her - Hellum

Transcription

her - Hellum
Velkommen til landsbyerne
HELLUM
Centrum for en hel egn
Hellum har givet navn til et herred, vi ved bare ikke, hvorfor byen fik denne
udmærkelse, for den lå ikke centralt i herredet, men helt sydpå. Ja, vi ved ikke engang,
hvor tingstedet lå. Imidlertid findes herregården Tulsted blot et par kilometer fra
landsbyen, og den helt gamle titel for en herredsfoged var en ”tul”. Mellem Hellum og
Tulsted findes bavnehøjen, og yderligere har man fundet resterne af en lille kirke ved
herregården, hvilket alt sammen kunne tyde på, at skal vi nogensinde finde resterne af
tingstedet, er det antageligvis i dette område. Det eneste, vi ved, er, at tinget helt tilbage
fra Valdemar Atterdags tid blev holdt om tirsdagen, men det bringer os jo ikke meget
videre …!
Hellum er ældgammel. Byen omtales allerede i 1200-tallet, men den er langt ældre,
hvilket mange oldtidsfund har bekræftet. Men det var især senere, at Hellum slog sin
betydning fast, og det er ler, der er årsagen. På egnen fandtes det fineste røde
pottemagerler, og snart slog byens borgere sig på at lave potter, og de gjorde det godt.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Der er stadig en række gamle, kønne huse i Hellum.
Under opførelsen af en villa fandt man i 1980-erne en gammel pottemagerovn, og
pludselig skulle historien skrives om. Man vidste, at pottemageriet havde været en
industri i Hellum gennem flere århundreder, men det kom som en overraskelse, at
fremstillingen af lertøj var en tusindårig tradition, for ovnen fra 1100-tallet. Den var i
øvrigt af en ukendt type i Danmark, mens man kendte den fra England, så måske har
pottemageren lært sin metier dér.
Det er også kendt, at pottemagerne havde kronede dage, når det berømte
kildemarked i Gammel Skørping fandt sted. Så holdt de med deres vogne i lange rækker
og falbød deres lertøj. Og salget gik strygende, for når de syge skulle overhældes af
vandet fra Helligkorskilde, skulle det ske fra en potte, der aldrig havde været brugt, og
bagefter skulle den slås i stykker.
Helligkorskilde, hvor Hellums pottemagere solgte deres varer, når der var
kildemarked til Sct. Hans.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Hellum har ikke nogen kirke, men hører ind under den nærliggende og ensomt
beliggende Thorup Kirke. Men så har Hellum så meget andet – frem for alt er der et
usædvanlig godt sammenhold i byen, hvor Hellum Landsbyforening er meget aktiv og
forestår en række arrangementer gennem året. Det er en farverig palet, der byder på
noget så forskelligartet som landsbyfest, fastelavn, andespil og juletræ.
Et hyggeligt åndehul midt i Hellum.
Men den gamle tradition med majstang holdes også i hævd i byen. Hvert år rejses den, og
byens ungdom værner om den, så det ikke går den ilde, når ”nabobyernes vandaler”
kommer på besøg for at ødelægge den.
Hellum har tre institutioner for børnene, og de ligger helt tæt ved hinanden. Det er
skolen, hvor man kan gå indtil sjette klasse. Det er skolefritidsordningen kaldet
”Friheden”, og endelig ”HellumHejHuset” – en børnehave for børn fra 3 til 6 år.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Landsbyen er et godt udgangspunkt for områdets mange seværdigheder, hvor der er
ganske kort afstand til trestjernede oplevelser i Rold Skov, badning i Madum Sø, golf på
den nærliggende Rold Skov Golfklub og meget andet.
Seværdigheder
Rold Skov
Madum Sø
Rebild Bakker
Store Blåkilde
Herregården Willestrup
Herregården Tulsted
Herregården Thustrup
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Ved Thorup Kirke.
Velkommen til landsbyerne
THORUP
Den ensomt beliggende kirke
Gå op til den ensomt beliggende kirke i Thorup og tag plads på bænken og se ud over
landskabet. Lige nede foran ligger huset, hvor Ingeborg og William boede. Ingeborg
Munk blev kendt over det ganske land som den, der sang almueviser, der havde saft og
kraft, og som ikke altid var helt stuerene. Det afstedkom, at hun kom på finansloven og
fik et årligt beløb resten af sit liv. Det var ikke alle, der syntes, at det var statens opgaver
at understøtte én, der sang obskøne viser.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Udsigten fra kirken mod landsbyen Thorup.
Ellers er det bugnende marker, man ser fra bænken, og mod vest strækker Rold Skovs
majestætiske graner sig milevidt. Det er sådan en rolig udsigt, og så kan man sidde og
reflektere over, hvorfor en kirke ligger sådan ude i det bare ingenting – helt for sig selv.
Det har sin forklaring, men om den er sandfærdig må læseren vurdere: Der var
oprindelige en kirke, kaldet ”Kapellet” ved herregården Tulsted, men den blev revet ned,
og så skulle man bygge en ny kirke. Af en eller anden årsag lod det sig ikke gøre dér,
hvor ”Kapellet” havde stået, og så fandt man ud af, at man måtte kontakte sognets
allerklogeste for at spørge ham til råds. Og rådet var, at de skulle spænde to unge stude
for et læs sten og bare lade dem gå. Det skete en sen aften, og næste morgen fandt man
dem på en bakke syd for landsbyen Thorup, og det var så stedet, hvor man så byggede
kirken. Det var slet ikke så værst, for den ligger meget smukt.
Thorup Kirke.
Tekst og foto: Helge Qvistorff
Gårdene ligger stadig inde i byen, og kornet står helt ud til vejen.
Thorup er en lille landsby mellem Siem og Hellum. Dét, at folk flytter til de større byer,
har påvirket Thorup mere end de fleste andre steder, og der bor ikke så mange i byen
som tidligere.
Thorup har altid haft et nært forhold til den østlige del af Rold Skov, og herude
ligger Thorup Hedegaard, som skatmester Schimmelmann lod oprette, da han havde
købt Lindenborg. At gården fik navnet ”hedegård” fortæller os, at dét, der i dag er skov,
dengang var hede. Formålet med gården var, at man herfra skulle brække heden til
fordel for marker. Det lykkedes aldrig, for dertil var jorden for dårlig. Så måtte man
plante nåletræer i stedet, og det havde man held med. Jorden er ideel for grantræer, og
det var her, man havde ”Grevens afdeling” – et område med hundredårige graner af den
fineste kvalitet. Det var en bevoksning, der var kendt viden om blandt skovfolk.
Desværre væltede træerne i stormen i 1981.
Seværdigheder
Rold Skov
Madum Sø
Herregården Tulsted
Herregården Willestrup
Store Blåkilde
Rebild Bakker
Tekst og foto: Helge Qvistorff