobbet og virkelig
gammel familie, og via moren stammer han fra det absolutte nulpunkt
– sort, kvinde og slave. Det er værre
end at være jøde, hvilket er svært på
det tidspunkt. Og det påvirker ham,
han har virkelig svært ved at styre
sit temperament. Ligesom hovedpersonen i min forrige bog er han
en outsider, der prøver at tilpasse
sig det europæiske samfund. Han
gør sig selv til den perfekte helt, han
uddanner sig på alle områder, bliver den dygtigste fægter og kriger,
men inderst inde er det sig selv, han
kæmper med.«
»De dygtigste mennesker er ofte
født i små kår. Det gør ham til den
rene romanhelt. Han kommer dér
under Den Franske Revolution og
passer perfekt ind i tidsånden, men
så snart Napoleon tager over, bliver
det noget ganske andet.«
For det kommer til at gå gruelig
galt for Alex Dumas. Under sin hjem-
rejse fra kampagnen i Egypten, som
Napoleon allerede har forladt, bliver
han taget til fange i Italien og glemt
og mishandlet i to år.
Ved tilbagekomsten havde Napoleon taget magten, og racisme og
slaveri hørte atter til dagens orden.
Dumas dør, blot 42 år gammel, i fattigdom fra sin kone og den fireårige
Alexandre Dumas.
»Alex Dumas var ude af stand til
at underkaste sig en person. Store
ideer kan en forfulgt person godt
underkaste sig – ligesom så mange
jøder blev kommunister efter Anden
Verdenskrig. Som del af en minoritetsgruppe bliver man idealist.«
»Alex vil godt gøre noget for de
store ideer, han sætter sig adskillige
gange op mod sine overordnede for
eksempel for at afværge massakrer.
Men han kunne ikke underkaste sig
Napoleon. Derfor faldt hans liv fra
hinanden.«
Forlæg for den moderne helt
Det er ud af dette stof, sønnen Alexandre Dumas skaber de helte, der
ifølge Reiss er forbillede for vore fiktionshelte fra Batman til Kill Bill.
Og nej, det er ikke tilfældigt, at Den
sorte greve har næsten samme titel
som The Dark Knight.
»Alexandre Dumas er meget vigtigere, end man ofte regner ham for
at være i idéhistorie, litteratur og al
vor øvrige kultur.
Han skaber den moderne helt.
Han ville være den franske udgave
af Walter Scott. Men han gjorde det
på en helt anden måde. Walter Scott
skabte ridderhelte som Ivanhoe, hvor
det gik ud på at leve op til et kodeks,
og som drog på korstog og kæmpede
mod en ydre fjende.«
Dumas er derimod meget mere
moderne, hævder Reiss.
»Dumas helt er vor tids action- og
thrillerhelt, hans værker er udgangspunktet for alt det, man ser i film
nu. Det er ikke den ydre fjende, som
er det værste, men en på din egen
side, din chef f.eks., som arbejder
for sine egne interesserer eller står
i ledtog med fjenden,« siger Reiss.
»Jeg har en fodnote om Gramsci,
som hævdede, at folk, der tror, de
er nietzscheanere, i virkeligheden
er dumasianere. Man tror, man refererer til Nietzsche eller Kafka – og
man gør det for at være intellektuel
– men det er alt sammen Dumas.«
»Fra mit perspektiv er der ikke
megen forskel på niveauer af kultur – jeg er historiker, og jeg tror, vi
er under stærk indflydelse af den
tid, vi lever i.«
– Jamen så er De altså, på trods af
at De skriver biografier om stærke
enkeltindivider, alligevel en slags
dekonstruktivist?
Reiss griner længe.
»Ja, på en meget, meget hemmelig
måde. Jeg vil til enhver tid benægte
det. Det var det, jeg flygtede langt,
langt væk fra, da jeg på et tidspunkt
snusede til litteratur. Men det var
måske bare på grund af den måde,
det blev doceret på. I virkeligheden
er jeg meget værre, jeg er et monster.«
«Min hemmelige drøm er nok
simpelthen at skabe en slags Gesamtkunstwerk, et værk, som enhver vil kunne tage med ud på en
øde ø – og så ville hele civilisationen
kunne blive genskabt ud fra det. Sådan en bog, man ville kunne stikke i
hånden på sin søn og sige: ’bare læs
den, så forstår du det hele’.«
[email protected]
Praktisk filosofi med børn
Jeg er fan! Derfor – for alle, som
vil øve sig i at undre sig
– læs denne bog, og lad
spørgsmålene blomstre!
Folkeskolen
Benny Lihme
Akademisk Forlag
Aggression
Jesper Juul kan noget specielt som familieterapeut,
det er at skære knivskarpt igennem alle
forbehold og komme ind til benet.
Politiken
BESØ
G
OS PÅ
BOGF
O
DEN 8 RUM
NOVE .-10.
M
PÅ ST BER
AN
C3-00 D
5
Udvalgte værker af
Alexandre Dumas
(1802-1870)
Socialt arbejde med udsatte unge
....meget gennemarbejdet, ganske
fremragende, stærk lærebog om
nogle af de svageste i det danske
samfund - de udsatte unge.
Danske kommuner
Business
Få ny inspiration til undervisningen på akademisk.dk
John Perry
• ’Tyve år efter’, 1847
• ’Musketerernes sidste
KUNSTEN AT
UDSÆTTE
TINGENE
bedrifter’, 1848
En guide til effektive overspringshandlinger
• ’Dronningens halsbånd’, 1850
• ’Kvinden med fløjlshalsbaandet’,
1863
og andet smøleri*
Alexandre Dumas’ værker
inspireret af faren, general
Thomas Alexandre DavyDumas (1762-1806)
• ’De tre musketerer’, 1844
• ’Greven af Monte-Christo’,
1845-46
Værker inspireret af
Alexandre Dumas
• ’Musketerernes ætling.
Porthos’ søn’, Paul Mahalin,
1942 (Originaludgaven ’The
Son of Porthos’ blev udgivet i
Alexandre Dumas’ navn i 1883)
Hvordan skal jeg leve mit liv,
Kierkegaard?
Filosoffen Anders Fogh Jensen har
med denne bog sat sig for at spørge
sin verdensberømte fagfælle Søren
Kierkegaard om, hvordan han skal leve
sit liv. Og de svar han får, deler han
gavmildt med læseren i en personlig,
underholdende og letforståelig form.
*eller hvordan man får tingene
gjort ved at udsætte dem
Battle Mind
Hvorfor bliver nogle
mennesker skarpere under
pres, mens andre mister
grebet?
Bonusinfo
• Nedenstående maleri, der
oftest vises som et portræt af
general Alex Dumas, forestiller
slet ikke Alex Dumas, men
Alexandre Dumas klædt ud
som sin far ... det gjorde han
ofte
Parasitter i habitter
Er din arbejdsplads forgiftet af
en psykopat? Og har du måske
selv ansat ham? Ny bog af
Sanne Udsen lærer dig, hvordan
du undgår at ansætte psykopater, og hvordan du slipper af
med dem igen.
Kunsten at udsætte tingene
En lettilgængelig og humoristisk
bog om det velkendte problem at
udsætte tingene. Dvs. foretage
overspringshandlinger for at undgå
at lave det, man egentlig burde
arbejde på.
Historier der flytter
mennesker
Karen Lumholt samler sine mange
præcise iagttagelser og forskelligartede erfaringer, eksempler og
gode råd fra 11 års pionerarbejde
inden for storytelling i organisationsudvikling og forandringsprocesser.
Få nyheder i din mailboks.
Scan koden,
tilmeld dig
e-nyt og få en
gratis e-bog.
Mød forfatterne på Bogforum fredag den 8. november.
Kl. 12.30 Erhvervspsykolog Merete Wedell-Wedellsborg taler med Reimer Bo om sin nye bog Battle Mind. At præstere under pres.
Kl. 13.00 Sanne Udsen taler med Dorte Fals om sin nye bog Parasitter i habitter og bestselleren Psykopater i jakkesæt.
akademisk.dk
36
/ Tendens Kriselitteratur
Et finansielt lig
obduceres
KLÆDT PÅ
TIL HVAD
Fem år efter finanskrisens begyndelse er den blevet et slidt samtaleemne – men er stadig et sprødt bogtema.
Der er meget at kortlægge, og folk har ikke fantasi til at forestille sig, hvad det egentlig var,
der skete, siger en af de aktuelle finanskriseforfattere
SOM HELST
1.599,
99,-
1.999,SPAR 33%
Illustration: Ib Kjeldsmark
Af Kenneth Praefke
O
bduktionen af finanskrisen er stadig i
gang. Der ridses og skæres og snittes.
Der er gået fem år siden det turbulente efterår, som siden blev udpeget som det
tidspunkt, finanskrisen tog sin begyndelse,
og vi prøver stadig at besvare de samme to
spørgsmål: Hvad var det, der skete? Og hvad
skal vi lære?
»Man tænker ofte spørgsmålet om, hvad vi
skal stille op med finanskrisen, som et spørgsmål om, hvordan vi kan spole tiden tilbage til
2005. Man vil bare genskabe tilstanden før
krisen. Det er målet,« siger Ole Bjerg, der er
sociolog og i sin bog Gode penge – et kontant
svar på finanskrisen forsøger at vende både
forståelsen og læren af krisen på hovedet. Har
vi overhovedet forstået, hvad penge er? Både
i Danmark og i udlandet skriver journalister,
økonomer og debattører stadig om finanskrisen.En løs optælling viser, at der på dansk er
kommet lige så mange bøger om finanskrisen
i 2013, som der er kommet i de fire år forinden.
»Du kan aldrig få alt afdækket. Banker er
totalt lukkede,« siger en anden finanskriseforfatter, Niels Sandøe. »Specielt dem, der ikke
er ’døde’. I det øjeblik en bank er gået ned,
har du advokatundersøgelser, du har retssager. Ting kommer frem. Du har et finansielt
lig, der bliver obduceret,« siger Niels Sandøe.
