Et liv i udlandet gjorde ham hjemløs i Danmark

12 Indblik
Søndag d. 26. december 2010
Søndag d. 26. december 2010
Boye Duedahl er vokset op i Århus-forstaden Højbjerg. Kun et stenkast fra hans barndomshjem ligger fodboldklubben AGF’s træningsbaner, hvor Boye Duedahl startede med at spille som helt lille. Næsten
tyve år i klubben blev det til, før en ankelskade satte en stopper for hans karriere.
Indblik 13
Når der er ro til det, holder Boye Duedahl af at læse i Bibelen, inden han skal sove. Da han boede i Brasilien, blev religionen det faste holdepunkt i hans liv, som han ikke fandt andre steder.
Et liv i udlandet gjorde
ham hjemløs i Danmark
Hjemløs: Da Boye Duedahl i sommer vendte hjem efter en årrække i Latinamerika, var det uden en krone på
lommen og uden et sted at bo. En månedlig pose penge i form af starthjælpen var den støtte, han kunne få til
at komme på fode igen. For Boye Duedahl blev det begyndelsen på et liv som hjemløs.
Camilla Rønde
(tekst og foto)
Fortsættes >>
Boye Duedahl går langs hovedvejen, foroverbøjet, på vej væk fra byen. De sorte kondisko på
hans fødder trækker spor i den isglatte rimfrost
på fortovet. En sportstaske tynger den kantede
mandekrop og benenes bevægelse. Jævnligt
stopper han op. Flytter vægten fra tasken fra den
ene skulder til den anden.
”Jeg er blevet lidt af en sigøjner gennem årene.
Jeg mangler et ståsted, mentalt og fysisk. Jeg er
blevet rodløs, og nogle gange forsvinder jeg bare
væk, ud i horisonten,” siger Boye Duedahl.
Foran hans ansigt står skyer af det varme åndedræt, der fortættes i det øjeblik, det rammer nattefrosten. Mens aftentimerne nærmer sig midnat,
er han på vej ud til forsorgshjemmet Tre Ege lidt
udenfor Århus, hvor han kan indlogere sig for
natten. Men heller ikke mere end det. I morgen
tidlig bliver han lukket ud igen. Ud til endnu en
dag på gaden.
Fulgte sin datter til Brasilien
For syv år siden pakkede Boye Duedahl sine
kufferter og forberedte et nyt liv. Kort tid forinden
var han blevet skilt fra sin brasilianske kone, der
efter skilsmissen besluttede sig for at rejse hjem
til Brasilien. Med sig tog hun deres dengang
fireårige datter, og Boye Duedahl måtte modvilligt tage afsked med den lille pige. Mens familien
stadig boede sammen nød Boye Duedahl de
dage, hvor han kunne hente hende i børnehaven
og pusle om hende. Hun var hans ét og alt, og
uden hende, var han ikke sikker på, at han kunne
klare sig gennem hverdagen. Hans daværende
chef forstod situationen, og kort tid efter blev
Boye Duedahl tilbudt en stilling som salgschef
i Latinamerika. På den måde kunne han være
tættere på datteren i Brasilien, end hvis han sad
i Danmark. Men dagene gik med arbejde, nætterne var ensomme, og han havde svært ved at
tage kontakt til den lille pige.
”Jeg undgik at ringe til hende. Jeg vidste, at jeg
ikke ville kunne bære at høre hendes stemme,”
fortæller han.
Langsomt begyndte livet at smuldre omkring
ham. Han blev overfaldet på stranden ved Copacabana i Rio de Janeiro og mistede sit arbejde.
Pludselig stod han uden hus og hjem og måtte
overnatte i skuret hos nogle bekendte. Da hans
ekskone i sommer ville tilbage til Danmark sammen med datteren, tilbød hun, at Boye Duedahl
kunne følge med dem. Sammen skulle de forsøge
at skaffe ophold til ekskonen, så datteren kunne
komme i dansk skole og lære sproget. Men
virkeligheden blev en anden. Efter mere end syv
år uden for landets grænser, var ekskonen ikke
længere velkommen i Danmark, og hun rejste
atter over Atlanten med datteren i sin hånd.
Tilbage til Brasilien.
”Jeg hører ikke til her”
Inde bag fugtige vinduesrammer på værtshuset
sidder Boye Duedahl sammen med en svensker
og en forretningsmand. På bordet står to tomme
glas og tre iskolde grønne Tuborg. Øllene bliver
drukket af flasken, men snapsen fra svenskerens
taske er nemmere at drikke af glas. Boye Duedahl
ser til fra den anden side af bordet, mens
forretningsmanden og svenskeren kaster den
Livet på gaden betyder, at Boye Duedahl sjældent kan lægge planer for sine dage eller lave aftaler. Dog har han tidspunkter i løbet af ugen, hvor han
ved, at han kan få et måltid mad på Gadecafeen i Klostergade eller Værestedet i Jægergårdsgade.
