Det Gamle Testamente - The Church of Jesus Christ of Latter

Transcription

Det Gamle Testamente
ELEVHÆFTE
Elevhæfte til Det Gamle Testamente
Udarbejdet af
Kirkens Uddannelsessystem
Udgivet af
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
© 2003 Intellectual Reserve, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes
Printed in Belgium
Engelsk original godkendt: 8/96
Godkendt til oversættelse: 8/96
Oversættelse af
Old Testament: Student Study Guide
34189 110
Danish
Indhold
Hvad du bør vide om Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Et vidnesbyrd om Kristus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Det Gamle Testamentes historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Overblik over Det Gamle Testamente – Indholdsfortegnelsen . . . . 1
Drag fordel af dit studium af Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . 1
Første Mosebog 25
Første Mosebog 26–27
Første Mosebog 28
Første Mosebog 29
Første Mosebog 30
Første Mosebog 31
Første Mosebog 32
Første Mosebog 33
Første Mosebog 34
Første Mosebog 35
Første Mosebog 40
Første Mosebog 41
Første Mosebog 42
Første Mosebog 43
Hvordan man anvender dette kursushæfte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Forstå skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Studér skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Seminarprogrammet som hjemmestudium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Dagligt seminarprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Studium af skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Læseplan for Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Studiehjælp i SDH-udgaverne af skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Krydshenvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Guide til skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Hjælp til ord og udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Kapiteloverskrifter, afsnitsoverskrift
og verssammenfatninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Studiefærdigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Før læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Under læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Efter læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Første Mosebog 44
Første Mosebog 45
Første Mosebog 46
Første Mosebog 49
Første Mosebog 50
Første Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Abrahams Bog 3
Forudtilværelsen og Rådet
i Himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Mose Bog 1
»Dette er min gerning
og herlighed« . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Første Mosebog 1;
Mose Bog 2
Skabelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Første Mosebog 2;
Mose Bog 3
Skabelsen af Eva . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Første Mosebog 3;
Mose Bog 4
Faldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Første Mosebog 4;
Mose Bog 5
Offer og Adams familie . . . . . . . . . . . 15
Første Mosebog 5;
Enok underviser i evangeliets
Mose Bog 6
første principper . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Første Mosebog 5;
Mose Bog 7
Zion optages til himmelen . . . . . . . . . 17
Første Mosebog 6;
Mose Bog 8
Noa forkynder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Første Mosebog 7
Vandfloden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Første Mosebog 8
Regnen ophører . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Første Mosebog 9
En ny start . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Første Mosebog 10
Noas efterkommere . . . . . . . . . . . . . . 21
Første Mosebog 11
Babelstårnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Abrahams Bog 1
Abraham ønsker at modtage
præstedømmet . . . . . . . . . . . . . . . 22
Abrahams Bog 2
Abraham modtager pagter
fra Gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Lad der ikke herske nogen strid . . . . 24
Første Mosebog 14
Abraham møder Melkisedek . . . . . . 24
Første Mosebog 15
En pagt bekræftes . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Første Mosebog 16
Abraham gifter sig med Hagar . . . . . 25
Første Mosebog 17
Abrahams pagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Første Mosebog 18
»Intet er umuligt for Herren!« . . . . . 27
Første Mosebog 19
Sodoma og Gomorra . . . . . . . . . . . . . 27
Et løfte opfyldes . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Første Mosebog 22
Ofringen af Isak . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Første Mosebog 23
Sara dør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Første Mosebog 24
En hustru til Isak . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hvilken værdi har pagten? . . . . . . . . 30
Jakob modtog pagtens
velsignelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Jakobs hellige oplevelse . . . . . . . . . . . 31
Jakobs børn, del 1 . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Jakobs børn, del 2 . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Jakob forlader Paddan-Aram . . . . . . 33
Jakob rejser hjemad . . . . . . . . . . . . . . 33
Jakob møder Esau . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hævnen fra Jakobs sønner . . . . . . . . 34
Jakob vender tilbage til Betel . . . . . . 34
Josef og ærmekjortlen . . . . . . . . . . . . . 34
Josefs retskaffenhed . . . . . . . . . . . . . . 35
Josef i fængsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Josef og Farao . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Josefs brødre drager til Egypten . . . . 37
Josefs brødre vender tilbage
til Egypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Josef prøver sine brødre . . . . . . . . . . . 38
Josef fortæller sine brødre, hvem
han er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Fader og søn forenet . . . . . . . . . . . . . . 39
Jakob adopterer Josefs sønner . . . . . . 39
Patriarkalske velsignelser til
Israels sønner . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Jakob og Josef dør . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Anden Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Anden Mosebog 1
Modige jordemødre . . . . . . . . . . . . . . 41
Anden Mosebog 2
Moses’ tidlige liv . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Anden Mosebog 3
Den brændende tornebusk . . . . . . . . 42
Anden Mosebog 4
Moses vender tilbage til Egypten . . . 43
Anden Mosebog 5
Den hårdhjertede Farao . . . . . . . . . . . 43
Anden Mosebog 6
Jeg er Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Anden Mosebog 7–10
Plagerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Påsken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Anden Mosebog 13
Den førstefødte . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Anden Mosebog 14
Vandringen gennem
Det Røde Hav . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Anden Mosebog 15
Give ondt af sig, del 1 . . . . . . . . . . . . . 47
Anden Mosebog 16
Anden Mosebog 17
Anden Mosebog 18
Bevare Moses mod at blive
udmattet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Anden Mosebog 19
Ved Sinaj-bjerget . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Anden Mosebog 20
De ti bud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Øje for øje og tand for tand . . . . . . . . 50
Anden Mosebog 24
70 ældster ser Gud . . . . . . . . . . . . . . . 50
Anden Mosebog 25–27, 30 Helligdommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Præsterne i templet . . . . . . . . . . . . . . . 52
Anden Mosebog 31
Mænd kaldes til at arbejde
på helligdommen . . . . . . . . . . . . . 53
Anden Mosebog 32
Guldkalven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Anden Mosebog 33
Moses ser atter Herren . . . . . . . . . . . . 53
Anden Mosebog 34
Den mindre lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Helligdommen bygges og indvies . . 54
Tredje Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Tredje Mosebog 1
Brændofferet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Tredje Mosebog 2–7
Andre ofre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Indvielsen af Aron og hans
sønner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Tredje Mosebog 10
Præstedømmebærerne må
være hellige . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Tredje Mosebog 11
Et »visdomsord« til israelitterne . . . . 57
Tredje Mosebog 12
Ren og uren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
III
Spedalskhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Forsoningsdagen . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Undgå afgudsdyrkelse . . . . . . . . . . . . 59
»I skal hellige jer og være hellige,
for jeg er hellig« . . . . . . . . . . . . . . 59
Præstedømmets hellighed . . . . . . . . . 60
Hellige dage og begivenheder . . . . . 60
Velsignelser eller forbandelser . . . . . 60
Dommerbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Dommerbogen 1
Hvem skal kæmpe for os? . . . . . . . . . 83
Dommerbogen 2–3
Ehud befrier Israel . . . . . . . . . . . . . . . 83
Dommerbogen 4–5
Profetinden Debora . . . . . . . . . . . . . . 84
Dommerbogen 6–8
Gideon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Dommerbogen 9–10
Kredsløbet fortsætter . . . . . . . . . . . . . 84
Dommerbogen 11–12
Beretningen om Jefta . . . . . . . . . . . . . 85
Dommerbogen 13
Samsons fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Dommerbogen 14–15
Den ene fejltagelse efter
den anden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Dommerbogen 16
Samson og Dalila . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Dommerbogen 17–21
Israel lider på grund af sin
ulydighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Fjerde Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Fjerde Mosebog 1–4
Mandtal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Tilføjelser til Moseloven . . . . . . . . . . . 62
Fjerde Mosebog 9
Den første påske i ørkenen . . . . . . . . 63
Fjerde Mosebog 10
Israels børn forlader Sinaj . . . . . . . . . 63
Fjerde Mosebog 11
Israelitterne blev drevet af
deres lyster . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Fjerde Mosebog 12
Opretholdelse eller forkastelse
af profeten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Det forjættede land søges . . . . . . . . . 65
Fjerde Mosebog 15
Opnå tilgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Fjerde Mosebog 16
Oprør mod profeten . . . . . . . . . . . . . . 65
Resultaterne af en tragisk
hændelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Fjerde Mosebog 20
38 års frustration . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Fjerde Mosebog 21
Kobberslangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Beretningen om Bileam . . . . . . . . . . . 67
Forbandelse af Israel . . . . . . . . . . . . . 68
Fjerde Mosebog 27
En ny leder for Israel vælges . . . . . . . 68
De gamle befalinger gælder
stadig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Fjerde Mosebog 31
Bileam dør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Fjerde Mosebog 32
Land til Ruben og Gad . . . . . . . . . . . . 69
Instruktioner i forbindelse med
det forjættede land . . . . . . . . . . . 69
Ruths Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Ruth 1
» . . . hvor du går hen, vil jeg gå« . . . . 87
Ruth 2
Ruth møder Boaz . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Ruth 3–4
Ruth og Boaz gifter sig . . . . . . . . . . . . 87
Første Samuelsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Første Samuelsbog 1
»Jeg bad om denne dreng« . . . . . . . . 88
Elis sønner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Samuel hører Herren . . . . . . . . . . . . . 90
Første Samuelsbog 4–6
Pagtens ark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Omvendelse bringer sejr . . . . . . . . . . 90
»Giv os en konge« . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Første Samuelsbog 9–10
Saul salves som konge . . . . . . . . . . . . 92
Saul leder Israel i kamp . . . . . . . . . . . 93
Herren er stadig konge . . . . . . . . . . . 93
Saul handler ufornuftigt . . . . . . . . . . 93
En ufornuftig ed . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Vigtigheden af lydighed . . . . . . . . . . 93
Herren udvælger en ny konge . . . . . 94
David og Goliat . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Første Samuelsbog 18–23 Saul stræber David efter livet . . . . . . 95
Respekt for Herrens salvede . . . . . . . 95
Første Samuelsbog 25–26 Elsk dine fjender . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
David blandt filistrene . . . . . . . . . . . . 96
Sauls åndelige mørke . . . . . . . . . . . . . 96
Første Samuelsbog 29–31 Davids succes og Sauls død . . . . . . . 97
Femte Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Femte Mosebog 1–3
En gennemgang af historien . . . . . . . 70
Femte Mosebog 4
»Men tag dig i agt« . . . . . . . . . . . . . . . 70
Femte Mosebog 5
De ti bud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Femte Mosebog 6
Den store befaling . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Femte Mosebog 7
Gift dig i pagten . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Femte Mosebog 8
Husk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Femte Mosebog 9–10
Herren vil hjælpe . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Femte Mosebog 11
Velsignelser eller forbandelser –
Du vælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Undgå onde skikke . . . . . . . . . . . . . . . 73
Skikkene hos Guds folk . . . . . . . . . . . 73
Femte Mosebog 18
Sande og falske profeter . . . . . . . . . . 73
Særlige love for et udvalgt folk . . . . . 74
Femte Mosebog 26
Vores gæld til Gud . . . . . . . . . . . . . . . 74
Velsignelser og forbandelser . . . . . . . 74
Vend dig til Herren . . . . . . . . . . . . . . . 75
Moses’ sang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Femte Mosebog 33
Velsignelser til hver stamme . . . . . . . 76
Femte Mosebog 34
Farvel Moses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Anden Samuelsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Anden Samuelsbog 1–3
Efter Sauls død . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Anden Samuelsbog 4–5
David bliver konge . . . . . . . . . . . . . . . 97
Anden Samuelsbog 6
Pagtens ark kommer til Jerusalem . . 98
Anden Samuelsbog 7
David ønsker at bygge et tempel . . . 98
Anden Samuelsbog 8–10 Davids politiske og personlige
succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Anden Samuelsbog 11–12 Davids tragiske fejltagelser . . . . . . . . 99
Anden Samuelsbog 13–14 Davids børns synder . . . . . . . . . . . . 100
Anden Samuelsbog 15–18 Absalom søger at blive konge . . . . . 101
Anden Samuelsbog 19–20 Davids fortsatte besværligheder . . . 101
Anden Samuelsbog 21–23 Mere om David . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Anden Samuelsbog 24
Flere af Davids fejl . . . . . . . . . . . . . . 102
Første Kongebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Første Kongebog 1–2
Davids død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Første Kongebog 3
Hvad skal jeg give dig? . . . . . . . . . . 103
Første Kongebog 4
Salomo organiserer riget . . . . . . . . . 103
Salomo bygger et tempel . . . . . . . . . 103
Første Kongebog 8
Templet indvies . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Første Kongebog 9
Herren viser sig for Salomo . . . . . . . 105
Første Kongebog 10
Dronningen af Saba på besøg . . . . . 105
Første Kongebog 11
Salomo vender sig bort
fra Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Første Kongebog 12
Et delt rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Problemerne vokser . . . . . . . . . . . . . 106
Nye konger, gamle problemer . . . . 107
Første Kongebog 17
Profeten Elias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Første Kongebog 18
Elias mod Ba’als 450 præster . . . . . . 107
Første Kongebog 19
Elias lærer mere om Helligånden . . 108
Josvabogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Josva 1
»Vær modig og stærk« . . . . . . . . . . . . 77
Josva 2
Spioner i Jeriko . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Josva 3–4
Overgangen over Jordanfloden . . . . 78
Josva 5
En særlig besøgende . . . . . . . . . . . . . . 79
Josva 6
Murenes fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Josva 7
Erobringen af byen Aj . . . . . . . . . . . . 80
Josva 8
Erobringen af Aj . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Josva 9
Snydt af gibeonitterne . . . . . . . . . . . . 80
Josva 10
Solen og månen stod stille . . . . . . . . . 80
Josva 11–21
Erobringen af Kana’an fortsætter . . . 81
Josva 22
Bosættelsen på østsiden
af Jordanfloden . . . . . . . . . . . . . . 81
Josva 23–24
» . . . så vælg i dag« . . . . . . . . . . . . . . . 82
IV
Første Kongebog 22
Akabs fortsatte ulydighed . . . . . . . . 109
Profeten Mika . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Jobs Bog 32–37
Jobs Bog 38–39
Jobs Bog 40–42
Anden Kongebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Anden Kongebog 1
Kongen søger hjælp hos afguder . . 110
Anden Kongebog 2
Elias føres op til himlen . . . . . . . . . . 110
Anden Kongebog 3–4
Mirakler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Anden Kongebog 5
Na’amans helbredelse . . . . . . . . . . . 112
Stol på profeten . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Anden Kongebog 8
Retskaffenhed midt blandt
stor gudløshed . . . . . . . . . . . . . . 113
Akabs efterkommere udryddes . . . 113
Flere gudløse konger, del 1 . . . . . . . 113
Flere gudløse konger, del 2 . . . . . . . 113
Anden Kongebog 17
Det nordlige rige (de ti stammer)
føres bort som fanger . . . . . . . . 114
Den retskafne kong Hizkija . . . . . . . 115
Anden Kongebog 20
Mere om Hizkija . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Anden Kongebog 21
Den gudløse kong Manasse . . . . . . . 116
Ordets kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Juda føres bort til fangenskab
i Babylon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
En fjerde ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
Herren taler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
Job klarer prøven . . . . . . . . . . . . . . . 130
Salmernes Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Salmernes Bog 22
En salme om Jesus Kristus . . . . . . . . 131
Salmernes Bog 23
»Herren er min hyrde« . . . . . . . . . . . 132
Salmernes Bog 24
Glæden over Herrens komme . . . . . 132
Udvalgte vers fra Salmernes Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
Ordsprogenes Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
Ordsprogenes Bog
Et overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
Prædikerens Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
Prædikerens Bog 1–2
»Alt er tomhed« . . . . . . . . . . . . . . . . 135
Prædikerens Bog 3
Få det bedste ud af livet, mens
du kan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
Hvad gør dig lykkelig? . . . . . . . . . . 135
Prædikerens Bog 6
Alt er stadig tomhed . . . . . . . . . . . . . 136
Find en vis tilfredshed i livet . . . . . . 136
Prædikerens Bog 12
Konklusionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
Højsangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
Esajas’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
Esajas’ Bog 1
Esajas kalder Israel til
omvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
Esajas’ Bog 2
Kom til Herrens bjerg . . . . . . . . . . . . 138