Han er journalist og medforfatter til bogen Andre folks penge, hvor han med journalist Thomas Svaneborg afdækker alliancen
mellem bankfolk og ejendomsspekulanter,
der førte til, at en række mellemstore danske
banker krakkede.
I bogen beskriver de, hvordan bankerne
stillede enorme summer til rådighed for spekulanter mod ingen eller tvivlsom sikkerhed,
så bankdirektørerne kunne få forretningen til
at vokse og tjene penge til sig selv og banken.
Og netop samspillet mellem grådige bankbosser og lånevillige ejendomsmatadorer er
et særligt dansk kendetegn.
»Den danske finanskrise har sin helt egen
dna,« siger Niels Sandøe.
Og man kan ifølge Niels Sandøe ikke nøjes
med at læse den store bunke amerikanske beretninger om finanskrisen, hvis man vil forstå,
hvad det var, der skete herhjemme.
»Krisen blev forstærket udefra, men den
var ’made in Denmark’,« siger han.
»Der er den myte, som specielt finanssektoren har prøvet at sælge: At det var noget
udefra, at vi blev blæst ned af en international storm. Men banker, advokater, ejendomsmæglere, politikere, tilsynsmyndighed – alle
har en andel i det, der er sket.«
Sandøe og Svaneborg har før Andre folks
penge i en artikelserie i Jyllands-Posten afdækket den såkaldte pantebrevskarrusel. Og
gjort det så godt, at det regeringsnedsatte udvalg, der har undersøgt finanskrisens årsager
indkaldte de to journalister til at forklare udvalget, hvordan det hang sammen med netop
pantebrevskarrusellen.
Hvor artikelserien havde fokus på ejendomsspekulanter, så handler Andre folks penge mere
om de banker, der gav spekulanterne penge at
spekulere for. Det er sammenhængene mellem »konkrete bankfolk, hvad de har gjort, og
hvilket samspil de har haft med de folk, der
har kostet dem så store tab«.
»At der var så mange involveret, som med
mere eller mindre åbne øjne gik ind i det. Hvor
vanvittigt det hele var. Hvor langt det gik ud.
Det tror jeg, at der er mange folk, der ikke har
fantasi til at forestille sig,« siger Niels Sandøe.
Og når man fordømmer de ejendomsspekulanter, der er en hovedårsag til krisen, skal
brdr. friis møbler
søborg s gladsaxevej 311 s tlf. 39 69 90 90
åben: mandag-fredag 10 -18 s lørdag 10 -15
www.brdr-friis.dk
Women’s
Arctic Parka F10
En lang og figursyet frakke der på
trods af sin funktionalitet og kraftige
materialer stadig fremstår meget
feminin. OBS: Kun gammel model.
Normalpris: 2.999,-
Power Houdi
di
Helt igennem lækker og uundværlig
d
Polartec Powerstretch fleecetrøje med
perfekt pasform. Fås i et væld af fede
farver. Herre- og damemodel.
499,-
SPAR 50%
2.399,SPAR 800,
0,-
P-8 Jacket
ck
c
ke
ett
God overgangs-/regnjakke til en uhørt
lav pris. Fungerer godt på den lange
rejse, dagsvandreture, eller når hunden
skal luftes på søndagsturen i skoven.
Herre- og damemodel, flere farver.
Normalpris: 999,-
FRILUFTSLAND BUTIKKER
KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 (v. Dronning Louises Bro)
LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D
ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4
Men’s
McMurdo Parka F12
McMurdo er stadig en slidstærk
og varm 3/4-lang dunjakke med
mange funktionelle detaljer, der
kan holde dig varm på slædeturen
i Grønland eller bringe dig frelst
gennem en kold dansk vinter.
OBS: Kun gammel model.
Normalpris: 3.199,-
ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6
KOLDING: Kolding Storcenter
AARHUS: Østergade 30 (overfor Sallings P-hus)
AALBORG: Bispensgade 34 (lige v. Cimber tyren)
BESØG VORES WEBSHOP: WWW.FRILUFTSLAND.DK
THE NORTH FACE STORES
KØBENHAVN S: Field’s
KØBENHAVN: V: Fisketorvet Shopping Center
ODENSE: Rosengårdcentret
38
/ Tendens Kriselitteratur
Illustration: Ib Kjeldsmark
man huske, at der stod en lånevillig bank bag
dem, mener han.
Sandøe siger, at karakteren af bogen, som
handler om »konkrete anklager mod konkrete personer« frem for »noget ’fluffy’, som en
anonym bank« har gjort, betød, at Sandøe og
Svaneborg skulle have dokumentation for og
være helt sikre på det, de skrev.
»Ellers kunne det være, at en eller anden
ville sagsøge os,« siger Niels Sandøe.
Bankmændenes nye klæder
I Andre folks penge ser man finanskrisen fra
jorden. Hvordan konkrete personer med konkrete lån i konkrete banker skabte en konkret
krise. Det er en sjældenhed i strømmen af finanskrisebøger.
De fleste tager turen op, hvor man overskuer, analyserer og kritiserer hele systemet.
Ser tingene fra helikopteren eller i makroperspektiv, som økonomer ville sige.
På dansk gælder det bøger som Martin Jes
Iversens Sidste udvej om de danske bankpakker og Finansiel Stabilitet. Eller den tidligere
overvismand Christen Sørensens svada mod
de personer, der rådgav myndighederne op
til krisen, i bogen Finanskrisen – Kleptokratiets fald.
En af de udenlandske bøger, der argumenterer for, at der er behov for en større forandring
med hensyn til,
hvordan man driver
bank, men stadig har bredere
forankring – også blandt dem man
populært kalder ’mainstream-økonomer’
– er bogen The Bankers New Clothes.
En af de to forfattere til bogen er Stanfordprofessoren Anat Admati, og hvad angår refleksionen over, hvad man bør gøre efter krisen,
leverer Anat Admati »et af de bedste bud,«
mener Katarina Juselius.
Hun er økonomiprofessor ved Københavns
Universitet og leder af et center for ny økonomisk tænkning på universitetet.
Admati har været i Danmark flere gange.
Senest i september, hvor hun gæstede Nationaløkonomisk Forening for at præsentere sin
bog om bankmændenes nye klæder.
»Hendes konklusion er, at vi har konstrueret
et system, som gør bankvirksomhed meget,
meget risikofyldt. Og som truer hele vores
økonomi,« fortæller Katarina Juselius. »Hendes pointe er, at bankerne i sammenligning
med almindelige virksomheder er meget mere
risikofyldte.«
I en almindelig virksomhed udgør egenkapitalratioen omkring 30-50 pct. Det vil sige, at
en meget stor del af de penge, som man bruger til at finansiere sin forretning, er penge
virksomheden har på kistebunden.
For bankerne var kravet før krisen, at samme
ratio blot skulle være én pct. Efter krisen er
det krav
justeret op
til tre pct. Det
er det, der
gør bankerne mindre
polstrede og mere sårbare end andre virksomheder.
»Selvom du ganger noget, der næsten er
nul med tre, så bliver det stadigvæk ikke særlig meget,« siger Katarina Juselius.
Også i Danmark drives bankerne på en
måde, som Admati ville betegne som meget
risikofyldt.
»De sidste ti år har bankerne finansieret
mere og mere af deres forretning ved at gældsætte sig,« forklarer Katarina Juselius.
Juselius er selv en ihærdig kritiker af de
økonomiske modeller, der var medvirkende
til at lede os ind i krisen.
»De bøger, jeg læser, er gennemsyret af en
vrede over, at det her fik lov til at ske. Man
bliver sur. Det er moralsk forkert,« siger hun.
Stil de dumme spørgsmål
Sandøe kortlægger krisen. Admati foreslår
på systemets præmisser, hvordan man kan
styrke systemet.
Ole Bjerg angriber krisen anderledes. Han
stiller det, han selv kalder »de simple, dumme
spørgsmål«.
»Det, finanskrisen gjorde ved mig,
var, at jeg blev konfronteret med, at jeg
aldrig nogensinde havde forstået, hvad penge
var,« siger Ole Bjerg.
Det er det grundlæggende spørgsmål, som
han forsøger at besvare i sin bog om Gode penge.
»Det, jeg gerne vil med bogen, er at åbne en
lidt videre horisont for den politiske diskussion. Jeg synes, at reaktionerne på finanskrisen er ekstremt defensive. Bare at forsvare
det, vi havde i 2005, i stedet for at sige, at det
her måske er en anledning til, at vi får løst en
masse andre problemer også,« siger han og
peger blandt andet på klimaudfordringen og
den grønne omstilling.
Ole Bjergs løsningsforslag er radikalt. Det
mener han også selv. Han vil lave fundamentalt om på de krav, man stiller til bankerne, så
de kun må låne penge ud, som andre har sat
i banken. Og ikke låne den samme indlånskrone ud flere gange. Det kaldes et bankvæsen
med fuld reserve.
Ole Bjerg mener, at »den almindelige politiske diskurs ikke kan absorbere bogen, fordi
den opleves – og også er – så anderledes.«
Men der skal en helt ny kurs til, mener Ole
Bjerg.
»Krisen er ikke gået væk. Den er her stadig.
Problemerne er slet ikke løst. Man har bare
skubbet en masse ting ind under gulvtæppet.«
[email protected]
Milk. A Force of Nature.
Vidste du, at mælk har et højt indhold af proteiner?
Protein er en af de vigtigste byggesten i både store
og små kroppe, og bidrager til at vedligeholde
muskelmassen og normale knogler.
“Bringer diskussionen af islamisme op på et nyt
og højere informations- og refleksionsniveau.”
Weekendavisen
Mælk indeholder også både calcium, kalium, fosfor, B2- og B12vitamin. Alle sammen gode og vigtige næringsstoffer, som er
samlet i en kombination i mælk – så god, at kun naturen kan have
skabt den.
