Læseklubbens anmeldelser

Fluefælden af Fredrik Sjöberg.
”At genkende en Chrysotoxum vernale når man ser den, og vide hvorfor den flyver lige der, på det
tidspunkt, giver en tilfredsstillelse, som ikke er helt let at forklare”. At læse Fluefælden, hvorfra dette citat
stammer, giver en tilfredsstillelse, som heller ikke er let at forklare.
Bogen er en blanding af alle mulige genrer, selv lidt krimi kommer med til sidst i form af stjålne og
forfalskede malerier, men ellers er det essays og minibiografier om insektforskere og samlere. Objektivt set
er emnerne komplet uinteressante for alle andre end insektforskere og samlere, hvilket Sjöberg selv gør
opmærksom på flere steder i bogen f.eks. med sætningen: ”Mit seneste fund var guldhvepsen Chrysis
hirsuta, hvad der selvfølgelig ikke kan interessere nogen...” Man kan så spørge hvorfor dette fund i det hele
taget er nævnt, og her kommer Sjöberg så med en forklaring, som måske også er en nøgle til forståelse af,
hvad det er ved bogen man godt kan lide, idet han skriver: ”det er læsningens bundløshed, der er min
pointe”.
Fornemmelse af bundløshed og uendelighed kan man opleve som opløftende og tilfredsstillende når man
læser om Big Bang, rummets og tidens skabelse, stjerners fødsel og død, lysets hastighed, rummets
udbredelse, evolutionen af livsformerne, de levende cellers biokemi, genetikkens mekanismer. Men det er
primært en intellektuel tilfredsstillelse. Ved læsning af Fluefælden kan man opleve en lignende, om end
svagere, tilfredsstillelse, men her er den så til gengæld parret med en poetisk/naturromantisk
tilfredsstillelse, hvilket giver en speciel oplevelse.
Så til min overraskelse kom jeg til at synes utroligt godt om bogen, dog uden helt at forstå hvorfor.
Erling Mellerup
Fluefælden af Fredrik Sjöberg
En bog om svirrefluer – kan vi lige få hævet niveauet,tak. Sådan var tanken da jeg fik denne bog til
anmeldelse.
Tanken blev heldigvis gjort til skamme – sikke en dejlig læseoplevelse.
Forfatteren er uddannet biolog og bor på øen Runmarö – der går hans liv med at forske i fluer. Det og så
hans store passion – entomologen Rene Malaise – opfindere af Malaise fluefælden som forfatteren selv
bruger.
Bogen er dels selvbiografisk og dels en biograf om Malaise liv og gerninger. Vi hører om forfatterens liv på
øen hvor han som en ægte Strindbergsk knappolog fordyber sig i arbejdet med svirrefluer. Her er tale om
fordybelse på højt plan – her er en mand der brænder for sit fag og sit speciale. At han så oveni købet
formår at få læseren til at blive nysgerrig og spændt – det er godt forfatterskab.
Sidenløbende skal vi inddrages i en forrygende beskrivelse af Malaise liv – et liv som går fra Stockholm til
Rusland, til Japan, og Burma. Tilbage til Sverige for at nyde succesen af hans opdagelser - og kærligheden
møder han også efter lidt startvanskeligheder. Hans speciale er bladhvepse og så bliver den ultimative
fluefælde opfundet. Den bruges den dag idag over hele verden. Skabelsen af de forskellige kontinenter har
han også teser om – men det bliver hans endelige.
Mange dybe emner vendes på finurlig og poetisk vis. Der tales om f.eks. narcisisme, stress i hverdagen,
kærlighed, passion og stædighed. Om langsomhed skriver Sjöberg f.eks. ”langsomhed er ikke et mål i sig
selv; hverken en dyd eller et nederlag. Det meste er valgfrit”. Det er hermed taget ad notam og tak for
påmindelsen.
Det er også på fineste vis lykkes forfatteren at få flettet en underfundig humor ind i bogen. Skildringen af
turister på øen om sommeren eller en kortvarig karrierer som rekvisitør på et teater, bringer smilet frem.
Der refereres tit og ofte til andres forfatteres meritter – kender man ikke disse, taber man dog intet af
meningen med bogen. Men kender man f.eks. Kundera , Shelly, Lawrence, Kafka og andre, giver det bogen
en ekstra dimension.
Faktisk indeholder bogen mange lag. Den kan læses let og overfladisk, den kan læse analytisk og den kan
læses på det filosofiske plan – det kommer helt an på humør og hvem der læser. Jeg skal læse den igen – og
det er den bedste anbefaling jeg kan give en bog. Jeg glæder mig til nyt fra Sjöberg.
