Skammerens datter – en affektteoretisk læsning

Transcription

Indholdsfortegnelse
1. Indledning ............................................................................................................................................... 2
1.1. Opgavens opbygning ......................................................................................................................... 3
2. Affektteori............................................................................................................................................... 4
2.1 Den affektive vending ........................................................................................................................ 4
2.2 Hvilke funktioner har skam? ............................................................................................................... 7
3. Litterær metode – en affektteoretisk læsning ......................................................................................... 8
3.1 At læse mod og med hårene............................................................................................................... 9
3.2 Metodens grænser ............................................................................................................................. 9
4. En skam-læsning ....................................................................................................................................10
4.0.1 Skammeren – med et vågent kritisk blik .....................................................................................10
4.1. Skam som kritisk udviklingspotentiale ..............................................................................................11
4.1.1 Grænsefigurer og identitetsskabende skam ................................................................................11
4.1.2 Interesseinvestering og potentiel skam.......................................................................................12
4.1.3 Borttaget skam ...........................................................................................................................13
4.1.4 Skammet kønsdikotomi ..............................................................................................................14
4.2. Skam som diskursiv definitionsmagt .................................................................................................15
4.3. Skam som politisk forandringspotentiale ..........................................................................................16
4.3.1 Heksen som feministisk helt .......................................................................................................17
4.3.2 Skam som superheltekraft ..........................................................................................................17
4.3.4 Den feministiske glædesdræber .................................................................................................18
4.4 Delkonklusion ...................................................................................................................................19
5. Litteraturdidaktiske potentialer .............................................................................................................20
5.1 Empiri - to litteraturdidaktiske læsninger ..........................................................................................20
5.2 Lærebogssystemernes genrespørgsmål .............................................................................................21
5.3 Hvordan kan affektteorien åbne teksten? Et litteraturdidaktisk bud ..................................................22
6. Konklusion .............................................................................................................................................23
7. Litteratur ................................................................................................................................................24
8. Bilag .......................................................................................................................................................28
Maya Degn Litrup
Studie-nr. 201201208
IUP, AOF efterår 2012
’Skammens funktioner– en affektteoretisk læsning af Skammerens datter’
1. Indledning
Min motivation for denne opgave er at undersøge affektteoriens muligheder for at åbne litteraturens potentialer med kritisk, kreativ læsning. Derfor var kravet til mit værk, at det mere eller mindre direkte skulle behandle en socialt ’negativ’ følelse. Kaaberbøls ungdomsroman Skammerens
datter fra 2000 blev hurtigt en oplagt mulighed, da denne feminiserede fantasyfortælling 1 åbenlyst
rummer skam og andre affekter som mere og andet end noget negativt, man hurtigt skal af med.
Samtidig er romanen særegen, da skam er en art superheltekraft forbeholdt kvinder/piger 2.
Skammerens datter foregår på ”Skay-Sagis Halvøen”, som er et middelalderligt univers med
drager som fantasy-element. I den lille by Birkene bor hovedpersonen Dina sammen med sin mor
skammeren Melussina Tonerre, sin storebror Davin og lillesøsteren Melli. En skammer har skammerøjne, og kan opklare forbrydelser ved at se ind i menneskers samvittighed. Dina har arvet sin
mors skammergave, og har svært ved at acceptere det, fordi (næsten) ingen kan se skammeren i
øjnene uden at skamme sig dybt over alle sine ugerninger, og derfor har hun ingen venner. Skammerne er en del af universets juridiske system, men er samtidig udstødt af samfundet som hekse.
Melussina bliver hentet til den store by, Dunark, for at afgøre om fyrstearvingen, Nicodemus Ravens, er skyld i de makabre mord på sin far, fyrst Ebenezer, sin afdøde brors enke, Adela, og hendes søn Bian. Melussina ser megen skam hos Nico, men hun kan se, at han ikke er morder. Nicos
halvbror, Drakan, vil ikke acceptere afgørelsen og henter Dina som gidsel til Nicos fangekælder i
Dunarkborgen for med dødstrusler at tvinge Melussina til plante skyld hos Nico. Dina og Nico flygter gennem dragegården og må skjule sig hos Nicos gamle huslærer Mester Maunus, som mistænker Drakan for at være den virkelige morder, fordi Drakan udnævner sig selv til Dragefyrste og
dømmer Melussina til døden som heks. Dina møder Rosa fra det fattige Skidenstad, og de bliver
venner, efter at Dina fjerner hendes uberettigede skam. Det lykkes Dina, Nico og Maunus, enken,
våbenmesteren og Rosa befri Dinas mor, og sammen flygter de alle sammen fra Dunark og må
rejse til Højlandet, fordi Drakan har brændt Tonerres hjem i Birkene ned(Kaaberbøl 2011).
At min empiri også omfavner undervisningsmateriale skyldes, at jeg forundredes over, at
jeg kun kunne finde litteraturdidaktiske genrelæsninger af Skammerens datter - herunder Østre
Gasværks opsætning af Kaaberbøls fortælling.
1
Jeg kategoriserer romanen som fantasy. Genrebetegnelsen er hentet fra Anna Skyggebjerg (2004) og Thomas Illum
Hansen (2004). Da genrelæsning ikke er i fokus i min undersøgelse, går jeg ikke ind i en genreteoretisk analyse, for at
bestemme genren. Se i øvrigt kapitel 5.
2
I nordisk børnelitteratur fremskrives drenge oftere end piger som helte. Jf. svensk undersøgelse Från vildmark till
grön ängel. (Nørgaard og Vittrup 2010)
Side 2 af 29
Maya Degn Litrup
1.0.1. Problemformulering
Nærværende opgave vil søge at finde svar på følgende spørgsmål:
1. Hvilke funktioner har skam i Skammerens datter læst med et affektteoretisk udgangspunkt?
2. Hvilke litteraturdidaktiske potentialer kan udfoldes af en affektlæsning af Skammerens
datter frem for af forhåndenværende genrelæsninger? Og hvad gør Østre Gasværks’
fortolkning af Skammerens datter ved værkets potentialer?
1.1. Opgavens opbygning
Efter i kapitel 1 at have præsenteret værket kort og skitseret interessante perspektiver, præsenteres i kapitel 2 affektteorien primært ud fra Sara Ahmed sociale og politiske skamfokus samt Eve
Kosofsky Sedgwick og Anu Koivunens subjektorienterede skamfokus, hvorudfra jeg opstiller tre
funktioner af skam. 1. Skam som kritisk udviklingspotentiale; herunder hvordan skam klistrer 3 til
enkelte subjekter4. 2. Skam som diskursiv definitionsmagt og endelig 3. Skam som politisk forandringspotentiale med skammeren som heroistisk feministisk glædesdræber. Disse tre kategorier
anvendes i analysen i kapitel 4. I kapitel 3 redegøres for affektteoriens anvendelse som litterær
metode og denne opgaves metode. I kapitel 4 udfoldes en affektteoretisk læsning af Lene Kaaberbøls Skammerens datter med skam som omdrejningspunkt. Jeg fremanalyserer 3 funktioner af
skam ud fra mine kategorier fra kapitel 2. Analysen anvender Terese Kokholm og Maja Bissenbakker Frederiksens skamlæsninger af Skammerens datter (2012), som er valgt fordi de har hvert deres skamfokus. Samtidig skriver den sig op imod Anna Skyggebjergs genrelæsning (2004) af værket, da dennes udgangspunkt lægger sig op ad en mere traditionel forståelse af følelsen skam,
hvor skam ses som en negativ affekt, der er bedst at slippe af med. Kapitel 5 undersøger litteraturdidaktiske perspektiver for affektlæsninger frem for genrelæsninger ud fra elevspørgsmål fra
Trine Mays Fantastiske Fortællinger (2003) og Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik (2004). Jeg kaster et kritisk blik på genrelæsningers dræbende egenskab for den enkelte teksts potentialer.
I den mundtlige del vil jeg lave en perspektiverende analyse af Østre Gasværks opsætning
af Skammerens datter – og fortsætter den litteraturdidaktiske genredebat.
3
Begrebet klistrer anvendes hos flere affektteoretikere og beskriver hvordan skam knyttes til subjekter og kan sætte
sig fast til disse. Begrebet anvendes her i en bred forståelse som hos Kokholm (2012)
4
Betegnelsen anvendes ud fra Michael Foucaults teori om at ”Subjekter skabes i diskurser”(Jørgensen 1999:24)
Side 3 af 29
Maya Degn Litrup
2. Affektteori
I indeværende kapitel optegnes det teoretiske felt, som affektteorien og dermed min analyse placerer sig i. Da affektteori som teoretisk vending og analysemetode er så ny, at den stadig er ved at
indskrive sig selv i sit teoretiske udgangspunkt, finder jeg det nødvendigt at præsentere den.
2.1 Den affektive vending
Affektktteori er del af en forskningsmæssig tendens, som kaldes ’Den affektive vendingen5’. Hos
affektteoretikerne anskues følelser og affekter 6 som genstand for analyse. Den fornyede fokus på
følelser udspringer af køns- og queerfeministisk forskning, og forholder følelser og affekter kritisk
til kategorier som essentialisme og konstruktion (Hauge 2008:244).
