Sundhedsplan 2012-2017 (pdf) - Tandplejen i Herning Kommune

Transcription

SUNDHEDSPLAN
2012-2017
2
Gode tænder hele livet
En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede
livskvalitet.
Herning Kommunale Tandpleje har derfor i gennem mange år arbejdet målrettet med
forebyggende, opsøgende og behovsorienteret tandpleje.
I dag forekommer tandproblemer kun sjældent. Tidligere kunne børn og unge være
stærkt plagede af ubehag og smerter, og sunde tænder var en mangelvare.
Sådan er det ikke længere.
Tandplejen har kunnet dokumentere indsatsen med stadig bedre resultater i form af
bedre tandsundhed. Men tandsundhedsbilledet er generelt blevet mere broget end tidligere. Samtidig med, at vi for alle aldersgrupper ser flere børn og unge med helt sunde tænder, er gruppen af børn og unge med et alvorligere cariesbillede kun blevet
ganske lidt pænere og der ses en tydelig polarisering i børne- og ungdomsgruppen.
Sunde tænder er ikke bare en selvfølge
Det kræver en stor faglig viden, omstillingsparathed, menneskelig indsigt og højt engagement hos hele tandplejepersonalet at arbejde målrettet med sundhedsfremme og
forebyggelse.
Sundhedsplanen for Herning Kommunale Tandpleje 2012-2017 er udformet, så der er
en naturlig sammenhæng mellem Herning Kommunes værdier og Herning Kommunes
sundhedspolitik.
Målet er at medvirke til mest mulig sundhed for de bevilligede midler og at bruge ressourcerne der, hvor de gør mest gavn.
Sundhedsplanen målsætter frem til 2017 og beskriver tandplejens lovbestemte målgruppe 0-18 år samt de målgrupper, der er omfattet af omsorgstandplejen og specialtandplejen.
For at nå vores mål evaluerer vi hvert år tandsundhedsudviklingen hos børn og unge i
Herning Kommune. Konklusionerne bruger vi til løbende justering af vore aktiviteter.
Hvert 5. år er det relevant at foretage en mere samlet beskrivelse for at se, om vi når
vores mål og for at vurdere nye udviklingstendenser.
Det lange seje træk
Der er ingen tvivl om, at det kun er igennem det lange seje træk, at vi er nået hertil.
Det er kun gennem en fortsat og varig indsats, at det fremover vil være muligt at bevare de gode resultater.
Shahram Khorami
Overtandlæge
SUNDHEDSPLAN 2012-2017
3
Indholdsfortegnelse
Side
Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik.........
4
Tandplejens vision .................................................................
4
Tandplejens profil ...................................................................
5
Lidt om tandsundhedsstatistik ..................................................
6
Hvordan måles tandsundhed ....................................................
6
Overordnede sundhedsfaglige mål ............................................
7
Målgruppen 0-3 årige ..............................................................
8
Målgruppen 4-6 årige ..............................................................
10
Målgruppen 7-14 årige ............................................................
13
Målgruppen 15-18 årige...........................................................
14
Tandlægefaglige behandlingsmål ..............................................
16
Cariesætiologi ........................................................................
16
Erosioner ...............................................................................
19
Fluor .....................................................................................
20
Fissurforsegling ......................................................................
22
Tandfyldningsmål....................................................................
23
Endodonti ..............................................................................
24
Ulykkeskadede tænder ............................................................
25
Hypomineraliserede tænder .....................................................
26
Kosmetisk tandpleje ................................................................
27
TMD/bidfunktion .....................................................................
28
Kirurgi ...................................................................................
29
Ortodonti ...............................................................................
31
Agenesi .................................................................................
32
Smertekontrolleret tandpleje ....................................................
35
Omsorgstandpleje ...................................................................
37
Specialtandpleje ...............................................................
40
Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og
overgreb overfor børn og unge .............................................
42
Kvalitetsstandarder....................................................
43
4
Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik
Byrådet har besluttet, at Herning skal være en af de bedste kommuner i Danmark til
forebyggelse og sundhedsfremme. Derfor skal alle kommunens aktiviteter understøtte
og gøre det lettere for alle borgere i alle aldre at træffe sunde valg.
Herning kommunes sundhedspolitik skal med afsæt i lokale forhold være redskab til
at:
• Skabe synlighed i mål og indsats
• Skabe sammenhæng i sundhed på tværs af de kommunale opgaver
• Danne grundlag for samarbejdet med de øvrige parter/aktører på sundhedsområdet
• Danne rammer for økonomiske prioriteringer
Det er en vigtig sundhedspolitisk målsætning i Herning Kommune at arbejde for større
social lighed i sundhed. Det er påviseligt, at mennesker med færre levekårsressourcer
bliver mere syge og er mere usunde.
Herning Kommunale Tandpleje vil være aktiv medspiller i Herning Kommunes sundhedspolitik med sin store specialviden omkring arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse.
Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi:
Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi:
•
Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner
•
•
•
Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner
Vores børn vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med
høj faglig
Vores
børnkvalitet
vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med
•
Vi løfter i flok og har fælles engagement
•
•
Vi løfter i flok og har fælles engagement
Vi arbejder i en anerkendende og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og er
afhængige
at anerkendende
alle gør deres bedste
Vi
arbejder af
i en
og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og
•
•
•
høj faglig kvalitet
er afhængige af at alle gør deres bedste
Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og
Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og
udvikler os
udvikler os
5
Visionen bygger på følgende værdier
•
Forebyggelse er den bedste behandling
•
Tandplejen arbejder for at fjerne ulighed i sundhed ved at behovsorientere indsatsen:
Den forbedring af tandsundheden, som det store flertal har fået gennem årene,
skal også komme ” de sidste” til gode gennem en særlig og støttende indsats.
De værdier der har været bærende for opbygningen af den kommunale børneog ungdomstandpleje kan og skal fortsat bruges til at forme et bedre tandplejetilbud til ” de sidste”, hvad enten det drejer sig om sårbare børn med lav egenomsorg og fysiske, psykiske eller socialøkonomiske problemer eller om børn og
unge med særlige odontologiske behov.
•
Tandplejen søger at motivere brugerne til egen indsats for en livslang
effekt:
Tænderne er folks egne 24 timer i døgnet. Dette må være udgangspunktet, når
vi taler tandsundhed. Tandplejepersonalet må i åben og anerkendende dialog
med vore brugere, gøre dem til handlende mennesker og lære dem at
mestre egen tandsundhed.
Tandplejen profil
Hvem er vi?
•
Vi er specialister til børn og unge og vi er fagligt højt kvalificeret til
opgaven
•
Vi skaber tillid og tryghed. Vi har tid til tilvænning og omsorg
•
Vi går ind for smertekontrolleret tandpleje
•
Vi arbejder for ”Gode tænder - hele livet”
•
Vi er i nærmiljøet. Tæt på familien, daginstitutioner, skoler og børn og
unges nøglepersoner
•
Vi er et engageret, veluddannet og serviceminded personale, hvor smil
og humor er en del af hverdagen
•
Vi er en effektiv og økonomisk tandpleje
Tandplejen har det mål, at blive Danmarks bedste tandpleje.
6
Lidt om tandsundhedsstatistik
Danmark har et enestående statistisk materiale (SCOR systemet), der muliggør
at børns og unges tandsundhed kan følges. Baggrunden er ”Lov om børnetandpleje”
der trådte i kraft i 1972. Samtidig blev der indført pligt til at indberette
tandsundhedsdata (SCOR systemet) til Sundhedsstyrelsen hvert år.
Børnetandplejen og dermed det statistiske grundlag skulle i følge loven indføres
årgangsvis - startende med 1. klasse i 1972.
Der findes derfor et betydeligt statistisk materiale her i kommunen. Det har
muliggjort, at tandsundhedsudviklingen løbende har kunnet følges.
Hvert års indberetninger til Sundhedsstyrelsen skal betragtes som et øjebliksbillede
af tandsundheden hos børn og unge.
Det giver mulighed for at beskrive status for tandsundheden i et enkelt år.
Hvis man imidlertid har statistikker fra flere år, kan man vurdere den historiske
udvikling ved:
• at sammenligne øjebliksbillede (status) for forskellige børn fra samme aldersgruppe fra år til år eller med lidt større intervaller.
• at følge den samme gruppe børn over en tidsperiode.
• herved kan man sammenligne tandsundhedsstatus blandt forskellige generationer af børn, og udviklingen hos den enkelte børnegruppe kan følges.
Hvordan måles tandsundhed?
Sundhedsstyrelsens tandsundhedsdata beskriver caries - huller i tænderne - på 2 måder. DMF-S/def-s og cariessværhedszoner.
DMF-S/def-s er summen af huller (D/d), mistede (M/e) og fyldte (F/f) tandflader
(S/s). DMF-S vedrører blivende tænder, og def-s bruges ved mælketænder.
Et barn, som har et DMF-S tal på nul, har altså ingen huller, ingen udtrukne og ingen
fyldte tandflader pga. caries, mens en person med et højt DMF-S tal har en stor carieserfaring, d.v.s. mange huller, udtrukne eller fyldte tandflader.
DMF-S/def-s tallene kan benyttes til at:
• udregne den gennemsnitlige carieserfaring hos forskellige aldersgrupper.
• vise fordelingen af cariesmængden hos en gruppe personer - f.eks. 15 årige
(den absolutte cariesmængde fordeling).
• at beregne cariestilvæksten, antallet af nye huller pr. år pr. barn.
DMF-S/def-s tal har været med i Sundhedsstyrelsens opgørelser siden 1972.
Cariessværhedszoner blev indført i 1977. Disse bruges til at beskrive, om man har
caries og/eller cariesskader og i givet fald, hvor de er placeret i tandsættet.
Der opereres med 4 zoner:
Zone 1 = ingen caries/fyldninger
Zone 2 = caries/fyldninger på kindtændernes tyggeflader
Zone 3 = caries/fyldninger på tandflader ved tandmellemrummene i kindtænderne
Zone 4 = caries/fyldninger i fortænderne og på andre tænders tandflader, hvis de
vender mod tungen, ganen eller kinderne, eller tænder trukket ud pga. caries.
7
Herning Kommunale Tandplejes overordnede sundhedsfaglige mål er:
At være en effektiv forebyggende og behandlende sundhedsinstitution,
som med ”borgeren i centrum” arbejder for at tænder, mund og kæber
udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand til den enkeltes tilfredshed.
Tandplejen skal skabe den bedst mulige tandsundhed gennem sundhedsarbejde som
bygger på:
•
•
•
•
•
•
•
høj faglig kvalitet
tilpasning af indsatsen til den enkeltes behov
respekt, tillid og omsorg for det enkelte menneske
at lære brugerne at mestre egen tandsundhed
tværfaglighed og samarbejde
let adgang for alle brugere
god information og kommunikation med brugeren
Sundhedsplanen er opbygget efter målgrupper inddelt efter alder (0-3 årige, 4-6 årige
7-14 årige o.s.v.) For hver målgruppe beskrives delmål som tandsundhedsmål, mål
for viden, holdning og færdigheder.
For hver målgruppe er ydelsen delt i basisydelser og behovsydelser. Basisydelserne
tilbydes alle tandplejens brugere og skal give forbedret tandsundhed til hele målgruppen.
Behovsydelsen tilbydes til grupper/individer med større risiko for udvikling af tandsygdomme. Behovsydelserne skal tilstræbe at fjerne ulighed og sikre større lighed i
tandsundhed hos tandplejens målgruppe.
De faglige kvalitetsmål og kvalitetsstandarder er beskrevet bagerst i sundhedsplanen.
8
Målgruppen 0-3 årige
Sundhedsmål i 2017
3 årige
Cariesfrie, Zone 1
98 %
defs
0,1
I aldersgruppen 0-3 år bliver grunden til barnets sundhedsvaner lagt. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har
indflydelse på barnets dagligdag.
Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i.
Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have følgende viden, holdning og
adfærd:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At børnenes tænder er forældrenes ansvar.
At tandbørstning starter fra 1. tands frembrud.
At tandbørstning er en naturlig del af den daglige hygiejne og at tænderne skal
børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en voksen.
Mælketænders betydning for tygning, udseende og pladsforhold til det permanente tandsæt.
Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges.
Suttevanernes betydning for tandsættet.
Kostens og drikkevaners betydning for caries.
Amning og medicins betydning for caries
Rigtig og hurtig behandling af traumer.
9
Aktivitetsplan for 0-3 årige:
Basisydelser:
•
•
•
•
•
•
Pjece i barnets mappe/ information til spædbørns forældre i samarbejde med
sundhedsplejen.
Information til forældre om Herning Kommunale Tandplejes tilbud i 6 mdrs. alderen.
Sundhedssamtaler i mødregrupper i ca. 6 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden.
Sundhedssamtaler individuelt i 8 mdrs. og 18 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden.
Alle børn indkaldes til klinikken til første undersøgelse i 2½ års alderen (individuelt/legemøde) efter kvalitetsstandarden.
Tværfagligt samarbejde i lokalområdet.
Behovsydelser:
•
•
•
Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, tilvænning og
opfølgning.
Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning.
Tværfaglig sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen,
dagplejere, vuggestuer og andre institutioner.