Bogen er en del af en trilogi – de to næste bøger; ”Kunsten at flygte” og ”Rosinkongen” planlægger forlaget
Ferdinand at udgive i løbet af 2014.
Helle Søborg Alslund, Vangede
Fredrik Sjöberg: Fluefælden
Der er tale om en velskreven samling essays af svensk biolog, fluekender og kulturskribent, så velskreven at
jeg som uforberedt læser først troede at der var tale om en ferm skribents opdigtede historier.
Vi er på en stockholmsk skærgårdsø (Runmarø, i havet ude for Stockholm), forfatteren fortæller stort og
småt om det at have en besættelse som flueekspert – han er specialist i svirrefluer. Den røde tråd i bogen, det
emne han vender tilbage til hele tiden, er hans søgen efter biografiske data om en excentrisk svensk
insektforsker René Malaise fra tiden hvor man blev berømt for at drage ud på ekspeditioner til fjerntliggende
lande og hjembringe forskningsresultater til de hjemlige samlinger. Bogens titel refererer til et specielt
flueindfangningsnet som Malaise konstruerede, et net som stadig anvendes.
Det kunne umiddelbart lyde ret tørt og kedeligt, men hele stemningen i bogen er let og fornøjelig, forfatteren
har blik for de små muntre omstændigheder både på egne og de beskrevne personers vegne. Der er kritiske
men afdæmpede synspunkter på naturpolitikken og små personlige meningsytringer ind imellem, dog uden at
det virker voldsomt, der er selvironi især omkring rollen som insektsamler. Ikke at man kommer forfatteren
som menneske meget nærmere, heller ikke hans egen familie hører man ret meget til. Til gengæld kan man
nyde den i øvrigt veloversatte prosa, hvortil kommer de smukke naturskildringer fra den svenske sommer,
man mærker at forfatteren nærer stor kærlighed til sin hjemegn. Det er også interessant at komme nærmere
de ellers ukendte miljøer med forskere og ekspeditionsfolk fra fortiden, og når forfatteren så krydrer sine
beretninger med passende henvisninger til og citater af sine litterære forbilleder (Strindberg, Bruce Chatwin,
Kafka, D.H. Lawrence m.fl.) føler man sig godt underholdt.
Bolette Vebæk
Fredrik Sjöberg: Fluefælden
En forbløffende bog på alle måder, men glimrende læsning, ikke mindst på
flueområdet, hvor man som ikke kender af disse så små – og sommetider store
irriterende flyvende væsener med tilbøjelighed til at efterlade sig ikke særlig
spændende spor på såvel vinduer som meget andet må undres over, med hvilken
ihærdighed mange i flere hundrede år har fulgt de mange slags, der også er af
dem. Mon ret mange ikke fluekendere når mere end 10, om man tæller efter…
Også hvepse oplyses der en del om, og man må vel gå ud fra, at de kvinder, der er
og har været så elskede, at en ny og ukendt slags bliver opkaldt efter dem, ved,
hvilken hæder de har været til del.
Men forfatteren har så meget mere i sig end fluer og svirrende væsener og tager
os med på ekspeditioner til ukendte egne og fortæller om de mange
videnskabsmænd, der har brugt år af deres liv på at studere fluernes væsen og
deres måde at overleve på. Mange af disse mennesker har været utrolig godt
begavet og har haft flere jern i ilden, ligesom vi får indblik i deres måde at forvalte
deres liv på, også på det ægteskabelige område med og uden vielsesattest. Også
funderingerne over, om det er fornuftsægteskaber, der er indgået. Mange af
kvinderne har også for deres tid haft spændende karrierer at tilgodese.
Forfatteren har gennemgået mange videnskabsmænds liv og vaner, deres
ambitioner og viden på andre områder. Også redskaber har de opfundet til at gøre
livet som fluesamler lettere.
Kunstkendere har der også været imellem, og man må more sig, når man læser om
forfatterens køb af et måske falsk maleri, der samtidig har tømt hans tegnebog så
godt og vel.
Jeg synes, det er en fremragende lille bog og har med stor interesse fulgt Fredriks
Sjöbergs bestræbelser på at få læserne i sit net. Med mig er det lykkedes.
Elisabeth Bank Lorenzen
Gentofte Hovedbiblioteks anmelderklub
FREDRIK SJØBERG
-FLUEFÆLDENET MØDE PÅ EN Ø I SKÆRGÅRDEN.
