Klik her - Dagcenter,Kærmindeparken,Bording
Transcription
Klik her - Dagcenter,Kærmindeparken,Bording
Hvad er et Brugerråd? Hvilke opgaver har det? Et Brugerråds opgave er at arbejde med at lave et program af aktiviteter og arrangementer, som kan være et godt tilbud til efterlønnere og pensionister/førtidspensionister i det lokalområde, som er et naturligt opland til et Aktivitetscenter, som typisk er knyttet til et plejecenter, her i Bording (postnummer 7441) er det Kærmindeparken, der rummer sådan et aktivitetscenter. Som det kan læses i ”Den Gule Folder” og på vores hjemmeside http://dckbording.dk/ eller ved at Google Dagcenter Kærmindeparken, er der en målsætning for Brugerrådets virke. Aktivitetscenteret ved Kærmindeparken er på frivillig basis en del af de tilbud der findes forskellige steder i Ikast-Brande Kommune. I et eller andet omfang er der et fællesskab i mellem disse aktivitetscentre. Hvert år arrangerer kommunens Frivillig Koordinator et årsmøde, hvor alle bruger-/aktivitetsrådsmedlemmer er inviteret til at være med, her udveksles erfaringer og ideer, ofte er der en oplægsholder der bidrager til at få gode debatter i gang. Et punkt i målsætningen lyder: ”Styrke og medvirke til udvikling af kommunens ældrepolitik:” Det gøres bl.a. ved, at IkastBrande Kommunes Frivillig Koordinator nogle få gange i årets løb arrangerer dialogmøder og Workshops. På Kærmindeparken kalder vi det ”Udenrigstjenesten”. Det er en af opgaverne for et eller to medlemmer af Brugerrådet på skift at stille sig til rådighed for at deltage i disse arrangementer. Ved at lade sig vælge ind i Kærmindeparkens Brugerråd, kommer man med ind i et spændende fællesskab, hvor man får indflydelse på, hvilke aktiviteter/arrangementer Kærmindeparkens Brugerråd skal tilbyde. Man kommer også ind i fællesskabet hvor der er mulighed for at få indflydelse på Ikast-Brande Kommunes. Kærmindeparkens Aktivitetscenter er brugerstyret, det vil sige, at det er Brugerrådet der har ansvaret for, hvad der skal ske, og at det sker på en god måde. Brugerrådet har et godt og nært samarbejde med ledlesen og medarbejderne på Kærmindeparken, hvilket bl.a. udmønter sig i at der altid er en fra Kærmindeparkens ledelse med ved brugerrådsmøderne. Brugerrådet består af otte brugervalgte medlemmer, et beboervalgt medlem og et medlem fra husets ledelse. Brugerrådsmøderne foregår i en meget hyggelig og munter atmosfære, hvor mange ideer kommer frem, ofte lykkes det at få nye ting i værk, hvis man kan finde de rigtige mennesker til at løse de opgaver, der er i forslag. Det kan nogen gange være en langvarig proces at få ting til at ske, men desto større er glæden så, når det lykkes. Venlig hilsen Kærmindeparkens Brugerråd.