10
Sundhedsmål i 2017
5 årige
Sundhedsmål i 2017
6 årige
Cariesfrie , Zone 1 defs
91 %
0,4
Zone
3+4
6%
Risikobørn
% >8 defs
1,2
Cariesfrie , Zone 1 DMFS
99 %
0,0
I førskolegruppen 4-6 år er nøglepersonerne stadig forældrene og børnene har stadig
brug for voksenhjælp til mange hverdagsfunktioner herunder tandbørstning.
Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har indflydelse på barnets dagligdag.
Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoners skal have følgende viden, holdning
og adfærd:
•
•
•
•
At børnenes tænder er forældrenes ansvar.
At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en
voksen.
At der børstes grundigt på tværs ved 05±05, især ved frembrydende 6±6, og
at 6±6 er blivende tænder
At bruge tandtråd 04±04 ved fladekontakt.
11
•
•
•
•
Tandskifte.
Hvorfor caries opstår og kostens betydning for caries.
Hyppig indtagelse af søde læskedrikke kan medføre caries og erosioner.
Rigtig og hurtig behandling af traumer.
Basisydelser:
• Varm og anerkendende modtagelse. Barnet er i centrum.
• Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden.
• Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 6±6 samt instruktion i tandtråd/Glide ved fladkontakt 05,04±04,05. Medinddragelse af forældrene
ved tandbørstningsinstruktion.
• Alle tilbydes fissurforsegling på 6±6.
• Alle tilbydes smertekontrolleret behandling.
• Prioritere tid til tilvænning og skabe tryghed.
Behovsydelser:
• Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning.
• Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning.
• Fissurforsegling 05,04±04,05 efter behov.
• Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen,
daginstitutioner, børnehaver, skoler.
12
Sundhedsmål i 2017
defs
Zone 3+4
7 år
8 år
9 år
10 år
1,8
2,0
2,2
2,4
20 %
32 %
-
Sundhedsmål i 2017
7 år
8 år
9 år
10 år
11 år
12 år
13 år
14 år
99%
0,1
98%
0,1
93%
0,2
87%
0,2
83%
0,4
80%
0,6
75%
0,8
70%
1,0
Zone 3+4
7%
9%
14 %
17 %
Zone 2
8%
I aldersgruppen 7-10 år begynder børnene i stigende grad at få indflydelse på deres
egen sundhed, men forældrene er fortsat nøglepersoner og børnene har stadig brug
for voksenhjælp til daglig tandbørstning indtil 10 års alderen.
I aldersgruppen 11-14 år lægger børnene i højere grad vægt på kammeraternes holdninger og meninger.
Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og børnene/de unge.
13
Vi ønsker, at forældre og børnene/de unge skal have følgende viden, holdning og adfærd:
• Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges.
• At læskedrikke og sodavand giver erosioner.
• At barnets motorik til egen tandbørstning først er udviklet i 10 års alderen.
• Frembrudsperioden for 12-års tænder er en risikoperiode og kræver tandbørstning på tværs.
• Forældrene følger barnet ved eftersyn til og med 3. klasse.
• At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta.
• Børnene må også gerne børste selv, men det er den voksne der børster tænderne helt rene indtil 10 års alderen.
• At børn og forældre kan altid hente viden og professional vejledning hos Herning Kommunale Tandplejes personale.
Basisydelser:
• Varm og anerkendende modtagelse. Barnet/ den unge er i centrum.
• God forældrekontakt. Er forældrene ikke med barnet på klinikken gives relevant
forældre information.
• Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 7±7 samt fluorbehandling.
• Alle tilbydes fissurforsegling på 7±7.
• BW tages altid på faglige indikationer f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende
papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været høj caries aktivitet i mælketandsættet.
• I behandlingssituationen er det vigtigt at være tryghedsskabende og anerkendende for at forebygge tandlægeangst.
• Alle tilbydes smertekontrolleret behandling.
• Forældremøder i 4. klasse.
• Klasseundervisning i 4. klasse, tandbørstekursus suppleret med ekstra træning
efter behov.
• Klasseundervisning.
• Coaching.
• OR-visitation i 6. klasse.
Behovsydelser:
• Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden.
• Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning.
• Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen
og skolerne eks. om madpakker, mellemmåltider, kantiner, deltage i temauger
på skolerne.
14
Sundhedsmål i 2017
15 år
16 år
17 år
18 år
60 %
1,3
55 %
1,8
45 %
2,3
40 %
2,8
Zone 3+4
20 %
25 %
30 %
35 %
Zone 2
15 %
16 %
18 %
20 %
De unge er nu på vej mod fuld selvstændighed i hverdagen. Nogle unge afslutter den
almindelige skolegang. Skiftet til nyt uddannelsessted eller erhvervs arbejde betyder
forandring i dagligdagen, som let kan påvirke sundhedsadfærden.
Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod de unge.
Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed: ”mine tænder kan bevares hele livet, hvis jeg selv vil”
Vi ønsker, at de unge 15 -18 årige skal have følgende viden, holdning og adfærd:
• Forståelse af tandsygdommens opståen og forebyggelse.
• Kendskab til sammenhængen mellem drikkevaner og erosioner
• Viden om hvordan de fortsætter i regelmæssig ungdomstandpleje efter 18 år.
• Ansvar for egen sundhed, herunder viden om rygning, piercing, m.v.
15
Basisydelser:
• Varm og anerkendende modtagelse. Den unge er i centrum. Skal føle tryghed
og opleve at blive behandlet som voksen og individuel person/ligeværdigt.
• BW tages altid på faglige indikationer, f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende
papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været carieserfaring.
• Sikker overførsel til voksentandplejen ved 18 år.
• Fissurforsegling af 8’erne ved frembrud.
Behovsydelser:
• Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden.
• Passiv profylakse: Afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning, 5000 ppm F
tandpasta.
• Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner.
16
Tandlægefaglige emner:
Cariesætiologi - opfattelse og -diagnostisk
Cariesætiologi.
•
•
•
Caries forårsages af bakterier.
Caries er en multifaktoriel sygdom.
Caries er en lokal sygdom.
Cariesprocessen, mikrobiologi og plak på mikroniveau.
•
•
•
Caries er en bakteriel betinget syreopløsning af tandoverfladen.
Caries er en biofilm induceret kompleks sygdom. Bakterier vil altid være til stede i mundhulen, og en bakteriel kolonisering af tandoverfladen er uundgåelig.
Caries er derfor en proces, som livslang vil være til stede.
Caries opstår, når der er en stresset biofilm. Dette betyder, at der er en ubalance, således at demineralisering er større end remineralisering.
17
Cariesprogression og cariesprogressionshastighed.
•
•
•
•
•
Cariesprogression er et øget mineraltab at tandoverfladen med eller uden kavitetsdannelse.
Cariesprogressionshastighed er gennemsnitstiden for cariesudvikling fra et stadie til et andet stadie. Cariesprogressionshastigheden kan også registreres som
andelen af carieslæsioner som opstår i emaljen over en vis tid.
Progressionshastigheden gennem emalje anses i dag for at være en langsom
proces. Caries progredierer hurtigere i dentinen end i emaljen.
Forhold som påvirker progressionshastigheden: Ovennævnte diagram og endvidere eruptionsperioden og approksimalkontakt.
Demineralisering tager ca. 1 måned og remineralisering ca.10 måneder.
Cariesvurdering: Cariesdiagnostik
Caries påvisning: objektivt påvise carieslæsion
Caries vurdering: karakterisering af caries alvorlighedsgrad:
• Hvor langt inde i tanden er angrebet
• Er tanden kaviteret eller ej.
• aktivitet: overfladestruktur og progressionshastighed
Cariesrisikovurdering:(se afsnittet om risikovurdering og individuelle intervaller)
Caries intervention
Profylakse: Terapi iværksat uden at caries er påvist.
• Individuel/kollektiv undervisning
• Fluor og forsegling
Non-operativ terapi; Terapi, der er baseret på at der foreligger en klinisk eller radiologisk diagnose på caries
Generel intervention; viden, holdning adfærd
Lokal intervention: forbedre de intraorale miljøfaktorer og reducere de direkte årsager. Målet er remineralisering vha. tandbørstningsinstruktion, fluor samt fissurforsegling.
Operativ terapi: Hvor intet andet er muligt for at standse cariesprogressionen, laves
en fyldning.
Caries kalibrering
Kalibreringsøvelser skal gennemføres, som led i Tandplejens kvalitetsudvikling for at
opnå overensstemmelse mellem cariesdiagnostik og behandling.
Formålet med kalibreringsøvelserne er:
• at drøfte diagnostiske rutiner og fortolkninger for at opnå en ensartet fortolkning og forståelse af kriterierne for caries jvf. Sundhedsstyrelsens vejledning
• at sikre sig at enhver undersøger (tandlæge og tandplejer) kan undersøge i
overensstemmelse med indberetningskriterierne
• at minimere variation mellem forskellige undersøgere
18
Caries kalibrering foretages på 3 niveauer:
•
•
•
Lokalklinikken
Distriktsområdet
Herning kommunale Tandpleje
Kalibreringsøvelsen foretages lige år på lokalklinikken og ulige år i distriktsområdet og
hvert 4. år i Herning Kommunale Tandpleje.
Ansvaret for at kalibrering udføres ligger på lokalklinikken hos filiallederen, for distriktet hos lederen af distriktet og for Herning kommunale Tandpleje hos overtandlægen.
Se kvalitetsstandard: Undersøgelse 0-18 år
19
Erosioner
Definition: Erosion: er en kemisk opløsning af emalje og dentin uden tilstedeværelse
af bakterier.
Erosionerne er irreversible, derfor er det vigtigt med en tidlig og forebyggende indsats.
Ætiologi: Fødevarebetingede erosioner
Spiseforstyrrelses betingede erosioner
Farmakologisk betingede erosioner
Erhvervsbetingede erosioner
Diagnostik:
Kode
0
1
Diagnose
Ingen erosioner
Erosion af emalje
2
Let erosion af dentin
3
Svær erosion af
dentin
Facialt og oralt
Okklusalt
Der er sket tab af
emaljeoverfladen,
men dentinen er ikke eksponeret
Dentinen er eksponeret svarende til
mindre end halvdelen af tandfladen
Dentinen er eksponeret svarende til
halvdelen af tandfladen
Afrundede cuspides, dentinen er ikke eksponeret
Pletvis dentineksponering svarende
til en eller flere
cuspides
Sammenflydende
dentineksponering
svarende til en eller
flere cuspides
Koden indføres i statistikfelt D på SCOR
Målsætning:
• Lære vores bruger forskellen mellem caries og erosioner
• Informere vores brugere om betydningen af lavt pH i læskedrikke og fødevarer
• Information om opkast og sure opstøds indvirkning på tænderne
Retningslinjer:
• Erosioner diagnosticeres ved den årlige undersøgelse. Ved positive fund optages anamnese, og relevant informationsmateriale udleveres.
• Erosionsudviklingen kan følges med studiemodeller og/eller klinisk fotos.
• Forældre informeres, når der er diagnosticeret erosioner på flere tænder.
• Information om erosioner foregår ved klasseundervisning. Desuden kan syreskader tages med i pressen og i skoleblade, på 4. klasses forældreaften samt
lokalt på skolerne i forbindelse med emneuger, sundhedsråd, kostpolitikken på
skolerne osv.
Se anamnese skema til erosioner
20
Fluor
Fluor anvendes i tandplejens forebyggende arbejde:
• Fluor fungerer først og fremmest ved at nedsætte hastigheden, hvormed
et cariesangreb udvikles
• Fluor stimulerer standsning af små initiale cariesangreb
• Fluors effekt beror på, hvor ofte den tilføres.
• Der findes ingen dokumenteret sundhedsskadelig effekt af cariesprofylaktisk
behandling med fluor, ved korrekt anvendelse.
• Der findes ingen dokumenterede miljørisici ved cariesprofylaktisk behandling
med fluor.
• Fluor er bedst tilgængelig i tandpasta.
• Fluor findes også i opløsning (0,2 % NaF) (2 % NaF), tyggegummi og i
lak (duraphat)
Fluortandpasta
Fluortandpasta med 1450 ppm F anbefales til alle. Der instrueres i ikke at skylle munden efter endt tandbørstning. (spyt ud og ikke mere)
Ved særligt udsatte børn kan der instrueres i påsmøring af fluortandpasta på initialcaries efter aftentandbørstning, således at den forebyggende effekt øges.
Ved særligt cariesaktive unge fra 16 år, kan tandpasta med 5000 ppm F ordineres i en
periode. Dette journalføres. Kontrol efter 3 måneder.
Hvis 5000 ppm F tandpasta bruges til afpudsning eller tandbørstning journalføres dette også.
Fluorpensling
Caries- risikopatienter fra børnehaveklassen til 18 år tilbydes fluorbehandling
med 2 % NaF opløsning.
Evidens
Fluorpensling gives 2 gange årligt til børn og unge med få initiale carieslæsioner,
første gang i forbindelse med tandeftersynet, hvis det er muligt.