Esajas’ Bog 3
Profetier mod de hovmodige . . . . . 139
Esajas’ Bog 4
Velsignelser til de ydmyge . . . . . . . 139
Esajas’ Bog 5
Israels synder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
Esajas’ Bog 6
Esajas ser Herren . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Esajas’ Bog 7–8
Stol på Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Esajas’ Bog 9
En profeti om Messias’ komme . . . 140
Esajas’ Bog 10
De, der rev dig ned, skal blive
ødelagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
Esajas’ Bog 11
Begivenheder i fremtiden . . . . . . . . 141
Esajas’ Bog 12
Pris Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Esajas’ Bog 13–14
Babylon og Lucifer . . . . . . . . . . . . . . 142
Profetier mod de nationer,
som ikke tjener Herren . . . . . . . 142
Esajas’ Bog 24
En gudløs verden tilintetgøres . . . . 143
Esajas’ Bog 25
Esajas lovpriser Herren . . . . . . . . . . 144
Esajas’ Bog 26
Esajas’ lovsang . . . . . . . . . . . . . . . . . 144
Esajas’ Bog 27
Herren og hans vingård . . . . . . . . . . 144
Esajas’ Bog 28
Råd til et stolt folk . . . . . . . . . . . . . . . 144
Esajas’ Bog 29
På underlig og sælsom måde . . . . . 144
Tillid til Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . 145
Kristi andet komme . . . . . . . . . . . . . 146
Esajas’ Bog 35
Et budskab med håb . . . . . . . . . . . . . 146
Beretningen om kong Hizkija . . . . . 146
Esajas’ Bog 40
Herrens magt og storhed . . . . . . . . . 146
Israels forløser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147
Esajas’ Bog 48
En invitation til at komme
tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
Esajas’ Bog 49
Et budskab til det spredte Israel . . . 148
Esajas’ Bog 50
Vend tilbage til Herren . . . . . . . . . . . 149
Vågn op og kom til ham . . . . . . . . . 149
Esajas’ Bog 53
Jesu Kristi lidelser forudsagt . . . . . . 149
Esajas’ Bog 54
Den venlige ægtemand . . . . . . . . . . 150
Esajas’ Bog 55
En invitation fra Herren . . . . . . . . . . 150
Esajas’ Bog 56
Herren frelser alle nationer . . . . . . . 151
Esajas’ Bog 57
Herren har kraft til at helbrede . . . . 151
Esajas’ Bog 58
Faste og sabbatten . . . . . . . . . . . . . . . 151
Esajas’ Bog 59
Synd og konsekvenser . . . . . . . . . . . 152
Esajas’ Bog 60
Lad dit lys skinne . . . . . . . . . . . . . . . 152
Esajas’ Bog 61
Herrens og hans tjeneres mission . . 152
Esajas’ Bog 62
Forløsningen af Israels hus . . . . . . . 152
Esajas’ Bog 63
Jesu Kristi andet komme . . . . . . . . . 153
Esajas’ Bog 64
De retskafnes bønner . . . . . . . . . . . . 153
Esajas’ Bog 65
Tusindårsriget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
Esajas’ Bog 66
Håbet om Zion . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
Første og Anden Krønikebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Første Krønikebog 22:5–19 Forberedelse til at bygge
templet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Første Krønikebog 29:29
»Hvad der er at fortælle om
kong David« . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Anden Krønikebog 3:1
Salomo begynder at bygge
templet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
Anden Krønikebog 7:1–12 »Herrens herlighed« . . . . . . . . . . . . . 118
Anden Krønikebog
11:13–17
Levitterne vender tilbage . . . . . . . . . 118
Anden Krønikebog 15
Asa adlyder en profets råd . . . . . . . 118
Asas søn, Joshafat . . . . . . . . . . . . . . . 119
Anden Krønikebog
26:14–21
Uzzija bliver spedalsk . . . . . . . . . . . 119
Anden Krønikebog
29:1–11
» . . . slå jer nu ikke til ro« . . . . . . . . . 119
Anden Krønikebog
36:11–16
Gudløshed i Jerusalem . . . . . . . . . . . 119
Ezras Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Ezras Bog 1
Kyros opfylder profeti . . . . . . . . . . . 121
Ezras Bog 2
Hvem vendte tilbage? . . . . . . . . . . . 121
Ezras Bog 3–6
Genopbygningen af templet . . . . . . 121
Ezras Bog 7
Ezra – underviser i loven . . . . . . . . . 122
Ezras Bog 8
Rejsen til Jerusalem . . . . . . . . . . . . . 122
Ezras Bog 9–10
Ægteskaber med ikke-israelitiske
hustruer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122
Nehemias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Nehemias’ Bog 1
Nehemias’ bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Nehemias’ Bog 2
Nehemias drager til Jerusalem . . . . 123
Nehemias’ Bog 3–4
Bygningsarbejderne møder
modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Nehemias’ Bog 5
Nehemias – en stor leder . . . . . . . . . 124
Nehemias’ Bog 6
Nehemias afslutter muren . . . . . . . . 124
Nehemias’ Bog 7
Navnene på dem, som vendte
tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Nehemias’ Bog 8
Ezra læser skriften op for folket . . . 125
Ordets magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Indvielsen af bymuren . . . . . . . . . . . 126
Nehemias’ Bog 13
Nehemias fortsætter med
at forkynde omvendelse . . . . . . 126
Esters Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Jobs Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
Jobs Bog 1
Job mister alt, undtagen . . . . . . . . . . 128
Jobs Bog 2
Flere prøvelser for Job . . . . . . . . . . . 128
Jobs Bog 3
Hvorfor blev jeg dog født? . . . . . . . 128
Jobs Bog 4–31
Jobs venner giver ham råd . . . . . . . . 128
V
Jeremias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
Jeremias’ Bog 1
Jeremias’ kaldelse . . . . . . . . . . . . . . . 154
Jeremias’ Bog 2–3
Judas synder og Jeremias’
budskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
»Vi har ikke behov for at
omvende os« . . . . . . . . . . . . . . . . 155
Jeremias’ Bog 7
Jeremias’ forkyndelse i templet . . . 155
Jeremias’ Bog 8
Flere straffedomme vil
ramme Juda . . . . . . . . . . . . . . . . 156
Jeremias græder og beder
for Juda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
Guds straffedomme . . . . . . . . . . . . . 157
Jeremias’ Bog 16
Håb i de sidste dage . . . . . . . . . . . . . 157
Jeremias’ Bog 17
Judas synder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
Pottemageren og Juda . . . . . . . . . . . 158
Jeremias’ Bog 20
Jeremias’ problemer . . . . . . . . . . . . . 158
Profetier til to konger . . . . . . . . . . . . 159
Jeremias’ Bog 23
Falske profeter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159
Jeremias’ Bog 24
Gode og dårlige frugter . . . . . . . . . . 159
Forkastelsen af profeterne fører
til fangenskab . . . . . . . . . . . . . . . 160
Babylons åg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160
Jeremias’ Bog 29
Jeremias’ åbne brev til de
landflygtige . . . . . . . . . . . . . . . . 160
Jeremias’ Bog 30
Herren lover hjælp . . . . . . . . . . . . . . 161
Jeremias’ Bog 31
Israels indsamling . . . . . . . . . . . . . . . 161
Jeremias’ Bog 32
Jeremias køber jord . . . . . . . . . . . . . . 162
Jeremias’ Bog 33
Fred i Jerusalem . . . . . . . . . . . . . . . . 162
Jeremias’ Bog 34
Forbandelsen af Sidkija og
jøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162
Jeremias’ Bog 35
Rekabitterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163
Jeremias’ Bog 36
Skriveren Baruk . . . . . . . . . . . . . . . . 163
Babylon erobrer Juda . . . . . . . . . . . . 163
Jeremias’ Bog 45
De retskafne har også prøvelser . . . 164
Tilintetgørelse af nationer . . . . . . . . 164
Jeremias’ Bog 52
Jeremias’ sidste skrivelser . . . . . . . . 164
Daniels Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
Daniels Bog 1
Trofaste unge israelitter . . . . . . . . . . 175
Daniels Bog 2
Nebukadnesars drøm . . . . . . . . . . . . 176
Daniels Bog 3
Tre tapre unge mænd . . . . . . . . . . . . 177
Daniels Bog 4–5
To stolte konger . . . . . . . . . . . . . . . . . 177
Daniels Bog 6
Daniel i løvekulen . . . . . . . . . . . . . . . 178
Daniels Bog 7–12
Daniels profetiske drømme og
åbenbaringer . . . . . . . . . . . . . . . 178
Klagesangene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
Klagesangene 1
Følger af synd . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
Klagesangene 2–4
Hvorfor Juda blev straffet . . . . . . . . 166
Klagesangene 5
Jeremias’ bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Mikas Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187
Mikas Bog 1–2
Både Israel og Juda vil falde . . . . . . 187
Mikas Bog 3
Ugudelige ledere irettesættes . . . . . 187
Mikas Bog 4
Herren vil regere i Zion . . . . . . . . . . 188
Mikas Bog 5
Messias’ komme . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Mikas Bog 6–7
Israels synder og Herrens nåde . . . 188
Hoseas’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Hoseas’ Bog 1–3
En ægteskabspagt . . . . . . . . . . . . . . . 179
Hoseas’ Bog 4–5
Israels og Judas synder . . . . . . . . . . 180
Hoseas’ Bog 6
Gud ønsker oprigtig omvendelse . . 180
Hoseas’ Bog 7–10
Israel høster det, som hun
har sået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180
Hoseas’ Bog 11
Bevis på Guds kærlighed . . . . . . . . . 181
Et kald til at vende tilbage
til Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Joels Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Joels Bog 1
Lær af en græshoppeinvasion . . . . . 181
Joels Bog 2–3
Hvem kan overleve denne dag? . . . 182
Joels Bog 4
Et stort slag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182
Amos’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182
Amos’ Bog 1–2
Fordømmelse af Israel og
omkringliggende lande . . . . . . . 183
Amos’ Bog 3
Profeternes rolle . . . . . . . . . . . . . . . . 183
Amos’ Bog 4
»Jeg prøvede at hjælpe dig« . . . . . . 183
Amos’ Bog 5
Søg Herren og lev . . . . . . . . . . . . . . . 184
Amos’ Bog 6
Domme over de sorgløse . . . . . . . . . 184
Amos’ Bog 7–9
Amos’ fem åbenbaringer . . . . . . . . . 184
Obadias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
Obadias’ Bog
De dødes forløsning . . . . . . . . . . . . . 185
Jonas’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
Jonas’ Bog 1–2
Kan man løbe bort fra Herren? . . . . 186
Jonas’ Bog 3–4
Jonas i Nineve . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186
Ezekiels Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Ezekiels Bog 1
Ezekiels åbenbaring om Guds
herlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167
Ezekiels Bog 2–3
Ezekiels kaldelse til at tjene . . . . . . . 167
Ezekiels Bog 4–5
Profetier om Jerusalems
ødelæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . 168
Ezekiels Bog 6–7
Synd og ødelæggelse . . . . . . . . . . . . 168
Ezekiels Bog 8–11
Hvorfor Jerusalem blev erobret . . . 168
Ezekiels Bog 12–17
Hvorfor fangenskab? . . . . . . . . . . . . 169
Ezekiels Bog 18
Ansvarlighed for synd . . . . . . . . . . . 169
Ledere der ikke vil lytte . . . . . . . . . . 170
Gudløshed fører til ødelæggelse . . 170
Andres landes straf . . . . . . . . . . . . . . 171
Ezekiels Bog 33
Udkigsposter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
Ezekiels Bog 34
Israels hyrder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172
Ezekiels Bog 35
Edoms ødelæggelse . . . . . . . . . . . . . 172
Ezekiels Bog 36
Et håbets budskab . . . . . . . . . . . . . . . 172
Ezekiels Bog 37
To åbenbaringer om
genoprettelse . . . . . . . . . . . . . . . 172
Slaget mod Gog og Magog . . . . . . . 173
Ezekiels åbenbaring om
et tempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Guds herlighed fylder templet . . . . 174
Mere om templet . . . . . . . . . . . . . . . . 174
Ezekiels Bog 47
Templets helbredende vand . . . . . . 174
Ezekiels Bog 48
Israel indsamles, og Herren er
med dem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
Nahums Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Habakkuks Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Habakkuks Bog 1–2
Spørgsmål og svar . . . . . . . . . . . . . . 189
Habakkuks Bog 3
Habakkuks bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Sefanias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Sefanias’ Bog 1–2
Dommedag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Sefanias’ Bog 3
Opmuntrende ord . . . . . . . . . . . . . . . 190
Haggajs Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Haggajs Bog 1
Gør templet færdigt . . . . . . . . . . . . . 191
Haggajs Bog 2
Fortsæt byggeriet! . . . . . . . . . . . . . . . 191
Zakarias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191
Zakarias’ Bog 1–6
Zakarias’ otte åbenbaringer . . . . . . . 192
Det nutidige og fremtidige
Jerusalem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192
Zakarias’ Bog 9
Den kommende Konge . . . . . . . . . . 192
Zakarias’ Bog 10
Løfter om de sidste dage . . . . . . . . . 192
Jøderne og deres Frelser . . . . . . . . . 193
Zakarias’ Bog 14
Jesu Kristi andet komme . . . . . . . . . 193
Malakias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194
Malakias’ Bog 1
Hyklerisk tilbedelse . . . . . . . . . . . . . 194
Malakias’ Bog 2
Præsterne kaldes til omvendelse . . 194
Malakias’ Bog 3
Herrens komme . . . . . . . . . . . . . . . . 194
VI
Hvad du bør vide om Det Gamle Testamente
Et vidnesbyrd om Kristus
Overblik over Det Gamle Testamente –
Indholdsfortegnelsen
Det Gamle Testamente er som al hellig skrift et vidne og et vidnesbyrd om, at Gud lever, at Jesus Kristus er alle menneskers
Frelser, at vi må tilbede dem og leve efter deres lærdomme for
at opnå fred i dette liv og evigt liv efter døden.
Se indholdsfortegnelsen »Det Gamle Testamente« forrest i din
Bibel. Da Det Gamle Testamente blev sat sammen, blev de forskellige bøger ikke altid placeret i kronologisk orden. Det vil
være en god idé at markere indholdsfortegnelsen, så du kan
huske de forskellige former for skrivelser i Det Gamle Testamente. Du kan fx skrive disse efterfølgende fire kategorier ud
for henvisningerne til bøgerne i din indholdsfortegnelse.
Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Jesus Kristus var
Det Gamle Testamentes Gud, og det var ham, der samtalede
med Abraham og Moses. Det var ham, der inspirerede Esajas
og Jeremias; det var ham, der profeterede gennem disse
udvalgte mænd om fremtidens hændelser« (Den danske Stjerne,
oktober 1977, s. 80).
1. Loven. Bøgerne fra Første Mosebog til og med Femte Mosebog omtales ofte som »loven«. Da det var Moses, som skrev
dem, kaldes de også »de fem mosebøger«. Første Mosebog
begynder med verdens skabelse og skabelsen af Adam og
Eva, og Femte Mosebog ophører ved afslutningen af Moses’
liv. Disse fem bøger fortæller om de pagter, som Gud indgik
med mennesket, og de befalinger, som mennesket måtte
efterleve som del af deres pagt.
Jesus viste sig efter sin opstandelse for to mænd, som var på vej
til fods fra Jerusalem til Emmaus. Han citerede profetier fra
Det Gamle Testamente om sig selv, som fyldte disse mænd med
Ånden og fik deres hjerte til at brænde med vidnesbyrdets ild
(se Luk 24:13–32). Når du studerer Det Gamle Testamente,
så søg efter sandheder, som kan lære dig mere om Jesus Kristus,
og om hvordan du anvender hans evangelium i dit liv. Du vil
som del af dit studium føre en notesbog om den indsigt, du
opnår, og de opgaver, du får. Du kan evt. afsætte et særligt
afsnit i din notesbog, hvor du kan skrive det, som du har lært,
der især lærer dig om eller vidner om Kristus. Du vil også
opleve, at dit hjerte fyldes med vidnesbyrdet om Jesus Kristus,
når du søger ham i Det Gamle Testamente.
2. Historien. Josvabogen til og med Esters Bog fortæller Israels
børns fortsatte historie over en 600-årig periode efter Moses.
Disse bøger omtales almindeligvis som »historien«. De forekommer normalt i kronologisk orden, men man bør være
opmærksom på, at Første og Anden Krønikebog i al væsentlighed er en anden forfatters version af den samme historie,
som findes i Første og Anden Kongebog.
3. Poesi. Jobs Bog til og med Prædikerens Bog er fyldt med lærdomme og åbenbaringer, som er skrevet i poetisk form, og
kendes som »digtningen«. Højsangen hører også til dette
afsnit, selvom det, i henhold til profeten Joseph Smith, ikke
er et inspireret skrift. (Se Guide til skrifterne, »Salomos sang«).
Salmernes Bog indeholder ord til hellig musik fra den tid.
Det Gamle Testamentes historie
Det Gamle Testamente begynder med skabelsen af Adam og
Eva, som var den første mand og kvinde. Det fortæller dernæst
kort om, hvordan det gik Adams og Evas efterkommere indtil
Noas tid, hvor en stor oversvømmelse udryddede alle mennesker og dyr, undtagen Noa og hans familie samt dyrene i arken.
Efter beretningen om Noa, fortæller Det Gamle Testamente kort
om de begivenheder, som førte frem til Abraham, der indgik
pagter (hellige løfter) med Gud og modtog særlige løfter fra
Gud vedrørende hans efterkommere. Disse løfter, som Gud
afgav til Abraham kaldes »Abrahams pagt«. Abrahams pagt
fortsatte med Abrahams søn Isak og barnebarn Jakob, som
Herren gav navnet Israel. Det Gamle Testamente fortæller
derpå om Guds handlemåde med sit pagtsfolk, Jakobs efterkommere, som kaldes »Israels hus« eller »Israels børn.«
4. Profeterne. Esajas’ Bog til og med Malakias’ Bog indeholder
lærdomme fra forskellige profeter under den tid, hvor Israel
blev styret af konger. De er ikke i kronologisk orden. Vi kender ikke årsagen til, hvorfor de forekommer i den
nuværende orden.
Drag fordel af dit studium af Det Gamle
Testamente
Historierne i Det Gamle Testamente hører til nogle af de mest
berømte i verdens historie. Hvis vi ikke kendte dem, ville en
stor del af Det Nye Testamente, Mormons Bog og Lære og
Pagter ikke betyde det samme for os. Men vi må gøre mere end
blot at kende disse beretninger. Vi må lære den sande lærdom,
som indeholdes i dem, og anvende denne lærdom i vores
eget liv.
Når du omhyggeligt studerer Det Gamle Testamente, vil du
fra tid til anden opleve, at Helligånden rører dig i dit hjerte
og hjælper dig med at blive mere som Kristus. Det Gamle
Testamente har i tusindvis af år hjulpet mennesker med tro til
at følge vor himmelske Faders plan.
1
Hvordan man anvender
dette kursushæfte
C
Afsnittet »Studér skrifterne« indeholder spørgsmål
og aktiviteter, som hjælper dig med at opdage, tænke
over samt anvende evangeliets principper, som findes i skrifterne. Du kan gennemføre disse aktiviteter i en notesbog eller
på dit eget papir, eftersom der ikke er givet plads hertil i dette
kursushæfte.
Som titlen på dette kursushæfte antyder, er det en vejledning til
dig i dit studium af skrifterne. Dette kursushæfte kan hjælpe på
følgende måde:
A
Abrahams pagt
• Begynd med en bøn.
• Læs indledningen til det kapitel, som du vil studere, og
overvej at gøre brug af de andre færdigheder i at studere
skriften i »Før du læser« (se side 5).
C
Studér skrifterne
Herren velsignede atter Abraham i Første Mosebog 17 og
gav ham yderligere løfter om de velsignelser, som han og hans
efterkommere ville modtage. Herren gav, ligesom han gør
med os, Abraham løfter og velsignelser, skridt for skridt, lidt
mere hver gang. Alle disse løfter, velsignelser og pagter,
som blev givet til Abraham, kaldes samlet »Abrahams pagt«.
Ældste Russell M. Nelson har sammenfattende sagt dette
om løfterne i Abrahams pagt:
Find frem til pagtens bestanddele
En pagt er en aftale mellem to parter, hvor begge parter lover
at gøre visse ting. I en evangelisk pagt er det altid Gud, som
fastsætter betingelserne eller det, som må gøres og modtages
som en del af pagten, hvorpå mennesket siger ja til at adlyde
disse betingelser.
»Den pagt . . . er af overordentlig stor betydning.
Den indeholder flere løfter:
• Læs de kapitler, som du har fået til opgave at læse. Kig
i afsnittet »Forstå skrifterne« i kursushæftet for hjælp.
