Lav en firkantet sæbeboble

Transcription

Lav en firkantet sæbeboble
Lav en firkantet sæbeboble
Hvis du er fingernem, kan du lave lave en terning af
ståltråd som vist her. Kantlængden skal være 5-10cm.
?
Hvad er det, der
- er tyndere end et hår
- er så farverig som regnbuen
- og bevæger sig som
Jupiters overflade?
Dyp terningen ned i en skål med boblevand, så den er
helt dækket, og træk den derefter langsomt op. Undgå
at der er for meget skum på boblevandets overflade.
Læg mærke til de flader af sæbefilm, som dannes inde
i terningen og de vinkler, de danner med hinanden. Hvis
du er heldig at fange et lille vindue af sæbefilm midt
inde i terningen, pust stille på det og se, hvad der sker.
Tag nu et sugerør og dyp det i lidt boblevand. Pust
stille gennem sugerøret på det lille vindue. Hvis du er
omhyggelig, får du nu dannet en firkantet sæbeboble i
midten af terningen.
Læs mere om sæbebobler og en masse anden
naturvidenskab på www.natnet.dk - Naturvidenskabelige
Udfordringer til alle nysgerrige (gymnasieniveau)
Du kan læse naturvidenskab på Syddansk Universitet,
se www.sdu.dk
SÆBEBOBLER
LEG MED NATURVIDENSKAB
Opskrift på sæbeboblevand
Vand (gerne kalkfrit) ................................ 1 liter
Sulfo (Yes Ultra eller Fairy Yes ) .......... 1/2 deciliter
Glycerin (fås hos Matas) .......................... 1 spiseskefuld
Hæld vandet i en skål. Tilsæt glycerin og rør grundigt
rundt med et piskeris. Tilsæt sulfo og rør i blandingen
igen. Hvis du kan holde dig fra boblevandet et døgns
tid, vil du opleve, at det bliver bedre med alderen.
Store bobler
·
·
1 meter haveslange, bruserslange eller slange fra
en vaskemaskine (sidstnævnte det bedste!)
Sejlgarn / solid tynd snor
Buk slangen på midten, sno sejlgarnet om i den ende,
hvor de to ender mødes. Herved fremkommer en løkke.
Bind ikke for stramt. Juster løkkens diameter ved
at trække eller skubbe slangens ender. Du har nu en
perfekt ring til at lave sæbebobler i alle størrelser
med.
Endnu større bobler
·
·
Et lille soppebassin
En hula-hopring
Bunden i bassinet skal være dækket af boblevand. Læg
hula-hopringen ned og træk den forsigtigt op. Voilá!
Gem en sæbeboble
Købe-boblevand............................................. 1/3
Vand................................................................. 1/3
Glycerin........................................................... 1/3
De tre dele blandes til boblevand. Tag et syltetøjsglas
og smør det godt indvendigt med boblevandet (også
låget). Blæs en boble ned i glasset og luk låget stramt
til. Forsegl låget med stearin eller voks. Du vil nu have
en sæbeboble, som kan holde i flere måneder.
Lav en speedbåd
Måske har du lagt mærke til, at ting kan bevæge sig på
en vandoverflade, uden at der hverken er strøm eller
vind? Forsøget her viser, hvor hurtigt overfladeaktive
stoffer (sæbe) kan ”skubbe” en lille båd hen over en
vandoverflade.
1) Fyld en balje med vand.
2) Et lille stykke staniol klippes ud i form som en båd
(se skitsen forneden).
3) Anbring båden på vandet.
4) Med en pipette eller et sugerør anbringes et par
dråber boblevand i den lille ”kanal” ved bådens
bagende. Iagttag, hvad der sker.