Kombinationen dårlig mundhygiejne og mange initiale læsioner facialt/
oralt/approximalt udløser intensiv "tandbørstetræning" samt afpudsning
og 2 % NaF hver 3. måned.
Procedure:
På HELT rene tænder pensles i 1 minut på tørlagte tænder i begge sider, lad
Det tørre i et min.
Duraphatlak
Anvendelse:
• Småbørn.
• Børn/unge med få approximale angreb. (kan ikke anbefales i fronten
• på blivende tænder, da det kan give misfarvninger).
• anvendes efter hver undersøgelse.
• Den bedste virkning opnås ved ikke at spise de efterfølgende 2 timer.
21
Fluortyggegummi
Fluorolex (0,55 mg) kan anvendes til børn over 6 år med høj cariesaktivitet,
hvor barnet/ den unge vurderes til at være motiveret for brug. Doseringen
afpasses i tanddannelsesperioden og bør ikke overstige 1,1 mg daglig dvs. 2 stykker.
Fluortyggegummi kan købes i håndkøb.
22
Fissurforsegling
Målet med fissurforsegling af molarer er at forebygge okklusal caries.
Der er evidens for, at en sufficient forsegling reducerer okklusal caries betragteligt.
En del undersøgelser har vist, at det også er muligt at forsegle okklusal caries, normalt vurderet som fyldningskrævende, da der under en tæt forsegling vil ske en reduktion af mikroorganismer, hvorved cariesangrebet standses.
Vi tilbyder at forsegle
• Alle 7±7
• Alle 6±6 efter aftale med forældrene
• 5,4±4,5 hvis forøget risiko for caries
• Pits 2+2
• 05,04±04,05 på risikoflader/ risikobørn
Fissurforseglingerne foretages med godkendte og egnede materialer, (se kvalitetsstandard) og kontrolleres regelmæssigt ved eftersyn. Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling. Alle børn og forældre undervises i tandbørstning efter H-metoden ved alle molarer i det primære og permanente tandsæt.
Metoden kan kombineres med solobørste. Lakpjecer udleveres til forældrene.
Se kvalitetsstandard: Fissurforsegling
Se kvalitetsstandard: SEAL
23
Tandfyldningsmål
Det anses for høj faglig kvalitet at spare så mange tandflader som muligt fra operativ
cariesterapi. Dette sikres ved tidlig diagnostik. Initiale cariesangreb behandles altid
med forebyggende behandling.
Det overordnede mål for operativ fyldningsterapi er at genopbygge tanden med egnede materialer og derved hindre skader på pulpa.
Primære tænder
For cariesterapi i det primære tandsæt gælder det, at de fyldninger, der laves som
udgangspunkt skal kunne holde til tandens naturlige fældning.
Bevarelse af 05 ére og 03 ére prioriteres højt.
Der anvendes compomer/glasionomer som fyldningsmateriale.
Permanente tænder
Permanente tænder fyldes med egnede materialer.
Vores materialer er CE-mærket, jf. direktivet om medicinsk udstyr (93/42 EEC). Efter
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9670 af 30. september 2008 kan plast finde anvendelse ved alle typer
tandfyldninger.
Ved førstegangsfyldninger skal det primære valg være plastmateriale.
Glasionomer kan anvendes på enkeltflader uden okklusion (cervikale fyldninger), hvor
det ikke er muligt med plast pga. manglende mulighed for tørlægning eller som provisorisk fyldningsmateriale.
Sølvamalgam kan anvendes i blivende tænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at
en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed.
Disse
1.
2.
3.
4.
tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med:
Manglende mulighed for tørlægning.
Vanskelig tilgængelighed af kavitet
Speciel stor kavitet
Stor afstand til nabotanden.
Se kvalitetsstandard: Plast aproksimalt
24
Endodonti
Ved irreversible skader på pulpa som følge af caries eller traume foretages endodontisk behandling i form af rodbehandling.
Mælketænder
• Målet med endodontisk behandling i det primære tandsæt er at bevare de primære tænder til normalt fældningstidspunkt, eller til de ikke længere har betydning for okklusionsudviklingen.
• Bevarelse af 05,03±03,05 prioriteres højt.
• En korrekt pulpadiagnose er en vigtig faktor for en vellykket pulpabehandling.
Vi skelner mellem vital og nekrotisk pulpa.
Rodbehandling
• Overkapning på vital smertefri tand med lille og helst accidentel perforation.
• Koronal amputation/ pulpotomi
• Ved avitale tænder: To eller flere seancer.
Blivende tænder
I tilfælde af profund caries med fare for perforation foretages successiv ekscavering
med Ca(OH)2 og tæt provisorisk fyldning. I tilfælde, hvor karieslæsionen er så profundt, at der er opstået irreversible skader på pulpavævet, foretages rodbehandling.
(Se kvalitetsstandard.)
Restaurering af rodbehandlede tænder:
Rodbehandlede permanente tænder fyldes med plast evt. med overdækning eller med
amalgam med overdækning.
Hvis der mangler meget tandsubstans, kan opbygning, krone/indlæg med overdækning blive aktuel.
Det vil være sjældent, at ekstraktion vælges, dog kan det komme på tale ud fra en
samlet bedømmelse af okklusion og pladsforhold.
Se kvalitetsstandard: Endodonti primære tænder
Se kvalitetsstandard: Endodonti permanente tænder
25
Ulykkesskadede tænder
Mælketænder:
Det primære mål er at planlægge og udføre behandlingen i det traumatiserede tandsæt således, at risikoen for skader på de permanente tandanlæg bliver minimale.
Blivende tænder:
I det unge permanente tandsæt er målet med behandlingen at bevare tanden og undgå senkomplikationer. Samtidigt skal det kosmetiske være bedst muligt.
Behandlingen for både mælketænder og blivende tænder omfatter altid:
•
•
•
•
•
akut nødbehandling (journal/diagnose/behandling).
prognosevurdering ved den langsigtede behandlingsplan.
Information om ovenstående.
forsikringsanmeldelse.
løbende kontrol med udvikling og senfølger.
Behandlingen udføres så skånsomt som muligt for tænder og støttevæv. Det mistede
tandvæv på blivende tænder erstattes hyppigst med plastmateriale. Der foretages
sjældent kronebehandling før 18 års alderen.
En blivende tand, der er slået ud, genplaceres.
Såfremt tanden mister vitaliteten, omfatter behandlingen oftest en rodbehandling.
Såfremt tanden mistes kan fremstilles:
•
•
•
•
•
•
•
smileprotese er en temporær løsning, og det videre behandlingsforløb planlægges.
ortodontisk lukning af mellemrum.
erstatning med transplanteret tand.
erstatning med plastretineret bro
erstatning med implantat (efter væksten er ophørt)
erstatning med konventionel bro (som voksen)
erstatning med unitor.
Valg af behandling vil bero på et individuelt skøn, idet der også tages hensyn til
mundhygiejne og cariesaktivitet.
I øvrigt følges anbefalingerne om moderne traumeterapi fra Tandlægeskolerne.
Ulykkesbetinget tandtab, hvor tanden mistes eller bevares provisorisk, anmeldes til
Regionstandplejen senest i 17-årsalderen.
Se www.dentaltraumaguide.org
26
Hypomineraliserede tænder
Definition på hypoplasi:
Mineraliseringsforstyrrelse i de hårde tandvæv opstået under tanddannelsen
Forekomst:
Hypomineralisation ses oftest på 6'erne, men også incisiverne kan være afficerede
Tilstanden ses sjældnere på øvrige permanente tænder
Primære tænder kan være afficerede
Prævalens:
15 - 25 % af børnene i en årgang har én eller flere permanente førstemolarer uden
posteruptiv nedbrydning (mildere tilfælde), mens 3-5 % har én eller flere permanente
førstemolarer med posteruptiv nedbrydning (alvorligere tilfælde)
Årsager:
• Genetisk betingede: amelogenesis og dentinogenesis imperfecta
• Rakitis
• Idiopatisk sygdom
• Følge af lokalinfektion
• Følge af akut mekanisk traume
• Erhvervede toksiske påvirkninger
• Erhvervede strålepåvirkninger
• Problemer for patienterne:
• Hypomineraliserede tænder ofte meget følsomme
• Æstetik
• Slid
Behandling:
• Korte kontrol-intervaller, specielt i eruptionsfasen og minimum 2 år frem
• Ekstra tandbørsteinstruktion i eruptionsfasen
• Intensiv fluorbehandling
• Forsegling med glasionomer eller plastforseglingsmateriale
• Komposit restaurering ved posteruptiv nedbrydning (slidmæssig og cariesprofylaktisk årsag
• Effektiv smertekontrol, evt. præmedicinering/sedering
• Forsyning af molarer med stålkroner
• Ekstraktion af stærkt hypomineraliserede molarer i DS3 M1 ca. 10-11 årsalderen, evt. tidligere)
• Indlæg eller kronebehandling kan være indiceret
• Porcelænsfacader eller keramikkroner på incisiverne kan være indiceret
• Patienter med alvorlige hypomineraliserede tænder henvises til registrering i
Regionstandplejen
Se kvalitetsstandard: Stålkroner
27
Kosmetisk tandpleje
Kosmetisk tandpleje er indiceret ved udtalt patientønske i følgende tilfælde:
• Emaljehypoplasier / emaljeopaciteter (evt. henvisning til Regionsspecial tandplejen).
• Diastema
• Tænder med ugunstig kronemorfologi (f.eks. taptænder eller hjørnetænder der
skal erstatte 2+2)
• Dental fluorose
Behandlingsmuligheder kan være:
• Restaurering med plast
• Blegning af enkelte tænder.(Jvf. Bek. 422 af 4/5 2006 Kosmetikloven)
• Facade
• Krone
Se kvalitetsstandard: Blegning
28
TMD/Bidfunktion
Begrebet har været anvendt til at dække mange forskelligartede tilstande i tyggeorganet, men altid med fokus på sammenbidsforholdene.
Klassifikation:
Internationalt er der udarbejdet et klassifikationssystem de så kaldte ” Research
Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders” (RDC/TMD)
Ifølge de nye klassifikationer kan man skelne mellem bidfunktionspatienter, hvis patienterne har problemer med sammenbiddet eller TMD patienter, hvis problemerne er
smerter, ømhed, træthed eller bevægelses indskrænkning.
Der kan være overlap mellem de to grupper, men de er ikke sammenfaldende.
Ætiologi:
I dag antages TMD-tilstande at være et multifaktuelt problem.
I den sammenhæng vil det være rimeligt at tale om risikofaktorer.
Nogle typer af sammenbid kan udgøre en risikofaktor, men store undersøgelser antyder at det måske er mellem 5 og 25 %, som kan forklares ud fra et rent okklusalt
synspunkt.
En anden risikofaktor er køn. Kvinder har større risiko for at få kæbeleds- og muskelproblemer.
Yderligere bør eksempelvis almene sygdomme (herunder gigtlidelser) og traumer indgå i de diagnostiske overvejelser.
Hyppighed:
Symptomer opstår med en hyppighed på ca. 1-4 %
Der kontrolleres for bidfunktionsproblemer ved de regelmæssige undersøgelser samt
ved screening i forbindelse med OR registrering i 6. klasse og ved 18 års undersøgelsen. Ved symptomer udfyldes skema, som forefindes under dokumenter i TK2. Konklusion af undersøgelsen journalføres.
Enhver behandling forudgås af sufficient undersøgelse og diagnostik samt behandlingsplan og beskrivelse af behandlingsmålet.
Behandling:
Behandling kan omfatte fysiurgisk behandling, skinneterapi, protetik, ortodonti, evt.
beslibninger, farmakologisk behandling og evt. en mere psykologisk del.
Ved kæbeledslidelse vælges en af to strategier:
• Adaptation til eksisterende okklusion og kæbeposition. Behandlingen vil hyppigt
indeholde øvelser, fysiurgisk behandling, evt. skinnebehandling og beslibning
• Ændring af forholdene ved at finde en symptomfri stilling af underkæben og
adaptere okklusionen til denne stilling. Behandlingen vil indeholde skinneterapi,
ortodonti, evt. fysiurgisk behandling og øvelser.
Behandlingen gennemføres til et niveau, hvor barnet /den unge oplever en acceptabel
funktion og hvor risikoen for fysiske skader på led, muskler og tænder er minimal.
Se skema til bidfunktionel kliniskundersøgelse og vejledning til patient øvelser
Fysioterapi - øvelser for tyggemuskler og kæbeled
29
Kirurgi
I Herning kommunale Tandpleje tilbydes følgende kirurgiske behandlinger:
A. Operativ fjernelse af visdomstænder ifølge retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og
vejledningen: ”Hvornår skal visdomstænder fjernes”.
B. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes impaction.
