Opskrift Lace sjal i Kunstgarn

Transcription

Opskrift Lace sjal i Kunstgarn
Et nemt begynderprojekt, til at lære hvordan Lace slæden virker og skal køres.
Jeg er i gang med at strikke et tørklæde - til vinter - det er strikket i Kunstgarnet fra Hjertegarn - farve 17 - 2 nøgler af
100 g. Brændte farver -svært at gengive rigtigt.
Opskrift:
200g kunstgarn fra hjertegarn - eller tilsvarende tykkelse.
Jeg finder det hulkort som jeg vil lave mønster med - i dette tilfælde kort til lace nr. 7, bremser kortet så det ikke
bruges før jeg har strikket kanten, men på denne måde er kortet i maskines hukommelse når jeg vil starte på
mønsteret og kan bare gå i gang.
Jeg er startet med at slå op med hæklemetoden (se evt. video her på siden) 96 masker- strikket 9 rækker sp 7, 1 række
sp 10 og 9 rækker sp. 7 - slæden skal stå i venstre side når dette er strikket - tilpas evt. (Det første er strikket med alm.
slæde)
Nulstil tæller. Nu skifter jeg til Lace carrige og følger manualen for Platin Lace - husk at tilføje de røde - Egde Pins - og
sørg for godt nedtræk hele tiden, hele vejen, flyt vægtene undervejs - ellers kan det falde af
- og så strikker du bare
forsigtigt derud af og holder øje med at den strikker det ordentligt, du skal passe på at tråden altid er strakt i garnføren
så den strikker ordentligt, hold evt. igen med hånden (i tråden) når du starter på en ny række - så det ikke trevler op og
laver utilsigtede huller i strikken. Strik 529 rækker, hulkortet skal stå på 1 igen når du slutter med Lace slæden - så
juster rækker hvis det ikke lige passer med disse rækker.
Skift til almindelig slæde igen. Lås kort, sæt rækketæller på nul og strik nu 9 rækker sp. 7, 1 række sp. 10, 8 rækker sp.
9 og til sidst 1 række sp. 10.
Nu lukker du af med hæklelukning. Du starter i modsatte side af hvor slæden står og tager din lukkede"hæklenål" som
følger med maskinen, tager den 1 maske over på hæklenålen fra hovedapperatet, så den ligger ovenover den lille pind
på hæklenålen. Så tager du næste maske fra hovedapperatet ned på hæklenålen - den sidder nu i krogen på
hæklenålen, nu trækker du masken med krogen igennem den maske som sidder ovenover pinden på hæklenålen og
du har nu lukket den første maske. Sådan fortsætter du, du tager nu den maske som du har på hæklenålen op over
den lille pind på hæklenålen og tager næste maske fra hovedapperatet, som nu sidder i krogen på hæklenålen trækker den igennem masken bag den lille pind osv. - jeg håber du
forstår .
Når du har lukket de sidste masker af og sidder med én maske på hæklenålen, så tager du tråden fra slæden og
trækker den igennem den sidste maske knækker garnet af og trækker i masken så den knækkede ende af garnet
trækkes igennem, der er nu lukket helt for strikken.
Montering:
Damp tørklædet og ret det ud med dampen på din dampstation/strygejern. Jeg vil helt sikkert anbefale en
dampstation.
Nu hæfter du ender og bukker kanten om på vrangen i begge ender - i ombukket som du har strikket med række 10 og syer ombukket fast på vrangen.
Variant af tørklæde - rør - eller med knapper.
Du kan fra starten af også vælge at slå op på kontrastgarn strikke 8 rækker strik 1 række med nylonsnor - skift til lace
slæde - følg opskrift. Til slut når du så har strikket de 529 rækker eller ønsket længde slutter du af med 1 række
glatstrik, samler maskerne op som sidder imellem nylontråd - den løse tråd fra starten at strikken lægges over den nål
som den lander ved - og gælder for 1 maske. Strik 1 række glat sp. 7 og så 1 række sp. 10. Luk af som beskrevet
ovenover. Hvis du har samlet maskerne ordentligt op, kan du nu uden problemer trække nylontråd ud og du har
strikket et rør - hæft ender.
Du kan også vælge at strikke tørklædet som beskrevet i opskrift, med så lave et ex. antal knaphuller i sidste ombuk - og
sy knapper i modsat ende.