Drik mellem ¼-½ liter om dagen, fortrinsvis af de magre
mælkeprodukter, som en del af en sund kost og en sund livsstil.
Så er du godt rustet til hele dagens udfoldelser.
www.milkaforceofnature.dk
40
/ Tendens Inklusionsboom
Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet
Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag
338 kr.
Nu er det også
skolens diagnose
Af Camilla Mehlsen
F
ræk. Overgearet. Pralhals. Larmende.
Dagdrømmer. Dumdristig. DAMP-barn.
Det er nogle af de ord, der bliver hæftet
på skoledrengen Matthias. Han har ADHD ligesom to til fem procent af alle danske børn.
Størstedelen af børnene går i skolens almindelige klasser.
»Jeg bliver meget ked af det, når jeg får at
vide, at jeg er ’fræk’ eller har en ’udfordrende
adfærd’ og er et ’forstyrrende element’ i timerne,« fortæller Matthias i den nye lille bog
Skal jeg fortælle dig om ADHD?
I modsætning til de fleste fagbøger om diagnoser tager bogen afsæt i barnets perspektiv
og beskriver med barnets egne ord, hvad det
vil sige at have en diagnose som ADHD. Ideen
er at tale i øjenhøjde med børn, for hvis det
skal lykkes at inkludere børn med diagnoser
Det store inklusionsboom
Skal jeg fortælle dig om ADHD? er en del af en
serie, der fortæller om blandt andet ADHD,
OCD og Aspergers syndrom. Serien stammer
fra England og USA (Can I tell you about …?),
men lander nu på det danske marked i versioner tilpasset dansk kultur.
Serien er en del af det store inklusionsboom.
I de næste år vil flere børn med diagnoser eller funktionsnedsættelser blive en del af den
almindelige skole. 1990’erne og 00’erne bød
ellers på eksklusion i stor stil, hvor specialtil-
buddene i årevis tog imod et stigende antal
elever, der havde fået en diagnose. 30 procent
af skolens samlede ressourcer gik til specialpædagogiske indsatser.
For første gang i knap 20 år er antallet af elever i specialtilbud nu faldet, og den udvikling
vil fortsætte. Øget inklusion er en klar politisk
målsætning for regeringen og kommunerne.
I 2010 gik 93,1 procent af alle elever i den almindelige skole, men i dag er tallet steget til
94,9 procent, og det skal ifølge regeringen op
på 96 procent i 2015. Det betyder, at yderligere
ca. 10.000 børn skal rykke fra specialtilbud til
den almindelige skole senest i 2015.
Den politiske målsætning om inklusion
bliver ofte beskyldt for at være en sparemanøvre. Men den nye faglitteratur bakker generelt også op om øget inklusion, eftersom
flere undersøgelser har vist, at når barnet først
har forladt den almindelige skole, er der langt
større sandsynlighed for, at barnet ikke kom-
mer videre i det almindelige uddannelsessystem. Så på det punkt går det politiske niveau
og faglitteraturen hånd i hånd.
Inklusionsramt bogmarked
Inklusion er en af de største udfordringer
for særligt skolen, men tendensen har også
fundet vej til børnehaven og andre uddannelsesinstitutioner. Udviklingen smitter af
på bogmarkedet, hvor der er udkommet en
stribe bøger om inklusion alene de sidste par
måneder. Bøgerne henvender sig særligt til
lærere og pædagoger, der kommer til at bokse
med inklusion i hverdagen.
Det er ikke nyt, at forlagene udgiver bøger
om inklusion, men i år er der skruet massivt
op for antallet af titler. Flere forlag er med på
inklusionsbølgen, blandt andre Dafolo, Dansk
Psykologisk Forlag og Akademisk Forlag.
250 kr.
KV09
Holocaust i Danmark
Oktober ‘43
Jens Kistrups teaterkritik.
En antologi.
Analyser af kommunalvalget
2009
Hans Kirchhoff
Udgivet og kommenteret af
Knud Arne Jürgensen
Redigeret af
Ulrik Kjær og Jørgen Elklit
Danske jøders flugt til
Sverige eller deportation
til Theresienstadt
484 sider, indbundet, illustreret, 338 kr.
427 sider, 348 kr.
Igennem mere end 50 år var Jens Kistrup
Berlingske Tidendes utrættelige anmelder af
både litteratur, teater og film. Bogen afspejler en af de største danske kulturkritikere og
en indholdsrig epoke i dansk teaterliv.
En række af landets førende forskere giver
i tyve kapitler en grundig og dybdeborende
analyse af kommunalvalget i 2009. Bogen
giver masser af inspiration til kandidater og
vælgere til efterårets kommunalvalg.
498 kr.
Når gode mennesker
handler ondt
Velfærdsstaten
i tidehverv
Tabuet om forråelse
Dansk Velfærdshistorie V
Dorthe Birkmose
Jørn Henrik Petersen,
Klaus Petersen,
Niels Finn Christiansen (red.)
234 sider, 299 kr.
eller særlige behov i skolen, er det ikke bare
lærerne, men også klassekammeraterne, der
skal lære at imødekomme børn med diagnoser. Som Matthias siger:
»Nogle af mine klassekammerater gør mig
ked af det ved at sige grimme ting om mig. Det
er grunden til, at jeg vil fortælle dig noget mere
om ADHD, så du kan forstå og hjælpe mig.«
299 kr.
Teatrets fortællinger
299 kr.
Færre børn skal i fremtiden sendes i specialtilbud og i stedet kunne rummes i de almene skoler og
institutioner. Både fra politisk hold og inden for faglitteraturen peger man i stigende grad på, at problemet
ligger i ’systemet’ og ikke i det enkelte barn. Årets udgivelser tyder på et boom i inklusionsteori
348 kr.
Der findes ikke onde mennesker, kun onde
handlinger. Men hvad gør man, når man
konfronteres med onde handlinger og forrået adfærd mod mennesker, der har behov
for omsorg og hjælp? Bogen tager udgangspunkt i overgreb i plejesektoren og giver råd
og vejledning i, hvordan man undgår forråelse, og hvordan man kommer den til livs,
når man møder den.
984 sider, indbundet og rigt illustreret,
498 kr.
Femte bind af den hidtil største undersøgelse af velfærdsstatens historie er nået til
kriseårene 1973-1993, hvor de gode tider
var ovre, og presset på velfærdsstaten steg.
358 sider, indbundet, illustreret, 299 kr.
En samlet fremstilling af de tyske forberedelser til jødeaktionen og af de danske tiltag
for at afbøde virkningerne. Bogen stiller
skarpt på dramaets hovedpersoner, Werner
Best og G.F. Duckwitz, og på deres danske
modparters stigende desperation i forsøgene på at afværge det værst tænkelige
for de danske jøder.
299 kr.
Liberalisme
Anders Jerichow
668 sider, indbundet, 250 kr.
Kom bag om historien og se de originale
kilder fra optakten til jødeaktionen i oktober
1943. Bogen indeholder telegrammer, dagbøger, breve og illegale blade.
225 kr.
Danske og internationale
perspektiver
Holocaust og
civilsamfundets
reaktion
Jeppe Nevers, Niklas Olsen og
Casper Sylvest (red.)
Cecilie Felicia Stokholm Banke
og Anders Jerichow (red.)
360 sider, 299 kr.
190 sider, indbundet, 225 kr.
Liberale ideer står centralt i det moderne
samfund, og i den offentlige debat er der
stigende interesse for liberalismens væsen.
Denne bog sætter liberalismen i historisk
og internationalt perspektiv og analyserer
særligt den danske liberalismes rødder og
hovedpersoner.
11 kapitler fortæller om 11 europæiske landes
redaktion på jødeforfølgelserne. Hvad gjorde
man, hvad gjorde man ikke. Og hvorfor gjorde
man ikke noget?
Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk
42
/ Tendens Inklusionsboom
Udgivelser i 2013 om inklusion
af børn med diagnoser:
forfatterweb
• Per Hove Thomsen: ’Psykiske lidelser i
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Illustration:
Katrine Marie Nielsen/iBureauet
Forlaget Dafolo satser eksempelvis på en
serie om ’Inkluderende Læringsfællesskaber’,
der taler for, at inklusion er et fælles ansvar.
De første bøger er kommet på gaden, og her
til efteråret kommer Inklusionens didaktik
og Alle sammen – en metodehåndbog til social
inklusion af børn og unge med ADHD i skolens
fællesskaber.
Forbud mod diagnosebørn
En rød tråd, der går igennem flere af de nye
fagbøger, er et fokus på systemet frem for individet (dog ikke serien Skal jeg fortælle dig
om …?). Og det er en reaktion mod den eksplosion af individuelle diagnoser, som vi har
set gennem de sidste årtier. Hvor en diagnose
tager udgangspunkt i, hvordan det enkelte
menneske adskiller sig fra det normale, insisterer flere af de nye titler på, at det er fællesskabet og miljøet, der sætter grænserne for,
om diagnosebørn kan inkluderes.
Faktisk må jeg ifølge inklusionslitteraturen
slet ikke skrive ’diagnosebørn’. I dag hedder
det ’børn i problemer’ og ’elever i komplicerede læringssituationer’. Som professor Susan
Tetler siger til universitetsmagasinet Asterisk,
der også har taget fat på inklusionstemaet i
efteråret:
»Jeg vil meget gerne frem til, at vi ikke siger
’børn med vanskeligheder’, ’børn med særlige
behov’ eller ’diagnosebørn’, for så gør man
det til noget iboende i børnene. Det er mødet
mellem barnet og læringsmiljøet, der skaber
vanskeligheder for barnet.«
Susan Tetler har skrevet forordet til den
nye bog Inklusionens didaktik, hvor afsættet
netop er, at det er systemet, dvs. skolen og
klasserummet, der må opbygge »nødvendige
stilladser«, for at inklusionen skal kunne lykkes. Pointen i flere af de nye bøger er, at det
er ikke barnet, der har fejl og mangler. Det
er snarere systemet, der fejler, hvis det ikke
formår at inkludere eleverne.