Brug din notesbog eller papir til at tage notater på eller i og
skrive spørgsmål ned. Skriv også de følelser eller indtryk,
som er vigtige for dig.
1. Hvad bad Herren Abraham om at gøre for at modtage
denne pagt (se vers 1, 10)?
Abrahams efterkommere ville blive talrige, have ret til
evigt afkom samt til at bære præstedømmet.
2. Hvad lovede Herren Abraham (se vers 2–8, 15–19) Sørg
for at læse alle henvisningerne til Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne i forbindelse med disse vers og
medtag dem som en del af denne liste.
Han ville blive far til mange nationer.
Kristus og konger ville blive født i Abrahams slægt.
3. Læs Første Mosebog 12:1–3, 13:14–16; 15:1–7; Abrahams
Bog 1:18–19, 2:9–11. Tilføj disse løfter, som bliver givet her,
til listen, som du begyndte ovenfor.
Visse lande ville være arvelande.
Alle nationer på jorden ville blive velsignet ved hans sæd.
Pagten ville være evigtvarende i ›tusind slægtled‹«
(Stjernen, juli 1995, s. 33).
Organisér delene
Abrahams pagt
Ældste Bruce R. McConkie forklarede, hvordan velsignelserne blev tillagt Abraham:
»Abraham modtog først evangeliet ved dåb (hvilket er frelsens pagt); så blev han overdraget det højere præstedømme,
hvorpå han indgik celestialt ægteskab (som er ophøjelsens
pagt), og modtog forsikring, om at han ville få evigt afkom,
og til sidst modtog han et løfte om, at alle disse velsignelser
ville blive tilbudt alle hans jordiske efterkommere
(Abrahams Bog 2:6–11; Lære og Pagter 132:29–50). . .
. . . De dele af denne pagt, som vedrører personlig ophøjelse og
evige efterkommere, bliver fornyet for hvert eneste medlem
af Israels hus, som indtræder i det celestiale ægteskabs orden«
(Mormon Doctrine, s. 13).
Land
Efterkommere
Præstedømme
og evangeliet
Frelse
• Udfør aktiviteterne i afsnittet »Studér skrifterne« til det
kapitel, som du studerer. Du kan af og til vælge hvilke
aktiviteter, som du skal gennemføre. Hvis du ønsker at
lære mere om Det Gamle Testamente, så gennemfør alle
aktiviteterne.
Der findes fire grundliggende
kategorier af velsignelser i
Abrahams pagt: Land, efterkommere, præstedømme og
evangeliet samt frelse. Tag den
liste, som du lavede i aktivitet
A, og organisér den efter kategori. Hvis du mener, at en velsignelse gælder for mere end en
kategori, så anfør den i alle de
kategorier, hvor den gælder.
Hvad er et navn?
Læg mærke til, at Abrahams og Saras navne blev ændret
som en del af pagten (se Første Mosebog 17:4–8; 15–16).
En fodnote i den engelske SDH-bibel angiver, at Sara betyder
»prinsesse«.
Eftersom alle Kirkens medlemmer er Abrahams efterkommere
ved pagten, bør vi nøje overveje de pagter, som Herren indgik
med Abraham, og se hvordan de gælder for os.
B
Følgende skridt vil hjælpe dig, når du studerer skrifterne:
Første Mosebog 17:9–14 – Omskærelse
Tegnet eller symbolet på den pagt, som Gud indgik med Abraham, var omskærelse. Omskærelse symboliserede renlighed
for Gud og var en symbolsk påmindelse om de løfter, som
Herren gav Abraham angående hans efterkommere. Du kan
læse om omskærelse i Guide til skrifterne. Der kræves ikke
omskærelse i dag.
Første Mosebog 17
Seminarprogrammet som hjemmestudium
1. Hvordan vil du have det, hvis du modtog et navn ligesom
det, som Sara modtog? Hvorfor?
2. På hvilken måde blev Saras navn et yderligere vidnesbyrd
om Guds løfter? Hvem er hun prinsesse for, og hvad lærer
det os om, hvem hun kan blive?
Forstå skrifterne
Første Mosebog 17
Hvis du deltager i seminarprogrammet, og det gennemføres
som hjemmestudium, så viser læseplanen, hvad du skal læse
hver uge i seminar. Husk, at seminar er et dagligt, religiøst
uddannelsesprogram, og at du bør gøre det at læse skrifterne til
en daglig vane, samt at du bør arbejde på at udføre dine seminaropgaver hver skoledag, selvom du ikke kommer til seminar
hver dag. Hvis du har mere eller mindre end 36 uger i dit seminarår, så vil din lærer fortælle dig, hvilke kapitler, du bør læse
i løbet af ugen samt hvilke opgaver, du skal udføre. At læse
i skrifterne og benytte dette kursushæfte bør tage mellem 30–40
minutter hver skoledag, hvor du ikke deltager i en seminarklasse.
3. Da Kirkens medlemmer er Abrahams og Saras børn,
hvad kan vi så lære om os selv ud af de navne, som Gud
gav dette storslåede par?
gøre dig uhyre talrig (vers 2) – give dig mange efterkommere
26
A
Indledning
Trykt efter hver »bogrulle« vil du finde en introduktion til de kapitler i skrifterne, som du får til opgave
at læse samt en forklaring om de kapitler, som du ikke får til
opgave at læse. Afsnittet »Introduktion« indeholder følgende
former for information:
Du bør hver uge give din lærer siderne fra din notesbog, som
indeholder dine tanker om skrifterne og de spørgsmål, som du
har besvaret i den uge, som er gået. Din lærer vil læse dem,
svare og aflevere din notesbog tilbage til dig. Du kan vælge at
have to notesbøger og bruge dem hver anden uge. Du kan også
benytte et løsbladssystem, og nøjes med at aflevere de sider,
som du har lavet den pågældende uge. Når din lærer afleverer
siderne tilbage, sætter du dem så tilbage i notesbogen.
• Den historiske baggrund
• En forklaring af den skriftstedsblok, som er knyttet til
kapitlerne før eller efter
• Tankevækkende spørgsmål til før eller efter din læsning
for at hjælpe dig med at koncentrere dig om skriftstedsblokkens budskab
B
Studér skrifterne
Forstå skrifterne
Afsnittet »Forstå skrifterne« giver dig hjælp med
vanskelige ord eller udtryk samt en kommentar,
som hjælper dig med at forstå de ideer og begreber, som er
indeholdt i skrifterne. Denne kommentar omfatter ofte udtalelser fra generalautoriteterne.
Dagligt seminarprogram
Hvis du deltager i et dagligt seminarprogram, så skal du bruge
denne studievejledning, således som din lærer fortæller dig.
2
Læseplan for Det Gamle Testamente
Dage, hvor jeg læser
ti minutter eller mere
Tildelte kapitler, som jeg læser denne uge
S
M
T
O
TO
F
L Uge 1
»Studér skrifterne«
S
M
T
O
TO
F
L Uge 2
Abrahams Bog 3:22–28 Mose Bog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 3
Mose Bog 5 6
S
M
T
O
TO
F
L Uge 4
Mose Bog 8 Første Mosebog 6:14–22 7
S
M
T
O
TO
F
L Uge 5
Abrahams Bog 1 2 Første Mosebog 13 14:13–24 15 16 17
S
M
T
O
TO
F
L Uge 6
Første Mosebog 18 21:1–21 22 23 (aktivitet)
S
M
T
O
TO
F
L Uge 7
Første Mosebog 24 25:19–34 27 28 29 30:1–24 32 33
S
M
T
O
TO
F
L Uge 8
Første Mosebog 35 37 39 40 41
S
M
T
O
TO
F
L Uge 9
Første Mosebog 42 43 44 45 46 49 50
S
M
T
O
TO
F
L Uge 10 Anden Mosebog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 11 Anden Mosebog 12 13 14 15:22–27 16 17
S
M
T
O
TO
F
L Uge 12 Anden Mosebog 18 19 20–24
S
M
T
O
TO
F
L Uge 13 Aktiviteter til Anden Mosebog 25–27, 30 28 29 32 33 34
S
M
T
O
TO
F
L Uge 14 Tredje Mosebog 1 10 11 14 16 19 26
S
M
T
O
TO
F
L Uge 15 Fjerde Mosebog 6 9 11 12 13 14 16 21:4–9 22 23 24 27:12–23
S
M
T
O
TO
F
L Uge 16 Femte Mosebog 4 6 7:1–6 8 10:10–22 26 28 30 32
S
M
T
O
TO
F
L Uge 17 Josvabogen 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 18 Dommerbogen 6 7
S
M
T
O
TO
F
L Uge 19 Første Samuelsbog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 20 Første Samuelsbog 13 15 16 17 24 26
S
M
T
O
TO
F
L Uge 21 Anden Samuelsbog 7 9 11 12 13 14
S
M
T
O
TO
F
L Uge 22 Første Kongebog 3 8 9:1–9 11 12 17 18 19
S
M
T
O
TO
F
L Uge 23 Anden Kongebog 2 4
S
M
T
O
TO
F
L Uge 24 Udvalg fra Første og Anden Krønikebog 15 20 Ezras Bog 9 10 Nehemias’ Bog 1 6
S
M
T
O
TO
F
L Uge 25 Ester 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 26 Salmernes Bog 22 23 24 Udvalgte vers fra Salmernes Bog og Ordsprogenes Bog Prædikerens Bog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 27 Esajas’ Bog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 28 Esajas’ Bog 24 29 30:15–21 33:14–17 40 42:1–7 47:5–10
S
M
T
O
TO
F
L Uge 29 Esajas’ Bog 48 49 50 53 55 58 61:1–3 63:1–9 65:17–25
S
M
T
O
TO
F
L Uge 30 Jeremias’ Bog 1 7 9:23–24 16 17:5–8, 19–27 23 29:11–14
S
M
T
O
TO
F
L Uge 31 Jeremias’ Bog 30 31 33:15–18 52 Klagesangene 1 5 Ezekiels’ Bog 2 3
S
M
T
O
TO
F
L Uge 32 Ezekiels’ Bog 11:16–20 18 20:33–44 33 34 37
S
M
T
O
TO
F
L Uge 33 Daniels Bog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 34 Hoseas’ Bog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 35 Jonas’ Bog 1 2
S
M
T
O
TO
F
L Uge 36 Zakarias’ Bog 9:9 10 11:12–13 12:10 13:6 14 Malakias 3 4
3
3
4
7
3
3
4
5
6
8 9:1–17 11:1–9
7
4 5:10–15 6
8
9 10
7 10 23 24
8 13 14 15 16 Ruth 1 2
4
3
5
5
4
3
6
7
8
3
4
9 10
6 17 18 19 22 23
7
8
9 10 Jobs Bog 1 2
8
3 38 42
4
5 11 14
6
3 13:9–14 Joels Bog 2 Amos’ Bog 3 4 5:4–6, 14–15 8:11–12 Obadias’ Bog 1:21
3 4:1–11 Mikas Bog 3 5:2 6:7–8 Habakkuks Bog 3:17–18 Zefanias 3 Haggajs Bog 1
3
5 12
Studium af skrifterne
Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen
Herren befalede profeten Joseph Smith at studere Bibelen og
søge åbenbaring for at kunne give en mere fuldkommen og
sand oversættelse af Bibelen (se L&P 37:1; 73:3–4). Derfor foretog profeten Joseph Smith mange vigtige ændringer af Bibelen
på steder, hvor den ikke var oversat korrekt (se Trosartiklerne
1:8). Vi kalder disse ændringer for »Joseph Smiths Oversættelse«. Uddrag af Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen findes
i Guide til skrifterne.
Dette kursushæfte er en vejledning, som vil hjælpe dig med at
læse, studere og forstå skrifterne. Det meste af din studietid vil
blive brugt på at læse og overveje skrifterne, så dette afsnit er
medtaget for at hjælpe dig med at få mere ud af dette studium.
Ældste Howard W. Hunter gav som medlem af De Tolv
Apostles Kvorum Kirkens medlemmer nogle værdifulde råd
om at studere skrifterne, som er sammenfattet herefter. Du kan
skrive disse tanker på et kort og anbringe det, hvor du kan se
det, mens du studerer.
Kort
• Læs omhyggeligt for at forstå skrifterne.
De kort, som findes i Guide til skrifterne er til stor hjælp, når man
ønsker at finde steder omtalt i skrifterne.
• Studér hver dag.
• Afsæt et regelmæssigt tidspunkt hver dag, hvor du vil
studere.
Kapiteloverskrifter, afsnitsoverskrift og
verssammenfatninger
• Studér på et sted, hvor du kan koncentrere dig uden forstyrrelser eller afbrydelser.
Kapitel- og afsnitsoverskrifter samt verssammenfatninger forklarer eller giver vigtig baggrundsinformation for at hjælpe dig
med at forstå det, som du læser. Hvilken vigtig information får
man fx ved at læse afsnitsoverskriften til Lære og Pagter 89.
• Studér snarere i et bestemt tidsrum end at forsøge at nå et
bestemt antal kapitler eller sider: 60 minutter er ideelt,
30 minutter er meget fint, men selv 15 minutter kan også
være af betydning.
Hvis man har den studiehjælp, som findes i SDH-udgaverne af
skrifterne, er det som at have en lille samling af henvisningsbøger – alle på det samme sted!
• Læg en plan for dit studium.
(Se Den danske Stjerne, januar 1980, s. 98).
Når du følger dette råd, så vil du opleve det at gøre brug af
gode studievaner er en hjælp, når du studerer skrifterne.
Studiehjælp i SDH-udgaverne af skrifterne
Krydshenvisninger
En krydshenvisning er en skrifthenvisning, som vil lede dig
til yderligere information om og indsigt i det emne, som du
studerer.
Guide til skrifterne
Guide til skrifterne indeholder en alfabetisk liste over mange ord
og emner med skriftstedshenvisning til alle Kirkens fire standardværker. Den tilvejebringer definitioner og forklaringer på
mange bibelske navne og emner.
Hjælp til ord og udtryk
Ord og udtryk er angivet med følgende angivelser:
• »HEB« definerer et ord på hebræisk (Det Gamle
Testamentes oprindelige sprog).
• »GR« definerer græske ord (Det Nye Testamentes
oprindelige sprog).
4
Studiefærdigheder
Søg at forstå betydningen af ord, som du ikke forstår
Nephi sagde, at vi bør »mætte« os (se 2 Nephi 32:3) med skrifterne, og Jesus befalede nephiterne at »undersøge dem flittigt«
(3 Nephi 23:1). Denne form for studium involverer mere end
bare hurtigt at gennemlæse skrifterne. Følgende ideer og
færdigheder vil hjælpe dig med at lære mere, når du studerer.
De er opdelt i tre forskellige kategorier: Før læsningen, under
læsningen og efter læsningen.
Brug en ordbog. Hvis du slår et ord op, som du tror, at du allerede kender, så vil det nogle gange give dig yderligere indsigt.
Afsnittene »Forstå skrifterne« i dette kursushæfte vil hjælpe dig
med at forstå mange vanskelige ord og udtryk.
Vær opmærksom på, at Herren nogle gange har inspireret sine
profeter til at medtage forklaringer i deres skrivelser, som
kan hjælpe os med at forstå betydningen af ord og udtryk.
Læs fx Mosiah 3:19 og spørg dig selv, hvad det vil sig at blive
som et barn.
Før læsningen
Bøn
Brug den studiehjælp, som findes i Guide til skrifterne.
Skrifterne blev skrevet ved inspiration. De forstås derfor bedst,
når vi har Åndens fællesskab. I Det Gamle Testamente lærer vi
om præsten Ezra, som »havde sat sig for at granske Herrens
lov« (Ezras Bog 7:10). Vi forbereder vores hjerte til at læse skrifterne, hvis vi hver gang beder, inden vi læser.
Se afsnittet »Studiehjælp i SDH-udgaverne af skrifterne«
på side 4.
Anvend skrifterne på dig selv
Hvis du bruger dit eget navn i et vers, vil det hjælpe dig med at
gøre lærdomme i skrifterne mere personlige for dig. Hvilken
forskel gør det fx, hvis du indsætter dit eget navn i stedet for
»mennesket« i Mose Bog 1:39?
Skaf baggrundsinformation
Når du forstår den historiske baggrund for skrifterne, vil det
hjælpe dig med at opnå større indsigt, når du læser. Dette kursushæfte indeholder også en vis baggrund til mange af kapitlerne i skrifterne. Hvis du har tid, så kan du også kigge i andre
kirke-godkendte bøger og kursushæfter, som indeholder baggrundsinformation om de skriftsteder, som du læser.
Visualisér
Forestil dig, hvad der sker. Når du fx læser Første Mosebog
kapitel 37, så forestil dig, hvordan det ville have været, hvis du
var en af de yngre brødre i familien, og alle dine ældre brødre
enten hadede dig eller var jaloux på dig.
Stil spørgsmål
Før du læser, vil det være godt at stille dig selv spørgsmål som
disse: »Hvem skrev disse vers?« »Hvem er de skrevet til?«
»Hvorfor er denne lærdom taget med i skrifterne?« »Hvad
ønsker jeg at komme til at vide eller lære, når jeg læser i dag?«
og »Hvad ønsker Herren, at jeg skal lære af disse skriftsteder?«
Når du læser i skrifterne, så søg efter svar på dine spørgsmål.
Husk, at du også kan finde svar i andre af Kirkens kursushæfter
eller blade.
Fra tid til anden beder skrifterne os om at visualisere. Læs Alma
5:15–18 og stands op og gør, hvad Alma foreslår. Tag dig tid til
at skrive det ned, som du følte, da du visualiserede disse vers
for dig selv.
Se efter ord, som forbinder
Ord, som forbinder kan være og, men, fordi, derfor og ikke desto
mindre. Når du læser disse ord, så læg mærke til, hvordan de
hjælper dig til at forstå to eller flere meninger. Af og til viser de
dig, hvordan to eller flere ting er ens eller forskellige.
Brug den studiehjælp, som findes i Guide til skrifterne.
Se afsnittet »Studiehjælp til SDH-udgaverne af skrifterne«
på side 4.
Hvis du fx tænker på, hvad ordet for betyder i Mosiah 26:2–3,
kan du lære en vigtig sandhed om studiet af skrifterne.
For angiver et årsags- og virkningsforhold mellem menneskers
mangel på tro og deres evne til
at forstå skifterne og profeternes
ord.
Læs overskrifterne til kapitlerne
Kapiteloverskrifterne er enkle sammenfatninger af hovedindholdet i et kapitel. At læse kapiteloverskrifterne før du begynder på et kapitel er ikke blot en god studievane, men det vil
også forberede dig til at stille spørgsmål og søge efter svar,
mens du læser.