I min skamlæsing anvendes begreber af affektteoretikerne Sara Ahmed og Anu Koivunen
med henvisninger til andre affekteoretikere som Silvan Tomkins, Clare Hemmings, Eve K. Sedgwick
og Mathias Danbolt. Jeg anvender skamlæsninger af Skammerens datter fra Terese Kokholm og
Maja Bissenbakker Frederiksen og inddrager Lise Olivarius’ skamlæsning af Sara Stridbergs Drømmefakultetet.
Jeg vil ikke i denne præsentation gå langt ned i affektteoriens oprindelse, men blot fremhæve at hele feltet har rødder i poststrukturalismen og Michael Foucaults sprogfilosofiske og
normkritiske tanker. Inspireret af hans magt– & diskursteori udvider grundlæggerne af queer
theory – Judith Butler og Eve Kosofsky Sedwick – rammerne for subjektets udviklingsmuligheder(Engberg 1998; Liljeström & Paasonen 2010; Stormhøj 1999). Affektteoriens ønske er, med
rødder i dekonstruktivismens relativisme (Hauge 2008), ikke at definere binære registre, men at
forsøge at overskride dem i sit nuancerede blik på affekter. Følelser opfattes hverken som iboende
eller som socialt konstruerede, men derimod som relationelle og performative.
Et kritisk blik på følelser udspringer fra et klassisk feministisk perspektiv på traditionelle dikotomier som følelse vs. rationalitet, der knytter sig til kønnede magtstrukturer. Følelser vurderes
som underordnet det rationelle, og dermed underordnes det feminine og kroppen, som konnoteres med følelser (Ahmed 2004:3). Affektteoriens formål er, ud fra et dekonstruktivistisk og queer-
5
Dette begreb er dog af forskerne selv blevet kritiseret for at være for snævert, idet forskning om affekter rummer
mange forskellige teoretiske retninger. Anu Koivunen anvender i stedet vendingen feminists ’working with affects’
(2010:9) om fokus på affekter med affektteori.
6
I begreberne affect eller emotion ligger forskellige videnskabsteoretiske forståelser af feltet. Følelse ofte konnoteres
med en iboende følelse, altså noget man har, modsat den analytiske tilgangs formål, hvorimod affekt opfattes som
noget, der har én (Koivunen 2010:9ff; Ahmed 2004:5ff).
Side 4 af 29
Maya Degn Litrup
feministisk fokus, at komme ud over disse kønnede dikotomier, som også følelserne vurderes ud
fra; ”følelser som aggression og omsorg kan næppe forstås uden deres relation til et normativt
kønnet skema (2012a:5)”, som Maja Bissenbakker Frederiksen udtrykker det. Følelserne klistrer til
mere og andet end køn. Og de ”moderne vestlige konstruktioner af følelsers naturaliserede forbindelse til kategorier som køn, begær, racialitet og klasse” (Ibid.) stiller affektteori også skarpt på.
Det er især de såkaldt ’negative’ affekter (skyld, sorg, afsky, vrede og skam), som
bliver genstand for analyse i affektteoriens ramme, da disses kritiske potentiale undersøges (Ahmed 2004:4, Bissenbakker 2012a:9), men også et fokus på lykke som en selvfølgelig efterstræbelsesværdig følelse er centrum for mange queerfeministiske teoretikeres affektlæsninger (Danbolt
2011).
2.1.2 Hvad gør følelser?
Jeg vender nu tilbage til spørgsmålet om dikotomien essens og konstruktion. Ahmed spørger ikke
hvad følelser er, men hvad følelser gør (2004:4). I en almen psykologisk opfattelse af hvad følelser
er, vil man spørge sig selv ’hvad føler jeg?’ og dermed opfattes affekter som noget iboende, der
kan udtrykkes og derefter reflekteres af andre. Denne essentialistiske opfattelse definerer Ahmed
som en ’inside out’ model of emotions. Den sættes over for en mere kognitiv og socialkonstruktivistisk ’outside in’ model, der definerer affekter som sociale praksisser, hvor en gruppes iboende
affekter påtages af det enkelte individ (Ahmed 2004:7-12). Følelser er hverken i objekter eller forårsaget af objekter, men er relationelle i mødet mellem subjekt og objekt. I Ahmeds alternativ
’model of sociality’ skabes jeg’et og vi’et af relationer og dermed opfattes affekter ikke blot som
både individuelle og sociale, men som relationelle (Ibid.:8ff). Der er i denne optik ikke nogen fast
kerneidentitet, og dermed bygger alle handlinger på erfaringer, og indlejret kulturel viden, hvilket
også bevirker, at ”Feelings may stick to some objects, and slide over others” (Ibid.). Hvorvidt affekter klistrer, er følgelig situations- og relationsafhængig.
Ahmed gør altså op med både ideen om, at det indre får et ydre og at det ydre skaber det
indre, men foreslår i stedet at følelser er relationelle (Koivunen 2010:14).
Side 5 af 29
Maya Degn Litrup
2.1.3 Skamfokus - Queeret transformation af skam
Indledningsvis identificerede jeg ’negative affekter’ som et særligt fokus for affektteorien og herunder findes skam7, som denne opgave har særligt fokus på. Jeg vil i indeværende afsnit præsentere og forholde mig til skam som genstand for affektteoretisk analyse.
Oplevelsen af skam er kropsligt afslørende - blussende kinder, svedige hænder og sænket
blik. Skam er en individuel og personlig oplevelse med konsekvenser for subjektets egen identitetsopfattelse; samtidig kræver oplevelsen af skam vidner og må derfor siges, simultant med den
personlige oplevelse, at være socialt betinget (Bissenbakker 2012a:7; Ahmed 2004:104). Den franske filosof Jean-Paul Sartre citeres for netop at udtrykke denne dobbelthed: ”I am ashamed of
what I am” og samtidig: ”I am ashamed of myself as I appear to the Other” (Ibid.).
Skam, som genstand for analyse, blev introduceret af Eve K. Sedgwick. Inspireret af Silvan
Tomkins argumenterer hun for, at queeridentiteter eller ikke-normative identiteter kommer til
eksistens gennem skam (Olivarius 2012:47; Bissenbakker 2012a:6). Her tilføjer Anu Koivunen, at
det enkelte subjekts skamsituationer knyttet til seksualitet i barndommen præger queeridentitet
(Koivunen 2010:21).
”In queer thinking, the understanding of shame has undergone the most significant transformation. If once rejected as a toxic feeling to be turned into pride, shame has been reconceptualized as productive” (Koivunen 2010:20f). Den queerede transformation af skamopfattelse har
altså bevæget sig væk fra at opfatte skam som en negativ følelse, medvirkende til opretholdelse af
samfundets heteronorm og som derfor hurtigst mulig skulle omvendes til stolthed. Kritikken heraf
har været, at stoltheden stadig forholder sig til normen og dermed reproducerer det andet som
udenforstående og dermed potentielt skamfuldt. Derimod åbner en forståelse af skamsituationen
som potentiale for en skamdrevet transformation af subjektets identitet for normkritik og udfordring af selvfølgeligheder (Ahmed 2004:121; Kokholm 2012:73).
7
Jeg skelner mellem skam og skyld, fordi de klistrer til hhv. begreberne være og gøre som igen klistrer til kønnethed
(Kokholm 2012:70).
Side 6 af 29
Maya Degn Litrup
2.2 Hvilke funktioner har skam?
Inden for affektteorien er skammens funktioner potentielt flertydige. Ingen af mine udvalgte teoretikere arbejder med kategoriinddelinger af skammens funktioner, men da jeg ønsker at fremanalysere skammens forskellige funktioner i Skammerens datter, identificerer jeg derfor her treanalytisk brugbare funktioner af skam, som er inspireret af de forskellige udvalgte affektteoretikere. Jeg
opbygger min analyse ud fra kategorierne i analysens tredeling.
2.2.1. Skam som kritisk udviklingspotentiale
Skam som udviklingspotentiale for det enkelte subjekt, hvor skamsituationen ses som et
udviklende vendepunkt, der muliggør transformation af selvet, er centrum for Terese Kokholms
skamlæsning (Kokholm 2012:66). Denne læsning tager udgangspunkt i en kønnet dikotomisk diskrepans i skammens potentiale, bl.a. fordi skam klistrer til bestemte subjekter (Clare Hemmings i
Kokholm 2012).
Forud for skamfølelsen foregår en interesseinvestering. Skam opstår ”ikke over for tilfældige, men snarere specifikke andre, som det skamfulde subjekt har en form for følelsesmæssig interesse i” (Kokholm 2012:69). Det er følgelig ikke alle, der kan udskamme og dermed kan skam ikke
påtvinges. I alle henvendelser er ifølge Judith Butler og Maja Bissenbakker indlejret potentiel
skam, fordi der foreligger en potentiel afvisning (i form af en apostrofe), som grundet interesseinvestering vil føre til skam (Olivarius 2012:51). Shaming opstår idet et subjekt inden for et givent
normfællesskab skammer andre ud (Ibid.:47). Det skamfulde subjekts interesseinvestering er her
ikke individbaseret, men et udtryk for ønsket om at tilhøre en social moral (Ahmed 2004:106).
