Kilometersten på afveje

NoMus
26
Kilometersten på afveje
Lars Mørch
For godt et år siden blev en 1 kilometersten, der tidligere var opstillet i Slangerupsgade efterlyst i Nomus
4/2008. Den var som sunket i jorden og flere henvendelser til entreprenøren Pihl gav desværre intet
resultat. Kilometerstenen var åbenbart forsvundet i
byggeprocessen.
Først ved en henvendelse fra Svend Kirstein,
Hillerød Kommune kom jeg på sporet af den forsvundne kilometersten. Svend Kirstein henvendte sig
tilfældigvis på vegne af Dansk Vejhistorisk Selskab,
der var i gang med at kortlægge og genopstille kilometersten og milesten i det gamle Frederiksborg Amt.
Mere om den sag senere i artiklen.
Fig 1. Kilometerstenen i Slangerupsgade før den blev fjernet.
Jeg nævnte den forsvundne kilometersten for
Svend Kirstein, og han lovede at sætte en eftersøgning
i gang. Jeg fik at vide, at ingen vidste, hvor stenen var,
og dermed var Slangerupsgade og Hillerød blevet et
vejmonument fattigere, og sagen sluttede der.
Men i februar i år blev jeg så kontaktet af Sven
Kirstein, der til min store overraskelse kunne berette,
at kilometerstenen fra Slangerupsgade var blevet fundet, og at den var sat op på akkurat samme sted som
den stod før byggeriet af Danica-huset ved hjørnet af
Slangerupsgade og Herredsvejen.
Ganske rigtigt - kilometerstenen er igen sat op
i Slangerupsgade til glæde for forbipasserende trafikanter. Svend Kirstein kunne ikke
fortælle noget nærmere om, hvor
henne stenen havde føjtet rundt, men
hans bedste bud var, at den måske var
endt i en sommerhushave et sted i
Danmark.
I denne forbindelse er det på sin
plads at berette lidt om kilometerstenenes historie i Danmark samt lidt
om deres forgængere, milestenene.
Kilometerstenenes historie
I 1907 blev metersystemet indført,
og man havde derfor behov for at få
revideret afstandsmålingen på vejene. Man ønskede at få etableret et
landsdækkende nyt system, Arkitekt
og grafiker Knud V. Engelhardt kom
NoMus
27
Det var dog en anden arkitekt - P. V. Jensen Klint,
som vandt konkurrencen. P. V. Jensen Klints karakteristiske sten kan ses mange steder på Sjælland. På Fyn
og i Jylland blev mange af de gamle milesten derimod
omdannet til kilometersten. Kilometerne taltes med
udgangspunkt i købstæderne og i Hillerøds tilfælde
fra Hillerød Torv.
Kilometerstenene mistede deres betydning med
indførelsen af kantpæle i 1970’erne, og mange af dem
blev fjernet i forbindelse med vejudvidelser og hugget
op eller endte som pynt i private haver.
Fig. 2. Kilometerstenen i Slangerupsgade - tilbage fra sit
livs rejse.
med et bud i 1908 på en kilometersten, og han udviklede det frem mod den konkurrence om kilometersten, som blev afholdt i 1910.
Fig. 3. 5 kilometersten på Frederiksværksgade. Fem kilometer fra Hillerød Torv.
Forgængere og efterfølgere
Milestenene adskiller sig fra kilometerstenene ved,
at der er forskellige måleenheder på stenene og den
fysiske størrelse. Milestenene er generelt større end
kilometerstenene og ofte er de placeret på en sokkel af
sten. Endvidere blev nogle af milestenene, som nævnt
genbrugt som kilometersten i Jylland og på Fyn, hvilket betyder at de i dag er sjældne på de kanter.
Milesten blev sat op efter, at Ole Rømer havde
udført opmålingen ”Alle Store Weyes Maaling og
Afdeeling udi Selland, Jylland oc Fyen, Slesvig,
Holsten og Stormarn 1697” og kan ses som en magtdemonstration fra centralmagtens side. Den enevældige konge markerede, at der var orden i sagerne, og
at han var til stede overalt i kongeriget ved at placere
milesten på alle større veje, endda med egne initialer
på stenene.
Ole Rømers milesten var enkle, 35-100 cm høje
sten. De var mærket med 1, 2 eller 3 fordybninger
svarende til 1/4, 1/2 og 3/4 mil. Helmilesten fik indhugget et tal.
Milestenene stod placeret på milehøje langs
vejene. Milestenene kan blandt andet ses på
Københavnsvej/Kongevejen og på Batzkes Bakke i
Hillerød. Da hovedlandevejsnettet blev bygget fra 1761
til 1864, blev der også sat milesten op på dem.