Megalomant?
En anden bogaktuel forsker, Lotte HedegaardSørensen, beskriver udviklingen som et paradigmeskift fra det medicinske til det sociale i
sin nye bog, Inkluderende specialpædagogik:
»Hvor det psykomedicinske paradigme har
en grundlæggende antagelse om, at det specialpædagogiske behov opstår af reelle egenskaber hos individer, ser de nyere positioner
specialpædagogiske behov som et produkt af
sociale processer.«
Lotte Hedegaard-Sørensen har imidlertid
en anke mod udviklingen: At lærerne og den
virkelige verden ikke er blevet inddraget nok.
Humanisternes kritik af det psykomedicinske
paradigme bygger for meget på teori og ideologi og for lidt på, hvad der egentlig sker inden
for klasseværelsets fire vægge, mener hun.
Helene Ratner er forfatter til den nye bog
Inklusion. Dilemmaer i organisation, profession og praksis, og hun har også en anke over
for dette paradigmeskift. Som hun siger til
universitetsmagasinet Asterisk:
»Det bliver også megalomant at tro, at vi
kan ændre vores sociale og kulturelle konstruktioner i en grad, så ingen børn opleves
som afvigende. Den magt har mennesket slet
ikke over det sociale.«
I sin bog vælger Helene Ratner ikke side i
forhold til det medicinske og det sociale syn
på inklusion og diagnoser. Det er snarere to
modsatrettede tendenser, der gør skolernes
arbejde med inklusion mere forvirrende og
komplekst.
•
skolealderen – En guide for forældre og
lærere’, Hans Reitzels Forlag
Birgitte Kornerup Jørgensen, Kitt Boel, Peter
Westenholz, Stine Clasen: ’Inklusion i skolen.
Praksisnær guide til fællesskaber’, Dansk
Psykologisk Forlag
Helene Ratner: ’Inklusion. Dilemmaer
i organisation, profession og praksis’,
Akademisk Forlag
Gry Bastiansen: ’Børn med eksplosiv
adfærd’, Akademisk Forlag
Karin Overballe og Helle Overballe
Mogensen: ’Unge med særlige behov’, Dansk
Psykologisk Forlag
Jenny Bohr: ’Problemløsende inklusion.
Viden og værktøjer til inklusion af børn
og unge med ADHD og andre kognitive
forstyrrelser’, VIA Systime
Lotte Hedegaard-Sørensen: ’Inkluderende
specialpædagogik. Procesdidaktik og
situeret professionalisme i undervisningen’,
Akademisk Forlag
Serie: ’Skal jeg fortælle dig om ...? En guide til
familie, venner og professionelle’ fra Dansk
Psykologisk Forlag:
Susan Yarney: ’ADHD’
Jude Welton: ’Aspergers syndrom’
Amita Jassi: ’OCD’
Bo Clausen og Karen Sørensen (red.):
’Inklusion så det batter – fællesskaber i
vuggestue, børnehave og SFO’, Dafolo
Palma Sjøvik: ’En børnehave for alle –
specialpædagogik og inklusion’, Klim
Charlotte Andersen og Camilla Lind
Melskens: ’Alle sammen – social inklusion
af børn og unge med ADHD i skolens
fællesskaber’, Dafolo
Anne Marie Østergaard og Grethe Kjær:
’Inklusionens didaktik’, Dafolo
Carina Henriksson: ’Udenfor – børns
oplevelser af nederlag i skolen’, E-bog, Dafolo
»På den ene side vokser antallet af kliniske
diagnoser som ADHD og autisme både i type
og antal, på den anden side problematiseres
sådanne medicinske diagnoser i stigende grad
som et kulturelt fænomen, der stigmatiserer og ekskluderer,« skriver Helene Ratner
og opfordrer til at lade de to vidt forskellige
perspektiver spille sammen.
hver eneste dag trænger ind i deres privatsfære. Jeg vil ikke påstå, at det skader børnene
generelt, men vi må regne med regelmæssige
frustrations- og aggressionsudbrud, og vi må
på ingen måde kategorisere disse udbrud som
’fejlfunktioner’ hos det enkelte barn,« skriver
Jesper Juul.
Opgør med aggressionstabu
Jesper Juuls bog er stærkt polemisk, men han
har fat i en aktuel pointe, når han opfordrer
voksne til at møde børns aggression med empati, vilje og interesse for at forstå, hvad der
rører sig i børnene.
Så selv om Juul går til kamp mod ’aggressionstabuet’, er hans løsning ikke aggression
og vold. Det er ellers, hvad et berømt afsnit af
den satiriske tv-serie South Park har demonstreret med en ’Drug Free Treatment’ mod
ADHD: Tre larmende elever kan ikke sidde
stille i klassen. Lægen går hen til den første
elev og giver hende en syngende lussing, mens
han brøler: »Sit down and study!«. De to andre
børn larmer videre, så lægen giver den anden elev en ordentlig lussing, men så begynder eleven at græde. Lægen giver ham derfor
endnu en lussing, og så fanger alle eleverne
beskeden – »Sit down and study!«.
Lussinger er naturligvis ikke løsningen på
problemet med inklusion af børn med krudt i
røven. Men Jesper Juul argumenterer for, at
inklusion kun kan blive mere end en illusion,
hvis voksne prøver at forstå børns voldsomme
og afvigende adfærd i stedet for blot at sige nej
til aggression og ja til smilende børn.
[email protected]
Familieterapeuten Jesper Juul har sat dagsordenen for flere årgange af pædagoger, lærere
og forældre med sin bog Dit kompetente barn
(1995). Han tager i sin nye bog fat på et emne,
som er relevant for inklusionsdebatten, nemlig aggression. I Aggression – en naturlig del af
livet vender Jesper Juul sig mod, at systemet
stempler børn og unge som vrede og aggressive – uden at vende spejlet mod sig selv. Han
mener, at der er en stærkt stigende tendens
til at diskriminere vrede og frustrerede børn
i daginstitutioner og skoler. Nogle af dem bliver diagnosticeret og ryger ud af systemet.
Hvorfor? Fordi vi vil have glade og smilende børn, og når børnene viser aggressivitet,
er det nærmest en fejl. I stedet bør vi se på
børns vrede og aggressive udbrud i en større
sammenhæng, mener han.
»Frustrationer, aggressioner og kaotiske
udbrud fra børnenes side er systemiske reaktioner,« skriver Jesper Juul og er dermed
på linje med inklusionspædagogikkens understregning af, at vi skal se på det sociale og
ikke bare individet.
Faktisk mener Jesper Juul, at selve institutionslivet er med til at skabe aggression:
»Børnene har ikke noget valg: De skal gå
i institution. De kan hverken vælge de børn,
de skal være sammen med mange timer hver
dag, eller de voksne, som passer dem, og som
Kom tæt på forfatterne
Mød de lysende nye talenter, de populære
læsermagneter og de uomgængelige klassikere
På forfatterweb kan du gå på opdagelse i over 500 portrætter af danske
og udenlandske forfattere. Du kan høre om deres liv og opvækst, dykke
ned i analysen af et bestemt værk eller se, hvem de er beslægtede med
Sit down and study!
Camilla Mehlsen er cand.mag. og
redaktør af magasinet Asterisk om aktuel
uddannelsesforskning
Besøg forfatterweb.dk døgnet rundt
Forfatterweb udgives af DBC A/S i samarbejde med iBureauet / Dagbladet Information
44
/ Den store fagbogsquiz
v/Anne Vindum
FRANKRIG PÅ NAPOLEONS TID
“Bedre fortælling om revolutionstiden kan man ikke læse.”
20 spørgsmål til
den grundige læser
Test din viden om fagbøger, forfattere og
efterladte papirer
1 Tom Reiss har en helt særlig fransk
yndlingsret. Hvad hedder den og hvad består
den af?
2 Pantebrevskarrusel er et begreb, der er
blevet brugt til at forklare årsager til finanskrisen. Hvilke to forfattere har afdækket
begrebet?
3 Inklusion er på dagsordenen hos både
politikere og skoleledere. Hvor stor en andel
af danske elever går i almindelig skole?
4 Vi elsker søde og smilende børn, men den
danske familieterapeut Jesper Juul mener,
at vi skal blive bedre til empatisk at rumme
børns temperament. Hvad hedder hans nye
bog om emnet?
5 Den norske forfatter Aage Storm Borchgrevink har både fået ros og ris for sin bog
om Anders Behring Breivik. Hvilken anden
norsk forfatter har polemiseret mod hans
bog?
Berlingske
(Om den engelske udgave)
6 I 1840 flanerede Søren Kierkegaard rundt 13 I Andreas Fugl Thøgersens bog om mod- 20 Benedicte Hergel gjorde en bestemt
i København og sugede byen til sig. Hvor
mange indsatte var der plads til i kongerigets
største fængsel, beliggende på Christianshavn?
7 Dan Turéll turede også byen tynd. Hvad
var hans folkelige kælenavn?
8 Pernille Stensgaard har en mangeårig
optagethed af og kærlighed til København.
Men København er ikke bare én stor by –
hvor mange byer findes der i byen?
9 Thorkild Hansens efterladte dagbøger og
manuskripter er nu dukket op fra to forskellige steder i Europa. Hvor har hans tekster
været opbevaret?
10 Udover dagbøger og historiske romaner
skrev Thorkild Hansen også mange breve.
Hvilken dansk forfatterkollega korresponderede han ofte med?
11 Som anmelder og kulturjournalist skrev
Thorkild Hansen for to danske aviser –
hvilke?
12 Lea Korsgaard stiftede sammen med
tre andre journalister et nyt mediehus og et
nyt udgivelsesformat i 2012. Hvad hedder
mediehuset og formatet?