Identitetsskabende skam opstår netop, når shamings formål er at opretholde en given norm ved at
konstruere marginaliserede identiteter (Olivarius 2012:47f). Identitetsskabende skam er performativ og spiller en rolle for potentialer for grænsefigurer. Grænsefigurer blev introduceret af Dorthe Staunæs (2004) som det ikke genkendelig, altså subjekter, som går på tværs af normative
grænser og derved forstyrrer de positioneringer, de tilbydes.
2.2.2 Skam som diskursiv definitionsmagt
Denne funktion af skam er ikke atråværdig, men en allestedsnærværende ubevist skamfunktion.
Shamings funktion er at opretholde normer og skam har dermed diskursiv definitionsmagt. Skam
er afgørende for udviklingen af social moral og ”The story of moral development is bound up with
the reproduction of social norms (Ahmed 2004:108)”. Skam kan derved have en funktion som narSide 7 af 29
Maya Degn Litrup
ratologisk skam8, hvori skam virker reproducerende gennem fortællinger om normer (Ahmed
2004:108). Skam kan opfattes som et affektivt narrativ, som eksempelvis sociale projekter etableres i relation til (Bissenbakker 2012a:9).
2.2.3 Skam som politisk forandringspotentiale
Her anvender jeg Maja Bissenbakker Frederiksens skamforståelse, hvori skam bærer et politisk
forandringspotentiale (Bissenbakker 2012a:13), og skammens subversive potentialer for modstand
(Bissenbakker 2012b) sammenkædes med skammens relation til det antinormative (Bissenbakker
2012a:6). Dermed ser jeg, at potentialerne for den narratologiske skams magtfulde fortællinger
udfoldes.
Ahmeds fremanalyserede figur ’den feministiske glædesdræber9” udspringer af en dekonstruerende analyse af lykke-begrebet. Figuren repræsenterer vigtigheden af at turde ødelægge
den glæde, som bygger på uretfærdighed eller ulighed (Bissenbakker 2012b) og jeg mener, at den
kan være en måde, hvorpå skam kan blive politisk forandringspotentiale.
Mine ovenstående tre identificerede skamfunktioner anvender jeg i opgavens kapitel 4.
3. Litterær metode – en affektteoretisk læsning
Affektteorien anvendes til at stille spørgsmål til Skammerens datter med og er dermed min litterære metode(Fibiger et al. 2008). Affektteorien definerer ikke eksplicit sig selv som en litteraturanalytisk metode, men ud fra dennes tankesæt stilles spørgsmål til måden at læse på. Der spørges
ikke om, hvad teksten betyder, men hvordan teksten betyder og dermed laves en undsigelsesanalyse, hvor selvfølgelighederne i teksten forsøges afsløret og der stilles skarpt på måden, hvorpå
teksten er fortalt.
Affektteorien anvendt som læsemåde søger ikke efter mastery readings (Koivenen 2010:1f)
og altså ikke litterære fortolkninger i klassisk forstand (Engberg 1998) og med denne læsemåde
kan en tekst ikke reduceres til mening eller meninger (Hauge 2008:256).
8
9
Mit begreb inspireret af Olivarius- konstatering af at skam ligger på et narratologisk plan (Olivarius 2012:49f)
Bissenbakkers oversættelse af Ahmeds begreb the feminist kiljoy
Side 8 af 29
Maya Degn Litrup
Min anvendte metode er ’en læsning på en læsning’ (Engberg 1998:114), og min analyse vil
derfor både forfølge selvfølgeligheder i værket og i receptionen af det i andres læsninger. Jeg inddrager to genrelæsninger, som jeg læser delvist imod og to skamlæsninger, som jeg læser ovenpå
og anvender i min analyse.
3.1 At læse mod og med hårene
Den postfeministiske litteraturkritik iværksatte nye læsninger af stereotype (mandlige) læsninger
og gav værkerne ny betydning - fik værkerne til at udsige noget nyt. Skammerens datter læser jeg
ikke udelukkende mod hårene, da den, som den fremstår for mig på baggrund af min læsning, er
alt det, som Tania Ørum (i Engberg 1998) og andre postfeministiske litteraturkritikere betegner
som en genfortolkning af de gamle fortællinger. Mange af dens selvfølgeligheder er konstruerede
tankespil, som muliggøres i et fantastisk univers, hvor en skammer ikke skal forsvares som konstruktion. Skammerens datter er dog ikke ’autentisk’ idealiseret litteratur, hvor alle karaktererne
er ubesmittede af (hetero)normer og forudsigelige affekter; men er en genfortolkning af genkendelighed, som alligevel åbner for flere mulige levede liv (Ahmed 2004:121).
Modsat forskelsfeminismen og kvindeforskningen vil jeg passe på, at potentialet for persongalleriet ikke blot bliver en omvendt dikotomi. At personernes tillagte værdier ikke bliver set på
ud fra de dikotomier som analysen forsøger at bryde med: modig >< svag, feminin >< maskulin
(Bissenbakker 2012b3; Engberg 1998:111). Jeg ønsker at overskride disse dikotomier, og min brug
af begrebet grænsefigur kan derfor kritiseres, da denne figur kun kommer til eksistens gennem
kønnede normer og klistrer til disse. Den er dog alligevel anvendt i erkendelse af at romanen er
skrevet i en samtid, hvor dikotomierne lever i fuldt flor og derfor må personerne være (kønnede)
genkendelige og identificerbare for sine primære læsere.
3.2 Metodens grænser
”Den litterære tekst er altid større og mere kompleks end den analyse, den underlægges (Fibiger
et al. 2008:12)”. Min metodes begrænsning kan derfor være, at værkets potentialer ikke kan åbnes
ved at lægge én bestemt læsemåde ned over den (Engberg 1998:114). Når min analyse forsøger at
sige noget om litteratur, må jeg forsøge at undgå, at den kommer til at fremstå som den mastery
reading, den netop undsiger sig at være.
Side 9 af 29
Maya Degn Litrup
4. En skam-læsning
Dette kapitel søger svar på problemformuleringens første spørgsmål: Hvilke funktioner har skam i
Skammerens datter læst med et affektteoretisk udgangspunkt? Jeg identificerede i kapitel 2 tre
funktioner af skam ud fra affektteoriens forskellige foki, som jeg her vil anvende i analysen. Indledende undersøges Lene Kaaberbøls begreb ’en skammer’, hvor jeg forsøger at forstå begrebet ud
fra et dekonstruktivt blik på skam-affekter. Fordi affekter klistrer til kønnede kategorier, finder jeg
det nødvendigt også at undersøge potentialerne for disse i værkets univers; for hvis disse er åbne,
får skammen mulighed for at ændre betydning. Kategorier forbundet til skam analyseres med
queerteoriens begreb grænsefigur. Skam læses af Skyggebjerg som en indre følelse, der skal ud,
men i indeværende analyse argumenterer jeg for skam som relationel, jf. kapitel 2.
4.0.1 Skammeren – med et vågent kritisk blik
I skammerserien møder vi skammeren Dina og Melussina Tonerre. En skammer er en kvinde, som
kan fremkalde skam hos andre. Når hun ser en person i øjnene med skammerblikket, ser hun de
handlinger, som personen bevidst eller ubevidst skammer sig over. Med skammerstemmen tvinges folk til at lytte til hende og se hende i øjnene for dermed at få et dømmende blik på sig selv. En
stærk skammer kan med skammerstemmen få tusindvis af folk til at skamme sig på én gang selv
med bind for øjnene (Kaaberbøl 2011:198). Skamsituationen10 beskrives som billeder, der svæver
mellem skammeren og den udskammede11 (Ibid.:180), hvorved den udskammede tvinges til hudløst at genopleve skamfulde handlinger i et fælles socialt blik, hvorigennem den udskammede får
mulighed for at udvikle sig.
Skammerens særlige evne betegnes af Kaaberbøl som en gave. ” »Det er en gave,« sagde
hun [Melussina]. » … En temmelig ualmindelig gave. Som du også har.« (Ibid.:17f)”. Der ligger et
åbent betydningspotentiale i gave frem for evne (som anvendes i de fleste læsninger), da det dermed ikke fastlægges endeligt, hvorvidt skammergaven er en biologisk nedarvet kraft, eller den er
en særlig måde at anskue verden på, et etisk analyseinstument, der kan anvendes af vågne kvinder. At Dina er vågnet og dermed i stand til at bruge sin skammergave, ses her sammenligneligt
med et kritisk blik på selvfølgeligheder, der også kræver evne til at kunne uselvfølgeliggøre det
selvfølgelige, jf. afsnit 4.3.
10
Kokholms begreb for den situation, hvor skammeren bruger sin ’gave’ (Kokholm 2012)
Mit begreb for den anden aktør i en skamsituation. Substantiv, som kommer af verbet udskamme ”søge at faa vedk.
til at føle skam over noget ell. over for andre” (Skamme 1940)
11
Side 10 af 29
Maya Degn Litrup
4.1. Skam som kritisk udviklingspotentiale
Min analyse af skam som kritisk udviklingspotentiale udfoldes med begreber fra kapitel 2.