Behandling af impakterede tænder:
1. Denudering (denudatio)
2. Kirurgisk repositionering (transplantatio in loco)
3. Operativ fjernelse (amotio)
4. Fjernelse af eruptionshindring
C. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes retention
Behandling af retinerede tænder:
1. Denudering med fjernelse af den koronale del af folliklen
2. Ingen effektiv behandling, hvis den apikale del af folliklen udviser patologi
3. Tidlig ekstraktion er ofte den foretrukne behandling ved patologi i PDL
4. Observation er valget, hvis der ses multiple eruptionsforsinkelser af 6'ere og
7'ere
D. Kirurgi i forbindelse med ortodontisk behandling
1. Denudering af ektopisk lejrede tænder med påsætning af sølvkæder, denuderingen kan være åben eller lukket
2. Autotransplantation
3. Operativ fjernelse af tænder, hvor kæberne er for små til alle anlagte tænder
4. Operativ fjernelse af overtallige tænder
5. Isætning af fixturer til forankring
E. Autotransplantationer
Indikation:
1. En eller flere agenesier
2. Tandtab p.g.a. traumer
3. Tandtab p.g.a. caries
4. Ektopisk lejrede tænder
OBS: Prognosen er meget afhængig af optimal udvælgelse af pt. og erfaren kirurg
F. Operativ fjernelse af overtallige tænder
G. Rodspidsamputation (apicoectomi)
H. Parodontalkirurgi
I. Cysteoperation
J. Fjernelse af benigne slimhindetumorer
K. Kirurgi i forbindelse med traumer
30
1. Operativ fjernelse af rodstumper
2. Operativ fjernelse af kronefragmenter i læbe
3. Replantation af exartikuleret tand
L. Komplicerede ekstraktioner
Operativ fjernelse af affrakturerede rødder ved en kompliceret ekstraktion
M. Læbebåndsplastik
N. Tungebåndsplastik
Se vejledningen: ”Hvornår skal visdomstænder fjernes”
31
Ortodonti
Det er formålet at følge det enkelte barns okklusionsudvikling med henblik på diagnosticering af afvigelser fra normaludviklingen i kæber og ansigtsskelet. Dette
sker ved de regelmæssige undersøgelser på alle alderstrin suppleret med en ortodontisk visitation i 6. klasse. Desuden ortodontisk visitation efter individuelt behov.
Det er endelig formålet at gennemføre korrektive, ortodontiske behandlinger hos
børn med diagnosticerede tandstillings- og okklusionsafvigelser, der indebærer
forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger - jvf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Behandlingen gennemføres med det nødvendige apparatur - fastsiddende og/eller
aftageligt - og det er målet på kortest mulig tid at nå frem til en æstetisk og
funktionelt så optimal tandstilling som mulig, og/eller bryde en uheldig udvikling,
hvis muligt.
Behandlingen gennemføres under forudsætning af barnets evne og vilje til at
gennemføre behandlingen uden væsentlig risiko for sekundære skader på tandsættet. Endvidere er hjemmets fulde accept og opbakning en forudsætning.
Diagnosticerede afvigelser fra normaludviklingen i mælketandsættet og tidlig
blandingstandsæt (ds02 og DS1-2) behandles interceptivt med så enkle midler
som muligt, når der kan opnås en sikker og klar behandlingsmæssig gevinst. Ved
enkle midler forstås beslibninger, ekstraktioner, kryds- og sakselastik på enkelte
tænder samt plader.
Inden der tages stilling til en egentlig ortodontisk behandling i det tidlige blandingstandsæt (DS1-2) vurderes, om afvigelsen nødvendiggør en tidlig behandling, for at bryde en uheldig udvikling, trods sandsynlighed for behov for senere
opfølgende behandling, eller om behandlingen bedst udføres samlet i det sene
blandingstandsæt (DS3-4).
Behandlingerne gennemføres under passende hensyntagen til eksisterende risici
for følgeskader på tænder og støttevæv.
Caries risiko: Det er det overordnede og langsigtede mål, at der ikke udvikles nye
initiale caries angreb under den ortodontiske behandling.
Rodresorptionsrisiko: det er målet at minimere rodresorption ved hensyntagen til
kendte risikofaktorer og ved relevant røntgen-kontrol samt evt. pause-faser i - eller afbrydelse af behandlingen.
Det er målet, at patient og forældre er velinformerede om hvilke risici, der udløser tilbud om behandling, samt om formålet med behandling. Derudover at patient og forældre er informerede om ricisi forbundet med behandling. Ligeledes
skal patient og forældre orienteres løbende om behandlingens gang samt have en
orientering om resultatet af behandlingen.
Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs.
Se kvalitetsstandard: Undersøgelse af okklusionen
32
Agenesi
Tandplejens opgave er at diagnosticere agenesi tilstande tidligt og foretage en risiko vurdering. Hvor det er indiceret, udarbejdes mål, langtidsplan og nødvendig
ortodontisk behandling iværksættes.
Behandlingen af børn med agenesi, hvor der er en forudsigelige eller eksisterende
risiko for varig funktionsnedsættelse, der ikke kan løses med tandregulering alene, sker i samarbejde med regionstandplejen, der yder et specialiseret tandplejetilbud til denne patientgruppe. Tandplejen henviser til og samarbejder med regionen om mål, behandlingsplaner og den ortodontiske del af behandlingen.
Den ortodontiske behandling af disse patienter foretages hovedsageligt af Tandplejens specialtandlæger og tandlæger, mens endelige protetiske behandling foretages i Regionstandplejen i perioden fra kæbevækstens ophør til fysisk modenhed er opnået (d.v.s. i 20 - 25 års alderen).
Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs.
Patienter med agenesi af 12 eller flere permanente tænder, eller med multiple
agenesier der er meget uhensigtsmæssigt fordelt, henvises til Landsdels- og Videncenteret i Århus.
Behandling af børn med abnorm kæbevækst er en regionsopgave. Behandlinger
af børn med juvenil arthritis foregår i de fleste tilfælde i landsdels regi. Det er
tandplejens opgave at diagnosticere disse tilfælde og at sikre henvisning til relevante behandlingscentre.
I hvert tilfælde vurderes funktion og æstetik. Okklusion og ansigtstype bedømmes. Behandlingen afhænger desuden af mundhygiejne samt cariesaktivitet.
Overordnet:
• En vurdering af om agenesi medfører risiko for nuværende eller senere varig
funktionsnedsættelse. Kun Patienter med risiko for varig funktionsnedsættelse
behandles.
• Behandling af agenesipatienter indebærer altid en individuel og tidlig behandlingsplanlægning med relevante ortodontiske, protetiske og kirurgiske vurderinger. (behandlende tandlæge, specialtandlæge og kirurgiske tandlæge).
• Herning Kommunale Tandpleje vælger biologiske muligheder som første prioritet.
• Det er Herning Kommunale Tandplejes overordnede holdning at undgå store
protetiske arbejder mest muligt.
A. Bevaring af persisterende mælketænder:
• Velfungerende mælketænder er en optimal langtidsløsning ved agenesi
(patient og forældre orienteres).
• Der skelnes imellem infraokklusion og infraposition.
• Ved infraokklusion uden infraposition er årsagen alene lav kronehøjde på
den temporære tand. Denne følger de permanente tænder i eruption, og
det marginale knogleniveau er vandret. Disse tænder kan oftest bevares.
33
•
•
•
•
•
Ved infraposition har den temporære tand ikke den samme eruptionsevne
som de permanente tænder, og processus alveolaris er underudviklet i
agenesi regionen. Det marginale knogleniveau peger fra nabotænderne
ned mod den temporære tand. En sådan tand kan ikke bevares.
Er den temporære tand velfungerende og har rimelige rødder ved 18 års
alder har den en rigtig god prognose.
I 18 års alderen forventes kæbevæksten at aftage progressivt og med den
højdevæksten af processus alveolaris. Det betyder, at selv velfungerende
ankylotiske tænder har en rimelig prognose og bør bevares.
Mælketænder med dårlig prognose bør diagnostiseres så tidligt som muligt.
Hvis ortodonti ikke er indiceret, vil målet være at opnå så meget spontan
lukning af agenesiregionen som muligt. Dette indebærer mesial og distal
beslibning af mælketanden og derpå ekstraktion af denne. Hvis rødderne
har stor spredning opnås ingen lukning som følge af en beslibning. I stedet
foretages hemisektion med ekstraktion af det distale fragment og coronal
amputation af det mesiale. Senere ekstraheres det mesiale fragment. Molarer vandrer ofte ikke spontant mesialt, de mesialkipper, hvilket er uønsket. Men eruptionsretningen er mesialt rettet både i over- og underkæbe.
Det bedste resultat opnås, når residual kæbevæksten er af en vis størrelse.
Ingen 18 årige udskrives med mælketænder i infraposition.(efterlades disse, skal der gives grundig orientering om behandlingsmuligheder).
B. Diastema:
• Diastema ved 5±5 kan accepteres. Kontraindikation: Manglende okklusions
mulighed, visse kritiske okklusionsforhold og afvigende vækstmønstre hvor
risiko opstår.
C. Autotransplantation:
• Autotransplantation betragtes som den endelige behandling ved agenesi af
præmolarer. Jvf. Afsnit 15, pkt. E.
• Autotransplantation af præmolarer til præmolarregionerne har meget fin
prognose.
• Transplantation af 8±8 har en ringere prognose end præmolarer. Behandlingen kan overvejes, hvis 8±8 er små.
• Autotransplantation af præmolarer til fortandsregionen efter traumatisk betinget tab af en permanent tand betragtes som en temporær behandling.
Status for en sådan tand skal vurderes og indberettes til regionstandplejen
inden det 18 år.
D. Lukning af tandbuen:
• Lukning af tandbuen enten spontant eller ortodontisk (f.eks. agenesi 2+2,
5+5).
E. Potetiske erstatninger:
Permanente løsninger: (mangeårige løsninger) Er en regionsopgave.
Semipermanente løsninger:
• Plastretineret bro: Ved behov for enkelttandserstatning på tandplejens
børn og unge. Anvendes som semipermanent tanderstatning og som temporær retention af et ortodontisk resultat, indtil regionstandplejen kan foretage den endelige behandling.
• Unitor er en temporær løsning i de tilfælde, hvor tandmanglen er fordelt
således, at plastretinerede broer er for kompliceret en løsning mht. retenti-
34
•
onssvigt. Der skal sættes stive bondede retentioner på nabotænder for at
bevare rodparallelliteten.
Plade med erstatningstand kan anvendes som temporær retention, når
malokklusionen er behandlet tidligt, og den egentlige præprotetiske tandregulering først skal udføres langt senere.
NB: Der skal altid være en langsigtet behandlingsplan (overvejelser) som medgives ved udskrivning fra Herning Kommunale Tandpleje.
• Forældre og patient informeres.
• Privat tandlæge skal orienteres skriftligt.
Se kvalitetsstandard: Ætsbro
Se kvalitetsstandard: Henvisning til regionstandplejen
35
Smertekontrolleret tandpleje
Definition af smerte:
Det internationale smerteforskningsselskab (IASP) har defineret smerte således:
"Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er knyttet til
aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller som beskrives med vævsskadens
terminologi".
Det betyder:
• smerte er altid en subjektiv oplevelse, der ikke lader sig måle og veje i
klassisk forstand.
• smerte behøver ikke at være forbundet med egentlig vævsskade men
kan være udløst af en række neurobiologiske forhold kombineret med
individuelle psykologiske eller psykosociale omstændigheder - noget
ubehageligt kan af patienten føles som smerte.
Standard for smertekontrol
Alle patienter har ret til smertekontrolleret tandbehandling.
Hele tandplejeteamet accepterer standard for definition af smerte.
Tandplejeteamet har pligt til at udføre smertekontrol både gennem adfærd og ved at
bruge farmaka. Patientens reaktion er det endelige svar på, om patienten føler smerte
eller ej.
Smerte som risikofaktor for udvikling af Odontofobi /tandlægeskræk
Nyere forskning har vist, at smerte ikke blot hænger sammen med vævsbeskadigelse.
Smerteoplevelsen er subjektiv og kan modificeres af en række faktorer så som opmærksomhed, omsorg, forventning, angst, tidligere erfaringer
og andre psykologiske mekanismer (lugt / smagsoplevelse).
Det giver store individuelle variationer i smerteopfattelsen, hvilket vi i klinikken må
handle ud fra.
For børn kan det være vanskeligt at forstå meningen med det, som skal gøres.
I aldersperioden 2-6 år er evnen til logisk tænkning dårligt udviklet og evnen til at
skelne mellem årsag og virkning lille.
Smerteoplevelser er stærkt knyttet til udvikling af angst hos det lille barn.
Ubehaget i forbindelse med en tandbehandling kan af barnet beskrives som
smerte p.g.a. angst og frygt.
Smerteoplevelsen kan også udløses af psykologiske faktorer som negative
tanker og forventning om smerte, følelse af mangel på kontrol og hjælpeløshed.
I odontologisk sammenhæng betyder dette, at patienten kan opleve behandling
som ubehagelig eller smertefuld, selvom lokalbedøvelsen tilsyneladende er sufficient.
Mange studier har vist, at smerteoplevelser i barne- og ungdomsårene er den
vigtigste risikofaktor for udvikling af angst for tandbehandling med deraf følgende
udeblivelse fra tandlægebesøgene fremover.
Det er derfor vores fornemste opgave i samarbejde med forældrene at give
børnene og de unge en så behagelig og smertefri behandling som overhovedet
36
muligt i Herning kommunale Tandpleje.