Læs nu Lære og Pagter 45:30–32 og læg mærke til, hvordan
ordet men viser en kontrast mellem de gudløse og de retskafne
i de sidste dage.
Under læsningen
En fremhævelse af ordet men kan
give os en forsikring om, at de
retskafne vil blive reddet fra
nogle af de ødelæggelser, som vil
gå forud for det andet komme.
Vær ikke bange for at standse op
De fleste guldkorn ligger ikke på jordens overflade – du må
grave efter dem. Dit studium af skriften vil få større værdi, hvis
du vil sætte tempoet ned eller standse op og udføre nogle af de
aktiviteter, som følger efter.
5
bedre husker det, som der skal læres, og at det får en dybere
betydning.
Se efter mønstre
I 2 Nephi 31:2 siger Nephi, at han ønskede at skrive nogle få ord
om Kristi lære. Derpå bar han i vers 21 sit vidnesbyrd om, at
han netop havde forklaret Kristi lære. Når vi ved, at Nephi
havde undervist i Kristi lære mellem vers 2 og 21, bør vi gå tilbage og studere Nephis ord yderligere for at finde ud af, hvad
Kristi lære er.
Følgende forslag kan hjælpe dig med forstå symbolerne
i skrifterne:
1. Se efter en fortolkning i skrifterne. Lehi modtog fx et syn
i 1 Nephi 8. Nephi fik senere et syn, hvor han så det, som
hans fader så, sammen med fortolkningen af symbolerne
i faderens syn (se 1 Nephi 11–14). Af og til kan en fortolkning
findes ved at bruge en krydshenvisning i dine fodnoter.
Et andet eksempel på at finde mønstre er at se efter en profets
forklaring af årsag og virkning ved at se efter hans brug af
ordene hvis og så. I Tredje Mosebog, kapitel 26, profeterede
Moses om de velsignelser eller forbandelser, som ville komme
til Israels børn. Se i vers 3–4, 18, 23–24, 27–28 og versene 40–42,
og læg mærke til, at Moses brugte dette hvis-så mønster, da han
underviste Israels børn om hvad der ville ske, hvis de adlød
eller ikke adlød Herrens befalinger.
2. Tænk på symbolets karaktertræk, og hvad dette symbol kan
lære dig. Alma brugte denne færdighed til at forklare sin søn
om Liahona (Alma 37:38–47).
3. Se efter om symbolet lærer dig noget om Frelseren. Herren
fortalte Adam, at »alt er skabt til at bære vidnesbyrd om
[ham]« (Moses 6:63). Hvordan vidner de forskellige elementer i beretningen om Abrahams ofring af sin søn fx om, hvordan Jesus Kristus blev ofret?
En andet mønster, som man kan se efter, er gentagelsen af et
ord eller en idé. Læg fx mærke til, hvor mange gange i Første
Mosebog 39 at forfatteren nævnte, at Herren var med Josef.
Skriv
Sørg for at have papir eller en notesbog lige ved hånden, så du
kan nedskrive ideer, som du vil huske, såsom lister, særlig indsigt du opnår eller dine følelser om det, som du læser. Du kan,
for at hjælpe dig selv med at huske tanker eller indsigt, næste
gang du læser, ligeledes nedskrive disse ideer i margenen af
dine skrifter.
Se efter lister i skrifterne
Lister kan hjælpe dig med mere klart at se, hvad det er, som
Herren og hans profeter underviser i. De ti bud er en liste
(se Anden Mosebog kapitel 20). Saligprisningerne i Matthæus 5
er klart en liste. At finde andre lister kan kræve lidt mere
anstrengelse. Lav fx en liste fra Lære og Pagter 68:25–31 over
det, som Herren sagde, at det kræves, at forældre underviser
deres børn om.
Mange mennesker kan lide at afmærke vigtige ord og udtryk
i deres skrifter. Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde
at gøre dette på. Nogle mennesker farver eller understreger
vigtige ord og udtryk, som giver et vers særlig betydning. En
anden måde at afmærke skrifterne på er at skrive en krydshenvisning til et andet skriftsted i margenen. Hvis du gør dette
i adskillige vers, som behandler det samme emne, så får du en
skriftstedskæde om et specifikt emne, som du kan finde ved
bare at finde et enkelt af skriftstederne i denne skriftstedskæde.
At markere skrifterne kan ofte hjælpe dig med hurtigere at
finde betydningsfulde vers.
Stil spørgsmål
Fortsæt med at stille spørgsmål på samme måde, som du blev
instrueret om i afsnittet »Før du læser« forud herfor. Når du
læser, kan du omformulere de spørgsmål, som du stillede, før
du læste eller komme med nogle helt nye spørgsmål. At søge
svar på spørgsmål er en af de vigtigste måder, hvorpå vi kan
opnå større forståelse i vores studium af skrifterne. Et af de vigtigste spørgsmål, vi kan stille, er: »Hvorfor har Herren inspireret forfatteren til at medtage dette i skrifterne?« Se efter de klare
tegn, som forfatterne af og til efterlader, når de siger noget
i denne retning »og således ser vi«.
Efter læsningen
Overvej
At overveje er at tænke dybt over noget, at afveje det i dit sind,
at stille spørgsmål og evaluere det, som du ved, og det som du
har lært. Af og til kalder skrifterne dette for at »grunde på«
(se Josva 1:8). Der findes indtil flere gode eksempler i skrifterne,
hvor vigtige åbenbaringer kom som et resultat af at overveje og
især af at overveje skrifterne (se Lære og Pagter 76:15–20;
138:1–11).
Svar på de spørgsmål, som stilles i skrifterne
Herren stiller ofte et spørgsmål og besvarer det derpå. Han
spurgte de nephitiske disciple: »Hvad slags mænd burde
I da ikke være?« Han besvarede derpå dette spørgsmål:
»Som jeg er« (3 Nephi 27:27).
Ved andre lejligheder stilles der spørgsmål, som ikke besvares –
generelt, fordi forfatteren tror, at svaret er indlysende. Men af
og til svarer forfatterne ikke, fordi spørgsmålet, som stilles, kan
kræve, at man tænker sig om, hvorfor svaret ikke kommer med
det samme. Læs fx Markus 4:35–41, og svar derpå på de fire
spørgsmål, som stilles i disse vers, som om du selv var der.
At anvende skrifterne på dig selv er at sammenligne dem med
dit eget liv. For at kunne sammenligne skrifterne med dig selv,
så må du stille dig selv spørgsmål som disse: »Hvilke evangeliske principper belærer disse vers, som jeg netop har læst om?«
og »Hvad betyder disse principper i mit liv?« En vigtig måde at
sammenligne skrifterne med dig selv er at lære at lytte til
Helligåndens tilskyndelser, som Herren har lovet, vil »vejlede
jer i hele sandheden« (Joh 16:13).
Kig efter symboler og symbolske betydninger
Profeterne bruger ofte symboler og billedsprog for med større
kraft at viderebringe deres budskaber. Lignelser er fx en måde
at fortælle et budskab på med enkelthed og på en måde, som
har en langt dybere betydning. Historien i lignelsen gør, at man
6
Nephi anvendte fx skrifterne på sig selv og sin familie ved at
fortælle om nogle af de principper, som Esajas belærte om, og
hvordan de gjaldt for deres situation. Han underviste sine
brødre i, at de, ligesom Israels børn, havde vendt sig fra Gud –
det var ikke Gud, som havde vendt sig fra dem. Han lærte
dem også, at Herren ville være barmhjertig og tilgive dem, hvis
de ville omvende sig (se 1 Nephi 19:24; 21:14–16). Nephi sagde,
at han ved at anvende Esajas’ ord på sig selv og sine brødre
ville kunne få deres tro på Jesus Kristus som deres Forløser til
at vokse (se 1 Nephi 19:23).
Læs det igen
Vi lærer selvfølgelig ikke alting i et skriftsted, første gang vi
læser det. Faktisk kræver det et helt livs studium i sandhed at
forstå skrifterne. Vi begynder ofte at se mønstre, visualisere
det bedre og i langt højere grad forstå skrifterne efter at have
læst dem to til tre gange. Du vil måske begynde at se efter nye
lærdomme eller stille andre spørgsmål, når du læser det igen.
At forsøge at omskrive en beretning eller bare to eller tre vers
med dine egne ord kan hjælpe dig med at finde ud af, om du
har forstået eller ikke forstået det, som du har læst og i det hele
taget hjælpe dig med bedre at forstå skrifterne.
Skriv
Nogle mennesker fører en dagbog, hvor de nedskriver hovedtanken i det, som de læser, hvordan de har det med det, som de
læser, eller hvordan de mener, at det, som de læser, kan anvendes i deres eget liv. Hvis du bruger dette kursushæfte til hjemmestudium, så kræves det, at du fører en notesbog for at få
anerkendelse for dit studium. Denne notesbog vil være din
dagbog over den hellige skrift.
Det er også godt at tale med andre om det, som du læser. Skriv
nogle notater ned, så du kan huske, hvad du ønsker at tale om
og drøft det, som du har lært. Det vil hjælpe dig med bedre at
forstå og huske det, som du læser.
Anvend det på dig selv
Den virkelige værdi af den viden, som du opnår fra skrifterne,
kommer, når du efterlever det, som du har lært. Større nærhed
til Herren og en følelse af fred er bare nogle af de velsignelser,
som kommer til dem, som efterlever evangeliet. Herren har derudover sagt, at de, som efterlever det, som de lærer, vil blive
givet mere, mens de, som ikke efterlever det, som de lærer, vil
miste den viden, som de har (se Alma 12:9–11).
»Mæt jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil fortælle
jer alt, hvad I skal gøre« (2 Nephi 32:3).
7
Første Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog
Første Mosebog
Følgende skema vil hjælpe dig med at se, hvordan disse inspirerede tilføjelser fra Mose Bog og Abrahams Bog forholder sig
til Første Mosebog.
Første Mosebog er den første af fem bøger, som er skrevet af
Moses. Den dækker ca. 2500 års historie – mere end hele resten
af Bibelen, herunder Det Nye Testamente! Mange af de mest
berømte historier fra Bibelen kommer fra Første Mosebog,
såsom Adams og Evas fald, Kain som slår Abel ihjel, Noa og
vandfloden, bygningen af Babelstårnet, Abraham, som næsten
ofrer sin søn Isak som et offer, og Joseph, der sælges til Egypten.
Slå op i Guide til skrifterne under »Første Mosebog« for at lære
mere om denne bog.
Inspirerede tilføjelser til Første Mosebog
ABRAHAMS BOG
3:1– 28
1:1– 42
Intet tilsvarende materiale
i Første Mosebog
Intet tilsvarende materiale
i Første Mosebog
Mose Bog
2:1– 31
1:1– 31
4:1– 31
3:1– 25
2:1– 25
5:1– 21
4:1– 32
3:1– 24
5:1– 59
6:1– 4
4:1– 26
6 : 1 – 13
6:5 – 68
7:1– 69
8 : 1 – 13
11 : 2 7 – 3 2
8 : 14 – 3 0
1 2 : 1 – 13
A
ING
5:1– 32
MM EN
SSA
L
LD
N
IG
I løbet af nogle få måneder efter Kirkens organisering den
6. april 1830 befalede Herren profeten Joseph Smith at foretage
en »oversættelse« af Bibelen. Fra Mormons Bog havde profeten
lært, at »mange tydelige og ypperlige ting« var gået tabt i
Bibelen (se 1 Nephi 13:23–28). Hans oversættelse af Bibelen
indeholdt gengivelsen af sandheder, som var gået tabt i Bibelen
på grund af manglende omtanke hos de mennesker, som kopierede teksten, eller fordi gudløse mennesker fjernede sandheder,
som de ikke ønskede, at menneskeheden skulle lære at kende.
En afsluttet version af denne oversættelse af Bibelen blev
aldrig udgivet, mens profeten Joseph Smith levede. Men vi kan
alligevel læse de vigtigste forandringer, som han foretog,
i Guide til skrifterne.
INDH
O
FØRSTE MOSEBOG
MOSE BOG
M FM
1:1– 31
2:1– 5
2:6 – 25
Der blev foretaget så
mange ændringer i Joseph
Smiths oversættelse af
Første Mosebog 1–6, at de
blev trykt separat i Den
Kostelige Perle som Mose
Bog. Mose Bog består af
8 kapitler. Mose Bog 1 er en
indledning til det, som vi
normalt anser for begyndelsen til Bibelen og indeholder informationer, som ikke
findes i Første Mosebog.
Abrahams Bog 3
Forudtilværelsen og
Rådet i Himlen
Efter Herren havde befalet Abraham at drage til Egypten,
underviste han ham om planeterne, solen, månen og stjernerne, som alle var vigtige symboler i den egyptiske religion
på det tidspunkt. Abraham brugte disse sandheder til at
undervise egypterne i evangeliet ved at bygge på det, som de
allerede vidste (læg mærke til forklaringen til Faksimile
nummer tre på side 52 i Den Kostelige Perle. Ved at tale om
de himmelske legemer og deres bevægelser lærte Abraham
egypterne, at den Gud, som han tilbad, var langt større end
alt andet i skabelsen, fordi han er Skaberen.
Da Mose Bog er en mere fuldstændig og akkurat version af
lærdommene i Første Mosebog 1–6, vil dette kursushæfte hjælpe
dig med at læse, forstå og lære af Mose Bog.
Abrahams Bog
Eftersom åbenbaringerne i Abraham er knyttet til de første dele
af Bibelen, skal de læses sammen med den første del af Første
Mosebog samt Mose Bog. I 1835 modtog profeten Joseph nogle
gamle egyptiske skrivelser, som var blevet fundet af arkæologer
i Egypten. Disse skrivelser omfatter nogle af profeten Abrahams
skrivelser og lærdomme, som profeten Joseph Smith oversatte.
De er også medtaget i Den Kostelige Perle og kaldes Abrahams
Bog. De første to kapitler beskæftiger sig især med Abrahams
liv og omtales i dette kursushæfte sammen med Første Mosebog 11–12. De sidste tre kapitler i Abrahams Bog indeholder de
åbenbaringer, som Abraham modtog angående forudtilværelsen
og jordens skabelse. Du skal begynde dit studium af Det Gamle
Testamente ved at læse beretningen om forudtilværelsen, som
den findes i Abrahams Bog 3.
Forstå skrifterne
Abrahams Bog 3:22–28
intelligenser, som var organiserede (vers 22) – vor himmelske Faders åndelige børn
første prøvestand (vers 26, 28)
– forudtilværelsen
9
anden prøvestand (vers 26) –
livet på jorden
Menneskesønnen (vers 27) –
Jesus Kristus
Skriv et spørgsmål
Skriv et vigtigt spørgsmål, som mennesker kan stille, og som
du tror kan besvares med Abrahams Bog 3:24–26.
Forudtilværelsen
Lederne er udvalgt
i forudtilværelsen
Fødslen
på jorden
Anvend lærdommene på dig selv
Jorden
De udvalgte ledere
bliver prøvet i
den anden prøvestand
Vælg en af de sandheder, som Abraham blev belært om i
vers 22–28, og skriv, hvordan det bør, kunne eller vil motivere dig til at leve mere retskaffent.
Abrahams Bog 3:22–23 – udvalgt, før du blev født
Profeten Joseph Smith sagde: »Hver eneste mand, som har et
kald til at betjene verdens indbyggere, blev ordineret til selve
denne opgave i det store råd i himlen, før denne verden blev
til« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 442). Abraham er med
andre ord ikke den eneste, som blev udvalgt til visse opgaver
før fødslen, det blev du også (se Lære og Pagter 138:53–56).
Mose Bog 1
»Dette er min gerning
og herlighed«
Abrahams Bog 3:27–28 – Rådet i himlen i
forudtilværelsen
Læs også Johannes’ Åbenbaring 12:7–11; Lære og Pagter 76:25–28
samt Mose Bog 4:1–4, hvilket vil give dig et mere fuldstændigt
billede af, hvad der skete i rådet i himlen i forudtilværelsen.
Selv om dette er det første kapitel i Joseph Smiths oversættelse, så findes der ikke noget som ligner Mose Bog kapitel 1
i Første Mosebog. Lærdommene i Mose Bog 1 hører til i
begyndelsen af Første Mosebog, fordi de fortæller, hvordan
Moses lærte de sandheder, som han skrev om i Første Mosebog. Mose Bog 1 tilvejebringer desuden vigtig information
om vor himmelske Faders plan for sine børn. Læg mærke til,
at åbenbaringen til Moses i Mose Bog 1 indtraf efter åbenbaringen ved den brændende busk (se Mose Bog 1:18), men
før Moses vendte tilbage til Egypten (se Mose Bog 1:26).
Som følge deraf ville denne åbenbaring være blevet omtalt
et eller andet sted i Anden Mosebog kapitel 3 eller 4, hvis
den var blevet medtaget i Det Gamle Testamente.
Studér skrifterne
Gennemfør aktivitet A og lav derpå to af de øvrige tre aktiviteter (B-D), mens du studerer Abrahams Bog 3:22–28.
Mesterskriftsted –
Abrahams Bog 3:22–23
1. Skriv det, som Abraham lærte om forudtilværelsen.
2. Læs Lære og Pagter 138:53–56, som er en del af et syn,
som præsident Joseph F. Smith modtog om åndeverdenen.
Hvilken information tilføjer denne åbenbaring i Lære og
Pagter til åbenbaringen i Abrahams Bog 3:22–23? Du kan
eventuelt krydshenvise disse to skriftsteder til hinanden
ved at skravere henvisninger i fodnoterne eller ved at
skrive henvisningen til den anden i margen af den første
og omvendt.
På et eller andet tidspunkt i livet, vil vi måske spørge:
»Hvem er jeg?«, »Hvor kommer jeg fra?«, »Hvorfor er jeg
her?«, »Hvordan blev livet dannet på denne jord og hvorfor?« Moses stillede lignende spørgsmål, og Gud åbenbarede
svarene. Når du læser, så tænk på disse spørgsmål, og søg
efter de svar, som Herren gav Moses i denne åbenbaring,
som omfatter kapitel 1 såvel som resten af Mose Bog.
3. Overvej, udover det som du læser i Abrahams Bog 3 og
Lære og Pagter 138, den udtalelse, som profeten Joseph
Smith kom med i afsnittet »Forstå skrifterne«, og beskriv
hvordan disse lærdomme om forudtilværelsen påvirker
dig, og hvad du mener og føler om disse ting.