Kokholms skamlæsning (2012) har fokus på skammen som vendepunkt, hvorfor jeg gør brug af
mange pointer herfra til at undsige skammens funktion som udviklingspotentiale. Samtidig pointerer jeg hendes kønssterotype blokeringer og åbner dermed potentialer for hendes læsning. Samtidig læser jeg delvist mod Skyggebjergs læsning (2004) af fjernelse af skam som en næstekærlig
handling.
Skammerens datter sætter det skæve i centrum. Bissenbakker læser Lene Kaaberbøls værk
som en feministisk fabel, fyldt af kønnede grænsefigurer, hvor kvindeligheder, der er uafhængige
af mandlig anerkendelse idealiseres (Bissenbakker 2012b:4). Men åbnes kønnede dikotomier eller
bliver de blot vendt om? Og rykker denne feministiske fabel på skammens klistrende effekt?
4.1.1 Grænsefigurer og identitetsskabende skam
Rosa er et eksempel på persongalleriets grænsefigurer. Her præsenteres skammens funktion som
kritisk potentiale hos hende.
Rosa, Dinas veninde fra Skidenstad, fremstår stædig, ærlig og modig (Kaaberbøl 2011:180).
Rosa påtager og tillægges identitetsskabende skam, som er flertydig: som uægte barn, som fattig,
som tigger, som kønnet grænsefigur. Rosa føler blandt andet skam over at falde uden for samfundets familienorm, fordi hun er et uægte barn. Det er moderens skam over sin seksualitet, der klistrer til Rosa i hendes udbrud: ”Jeg ved godt, hvad du mener om os. Om mig. Og mor. … hvad så,
hvis jeg er en horeunge?” (Ibid.:178). Rosas horeunge-identitet er en ikke-ønskværdig rolle, som
låser hende fast, men alligevel nægter Rosa at påtage en offer-rolle. Denne modstand læser jeg
som en feministisk modstand.
Ahmed (2010:107) ser skam som afgørende for moralsk udvikling i et samfund og skam
over ikke at kunne leve op til et socialt ideal, kan reintegrere subjektet i samfundet. Rosas skamfølelse kan altså være medvirkende årsag til at hun kan ’re-enter the community’ og dermed leve op
til samfundsnormen. Denne forståelse lægger sig op ad en traditionel skamopfattelse, hvor dyb,
selvbebrejdende skam kan vendes til sorg, for at genindtræde i samfundet (Skårderup 2001). I en
affektteoretisk opfattelse kan netop denne skamfølelse være medvirkende til, at Rosa som grænsefigur kan udfordre selvfølgelige normer, hvorved skam bliver en kilde til transformation i en performativ mekanisme (Koivunen 2010:21).
Side 11 af 29
Maya Degn Litrup
4.1.2 Interesseinvestering og potentiel skam
Skyggebjergs læser Dina som ”en helt almindelig pige med stor sårbarhed og længsel efter tryghed” (2004:115). Denne karakteristik mener jeg knytter sig til et skamtema. Dina oplever flere
gange at henvende sig til nogen, der ikke svarer eller afviser hende ved ikke at reagere.
Alle de bøjede nakker og bortvendte blikke … hvad skulle det til for? Jeg mærkede nok
at det ville være nemmere for dem alle sammen, hvis jeg bare holdt mig væk. Men jeg
havde ikke bedt om at være skammerens datter. Jeg havde ikke bedt om de dér
skammerøjne, ingen ville se ind i. Jeg kunne stadig huske, hvordan jeg græd, da Sasia
ikke mere ville lege med mig. (Kaaberbøl 2011:10)
Denne form for apostrofe får også i en traditionel skamforståelse store konsekvenser for subjektet, hvor manglende respons og accept i barndommens forskellige faser menes at føre til alvorlig
skam (Skårderup 2001). De kvindeligt konnoterede affekter (kapitel 2; Bissensbakker 2012a:5),
som Skyggebjerg læser frem, læses i indeværende analyse som konsekvenser af en interesseinvestering, der så at sige sætter Dina i lære som skammer. Den gentagende mobning og isolation, som
Dinas skammerøjne medfører, idet ingen vi se ind i dem, er en konsekvens af en interesseinvestering og det er netop denne, der er medvirkende til at Dina træffer valget om at komme i lære som
skammer. Den dikotomiske opfattelse af Dinas personlighed som både frygtløs og frygtsom læses
ikke her som iboende identitetstræk, men som relationelle affekter, der er med til at skabe udviklingspotentiale.
Alle kan udskammes af skammeren, og de som ikke kan, fortolkes af romanens sociale
norm: ’ ikke at have skam i livet’. Præmissen for skammens funktion som potentiel skam ændres i
romanens univers, netop fordi at skammerøjnene kan påtvinge skam uanset gensidig interesseinvestering, men der kan stadig være meget på spil i en skamsituation også for skammeren Dina. Her
præsenteres dén scene, hvor Dina fjerner Rosas skam (Kaaberbøl 2011:178ff). Den er en central
scene for både Kokholms (2012:67f) og Skyggebjergs (2004:108) læsninger. Scenen udspiller sig i
Skidenstad, det fattige kvarter i Dunark, som Dina flygter til, da hun undslipper Dama Lizea. Her
møder Dina Rosa. De to piger er til at begynde med mistænkelige og på vagt for hinanden, men
Dina tager med Rosa hjem, hvor hun møder Rosas forsmåede mor og voldige, fordrukne halvbror.
Efter et opgør med ham, finder skamsituationen sted. Her fremstår interesseinvestering og potentiel skam tydeligt. Rosas identitetsskabende skam klistrer så stærkt til hende, at hun antager, at
Side 12 af 29
Maya Degn Litrup
Dina dømmer hende på baggrund af mødet med hendes familie. Rosa skammer sig, uden at Dina
gør brug af skammergaven. Dinas accept har betydning for Rosa. Også for Dina er der meget på
spil i mødet og hendes erfaringer med afvisning gør den potentielle skam nærværende, så da hun
afslører over for Rosa, at hun er skammer, sætter hun sig selv i en sårbar og blottende situation .
Både Dina og Rosa er udstødt af børnefællesskaber og har ingen veninder, fordi deres grænseidentiteter dømmer dem ude. Det er deres identitet, der bliver centrum for interesseinvesteringen,
hvorfor den fremstår stærk. Rosa ser ind i Dinas skammerøjne og blotlægger dermed sin interesse.
Rosas identitetsskabende skam visualiseres for Dina i skamsituationen og hun fortolker Rosas
skam: ”Hun skammede sig inderligt, dybt og forfærdeligt. Men hun havde ingen grund til det!”
(Kaaberbøl 2011:180). Hvorefter Dina tager skammen fra hende, ved at lade hende se sig selv
gennem Dinas øjne. Scenen fremstår positiv og de to piger føler sig bundet tættere sammen, da
Rosa tager Dinas hånd og Dina tænker: ”Jeg vidste det bare, at jeg ikke længere var alene” (Kaaberbøl 2011:180f). Skyggebjerg læser scenen som en konstruktiv og næstekærlig handling, idet
skam opfattes som en negativ affekt, som det er bedst at slippe af med.
4.1.3 Borttaget skam
Skyggebjergs opfattelse af skammerens funktion er tosidet:
Skammeren kan sammenlignes med en moderne terapeut eller psykoanalytiker, der
leder folk til selvindsigt. Men skammerfigurens funktion kan også sammenlignes med
præstens eller forkynderens, og hendes budskab kan tolkes som værende i overensstemmelse med et kristent værdigrundlag. Når skammeren fx fratager det enkelte individ skyld og skam, udøver hun en næstekærlig handling med kristne konnotationer.
(Skyggebjerg 2004:120)
Opfattelsen af skammeren som moderne terapeut ligger i tråd med opfattelsen af skam som udviklingspotentiale. Det er i denne forståelse gennem skammen, at Rosa, som en ikke-normativ
identitet, kunne komme til eksistens gennem skam (Bissenbakker 2012a), men måske fratages hun
den mulighed, da Dina fratager hende hendes skam? Intet erstatter Rosas skam og hun kan ikke
’re-enter the community’ (Ahmed 2004:107). For, spørger Kokholm(2012:68), hvad er det, der
forsvinder, når skammen fjernes? Dinas fjernelse af Rosas skam fjerner netop Rosas mulighed for
transformation gennem skammen og skamhandlingen kan dermed ikke entydigt ses som en næSide 13 af 29
Maya Degn Litrup
stekærlig handling. Skammens potentialer som udviklende vendepunkt fratages Rosa og hendes
feministiske modstand træder i baggrunden som romanen skrider frem og hun ender handlingslammet ved bygrænsen, hvor hun må ty til Dinas magiske evner for at finde mod til at forlade sin
familie. Rosa er blevet afhængig af Dina, fordi skammen blev fjernet og skammen ikke er blevet
erstattet.