Herning kommunale Tandpleje sikrer patienten smertekontrol/
smertefrihed ud fra nedennævnte behandlingsprincipper:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
god information om behandlingen før - under – efter
udvise tålmodighed med patienten
respektere aftaler med patienten
optimal bedøvelse af patienten - herunder brug af overfladebedøvelse
- N2O-O2 og injektion
brug af medicin: præmedicinering med psykofarmaka, smertestillende
medicin før og efter behandlingen og antibiotika
acceptere at patienten kan have en dårlig dag - ny tid.
tilvænningsbehandling med flere behandlingsseancer
foretage afledningsmanøvre under behandlingen
foretage henholdende behandling / kompromisbehandling, hvor forældrene
informeres og accepterer
behandling i narkose på tvingende indikation
først og sidst vise patienten omsorg og skabe tillid til behandleren hos
patienten - tryghed hos patienten
tilbyde tandlægeskift, hvis tillid og samarbejde er umuligt at opnå mellem patient og behandler.
Kvalitetsstandard for Midazolam
37
Omsorgstandpleje
Kommunen har pligt til at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer,
der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun
vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Brugerne af omsorgstandplejen har ret til at vælge en privatpraktiserende tandlæge
eller klinisk tandtekniker i stedet for den kommunale tandpleje, såfremt denne har
overenskomst med kommunen. Kommunen har mulighed for at indgå aftale med regionen om at de varetager omsorgstandplejen for kommunen.
Kommunen kan opkræve brugerbetaling op til en maksimal grænse, der fastsættes af
Indenrigsministeriet.
Målgruppe:
Alle borgere på § 140 plejehjem kan optages uden forudgående visitation.
Borgere i plejeboliger, plejecentre eller eget hjem kan visiteres til omsorgstandpleje,
hvis de har varigt funktions tab og begrænset egenomsorg, (personer, der har brug
for daglig hjælp til personlig pleje).
Unge over 18 år, med vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan visiteres direkte til
omsorgstandpleje, når de forlader børne- og ungdomstandplejen af personalet i børne- og ungdomstandplejen.
Det er vigtigt, at omsorgstandplejen forbeholdes de borgere, hvis egenomsorg er så
begrænset, at de ikke har andre muligheder, og må betragtes som hjemmebundne.
Kan en borger ledsages af pårørende/hjælper til handicapvenlig klinik, anbefales dette.
Alle er bedst tjent med at fortsætte behandling hos deres sædvanlige tandlæge, så
længe det er muligt, da omsorgstandplejen ikke kan tilbyde større behandlinger som
krone- og broarbejde samt implantater.
Visitation:
Borgere på plejecentre visiteres af visitator fra visitationsenheden.
Borgere i eget hjem visiteres af visitator fra visitationsenheden.
Omsorgstandplejens indhold og tilbud.
Omsorgstandpleje er i sit udgangspunkt forebyggende, henholdende og smertelindrende.
Hovedvægten er lagt på pleje.
Det er et vigtigt princip, at fordelene ved en behandling skal være større end de
ulemper der er forbundet med behandlingen.
Helprotesebrugere
Tilses efter tilmelding ved tandplejens førstkommende besøg på plejehjemmet.
Derefter tilbydes undersøgelse en gang om året.
38
Akutte gener i form af tryksår eller skader på proteser afhjælpes hurtigst muligt.
Dårligt fungerende proteser søges tilpasset frem for at fremstille nye proteser.
Bortkommer protesen tilbydes ny protese, hvis brugeren kan samarbejde om fremstillingen.
Brugere med egne tænder
Bliver kontaktet snarest efter tilmelding og inden 1 måned. Akutte gener afhjælpes
hurtigst muligt.
Derefter tilbydes undersøgelse og tandrensning to gange om året.
Der tilbydes henholdende og smertelindrende behandling, og i det omfang brugeren
kan klare det, almindelig konserverende cariesterapi.
Der tilbydes individuel passiv profylakse, så tænderne i videst muligt omfang kan bevares og de radikale behandlinger kan undgås.
Plejepersonalet vejledes i opretholdelse af en god mundhygiejne hos den enkelte bruger.
Der tilbydes ikke større behandlinger som krone/bro arbejde samt implantater.
Der vejledes omkring medicinbetinget mundtørhed og efter behov ordineres tandpasta
med ekstra højt indhold af fluor. (5000 ppm)
I enkeltstående tilfælde kan der tilbydes behandling i narkose.
Større behandlinger kan ikke udføres med mobilt udstyr på plejehjem eller i eget
hjem. Fordelene skal overstige ulemperne, hvorfor behandlingen vil være den, som
efter en tandlægefaglig vurdering er den bedste i den givne situation.
Udgift til transport til klinikken afholdes af den enkelte bruger eller plejehjemmet.
Der tilbydes kun undtagelsesvis fastsiddende protetik.
Undervisning af plejepersonalet.
Tandplejen tilbyder undervisning for plejepersonalet efter behov.
En velfungerende omsorgstandpleje baseres på et snævert tværfagligt samarbejde
mellem plejepersonalet og tandplejepersonalet.
Det er af afgørende betydning at plejepersonalet ser mundhygiejne som en naturlig
og ligeværdig del af den daglige pleje og at personalet påtager sig ansvaret for opretholdelse af en god mundhygiejne hos den enkelte bruger.
Ergonomi
Mobil omsorgstandpleje, samt tandpleje af kørestolsbrugere, indebærer uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, utilstrækkelige fysiske rammer med dårlige lysforhold,
samt transport og håndtering af tungt udstyr. Dette medfører stor risiko for fysiske
skader hos personalet.
Opgaven bør fortsat være fordelt på flere personer, for at mindske belastningen hos
den enkelte.
39
Ved omsorgstandplejens start i 1996 var 80 % af brugerne tandløse og protesebrugere, og kun 20 % havde egne tænder. Derfor blev omsorgstandplejen baseret på mobiltandpleje.
I dag er billedet vendt, således at gruppen med egne tænder (helt eller delvis) nærmer sig 80 %.
Det betyder, at mobiltandpleje i fremtiden ikke er realistisk, hverken ergonomisk, fagligt eller hygiejnisk.
Hvor der har vist sig mulighed for det, er der etableret stationære klinikker på plejehjem og -centre, og det planlægges, at fortsætte denne udvikling i takt med ombygning og modernisering af eksisterende plejehjem.
40
Specialtandpleje
Kommunerne har pligt til at tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til personer, som
ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.
Specialtandplejen i Herning Kommune fungerer i et samarbejde med Region Midt.
Herning Kommune har myndigheds forpligtigelsen, medens regionen er forpligtiget til
at stille det fornødne antal behandlingspladser til rådighed for kommunerne i regionen.
Inden 1. maj indsendes bestilling af behandlingspladser for det kommende kalenderår, samt en oversigt over det skønnede forbrug for de følgende år.
Der indgås en skriftlig aftale for hvert kalender år, af denne fremgår hvad bestillingen
omfatter, prisen, samt en nærmere beskrivelse af ydelsernes omfang.
For personer over atten år, har kommunen mulighed for at opkræve brugerbetaling op
til en maksimal grænse, der fastsættes af Indenrigsministeriet.
Ved årets udgang sendes regning til brugerne svarende til de ydelser, der er leveret i
løbet af året.
Der gives ikke tilskud til transport, dog kan der ud fra økonomiske kriterier søges om
hjælp til transport efter Social- og Pensionslovene.
Målgruppe
Personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne
• Sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen.
• Visse personer med cerebral parese, autisme, samt andre med meget betydelig
funktionsnedsættelse f. eks hårdt ramte sklerosepatienter.
Visitation
Visitation sker efter en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud.
Fagpersoner, der jævnligt har kontakt med patienten og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, kan henvise til specialtandplejen. Henvisning kan eksempelvis ske fra
egen læge, tandlæge eller sygepleje- eller pædagogisk personale. Der kan ske en direkte henvisning fra Børne- og unge tandplejen eller fra omsorgstandplejen.
Ved visitation vurderes om den pågældende kan behandles i den kommunale specialtandpleje eller skal videre henvises til den regionale specialtandpleje.
41
Specialtandplejens indhold
•
•
•
•
•
Opsøgende tiltag specielt overfor psykiatriske patienter som, ofte har et svingende funktionsniveau
Forebyggelse både individuelle og kollektive tiltag i nært samarbejde med de
persongrupper, der omgiver patienten i det daglige, herunder undervisning af
disse.
Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionen i intervaller bestemt af tandlægefaglige kriterier, sammenholdt med den enkeltes generelle tilstand.
Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder, mund
og kæber, herunder nødvendige tandprotetiske erstatninger (incl. implantater)
og for børn og unge de nødvendige tandreguleringsbehandlinger.
Ofte kan undersøgelser og behandlinger kun gennemføres ved anvendelse af
generel anæstesi
42
Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge
Baggrund/indledning:
”Den sammenhængende børnepolitik” i Herning Kommune sender et klart signal om at
alle børn og unge har krav på en tryg opvækst. Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv og skal understøtte børnenes og de unges potentialer, samt videreudvikle dem.
Tandplejen møder alle børn og unge fra omkring 12 måneders alderen og indtil de unge bliver 18 år.
Dermed har tandplejen en unik mulighed for nærkontakt med alle børn og mulighed
for at kunne følge disse over lang tid og hermed udgøre et ekstra sikkerhedsnet for
udsatte børn og unge.
Generel underretningspligt
Alle borgere har pligt til at underrette Børne- og Familierådgivningen, hvis de får
kendskab til at et barn eller ung er udsat for vanrøgt, alvorlig misrøgt eller anden
form for nedværdigende behandling fra forældre eller andre opdrageres side.
Skærpet underretnings pligt
Udover den underretning som alle borgere er forpligtet til har offentligt ansatte og enkelt andre grupper f. eks privat praktiserende læger en særlig pligt til at være opmærksomme på hvordan et barn eller ung trives.
Tandplejens opgaver
Som medarbejder i tandplejen skal vi se efter skader i det oro-faciale område, adfærdsmæssige afvigelser, typiske reaktions mønstre hos barnet eller den voksne som
ledsager barnet, dårlig hygiejne, høj cariesaktivitet og manglende fremmøde til tandbehandling.
Disse er nogen af de tegn vi skal bekymre os om, da det drejer sig om børn, der kan
være udsat for omsorgssvigt og overgreb.
Vi skal altid først forsøge at få forældrene på banen ved at fremlægge vores bekymring og omtale vores konkrete registreringer.
Hvis vi ønsker et godt råd, kan vores iagttagelser i anonym form drøftes med frontrådgiveren i BOF.
Drøftelse af bestemte navngivne børn kan ikke finde sted uden forældrenes tilladelse.
43
Underretning
Hvad skal en underretning indeholde:
• Hvad er grunden til bekymring, vær konkret, undgå at vurdere
• Hvad er forældrenes reaktion på underretningen
• Underskrift af den som har bekymringen, så alle parter kan se hvem der har givet oplysningerne
Forældrene skal altid informeres om vores underretning før og senest samtidig med at
vi laver den. Vi bør informere forældrene mundtligt hvis muligt og ellers sende skriftlig
information herom.
Akut underretning
Det eneste tidspunkt vi ikke skal underrette forældrene er ved akut underretning,
hvor vi konstaterer at barnet/den unge har været udsat for overgreb, vold eller mishandling.
Underretning sendes til:
Børne- og familierådgivningen,
Rådhuset
7400 Herning
9628 6396
Hvorefter forvaltningen tager stilling til det videre forløb.
I Herning kommunale tandpleje følges disse procedurer i forbindelse med bekymringsbørn: Se kvalitetsstandard
44
Kvalitetsstandard ved undersøgelse fra 0 til 3 år.
For aldersgruppen 0 til 2½ år tilbydes første besøg enten ved 8 måneders alderen eller til mødregrupper.
8 måneder:
− Information om tandfrembrud, fokus på incisiv frembrud
− Instruktion i hjemmetandpleje
− Fokus på overkæbefront
− Instruktion i "lift the lip" / skåne læbebånd
− Anbefale fluortandpasta med 1450 ppm., instruktion i
brug/mængde
− Vise tandbørstning på barnet på puslebordet
− Kost / amning / flaske
− Udlevering: tandbørste + tandpasta med 1450 ppm og instruktion/informationsmateriale
− Risikovurdering ved hvert besøg: -caries i progression vurdering af forældrekooperation, MH og tandplejevaner anamnese, medicin
− Fastlæggelse af næste indkaldelse
18 måneder
− Følge op på hjemme tandpleje/vaner
− Fokus på 04'er frembrud
− Instruktion i tandbørstning på tværs på puslebordet især for
04'erne
− Anbefale fluortandpasta med 1450 ppm. instruktion i
brug/mængde
− Sut/bid "trappe ned" til trøst og sove-tid
− Udlevering: Tandbørste + fluortandpasta med 1450 ppm.
45
− Risikovurdering ved hvert besøg: Caries i progression - vurdering af forældrekooperation. Mundhygiejne og tandplejevaner anamnese, medicin
− Fastlæggelse af næste indkaldelse.
