Den ulovlige kemiske algebekæmpelse

Transcription

Den ulovlige kemiske algebekæmpelse
Et pludseligt regnskyl førte algemidlet
benzalkoniumklorid ned i bassinet og
dræbte fiskene som her er opsamlet.
Foto: Mogens Sørensen.
Den ulovlige kemiske algebekæmpelse
Rensning af tage og belægninger giver miljøproblemer - selv om der findes lovlige midler
Af Lars Bjørnsbo
M
ange bygninger renses
for alger hvert andet år,
især tage. Også mange belægninger renses. Arbejdet udføres typisk af et specialiseret
firma, men ved bestillingen
stilles normalt ikke krav om at
anvende godkendte algemidler. Derfor anvendes der normalt ikke-godkendte midler.
Miljøministeriets Kemikalieinspektion har i flere år påtalt
denne praksis, men uden de
store resultater.
I Danmark skal midler til bekæmpelse godkendes efter
Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
På ministeriets hjemmeside
kan man om algemidler læse:
„Hvis man vælger at bruge kemikalier, skal man bruge et
biocidmiddel der er godkendt
til brug mod alger. Der findes
en række gamle husråd om,
hvordan man fjerner alger
med kemikalier der ikke er
godkendt som algemidler.
Dette er ikke lovligt - og du
kan risikere at forurene miljø58
et, hvis du bruger et middel,
der ikke er godkendt som algemiddel på eksempelvis havefliserne, hvor midlet kan
trænge ned i jorden mellem
fliserne...“
Over 1 million liter
De hyppigtanvendte, men ikke
godkendte midler er produkter hvor aktivstoffet er benzalkoniumklorid (også benævnt
kvaternære ammoniumforbindelser). Det sælges under navne som Rodalon, Iso A-Clean
osv. De er oprindeligt udviklet
til desinfektion i bl.a. rengørings- og fødevareindustrien,
men de bekæmper også alger.
Miljøstyrelsen opgjorde i
2003 mængden af benzalkoniumklorid op til 1,1 mio. liter
fordelt på 13 producenter.
Producenternes brancheforening vil ikke oplyse mængderne. Cirka 130 tagrenservirksomheder i Danmark anvender
i dag udelukkende benzalkoniumklorid til algebekæmpelse, også selv om nogle anfører
på deres hjemmesider at de
bruger lovlige algemidler.
Efter at flere virksomheder
har fået påbud om at ophøre
med at markedsføre disse midler, er flere virksomheder gået
over til at kalde deres algebekæmpelse ‘desinfektion’ eller
‘belægningsbekæmpelse’.
Miljømæssige følger
Benzalkoniumprodukterne
sælges i forskellige koncentrationer, men den hyppigste til
erhvervsmæssig brug er en
50% formulering som blandes
i forholdet 1:50 og sprøjtes ud.
Blandingen skummer meget
kraftigt når den reagerer med
algerne på taget og det ses
ofte at skummet løber ud over
tagrenden. Den samme opskumning ses når benzalkoniumklorid løber ud i vandløb
og andre vandmiljøer.
Benzalkoniumklorid er meget giftig for organismer der
lever i vand. Hvis midlet kommer ud på jorden vil det også
dræbe jordlevende organismer, bl.a. regnorme. Anvendelse af op mod 1 mio. liter
benzalkoniumklorid årligt påvirker derfor vores miljø vold-
somt. Både direkte hvor det
anvendes, men især når det
med nedbør skylles ud i vore
vandmiljøer.
På billedet, der er taget i
Bredballe ved Vejle blev alger
på de omliggende hustage
bekæmpet med benzalkoniumklorid. Et pludseligt regnskyl medførte at det løb ned i
bassinet og dræbte fiskene.
Konsekvensen blev at kommunens miljøvagt blev tilkaldt og
virksomheden politianmeldt. I
en tilsvarende sag fra Vejle
blev firmaet også anmeldt til
politiet og ved en retssag
idømt en bøde på 30.000 kr.
Arbejdsmiljømæssigt er det
forbundet med stor risiko, at
arbejde med 50% benzalkonium klorid, da det er klasssificeret som ætsende. Endvidere er
der problemer med overfølsomhed ved længere tids arbejde med midlet.
Lovlige alternativer
Der findes ellers et lovligt alternativt. Miljøstyrelsen har
godkendt produktet AlgeFri N
til bekæmpelse af alger på
GRØNT MILJØ 3/2012
Effekt efter
10 dage
Effekt efter
30 dage
Effekt efter
60 dage
Effekt efter
100 dage
Effekt på alger af AlgeFri N og benzalkonium-chlorid
Forsøg af Danmarks Jordbrugsforskning 2003 (GEP-trial 856-03-uddrag).
Benzalkonium-chlorid
AlgeFri N
hårde overflader og produktet
har været markedsført i flere
år. Det virker endda lidt bedre
og hurtigere end benzalkoniumklorid, viser afprøvninger.
Men det er dyrere. Den samlede behandlingsomkostning
med AlgeFri N cirka 10-20%
højere end med benzalkoniumklorid. For at tag på 250 m2
stiger prisen med cirka 200 kr.
og det er åbenbart nok. De
fleste bestillere får slet ikke tilbudt et lovligt middel. Tagrenserbranchen som nok bruger
det meste benzalkoniumklorid, er fanget i en situation
hvor det altid er den billigste
leverandør der får opgaven.
I dag er det virksomheden
der udfører algebekæmpelsen,
der har ansvaret for at arbejdet udføres i henhold til lovgivningen. Når det går galt,
kan man normalt henvise til
dennes produktansvarsforsikring. Men hvis en sådan ikke
findes, kan regningen nemt
havne hos bestilleren.
Der er dog også lyspunkter
at spore. Sidste år blev ECOstyle kontaktet af en af Dan-
marks største kommuner som
havde opdaget problematikken omkring ikke-godkendte
algemidler. Det førte til at
kommunens bygninger (inklusive dem hvor kommunen har
tilsynspligt) fremover kun må
renses med godkendte midler.
Mange tagrensere er helt
opmærksomme på at de hver
dag overtræder reglerne med
risiko for miljø og medarbejdere og vil gerne anvende et
godkendt produkt. Uheldene
bl.a. i Vejle og påbud fra Arbejdstilsynet har også gjort
indtryk. Men så længe der er
bestillere der accepterer benzalkoniumklorid og ingen kontrol af hvad der anvendes, vil
adfærden ikke ændres. Løsningen er at bestilleren insisterer
på at der anvendes et godkendt produkt. ❏
KILDER
www.mst.dk/bekaempelsesmidler
www.isopaint-tagmaling.dk
www.arbejdsmiljoforskning.dk
www2.mst.dk/
www.vejleamtsfolkeblad.dk
www.mst.dk
SKRIBENT
Lars Bjørnsbo er direktør i
ECOstyle A/S.
Benzalkoniumklorid skummer så kraftigt at det løber ud over tagrenden.
GRØNT MILJØ 3/2012
59