Døgnpleje
standskampens børn har han talt med flere
børn af modstandsfolk – men hvor mange?
mand kulret og han hende. Hvilken dansk
forfatter blev grundigt forelsket i hende?
Historien om den store 1800-talsforfatter Alexandre Dumas’
usædvanlige far – søn af en sort slavinde og en fransk adelsmand, der kæmpede sig til tops
i den franske adel og endte som
general i Napoleons hær med
fatale følgere.
14 Anna Skyggebjerg har ingen særlige
skriveritualer, men hvad står der altid på
hendes skrivebord, når hun arbejder?
15 I arbejdet med ’Fremtiden’ gav redaktør
Ole Høiris skribenterne en fremtidig synsvinkel. Hvornår skulle de forestille sig at se
tilbage fra?
16 Danskerne er verdens lykkeligste, men
alligevel dør rigtig mange danskere hvert år
af arbejdsrelateret stress. Hvor mange?
17 Den professionelle jæger Freddy Wulf er
en dedikeret mand, og når han skriver, er han
ikke til at forstyrre. Hvad er det eneste, der
kan få ham væk fra tastaturet?
18 Barbara Demick har i sin bog om
Nordkorea, ’I ly af mørket – nordkoreanske
skæbner’, interviewet seks mennesker fra en
nordkoreansk by. Hvad hedder den?
Vinderen
DEN SORTE GREVE
Vær med i konkurrencen om at vinde
Tom Reiss’ Pulitzerprisvindende ’Den
sorte greve’ og Alan Forrests ’Napoleon’,
begge fra Informations Forlag
UDKOMMER 2. NOVEMBER
KR. 349,95
Vi trækker lod blandt de besvarelser, der
har flest rigtige svar
517 SIDER
Send dit bud til
• Anne Vindum: [email protected]
senest den 12. november 2013
• Vinderen offentliggøres i Bøger den 15.
november 2013
19 Man kan efter sigende godt være ateist
og religiøs på samme tid. Hvilken fransk
filosof har netop udgivet en bog om religion
for ateister?
”Den britiske historiker Alan Forrest
fører læseren tæt på en dygtig propagandist”
Jyllands-Posten
!
“Langt at foretrække blandt de til
dansk oversatte Napoleon-biografier
på markedet (...)”
- komplet anti-age program
Weekendavisen
Gennemtestet anti-age Vitamin A creme
Anti-Age Chilean Procyanidin Day Creme
Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi
Genopbygger din hud hver morgen
Bevarer hudens integritet
Trodser aldring og solskader
Holder huden naturligt robust
50
ml krukke
krukke- kr.
439,00
50 ml
kr. 399,-
- til da
gen
NAPOLEON
KR. 349,95
382 SIDER
Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur
- virker i hele hudens tykkelse
- til na
t te n
Reducerer tydeligt rynker
og selv kraftige solskader
krukke kr.
kr. 380,00
369,00
5050mlmlkrukke
115
115 ml
ml tube
tube kr.
kr. 539,00
519,00
46
/ Interview Aage Storm Borchgrevink
BIBLIOTEKERNES FILMTILBUD
A_ZZB_\[
I hjemlandet Norge har forfatter Aage Storm Borchgrevink høstet både megen ros og skarp kritik for sit forsøg
på at kortlægge de psykologiske mekanismer i massemorderen Anders Behring Breivik,
men det er nødvendigt, mener han – både for ofrenes og for samfundets skyld
Af Ester Skibsted Holm
Aage Storm Borchgrevink, f. 1969
D
en 22. juli 2011 er Aage Storm Borchgrevink til møde med sin forlagsredaktør
for at diskutere sit næste projekt. Endnu uafklaret cykler han hjem gennem Oslos
velkendte gader. Borchgrevink har tidligere
skrevet om konflikterne på Balkan og i Kaukasus, men netop den dag tvinges både hans og
resten af verdens blikke mod hans fødeland
Norge – landet, der synes at flyde med olie
og overskud. Trygheden sprænges i stumper
og stykker med bomben i regeringskvarteret
og det ubegribelige massemord på øen Utøya
samme dag. Da Borchgrevink en uge senere
igen taler med sin redaktør, forekommer emnet for den næste bog åbenlyst.
»Det var et chok for alle. Folk reagerer jo
forskelligt, men min reaktion var at prøve at
forstå mest muligt for at have en følelse af
kontrol. Det var jo en ubegribelig, ukontrollerbar og voldsom hændelse, som skete i min
egen by, og deraf opstod spørgsmålet, som
også blev bogens omdrejningspunkt: Hvor
kommer dette had fra?«
– Hvad med dit eget had mod Anders Behring
Breivik? Kunne du som nordmand lægge det
fra dig i skriveprocessen? Var det ikke næsten
for tæt på?
»Man kan selvsagt ikke være objektiv. På
en måde er Breivik jo en nabo. Min bror og
min mor har gået på samme skole som ham.
Men når det gjaldt selve arbejdet, tænkte jeg
egentlig ikke på den måde. Han er rundet af
det norske samfund og af sin tid og havde jo
en opvækst iblandt os. Det er lidt at vende det
blinde øje til, hvis man forsøger at gøre ham
til noget helt andet. Og hvis man skal kunne
rette op på samfundet, er man nødt til at se,
hvad der gik galt.«
• Cand.Philol. i Allmenn Litteraturvitenskap
fra Oslo Universitet 1997
• Har arbejdet som rådgiver i den
Oekc[\eh[l[h
norske Helsinki-komité siden
1998 og sidder i bestyrelsen for
ytringsfrihedsorganisationen PEN i Norge
• Debut på dansk:
’En norsk tragedie –
Anders Behring Breivik
og vejene til Utøya’.
Udkommer 6. december
2013 på Rosinante
• Faglitterære udgivelser
på norsk: ’En norsk
tragedie – Anders Behring Breivik og
veiene til Utøya’, Gyldendal 2012. ’Den
usynlige krigen. Reiser i Tsjetsjenia,
Ingusjetia og Dagestan’, Cappelen 2007.
’Eurostories – Reiser i Øst-Europa’,
Gyldendal 2003
• Priser: Ossietzky-prisen 2004 for sin
indsats for ytringsfriheden. Kritikerprisen
i Norge 2012 for ’En norsk tragedie’
f.eks. i den sadistiske tone og i det tydelige
kvindehad. Jeg endte med at betragte kompendiet som en slags quasilitterær selvbiografi og så, hvordan hadet ikke bare kom fra
Eurabien-konspirationer fra nettet. Det gik
længere tilbage.«
Den etiske linedans
Manifestet som nøgle
Den bog, Borchgrevink i begyndelsen forestillede sig, handlede om, hvordan internettet
var med til at styrke den højreekstremistiske
ideologi, som angiveligt var baggrunden for
Breiviks mission som moderne tempelridder
med lansen rettet mod det multikulturelle
samfund. Men da forfatteren, der har baggrund
som litteraturhistoriker og -kritiker, begravede
sin trænede tekstlæsernæse i Breiviks 1.500
sider lange kompendium og sammenlignede
dette med vidneberetninger og offentlige doku-
CWh_[Ahªo[h
Foto: Olav Bakken
menter fra Breiviks barn- og ungdom, skete
der noget uventet.
»Det ideologiske og politiske projekt faldt
fra hinanden. Man kunne se, hvordan kom-
pendiet i høj grad refererer til oplevelser i
hans eget liv. Han forsøger at forskønne sin
egen biografi, men andre dele af hans historie
dukker utilsigtet op på forskellige måder –
I den bog, der kom ud af det, En norsk tragedie
– Anders Behring Breivik og vejene til Utøya,
søger Aage Storm Borchgrevink en stor del af
forklaringen på Breiviks ufattelige ugerninger
i den tidlige barndom, hvor børne- og ungdomspsykiatrien i 1983 anbefaler at fjerne den
afvigende og tilknytningsforstyrrede dreng fra
en psykisk ustabil og nedslidt enlig mor, som
udsætter ham for følelsesmæssig omsorgssvigt
– en anbefaling der aldrig blev efterkommet.
De norske medier havde ellers enstemmigt
SE FILM ONLINE
FRA BIBLIOTEKET.
I[ÅbcdhZ[jfWii[hZ_]$FZ_dfY"CWY[bb[hZ_jjl$<_bcijh_X[d]_l[hZ_]WZ]Wd]j_bc[h[[dZ'$/&&
if_bb[Åbc"aehjÅbce]Zeakc[djWhÅbc"e]Z[haecc[h^[b[j_Z[ddo[j_b$J_bc[bZZ_]<_bcdoj"l[ZWj
iYWdd[GH#aeZ[d"e]\ªb]<_bcijh_X[df<WY[Xeea$
:kiaWbXbej^Wl[[dYecfkj[h"[d]eZ_dj[hd[j\ehX_dZ[bi[e]Xhk][hdkcc[h!f_daeZ[j_bX_Xb_ej[a[j$
8hk][hdkcc[he][df_daeZ[\hZkfZ_jbeaWb[X_Xb_ej[a$
I[hZkabWhj_bWjbd[Åbcedb_d[\hW0
FILMSTRIBEN.DK !!!
48
/ Interview Aage Storm Borchgrevink
Den klassiske
pindestol når du...
Illustration: Katrine Marie Nielsen/iBureauet
Udgivelser om 22. juli og Breivik
• Erika Fatland (norsk antropolog): ’Året
•
•
•
•
uden sommer – fortællinger fra Utøya’,
2013, Lindhardt og Ringhof
Louise Damløv og Cecilie Kallestrup:
’Tre meter fra Breivik – En beretning fra
Nordens største terrorretssag’, 2012,
Informations Forlag
Patric Piscot (overlevende): ’Flugten fra
Utøya’, 2012, Haase og Søns Forlag
Siri Marie Seim Sønsteile og Erik H.