46
Kvalitetsstandard ved undersøgelse 2½ år:
− Følge op på hjemme tandpleje/vaner
− Fokus på 05'er frembrud
− Instruktion i tandbørstning på tværs mellem 04'erne og 05'erne
− Lære forældrene at se på gingiva især approximalt mellem 04'erne
og 05'erne
− Information om kostens og drikkevarernes betydning for caries
− Anbefale fluortandpasta med 1450 ppm. instruktion i
brug/mængde
− Sut/bid "trappe ned" til trøst og sove-tid, og stoppes helst i 3 års
alderen.
− Udlevering: Tandbørste + fluortandpasta med 1450 ppm
− Risikovurdering ved hvert besøg: - caries i progression - vurdering
af forældrekooperation, mundhygiejne og tandplejevaner - anamnese, medicin
47
Kvalitetsstandard ved undersøgelse for aldersgruppen 2½ år til 6 år:
Alle børn og forældre får en omhyggelig instruktion med/uden indfarvning,
hvor principperne er:
− Vi viser tandbørstning på tværs mellem mælkemolarer og tandbørstens hældning skråt ned mod oralfladerne, forældrene børster
selv på barnet, fokus mellem 04'erne og 05'erne. Når 05'erne er i
frembrud, instrueres i tandbørstning på tværs samt distalt for
05'erne
− Vi fortæller, at det er de uforstyrrede bakterier, der giver huller
− Vi viser og fortæller om, hvordan tandbørsten lægges i forhold til
tandkødsranden, så alle stagnationsområder rengøres
− Vi instruerer gerne alle ud fra den store model, så forældrene præcis ser, hvad vi mener, og suppler med instruktion på patienten, da
det er mere vedkommende på ens eget barn
− Instruktion i fluortandpasta 1450 ppm, instruktion i brug/mængde
− Fokus på 6'er i frembrud
− Forældrehjælp til tandbørstning
Barnet får tandbørsten med hjem
På klinikken tages forældrene med hen til stolen, så de kan se med lys,
om der er helt rent og om tandkødet er stramt og fint.
− Alle opfordres til fortsat at lade barnet ligge ned ved tandbørstning, så det bliver nemmere at se og børste helt rent,- også når
6 års tænderne kommer frem
− Alle forældre oplyses om tandplejens fluorpolitik. Prøvetube udleveres med 1450 ppm.
48
− Alle børn med fladekontakt mellem 05 og 04 instrueres i glide tt
og forældrene prøver det ved stolen. Dette gælder ikke, hvis
sunde papiller og ingen caries i progression
− Fra 3 til 4 års alderen pudses af som en tilvænning
− Efter behov appliceres fluor og lak på 04,05'erens okk.flader
49
Kvalitetsstandard ved undersøgelse for aldersgruppen 6 år til 10 år:
Alle børn med forældre tages med ud i tandbørstetræningsrummet og der
gives en omhyggelig instruktion med indfarvning af tænderne og brug af
mundspejle og lys, hvor principperne er:
− Vi viser fortsat tandbørstning på tværs mellem mælkemolarer, og
vi fortæller om 6 års tænderne og om vigtigheden af at holde disse
helt rene .
− Vi udbygger vores snak om stagnationsområderne langs tandkødsrand og approximalt og dermed tandbørstens hældning
− Vi fortæller, at alle børn fortsat skal have hjælp til 10 års alderen
− Vi instruerer gerne med hjælp fra den store model, og suppler gerne på patienten, da det er mere vedkommende på ens eget barn
I de tilfælde hvor forældrene ikke er med indtegnes bakteriebelægninger
på forældresedlen og denne tages med ind på klinikken, så undersøgeren
med det samme ved, hvordan det så ud i træningsrummet.
− På klinikken startes med en professionel afpudsning af alle tænder, OBS for evt. blødning oralt i underkæben og facialt i overkæbe/molar og tt bruges generelt.
− På helt rene tænder, med godt lys, tørlægning, evt. fiberlys,
spejl og sonde tages eftersyn.
− Igen tages forældrene med hen til stolen, så de i godt lys kan se
tandkødet, papillerne, evt. kridtninger.
− Fluor behandling
− Risikovurdering og behandlingsplan.
50
Kvalitetsstandard ved undersøgelse for aldersgruppen 10 til 18 år:
Alle børn og unge tages med ud i tandbørstetræningsrummet og der gives
en omhyggelig instruktion med indfarvning af tænderne og brug af mundspejle og lys, hvor principperne er:
− Vi justerer tandbørstningen efter behov og vi ved, at de har den
systematiske metode indarbejdet fra tandbørstetræningen i 4.
klasse.
− Der er fortsat fokus på stagnationsområder.
− Vi anbefaler fortsat at børste på tværs i kindtandsområdet.
− Vi instruerer i brug af tandtråd efter behov.
Bakteriebelægningerne kan fortsat indtegnes på forældresedlen som sendes med barnet hjem indtil 15 års alderen. (indtil 8. klasse.) Vi har fokus
på den anerkendende kommunikation med den unge.
− På klinikken startes med en professionel afpudsning af alle
tænder og tandtråd bruges.
− På helt rene tænder med godt lys, tørlægning evt. fiberlys,
spejl og sonde laves eftersyn
− Fokus på tandfrembrud bl.a. 7érne hvor indkaldeintervallerne kortes ned til 4 måneder
− Fokus på okklusionsudviklingen (Se kvalitetsstandarden om
OR)
− Alle undersøgelser kan suppleres med BW
− Risikovurdering og behandlingsplan
I nogle tilfælde vil det være vigtigt at kontakte forældrene, evt. kalde forældrene ind på klinikken til en konsultation for info f. eks om erosioner,
initialcaries, OR osv.
51
Kvalitetsstandard fissurforsegling
Forudsætning for fissurforsegling er, at tanden skal være helt frembrud og
skal kunne holdes helt tør.
Procedure ved fissurforsegling:
1.
Okklusalfladen rengøres omhyggeligt med stiv profylaksebørste.
2.
Tørlæg og æts med 35 % fosforsyre i 60 sekunder
3.
Derefter skylles 20 sekunder.
4.
Tanden påføres 99 % ethanol på det ætsede område og pust tørt.
Dette kan gentages. Pas på der ikke er vand i luftsprøjten
5.
Efter man har sikret sig, at tanden er helt tør påføres fissurforseglingsmaterialet. Lakken fordeles i fissursystemet med sonde
og eller microbrush. Det forventes at det tager 20 sek. før forseglingsmaterialet er helt nede i fissuren.
6.
Der polymeriseres i 20 sekunder. (40 sek. med halogenlampe)
7.
Kontroller overgang mellem plast og tand med en sonde. Der må
ikke være spalter eller overskud
Fissurforseglingerne foretages med godkendte og egnede materialer (resin- eller glasionomerbaserede) og kontrolleres ved de regelmæssige eftersyn. Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling.
52
Kvalitetsstandard Plast aproximalt
-
-
Start evt. m at kontrollere okklusionen på tanden
Vi bruger interguard eller Fender Wedge, når vi skal behandle aproximal caries.
Undersøgelser viser, at hvis der ikke anvendes aproximal beskyttelse
kan der registreres skade på nabotanden i 87 % af tilfældene.
Oplukning med airrotor og diamant (Afrundede)
-
Renexcavering m rosenbor blåt/grønt vinkelstykke.(Til dentinen er
hård.)
-
Præparation: Stort set ingen!! Bevar så meget sund tand som muligt.
Uunderstøttet emalje fjernes.
-
Sektionsmatrice påsættes, kile i , G/V ring på (ml tand og kile eller kile og nabotand. – husk at kassere slappe ringe)
Eller:
- Nystrømmatrice (helst præformeret). Brug evt. plastfyldningsinstrument for at opnå godt kontaktpunkt til nabotanden.
Vi bruger altid kile ved aproximale fyldninger, hvor der er en nabotand.
-
Kun i profunde kaviteter lægges bunddækning. (Oftest VB ellers Dycal/Life og VB)
-
Syreætsning efter anvisning (15-20 sek) med 35 % fosforsyre.
Skylle 20 sek.
Man kan evt. gnide kaviteten med klorhexidin 2% på microbrush /
vatpellet
Let tørlægning. Kaviteten skal være lidt fugtig/blank
-
Primer (Scotchbond) og Bond/resin efter anvisning. 3- trins systemet
anbefales stadig!
- Plast (gerne forvarmet i ovn/i lomme/under lampe)lægges i tynde
skrå lag efter fabrikantens anvisning.
- Lys 20/30 sek. –efter fabrikantens anvisning
- Matrice fjernes. Ved brug af sektionsmatrice kan man evt pudse aproximalt før matricen fjernes.
- Fyldningen pudses og tilpasses i okklusion og artikulation. Kontaktpunkt kontrolleres m tandtråd.
- Evt. reætsning og resinbehandling efterfølgende.
53
Kvalitetsstandard endo primære tænder.
Overkapning:
På vitale tænder uden præoperativ smerte, med lille (helst accidentel eller
traumatisk) perforationsåbning.
-
Amputation af superficiel pulpavæv med sterilt bor
Skylning med klorhexidin
Hæmostase
Ca(OH)2
Coronal amputation/ pulpotomi
På vitale tænder:
-
Udrensning af kronepulpakammer
Kanalindgangene findes
Evt udrensning 1-2 mm ned i kanalerne med sterilt bor
Hæmostase (H2O2 3% og / eller Ferrisulfat)
Amputationspasta (Ca(OH)2, ZNO-eugenolcement, Ledermix – formol
kun som mellemseance indlæg på pellet.)
På avitale tænder.
-
Udrensning af kronepulpakammer
Kanalindgangene findes
Ca(OH)2 eller evt formolkresol, vatpellet og IRM som mellemseance
indlæg ca 1 uge
Ved symptomer efter en uge da ofte ex, hvis fistel evt en ekstra seance, ellers skylning med klorhexidin
Amputationspasta: Ca(OH)2 hvis det er anvendt i 1. seance og ZnOeugenol hvis formol har været anvendt.
(Formolcresol må kun anvendes på indikation, hvor bevarelse af tanden er vigtig.)
54
Kvalitetsstandard Endo på permanente tænder
Rtg. af tanden. Røddernes morfologi vurderes.
Vi bruger kofferdam så vidt muligt.
Oplukning:
Kronepulpa udrenses og kanalindgangene findes.
Kanalerne instrumenteres med tynde ”håndfile” Ni TI eller stål, (Ved meget
krumme kanaler kan det være nødvendigt at forbøje en stålfil)
Rodmål: fastsættes med apexfinder og / eller rtg.
Rodmål: er til apex ved nekrose og 1½-2 mm fra apex ved en vital amputation.
Udrensning:
Kanalerne udrenses med Crown down teknik. Hvis øverste del af kanalen udrenses med konisk instrument først, tillader det bedre udsyn og mulighed for
skylning.
Dernæst renses til rodmål.
Hvis / når vi anvender vores Pro taper system fra endokufferten følges brugsanvisningen i mappen.
Vi har vores egne rodfile på hver lokalklinik.
Husk at skrive hvor mange gange filene er brugt. De kasseres/ udskiftes hyppigt og altid ved overbelastning for at undgå træthedsbrud. Brug kun let tryk
på de roterende file (svarende til hvad en spids blyant tåler) for at undgå belastningsbrud
Vi skyller med Natrium hypoklorit 0,5 % .Husk at skrive dato på flasken. (Det
må ikke være for gammelt) – og
Vi bruger tynde skyllespidser (Gauge G 27)
Der tørlægges med kalibrerede og sterile paperpoints.
Vi bruger Calciumhydroxid præparat som mellemseanceindlæg. Dette slynges i
tørlagte kanaler.
Der lægges en tæt provisorisk fyldning.(IRM, GI eller Fosfatcement)
Når en tand er symptomfri, lugtfri og kan tørlægges, kan den fyldes.
Rodfyldning:
Inden rodfyldning rengøres kanalerne for debris vha. EDTA-C eller citronsyre,
som lægges i kanalerne i 1½-2 min hvorefter der igen skylles med NA hypoklorit 0,5 %
Vi rodfylder med kalibrerede guttaperkapoints og rodfyldningscement. (AH plus
er epoxy resin og er kontraindiceret ved allergi overfor resin.)
55
Vi har mulighed for at rodfylde med Thermafil (opvarmede guttaperkapoints.
Følg vejledningen i endokufferten.), med alm. Guttaperkapoints eller en kombination af begge.
Der tages altid kontrol rtg af rodfyldningen.
Guttaperka afdækkes med fosfatcement, GI, VB før endelig restaurering.
Ved rodåbne tænder må der gerne skylles med natriumhypoklorit 0,5 % og der
bruges Ca (OH)2 -indlæg over længere tid.
56
Stålkroner/hypoplastiske tænder
Som en midlertidig løsning kan der på hypoplastiske kindtænder med symptomer påsættes stålkroner. Optimalt tidspunkt er før 6érne er helt i okklusion, men en evt.
bidhævning accepteres.
Arbejdsgang ved påsætning af stålkroner
Ud fra et putty aftryk evt en halv ske vælges en passende præfabrikeret krone. Kronen skal gå stramt ned i aftrykket. Evt laves en gipsmodel, hvorpå kronen tilpasses.
Kronen klippes til ved gingiva niveau med en krone saks og pudses med grøn sten.
