her - Hellum
Transcription
her - Hellum
Velkommen til landsbyerne HELLUM Centrum for en hel egn Hellum har givet navn til et herred, vi ved bare ikke, hvorfor byen fik denne udmærkelse, for den lå ikke centralt i herredet, men helt sydpå. Ja, vi ved ikke engang, hvor tingstedet lå. Imidlertid findes herregården Tulsted blot et par kilometer fra landsbyen, og den helt gamle titel for en herredsfoged var en ”tul”. Mellem Hellum og Tulsted findes bavnehøjen, og yderligere har man fundet resterne af en lille kirke ved herregården, hvilket alt sammen kunne tyde på, at skal vi nogensinde finde resterne af tingstedet, er det antageligvis i dette område. Det eneste, vi ved, er, at tinget helt tilbage fra Valdemar Atterdags tid blev holdt om tirsdagen, men det bringer os jo ikke meget videre …! Hellum er ældgammel. Byen omtales allerede i 1200-tallet, men den er langt ældre, hvilket mange oldtidsfund har bekræftet. Men det var især senere, at Hellum slog sin betydning fast, og det er ler, der er årsagen. På egnen fandtes det fineste røde pottemagerler, og snart slog byens borgere sig på at lave potter, og de gjorde det godt. Tekst og foto: Helge Qvistorff Der er stadig en række gamle, kønne huse i Hellum. Under opførelsen af en villa fandt man i 1980-erne en gammel pottemagerovn, og pludselig skulle historien skrives om. Man vidste, at pottemageriet havde været en industri i Hellum gennem flere århundreder, men det kom som en overraskelse, at fremstillingen af lertøj var en tusindårig tradition, for ovnen fra 1100-tallet. Den var i øvrigt af en ukendt type i Danmark, mens man kendte den fra England, så måske har pottemageren lært sin metier dér. Det er også kendt, at pottemagerne havde kronede dage, når det berømte kildemarked i Gammel Skørping fandt sted. Så holdt de med deres vogne i lange rækker og falbød deres lertøj. Og salget gik strygende, for når de syge skulle overhældes af vandet fra Helligkorskilde, skulle det ske fra en potte, der aldrig havde været brugt, og bagefter skulle den slås i stykker. Helligkorskilde, hvor Hellums pottemagere solgte deres varer, når der var kildemarked til Sct. Hans. Tekst og foto: Helge Qvistorff Hellum har ikke nogen kirke, men hører ind under den nærliggende og ensomt beliggende Thorup Kirke. Men så har Hellum så meget andet – frem for alt er der et usædvanlig godt sammenhold i byen, hvor Hellum Landsbyforening er meget aktiv og forestår en række arrangementer gennem året. Det er en farverig palet, der byder på noget så forskelligartet som landsbyfest, fastelavn, andespil og juletræ. Et hyggeligt åndehul midt i Hellum. Men den gamle tradition med majstang holdes også i hævd i byen. Hvert år rejses den, og byens ungdom værner om den, så det ikke går den ilde, når ”nabobyernes vandaler” kommer på besøg for at ødelægge den. Hellum har tre institutioner for børnene, og de ligger helt tæt ved hinanden. Det er skolen, hvor man kan gå indtil sjette klasse. Det er skolefritidsordningen kaldet ”Friheden”, og endelig ”HellumHejHuset” – en børnehave for børn fra 3 til 6 år. Tekst og foto: Helge Qvistorff Landsbyen er et godt udgangspunkt for områdets mange seværdigheder, hvor der er ganske kort afstand til trestjernede oplevelser i Rold Skov, badning i Madum Sø, golf på den nærliggende Rold Skov Golfklub og meget andet. Seværdigheder Rold Skov Madum Sø Rebild Bakker Store Blåkilde Herregården Willestrup Herregården Tulsted Herregården Thustrup Tekst og foto: Helge Qvistorff Ved Thorup Kirke. Velkommen til landsbyerne THORUP Den ensomt beliggende kirke Gå op til den ensomt beliggende kirke i Thorup og tag plads på bænken og se ud over landskabet. Lige nede foran ligger huset, hvor Ingeborg og William boede. Ingeborg Munk blev kendt over det ganske land som den, der sang almueviser, der havde saft og kraft, og som ikke altid var helt stuerene. Det afstedkom, at hun kom på finansloven og fik et årligt beløb resten af sit liv. Det var ikke alle, der syntes, at det var statens opgaver at understøtte én, der sang obskøne viser. Tekst og foto: Helge Qvistorff Udsigten fra kirken mod landsbyen Thorup. Ellers er det bugnende marker, man ser fra bænken, og mod vest strækker Rold Skovs majestætiske graner sig milevidt. Det er sådan en rolig udsigt, og så kan man sidde og reflektere over, hvorfor en kirke ligger sådan ude i det bare ingenting – helt for sig selv. Det har sin forklaring, men om den er sandfærdig må læseren vurdere: Der var oprindelige en kirke, kaldet ”Kapellet” ved herregården Tulsted, men den blev revet ned, og så skulle man bygge en ny kirke. Af en eller anden årsag lod det sig ikke gøre dér, hvor ”Kapellet” havde stået, og så fandt man ud af, at man måtte kontakte sognets allerklogeste for at spørge ham til råds. Og rådet var, at de skulle spænde to unge stude for et læs sten og bare lade dem gå. Det skete en sen aften, og næste morgen fandt man dem på en bakke syd for landsbyen Thorup, og det var så stedet, hvor man så byggede kirken. Det var slet ikke så værst, for den ligger meget smukt. Thorup Kirke. Tekst og foto: Helge Qvistorff Gårdene ligger stadig inde i byen, og kornet står helt ud til vejen. Thorup er en lille landsby mellem Siem og Hellum. Dét, at folk flytter til de større byer, har påvirket Thorup mere end de fleste andre steder, og der bor ikke så mange i byen som tidligere. Thorup har altid haft et nært forhold til den østlige del af Rold Skov, og herude ligger Thorup Hedegaard, som skatmester Schimmelmann lod oprette, da han havde købt Lindenborg. At gården fik navnet ”hedegård” fortæller os, at dét, der i dag er skov, dengang var hede. Formålet med gården var, at man herfra skulle brække heden til fordel for marker. Det lykkedes aldrig, for dertil var jorden for dårlig. Så måtte man plante nåletræer i stedet, og det havde man held med. Jorden er ideel for grantræer, og det var her, man havde ”Grevens afdeling” – et område med hundredårige graner af den fineste kvalitet. Det var en bevoksning, der var kendt viden om blandt skovfolk. Desværre væltede træerne i stormen i 1981. Seværdigheder Rold Skov Madum Sø Herregården Tulsted Herregården Willestrup Store Blåkilde Rebild Bakker Tekst og foto: Helge Qvistorff