4.1.4 Skammet kønsdikotomi
Kokholm stiller ud fra en kønnet dikotomi Rosas skamscene overfor en anden central skamscene
(Kaaberbøl 2011:49-76), som udspiller sig i fangekælderen under Dunakborgen, hvor Drakan tvinger Dina til at overnatte sammen med den mordanklagede Nicodemus Ravens. Da Dina ser Nicos
skambilleder flyde imellem dem, frikender hun han for alle anklagerne. Hun ser hans skam over
gennem hele sin barndom at blive dømt ude som ’Nicoline’, fordi han ikke lever op til samfundsnormerne for en (fyrste)dreng. Kokholm (2012) tolker Nicos skam, som skyld over gennem manglende sværdkunst og ønske om at kunne leve op til maskuline normer. Kokholm modstiller Nicos
skamsituation med Rosas skamfjernelse ud fra kønnede dikotomier, hvor Nico skammer sig over
sin gøren og Rosa over sin væren. ”Han skammer sig over ydmygende nederlag i forbindelse med
slagsmål, over at være uduelig i kamp … (Kokholm 2012:71)”. Jeg læser imidlertid scenen anderledes, og ser Nicos skam som identitetsmæssig skam. Barndommens skambillede, hvor Nico ”lå med
ansigtet mast ned mellem brostenene i Arsenalgården, mens hans bror sad på ryggen af ham og
råbte: »Giver du op? Nå, Nico? Lille Nicoline? Giver du op?« (Kaaberbøl 2011:62)” læses ikke her
som Nicos ønske om at kunne leve op til en maskulin norm, men om at opfatte sig selv som en
grænsefigur, uden at denne identitet tilbydes ham. Nico er en af romanens alternative maskuliniteter, en pacifistisk mand, der ikke ønsker at være fyrste Nico (Bissenbakker 2012b). Nico ser sig
selv igennem skammen og denne bliver et udviklende vendepunkt, og kokholm konkluderer: ”han
bliver i stand til at udvise den handlekraft, der forventes af ham (2012:72)”. Men jeg læser Nicos
handlekraft efter skamsituationen anderledes. Jeg ser den ikke synonymt med hans mulighed for
at leve op til maskuline samfundsnormer, men som afmægtige handlinger i dyb sorg over at have
mistet især Adel og vrede over Drakans forsøg på at give Nico skyld for mordet. Nico bliver ikke
den heltemodeige fyrstesøn, som Kokholm lægger op til i sin læsning. Nico kan ikke dræbe Drakan,
da muligheden tilbydes ham (Kaaberbøl 2011:207). Min fotolkning af Nico som grænsefigur bakkes
op af Ahmeds lykke-kritik (uddybes i afsnit 4.3). Nico stemples som ulykkelig, fordi han ikke påta-
Side 14 af 29
Maya Degn Litrup
ger sig sit ansvar som fystearving. Men ulykkeligheden stammer her fra samfundets misbilligelse af
ham som grænsefigur.
At Kokholm stiller de to skamsituationer overfor hinanden giver mening ud fra forskelligheden i det udviklingspotentiale der tilbydes de udskammede – Rosa bliver passiv, da hendes skam
fjernes og Nico får mulighed for at ændres gennem skammen; men ikke ud fra en kønsdikotomi,
da begge karakterer er eksempler på romanens grænsefigurer og disses identitetsmæssige skam.
4.2. Skam som diskursiv definitionsmagt
Dette afsnit vil undersøge, hvordan skam har funktion som diskursiv definitionsmagt i Skammerens
datter. Gennem undersøgelse af fortællinger om samfundsnormer på Skay-Sagis-halvøen forsøges
skammens funktioner defineret som opretholder af social moral, ud fra tesen at skam i alle samfund fungerer som disciplinerende og normsættende. Kapitlet vil delvist læse imod Bissenbakkers
(2012b) læsning af skammerens rolle som feministisk glædesdræber, da denne overser skammerens rolle som opretholder af samfundsnormer.
Dunarks udvikling og opretholdelse er afhængigt af, hvem der har den diskursive definitionsmagt. Drakan og Dama Lizeas forsøg på at kuppe magten får dog aldrig patent på denne definitionsmagt. Sandhed og viden - indlejret i diskursive konstruktioner af virkeligheden – forsøges løjet
ud til folket i Dunark, idet Drakan vil have Melussina til at give den rette arving Nico skyld for mordene på hans familiemedlemmer. Sandheden udsagt af ’de onde’ bliver altså fremstillet som en
falsk sandhed, som får hele Dunarks befolkning til at støtte op om Drakan og forlange skammeren
dræbt, hvorfor de råber i takt ”»Lad heksen dø!« (Kaaberbøl 2011:201)”. Overfor denne falske
sandhed står skammeren. Skammeren tilkaldes, når der er begået en forbrydelse på Skay-Sagishalvøen. Her skal hun opklare skyldspørgsmål ved at se ind i menneskers samvittighed og dømme
dem. Skammeren er altså en del af retssystemet, hvorved skam bliver et samfundsregulerende
middel for social kontrol. Skammeren fremstilles som sandsiger (Skyggebjerg 2004), der har den
diskursive definitionsmagt ud fra dikotomien gode og slette handlinger. Selv da Drakan forsøger at
få Melussina til at plante spor af skyldig hukommelse i Nicos bevidsthed, med trusler om at lade
Dina overnatte i monsteret Nicos celle, holder hun fast i sandheden. Skammerkræfternes funktion
er her opretholdelse af social moral. Skammeren ses i denne optik som en integreret (og endda
ophøjet) del af det eksisterende samfunds normer, hvor hun har magten til at dømme og shame
andre ude. Denne del af skammens funktion mener jeg, at Bissenbakker (2012b) overser. Hun
Side 15 af 29
Maya Degn Litrup
argumenterer for, at skammerblikket fremstilles som et analyseinstrument, ”som formidler de
etiske konsekvenser af en handling, sådan som skammeren forstår dem” (Ibid.:4). Men, kunne
man spørge, er denne etik op til skammeren at definere? Skammeren er medopretholder af en
etisk samfundsnorm, men er definitionsmagten til forhandling? Bissenbakker finder ud fra et sæt
ikke ekspliciterede etiske normer, at skammeren er udenforstående og ikke en del af samfundets
moral, men netop dén som skaber ukomfortabelhed og dårlig stemning ved at påpege slette handlinger (uddybes i afsnit 4.3).
4.3. Skam som politisk forandringspotentiale
I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan teksten gør skammeren til skaber af skam som politisk
forandringspotentiale.
Skam som politisk forandringspotentiale opstår som kritik af selvfølgeligheder og skammeren rolle er at uselvfølgeliggøre det selvfølgelige. Sidder samvittigheden indeni? Spørger jeg til
Skyggebjerg, der læser skammerens funktion som mellemmenneskelig opdrager ud fra en fælles
inde samvittighed. Det læser jeg imod med Ahmeds figur ’model of sociality’, fj. Kapitel 2.
Jeg vil præsentere en scene som er eksemplarisk for skammeren som heks og feministisk
glædesdræber(Kaaberbøl 2011:10-16). Dina andetgøres fra normen, idet Cilla og landsbypigerne
kalder hende ’hekseunge’ og hendes antinormative identitet kan dermed blive udgangspunkt for
et subversivt potentiale for modstand. Jeg forklarer skammer-figureren ved at sammenligne denne
med den mytologiske figur heksen, hvilken jeg opfatter som en feministisk grænsefigur. Ingen af
de inddragede læsninger forholder sig til heksens funktion. I Dinas efterfølgende udskamning af
Cilla ødelægger Dina den glæde (hos de andre piger) som bygger på uretfærdighed og ulighed (i at
de mobber Dina), hvorfor jeg også vil forklare skammer-figuren som feministisk glædesdræber. Jeg
anvender Bissenbakkers læsning, men kritiserer blokeringerne i udelukkende at se værket som en
Håndbog i feministisk glædesdrab (2012b).
Side 16 af 29
Maya Degn Litrup
4.3.1 Heksen som feministisk helt
Heksen som mytologisk figur konnoteres med en anormal kvindelighed og femininitet. Heks er en
titel som kun kan bæres af subjekter med kvindeligt kønstegn12. Skammeren er også en klog kone(Kaaberbøl 2011:21). Skammer-figuren ligner altså på mange måder en klassisk litterær heks.
Forskellen er her, at heksen i Skammerens datter er en helt med skam som superheltekraft.
Flere gange fordømmes Dina som djævleunge, hekseyngel og heksens datter
(Ibid.:194,197). Det er tydeligt gennem hele værket, at grænsen fra at dømmes ude som heks til at
blive æret skammer er kort(se også afsnit 4.2) . Selvom skammeren har diskursiv magt og er æret,
bliver hendes antinormative identitet udgangspunkt for et subversivt potentiale for modstand,
fordi hun kan dømmes ude som heks.
4.3.2 Skam som superheltekraft
Skam i Skammerens datter fremstilles ”som en andetgjort, kvindelig evne, der generobres
og fejres” (Bissenbakker 2012b:4). Skam klistrer til køn i Skammerens datter, men hos skammeren
er det med nye konnotationer, fordi skam fremstår som en superheltekraft. Skam som superheltekraft bliver troværdig, netop fordi helte-figuren er en feministisk heks. Denne superheltekraft bliver et middel til skammens funktion som politisk forandringspotentiale.