Tanden separeres nogle dage før (evt. samme dag som der tages putty aftryk) og
kronen cementeres med IRM cement i en passende konsistens eller glasionomercement med farveforskel.
De præformerede kroner bookes på F.drevet.
Langsigtet/endelig behandling
Når barnet bliver ca 10 år, tages der stilling til den endelig behandling af tanden.
Ekstraktion kan være en løsning. Det optimale tidspunkt for ekstraktion er, når der
kan ses en bifurkatur dannelse på 7éren.
Vælger vi at bevare tanden fremstilles plast/guld restaurering.
57
Kvalitetsstandard Blegning
Intern blegning
1.
Røntgenologisk kontrol
For at sikre sundt parodontium og tæt rodfyldning
2.
Oplukning Til alle områder af pulpakammer og pulpahorn.
Misfarvet dentin skal ikke fjernes. De yderste lag af gamle approksimale
fyldninger kan efterlades, men skal være tætte, og omlavning pga. manglende farvelighed kan være nødvendig efter blegning
3.
Koronal forsegling af rodfyldning
Indgangen til rodkanalen forsegles normalt med et tæt lag IRM -, fosfatcement eller Vitre Bond. Hvis roden er misfarvet og har behov for blegning, er det nødvendigt først at fjerne 2-3 mm af den koronale guttaperka
i kanalen
4.
Præparation af pulpakammer
Smørelaget fjernes ved ætsning med fosforsyre i 10 sek., fulgt af skylning
med vandspray og dehydrering med luft og ethanol
5.
Blegemiddel Pulpakammeret fyldes med en tyk blanding af natriumperborat og vand, overskydende vand opsuges med en vatpellet og blandingen
kondenseres med fx en glitter eller en amalgamstopper
6.
Provisorium Et 1½ -2 mm tykt lag IRM eller glasionomer-cement presses
ind i kavitetens underskæringer og mod den rene præparationsgrænse
7.
Blegetid Blegemidlet skiftes ugentligt 2-4 gange, indtil tanden (om muligt)
er blevet lidt lysere end nabotænderne
8.
Restaurering af Kaviteten med plast.
Mere detaljeret materiale fra Århus Tandlægeskole findes på F drevet.
58
Ekstern klinikblegning
1.
Diagnose Generelle eller lokaliserede misfarvninger i emalje og dentin,
f.eks. emajehypoplasi, amelogenesis imperfecta, aldersbetinget akkumulering af farvestoffer.
2.
Beskyttelse af patienten Gingiva og nabotænder dækkes af et tæt kofferdamanlæg. Patientens øjne beskyttes med sikkerhedsbriller.
3.
Forbehandling Alle overfladiske misfarvninger fjernes ved tandrensning.
Tænderne skylles med vandspray og tørres med luft og ethanol. Der anvendes ikke fosforsyreætsning.
4.
Blegemiddel Carbamide Peroxide 30% (Viva Style) appliceres på de misfarvede områder.
5.
Blegetid Blegemidlet skiftes hver 10-15 min.
Proceduren fortsættes i 1-1½ time og kan om nødvendigt gentages efter
1-2 uger. Anvendelse af en lyskilde eller elektrisk opvarmning anbefales
ikke, da det ikke har vist at øge blegeeffekten.
6.
Information til patienten Patienten skal oplyse om evt. gener (svie,smerte)
fra gingiva i forbindelse med behandlingen, så dette kan afhjælpes umiddelbart (stoppe behandling, tætne kofferdam). Lokalbedøvelse er derfor
kontraindiceret. Patienten informeres om at der kan opstå følsomhed fra
tænderne efter en blegning.
59
Bidfunktionel checkliste
Patientens navn:
Undersøgt af:
Dato:
1. Anamnese
nej
ja (uddyb)
Har du gabebesvær? (kan ikke gabe
så højt som tidligere, er der smerter,
træthed eller andet)
Er der smerter eller lyde fra kæbeleddene
Under tygning, tale eller gabning?
Skærer du ubevist tænder om natten?
(om dagen, tandpres, ømme tænder)
Føler du dit sammenbid er forandret?
Har du ofte hovedpine?
2. Objektiv undersøgelse
Nedsat maksimal gabeevne?( < 40mm er der
måske et problem)
Er der knæk eller gruslyde fra kæbeleddet
__Højre
__Venstre
Palpationsømhed lateralt ved kæbeled?
__Højre
__Venstre
Palpationsømhed musculus masseter?
Palpationsømhed musculus temporalis?
Er der slid af 2.3.4.- grad på flere tænder?
(slid i forhold til alder, lokalt-generelt)
3. Konklusion
Er der bidfunktionelle afvigelser?
__Højre
__højre
__venstre
__venstre
60
Vejledning til screenings-skemaet
Screening gennemføres ved ortodontisk visitation og ved sidste eftersyn inden
16 år.
Formålet med registreringen er at kunne identificere børn og unge med anamnestiske og/eller kliniske tegn på funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet.
Positivt screeningsresultat indicerer en fornyet screening. Symptomernes
mængde og alvor afgør, hvornår dette skal foregå (nu eller om 3-6-12 måneder).
Er der igen positivt screeningsresultat må der optages en fuld bidfunktionsjournal for at afgøre
om der reelt er belastningslidelser i tyggemuskler og kæbeled.
Journalen munder ud i diagnoser og vurdering af behandlingsbehov. En behandling bør således kun ske på baggrund af diagnoser, behandlingsplan og
behandlingsmål.
Subjektive symptomer
De subjektive symptomer omfatter smerter, funktionsbesvær og kæbeledslyd i
en eller begge sider. For kun at medtage de væsentligste oplysninger registreres symptomerne kun hvis de forekommer mindst en gang pr uge.
Smerterne kan være hovedpine eller ansigstsmerter, som groft adskilles af en
linie gennem øjnene under tindingen og bag ørerne. Ørepine henregnes til ansigtssmerter og kan undertiden forveksles med kæbeledssmerter.
Funktionsbesvær dækker dels gabebesvær enten pga. mekanisk låsning af
kæbeleddet eller pga. ledsagende smerter og dels tyggebesvær(smerter fra
tænder og led under sammenbidning og tygning, ømhed og træthed af muskler
ved langvarig tygning, løse mælketænder).
Kæbeledslyde kan være konstant forekommende som krepitation ved alle ledbevægelser eller som knæk på et bestemt sted i gabe-lukke bevægelser eller
sporadisk forekommende f. eks. under tygning.
Objektive symptomer
De objektive symptomer omfatter muskelømhed, kapselømhed, kæbeledslyd,
bevægelsessmerter og nedsat gabeevne.
Muskelømhed konstateres ved unilateral palpation af m. temporalis og m.
masseter i højre og venstre side, hvor man undersøger patientens reaktion på
faste tryk med fingerpulpa på 1-2 fingre svarende til muskelbugen, dvs. tinding og kind, uden forudgående instruktion eller udspørgen.
Muskelsymptomer angives kun hvis palpationen spontant medfører tydelig(3.grad, blinkrefleks) eller udtalt(4.grad, afvige eller undvigerefleks)
Kapselømhed konstateres ved palpation under den laterale kondylpol eller dorsalt gennem den ydre øregang. Palpation foretages unilateralt og kun tydelige
eller udtalte symptomer registreres.
Kæbeledslyd registreres, hvor den er direkte hørbar med dette blotte øre under gabe-lukke bevægelser
61
Bevægelsessmerter registreres, hvis patienten føler at lateral, protrusions- eller gabebevægelser gør ondt eller føles direkte ubehagelige.
Gabeevnen måles som afstanden mellem overkæbens og underkæbens incisalkanter ved maksimal gabning plus det vertikale overbid. Ved anteriort åbent
bid fratrækkes i stedet afstanden mellem incisalkanterne i intercuspidationen.
62
Undersøgelse af okklusionen
Det er vigtigt at vores patienter ved den årlige undersøgelse også får undersøgt okklusionen. Okklusionen skal altid beskrives, både de negative og de positive fund skal journalføres.
De anamnestiske oplysninger noteres i journalen. Eksempelvis: Familiær disposition for agenesi eller ektopisk frembrud af 3+3 hos en søskende.
Da specialtandlæger ikke længere foretager systematiske visitationer på f.eks.
6. klassetrin, er udvælgelsen af børn til visitation hos specialtandlæge en løbende proces, fremfor noget, der foregår på et fastlagt klassetrin.
Nedenfor gennemgåes nogle af de vigtigste afvigelser i okklusionen, og klassetrinnet de er anført under, skal opfattes som et vejledende tidspunkt for henvisning til specialtandlæge visitation. Afvigelserne skal altid journalføres og
kræver evt. henvisning til eller konsultation med en specialtandlæge.
0.– 1. klasse:
Enkelttandsinverteringer.
Ektopisk frembrud af 6+6,6-6 og/eller 21+12.
Mandibulære overbid. (så tidligt især piger)
Krydsbid med udtalte tvangsføringer og trangstilling af
OK incisiverne. I forbindelse hermed skal der undersøges
for agenesi i fronten.
2. – 3. klasse:
Agenesier i fronten.
Mandibulære overbid (drenge).
Total pladsmangel regio 3+3. Normalt regnes trangstilling
hos de helt unge som primær, tandbredder i forhold til
kæbestørrelse. Voksentænder i barnemund, men pladsmanglen kan blive for stor.
Tandstillinger hvor der skønnes at kunne opstå problemer
med tandskiftet. (hindret eruption, ektopi, transposition,
persistens mm.)
Ekstreme horizontale maxillære overbid større end 7 mm.
(Kun så tidligt ved traumerisiko og evt. psykosociale indikationer, f.eks. drillerier)
63
Ektopisk lejrede hjørnetænder. Se bilag.
4. – 5. klasse:
Agenesier i præmolar regionerne. Tag altid røntgen, hvis
der er sideforskel i eruption/fældning, som overskrider 46 mdr. eller ved infraposition af mælkemolaren. Generelt
er tidlig dianostik af agenesier ekstremt vigtigt.
Ekstreme horizontale og vertikale overbid hos børn med
tidligt tandskifte eller skeletal modenhed. Speciel opmærksomhed overfor piger, der er langt i tandskiftet.
6. klasse:
”Systematisk” visitation hos tandlæge og evt. visitation
hos specialtandlæge. Jvf. Sundhedsstyrelsens ” Regler for
Ortodontivisitation og Ortodontiindikationer”.
7. – 10. klasse:
Sent opdagede/opståede tandstillingsfejl, som skønnes at
kunne være behandlingskrævende.
Efter det fyldte 16. år:
Kun i meget sjældne tilfælde, hvor mindre
tandstillingsfejl er forværrede i en grad, at tandstillingsfejlen skønnes at være behandlingskrævende.
Vær opmærksom på den store individuelle variation i relation mellem dentalstadium og kronologisk alder. Børn, som skifter tænder
tidligt, skal sættes til visitation tidligere end børn som
skifter tænder sent.
64
Diagnostik af ektopiske overkæbehjørnetænder
Med det formål at diagnostisere ektopiske overkæbehjørnetænder beskrives i
det følgende en klinisk undersøgelsesmetode samt hvilke kriterier, der indicerer røtgenoptalese af 3+3.
Klinisk undersøgelse af 3+3:
Den buccale del af processus alveolaris over rødderne af 03+03 bør palperes
regelmæssigt fra 8 års alderen og frem til frembrud af 3+3.
Kan tandanlæggene af 3+3 palperes buccalt, har hjørnetænderne en gunstig
eruptionsretning.
Indikation for røntgenundersøgelse af 3+3:
Individuel røntgenundersøgelse af overkæbens hjørnetandsanlæg tilrådes ud
fra følgende kriterier:
1. Ved asymmetrisk palpation af 3+3 eller udtalt tidsforskel (mere
end 4 mdr.) i hjørnetændernes frembrud.
2. Såfremt hjørnetænderne ved normal dental udvikling ikke kan
palperes på deres normale position i 10-års alderen. Fra 10 års
alderen og opefter bør 3+3 altid røntgenundersøges, såfremt de
ikke kan palperes.
3. Når 2+2 er kippede både distalt og facialt.
4. Ved agenesi af 2+2, ved taptænder eller sent frembrud af 2+2,
ved pladsmangel og ved anamnestiske oplysninger om ektopi i
familien.
Ved tvivl bør 3+3 altid røntgenundersøges, da rodresorptioner på grund af
ugunstig eruptionsretning af 3+3 allerede kan opstå fra 10 års alderen.
65
Kvalitetsstandard for Ætsbro
Kronetasken bookes på F drevet. Heri findes aftryksmateriale.
Ætsbroer fremstilles så vidt muligt uden forudgående præparation.
Der tages et silikoneaftryk, et antagonistaftryk i alginat og et sammenbid –
evt. i blue mousse.
Der laves farveprøve.
Aftryk og sammenbid sendes til tekniker, hvor ætsbroen fremstilles.
Ætsbroen prøves i munden, okklusion og articulation kontrolleres
Ætsbroen cementeres med Plast cement (Panavia 2,0), som findes samme sted
som kronetasken.(Opbevares på køl)
Der fjernes overskud og okklusion og artikulation justeres.
