Årsberetning 2013/2014

FILMRET
DANSKE FILM- OG TV-PRODUCENTERS RETTIGHEDSCENTER
SEKRETARIAT:
ADVOKAT JOHAN SCHLÜTER  HØJBRO PLADS 10  DK - 1200 KØBENHAVN K
TEL. +45 32 71 20 60  FAX +45 32 71 21 00  E-MAIL: [email protected]
J.nr.: 00504-0305 JOS/PIW
ÅRSBERETNING 2013/2014
1. FILMRETs organisation
For FILMRETs bestyrelse består af Per Rosendahl (formand), Nina Crone og Tomas Hostrup. Producentforeningens direktør Klaus Hansen deltager i FILMRETs bestyrelsesmøder. FILMRET administreres af Johan
Schlüter advokatfirma v/Johan Schlüter og Susanne Fryland med Pia Wolffsen som sekretær. Indsamling
af data, registrering af rettigheder, udlodning af midler til rettighedshaverne og bogholderi varetages af
Registrering Danmark ApS.
FILMRET er i Copydan AVU-medier repræsenteret ved Katrine Schlüter Schierbeck (formand), i Copydan
KulturPlus er Mads Jørgensen og i Copydan Verdens TV er Johan Schlüter (næstformand) og Nina Crone.
Som FILMRETs administrator deltager Johan Schlüter i Producentforeningens bestyrelsesmøder.
2. FILMRET, CAB, FILMKOPI
Ud over sin almindelige rådgivende virksomhed fungerer FILMRET som forvaltningsselskab, der modtager
midler opkrævet af Copydan på samme måde som forvaltningsselskaberne CAB og FILMKOPI. Denne årsberetning indeholder tillige en oversigt over aktiviteterne i CAB og FILMKOPI, som har stor betydning for
film- og tv-producenternes indtjening.
3. FILMRETs rådgivningsvirksomhed
FILMRET er de danske film- og tv-producenters rettighedscenter, som gennem årene har oparbejdet en
særlig viden om de rettighedsforhold, der har betydning for medlemmernes virksomhed, kontraktindgåelse
og indtjening. FILMRET yder rådgivning direkte over for medlemmerne og indirekte gennem samarbejdet
med Producentforeningens jurister. FILMRET står endvidere bag aktiviteterne i Producentforeningens rettighedsudvalg, hvor rettighedsspørgsmål drøftes, og hvor der træffes beslutninger om konkrete indstillinger
til Producentforeningens bestyrelse.
FILMRETs vigtigste opgaver i det forløbne år har været indsatsen for at påvirke indholdet af medieforliget,
og indsatsen for at sikre film- og tv-producenternes rettigheder i kontrakter med danske tv-stationer,
særligt hvad angår producenternes ret til vederlag i forbindelse med online-distribution og i forbindelse
med tredjemands forretningsmæssige udnyttelse af de skabte film- og tv-produktioner.
2
3.a Medieforliget
I relation til medieforliget var opgaven først og fremmest at søge gennemført indskrænkninger i de onlinetilbud, som DR kunne give gennem applikationen DR Nu. DR’s on demand-service ville kunne få betydelig
negativ indvirkning på og repræsentere en urimelig konkurrence i forhold til almindelige kommercielle on
demand-udbud af film. Denne indsats, som skete i tæt samarbejde med Producentforeningen, diverse
organisationer at skabende og udøvende kunstnere og TV-distributører, og som havde møder med de vigtigste folketingspolitikere som et centralt punkt, førte til et efter omstændighederne acceptabelt resultat
med tids- og indholdsbegrænsninger i DR’s on demand-service.