Sønsteile (overlevende og pårørende):
’Jeg lever, far’, 2012, Politikens forlag
Geir Lippestad (Breviks advokat): ’Det vi
står for’, 2013, Kristeligt Dagblads Forlag
Bøger på vej
• Marit Christensen: ’Moren’, 15. november
2013 på Aschehoug i Norge
• Åsne Seierstad: ’En af os’, februar 2014
på Gyldendal i Danmark
tænker på om
potteplanten
skal have vand
holder
middag med
vennerne
valgt ikke at italesætte disse private forhold
af hensyn til familien. Om sit kontroversielle
valg siger Borchgrevink:
»Måske er der forskellige etiske regelsæt
for bøger og for almindelige nyhedsmedier?
Ellers er jeg enten gået for langt, eller også er
de ikke gået langt nok. Men jeg valgte, som jeg
gjorde, fordi jeg synes, at denne historie er så
vigtig. Når traumerne fra den tidlige barndom
ses så tydeligt i kompendiet – selve opskriften på hans senere handlinger – mener jeg,
at man bør skrive om det. Det her var jo en
national katastrofe«
Behovet for en forklaring
For Borchgrevink vejede det norske samfunds behov for svar og eventuel selvransagelse ganske enkelt tungere end hensynet til
privatsfæren. I besiddelse af nye afgørende
oplysninger følte han sig forpligtet til at stå
frem, men gjorde sig sine etiske overvejelser:
»Jeg havde en metode, hvor jeg forestillede
mig at føre en samtale med Breiviks mor, hvor
vi diskuterede bogen. Og så kunne hun sige,
hvad hun ikke brød sig om, og så skulle jeg
altid kunne give et svar. På den måde forsøgte
jeg altid at have hendes perspektiv i tankerne.
Vi sendte hende også en kopi af manuskriptet
inden udgivelsen, så hun kunne være forberedt og eventuelt forsøge at stoppe bogen,
men jeg hørte aldrig fra hende.«
Også ofrene og de overlevende, som han
har samarbejdet med, har Borchgrevink haft
i tankerne under forsøget på at forklare og
forstå den brutale bøddel, der roligt og ensomt gik rundt på øen og myrdede løs på klos
hold i over en time – en ro, hvis lige den ellers hærdede Borchgrevink selv i sin research
omkring voldshandlingerne fra Srebrenica og
Kaukasus aldrig er stødt på.
»De spekulerede jo også på det. Hvorfor
i alverden gjorde han det her? Der er rigtig
mange, som ønsker en eller anden form for
svar eller forklaring på de spørgsmål.«
Selvom bogen har fået overvejende positiv
modtagelse i hjemlandet og er blevet belønnet med Kritikerprisen 2012 for bedste sagprosaudgivelse, har den også mødt kritik for
netop forsøget på at kortlægge de psykologiske
mekanismer i monsteret Breivik.
»Jan Kjærstad polemiserede mod min bog
og sagde, at jeg psykologiserede og ville forklare det hele. Egentlig hævder jeg ikke at have
forklaret alt – det kan man ikke. Men jeg synes også, at der er noget farligt i at hævde, at
alle mennesker er gådefulde og sige, at man
aldrig vil kunne forstå, hvad der ligger bag.
Der er ligger en postmoderne mystifikation
i det, som jeg synes er yderst problematisk.«
Hvad enten det drejer sig om en enkeltpersons gale handlinger som i Brevik-sagen,
eller det – som det var tilfældet med krigen
i Jugoslaven – handler om et helt samfunds
forbrydelser, insisterer Borchgrevink på nød-
fordyber dig i en
rigtig god bog
vendigheden af at forsøge at forstå baggrunden for hadet og lære af den.
Den litterære empati
Flere steder i Borchgrevinks bog formidles
den faktuelle fortælling i en dramatiseret stil.
Dette gælder særligt de skæbnesvangre timer
på og omkring Utøya, som han skildrer set direkte fra sine kilders perspektiv. Ifølge forfatteren selv er dette skønlitterære greb igen et
udtryk for ønsket om at komme helt tæt på.
»Det er et metodevalg, der gør, at man som
læser bliver i stand til at se ting lidt mere fra
de involveredes perspektiv. Helt grundlæggende ser jeg romanformen som en model for
at forsøge at forstå og føle empati med andre
mennesker og politiske sammenhænge.«
Han begynder at fortælle om, hvordan han
også i beretninger om teenageren Anders Behring Breiviks ferie med sin stedmor forsøgte at
beskrive forløbet set direkte fra sidstnævntes
perspektiv, men afbryder sig selv:
»Jeg måtte tage det ud ... Jeg havde ikke
... Jeg ved ikke ...« Den ellers klare og syngende norske røst lyder mørk og mudret i den
anden ende af telefonlinjen. Alligevel synes
meningen klar.
[email protected]
’En norsk tragedie – Anders Behring
Breivik og vejene til Utøya’ udkommer på
dansk 6. december på forlaget Rosinante
ser
yndlingserien
på netflix
BLIV MEDLEM I SAMLERENS BOGKLUB – VÆLG OP TIL TRE BØGER FOR KUN 19 KR. PR. STK.
3
Få bøger
til
kr.
19
pr. stk. + 39 kr. i porto og eksp.
VÆLG MELLEM MANGE FLERE BØGER PÅ WWW.SAMLERENS-BOGKLUB.DK s +,)+ 0¿ BLIV MEDLEM
København: Torvegade 55-57
Lyngby: Jernbanepladsen 19-23
Nordsjælland:
Roskilde:
Tlf: 3257 2814
Tlf: 4587 5404
Tlf: 4587 5404
Tlf: 4632 3248
skriver
opgaven i
sidste øjeblik
50
/ Kort og godt
v/ Anne Vindum og Nicoline Siebken Skandov
Aktuelle kulturudgivelser
Austers indre landskaber
I ’Rapport fra de indre landskaber’
følger Paul Auster op på ’Vinternoter’
fra 2012, hvor han gennem
beskrivelser af erfaringer fra den
ydre, fysiske verden tegner et
billede af sit liv. Denne gang er
udgangspunktet den indre verden og
de psykiske forhold i hans historie.
Erindringerne fra barndommen
spænder fra sommerlejre til
fjernsynsudsendelser, og gennem
bogen følger vi Auster op gennem
årene. Redaktør Per Kofod fortæller:
»Det er ikke en fortsættelse, men
en ny slags selvbiografisk skildring
af hans liv. Her udbygger han det,
han tidligere har været inde på,
og fortæller detaljeret om det, der
har betydet noget for ham i hans
barndom.« Der er 48 billedsider, som
handler om de ting, han har oplevet
fra barndom til voksenliv med alt fra
baseball til hans interesse for gamle
amerikanske film.«
Paul Auster: ’Rapport fra de
indre landskaber’, 1. november på
Lindhardt & Ringhof. Oversat af
Rasmus Hastrup.
Til dem der savner Gud
Selvom man ikke er troende, kan
og fredsommelighed. De Botton
undersøger, hvad religion betyder
i vores verden nu, modsat mange
religiøse skrifter, der peger på en
anden tid. Ikketroende skal vejledes
i, hvorfor religion fylder så meget i
verden.«
hende. Nu fortæller han historien om
Benedictes ulykkelige skæbne.«
Niels Barfoed: ’Benedicte – en
skæbne’, 6. november på Gyldendal.
Alain de Botton: ’Religion for
ateister – en ikke-troendes
vejledning i brugen af religion’,
er netop udkommet på Tiderne
Skifter. Oversat af Claus Bech.
man godt bruge religion til noget.
Det mener den schweiziske filosof
Alain de Botton, der foreslår fem
religiøse ideer, som ateister kan tage
til sig: Uddannelse, krop og sind,
fællesskab, kunst og pilgrimsrejse.
Redaktør Claus Clausen siger
om ’Religion for ateister’: »Bogen
henvender sig til dem, der ikke
tror på Gud, men savner ham. Vi
vil gerne have noget at forholde
os til, og det tilbyder religionen i
form af fællesskaber, måder at
være til på osv. Vi har nogle behov,
som religionen kan imødekomme
inden for etik, næstekærlighed
Redaktør Rasmus Øhlenschlæger
fortæller: »Åsne Seierstad nærmer
sig sit emne – Breivik, ofrene, Norge
– via forskellige indgange og får
tegnet et nuanceret og gribende
portræt. Hun har øje for, hvor det
brænder på ude i verden, og da det
brændte på derhjemme, vendte
hun blikket indad. Åsne Seierstad
fortæller verdenshistorie gennem
individuelle skæbner.«
Åsne Seierstad: ’En af os – Breivik
og vejene til Utøya’, februar 2014
på Gyldendal. Oversat af Jakob
Levinsen.
Offer for en forelskelse
Niels Barfoeds ’Benedicte’ er
historien om Benedicte Hergel,
der i en kort periode var gift med
Knud W. Jensen, kunstmæcen og
stifter af Louisiana. De blev skilt på
grund af Benedictes lidenskabelige
forelskelse i digteren Thorkild
Bjørnvig, en forelskelse, der prægede
hende indtil hendes død i 1973.
Benedictes forelskelse gav anledning
til voldsom jalousi mellem Thorkild
Bjørnvig, hans kone Grethe og
Karen Blixen, der også var forelsket
i Bjørnvig. Redaktør Johannes Riis
siger om bogen: »Det er et portræt
af en kvinde, som bliver offer for sin
besættelse af en gift mand. Niels
Barfoed har haft adgang til nye kilder
og har talt med folk, der kendte
DYK NED I HISTORIEN …
Rapport indefra
Den norske journalist og forfatter
Åsne Seierstads ’En af os’ er en
fortælling om Anders Behring Breivik
og nogle af de skæbner, der blev
ramt i Oslo og på Utøya 22. juli 2011.
“I mit fremmede land giver et underholdende og fortvivlende
nærbillede af det menneskelige forfald under totalitarismens
brutale tryk leveret med sprudlende kirurgiske snit, der gør
bogen uhyre medrivende fra første til sidste side.”