”Jeg er blevet lidt af en sigøjner gennem årene.
Jeg mangler et ståsted, mentalt og fysisk”
14 Indblik
Søndag d. 26. december 2010
Søndag d. 26. december 2010
Indblik 15
“Jeg vil tilbage til Brasilien for at gøre en forskel for
hende. Uden hende forsvinder meningen med livet”
I sportstasken har Boye Duedahl kun de allermest nødvendige ting, når han er på farten.
Det daglige bad, tandbørsten og skraberen er vigtige for Boye Duedahl. “Hvis ikke jeg gør noget ud af mig selv, så er det den totale deroute.”
“Jeg tænker tit, hvordan jeg er endt her. Om det er min egen skyld, eller om jeg bare har
været uheldig,” siger Boye Duedahl om sit liv som hjemløs.
I Apostolsk Kirke i Århus har Kirkens Korshær åbnet ‘Nattjenesten’. Her kan socialt udsatte få en madras
for natten, en kop kaffe og en snak med en af stedets medarbejdere.
Michael Connelly (th.) er en af de eneste venner, som Boye Duedahl stadig har kontakt til. De deler en interesse for alternativ behandling, det spirituelle liv og religion. Sammen besøger de her Citykirken i Hasle,
der hører under Pinsekirken.
Sociale ydelser
I Danmark er du berettiget til at modtage
sociale ydelser, hvis du ikke kan forsørge dig
selv. Beløbet bestemmes efter alder, civilstatus og eventuelle børnetilskud.
<< Fortsat
klare væske ned i halsen. Bartenderen er travlt
optaget af andre kunder og ænser ingenting.
”Hvad skal man gøre? Hvis man har penge, så
sætter man sig ind på et værtshus for at holde
varmen. Det er derfor, jeg gerne vil ud af dette
miljø. Jeg hører ikke til her,” siger Boye Duedahl.
Over for ham er svenskeren faldet i søvn. Forretningsmanden rusker ham let i ærmet, indtil han
vågner. Svenskeren kigger tomt frem for sig og
smiler afvæbnende. ”Jeg er så træt, så træt,” når han at sige, inden
hovedet igen dumper stille ned på hans bryst. En ond cirkel på starthjælp
Det sidste halve år har Boye Duedahl levet af
starthjælp. Den noget højere kontanthjælp kan
han ikke få, da han har opholdt sig for længe
uden for landets grænser.
En forskergruppe under Københavns Universitet
har for nylig påpeget i en rapport om de laveste
sociale ydelser, at personer på starthjælp ofte
har svært ved at bryde fri af den igen. Op mod
en tredjedel af alle, der modtager starthjælp, får
ydelsen i mere end et år. Om natten har Boye Duedahl gennem længere
tid været fast gæst hos herberger og forsorgshjem i omegnen af Århus, hvor han for få eller
ingen penge kan få en overnatning. En sjælden
gang i mellem er han heldig at få plads i en seng
fremfor en lænestol, men lige meget hvad bliver
det sjældent til mange timers søvn. ”Jeg kunne godt lede efter et sted at bo, men
for at få råd til et hjem, skal jeg i gang med at
arbejde. Jeg kender ikke mange, der kan passe et
arbejde, når de ikke har et sted at sove om natten.
Det er skruen uden ende,” siger han hovedrystende og fortsætter: ”Jeg har sat alting på standby. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre nu.”
Meningen med livet
Sammensunken sidder Boye Duedahl på stolen
i det halvtomme værelse på forsorgshjemmet.
På bordet foran ham ligger to fryseposer, én
med plastikindpakket ost, smør og nutella i små
portionspakker og samt en kvart liter letmælk, og
én med to stykker toast. Rester fra aftensmaden.
Bag ham står en nyredt seng langs væggen og
venter. Hans blik fanges af den nøgne væg, mens
tankerne flyver afsted mod Brasilien og datteren,
som han ikke har set, siden hun forlod landet i
sommer.
Smilerynkerne omkring øjnene bliver til
dybe fuger, mens Boye Duedahls lysende blå øjne
bliver vådere og vådere. Tommelfingeren kører
igen og igen hen over hans underlæbe.
”Selvom jeg ikke er hos min datter nu, så håber
jeg aldrig, at båndet mellem os forsvinder. Skyldfølelsen er enorm. Jeg vil tilbage til Brasilien for at
gøre en forskel for hende. Uden hende forsvinder
meningen med livet.”
Følgende tal er grundsatser for en voksen
over 25 år - før skat.
Kontanthjælp: 9.857 kr.
Starthjælp: 6.351 kr.
For at modtage kontanthjælp skal du have
boet i Danmark, Færøerne eller Grønland i
syv ud af de seneste otte år.
(Kilde: www.borger.dk)