3.b Rettighedsklausuler
De produktionskontrakter, som DR og TV2 anvender, har særligt for rettighedsafsnittet givet anledning til
diskussioner, bekymringer og usikkerhed, og det har for FILMRET været og vil være en hovedopgave at få
disse problemer bragt ud af verden. Det gælder om at finde en rimelig balance mellem tv-stationernes
dispositionsret og producenternes ret til vederlag ved forskellige rettighedsudnyttelser. Der er behov for,
at producenternes ret til vederlag i alle tilfælde, hvor film- og tv-produktioner indgår i tredjemands forretning, sikres med passende kontraktklausuler. Dette må ske gennem en særlig henvisning til producenternes
rettigheder efter Ophavsretslovens §13, 35, 39 og § 50, stk. 2, hvor særligt § 35 med sin nye ordlyd
vedtaget af Folketinget har stor betydning. Det mellem FILMRET og DR indgåede Memorandum, der blev
opfattet som en væsentlig præcisering af rettighedsforholdene, har vist sig ikke at være helt tilstrækkeligt,
fordi denne aftale har bevirket, at de indgåede kontrakter ikke indeholder klare rettighedsbestemmelser.
DR stiller krav om producentens indeståelse for rettigheder, som ikke kan opfyldes, fordi producenten ofte
ikke har erhvervet rettighederne fra de skabende og udøvende kunstnere, og DR forbeholder sig retten til
såkaldt ”primær kabeltransmission”, som er uacceptabel for alle rettighedshavere, fordi dette kan være
kimen til en undergravelse af det indtægtsgrundlag, som gennem Copydan-samarbejdet er blevet skabt
med tv-stationerne som aktive deltagere (UBOD). Denne store succes må ikke bringes i fare, gennem
forkerte eller misforståede klausuler.
TV2’s kontrakter om kollektivt forvaltede rettigheder må omformuleres, fordi kontrakternes formuleringer
er alt for snævre. En væsentlig nydannelse i samarbejdet mellem TV2 og producenterne fremgår dog nu
af den netop indgåede aftale mellem Copydan og TV2, tiltrådt af Producentforeningen og FILMRET om
producenternes ret til vederlag ved TV2’s overdragelse af SVOD til tredjemand, hvad enten direkte eller
via TV2 Play.
3.c FILMRETs forvaltningsvirksomhed
Ved siden af sin virksomhed som film- og tv-producenternes rådgiver i rettighedsspørgsmål fungerer
FILMRET også som forvaltningsselskab, en rolle der med årene er blevet stadig mere betydningsfuld. Forvaltningsvirksomheden vedrører tre områder, nemlig vederlagene fra Copydan AVU-medier for undervisningsinstitutioners udnyttelse af filmværker i henhold til Ophavsretslovens § 13, vederlag fra visning af
spillefilm i danske undervisningsinstitutioner, der opkræves af Copydan AVU-medier, men som ikke er
direkte omfattet af Ophavsretslovens § 13 samt vederlag fra retransmission af såkaldte mellemgruppekanaler, der opkræves af Copydan Verdens TV.
3
3.d Mellemgruppekanaler
Økonomisk er mellemgruppekanalerne de vigtigste for FILMRETs medlemmer. Området har udvidet sig
betydeligt over årene og administreres af FILMRET, fordi kun danske producenter tager del i indtægterne i
modsætning til de af CAB og FILMKOPI administrerende områder, hvor også udenlandske producenter er
repræsenteret. De danske producenter har rettigheder som følge af forbehold, der var blevet taget, da
Ophavsretslicensnævnet fastlagde vederlagets størrelse. I nyere kontrakter fremgår dette dog ikke tydeligt, hvilket der må rettes op på, jf. det oven for anførte om den for snævre formulering i TV2’s kontrakter
af rettighederne til kollektivt forvaltede vederlag.
3.e Ophavsretslovens § 13 – AVU-medier
Der er kommet bedre gang i udbetalingerne til producenterne af midler fra Copydan AVU-medier, men
tilbagemeldingerne er stadig ikke helt tilfredsstillende. Ikke reklamerede midler overgår til den pulje af
ufordelbare vederlag, der anvendes til forskellige initiativer til gavn for alle danske filmproducenter gennem
Producentforeningen, der i henhold til vedtagelser i FILMRETs bestyrelse efter ansøgning modtager midlerne, jf. nedenfor.