Politiken
Danmark var min lykkelige jagtmark. sådan husker Wing
Commander Bob Braham sine mange togter over Danmark
under Anden Verdenskrig. Det gik galt, da Mosquitoén en dag
blev indhentet og beskudt af to tyske Focke-fly i luften over
Holmsland Klit. Englænderne fik et år i tysk krigsfangenskab.
Halshug er en foruroligende dokumentarisk beretning om en
pakistansk-amerikansk terrorist, der med støtte fra al-Qaedas
netværk af sovende celler i England, Tyskland og Sverige nåede
vidt med sine planer for et angreb i Danmark.
”Bogen om denne usædvanlige kvinde er velskrevet og letlæst.”
Jyllands-Posten
”Lad os se det i øjnene. (…) Sunneva skriver sig ind i vor historie som en af vore modigste.”
Berlingske
DEBaTSKABENDE
Malene Friis Andersen &
Svend Brinkmann (red.)
NYE PERSPEKTIVER PÅ
STRESS
./,0
“Indledningen stiller nogle
spændende spørgsmål, og klogere
bliver man for eksempel af at
læse Anne-Marie S. Christensens
artikel Whistleblowing.”
Weekendavisen
“Monica Lorenzo Pugholms bog er
yderst forfriskende og afgørende
for en samfundsdebat, der tør se
kompleksiteten i øjnene og verfe de
værste fejlantagelser af vejen.”
♥♥♥♥♥
Politiken
www.klim.dk
“Nye perspektiver på stress giver,
som titlen siger, nye bud på, hvad
stress handler om, og bogen gør
op med tidens nemme tilbud om
stresshåndtering.”
Kristeligt Dagblad
FORLaGET KLIM
52
53
/ Interview Københavnsportrætter
Härkila Backcountry GTX
Let, vandtæt og åndbar
støvle. Herre og Dame.
Str. 36-48
Nu: 999,Før: 1699,-
Onkel Dannys, Kierkegaards
og alle vi andres
København
Køb online eller
besøg vores butik
Røgovn
Ryg alt fra fisk til svampe. Kun fantasien sætter grænsen. Overdel i
rustfri stål. 2 brændere. 2 riste.
Før 599,- Nu: 299,Røgsmuld, 1 pose
Kun: 39,-
Kun i JF
Salomon Gore-Tex sko
Herre og dame. str 36-49.
Før: 1099,- Nu: 649,-
Nyhed!
UDSALG
Det var her Søren Kierkegaard fandt sin næste, det var her
Dan Turèll blev en omvandrende turistattraktion, og det er
her speltmoderen, hipsteren og sydhavnsproletaren lever
og færdes. Tre forfattere giver i tre nye bøger deres blik på
København, en by, som aldrig står stille
Rygsæksmarked
Haglöfs model
Tight eller Corker.
Mange Størrelser
og farver.
Før op til 899,Nu fra: 319,-
Se også vort
store udvalg af
hatte fra Stetson.
Af Lærke Cramon
Kierkegaards København (1813-1855)
N
år skriveriet gik i stå og åndsarbejdet blev for tyngende,
rejste Søren Kierkegaard
sig op, smækkede døren bag sig
og trådte ud på Københavns brostensbelagte gader for at tage et
menneskebad. Det kaldte han sine
daglige gåture gennem byen, som
havde givet ham ry for at være lidt
af en særling. Han insisterede på
at tale med Gud og hvermand. Høj
som lav, rig som fattig.
»Kierkegaard har set menneskebadet som en etisk, religiøs opgave.
Han ville kende sin næste og satte
en ære i, at han, når han mødte et
menneske på sin vej, ville vide, hvad
den pågældende hed, og hvad de to
tidligere havde talt om, så Kierkegaard kunne spørge ind til, hvordan
det nu gik med dit og dat«, siger
Peter Tudvad, forfatter til bogen
Kierkegaards København.
Det lod sig gøre, fordi København
var en anden by på Kierkegaards
tid, fortæller han. København var
det, der lå inden for voldene, så
indbyggertallet var blot omkring
120.000 mennesker. I dag består
København af elleve mindre byer
i byen placeret forskelligt på samfundets rangstige, men sådanne sociale ghettodannelser fandtes ikke
i Kierkegaards København.
»Kierkegaard kunne bo på første
sal, mens der i kælderen boede en
ludfattig familie med ti børn. Man
så hele tiden, hvordan andre levede,
og det mener jeg er en stor demokratisk kvalitet, som siden er gået
tabt,« siger Peter Tudvad.
Turist i egen by
Kierkegaard var en kendt skikkelse
i det københavnske bybillede. Han
stak ud, var lidt som en turist, som
slentrer omkring og prøver at suge
indtryk til sig. Mens de fleste mennesker går med et mål for øje og
bevæger sig for at komme fra A til
B, oplevede og iagttog Kierkegaard
sin by. Hvordan stanken fra rendestenene indhyllede København,
hvordan Amagerpigerne, som solgte
grøntsager på Amagertorv talte anderledes end de øvrige københavnere, og hvordan Kultorvet så ud i
de tidlige morgentimer, når tørvebønderne ankom for at sælge tørv.
Kierkegaard levede stort set hele
sit liv i byen, og Peter Tudvad gætter
på, at ét af Kierkegaards yndlingssteder i København må have været
det, vi i dag kalder Strøget, men som
dengang hed Ruten og særligt var
koncentreret om Østergade.
»At gå op og ned ad Ruten har
haft betydning, fordi det var der Kierkegaards far var i lære som hosekræmmer, men det var også der, han
mødte Københavns fornemme verden, og hvor han fandt masser af stof
til sit
forfatt e r skab,«
siger Peter Tudvad.
Men Kierkegaards daglige gåture førte
også til afsides
og mørkere dele
af byen. Han gik
ofte ud til det fattige Christianshavn,
hvor
kriminalitet og prostitution stortrivedes. Det var også her, kongerigets største fængsel med plads
til 750 indsatte lå.
»Hans besøg der var en del af
den opgave, Kierkegaard syntes,
han skulle udføre, men gåturene
var også en form for meditation,«
siger Peter Tudvad.
At gå var essentielt for Kierkegaard, som selv skrev:
»Tab for Alt i Livet ikke Lysten til
at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det
daglige Velbefindende til og gaaer
fra enhver Sygdom; jeg har gaaet
mig mine bedste Tanker til, og jeg
kjender ingen Tanke saa tung, at
man jo ikke kan gaae fra den.«
Indbyggere i Københavns
Kommune 1840: 120.819
Härkila Forester 17¨
Str. 36-50
1699,Med side lynlås
Uden lynlås
1499,-
Illustrationer: Katrine Bælum/iBureauet
Dan Turèlls København (1946-
D
e fleste ville sige, at forstaden Vangede var et småborgerligt sted, men
ikke Dan Turèll. I hans
øjne var forstaden,
som han voksede
op i, længe før
han blev hele
Danmarks
O n k e l
Danny, et
frygteligt
rabarberkvarter,
hvor folk
gik rundt
m e d
springknive og der
var knallerter på hvert
hjørne, og hvor
man ikke kunne
vide sig sikker, når
man gik ud.
»Det billede af Vangede var han nok lidt alene med, for det var først og
fremmest et sted, hvor den
mere foretagsomme del af
arbejderklassen flyttede hen,
når de gerne ville have lys, luft
og renlighed til deres poder,«
fortæller Henrik Palle, livslang
Dan Turèll-fan, tv-redaktør på
Politiken og forfatter til bogen
DT – En krønike om Dan Turèll og
hans tid.
»Men Dan
Turèll kunne ikke
holde
det
1993)
kende, pulserende metropol med
søvn, sex og selvmord, der nærmest
blev synonym med Onkel Danny.«
For på den ene side var Dan
Turèlls København en Storm P.-by,
hvor folk luftede hunde, røg pibe og
læste avis, og på den anden side var
Onkel Dannys københavnernætter
fulde af forbrydelser og synd.
»Som Andeby, der møder Gotham
City,« siger Henrik Palle.
En voyeur
pæne
ud og
havde
brug for, at
der også var
noget farligt
og fordærvende
over bylivet,« siger Henrik Palle,
og »den dobbelthed fandt han i
København, den
blinkende, ban-
– Hvad er det for mennesker, Dan
Turèlls København giver stemme til?
»Det, der er interessant ved Onkel
Danny er, at han er én af de første,
der siger: ’Hold op med at gøre arbejderklassen til et problem, hold op
med at sige, at arbejderne skal blive
gymnasielærere’. Han sagde, at det
var okay at være arbejder, og at arbejderkulturen havde noget værdifuldt,
som finkulturen ikke havde. På den
måde gav han på usentimental vis
stemme til luderen og lommetyven
og bydrengen og murermesteren,
selvom nogle måske vil sige, at han
var en rendestensromantiker.«
Rendestensromantiker eller ej,
Dan Turèll holdt af det jævne liv og
den almindelige Københavner.
Når Onkel Danny skrev, at han
holdt af hverdagen, så var det ikke
sin egen hverdag, han beskrev, men
drømmen om det almindelige liv,
»hvor en mand kom hjem fra arbejde
med Ekstra Bladet under armen, spiste frikadeller til aftensmad og senere samme aften knaldede konen.«
– Hvad betød Dan Turèll for København?
»Han blev en omvandrende turistattraktion for os, der boede i byen.
Hvis man så ham spankulere omkring med sin hat, lange frakke og
pibe, så sagde folk: ’Nå, der går Onkel
Danny’ ligesom folk sagde: ’Der er
den lille havfrue’. Han blev en del
af Københavns inventar, han var en
københavnerskikkelse, som Søren
Kierkegaard var en omvandrende
københavnerskikkelse på sin tid.
