Vejledning i udluftning af oliepumpe efter tør-kørsel
Transcription
Vejledning i udluftning af oliepumpe efter tør-kørsel
Vejledning i udluftning af oliepumpe efter tør-kørsel Efter tørløb kan du selv forsøge at starte fyret, når der er fyldt olie på tanken. Så behøver du ikke at vente yderligere på varme, indtil at der kan komme en energitekniker. HUSK INDEN DU STARTER! • Hvis du er det mindste i tvivl, om du kan udlufte oliepumpen korrekt, skal du ikke gøre det og i stedet tilkalde en energitekniker! • Hvis du efter 4-5 forsøg ikke kan genstarte fyret, skal du øjeblikkelig stoppe og i stedet tilkalde en energitekniker fra Dansk Varme Service. • De nye kondenserende kedler skal du ikke forsøge at udlufte. De kan være ret følsomme, så her bør det være en energitekniker der genstarter og efterfølgende foretager en kontrolmåling af fyret. VIGTIGT VED UNDERLIGGENDE TANKE Har du en underliggende tank (typisk jordtank), vil fyret være forsynet med en flow-control, som er en automatisk udlufter. Ved at trykke gentagne gange på oliefyrets røde kontrollampe, vil du se, at der kommer olie i flow-controllens glas, og at oliefyret derefter starter op. Her er det som regel ikke nødvendigt at udlufte oliepumpen. VIGTIGT VED OVERJORDISKE TANKE Hvis det er en overjordisk tank og oliestanden er over oliefyret, kan olien selv løbe ind til fyret. Men det kan den kun hvis det luft der er i olierøretsom følge af tørløbet, bliver lukket ud. Her er det nødvendigt at udlufte oliepumpen. SÅDAN GØR DU! Vent med at starte fyret til du har luftet det ud! Husk, at olien står over fyret, så når du lukker luften ud af oliepumpen, løber olien selv ind. 1. Sæt en lille bakke eller skål under oliepumpen og hav en klud parat til at tørre med, når der kommer olie ud. 2. Herefter løsner du skruen på oliepumpen ca. 1-2 omgange. Undgå at skrue skruen helt ud! (Hvis du ved en fejl taber den og olien pludselig kommer ud, kan der opstå en svær situation) 3. Vent på, at der ikke længere kommer luft ud, men kun ren olie uden luft. 4. Så lukker du skruen igen og sikrer dig, at den er helt tæt. 5. Først nu skal du forsøge at starte fyret. OLIEPUMPER: Der er primært tre forskellige oliepumper, som sidder på næsten alle oliefyr i dag. Danfoss har én type og Riello har to. Se eksempler på oliepumper nedenfor. Danfoss Med en unbraco-nøgle løsnes pumpens oliefilter. Riello Med en unbraco-nøgle løsnes skruen mærket V. Men husk på, hvis du er i tvivl om noget, så er det bedste måske at tilkalde en tekniker.