Grænsefigurer i Skammerens datter, som fyrstesønnen, Nico, der ikke vil slås eller fattigpigen, Rosa, der trodser sin storebror, fremstår mere forbilledlige end kønnede stereotyper som
universets bestialske machomænd og møllerens Cilla, der får sin vilje ved at spille på sine kornblomst-blå øjne. Grænsefiguren, Dina, kritiserer selvfølgelige normer i romanens første skamsituation: Cilla er møllerens datter og populær blandt de andre piger i Birkene, der føjer hende, og går
med på hendes mobning af Dina. En dag, hvor Dina, i vrede over sit ensomme liv som skammerens
datter, går hen for at lege med dem, lokker de hende til at tage bind for øjnene, som en del af en
leg, men i stedet for at være inkluderet i legen, hælder de valle i hovedet på hende, mens de kalder hende ’hekseunge’ (Kaaberbøl 2011:10-14).
Performativet hekseunge skaber en identitet, som Dina ikke ønsker hæftet på sig. Det konstituerer en opfattelse af Dina som anderledes og gør dermed pigeflokkens mobning forståelig 13.
12
Begrebet er introduceret af Dorthe Marie Søndergaard, som et udtryk for at kønslige markører kun bliver netop det
gennem deres diskursive fortolkning, hvori de bliver kønstegn.
13
Jf. Butlers teori om gentagelse af performativer som normskabende ud fra Jacques Lacans symbolske orden (Stormhøj 1999)
Side 17 af 29
Maya Degn Litrup
Denne antinormative identitet bliver et subversivt potentiale for modstand. Heksen som feministisk grænsefigur, får, i kraft af sin position som ikke-normativt subjekt, mulighed for at stille sig
kritisk i forhold til selvfølgeligheder, som det, at møllerens Cilla opfører sig uetisk.
4.3.4 Den feministiske glædesdræber
Jeg har læst imod figuren Den feministisk glædesbræber i afsnit 4.2, da jeg mener, at den overser
skam som diskursiv magt, men jeg vil alligevel inddrage den her, da jeg anser den for at rumme
min tredje skamfunktion ’skam som politisk forandringspotentiale’.
Jeg vil her forklare skammeren som feminist. Skammergaven er kun for vågne kvinder,
hvilket kan sammenstilles med feministernes evne og mod til at se kritisk på selvfølgeligheder.
Dina tildeles rollen som feministisk glædesdræber af sin mor:
»Barn … Det er svært, og det er så tidligt, du er vågnet. Jeg kunne ønske for dig, det var
sket lidt senere. Den der er brug for vores gave, og derfor kan jeg ikke være rigtig ked
af, at du har den« (Kaaberbøl 2011:18f)
Mathias Danbolts kommentar til rollen som feministisk glædesdræber, kan sammenstilles med det
tunge ansvar, der nu hviler på Dinas skuldre; for, siger han, ”selv om det ikke er vanskeligt at dræbe glæde, er det ofte et tungt og krævende arbejde (2011)”. Jeg har netop optegnet parallellerne
til feministens prøvelser (Bissenbakker 2012b), hvorfor jeg vil forklare scenen, hvor Dina hævner
sig på Cilla, som feministisk glædesdrab.
Med valle i hovedet hævner heksen Dina sig ved at udskamme Cilla, som bliver kaldt alt fra
luset lille pyntedukke til selvoptaget, ussel og forkælet, samtidig med at Dina afslører hende som
en løjnagtig og dårlig veninde igennem skambillederne, der flyder imellem dem. Dina vender sig
om mod de omkringstående piger og skænder dem for kun at lege med Cilla, fordi de er bange for
hende eller vil have hendes gaver(Kaaberbøl 2011:14-16). Cilla gøres i denne scene repræsentant
for værkets kønnede stereotyper og Dina får patent på at definere den etiske norm og sociale moral - altså diskursiv magt (jf. afsnit 4.2). Den moral, som Dina her bliver repræsentant for, er en
kritik af selvfølgelige normer, som hersker blandt Cilla og hendes veninder. Skyggebjerg argumenterer derimod for, at de værdinormer, som skammeren repræsenterer, er fælles menneskelige
værdier.
Side 18 af 29
Maya Degn Litrup
” … først og fremmest skal man som individ handle ud fra en indre moralsk stemme, en
følelse af rigtigt og forkert … Selvom Skammer-bøgerne sine steder viser en voldsom
og udpenslet ondskab, indeholder de en stærk tro på en fælles menneskelig etik og på
det enkelte individs gode intentioner (Skyggebjerg 2004:119)”.
I ovenstående citat læser jeg ikke et normkritisk udgangspunkt og spørger derfor kritisk om hvorvidt moral er en indre stemme? Cillas wrongdoings tydeliggøres for hende selv og vidnerne, idet
Dina udskammer hende; skamsituationen er altså nødvendig for at Cilla skammer sig. Dermed
kommer skammen og den dårlige samvittighed ikke indefra, men det bliver tydeligt, at skam og
moral opstår i relationen mellem subjekter, jf. Ahmeds model of sociality. Skam er afgørende for
udvilking af social moral og frygten for skam forhindrer pigerne i at forråde de moralske koder i
gruppen, hvorfor jeg heller ikke læser deres moral som en fælles menneskelig, indre stemme, men
som en kontekstafhængig social, ikke-konstant størrelse.
Da Dina kommer hjem, belærer Melussina hende om, at hun ikke må misbruge sin magtfulde skammergave (Kaaberbøl 2011:17f). Men gør Dina det? Hun bruger den som en hævn, men
jeg mener også, at hun derved bruger den som feministisk glædesdrab, hvorfor den bliver et politisk forandringspotentiale.
4.4 Delkonklusion
Jeg kan nu konkludere, at de tre funktioner af skam, som jeg har identificeret, alle kommer til udtryk i Skammerens datter.
Skam som kritisk udviklingspotentiale åbnes via persongalleriets grænsefigurer. Skam
opfattet fra kønnede dikotomier vendes ikke blot om, men udvides. Skammens klistrende effekt
fjernes ikke ved at fjerne skam, hvorfor denne feministiske fabel ikke ændrer på skammens klistrende effekt.
Skammens funktion som diskursiv definitionsmagt er opretholdelse af samfundsnormer, hvor skammeren har den diskursive magt til at dømme og shame andre ude. Skammeren
bliver repræsentant for en ophøjet etisk norm, som hun kan ’påføre’ andre. Denne skamfunktions
rolle er at opretholde (hetero)normer og dermed forholder den sig ikke til skammens potentialer
for grænsefigurer, men kun skammens funktion som normsætter.
Skam som politisk forandringspotentiale har jeg fundet i skammer-rollen. Skammeren som
grænsefigur har jeg sammenlignet med den mytologiske figur heksen, og fundet at denne er en feministisk
Side 19 af 29
Maya Degn Litrup
heltefigur. Jeg har anvendt Bissenbakkers figur den feministiske glædesdræber, fordi denne forklaringsmodel gør skam som politisk forandringspotentiale mulig.
5. Litteraturdidaktiske potentialer
Formålet med dette kapitel er at diskutere affektlæsningers potentialer modstillet genrelæsningers konsekvenser for en værklæsning af Skammerens datter. Risikerer en på forhånd rammesat
læsning at fastlåse og begrænse værkets potentialer? Vil en affektlæsning kunne åbne værket? Jeg
ser på genre som læsemåde og går ikke ind i en genreteoretisk diskussion. Derfor er den anvendte
litteratur heller ikke genreteoretisk. Denne kritiske analyse kunne kvalificeres og udfoldes yderligere, men da den kun inddrages som et perspektiv i indeværende opgave, er det ikke muligt her.
5.1 Empiri - to litteraturdidaktiske læsninger
I dette afsnit redegør jeg for min valgte empiri of fremgangsmåde, som skal søge svar på problemformuleringens andet spørgsmål: Hvilke litteraturdidaktiske perspektiver kan udfoldes af en affektlæsning af Skammerens datter frem for af forhåndenværende genrelæsninger?
Gennem en kritisk tekstnær analyse14 af elevopgaver til Skammerens datter i henholdsvis
Trine Mays Fantastiske Fortællinger (2003) og Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik (2004) undersøge elevopgavernes genrefokus gennem førlæsnings- og genregenkendelsesopgaver. Jeg antager at genrelæsning er central og at begge undervisningsmaterialer dermed risikerer at lukke teksten for multiple elevlæsninger frem for at udfolde dens litteraturdidaktiske potentialer. Jeg har intet empirisk belæg for elevopgaver til Skammerens datter læst affektteoretisk, hvorfor jeg selv vil forsøge at komme med bud på analysegreb.
Af usikkerheder skal nævnes, at jeg med denne kvalitative tilgang til empiri kun har udvalgt
to litteraturdidaktiske læsninger i eksemplariske undervisningsmaterialer. Empirien er ikke fyldestgørende i forhold til kunne udfolde en generel genrediskussion, men fungerer som nedslag i
etablerede måder at udfolde genrelæsning i litteraturdidaktikken.