Storbyen er altid summen af alle
sine indbyggere og deres liv. Det er
dem og det Dan Turèll betragtede,
for Dan var en voyeur, som var dybt
fascineret af almindelige mennesker
og skæve eksistenser, som tilsammen skaber storbyens organisme.«
i Københavns
Indbyggere
Kommune 1975: 562.405
Åndbart regnsæt
Jakke inkl. buks. Vandtæt,
Vindtæt og åndbar. Farve:
sort, grøn, blå el. rød.
Str: XS-XXXL
Før: 1199,- Nu: 899,-
Husk!
Vi sender postordre
fra dag til dag.
Canada Goose
Vi fører et stort udvalg i vinterjakker af høj kvalitet. F.eks.
disse canadiske dunjakker der
må betegnes som noget af det
ypperste. F.eks.
7500,Heli Arctic
Expedition
6500,Trillium
5400,Montebello
5200,Borden
5800,Kensington
6200,Freesty. Vest
2000,Langford
5800,Borden Bomber
5800,-
Jagt og Fiskerimagasinet
Härkila Sterling Jakke
“Klassisk Oilskins Look".
Str. 48-60
Kampagnepris Kun: 2499,-
Nr. Voldgade 8, 1358 Kbh.
Tlf: 3333 7777
www.JoF.dk
Hunters House
H.C.Ørstedsvej 7 -1879 Frb.
Tlf: 33 222 333
www.HuntersHouse.dk
54
/ Interview Københavnsportrætter
The Couple
Vi har udfordret instruktøren og dramatikeren, Christian Lollike,
til at iscenesætte Montana. I dialog med scenografen, Siggy
Oli Palmason, har han skabt en komisk og legende scenografi
og fortælling optaget på Teater Republiques store scene i
København. Siggy Oli Palmason optræder her sammen med
Kristian de Linde Niebuhr.
Se filmen om parret på montana.dk/the_couple
Illustration: Katrine Bælum/iBureauet
Københavnernes by 2013
D
er findes elleve byer i byen. Sydhavnen, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Nordvest, Østerbro, Christianshavn,
Amager, Ørestad, Islands Brygge og Indre
By, som i dag mest er blevet en beholder, der
fyldes om morgenen og tømmes om aftenen.
Hvert kvarter har samlet sig om sine egne ritualer, idealer og karakterer, og mentaliteten
blandt københavnerne i Sydhavnen har ikke
meget til fælles med mentaliteten på Østerbro.
Det har journalist og forfatter Pernille Stensgaard skrevet en bog om – Københavnerne –
som undersøger de mentale strukturer i de
københavnske kvarterer, som ofte kan skifte
fra den ene side af gaden til den anden.
– Hvad ser du som de mest markante forskelle på
København i dag og København for 25 år siden?
»Det er blevet en totalt anden by med nogle
helt andre mennesker. For femten år siden
spurtede folk ud af byen, når de skulle have
det første barn, mens de nu maser sig sammen i køjesenge og bygger hems, fordi de ikke
vil ud af byen. København er ved at blive en
børneby, ligesom den var i 1950’erne, før børnefamilierne flyttede ud til forstæderne.«
»Der er også sket en markant ændring,
der groft sagt lyder, at byen er gået fra at være
fyldt med ældre og lavtuddannede til at være
en ung vidensby. Dét skifte har smittet af på,
hvad københavneren laver, når hun har fri,
og hvordan københavneren bor og spiser,«
siger Pernille Stensgaard, som også påpeger,
at københavnernes forhold til naturen har
ændret sig. For 25 år siden krævede man ikke
noget af naturen. Parkerne lå som reservater
og åndehuller i byen, men nu skal naturen
være overalt og redde verden ved at rense luften eller opsamle regnvand. Vi vil i dag både
have storbyen, men vi vil også have byhaver
og landkøkken og skovbørnehaver til ungerne.
En hånd på bremsen
– Er din bog en hyldest til København anno
2013, eller er den en karikatyr af en by, der er
blevet for bylivsorienteret?
»Jamen, den er begge dele. For selvom byen
er blevet lækrere, siden jeg flyttede ind på
Nørre Farimagsgade i 1989, så har byen også
lidt en form for virkelighedstab.«
Malerforretninger lukker, renserierne lukker, slagterne lukker, og ind flytter butikker,
der udelukkende sælger oliven eller grød,
mens byen har travlt med at arrangere optog, events og udefester.
»Det bliver lidt kunstigt, og jeg kan godt
blive bange for, at det til sidst kun er velhavere,
der har råd til at bo i bykernen. Jeg dingler
lidt mellem en nostalgi for det gamle og en
glæde ved, at byen åbner sig op, og derfor er
det både en hyldest og en hånd på bremseklodsen i forhold til hysteriet.«
– Er der et særligt kvarter, du forelskede dig i
i din research til bogen?
»Ja, Sydhavnen!« siger Pernille Stensgaard.
»Sydhavnen er det der bundkvarter, som
forfattere lader deres hovedpersoner synke
til bunds i, når de simpelthen ikke kan nå
længere ned på den sociale rangstige, men så
kom jeg derud og mødte mennesker, der har
boet der hele deres liv, og som aldrig kunne
tænke sig at bo nogen andre steder.«
Indbyggerne føler sig ikke som en del af
københavnerræset og er de københavnere,
som mindst føler sig som en del af byen.
Særligt fascinerende er historien om, hvordan Sydhavnen nåede dertil, hvor kvarteret er
i dag, mener Pernille Stensgaard. Hun kalder
det historien om idealbyen, som kollapsede
og ser Sydhavnen som et illustrativt eksempel
på, hvordan et kvarter kan »starte på toppen
og blive til det stik modsatte«.
Historien er, at man byggede en fin by med
små lejligheder til arbejderfamilierne. Men
da det blev almindeligt, at børnefamilierne
flyttede ud af byen og ind i parcelhusene, var
der pludselig ingen til at overtage de små lejligheder, og så begyndte kommunen at fylde
dem op.
»Sydhavnen blev fanget i sin egen krop,
fordi den arkitektoniske base kom til at bestemme kvarterets skæbne«.
Kommune
Indbyggere i Københavns
2013: 559.440
[email protected]
Udgivelser
• ’Kierkegaards København’, Peter Tudvad,
2005, Politikens Forlag – opdateret udgave
23. oktober 2013
udgave: politiken.dk/kultur/
InteraktivECE1958768/klik-dig-rundt-ikierkegaards-koebenhavn/
• ’DT – En krønike om Dan Turèll og hans tid’,
Henrik Palle, udkommer på Gyldendal 4.
november 2013
• ’Københavnerne’, Pernille Stensgaard,
udkommer på Gyldendal 7. november 2013
Design Peter J. Lassen og Verner Panton
KVINDER,
KRIGERE
OG IKONER
NIKOLAJ KIRK
Beretninger fra fremmede køkkener
Fra bunden af alverdens bulede blikgryder rapporterer Nikolaj Kirk om primitive
folkestammers fantasifulde udnyttelse
af naturens råvarer.
Netop udkommet
JAN GRARUP
Mærket for livet
Tatoveringer blandt Livgardens
soldater
Mere end 60 kampsoldater viser deres
tatoveringer og forklarer tankerne bag
teksterne og symbolerne.
kkkkk
»Råt og ramsaltet.« POLITIKEN
JESPER LANGBERG
Ikke et sekund spildt
Erindringer
CAITLIN MORAN
Kunsten at være kvinde
Slagkraftig og underholdende debat-memoir.
kkkk
»Både morsomt og tankevækkende.« POLITIKEN
»En skæg, skæv og tankevækkende feministbibel.« WEEKENDAVISEN
★★★★★
»Jesper Langberg er en fremragende fortæller.« BERLINGSKE
ANNE-SOFIE STORM WESCHE
Poul Reichhardt
Blot et menneske
Poul Reichhardts børn fortæller for første
gang om deres far og hans liv, ligesom
en række venner og kolleger sætter ord
på Nørrebrodrengen, der endte på Det
Kongelige Teater.
kkkkk
»Ærlige og menneskelige erindringer fra Jesper Langberg.«
POLITIKEN
Udkommer 30. oktober
TOM BUK-SWIENTY
Kaptajn Dinesen
Ild og blod
Ny stor fortælling af Tom Buk-Swienty om
Wilhelm Dinesen – eventyrer, aristokrat,
forfatter, kriger og far til Karen Blixen.
★★★★★★
»Årets biografi.« JYSKE MEDIER
kkkkk
»En fantastisk fortælling.«
POLITIKEN
JAKOB DAMGAARD LUND
OLE SØNNICHSEN
DAVID CARSTEN PEDERSEN
Rejsen til Amerika
Drømmen om et nyt liv
På jagt
Grej, kultur & jagtteknik
Fortællingen om de ca. 300.000 danskere,
der udvandrede til Amerika i årene 18501920. Om store forventninger, hårdt slid,
falske forhåbninger og - for nogle – opfyldelsen af den amerikanske drøm.
Jagt er ikke for sjov – men det er sjovt at
gå på jagt. Livsstilsbog om livet som jæger
- både før, under og efter jagten – og om
glæden ved at være en del af naturen.
Med opskrifter på vildtmad.
Netop udkommet
Udkommer 30. oktober
gyldendal.dk
Find os på
og
Buster Larsen
En biografi
Buster Larsen begyndte karrieren som barneskuespiller og kravlede hele vejen til tops
som en af sin generations mest populære
skuespillere.
★★★★»En af de ærligste
biografier, jeg længe har læst.«
NORDJYSKE STIFTSTIDENDE
- hvor forfatterne er

Ny litterær guldgrube giver os hele historien

Transcription

Similar documents

Tildeling af vejleder – BA-projekt 9445201/2 foråret 2015 med dato

Hjørring Gymnasium.pdf

Tegneserier - Ole

KIE modellen

STUDIEVALG 2015 Download/10MB

BERLINHISTORIER - Horisont Rejser

Fordomme om etniske minoriteter. En sammenligning af Danmark

Krimi - ibureauet hjemmeside

forfatternes forlagsliste

Krimi forår 2013