Forstå skrifterne
Mose Bog 1
tåle (vers 2) – holde sig i live
ophører (vers 4) – ender,
standser
beskuede, skuede
(vers 8, 25, 27) – så
i . . . lignelse (vers 6, 13, 16) –
ligesom
sagde til sig selv (vers 10) –
tænkte
fortæret (vers 11) – mistet al
styrke
Kig efter vigtige ord
1. Find frem til ord i Abrahams Bog 3:22–23, som fortæller,
hvem Gud udvalgte til at være ledere på denne jord,
og hvornår de blev udvalgt. Skriv ordene i din notesbog.
Du kan også afmærke dem i dine skrifter.
2. Find det udtryk, som bedst beskriver Jesus Kristus i
Abrahams Bog 3:24. Skriv det ned i din notesbog, og fortæl
hvorfor dette udtryk beskriver ham godt.
10
forklaret (vers 11, 14) – forandret af Helligånden (på en
måde som gør det muligt for
et jordisk menneske at se et
udødeligt væsen)
Vig bort (vers 16, 18, 21–22) –
væk til et andet sted
høre op med at kalde på Gud
(vers 18) – holde op med at
bede
tænders gnidsel (vers 22) –
bide tænderne sammen i
smerte og vrede
trældom (vers 26) – slaveri
opfattede (vers 27–28) – at
opnå en mere klar forståelse
og kundskab med mere end
de normale sanser
tilfreds (vers 36) – lykkelig og
fredfyldt
dødelighed (vers 39) – at leve
for altid som et opstandent
væsen
evigt liv (vers 39) – ophøjelse,
som er den form for liv, som
Gud lever: at være sammen
med Gud og at være som
hamp
Mesterskriftsted – Mose Bog 1:39
Mose Bog 1:39 fortæller os hele årsagen til Guds værk og
skabelse. Læg mærke til definitionen af ordene udødelighed
og evigt liv, som findes i »Forstå skrifterne«.
1. Omformulér dette vers i din notesbog, og indsæt dit eget
navn i stedet for »mennesket«.
2. Hvorfor er det vigtigt at kende Guds hensigter?
3. Hvilken »gerning« har Gud gjort for at tilvejebringe
udødelighed og evigt liv for dig?
4. Hvad gør du, eller hvad kunne du gøre med det, som
Gud har gjort for dig?
Mose Bog 1:11- Moses blev forklaret
»Mange profeter er ved Helligåndens kraft blevet forklaret, så
de var i stand til at udholde Guds nærhed« (Bruce R. McConkie,
Mormon Doctrine, 2. udgave (1966), s. 803). Andre beretninger
om mennesker, som blev forklaret, findes i 3 Nephi 28:13–17
samt Lære og Pagter 76:11–12, 19–20.
Vær nyhedsreporter
Forestil dig, at du er en nyhedsreporter, som er blevet bedt
om at interviewe Moses efter hans erfaringer i dette kapitel.
Skriv fem spørgsmål ned, som du ville stille ham.
Mose Bog 1:23 – Hvorfor disse ting ikke findes i
Bibelen
Mose Bog 1:23 forklarer, hvorfor beretningen om Moses, som
overvinder Satan, ikke findes i vores nuværende udgave af
Bibelen. Det er interessant at lægge mærke til, at ordene Satan
og djævel ikke findes i de første 6 kapitler i Første Mosebog
i Bibelen. Ordene Satan og djævel forekommer over 20 gange i
Joseph Smiths Oversættelse af de samme kapitler (Mose Bog 1–8).
En af de måder, hvorpå Satan prøver på at bedrage folk, er at
få dem til at tro, at han ikke eksisterer (se 2 Nephi 28:22).
Første Mosebog 1;
Mose Bog 2
Skabelsen
Der findes tre beretninger om skabelsen i skrifterne: Første
Mosebog 1–2, Mose Bog 2–3 (som er Joseph Smiths Oversættelse af Første Mosebog 1–2) samt Abrahams Bog 4–5.
Denne studievejledning giver dig hjælp til at studere Joseph
Smiths Oversættelse af Første Mosebog, men henviser til
Abrahams Bog for yderligere indsigt.
Studér skrifterne
Lav mindst to af de efterfølgende aktiviteter (A–D), mens du
studerer Mose Bog 1.
Hvem er Gud? Hvem er mennesket?
Nogle mennesker tror, at jorden blev skabt ved en tilfældighed, og at menneskeheden er fremstået ved en tilfældig
forening af de rette elementer i løbet af millioner af år. En forfatter har skrevet dette som et svar herpå:
1. Læs Mose Bog 1:1–11 og skriv det ned, som Moses lærte
om Gud.
2. Skriv det ned, som Moses lærte om sig selv i forhold til
Gud fra de samme vers. Du kan understrege disse to lister
i dine skrifter, hvis du ønsker det.
Når du tømmer et læs mursten på en grund, så lad mig se dem
arrangere sig selv i form af et hus – og når du lægger en
håndfuld fjedre, hjul og skruer på mit skrivebord, så lad mig
se dem samle sig til et ur – for så vil det være lettere for
mig at tro på, at alle disse verdener er blevet skabt, afbalanceret og derpå sat i bevægelse i deres forskellige kredsløb,
alt sammen uden at et intelligent væsen overhovedet har
planlagt det således.
3. Forklar hvad du tror, at Moses mente om det, som han
lærte og hvorfor.
Hvorfor betyder det noget?
1. Hvordan brugte Moses det, som han havde lært om sig
selv og om Gud (se Mose Bog 1:1–11) til at overvinde
Satan med? (Se Mose Bog 1:12–22).
Og hvis der desuden ikke findes nogen intelligens i universet,
så har universet skabt noget, som er større end sig selv – for
det har skabt dig og mig« (Bruce Barton i E. Ernest Bramwell
»Old Testament Lessons« [seminarmaterialet i 1934], s. 4).
2. Hvordan kan du bruge eksemplet med Moses i Mose
Bog 1:12–22 til at overvinde fristelse i dit eget liv?
Når du læser, så beslut dig til, hvad du mener, Moses forsøgte
at sige i Mose Bog 2 (Første Mosebog 1) om skabelsen af
mennesket og alt på jorden og i himlen.
11
Forstå skrifterne
Første Mosebog 2;
Mose Bog 3
Mose Bog 2
min Enbårne (vers 1, 26) –
Jesus Kristus
uden form (vers 2) – ikke
organiseret på den måde,
som det er nu
dybet (vers 2) – vand
firmament (vers 6–8, 14–15,
17, 20) – rum
Blive frugtbare og mangfoldige (vers 22, 28) – få børn
Skabelsen af Eva
Første Mosebog 2
(og Mose Bog 3)
fuldstændiggør
beretningen om
Skabelsen. Her lærer
vi mere om Guds
befalinger til Adam,
om forholdet mellem
Adam og alt andet,
der er skabt, samt om
skabelsen af Eva,
den første kvinde.
Mose Bog 2:1 (Første Mosebog 1:1) – Jesus Kristus
er Skaberen
Mose Bog 2:1; Abrahams Bog 3:22–25; 4:1 fortæller os, at Jesus
Kristus under ledelse af Faderen skabte jorden. Du kan
finde mange andre skriftsteder, som belærer om denne sandhed
under titlen »Jesus Kristus, Skabe« i Guide til skrifterne.
Studér skrifterne
Lav et skema
Første dag
Fjerde dag
Anden dag
Femte dag
Tredje dag
Opdel en side i din notesbog i seks kolonner, og giv
hver boks en overskrift
som vist.
Tegn billeder i hver boks
af det, som Gud skabte
denne dag eller skriv
herom.
Forstå skrifterne
Sjette dag
Mose Bog 3
hærskare (vers 1) – et stort
antal
helligede (vers 3) – helliggjorte
åndeligt (vers 5, 7, 9) – evigt,
ikke underkastet døden
naturlige – (vers 5,9) –
dødeligt, vil til sidst dø
kød (vers 5,7) – jordisk,
dødeligt liv
Hvad det er og hvad det ikke er
Læg mærke til, at Mose Bog 2 ikke fortæller meget om,
hvordan jorden blev skabt. Hvad fortæller det os?
(Se Mose Bog 1:31–33, 39).
Mesterskriftsted – Første Mosebog
1:26–27 (Mose Bog 2:26–27)
sfære (vers 9) – tilstand
frit spise (vers 16) – spise
uden konsekvenser
jævnbyrdig (vers 18, 20) – helt
rigtig, passer perfekt, passende, egnet
holde sig til (vers 24) – være
nær til og blive ved
Mose Bog 3:4–9 – Åndelig skabelse
På det tidspunkt, som beskrives i Mose Bog 3:5, var alt »åndeligt«, hvilket betød, at de ikke kunne dø. Ældste Joseph Fielding
Smith sagde: »Adams legeme blev skabt af jordens støv, men
på det tidspunkt var jorden en åndelig jord . . .
1. Sammenlign Første Mosebog 1:26–27 med Mose Bog
2:26–27. Hvordan hjælper Mose Bog 2:26 dig med at forstå
ordet os i Første Mosebog 1:26?
2. På hvilke måder er mennesket forskelligt fra alle andre
skabninger, som er beskrevet i Første Mosebog 1 og
Mose Bog 2?
. . . Men hvad er nu et åndeligt legeme? Det er et legeme, der er
levendegjort af ånd og ikke af blod . . .
. . . den forbudne frugt (havde) magt til at skabe blod og ændre
hans natur, og dødeligheden indtog udødelighedens plads«
(Lærdomme om Frelse, 1:77).
Vi læser med andre ord i den beretning, som vi har om Skabelsen, at Adam og Eva havde fysiske legemer, men at det var
»åndelige« fysiske legemer. Da de faldt, skete der en forandring
12
(som beskrevet i Mose Bog 4), samt at alle ting blev »naturlige«,
hvilket betød, at Adam og Eva var blevet underkastet døden.
Adam og Eva fik derpå et »naturligt« fysisk legeme (se også
2 Nephi 2:22). Du kan, hvis du ønsker det, understrege ordene
åndelig og naturlig i dine skrifter og skrive definitionen i
margenen i dine skrifter.
processen fandt sted, først lyset fra mørket, hvorpå han adskilte
det tørre land fra vandet. Derpå fulgte skabelsen af planteliv,
efterfulgt af skabelsen af dyreliv. Derefter kom skabelsen af
manden, og som kulminationen på denne guddommelige gerning kom kronen på værket, skabelsen af kvinden« (»Kirkens
kvinder«, Stjernen, jan. 1997, s. 64).
Følgende diagram skitserer de forskellige stadier i Adams
eksistens, således som de er beskrevet i Første Mosebog 2 og
Mose Bog 3.
Studér skrifterne
Skabelsen
af ånder
Alt blev først
skabt som ånd
(se Mose Bog 3:5)
Vælg vigtige ord
Åndelig
skabelse
Alt blev derefter
skabt fysisk,
men i en åndelig
ikke-falden tilstand
(se Mose Bog 2)
Vælg de fire ord i Mose Bog 3:2–3, som du mener bedst hjælper os med at forstå samt værdsætte sabbattens betydning.
Forklar derefter, hvordan disse ord øger vores forståelse.
Faldet medførte
dødelighed
Faldet medførte
en ødelig,
fysisk eksistens
(se Mose Bog 4:6–32)
Sig det med dine egne ord
1. Hvilken befaling modtog Adam i Mose Bog 3:15–17?
2. Hvad sagde Gud, at konsekvenserne ville være, når han
ikke var lydig mod denne befaling?
Mose Bog 3:15–17 – Frugten fra træet til kundskab
om godt og ondt
Vores himmelske Fader gav i Edens have Adam og Eva handlefrihed. Handlefrihed, eller evnen til at træffe valg og være
ansvarlige for dem, er nødvendig for enhver, som ønsker at
blive som Gud. Adam og Eva måtte derfor udøve deres handlefrihed og spise af træet til kundskab om godt og ondt, så de
kunne udvikle sig til at blive som vor himmelske Fader. At
spise af frugten fra dette træ hjalp ikke alene Adam og Eva med
at udvikle sig, men gjorde det også muligt for resten af vor
himmelske Faders børn at komme her til jorden og udøve deres
handlefrihed (se 2 Nephi 2:22–27).
Første Mosebog 3;
Mose Bog 4
Faldet
Hvad sker der, hvis du planter grøntsagsfrø eller blomsterfrø
til smukke blomster og ikke passer dem? Vil grøntsagerne
vinde over ukrudtet? Hvorfor vokser ukrudtet frem i stedet
for det, som er mere smukt eller nyttigt, hvis man ikke
passer bedet?
Nogle mennesker har spekuleret over hvorfor, eftersom
faldet var nødvendig for evig udvikling, at Gud så ikke bare
lod Adam og Eva leve i en falden tilstand fra begyndelsen.
Men hvis vor himmelske Fader havde gjort mennesket dødeligt, så ville han i sidste instans have været ansvarlig for al den
smerte, synd og sorg, som ville overgå mennesket på grund
af et liv i dødelighed. Adam måtte besidde friheden til at vælge
at nyde af frugten og dermed vælge at falde. Mennesket blev
på grund af handlefriheden ansvarlig for sin egen skæbne.
Vor himmelske Faders plan indeholder selvfølgelig også midlet
til, hvordan han kan forløse alle sine børn fra den faldne tilstand, men det kræver, at de igen benytter deres handlefrihed
og vælger at acceptere planen. Eftersom Gud gav Adam og Eva
handlefrihedens gave, og eftersom Adam og Eva udøvede
denne handlefrihed, kan vi træffe retfærdige beslutninger baseret på evangeliets principper og til sidst blive som Gud.
Hvorfor finder så mange mennesker det lettere at vælge det
forkerte snarere end det rigtige? Hvorfor er der så meget
gudløshed på jorden? Hvorfor har tilsyneladende uskyldige
mennesker så mange prøvelser?
Svarene på disse spørgsmål har at gøre med det, som vi kalder
Faldet. Faldet indtraf, da Adam og Eva spiste af frugten fra
træet til kundskab om godt og ondt og blev kastet ud af Edens
have og udfra Guds nærhed. Som børn af Adam og Eva arver
vi konsekvenserne af deres beslutning, som betyder, at vi
lever i en verden uden for Guds nærhed, som er fuld af synd,
prøvelser, vanskeligheder og død. I vil dog lære, at hvis Adam
ikke var faldet, ville vi aldrig være blevet født, og vi kunne
aldrig udvikle os hen mod at modtage den fylde af glæde,
som vor himmelske Fader ønsker at give til sine børn. Vi er
meget velsignet, at vi har en mere fuldstændig beretning i
Mose Bog 4 om Adams og Evas fald, end vi kan finde i
Bibelen. Og vi er yderligere velsignet ved at have Mormons
Bog, som forklarer lærdommen om faldet mere klart end
nogen anden bog.
Mose Bog 3:20–24 (Første Mosebog 2:20–24) –
Skabelsen af kvinden
Præsident Gordon B. Hinckley har talt til Kirkens kvinder
og sagt:
»I er en absolut afgørende del af [vor himmelske Faders] plan.
Uden jer ville planen ikke fungere. Uden jer ville hele programmet bryde sammen. Som jeg før har sagt fra denne talerstol,
skilte Jahve, Skaberen, som instrueret af sin Fader, da skabelses13
Forstå skrifterne
Åndelig død betyder at blive udelukket fra Guds nærhed
(se Mose Bog 5:4). Fysisk død er adskillelsen af ånden og legemet. Selv om Adam og Eva ikke døde fysisk med det samme,
da de spiste af frugten, så skete der en forandring i Adam og
Eva, som til sidst ville forårsage deres død. De ville til sidst dø
fysisk, sådan som Gud sagde. Adam og Eva havde ikke magt
til at overvinde hverken den fysiske eller åndelige død. At
kende disse sandheder hjælper os med at forstå, hvorfor de og
vi som deres børn, har behov for en Frelser og for forsoningen.
Adam og Eva blev undervist i forsoningen efter faldet. Vi kan
læse om nogle af disse lærdomme i Mose Bog 5.
Mose Bog 4
forløse (vers 1) – frelse fra
synd og død
lytte (vers 4) – lytte og adlyde
træskere (vers 5) – mere snu
sætte fjendskab mellem dig
og kvinden (vers 21) – få dig
og kvinden til at nære stærke
negative følelser mod hinanden og arbejde mod hinanden.
sæd (vers 21) – børn
svangerskab (vers 22) – den
proces, som er omfattet af
at indlede en graviditet og at
føde et barn
skyld (vers 23) – gavn
I dit ansigts sved (vers 25) –
hårdt arbejde
keruber (vers 31) – en slags
himmelsk væsen
Studér skrifterne
Mose Bog 4:4 – Kan Satan bedrage, gøre dig blind
eller tage dig til fange?
Mose Bog 4:4 beskriver den eneste måde, hvorpå Satan kan få
magt over dig. Du kan skrive følgende forklaring i margenen af
dine skrifter: »Djævlen har kun magt over os, når vi tillader det.
I samme øjeblik, vi gør oprør mod noget, der kommer fra Gud,
får djævelen magt« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 216).
Vor himmelske Faders plan
Vor himmelske
Fader
Mose Bog 4:12 – Valget
Det er vigtigt at forstå, at Adam og Eva ikke fuldt ud forstod
virkningen af deres valg, før de begivenheder, der er nedskrevet i de første vers i Mose Bog 5. Det valg, som Adam traf,
var med andre ord baseret på hans tro på, at det var det rigtige
at gøre. Han havde aldrig prøvet at være et dødeligt menneske
borte fra Guds nærhed, og kunne ikke være sikker på, hvad
konsekvensen af hans valg ville være.
Skriv specifikke ord og
sætninger fra Mose
Bog 4:1–4 i hver kolonne,
som beskriver vor himmelske Fader eller Satan.
Når du udfører denne
aktivitet, kan det være til
hjælp at vide, at vor
himmelske Fader forelagde sin frelsesplan for sine åndelige børn i forudtilværelsen, før de begivenheder, som er
beskrevet i disse fire vers, indtraf. Vor himmelske Fader
forklarede, at vi måtte forlade hans nærhed, og at der ville
blive sørget for en Frelser til vores forløsning.
Træet til kundskab om godt og ondt
2. Skriv et stykke, som fortæller, hvordan Jesus og Satan
adskiller sig fra hinanden. Hvad er der fx forskelligt
i deres ønsker?
Adams
valg
At spise af
frugten
Forlade haven
og blive underkastet
døden, men med
mulighed for at blive
som Gud er.
Satan
1. Lav et skema med to kolonner i din notesbog.
Giv den første kolonne
titlen »Vor himmelske
Fader« og den anden titlen »Satan.«
Ikke at spise
af frugten
Forblive i haven i
en terrestrial tilstand
uden efterkommere
og aldrig dø.