3.f Spillefilm i skoler
De danske undervisningsinstitutioners betaling for anvendelse af spillefilm i undervisningen har på den ene
side været en væsentlig sejr for FILMRET, fordi det lykkedes at få gennemført en betalingsordning på et
område, som ellers var blevet anset for tabt, men på den anden side har været et smertens barn for
FILMRET på grund af de mange konfrontationer, der har været med MPLC og på grund af vanskelighederne
med at etablere en distribution af midlerne ud fra at dokumentere informationer om den stedfundne brug
og ud fra dokumentation af og viden om, hvem der er berettiget til midlerne. Der er indgået en aftale med
MPLC om forlængelse af den oprindelige aftale med 1 år, således at aftalen tidligst kan opsiges til udgangen
af 2015, og der er forhandlinger med MPLC om fælles aftaler for SFO’er, ungdomsklubber og biblioteker.
Grundlaget for aftaler på disse områder vil være en aftale med KL, som det hidtil ikke har været muligt at
få på plads. Forhandlinger vil blive genoptaget i efteråret 2014. FILMRET har indgået en særskilt aftale med
KL om streaming, som MPLC ikke er part i.
Problemerne med at tilvejebringe et grundlag for en korrekt fordeling af indtægterne fra skolers brug af
spillefilm i undervisningen er i nogle år blevet løst ved aftaler på andet grundlag end den faktiske brug i
skolerne, men dette søges nu ændret gennem det materiale, der dels modtages fra Centrene for Undervisningsmidler (CFU), dels modtages fra skolelærernes halvårlige indrapporteringer på et særligt udformet
spørgeskema om den brug af spillefilm, der har fundet sted.
Det er FILMRETs håb, at man med en passende vægtning af de statistiske oplysninger vil kunne skabe et
acceptabelt underlag for udlodningerne. Problemerne er dog ikke endeligt løst ved en bedre dokumentation
af, hvilke spillefilm der har været anvendt i undervisningen, idet der for danske films vedkommende - som
bruges i stor udstrækning i skolerne - kan være uklarhed om, hvorvidt rettighedshaveren er den oprindelige
producent eller en virksomhed, der fra producenten har erhvervet distributionsrettighederne. For ældre
film vil det stort set altid være producenten, der er rettighedshaveren, mens billedet er noget mere broget,
for så vidt angår nyere film. FILMRET har spurgt et stort antal danske producenter om deres opfattelse af
4
rettighedsforholdene. Svarene vil indgå i angivelserne i den af Registrering Danmark efterhånden oparbejdede store værksdatabase. Dette kan være begyndelsen til en løsning på problemerne. Det må dog nok
forudses, at de administrative vanskeligheder på dette område, som sammenlignet med det område, der
forvaltes af CAB, er økonomisk relativt beskedent, vil være større end for CAB og FILMKOPI, der kun
udlodder til producenter på grundlag af detaljerede registreringer af programmerne på en lang række tvkanaler.
3.g Ikke-fordelbare midler
FILMRETs bestyrelse anvender den pulje af midler, som ikke kan fordeles individuelt, til en lang række
projekter til gavn for hele den danske filmbranche, der administreres af Producentforeningen, som tilstiller
FILMRETs bestyrelse begrundede ansøgninger. De projekter m.v., der har været støttet, fremgår af Producentforeningens årsberetning. FILMRET vil altid søge i videst mulig omfang at foretage distribution af modtagne midler til individuelle rettighedshavere, men det er en glæde for FILMRET, at midler, som ikke kan
fordeles kan bruges til projekter, der vil styrke og løfte den danske audiovisuelle filmbranche, herunder
andre audiovisuelle værker end film i traditionel forstand, fx games.
3.h ISAN
FILMRET har det danske ISAN-agentur, der administreres af Registrering Danmark, som er i løbende kontakt med det internationale ISAN i Geneve. ISAN (International Standard Audiovisual Number) er en slags
fødselsattest for et audiovisuelt værk, som sikrer korrekt identifikation af værket, når dette benyttes i
kommerciel sammenhæng. Et betydeligt antal danske film har fået et ISAN-nummer, og DFI betinger produktionsstøtte af en film, af at den får et ISAN-nummer. FILMRETs bestyrelse har vedtaget, at film der
endnu ikke har fået et ISAN-nummer tildeles dette i forbindelse med de registreringer, som Registrering
Danmark foretager af tv-udsendelser, som dokumentation for udlodninger til danske og udenlandske filmog tv-producenter.