Instruktion i renhold – evt. med specielt tandtråd..
Kontrol laves løbende ved de regelmæssige undersøgelser.
Husk at medsende journaludskriften fra OR ved udslusning af de 18 årige til
privat praksis.
66
Kvalitetsstandard for henvisning til regionstandpleje
er under udarbejdelse
67
Retningslinjer for anvendelse af Midazolam
Peroralt og rektalt ved tandbehandling af behandlingsangste børn og unge.
Indikation:
-
Når al anden form for beroligelse ikke er mulig.
Suggestion forsøgt uden held.
Lattergassedering forsøgt uden helt
Narkose endnu ikke kommet på tale
Kontraindikation:
- Svært overvægtige børn
- Søvnapnø
- Muskelsvind
- Respiratorisk kompromitteret børn
- Porfyri (forstyrrelser i leverens omsætning)
Hvorfor Midazolam:
- Langt mere præcis dosering, når der anvendes injektionsvæske
- Virkningen indtræder hurtigt (indenfor ca.15 min)
- Kraftigere virkning i kortere tid.
Virkning;
-
Anxiolyse - fjerner angsten
Sedation - afslappende
Amnesi- kan ikke huske det bagefter
Muskelafslappende
Antikonvulsiv - modvirker kramper
Agitation - få % vil blive aggressive og behandling er ikke mulig
Der kan optræde dobbeltsyn
Hikke
Respirations depression
Forberedelse
Mundtlig information til forældrene. ( Udlevering af; Information om præmedicinering af dit barn))
- Ikke spise fast føde eller drikke mælkeprodukter 4 timer før behandling
- Ikke drikke saftevand eller vand to timer før behandlingen.
- To ledsager med, da en kører og en anden sidder ved barnet
hjemad.
Sederingsjournal; ( Anamnese udfyldes inden behandling. Behandling og reaktioner udfyldes efter)
Information til forældrene efter præmedicinering. (udleveres efter behandling)
Evalueringsskema (skemaet ønske retur, så medgiv konvolut med frimærke)
68
Behandlingsdosis
Beregnes ud fra aktuel vægt. (se skema).
Overvægtige pt. doseres lidt højere og undervægtige lidt lavere
Peroralt; Børn, der vejer under 25 kg. skal have 0,5 mg/kg. (se doseringsskema)
Børn, der vejer 25 kg. eller derover, skal have 12,5 mg Midazolam
svarende til 2,5 ml a` 5 mg/ml som initialdosis. Ved manglende optimal sederingseffekt, kan der til disse børn gives op til 15 mg Midazolam svarende til 3,0 ml a` 5 mg/ml.
Rektalt;
Børn, der vejer under 25 kg skal have 0,3 mg/kg (se doseringsskema).
Børn der vejer 25 kg eller derover skal have 7,5 mg Midazolam, svarende til 7,5 ml
Administration;
Peroral administration;
- Korrekt mængde Midazolam trækkes op i engangssprøjte
- Injektionsvæsken blandes med aromatisk drik i medicinglas og
drikkes
- Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis
eller lattergas i lavere koncentration
Rektal administration;
- Korrekt mængde Midaxolam trækkes op i engangssprøjte og rektal applikator
påsættes
- Sprøjte og applikator må først fjernes en til to minutter efter administration
- Væsken lægges lige inden for lukkemusklen, så lægemidlet går
uden om leverkredsløbet.
- Gives af ledsager eller tandlægen
- Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis
eller lattergas i lavere koncentration
Effekten indtræder;
Peroralt; efter ca. 20 min
Rektalt; efter ca. 8-12 min
Max behandlingstid 1 t.
69
71
Kvalitetsstandard for udsatte børn
En underretning skal laves på en fortrykt blanket som mailes til kommunen.
Blanketten findes
-
på intranettet under ”Min forvaltning”, ”Børn og Unge”, ”Underretning om
udsatte børn og unge” (under genveje.)
på Herning kommunes hjemmeside under ”Borger”, ”Børn og unge”,
”Selvbetjening”.
En underretning skal indeholde:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Barnets navn, cpr. nr., samt navn og adresse på forældrene
Underretters navn, adresse, e-mail, og tlf. på arbejdsstedet
Anledning til underretningen
Beskrivelse af barnets situation, familiens situation, dine observationer –
gerne med eksempler
Skriv klart hvad der gør dig bekymret
Beskriv hvor længe det har stået på
Er der akut fare for barnet?
Beskriv, hvad der er gjort for at udbedre forholdet – og resultatet heraf
Beskriv forældrenes holdning til forløbet og til den kendsgerning, at der
bliver sendt en underretning
Husk dato
Underretningen skal godkendes af Shahram før den sendes af sted.
Man kan gemme data skrevet på blanketten eller printe en kladde ud til godkendelse, før den mailes til kommunen. Man skal trykke på feltet ”send til
kommunen” og behøver derfor ikke en mailadresse.
Det er filiallederen, der underretter.
Eksempler taget fra Herning og Ålborg kommunale tandpleje:
Underretning
Vedr: xxxxxx
Søn af: xxxxx
Adresse: xxxx
Underretter: Tandlæge Pernille Hansen,
Herning Kommunale Tandpleje, Kibæk afdelingen,
72
Velhustedvej 6, 6933 Kibæk.
Tlf. nr: 96287128, hktph@ herning.dk
Kibæk skoles skoleinspektør Erling Lund Olesen henvender sig til tandplejen,
idet Mathias, som er ny elev på skolen, ved umiddelbar iagttagelse har brug
for tandbehandling. D. 20/1 2012 indkaldes Mathias til tandeftersyn på Kibæk
klinikken.
Jeg laver en undersøgelse af Mathias´ tænder, der viser, at ud af 24 blivende
tænder, er der kariesangreb i samtlige tænder. Heraf er der ét eller flere behandlingskrævende kariesangreb i 19 blivende tænder. Mindst en af tænderne
vurderes at være så destruerede, at de ikke er bevaringsværdige, dvs. den bør
trækkes ud.
At have et så omfattende behandlingsbehov i en alder af 13år og 6 mdr. ses
yderst sjældent.
Jeg spørger Mathias, om han har smerter i munden. Han oplyser, at han gennem et halvt år har haft symptomer fra venstre side af munden. Dette har
gjort, at han kun har spist i den højre side.
Jeg spørger videre om hans vaner vedrørende tandbørstning. Han fortæller, at
han i længere perioder ikke har børstet tænder.
Det gør mig bekymret, at Mathias har så omfattende et behandlingsbehov
hans alder taget i betragtning, samt at han gennem 6 måneder har haft symptomer fra mundhulen.
Jeg har nu talt og behandlet Mathias ved 4 gange på klinikken, og herudfra
mener jeg ikke, at der er akut fare for Mathias. Mathias oplyser, at han bor
sammen med sin mor.
28/2 2012 møder Mathias´ mor med Mathias til tandbehandling efter tandplejen pr. telefon (30/1 og 10/2 2012) har opfordret hertil. Her fortæller jeg Mathias´ mor om mine observationer samt den fremtidige behandlingsplan. Moderen fortæller, at hun var klar over, at Mathias havde et omfangsrigt behandlingsbehov. Jeg informerer også Mathias´ mor om, at jeg går videre med mine
observationer. Mor giver accept heraf og virker positivt stemt herfor.
Med Venlig Hilsen
Tandlæge Pernille Hansen
73
Familiegruppen Sydvest. Tingstedet 10. 9230 Svenstrup.
Afsender: Tandklinikken Sofiendalskolen.
Dato: 21/06-2010
Vedr: XX
Ovennævnte 16-årige pige er fulgt i den kommunale tandpleje siden 3-års
alderen. Ved sidste undersøgelse 28/2–08 blev der fundet et behandlingskrævende
hul. I perioden 28/2-08 til januar 2009 har patienten haft adskillige
tider til behandling, men der har været seks afbud og fire udeblivelser.
Fra januar 2009 frem til i dag har vi intet hørt fra patienten. Hun er udeblevet
fra fire tider. I september 2009 og maj 2010 har vi sendt brev til hjemmet
med opfordring til moderen om at komme til tandlæge med børnene. I
det sidste brev har vi desuden gjort opmærksom på, at vi ville lave en
underretning, hvis vi ikke hørte fra dem.
Kopi af dette brev er sendt til hjemmet.
Med venlig hilsen
XX Tandlæge.
XX, Klinikleder.
Til: Familiegruppen Centrum. Badehusvej 1. 9000 Aalborg.
Afsender: Tandklinikken Sønderbro.
Dato: 01/09-2009
Vedr. observationer, som vi har gjort os med XX på tandklinikken på
Sønderbro. Vi kontaktede XX forældre for et halvt år siden for at tilbyde en
tid til forældresamtale, da XX var 1 år gammel. De mødte op til samtalen
med XX som aftalt, og efterfølgende blev to klinikassistenter, som deltog i
samtalen, bekymrede for XX tilstand. Ifølge klinikassistenten lå XX på
gulvet, og øjnene kiggede stort set kun op i loftet, hvorfor der heraf opstod
en mistanke om omsorgssvigt. Forældrene fortalte her, at XX var meget
syg og havde feber. Det blev besluttet, at vi gerne ville se XX igen, når hun
var halvanden år gammel for at følge op på hendes tilstand.
I går havde jeg derfor XX til undersøgelse på klinikken igen sammen med
hendes far. Hun blev løftet hele vejen, og da faren satte sig i stolen med
hende, prøvede jeg at komme i kontakt med XX, men uden held, da hun
ikke syntes at reagere på de ting, jeg sagde eller gjorde. Jeg spurgte efterfølgende
ind til XX almene anamnese, hvor faren fortalte, at XX havde
været meget syg pga. bronkitis og lungebetændelse, men svarede hurtigt
”nej, nej”, hver gang jeg forsøgte at komme ind på andre eventuelle
forhold, som kunne forklare lidt om XX tilstand. Han fortalte yderligere, at
hun ikke ville spise ret meget, og at de aldrig havde børstet tænder på
hende, som følge af hendes sygdomme. Jeg forsøgte derfor at komme til
at kigge lidt på hendes tænder, hvilket ikke var muligt, da hun holdt
munden tæt lukket, kørte rundt med hovedet og hurtigt begyndte at
græde, hvorefter jeg opgav at kigge. Jeg har derfor særligt bidt mærke i
74
observationer som, at motorikken ikke synes at være optimal, og at det er
meget svært at få kontakt til XX. Du/I er meget
velkomne til at kontakte mig eller klinikken på Sønderbro Skolen, hvis der
er yderligere spørgsmål eller andet.
Med venlige hilsen
XX, Tandplejer.
Kopi sendes til forældrene.
Til: Familiegruppen Centrum. Badestue 1. 9000 Aalborg.
Afsender: Tandklinikken Gl. Hasseris Skole.
Dato: 13/11-2009.
Vedr. XX.
XX er sidst set hos os den 8/10-2007. Der har ikke siden været kontakt med
familien. Vi har den 20/10-2008, den 7-4-2009 og den 28/9-2009 indkaldt
familien, men de er ikke mødt. Der er efter hver udeblivelse sendt kort til
familien, der beder dem om at ringe for en ny tid. Dette er ikke sket.
Der er den 1/10-2009 sendt brev til familien, hvor vi informerer dem om
vores pligt til at underrette de sociale myndigheder ved gentagne udeblivelser.
Der var med dette brev en tid til den 19/10-2009, hvor familien heller
ikke mødte.
Vi håber, vi med dette brev kan dele vores bekymring. Vi har ingen viden
om familien.
Med venlig hilsen
XX, Klinikleder.
Jfr. Artiklen – ”Truede børn – hvad gør vi”
75
Kvalitetsstandard SEAL
Følgende betingelser for tilbud om SEAL-behandling bør være opfyldt:
1. Okklusal caries (normalt vurderet som fyldningskrævende)
2. Cariesangrebets udstrækning - vurderet radiologisk - bør højst strække
sig en tredjedel ind i dentinen.
3. Årlig kontrol af forseglingen og cariesprogressionen (radiologisk) gennemføres indtil videre, og derfor bør patientens tilknytning til tandplejetilbuddet være stabil.
4. Informeret samtykke til behandling og kontrolforløb skal indhentes og
journalføres; der bør redegøres for at behandlingen endnu betragtes som
eksperimentel.
5. Forseglingens kvalitet er afgørende for om man kan forvente standsning
af cariesprogressionen, hvorfor den skal kunne udføres lege artis.
6. Det er vigtigt at der ved udslusning til privat praksis informeres om at en
tand er SEAL- behandlet.
På SCOR registreres 1 men efter fissurforsegling registreres 8. Vi noterer under
bemærkninger eller tydeligt i journal at tanden følges med røntgen samt visuelt kontrol af fissurforseglingen.

Sundhedsplan 2012-2017 (pdf) - Tandplejen i Herning Kommune

Transcription

Similar documents

zendium Fluor-folder

Mundpleje, hvor der er specielt behov

Følg dette link.

Proxident Tyggegummi til tør mund

Tryk her

Børn - Statens Institut for Folkesundhed

Pædodonti 2014 - Tandlægebladet