Milestenene fik tre hovedformer: Stelen, keglestubben
28
NoMus
Fig. 4. 4½ milestenen på Batzkes bakke, der markerer
afstanden til København.
og obelisken. I Frederiksborg Amt blev der opstillet
den keglestubformede type som havde FR VII’s initialer og med årstallene 1853 og 1854 på soklen. Denne
type milesten havde man også opsat på strækningen
Altona – Kiel i 1832. Derfor findes denne type kun i
det gamle Frederiksborg Amt.
Fig. 5. Nogle steder står kantpæle og kilometersten side
om side. Dette eksempel er fra Bormholm.
Kantpæle i plast
og undgå fejlindrapporteringer skulle der ligeledes
Kilometerstenene fra 1910 blev udfaset fra midten af
angives en kode, der var anført på de nye kantpæle. 1970´erne. I Vejloven af 1972 blev
det bestemt, at alle hovedlandeveje
og landeveje skulle have et administrativt vejnummer og en kilometrering, således at der kunne være en entydig stedsangivelse på en hændelse
og tilstand til brug ved trafikuheld,
belægning og vedligeholdelse på
dette vejnet.
Det blev herefter nødvendigt,
at opstille nye afstandsmærker på
vejnettet - motorvejene havde jo ikke
de gamle kilometersten - og det blev
altså kantpælene, som foruden deres
afstandsangivelser også fungerer som
ledende for vejen. For at gøre de forskellige indrapporteringer entydige
Fig. 6. Udvalgte kilometersten og milesten omkring Hillerød.
NoMus
Det tog lidt tid at udarbejde dette system, som
jo også skulle godkendes af de forskellige vejbestyrelser så som Vejdirektoratet og de mange amter.
Kantpælene langs hovedlandeveje, motorveje og
landeveje blev opsat fra 1974 og fremefter.
Til trods for at kilometerstene officielt er udfaset,
står der stadig rigtig mange rundt langs de danske
landeveje. Til de, der godt kan lide disse gamle
afstandsmålere, er der godt nyt, da mange af de forsvundne sten bliver genopstillet - og også i det gamle
Frederiksborg Amt, som vi skal se nedenfor.
29
med Milestensgruppen, er museet helt tryg ved gennemførelsen af dette projekt. Kulturarvsstyrelsen og
Milestensgruppen under Dansk Vejhistorisk Selskab
anbefaler ligeledes en genopstilling under forudsætning af, at de opstilles i henhold til lov om offentlige
veje, og Museumslovens § 29e om beskyttelse af fortidsminder, herunder milestene.
I fremtiden kan man altså støde på endnu flere
af disse gamle og præcise afstandsmålere, og allerede
nu kan man glæde sig over 1 kilometerstenen, der er
vendt tilbage til den plads i Slangerupsgade, den har
stået på i 100 år.
Tak for hjælp med oplysninger til Mette
Schønberg fra Danmarks Vej- og Bromuseum og Carl
Johan Hansen fra Dansk Vejhistorisk selskab.
Milesten på Solrødgård genopstilles
Den 7. april 2010 besluttede Miljø- og
Teknikudvalget i Hillerød Kommune at give tilladelse
til en genopstilling af kilometersten og milesten.
Dansk Vejhistorisk Selskab havde nemlig henvendt sig til Hillerød Kommune med ønske om
Hillerød Kommunes medvirken til, at et antal
milesten og kilometersten, der i dag er opstillet
Solrødgård ved Nørre Herlev, kan genopstilles på
deres oprindelige plads langs veje i Nordsjælland.
Milestenene var oprindeligt opstillet omkring 1853 og har været placeret ved bl.a. landeveje og hovedveje i Slangerup by, Strandvejen
i Mikkelborg og Kongevejen i Allerød. I takt
med at vejene var blevet udbygget, nedlagt eller
flyttet, havde det tidligere Frederiksborg Amt
deponeret og opstillet tiloversblevne milesten på
deres materialegård, Solrødgård. Deponeringen
på Solrødgård var sket over en 40-50-årig periode.
Ved kommunalreformen i 2007 blev Solrødgård
overtaget af Hillerød Kommune, og Hillerød
Kommune står derfor i dag som ejer af milestenene.
Folkemuseet har varmt anbefalet, at de kilometersten, der i dag er opstillet på Solrødgård,
bliver genopstillet på deres oprindelige placeringer i det gamle Frederiksborg Amt. Såfremt
opstillingen og restaurering foregår i samarbejde
Fig 7. 30 kilometersten i Store Dyrehave.