4. CAB
CAB administrerer de midler, der opkræves af Copydan Verdens TV i henhold til Ophavsretslovens § 35,
idet dog mellemgruppekanalerne administreres af FILMRET, fordi kun danske producenter har rettighederne, jf. ovenfor, og catch-up tjenesten ”start forfra” (og senere tjenesten ”sidste døgn”) administreres
af FILMKOPI, fordi kopieringselementet i ordningen er det fremtrædende.
Copydan Verdens TV er langt den største forvaltningsforening under Copydan, og der fordeles årligt summer af en sådan størrelsesorden, at det har væsentlig betydning for mange producenters, især tv-producenters, og andre rettighedshaveres indtjening. CAB er forpligtet til at give såkaldt national behandling,
hvilket vil sige, at udenlandske rettighedshavere skal behandles lige så godt som danske rettighedshavere.
De udenlandske rettighedshaveres interesser bliver i CAB varetaget af tre medlemmer af CAB’s bestyrelse.
Der foregår i Copydan Verdens TV et prisværdigt og meget effektivt arbejde for at sikre og udvikle indtjeningsgrundlaget i en tid, hvor velkendte mønstre er under opløsning, og konvergensen mellem flow-tv og
on-demand tv ses mere og mere tydeligt. Der arbejdes intensivt i Verdens TV’s ledelse i tæt samarbejde
med Verdens TV’s formandskab, der p.t. består af Mikael Waldorff, Dansk Skuespillerforbund, og Johan
Schlüter, CAB/FILMRET, med at formulere indsatsområdet, så dette dækker den aktuelle tekniske udvikling
5
på tv-området. Arbejdet har båret frugt gennem gode aftaler med distributørerne af audiovisuelle værker,
aftaler, der har fremtidssikret indtægterne for en årrække, og som samtidig sikrer distributørerne, at alle
rettigheder omfattet af den af Verdens TV administrerede aftalelicensordning er clearet.
Copydan Verdens TV/CAB/FILMRET ser hele tiden på muligheder for at udvikle nye produkter som selvstændige indtægtskilder eller som tillæg til de aftaler, der gennem årene har været indgået med distributørerne. Som nævnt ovenfor i relation til DR’s og TV2’s produktionskontrakter er det af helt afgørende
betydning for CAB/FILMRET og de skabende og udøvende kunstneres organisationer, at den tredjemand
der anvender filmværkerne i sin forretning, betaler for dette, uanset om man vil betegne distributionen
som primær eller sekundær.
CAB arbejder sammen med og udfører registreringsarbejdet for AGICOA, med hvem der er gode og løbende
relationer. CABs arbejde for AGICOA er over årene blevet stadig mere omfattende, og der vil blive optaget
forhandlinger med AGICOA om en forhøjelse af den administrationsprocent, der blev aftalt i 1997.
Der arbejdes i CAB med at få fremskyndet udbetalingerne til rettighedshaverne, men da den endelige
clearing af, hvilke filmværker repræsenteret af henholdsvis AGICOA og CAB der er blevet udsendt på danske tv-kanaler, først kan ske et stykke ind i kalenderåret efter optjeningsåret (royaltyåret), vil endelig
betaling først kunne ske med en vis forsinkelse. Det overvejes derfor på opfordring fra flere producenter
at finde frem til et system, hvor udbetalinger kan fremskyndes gennem aconto-udbetalinger.
For Copydan Verdens TV – og for CAB – udgør tv-kanalerne fra Danmarks nabolande en væsentlig del af
selvforståelsen, dels fordi spill over fra nabolandene var det oprindelige grundlag for indførelsen af retransmissionsordningen, dels fordi nabolandskanalerne er en vigtig kulturfaktor og en vigtig illustration over for
politikerne af det kulturelle aspekt af Verdens TV’s arbejde. Verdens TV har nedsat en rådgivningsgruppe,
hvori blandt andet UBOD og CAB (v/Johan Schlüter) deltager med det formål at synliggøre nabolandskanalerne gennem annoncering af disse og med en understregning af det store antal nabolandskanaler, der
forsynes med dansk undertekst, hvilket foregår i et glimrende samarbejde med udenlandske tv-stationer.