Skriv et dagbogsnotat
Forestil dig, at du er Eva i begivenhederne i Mose Bog 4.
Skriv i din dagbog, som om du er hende. Fortæl om de tanker
og følelser, som du ville have oplevet, mens du overvejede at
spise af frugten, og fortæl om din motivation for til sidst at
spise af frugten. Skriv derpå ned, hvordan du ville have følt
Mose Bog 4 – Faldet
Vi kan ikke fuldt ud forstå faldets betydning i vor himmelske
Faders plan, medmindre vi forstår, at Adam og Eva på grund
af faldet ville dø både fysisk og åndeligt (se Mose Bog 3:17).
14
dig til mode, efter du havde spist af frugten, og om det, som
Herren havde sagt dig om konsekvenserne af dine valg.
Forstå skrifterne
eller
Mose Bog 5
Forestil dig, at du er Adam i begivenhederne i Mose Bog 4.
Skriv de tanker og følelser ned, som du ville have haft,
da du fandt ud af, at Eva havde spist af frugten (se Mose Bog
2:27–28; 3:23–24). Forklar, hvorfor du besluttede dig til at
spise af frugten – når du nu kendte konsekvenserne (se Mose
Bog 3:16–17; 4:9), og hvordan du havde det, da Herren fortalte dig om konsekvenserne af dine valg. Følgende citat kan
hjælpe dig, når du skal skrive: »Adam . . . blev ikke bedraget;
han besluttede sig tværtimod med overlæg at gøre, hvad
Eva ønskede, og derved blive i stand til at gennemføre sin
Skabers hensigter« (James E. Talmage, Trosartiklerne, s. 65).
i sit ansigts sved (vers 1) –
ved hårdt arbejde
fordele sig to og to (vers 3) –
adskille sig fra deres forældre
og gifte sig (og således blive
to og to)
ofre . . . et offer (vers 5, se også
vers 18–21) – at bringe et
brændoffer
sindbillede (vers 7) – lighed
eller symbol
forløst (vers 9) – frelst fra
synd og død
afkom (vers 11) – børn
forløsning (vers 11) – blive
frigjort fra resultaterne af
synd og død
kødelige (vers 13) – koncentrerer sig om legemets behov,
behagelighed og begær
sanselige (vers 13) – koncentrerer sig om sansernes behag,
eller med andre ord det,
som man kan røre, se, lugte
og høre
fordømmes (vers 15) – udviklingen standses
Valgfri aktivitet
1. Beskriv kort, hvad der skete med Adam og Eva, da de blev
sendt ud af Edens have. Læs Alma 12:21–37, 42:2–28 og find
årsager til, hvorfor Herren sagde, at han holdt Adam og
Eva tilbage fra at spise frugten fra livets træ kort tid, efter at
de havde spist af træet til kundskab om godt og ondt.
2. Hvad fortæller de årsager, som Herren angav, om det, som
er vigtigt at gøre i dette liv?
Første Mosebog 4;
Mose Bog 5
fast påbud (vers 15) – en udtalelse, som ikke kan ændres
blev frugtsommelig og fødte
(vers 16–17, 42) – blev gravid
og fødte et barn
respekterede (vers 20) –
godkendte
hans ansigt formørkedes
(vers 21–22) – skulede, så vred
ud
vederstyggeligheder (vers 25,
52) – gudløse gerninger
ikke mere give dig sin kraft
(vers 37) – ikke give dig tilstrækkelig mad
betjente dem ikke (vers 52) –
velsignede dem ikke
tage overhånd (vers 55) – have
en stor indflydelse
tidens midte (vers 57) – den
vigtigste tid eller det vigtigste
højdepunkt (denne sætning
henviser til den tid, hvor Jesus
Kristus ville komme og udføre
sin forsonende mission)
stadfæstedes (vers 59) –
bekræftedes
Offer og Adams familie
Studér skrifterne
At være blevet kastet ud af Edens have og Herrens nærvær
må have været skræmmende for Adam og Eva. De havde
aldrig oplevet dødeligheden før. Hvordan kunne de vende tilbage til Guds nærhed igen?
Lav mindst tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du
Færdiggør tre sætninger
(se Mose Bog 5:4 –11).
Vi blev ligesom Adam og Eva, afskåret fra Guds nærhed,
så det samme spørgsmål gælder også for os.
1. Adam bragte ofre fordi . . .
2. Adam lærte fra englen, at . . .
Første Mosebog fortæller beretningen om Adam og Eva,
som bliver kastet ud af Edens have og Guds nærhed, som om,
de ikke kunne håbe på atter at leve i Guds nærhed igen.
3. Adam og Eva forstod . . .
Heldigvis indeholder Mose Bog inspirerede tilføjelser til Første
Mosebog, som fortæller, hvordan Adam blev belært om
den plan, som var forberedt før verdens skabelse, så Adam og
hans efterkommere kunne blive forløst eller frigjort fra
den synd og den død, som faldet havde bragt ind i verden.
Lav en sammenligning
I Mose Bog 5:7–8 forklarede englen Adam, hvad hans offer
repræsenterede, og i Mose Bog 5:9 forklarede Helligånden
Frelserens rolle, som det endelige og forløsende offer. Besvar
følgende spørgsmål i din notesbog: (1) Selv om vi ikke
bringer brændofre, som Adam gjorde, hvilke ordinancer deltager vi så i i dag, som tjener de samme formål? (2) Hvad
har disse ordinancer at gøre med forløsning, når vi gør alt,
hvad vi gør »i Sønnens navn« (vers 8) samt med den
Enbårnes offer?
Mose Bog 5 indeholder udover sandheder om forløsningen
og forsoningen ligeledes en beretning om, hvordan Satan og
de, som følger ham fra forudtilværelsen, forsøgte at påvirke
Adams børn til at forkaste budskabet om forløsning ved
Kristus. Når du læser dette kapitel, så læg mærke til, hvad
der skete med dem, som nægtede at lytte til Herrens råd
og i stedet for fulgte Satans råd.
15
dem til at omvende sig fra deres synder og gudløshed, så de
kunne blive forløst og bragt tilbage til Guds nærhed.
=
Adams tid
?
Vor tid
Opnå yderligere forståelse fra
Mormons Bog
Mose Bog 5:9–11 fortæller om nogle af de velsignelser, som
Adam og Eva og deres efterkommere modtog på grund af
faldet. Læs 2 Nephi 2:19–27 og sammenfat, hvad du lærer af
disse to skriftsteder om, hvorfor Adams og Evas fald var
en nødvendig del af vor himmelske Faders plan, og hvordan
faldet er en velsignelse for os.
Forstå skrifterne
Mose Bog 6
Besvar Kains spørgsmål
Kain stillede to vigtige spørgsmål (se Mose Bog 5:16, 34), som
mennesker stadig stiller i dag. Skriv et brev, som forklarer de
rigtige svar på hans spørgsmål.
herliggjorde (vers 2) – priste
uforfalsket (vers 6) – ikke
urent, men rent
slægtsregister, slægtslinie
(vers 8, 22) – slægtshistorie
slægtled (vers 8, 28) – børn,
børnebørn osv.
Guds fodskammel (vers 9) –
jorden (se vers 44)
avlede (vers 10–11, 13–14,
17–18, 20–21, 25) – blev far til
herredømme (vers 15) – magt
optændt (vers 27) – begyndt at
vokse
pønset på (vers 28) – planlagt
forsvoret sig (vers 29) – aflagt
løfter
påbudt (vers 30) – officielt
erklæret
gennembore (vers 32) – såre,
dræbe
retfærdiggøre (vers 34) – få til
at ske
Satans fristelser
Læs Mose Bog 5:12–13 og overvej Adams og Evas gerninger
samt Satans gerninger.
1. På hvilke måder ser vi i dag Satans indflydelse på lignende
måde?
2. Hvad »annoncerede« Satan ikke i sine fristelser?
(Se Mose Bog 5:41, 52–54; se også Alma 30:60).
Første Mosebog 5;
Mose Bog 6
Enok underviser i evangeliets
første principper
Adam og Eva faldt på grund af ulydighed mod en lov, og de
blev »udelukket« fra Guds nærhed (Mose Bog 5:4). Vi læser
i Mose Bog 5, hvordan ulydighed yderligere leder mennesker
væk fra Gud – som i tilfældet med Kain, Lamek og andre.
Efter at Adam og Eva forlod Edens have, blev de undervist
i at forstå og efterleve lærdommene samt i at indgå pagter og
holde dem. De lærte også, hvilke frelsende ordinancer, der
krævedes af dem for at vende tilbage til Guds nærhed og leve
der. Mange af disse lærdomme findes i Mose Bog 6. Profeten
Enok lærte sit folk disse sandheder i et forsøg på at inspirere
mangfoldighed (vers 44) –
stort antal
er blevet delagtige i (vers 48)
– har oplevet
kummer (vers 48) – sorg
arvesynden (vers 54) – Adams
og Evas overtrædelse
undfanget i synd (vers 55) –
født i en syndig verden som
barn af forældre, der lever
i en falden verden og selv har
syndet
synden . . . undfanges
(vers 55) – ønsket om at synde
vokser
helliggjort (vers 59–60) –
renset og gjort hellig, lutret
retfærdiggjort (vers 60) – gjort
fri fra skyld og straffen for
synd, tilgivet
levendegør (vers 61) – give
liv til
Studér skrifterne
Lav mindst tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du
Lav en indholdsfortegnelse
Skriv en indholdsfortegnelse ned, som du mener den ville
se ud for den bog, som er beskrevet i Mose Bog 6:5–25.
16
Hvordan modtager vi vores arv fra vor
himmelske Fader?
Vi er som Guds børn berettiget til at arve alt, hvad han
har. Men når vi synder,
bliver vi urene, og intet
urent kan arve Guds rige.
Herren lærte Adam, hvordan man bliver ren og
således kvalificerer sig til
evigt liv. Enok lærte sit folk
de samme ting. Læs Mose
Bog 6:48–68 og lav et skema
som ligner det, som er
vist her. Skriv i den første
kolonne det, som var
sket på grund af faldet. Skriv i den anden kolonne det, som
fortæller, hvordan man overvinder virkningerne af faldet.
På grund
af faldet
Skriv om eller til din familie
1. Hvorfor kendte Enok og hans folk i henhold til
Mose Bog 6:45–46 til deres forfædre (fædre)?
2. Skriv om en af dine forfædre, som du »kender« på grund
af de optegnelser, som er blevet ført. Medtag noget om
dem, som inspirerer dig til at blive et bedre menneske.
Hvordan faldet
overvindes
Første Mosebog 5;
Mose Bog 7
eller
Skriv noget, som du ønsker, at dine efterkommere kommer
til at kende om dig. Overvej præsident Kimballs ord:
Zion optages til himmels
»Få jer en notesbog . . . begynd i dag og skriv i den,
hvor I går og kommer, jeres dybeste tanker, jeres
succes’er og jeres fiaskoer, jeres samkvem med
andre og jeres triumfer, jeres indtryk og jeres vidnesbyrd« (»The Angels May Quote from It« i New
Era, okt. 1975, s. 5, citeret i Håndbog i evangeliske
principper, s. 200).
Har du nogen sinde spekuleret på, hvad Gud må tænke og
føle, når han ser sine børns gudløshed på jorden? Mose Bog 7
hjælper os med at forstå, hvordan Gud ser på sine børn,
hvordan han har det med deres gudløshed, og hvordan gudløsheden til sidst vil blive elimineret.
Hvad beskriver de?
Forstå skrifterne
1. Find følgende steder i Mose Bog 6:27–29, som beskriver
folkets synder på Enoks tid: . . . »deres hjerter er forhærdede«, »deres øren er sløve til at høre«, »deres øjne ser
ikke langt«, »har fornægtet mig«, »søgt deres egne råd i
mørket«, »pønset på mord«, »har ikke holdt budene,
som jeg gav deres fader Adam« og »forsvoret sig«. Du
kan eventuelt understrege eller markere disse udtryk
i dine skrifter.
Mose Bog 7
omkommet (vers l) – død
brændende nidkærhed,
stærke mishag (vers 1, 34) –
intens straf
resten, de øvrige (vers 20, 22,
28, 43) – det resterende antal
indhyllede, tilslørede
(vers 26, 56) – dækkede
støv (vers 30) – mindste partikler
dine forhæng er endnu
spændt ud (vers 30) – det
skabte er fortsat til
skød (vers 30, 31, 63, 69) – det
inderste, et symbol på at være
meget tæt på noget
din trones bolig (vers 31) – er
det som lever i din nærhed
2. Beskriv hvad du mener, der menes med »hjerter forhærdede«, »øren sløve til at høre«, »øjne ser ikke langt«, samt
hvad det vil sige at »søge . . .råd i mørket.«
3. Beskriv det modsatte af hver eneste beskrivelse ovenfor, så
de beskriver et retskaffent folk. Så at evangeliet kan gøre
hjerterne _______, øjne _______ osv.
En kaldelse fra Herren
1. Hvad mente Enos i henhold til Mose Bog 6:31 om sin
kaldelse fra Herren?
2. Forklar, hvad du mener, at Enok følte efter det, som
Herren sagde og gjorde i Mose Bog 6:32–36.
3. Læs Mose Bog 7:13–19 samt skriv, hvordan Herrens løfter
til Enok blev opfyldt.
17
hengivenhed (vers 33) –
kærlighed
mine øjne kan også gennembore det (vers 36) – mine øjne
kan se lige gennem det til
deres inderste
den, som jeg har udvalgt . . .
min udvalgte (vers 39) – Jesus
Kristus
hans indre brændte (vers 41)
– han oplevede nogle meget
stærke følelser
timelig (vers 42) – fysisk
levning (vers 52) – rest
omgjorde deres lænder
(vers 62) – forberedte sig
Mose Bog 7:16–20 – Oprette og opbygge Zion
Præsident Spencer W. Kimball har talt om at oprette Zion
i vore dage:
3. Hvad tror du, at Herren og Enok kunne græde over,
når de ser verden i dag?
Besvar Enoks spørgsmål
»Må jeg foreslå tre fundamentale ting, som vi må gøre,
hvis vi skal ›styrke Zion‹ . . .
Læs Mose Bog 7:42–67, og find frem til de spørgsmål, som
Enok stillede Herren. Skriv hvert eneste spørgsmål ned
i din notesbog efterfulgt af en opsummering af Herrens svar.
Vi må først eliminere den individuelle tendens til selviskhed,
som begrænser os åndeligt, følelsesmæssigt og mentalt . . .
Vi må for det andet samarbejde fuldt og helt og arbejde i harmoni med hinanden. Vi må være enige i vore beslutninger og
i vore gerninger . . .
Forklar billedsproget
I Mose Bog 7:62 blev Enok fortalt om genoprettelsen af evangeliet i de sidste dage. Han fik to vigtige ting at vide,
som ville ske for at hjælpe til med at indsamle de »udvalgte«
fra hele jorden for at forberede det andet komme. »Og jeg
skal sende retfærdighed ned fra himmelen, og sandhed vil
jeg bringe frem ud af jorden.« Overvej hvad du ved om
de begivenheder, som fandt sted som del af genoprettelsen,
og forklar, hvad du mener, Herren talte om.
›Hvis Herrens Ånd skal forstørre vores indsats, så må denne
enighedens og samarbejdets ånd være fremherskende i alt,
hvad vi gør . . .‹ (Teachings of the Prophet Joseph Smith, 1983) . . .
For det tredje: Hvad som helst Herren kræver af os, må vi
lægge på alteret og ofre. Vi begynder med at ofre‹ et sønderknust
hjerte og en angergiven ånd’ (Lære og Pagter 59:8). Vi følger
dette op ved at yde vort bedste i de opgaver og kaldelser, vi får
tildelt. Vi lærer, hvad vores pligt er, og udøver den fuldstændigt. Til sidst vier vi vor tid, vore talenter og vore midler, efterhånden som vi opfordres dertil af vore ledere, og som Ånden
hvisker det til os« (Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 138).
Offer
Indsats
Samarbejde
Indvielse
Enighed
Uselviskhed
Studér skrifterne
Lav mindst to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser
Mose Bog 7.
Første Mosebog 6;
Mose Bog 8
Mesterskriftsted – Mose Bog 7:18
Læs Mose Bog 7:4–27 og forestil dig, hvordan det ville have
været at være en del af Enoks samfund. Skriv et brev til
en opdigtet ven, som bor langt væk, og som ønsker at vide,
hvordan man skaber et sted så vidunderligt som Zion.
Brug oplysningerne i Mose Bog 7, især vers 18, og fortæl din
ven, hvad det vil sige at oprette og leve i Zion. Motivér din
ven og giv ham eller hende råd om, hvad et menneske på din
alder kan gøre for at »udslette selviskhed« eller udføre noget
andet af det, som præsident Kimball foreslog. Fokusér især
på, hvad din ven først kunne gøre i sin familie og derefter i
Kirken og i samfundet.
Noa forkynder
Skrifterne taler om de forskellige tidspunkter, hvor Herren
ville rense jorden for gudløshed. Første gang var på Noas
tid (se Første Mosebog 6) og den anden gang vil være på tidspunktet for det andet komme. Joseph Smith-Matthæus
1:41–43 i Den Kostelige Perle fortæller, hvordan disse to tidspunkter vil ligne hinanden. Den største forskel på disse to
tidsperioder er, at jorden blev renset med vand på Noas tid,
og jorden vil blive renset med ild ved det andet komme –
den renselse af sjælen, som finder sted, når vi i sandhed modtager Helligåndens gave.
Hvad får Herren til at græde?
1. I Mose Bog 7:29–31 spurgte Enok Herren, hvorfor han
græd. Læs vers 31–40, og skriv et svar på Enoks spørgsmål.
2. Hvad gjorde Enok i henhold til Mose Bog 7:41, da han
forstod Herrens svar på hans spørgsmål?
18
Studér skrifterne
Første Mosebog 6–9 fortæller beretningen om Noa og vandfloden. Når du læser, så se efter årsagerne til, at Herren
tilintetgjorde de gudløse, og hvorfor det at tilintetgøre dem
var det bedste han kunne gøre for at frelse alle sine børn.
Overvej også, hvordan Noas tid kan sammenlignes med vore
dage – den tid, der går forud for, at jorden bliver renset
med ild.