"I AM LOOKING FOR YOU."
DET VAR INDLEDNINGEN PÅ SAMTALEN...
-MEN,HVAD DER BLEV SAGT VAR"I AM LOOKING FOR YEW."ALTSÅ TAKSTRÆER!!!!
SAMTALEN BLEV AFSLUTTET LIGE SÅ UDSÆDVANLIG-DET ER ELLERS ET STORT NET DU HAR?
SÅ ER LÆSEREN FALDET I "MALAISEFÆLDEN." OG MÅ FULDFØRE LÆSNINGEN, SOM HELE VEJEN BYDER PÅ OVERRASKENDE SAMMENLIGNINGER
MED KUNST,MENNESKER OG FORFATTERE,DET SVIRRER AF TEKSTFLUER I LÆSERENS HOVED OG HUMOEREN FLORERER, NOGEN GANGE SKJULT
MEN ALTID NÆRVÆRENDE.
SIDESPORENDE ER MANGFOLDIGE,BEDRAGET NEJ,LÆS,LÆS DER KOMMER FLERE BØGER...
EN FLUEFAN
ANMELDERKLUBBEN GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
CONNIE BALSCHMIDT
Fluefælden af Fredrik Sjöberg
Emnet fluer kan forekomme kedeligt for non-connaisseurer, men det er denne lille bog på ingen måde bogen handler nemlig slet ikke om fluer. Fredrik Sjöberg kredser godt nok om en tre meter lang fluefælle, og
alle i persongalleriet har forstand på fluer eller andre insekter. Derimod, synes jeg, handler bogen om den
mentale værdi, der kan ligge i at være fluefanger. Når man er færdig med bogen, vil man opdage, at alle
inderst inde er fluesamlere – eller gjorde godt i at være det. Der er masser af filosofiske og tankevækkende
betragtninger, og vi kommer vidt omkring, fx til sammenhængen mellem øer og tryghed samt
forklaringstræthed og hvide løgne. Og til beskrivelsen af "utilstrækkelighedens træthed" - den træthed, der
indfinder sig, når man lige står og mangler den evne, der kræves i nu'et.
Bogen indeholder en hel del facts om begivenheder, personer og årstal, og man kan ikke andet end have
respekt for Fredrik Sjöbergs imponerende baggrundsviden. Det kræves ikke af læseren, at han/hun sætter
sig ind i detaljerne for at få udbytte af bogen, de må snarere ses som omdrejningspunkt og udløber for
forfatterens filosofiske guldkorn.
Bogen er endvidere kendetegnet ved smukke og malende beskrivelser som i "Lundsageren fløjtede sølv et
sted i bævreaspenes nervesitrende kroner ...", men de kan også være absurde og bizarre som
præsentationen af forskeren "Wahlberg (ham der døde under en elefant)".
Hertil kommer, at der er masser af humor og pudsige fortællinger, fx om lammet, som bliver båret tværs
gennem byen før og efter hver teaterforestilling, eller de stegte nyrer på scenen, der skal forlene skuespillet
med autentisk madlugt.
Bogen er behagelig og fornøjelig læsning - uhøjtidelig og begavet. Sproget er kendetegnet ved forfatterens
store ordforråd og hans fænominale sprogbeherskelse og formidlingsevne - omend kommaerne ser ud til at
leve deres eget liv. Et lille kuriosum er fluerne, der kravler rundt på papiret i starten af hvert kapitel. For det
meste drejer det sig kun om én flue, nogle gange dog to - et enkelt kapitel indledes sågar med hele fire fluer.
Jeg har forsøgt at finde en forklaring, logikken bag, en naturlig rytme, hvilket dog ikke er lykkedes. Mysteriet
blev endnu større, da fluen pludselig optrådte som tankestreg mellem to afsnit. Der var nu for alvor gået
sport i fluefangsten.
Til tider - når koncentrationen ryger - kan nogle af betragtningerne være svære at begribe. Det morsomme,
underfundige og begavede bliver i sådanne øjeblikke ubegribeligt og anstrengende. Bogen kræver læserens
respekt og opmærksomhed, men så bliver man også rigt belønnet. Den indeholder flere lag og henvender
sig således til en bred læserskare, og kan sagtens tåle gentagen læsning. Næste gang vil jeg forsøge at få
fat i en hard copy af bogen – og ikke en e-bog; forsiden af omslaget skulle efter sigende være påfaldende
smukt.
Sonja Ringager