Det levende håb - Kristrup Kirke
Transcription
Det levende håb - Kristrup Kirke
Præstetanker Det levende håb Af sognepræst Lisbeth Damgren Højen Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. 1. Petersbrev 1,3. At opleve håb hos et andet menneske rører mig. For nogen tid siden kunne vi høre om en amerikansk journalist, som var blevet frigivet af Taleban efter tids tilfangetagelse, fortælle, at hun bevarede håbet ved dagligt at synge amerikanske nationalsange. En parallel hertil finder vi i det håb som holdt de sorte i de amerikanske syd-stater oppe under slaveriet, og som vi kan se vidnesbyrd på i de sange som de nærmest meditativt sang for at holde håbet levende midt i al uretfærdigheden. Martin Luther Kings håb På porten til Museum of Civil Rights i Memphis står: ”I know that we might get to the promised land. I might not get there together with you. But I know that we might all get there”. Ordene er taget fra den tale, som Martin Luther King Jr. holdt lige inden, han blev skudt. Han vidste, at han levede et usikkert liv. Han vidste, at han ikke nødvendigvis ville kunne være med hele vejen. Men han havde et håb om og en tro på, at retfærdigheden ville ske, og at der i den sag var noget at håbe på. Salvador Dalis håb Et andet udtryk for håb kan ses i nogle af den chiliensk-spansk fødte kunstner Salvador Dalis tidlige kunstværker, som kan ses på et mindre bortgemt museum i Paris. Dali har i nogle af disse tidlige kunstværker lavet en serie af illustrationer til de bibelske fortællinger begyndende med verdens skabelse. Stilen er naturalistisk. Men fælles for alle billederne er, at dér hvor der er kaos, dér har Dalí malet så at sige en sort plamage. I fortælling om Abrahams ofring af Isak er der således en plamage af sort maling, dér hvor man skulle se et ansigt. Sådan fortsætter det igennem Det gamle Testamentes fortællinger og videre gennem Det nye Testamentes fortællinger frem til opstandelsen. Der ser man sorte ansigter ved graven. En grav, der er vist som en sort tunnel. Først sort, men når man bevæger sig ind i tunnelen, så viser der sig et lys, som til sidst overtager mørket. Det er Dalis fremstilling af opstandelsens håb. Når håbet spiller på fløjte Der hvor der er håb, er der altid en form for liv. Jens Rosendal digter sådan her i ”Når håbet spiller på fløjte”: ”Det inderste håb er altid på trods af: håb om en ny og en bedre verden … håb om grønnere græs og smukkere blomster håb om kærlighed og opstandelse håb om at komme nærmere håbet og livet og kærligheden. .. .. Og det hænder at jeg ikke kan fastholde håbet Men skrumpler gennem lange tunneler Af uvirkelighed og mørke Med døve ører og ufølsomme læber. Men lovet være håbet. Det holder mig fast Og slipper mig ikke af syne. Ufortrødent stemmer det sin fløjte Og kalder mig levende ud På den anden side. Dansende fatter jeg med min ene hånd om fortiden som altid er fuld af fejltagelser og misforståelser Og fuld af håb rækker jeg den anden mod fremtiden De nye dage Det nye forår Den nye verden. 11