Lav tre af følgende fire aktiviteter (A–D), mens du læser Første
Mosebog 6; Mose Bog 8
Et mønster for at opfylde vores
kaldelse fra Herren
1. Herren sagde i Lære og Pagter 4:2–4, at den eneste måde,
hvorpå vi kan blive helliggjort og bringe frelse til vores
sjæl, er at arbejde af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke
for at bringe andre frelse. Noa er et virkelig godt eksempel
på denne proces. Lav i din notesbog et diagram som det
nedenstående, og udfyld det med de oplysninger, som du
finder i Mose Bog 8:14–27. Når du laver denne aktivitet,
så læg mærke til, hvordan Noa ærede sin kaldelse fra
Herren. Læg også især mærke til, hvordan han blev velsignet med styrke og kraft og forstod, at Herren var tilfreds
med ham og hans indsats.
Mose Bog 8 er Joseph Smiths Oversættelse af Første Mosebog
5:23–32; 6:1–13, så du bør læse Mose Bog 8, før du læser
Første Mosebog 6:14–22. Læg mærke til, at Mose Bog 8 er
det sidste kapitel i Mose Bog i Den Kostelige Perle. Alle
henvisninger til resten af Det Gamle Testamente i Joseph
Smiths Oversættelse findes »Uddrag fra Joseph Smiths
Oversættelse af Bibelen« i Guide til skrifterne.
Forstå skrifterne
Mose Bog 8
hans lænders frugt (vers 2) –
hans efterkommere
lyttede, lytte, lyt, hørte efter
(vers 13–15, 20–21, 23–24) –
lytte og adlyde
Guds sønner (vers 13–21) –
de, som indgik pagter med
Herren
menneskenes sønner
(vers 14) – de, som ikke ville
indgå pagter med Herren
eller adlyde dem
solgt sig selv (vers 15) – giftet
sig uden for pagten
var stor i sit hjertes tankers
påfund (vers 22) – fokuserede
på sig selv og opførte sig derefter
påfund (vers 22) – ønske
åbenbaret (vers 24) – gjort
bekendt med
fandt . . . nåde (vers 27) –
modtog velsignelser og kraft,
blev godkendt
generation (vers 27) – tid
kød (vers 29) – mennesker
Hvad Herren
gjorde
Hvad Noa
gjorde
Vers 15
Vers 16
Vers 17
Vers 19
Vers 26
Første Mosebog 6
alen (vers 15–16) – afstanden mellem et voksent menneskes
albue og det yderste af langfingeren (ca. 45 centimeter)
Hvad folket
gjorde
Vers 18
Vers 20
Vers 20–22
Vers 23–24
Vers 24
Vers 25
Vers 27
2. Skriv et kort udtalelse om ordet nåde, som du kan slå op
i Guide til skrifterne, efter dit diagram, så du i højere grad
kan værdsætte det, som Noa modtog som et resultat af sin
store indsats.
Mose Bog 8; Første Mosebog 6 – Hvorfor Herren
oversvømmede jorden
Præsident John Taylor forklarede, hvorfor Herren besluttede at
udrydde alle mennesker på jorden undtagen Noas familie.
Præsident Taylor forklarede, at verden var så gudløs, at børnene
voksede op uden andet valg end selv at blive gudløse. Der var
på dette tidspunkt ikke mulighed for at vælge retfærdigheden,
og det var derfor ikke længere retfærdigt at sende uskyldige
ånder fra himlen til jorden. Derfor udryddede Herren alle de
gudløse og begyndte forfra med Noa og hans familie for at
oprejse retskafne mænd og kvinder. »Ved at borttage deres jordiske eksistens forhindrede han, at de gav deres synder videre
i arv til deres efterkommere, og at de degenererede dem (gjorde
dem gudløse) samt forhindrede, at de begik yderligere gudløse
gerninger« (i Journal of Discourses, 19:158–159). Hvis Gud ikke
havde oversvømmet jorden, ville hans store plan ikke kunne
blive opfyldt. Læs hvad Nephi sagde i 2 Nephi 26:24 om, hvorfor Herren handler, som han gør.
Hvad er forskellen?
1. Læs Mose Bog 8:13–14, 21 og definitionen på »Guds
sønner« og »menneskenes sønner« i afsnittet »Forstå
skrifterne« ovenfor. Forklar forskellen mellem Guds
sønner og døtre og menneskenes sønner og døtre. Medtag
i din forklaring, hvem disse fire grupper kan være i dag.
2. Forklar i henhold til Mose Bog 8:15–22, hvad Herren sagde
om de af Guds sønner, som giftede sig med menneskenes
døtre eller de af menneskenes sønner, som giftede sig med
Guds døtre, og hvorfor du mener, at det, Herren sagde,
var så vigtigt.
19
Forklar det for én, som ikke forstår det
Første Mosebog 8
Brug informationen i afsnittet »Forstå skrifterne« ovenfor
sammen med det, som du læser i Mose Bog 8 for at besvare
dette spørgsmål: »Hvordan kunne en kærlig Gud oversvømme jorden?«
Regnen ophører
Regn den ud
Læs Første Mosebog
6:14–22 og regn ud,
hvor stor arken var, og
sammenlign arken med
noget, som du kender.
Forklar arkens størrelse
i din notesbog. (Vink:
Se i Guide til skrifterne under ordet »alen«. Det vil hjælpe dig
med udregningen).
Forstå skrifterne
Første Mosebog
vrimle (vers 17) – øges i antal
udrydde (vers 21) – såre,
skade
Studér skrifterne
Første Mosebog 7
Anvend historien
Vandfloden
Brug det, som du har læst i Første Mosebog 6–8, og nedskriv
hvordan Noa og hans familie blev reddet fra vandfloden.
Skriv derpå en sammenligning mellem det, som de gjorde, og
det, som vi må gøre åndeligt for at overleve som forberedelse
til det andet komme.
Første Mosebog 6 fortæller
om Noa før vandfloden.
Første Mosebog 7 fortæller
om, hvordan Noa traf de
sidste forberedelser før
vandfloden, og hvad der
skete under vandfloden.
=
?
Forstå skrifterne
Første Mosebog 7
ren, ikke ren (vers 2, 8) – dyr,
som blev betragtet som acceptable eller ikke acceptable at
spise eller ofre til Gud
Noas tid
I dag
det store urdyb (vers 11) –
havet
Første Mosebog 9
Studér skrifterne
En ny start
Find ud af, hvad der skete
1. Læs 1 Peter 3:18–20; Lære og Pagter 138:6–11, 28–35 og
beskriv, hvad Jesus Kristus gjorde for de mennesker, som
blev udryddet ved vandfloden.
Første Mosebog 9 fortæller beretningen om Noa og hans
familie, der forlod arken og hjalp vor himmelske Fader med at
opfylde hans hensigter med sine børn. Eftersom de var den
eneste familie på jorden, var de som familie i samme situation
som Adam og Eva var. Noas familie havde imidlertid den
fordel at kende den timelige og åndelige historie mellem Adam
2. Hvad lærer det dig om Frelseren, at han gjorde det, som er
beskrevet i 1 Peter og i Lære og Pagter 138?
20
og vandfloden. Overvej hvad du ved om, hvorfor Herren
oversvømmede jorden, og tænk på, hvad du måtte passe
på med at gøre i dit liv, hvis du havde tilhørt Noas familie.
Hvad ville du sikre dig, at du underviste dine børn i?
Når vi søger at opnå eller bruge præstedømmets velsignelser
uretmæssigt, vil vi blive forbandet og miste vore muligheder,
velsignelser og kraft. Når mennesker fx modtager præstedømmet eller præstedømmets ordinancer ved at lyve om deres
værdighed, vil de ikke modtage de velsignelser, som tilhører
disse ordinancer, men miste velsignelserne. Vi kan ikke
bedrage Herren.
Noa og hans familie fik mulighed for at begynde på ny i en
verden, som var blevet renset for gudløshed, og det er et
symbol på den mulighed, som vi modtager, når vi bliver døbt
– vi får en mulighed for at begynde forfra igen og være
mere omhyggelige med at følge vor himmelske Faders plan.
På samme måde som regnbuen blev et minde om Guds
kærlighed og barmhjertighed over for Noas familie, så er nadveren en hyppig påmindelse om, hvordan Herren har tilvejebragt en vej, hvorpå vi kan opnå evigt liv ved forsoningen.
Studér skrifterne
Hvad er din »regnbue«?
1. Herren gav Noa et tegn eller en
påmindelse om den pagt,
som han havde indgået. Dette
tegn hjalp Noa med at huske,
hvor barmhjertig Herren var over
for ham. Skriv noget om det,
som minder dig om, hvor barmhjertig Herren er mod dig.
Forstå skrifterne
Første Mosebog 9:1–17
Bliv frugtbare og talrige,
og opfyld jorden (vers 1) –
få børn
udgyder menneskets blod
(vers 6) – slår et andet menneske ihjel
2. Hvordan kan nadveren være
det for os, som regnbuen var
for Noa?
Første Mosebog 9:18–29 – En forvirrende beretning
om Noa
Vi kender ikke alle detaljerne i denne beretning om Noas fuldskab. Vi kender ikke til, at Herren nogen sinde fordømte
Noa for denne hændelse, selv om han fordømmer drukkenskab
andre steder i skriften. På Det Gamle Testamentes tid gærede
druesaften (kaldet vin) naturligt med tiden og kunne gøre folk
fulde. Men gæret druesaft er noget helt andet end det, som
Bibelen kalder »stærk drik.« Stærke drikke blev lavet af forskellige frugter og korn og var med vilje lavet til at gøre folk
fulde. Noas fuldskab efter at have drukket »vinen« var højst
sandsynlig ikke sket med vilje.
Første Mosebog 10
Noas efterkommere
Første Mosebog 10 nævner Noas sønners efterkommere i flere
generationer: Jafet (se vers 2–6), Kam (se vers 6–20) og Sem
(se vers 21–31). Efter dette kapitel fortæller Bibelen hovedsageligt beretningen om nogle af Sems efterkommere. Udtrykket semit – som normalt henviser til jøderne – betyder en
»efterkommer af Sem.«
Vi er heller ikke sikre på, hvad der skete i Første Mosebog 9:22,
da »Kana’ans far Kam så sin far nøgen« og heller ikke sikre på,
hvorfor Noa i vers 25 forbandede Kana’an som et resultat heraf.
Nogle mener, at den kappe, som der er tale om, blev taget, fordi
den havde særlig religiøs betydning og kan have været et billede
på Noas præstedømme. Hvis Kana’an eller Kam tog kappen,
kan forbandelsen være knyttet til Abrahams Bog 1:26–27, hvor
vi læser, at Kams efterkommere blev »forbande[t] . . . med hensyn til præstedømmet« (vers 26).
Første Mosebog 11
Profeten Joseph Smith tilføjede: »Jeg henviste til Kams forbandelse, da han lo ad Noa, mens denne var fuld, dog uden at
han gjorde nogen fortræd. Noa var en retskaffen mand, og alligevel drak han af vinen og blev fuld. Herren opgav ham ikke
som konsekvens heraf, for han bevarede hele sit præstedømmes
kraft, og da han blev anklaget af Kana’an, forbandede han
ham med det præstedømme, som han besad, og Herren respekterede det, som Noas sagde, og det præstedømme, som han
holdt, på trods af hans fuldskab, og denne forbandelse hviler
over Kana’ans efterkommere lige indtil nu« (History of the
Church, 4:445–446).
Babelstårnet
Har du nogensinde forsøgt at tale med en eller anden, som
ikke taler det samme sprog, som du gør? Hvor meget skolearbejde ville der blive udført, hvis alle eleverne i en skole talte
forskellige sprog, og ikke kunne tale sammen? Første
Mosebog 11 fortæller os, hvordan og hvorfor vi taler
forskellige sprog på jorden.
21
Forstå skrifterne
Hvad tror du?
Forklar, hvordan du tror, at Herrens gerninger i Første
Mosebog 11:1–9 var en velsignelse for folket.
Som nævnt i indledningen til Første Mosebog (se »Første
Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog« på side 9), modtog
Joseph Smith flere af profetens Abrahams optegnelser og
lærdomme ved at oversætte nogle papyrusruller, som han
modtog, mens han boede i Kirtland, Ohio. Abrahams Bog
betragtes ikke som del af Joseph Smiths Oversættelse af
Bibelen, men kapitel 1 og 2 i Abrahams Bog hjælper os med
at forstå de begivenheder, som beskrives i Første Mosebog
kapitel 12.
Første Mosebog 11:10–32 – Abrahams slægt
Abrahams Bog 1
Noa
Sem
Abraham ønsker at modtage
præstedømmet
Tera
Noas tipoldefar i syvende led
(se Første Mosebog 11:10–26).
Abram (Abraham)
Giftede sig med
Saraj (Saraj, Harans
datter, se Første
Mosebog 11:29; 20:12)
Milka
Nakor
Giftede sig med
Milka (Harans
datter; se Første
Mosebog 11:29).
Lot
(se Første Mosebog
11:27–29)
Jiskas
Haran
Saraj
(Sara)
Studér skrifterne
Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første
Mosebog 11:1–9.
Læs og sammenlign
1. Læs Første Mosebog 11:1–4 og forklar, hvad Sinears folk
forsøgte at gøre for at nå himlen.
2. Læs Apostlenes Gerninger 4:12; 2 Nephi 9:41–43; Mosiah
3:17; 5:10–15 og skriv ned, hvordan vi kan få et »navn«
(Første Mosebog 11:4), som vil gøre det muligt for os at
komme ind i himlen.
Lav en forbindelse til Mormons Bog
Læs Første Mosebog 11:5–9 for at finde ud af, hvordan Herren reagerede på folkets forsøg på at skabe sig et navn for sig
selv og bygge et tårn, som nåede op til himlen. Læs derpå
Ether 1:33–43 og sammenfat i din notesbog det, som skete for
en gruppe mennesker på dette tidspunkt, som er omtalt i
Første Mosebog.
22
Kan mennesker være retskafne, hvis de lever i et hjem, hvor
retskaffenhed ikke nyder fremme, eller hvor de forfølges af
deres egne forældre, fordi de er retskafne? Hvis det er tilfældet, hvad må disse menneske så gøre for at overvinde de
gudløse påvirkninger? Den store profet Abraham, som blev
kaldt »Guds ven« (Jakobs Brev 2:23), voksede op under
sådanne forhold. Han måtte i sit liv overvinde de udfordringer, som han stod over for i sin ungdom, og blev et sådant
eksempel på retskaffenhed, at Gud lovede ham, at alle, som
modtog det sande evangelium, ville blive kaldt hans børn, og
at Jesus Kristus ville blive født som en af hans efterkommere.
Mens du læser om Abraham i de næste fem kapitler i
Abrahams Bog og i Første Mosebog, så se efter, hvad han
gjorde for at overvinde sine udfordringer og blive en af
de største profeter i historien.
Forstå skrifterne
Abrahams Bog 1
fædrenes velsignelser (vers 2)
– præstedømmets ordinancer
og pagter
arving (vers 2) – en person,
som er berettiget til at modtage velsignelser eller en arv fra
en anden, fordi han eller hun
er et barn af vedkommende,
en nær slægtning eller en person, som giveren har tillid til
beskikkelse (vers 4) – kaldelse, ordination
hedninger (vers 5, 7) – mennesker, som ikke tilbeder den
sande og levende Gud
dyd (vers 11) – renhed, lydighed mod lovene og befalingerne om seksuel renhed
figurer (vers 14) – skrivelser
og tegninger
Fra denne herkomst (vers 22)
– fra dette menneske kom
patriarkalsk (vers 25–26) – far
til søn
Forstå skrifterne
afguderi (vers 27) – tilbedelse
af falske guder
fremstille (vers 28) – vise,
beskrive
Abrahams Bog 2
bære mit navn (vers 6) – være
min repræsentant (som en
missionær), vidne om mig
i overmål (vers 9) – som ikke
kan måles
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser
Abrahams Bog 1.
alvorligt (vers 12) – med stor
anstrengelse
de sjæle, vi havde vundet
(vers 15) – mennesker, som
blev omvendt til evangeliet
Abrahams Bog 2 – Hvor fandt beretningen om
Abraham sted?
Se Guide til skrifterne, kort 1.
Hvilke velsignelser søger du?
1. Ældste Neal A. Maxwell har sagt: » . . . det, som vi til stadighed ønsker, vil med tiden afgøre, hvad vi til sidst vil
blive, og hvad vi vil modtage i evigheden« (»Efter vores
hjertes ønsker«, Stjernen, januar 1997, s. 20). Læs Abrahams
Bog 1:2–4 og skriv de velsignelser ned, som Abraham
»søgte . . . efter« og havde »ønsket«. Du kan også understrege dem i dine skrifter.
Abrahams Bog 2:8–11 – Abrahams pagt
Du kommer til at læse mere om Abrahams pagt i Guide til
skrifterne under »Abraham. -s pagt« samt i Første Mosebog
kapitel 17.
Abrahams Bog 2:22–25 – Hun er min søster
Nogle mennesker spekulerer måske på, hvorfor Abraham
kaldte Saraj sin søster. Den første og vigtigste årsag er, at Gud
sagde, at han skulle gøre det. Det kan også være en hjælp
at vide, at det hebraiske sprog ikke indeholder nogen særskilte
ord for barnebarn, kusine, niece eller nevø. De almindelige
udtryk søn, datter, broder og søster blev brugt til at beskrive disse
familieforhold. Efter som Saraj var datter af Abrahams bror
Haran, var hun også kendt som hans søster.
2. Vælg noget fra denne liste, som du også ønsker eller søger,
og forklar hvorfor. Du bør lægge mærke til, at vi i slutningen af vers 2 ser, at Abraham modtog det, som han
søgte efter. Han er et eksempel på, hvordan du kan opnå
de samme velsignelser, som han søgte.
Hvorfor bliver de retskafne forfulgt?
1. Find årsagerne til at de tre jomfruer og Abraham blev forfulgt, og sammenlign disse årsager med det, som du
mener, retskafne mennesker somme tider forfølges for.
Det virker mærkeligt, at egypterne ikke følte, at det var rigtigt
at begå ægteskabsbrud med en anden mands hustru, mens
de samtidig ikke så noget problem med at slå en mand ihjel,
så de »lovligt« kunne gifte sig med hans hustru. Det er vigtigt
at vide, at hvis Abraham var død på dette tidspunkt, så ville
Herrens pagt med ham ikke være blevet opfyldt. Derfor sagde
Herren, hvad han skulle sige i denne situation, så han kunne
bevare sit liv og opfylde pagten.
2. Forklar, hvorfor du mener, at det er værd at leve retskaffent, selv om du vil blive forfulgt.
Skriv versene med dine ord
Skriv Abrahams Bog 1:18–19 med dine egne ord, og nævn
det, som Herren lovede Abraham, såvel som de ansvar,
som Abraham modtog.