5. FILMKOPI
FILMKOPI blev stiftet i forbindelse med indførelsen i Danmark i 1993 af den såkaldte blankbåndsordning,
som i en række år betød gode indtægter for rettighedshaverne til musikindspilninger og rettighedshaverne
til filmværker. Værdien af den danske blankbåndsordning – i dag kaldet blankmedieordningen – har været
støt faldende over de senere år som følge af ændringerne i folks kopieringsvaner, og fordi løse kopieringsmedier spiller en mindre rolle end tidligere. Der foregår dog fortsat en betydelig privat kopiering og i lande,
hvor der også skal svares vederlag af hardware som fx Sverige, Tyskland og Frankrig har kompensationsbeløbene for den private kopiering, der finder sted, stadig stor økonomisk betydning. Der arbejdes i Copydan KulturPlus, i hvis bestyrelse FILMKOPI er repræsenteret af Mads Jørgensen, hårdt for at finde frem til
et grundlag for en revitalisering af blankmedieordningen, og der foreligger et betydeligt dokumentationsmateriale her i landet og i udlandet, som igen kan være grundlaget for løsninger, som EU-Kommissionen
arbejder med. Der er stor splittelse mellem EU-landende og den såkaldte Vittorinni-rapport, som Kommissionen foranledigede udarbejdet, giver ikke anledning til optimisme.
6
Catch-up servicen ”start forfra”, hvor Copydan Verdens TV forestår opkrævningerne, har derimod været i
stærk fremgang, og producenternes andel af disse midler administreret af FILMKOPI er nu væsentligt større
end andelen af midlerne fra blankmedieordningen. Det er i FILMKOPIs bestyrelse vedtaget, at fordelingen
af midlerne skal ske på samme grundlag som fordeling af midlerne fra blankmedieordningen, således at
kun egentlige filmværker tildeles point. Ligesom tilfældet er for blankmedieordningen har FILMKOPI direkte
relationer til de enkelte studios i Hollywood, som således modtager direkte betalinger fra FILMKOPI af såvel
andel i blankmediemidlerne, som andel i midlerne fra ”start forfra”.
Motion Picture Association (MPA) er repræsenteret i FILMKOPIs bestyrelse, som har fastlagt kriterierne for
fordeling af ”start forfra”-midlerne, herunder fordelingen mellem danske og udenlandske rettighedshavere
og anvendelse af en mindre del af indtægterne til antipirat-arbejde.
6. Ophavsretslovens § 35
Som anført har Folketinget vedtaget ændringer af Ophavsretslovens § 35, hvilket baner vejen for aftalelicens på andre områder end tredjemands kabelretransmission, og som dermed skaber grundlag for aftalelicensvirkning af aftaler, hvor rettighedshaverne via Copydan giver tilladelse til udnyttelse af primære rettigheder så som catch-up service, anvendelse på alle platforme, nPVR, TV-visninger på offentlige steder og
TV til danskere i udlandet.
7. EU-direktivet om forvaltningsselskaber
Som følge af det nye EU-direktiv om forvaltningsselskaber, vil FILMRETs, CAB’s og FILMKOPIs vedtægter
og driftsregulativer bliver ændret i løbet af det kommende år, således at reglerne er bragt i overensstemmelse med direktivet inden for udløbet af fristen for implementering i 2016. Copydan, der har til opgave at
overvåge, at medlemsorganisationernes forvaltningsregler lever op til de nye krav arbejder for øjeblikket
med en vejledning og forslag til formuleringer, som kan forventes at ligge færdigt i 2014. FILMRET, CAB
og FILMKOPI vil ikke få vanskeligt ved at inkorporere de nye regler som dog desværre vil føre til mere
bureaukrati og dyrere forretningsgange, som vil kunne nødvendiggøre en forhøjelse af administrationsvederlaget.
8. Årsrapporter
Der er blevet arbejdet på at få fremskyndet årsrapporterne for såvel CAB som FILMRET og FILMKOPI,
hvilket har resulteret i, at reviderede årsrapporter foreligger flere måneder tidligere end i foregående år,
og der vil blive arbejdet med at få gennemført en yderligere fremskyndelse af årsrapporterne.
København, den 3. september 2014
Johan Schlüter
Administrator