En begrænsning er, at jeg ikke undersøger, hvordan elevopgaverne potentialer udfoldes i
praksis, idet jeg kun analyserer elevspørgsmålene i lærebogsmaterialerne og ikke undervisnings-
14
Inspireret af Norman Faircloughs tekstnære Kritisk diskursanalyse (2008) mere end af den litterære nykritiske tekstnære analyse.
Side 20 af 29
Maya Degn Litrup
praksis. Konsekvenserne af en genrelæsning inddrages med komparative eksempler fra Østre Gasværks opsætning af Skammerens datter (se bilag) for at kunne svar på problemformuleringens
tredje spørgsmål: hvad gør Østre Gasværks’ fortolkning af Skammerens datter ved værkets potentialer?
5.2 Lærebogssystemernes genrespørgsmål
I dette afsnit laver jeg en kritisk tekstnær analyse af elevopgaverne i undervisningsmaterialerne
med fokus på førlæsningens præmisser og genregenkendelse, for at kunne undsige om disse lukker tekstens potentialer.
Begge undervisningsmaterialer tager i deres fremstilling for givet, at Skammerens datter
hører til genren fantasy og fantastiske fortællinger. Jeg vil derfor ikke her indplacere værkets genre yderligere, men henvisning til opgavens kapitel 1. Mere interessant er det for mig at undersøge,
hvordan genre er centrum for elevopgaverne. Trine Mays præmis er, at undervisningsmaterialet er
en del af Gyldendals genreserie, hvorfor genrekendskab og genretræk givetvis er en del af materialet. Hos Thomas Illum Hansen har fantasy-genretræk ligeledes en central plads, her dog tilføjet
træk fra eventyrgenren. For begge er disse opstillet som en dobbeltsidet opremsning af genretræk, som elevopgaverne anvender (May 2003:6f; Illum 2004:166f).
Førlæsningen har forskellige præmisser og forskelligt fokus. Hos May er omslagets illustration af Dina der kæmper mod en drage og genre-titlen med til at forventningsafstemme, ligesom
med materialets forudgående kapitel Genretræk. Den første elevopgave i læselogbogen er at notere et tekststykkes fantastiske og overnaturlige(2003:11). Forud for læsningen er læseren blevet
guidet frem mod en genrelæsning. Tekststykket er samme som beskrevet i kapitel 4, hvor Dina
belæres om ikke at misbruge sin gave efter at hun har udskammet Cilla. Skammerøjnene er det
eneste i tekststykket, der kan tolkes som værende overnaturligt og dermed mener jeg, at disses
betydninger fastlåses for andre læsninger. Tøven i valget af forklaring på Dinas handling som overnaturlig kunne åbne tekstens potentialer (Nielsen 2003:97), men potentialerne begrænses af en
rammesat læsning.
Det er litteraturpædagogikken og ikke genre, der er præmissen for Illums førlæsning, hvor
elevopgaverne til værkets titel åbner for elevreflektioner og indbyder til at åbne muligheder for
værkets betydninger: ”Diskuter hvad I tror en skammer er (Illum 2004:163)”.
Genregenkendelse går igen i flere elevopgaver for begge undervisningsmaterialer. Jeg vil
her argumentere for, at det ikke altid er for at undsige tekstbetydning, men blot for at kategoriseSide 21 af 29
Maya Degn Litrup
re værket. Hos Illum er formålet med genregenkendelsesspørgsmålene ”at bestemme hvordan
den [romanen] bruger træk fra en eller flere genrer (Ibid.:168)”, hvorfor en opgave lyder på at
sammenligne personskildringer med kriterier fra den dobbeltsidede opremsning af genretræk
(Ibid.:169). Hos May lyder en opgave: ”Hvilken type fantastisk fortælling er denne?”(May 2003:32)
ligeledes ved hjælp af den dobbeltsidede opremsning af genretræk. Men der spørges ikke til, hvorfor dette er interessant at udsige.
Konklusionerne bliver, med sine begrænsninger, at elevspørgsmål, der har et tydeligt genrefokus, lukker for værkets potentialer. Dette diskuteres og uddybes ved den mundtlige del.
5.3 Hvordan kan affektteorien åbne teksten? Et litteraturdidaktisk bud
Dette afsnit peger på, hvordan litteraturdidaktiske perspektiver for Skammerens datter kan udfoldes af læsninger med affektteoretisk afsæt. Jeg kommer med bud på affektteoretiske analysegreb,
som udfoldes til den mundtlige del.
5.3.1 Uselvfølgeliggør selvfølgeligheder
Nico fremstilles som et følelseskoldt monster og som grådlabile ’Nicoline’. Hvad sker der, når et
tankespind rusker op i de naturaliserede, klistrende forbindelser? Et affektteoretisk analysegreb,
hvor jeg samtænker uselvfølgeliggørelse af elevernes sprog- og verdensopfattelser (Rørbech
2009:281ff) med Maja Bissenbakkers opfattelse af ”moderne vestlige konstruktioner af følelsers
naturaliserede forbindelse til kategorier som køn, begær, racialitet og klasse” (Bissenbakker
2012a:5).
5.3.2 Skamfilosoferen
Begge undervisningsmaterialer lægger op til refleksion over skammer-begrebet, men uden fokus
på elevforudsætninger for at kunne svare kvalificeret på disse filosofiske spørgsmål. Historisk lingvistiske og skam-teoretiske perspektiver bør inddrages i et oplæg til elevspørgsmål.
Side 22 af 29
Maya Degn Litrup
6. Konklusion
Min intention for undersøgelsen af problemformuleringens første spørgsmål har ikke været at
søge svar på, hvad Kaaberbøl virkelig mener, at skammens funktioner er, men at undsige, hvordan
skam kommer til udtryk i Skammerens datter læst med et affektteoretisk afsæt. Ud fra mine tre
kategorier af skamfunktioner har jeg identificeret skammens funktioner i Skammerens datter som
hhv. kritisk udviklingspotentiale, diskursiv magt og politisk forandringspotentiale. Der har været
sammenfald og overlap af kategorierne, hvorfor det bliver tydeligt, at affektteorien som litterær
metode ikke bygger på en entydig skamforståelse, der fastlåser en analyse i faste kategorier.
Gennem analysen har jeg udvidet potentialerne for klistret skam. I afsnit 4.1 konkluderede
jeg, at Skammerens datter ikke ændrer på skammens klistrende effekt, men i afsnit 4.3 udvides
den klistrende effekt, da skam klistrer til skammeren med nye konnotationer.
Uden at lave en mastery reading har jeg forsøgt at få en fantasy-roman til at undsige mere
og andet end dét netop at tilhøre en genkendelig genre.
Problemformulerings andet spørgsmål svarer jeg her foreløbigt på, da det, sammen med den foreliggende undersøgelse, er afsættet for den mundtlige eksamen.
Ud fra en kritisk tekstnær analyse15 af elevopgaver til Skammerens datter i henholdsvis Trine Mays Fantastiske Fortællinger (2003) og Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik (2004) er jeg kommet frem til at en snævert rammesat læsning risikerer at begrænse værkets potentialer. Litteraturdidaktiske perspektiver forbliver bag genrelæsningen lukkede døre.
Hvordan affektteorien kan åbne disse døre besvares uddybende til den mundtlige eksamen. Et bud
er, kritik af selvfølgeligheder og fokus på elevernes forudsætninger for at kunne filosofere over
skammer-begrebet.
Jeg udfolder ved den mundtlige eksamen problemformuleringens tredje spørgsmål. Hvor
jeg udfolder genrediskussionen med inddragelse af komparative eksempler fra opsætningen
Skammerens datter (Se bilag), for at eksemplificere, hvad dennes fortolkning af værket gør ved
skammens potentialer.
15
Inspireret af Norman Faircloughs tekstnære Kritisk diskursanalyse (2008) mere end af den litterære nykritiske tekstnære analyse.
Side 23 af 29
Maya Degn Litrup
7. Litteratur
Ahmed, Sara (2004). Feel Your Way (s. 1-19) & Shame Before Others (s.101-121). I The Cultural
Politics of Emotion. New York: Routledge.
Bissenbakker Frederiksen, Maja (2012a). Styr dine følelser! En affektiv vending. I Bissenbakker
Frederiksen, Maja og Petersen, Michael Nebeling (red): I affekt – skam, frygt og jubel som analysestrategi, Center for kønsforskning.
Bissenbakker Frederiksen, Maja (2012b). Skammerens datter: håndbog i feministisk glædesdrab.
http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/skammerens-datter-haandbog-i-feministisk-glaedesdrab
Lokaliseret d. 12.12.2012
Danbolt, Mathias (2011, 1. oktober). Queerfeministisk glædesdrab. modkraft.dk
http://spip.modkraft.dk/sektion/queerkraft/article/queerfeministisk-glaedesdrab
Lokaliseret d. 12.12.2012
Engberg, Charlotte (1998). Fortabelsens (h)vide verden. I Østergaard, Anders (red.) Skud. s. 107124. Amanda.
Fairclough, Norman (2008). En social teori om diskurs (s.15-62). I Elisabeth Halskov Jensen (red. Og
oversat). Kritisk diskursanalyse - en tekstsamling. Gylling: Hans Reitzels Forlag.
Guldbrandsen, Frede (instruktør). 2012, 17. november. Skammerens datter. [skuespil]. København.
Østre Gasværk.
Hansen, Thomas Illum (2004) Hvor sidder samvittigheden? I Procesorienteret litteraturpædagogik.
Forfatterne og dansklærerforeningens forlag.
Hauge, Hans (2008). Dekonstruktion. I Fibiger, Johannes, Gerd Von Buchwald Lütken & Niles Mølgaard (red.) Litteraturens tilgange. (2.udg. s.243-274). Gylling: Academica.
Side 24 af 29
Maya Degn Litrup
Heede, Dag (2001). Det umenneskelige – Analyser af seksualitet, køn og identitet hos Karen Blixen.
Odense Universitetsforlag.
Iversen, Stefan og Henrik Skov Nielsen (2005). Introduktion. I Narratologi. (s.7-25). Aarhus Universitetsforlag.
Iversen, Stefan og Henrik Skov Nielsen (2008). Narratologi. I Johannes Fibiger o.a. (red.) Litteraturens tilgange. Gylling: Academia.
Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (2006). Det diskursanalytiske felt (s.9-34) & Kritisk
diskursanalyse(s.72-105). I Diskursanalyse som teori og metode. Gylling: Roskilde Universitetsforlag.
Kaaberbøl, Lene (2011). Skammerens datter (2. udg). Viborg: Forlaget Forum.
Kaaberbøl, Lene (2012). Skammertegnet. (3.udg.). Viborg: Forlaget Forum.
Kaaberbøl, Lene (2012). Slangens gave. (3.udg.). Viborg: Forlaget Forum.
Kaaberbøl, Lene & Mathiesen, Ann-Britt (2005). Skammerkrigen. Ballerup: DBC medier.
Koivunen, Anu (2010). An affective turn?, I Liljeström, Marianne & Paasonen, Susanna (red.).
Working with Affect in Feminist Readings: Disturbing Differences. (s. 8-28). New York: Routledge.
Kokholm, Terese (2012). Med skammen som vendepunkt – en affektteoretisk læsning af Skammerens datter. I Bissenbakker Frederiksen, Maja og Petersen, Michael Nebeling (red) (2012a). I affekt
– skam, frygt og jubel som analysestrategi. (s.66-77). Center for kønsforskning.
Liljeström, Marianne & Susanna Paasonen (2010). Feeling differences – affect and feminist reading. I Liljeström, Marianne & Susanna Paasonen (red.). Working with Affect in Feminist Readings:
Disturbing Differences. (s. 1-8). New York: Routledge.
Side 25 af 29
Maya Degn Litrup
Lykke, Nina (2011). Kønsforskning – En guide til feministisk teori, metodologi og skrift.(2.opl.) Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
May, Trine (2003). Skammerens datter. I Fantastiske Fortællinger: Genreserien. (s. 11-32) Gylling:
Gyldendalske boghandel, Nordisk Forlag.
May, Trine (2012) Skammerens datter – et undervisningsforløb. Dansklærerforeningen.
http://mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervisningsforloeb/Undervisningsforloeb/3_6_klasse/Litterat
ur/Skammerens_datter.aspx Lokaliseret d. 12.12.2012
Nielsen, Henrik Skov (2003). Potentialitetens filosofi – Litteraturens potentialitet I Stefan Iversen,
Henrik Skov Nielsen og Dan Ringgaard (red). Ophold. Giorgio Agambens litteraturfilosofi. (s. 82103). Akademisk forlag.
Nørgaard, Cecilie og Vittrup, Bonnie (2010). Dét, de siger, bliver man selv! – om kønskompetencer
i skolens praksis. I Kirk, A., Katrine Scott, Karoline Siemens, Anne Wind (red.) Åbne og lukkede døre. (2.oplag ). Bogforlaget Frydenlund.
Olivarius, Lise (2012):Skriften der hader sig selv – performativitet, identitetspolitik og klistret skam
i Sara Stridsbergs Drømmefakultetet. I Østergaard m.fl. TRAPPE TUSIND – Tidsskrift for litteraturvidenskab, nr. 7 (juni). (s.46-53). Frederiksberg: Foreningen Trappe Tusind.
Rørbech, Helle (2009). Interkulturel kompetence. I Bundsgaard, Jeppe m.fl. Kompetencevinkel på
dansk. (s.153- 164). Gyldendal.
Rösing, Lilian Munk (2010). Litteratur hinsides lystprincippet. I Fogt, Jan (red.). Ny litteraturdidaktik. Seminarieserien Gyldendal.
Sedgwick, Eve Kosofsky (2003). Shame, theatricality, and queer performativity. I Touching Feeling:
Affect, Pedagogy, Performativity. Duke University Press.
Side 26 af 29
Maya Degn Litrup
Skamme (s.a). I Ordbog over det danske sprog - ODS (bind 19, 1940).
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=skamme&search=S%C3%B8g. Lokaliseret d. 29.12.2012
Skriver, Svend (2010). Romanen i undervisningen. I Fogt, Jan (red.). Ny litteraturdidaktik. Seminarieserien Gyldendal.
Skyggebjerg, Anna Karlskov (2004). Skyld, skam og sårbarhed: om Lene Kaaberbøls Skammer-serie
(2000-2003). I Christensen, Nina (red.). Mod forventning - Analyser af nyere børne- og ungdomslitteratur. LR Uddannelse.
Skårderud, Finn (2001). Skammens stemmer – om tavshed, veltalenhed og raseri i det terapeutiske
forhold. kropterapi.dk/index.php/download_file/76/. Lokaliseret d. 29.12.2012
Staunæs, Dorthe (2004). Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Stormhøj, Christel (1999). Kønnets regerende dronning - en introduktion til køn og krop i Judith
Butlers forfatterskab. Kvinder, Køn og Forskning, (nr. 2, 8. årg).
Sørensen, Anne Scott (2008). Feministisk litteraturkritik og litterær kønskritik. I Johannes Fibiger
o.a. (red.) Litteraturens tilgange. Academia.
Todorov, Tzvetan (2009) Genrernes oprindelse. I Johansen og Klujeff (red.). Genre (s. 73-98). Århus
Universitetsforlag.
Side 27 af 29
Maya Degn Litrup
8. Bilag
8.1 Fortolkning af kønnethedens grænser
Fordi det (Dinas hår) var så kraftigt, buskede det ud til alle sider nu, så jeg lignede ... ja, jeg ved ikke rigtig hvad jeg lignede. En trold, måske? Et underjordisk
væsen? I hvert fald ikke en pige. ... Hvis man ikke kiggede alt for nøje på mig,
kunne jeg godt gå for at være en af de drenge, der hele tiden løb ærinder.
(Kaaberbøl 2011:115 – min kursivering)
Dina: Hvad nu hvis jeg ikke var en pige?
Mester Maunus: Hun kan sagtens gå for at være en dreng!
Nico: Men hun er jo kun...
Dina: Arhh, bare sig det! ’Hun er jo kun en pige’
(Guldbrandsen 2012:2.akt, 2.scene)
Side 28 af 29
Maya Degn Litrup
8.2 Skammens funktion
”[Dina:]»Det kan godt være, du selv tror, du er en prinsesse, Cilla,« sagde jeg
indædt. »Men du opfører dig som en lus!« … *Cilla, til Dina, som har valle i hovedet:+»Skrub af, hekseunge …« *Dina:]»Se på mig, din lusede lille pyntedukke.
Se mig ind i øjnene!« … »og hvis du tror, der er en eneste af pigerne hér, der
kan lide dig for din egen skyld – så tager du fejl.« Jeg rejste mig op. Cilla blev
liggende. Hun græd og græd, så man skulle tro, jeg havde pisket hende. [Dina:]»Og I andre er ikke meget bedre,« sagde jeg. »I som kommer her og spiller
hof for prinsesse Cilla, bare fordi I er bange for hende eller vil have noget af
hende. Leg I bare jeres dumme små lege. Jeg har fået nok!« Jeg så rundt på
dem, men de eneste øjne, der mødte mine, var roelygternes lysende dødningeblik. Min vrede flakkede en smule. … *Mølleren, Cillas far:+»Din djævletøs, hvad
har du gjort ved hende? … Skrub hjem til din heks af en mor«”
(Kaaberbøl 2011:115)
Dina: Det kan godt være, du selv tror, du er en prinsesse, Cilla. Men du opfører
dig som en lus. [Dina har gråd i stemmen]
…
Cilla: [til Dina, som har valle i hovedet] Desværre frier, du bestod ikke prøven
Og så er du alt for uhumsk.
Dina: Se på mig! Din lusede pyntedukke. … og hvis du tror, der er nogen, der
kan lide dig, så tager du fejl.«
Mølleren: Skrub hjem til din mor med dig.
(Guldbrandsen 2012:1.akt, 2.scene)
Side 29 af 29

Skammerens datter – en affektteoretisk læsning

Transcription

Similar documents

Skammerens datter egen udgave - PLC

Hent min folder her - Autoriseret psykolog Dina Charleman

søndagslæsning

Knuthenborg Gods 50%

TDH nyt - Terre des hommes

Situeret viden, Videnskabsteori, 10.pdf - sociologisk