Studér skrifterne
Se efter bevis
Abrahams Bog 2
1. Læs Abrahams Bog 2:1–17 og find bevis på, at Abraham
troede på og stolede på Gud. Skriv dette bevis ned i din
notesbog.
Abraham modtager pagter
fra Gud
2. Skriv hvad du mener andre mennesker kan se i dit liv, som
viser, at du følger Gud, samt at du tror og stoler på ham.
Skriv eksempler ned fra dit eget liv, som ligner den måde,
hvorpå Abraham viste sin tro på Gud, eller skriv, hvad
du ønsker at gøre for at følge Abrahams eksempel på tro.
I Abrahams Bog 1 læser du om Abrahams ønske om at
modtage visse velsignelser fra Herren, samt om hvordan han
begyndte at modtage nogle af disse velsignelser (se især
vers 18–19). I Abrahams Bog 2 lovede Herren Abraham
yderligere velsignelser. Mens du læser, så se efter det, som
Abraham gjorde for at vise sin trofasthed og værdighed
til at modtage sådanne løfter fra Gud.
Brug hvert ord
Brug alle følgende ord og skriv en eller to sætninger, som
sammenfatter det, som Herren lovede Abraham i Abrahams
Bog 2:8–11: velsigne, sæd, gerning, præstedømme, evangelium,
fader, slægter, frelse.
23
Første Mosebog 14
Lad der ikke herske
nogen strid
Abraham møder Melkisedek
I Første Mosebog 13:13 læser vi, at Lot »teltede, indtil han
nåede Sodoma.« I Første Mosebog 14:12 lærer vi, at han
»boede i Sodoma.« Som resultat blev han fanget i et slag mellem de forskellige konger i landet på dette tidspunkt. Abraham blev tilsyneladende ikke påvirket af krigen, før Lot blev
taget til fange. Første Mosebog 14:1–12 forklarer, hvordan
de forskellige konger dannede militæralliancer for at beskytte
sig selv og vinde eventuelle slag. Når en konge på den tid
ydede en anden konge en gunst, blev der forventet noget til
gengæld. Når du læser Første Mosebog 14:13–24, så læg
mærke til, hvad Abraham gjorde for at hjælpe Lot, og hvordan Abraham havde det med at modtage ære, magt, penge
eller smiger fra mænd med verdslig magt. Sammenlign
denne reaktion med, hvordan han modtog og ærede en mand,
der besad himmelsk magt og myndighed.
Første Mosebog 12 gengiver nogle af de samme begivenheder,
som du har læst om i Abrahams Bog 1–2. Første Mosebog 12
beretter om, hvor det var, at Abraham byggede et alter og
tilbad Gud (se Første Mosebog 12:8) samt en del detaljer i beretningen om, hvad der skete, da Abraham kom til Egypten
og fortalte Farao, at Sara var hans søster (se Første Mosebog
12:14–20).
I Første Mosebog kaldes Abraham »Abram« og Sara »Saraj«
indtil kapitel 17. Når du læser Første Mosebog kapitel 17,
så vil du lære mere om, hvorfor deres navne blev ændret.
Abraham voksede op i en familie, hvor hans far forfulgte ham
for at være trofast over for Gud. Lots far (Haran) døde før Lots
bedstefar (Tera). Både Abraham og Lot blev prøvet. De tilbragte megen tid sammen, da de flyttede ud af Ur, til Egypten
og til sidst til det forjættede land Kana’an. Men deres
liv blev meget forskelligt. Vi kan undre os over, at Abraham
og Lot levede så forskelligt på trods af, at de voksede op under
lignende forhold. Når du læser de næste 6–8 kapitler i
Første Mosebog, så se efter de valg, som Abraham og Lot traf,
og hvordan disse beslutninger påvirkede dem i tidens løb.
Forstå skrifterne
pagtsfæller (vers 13) – venlige
over for hinanden og med en
aftale om at hjælpe hinanden
ejendelene (vers 16, 21) – det,
som var blevet stjålet
Forstå skrifterne
løfter min hånd til Herren
(vers 22) – afgav et løfte eller
indgik en pagt
Første Mosebog 13
brødføde (vers 6) – skaffe mad
Studér skrifterne
Lav aktivitet A og derpå enten aktivitet B eller C, mens du læser
Første Mosebog 14:13–24.
Studér skrifterne
Hvem var Melkisedek?
Hjælp en ven
Læs udvalget fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen,
Første Mosebog 14:25–40 i Guide til skrifterne; Alma 13:14–19;
Lære og Pagter 84:14; 107:1–4 og 138:41. Beskriv hvem
Melkisedek var, og hvorfor du tror, at Abraham betalte tiende
til ham og modtog velsignelser fra ham.
Skriv hvordan du kan bruge historien om Abraham og Lot i
Første Mosebog 13:5–13 til at hjælpe en ven med at løse et
problem, som han eller hun har i forbindelse med sin far eller
mor eller et andet medlem af familien.
Træf dine egne beslutninger
Få hjælp fra Det Nye Testamente
Byen Sodoma var kendt for sin rigdom og mange verdslige
glæder og for sin store gudløshed. Hvad lærer Abrahams
handlemåde over for Sodomas konge os om hans værdinormer og forpligtelse over for Gud? Når du besvarer dette
spørgsmål, så tænk på, hvad Abraham kunne have fået fra
Sodomas konge. Overvej ligeledes det princip, som findes
i Moroni 10:30.
Læs Hebræerne 11:8, 10, 13–16 og fortæl, hvad der måske
har motiveret Abraham til at løse sit problem på den måde,
som han gjorde i dette kapitel.
24
Studér skrifterne
Tegn
Tegn noget, som repræsenterer eller symboliserer beretningen om Abraham, som den findes i Første Mosebog 14:17–24.
Forklar symbolikken
Understreg de ord i Første Mosebog 15:1, som beskriver det,
som Herren sagde, at han var for Abram. Skriv hvordan
Herren er det samme for os, når vi indgår og holder pagter
med ham.
Første Mosebog 15
En pagt bekræftes
Afslut disse sætninger
1. Abraham var urolig for . . . (se vers 3, 7–8)
2. Herren forsikrede Abraham ved . . . (se vers 1, 17)
Tidligere i Abrahams liv lovede Herren ham mange ting om
hans efterkommere, herunder løftet om, at de ville blive så
talrige som »jordens støv« (Første Mosebog 13:16). På den tid,
som beskrives i Første Mosebog 15, havde Abraham og Sara
stadig ikke fået nogen børn. I dette kapitel hjalp Herren Abraham med at vide, at løfterne til ham stadig ville blive indfriet.
Første Mosebog 16
Abraham gifter sig
med Hagar
I Første Mosebog 15 læser vi om Abrahams tvivl og bekymringer. I Første Mosebog 16 lærer vi lidt om Saras følelser.
Herren befalede Sara at give Hagar til Abraham som hans
hustru og befalede Abraham at tage Hagar som sin hustru
(se Lære og Pagter 132:34–35). Selv om det måske var vanskeligt for Sara at gøre dette for Abraham, så viser det,
hvor meget hun ønskede at adlyde Herren og opfylde hans
pagter. Når du læser dette kapitel, så prøv at tænke på
Hagars følelser i denne korte beretning.
Forstå skrifterne
Forstå skrifterne
Første Mosebog 16
Første Mosebog 15
hustræl (vers 3) – tjener,
som var ansvarlig for andre
tjenere.
trælkvinde (vers 1) – tjenerinde
frue (vers 4, 8) – kvinde, som
har en tjener
gå til dine fædre (vers 15) – dø
Første Mosebog 15:6 – Hjælp fra Joseph Smiths
Oversættelse
JSO, Første Mosebog 15:9–12 giver yderligere indsigt til
Første Mosebog 15.
find dig i hendes behandling
(vers 10) – ydmyg dig
og gør alt, hvad hun siger
Studér skrifterne
Anerkend Guds kærlighed
Første Mosebog 15:9–17 – Hvad gjorde Abraham
i disse vers?
Disse vers i Første Mosebog 15 beskriver en gammel skik fra
Mellemøsten, hvor man indgik eller »skar« en pagt. Efter at den
person, som indgik pagten, havde skåret dyret (eller dyrene) i
to, gik han mellem de to stykker, som ville han sige: »Hvis jeg
ikke holder min pagt, må jeg så blive som dette dyr.« I dette
tilfælde repræsenterede den flammende fakkel Herrens nærhed
og forsikrede Abraham om, at Herren ville opfylde sin pagt.
Hagar lærte midt i en vanskelig prøve noget om det, som kan
hjælpe os med at udholde prøvelser. Skriv det ned, som
påvirkede dig mest i Første Mosebog 16, og som viser Guds
kærlighed til Hagar, og hvordan Hagar accepterede hans
kærlighed.
25
Første Mosebog 17:9–14 – Omskærelse
Tegnet eller symbolet på den pagt, som Gud indgik med Abraham, var omskærelse. Omskærelse symboliserede renlighed
for Gud og var en symbolsk påmindelse om de løfter, som
Herren gav Abraham angående hans efterkommere. Du kan
læse om omskærelse i Guide til skrifterne. Der kræves ikke
omskærelse i dag.
Første Mosebog 17
Abrahams pagt
Studér skrifterne
Herren velsignede atter Abraham i Første Mosebog 17 og
gav ham yderligere løfter om de velsignelser, som han og hans
efterkommere ville modtage. Herren gav, ligesom han gør
med os, Abraham løfter og velsignelser, skridt for skridt, lidt
mere hver gang. Alle disse løfter, velsignelser og pagter,
som blev givet til Abraham, kaldes samlet »Abrahams pagt«.
Ældste Russell M. Nelson har sammenfattende sagt dette
om løfterne i Abrahams pagt:
Find frem til pagtens bestanddele
En pagt er en aftale mellem to parter, hvor begge parter lover
at gøre visse ting. I en evangelisk pagt er det altid Gud, som
fastsætter betingelserne eller det, som må gøres og modtages
som en del af pagten, hvorpå mennesket siger ja til at adlyde
disse betingelser.
»Den pagt . . . er af overordentlig stor betydning.
Den indeholder flere løfter:
1. Hvad bad Herren Abraham om at gøre for at modtage
denne pagt (se vers 1, 10)?
Abrahams efterkommere ville blive talrige, have ret til
evigt afkom samt til at bære præstedømmet.
2. Hvad lovede Herren Abraham (se vers 2–8, 15–19) Sørg
for at læse alle henvisningerne til Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne i forbindelse med disse vers og
medtag dem som en del af denne liste.
Han ville blive far til mange nationer.
Kristus og konger ville blive født i Abrahams slægt.
3. Læs Første Mosebog 12:1–3, 13:14–16; 15:1–7; Abrahams
Bog 1:18–19, 2:9–11. Tilføj disse løfter, som bliver givet her,
til listen, som du begyndte ovenfor.
Visse lande ville være arvelande.
Alle nationer på jorden ville blive velsignet ved hans sæd.
Pagten ville være evigtvarende i ›tusind slægtled‹«
(Stjernen, juli 1995, s. 33).
Organisér delene
Abrahams pagt
Ældste Bruce R. McConkie forklarede, hvordan velsignelserne blev tillagt Abraham:
»Abraham modtog først evangeliet ved dåb (hvilket er frelsens pagt); så blev han overdraget det højere præstedømme,
hvorpå han indgik celestialt ægteskab (som er ophøjelsens
pagt), og modtog forsikring, om at han ville få evigt afkom,
og til sidst modtog han et løfte om, at alle disse velsignelser
ville blive tilbudt alle hans jordiske efterkommere
(Abrahams Bog 2:6–11; Lære og Pagter 132:29–50). . .
. . . De dele af denne pagt, som vedrører personlig ophøjelse og
evige efterkommere, bliver fornyet for hvert eneste medlem
af Israels hus, som indtræder i det celestiale ægteskabs orden«
(Mormon Doctrine, s. 13).
Land
Efterkommere
Præstedømme
og evangeliet
Frelse
Der findes fire grundlæggende
kategorier af velsignelser i
Abrahams pagt: Land, efterkommere, præstedømme og
evangeliet samt frelse. Tag den
liste, som du lavede i aktivitet
A, og organisér den efter kategori. Hvis du mener, at en velsignelse gælder for mere end en
kategori, så anfør den i alle de
kategorier, hvor den gælder.
Hvad er et navn?
Læg mærke til, at Abrahams og Saras navne blev ændret
som en del af pagten (se Første Mosebog 17:4–8; 15–16).
En fodnote i den engelske SDH-bibel angiver, at Sara betyder
»prinsesse«.
Eftersom alle Kirkens medlemmer er Abrahams efterkommere
ved pagten, bør vi nøje overveje de pagter, som Herren indgik
med Abraham, og se hvordan de gælder for os.
1. Hvordan vil du have det, hvis du modtog et navn ligesom
det, som Sara modtog? Hvorfor?
2. På hvilken måde blev Saras navn et yderligere vidnesbyrd
om Guds løfter? Hvem er hun prinsesse for, og hvad lærer
det os om, hvem hun kan blive?
Forstå skrifterne
Første Mosebog 17
3. Da Kirkens medlemmer er Abrahams og Saras børn,
hvad kan vi så lære om os selv ud af de navne, som Gud
gav dette storslåede par?
gøre dig uhyre talrig (vers 2) – give dig mange efterkommere
26
Studér skrifterne
4. På hvilke måder spiller det at modtage et navn en rolle i
de pagter, som vi indgår med Herren i dag om at
blive hans folk? (se 2 Nephi 31:13, 17–20); Mosiah 18:8–10;
Moroni 4:1–3).
Besvar Herrens spørgsmål
1. Læg mærke til, at spørgsmålet i Første Mosebog 18:14 ikke
besvares. Se Lukas 1:37, som indeholder et svar og forklar
derpå svaret.
5. Hvad er det nye navn, som vi påtager os, når vi bliver
døbt og nyder nadveren? Hvilken betydning tror du det
har, at vi påtager os dette navn?
2. Skriv en oplevelse ned, som du eller en anden, du har haft,
som viser, at . . .«Intet er umuligt for Herren« (vers 14).
Første Mosebog 18
Vælg de bedste ord
Overvej efter at du har læst Første Mosebog 18:16–33, hvordan du vil beskrive Abrahams karakter og Guds karakter.
Vælg to ord fra denne passage, som du mener bedst beskriver
Abraham, og to ord, som du mener bedst beskriver Guds
natur.
»Intet er umuligt for Herren!«
I Første Mosebog 17 lovede
Herren Abraham, at Sara
ville føde en søn. Vi læser,
hvordan Abraham reagerede
på dette løfte. I Første Mosebog
18 læser vi, hvordan Sara
reagerede, da hun lærte om
det samme løfte.
Første Mosebog 19
Sodoma og Gomorra
Første Mosebog 14:12 siger, at Lot »boede i Sodoma«. I Første
Mosebog 18 standsede budbringere fra Gud hos Abraham på
deres vej til Sodoma og Gomorra, og Abraham lærte om Guds
plan om at udrydde Sodoma og Gomorra. Kapitel 19 fortæller
beretningen om, hvad der skete, da budbringerne ankom
for at hjælpe Lot og hans familie med at forlade Sodoma og
Gomorra, før byen blev ødelagt.
Forstå skrifterne
Første Mosebog 18
sea (vers 6) – ca. 13 liter
havde det ikke længere på
kvinders vis (vers 11) – Sara
var for gammel til at få børn
herre (vers 12) – ægtemand
øve ret og uretfærdighed
(vers 19) – leve retskaffent og
hjælpe andre
skrig (vers 20) – resultatet af
synd og gudløshed
støv og aske (vers 27) – intet
sammenlignet med Gud
Skønt det var muligt for Lot at slippe bort, før Sodoma og
Gomorra blev udryddet, var der nogen af hans familiemedlemmer, som havde vænnet sig til Sodomas og Gomorras
gudløse levevis. De blev udryddet, fordi de ikke ville følge
rådet om at forlade byen.
Første Mosebog 18:1–22 – Hvem besøgte Abraham?
Første Mosebog 18:1 fortæller, at Herren viste sig for Abraham.
Det betyder ikke, at Herren var en af de tre mænd, som besøgte
ham. Joseph Smiths Oversættelse siger, at disse tre mænd var
hellige mænd, som bar præstedømmet og var Herrens officielle
repræsentanter.
Et løfte opfyldes
Første Mosebog 18:20 – Sodomas og Gomorras
synder
Når vi læser Første Mosebog 19, lærer vi, at umoral var en de
største synder i disse byer. Ezekiels Bog 16:48–50 hjælper os
med at forstå, at Sodomas og Gomorras folk var uvillige til at
tage sig af de fattige og trængende hos dem, og at de var dovne.
I Første Mosebog 20 fortalte Gud igen Abraham, hvordan
han skulle redde sit liv ved at sige, at Sara var hans søster.
Som resultat heraf var Herren i stand til at hjælpe en mand,
Abimelek, og hans familie med at forstå, at Abraham var en
profet. Medlemmerne af Abimeleks familie blev velsignet,
fordi han troede, at Abraham var en Guds mand og en profet.
Første Mosebog 18:23–33 – De uretfærdige kan
blive skånet på grund af de retfærdige
Læs Alma 10:20–23 for at lære mere om dette princip at skåne
de gudløse.
27
Af og til bliver vores tålmodighed og tro prøvet, når vi søger
at se Herrens løfter blive opfyldt. Første Mosebog 21 fortæller
beretningen om, hvordan Guds løfte til Abraham og Sara, om
at Sara ville føde en søn, blev opfyldt. Begivenhederne i
Første Mosebog 21 indtraf, da Abraham var 100 år gammel,
og Sara var 90 år. Kan der herske nogen tvivl om, at fødslen
af deres søn var et mirakel og en velsignelse fra Gud?
målet var at lære Abraham en lektie, og gøre det muligt for ham
at opnå en viden, som ikke kunne opnås på nogen anden måde.
Det er årsagen til, hvorfor Gud prøver os alle. Det er ikke
for hans egen videns skyld, for han kender alt på forhånd. Han
kender jeres liv og alt, hvad I vil gøre. Men han prøver os for
vores eget bedste, så vi kan kende os selv . . . Han krævede, at
Abraham underkastede sig denne prøvelse, fordi han ville give
ham herlighed, ophøjelse og ære og fordi han havde til hensigt
at gøre ham til konge og præst og sammen med sig selv dele
den herlighed, magt og herredømme, som Herren selv udøver«
(George Q. Cannon, Conference Report, april 1899, s. 66).
Forstå skrifterne
Ældste Neal A. Maxwell anvendte disse sandheder, da han
sagde, at »Vores liv kan derfor ikke være fyldt af tro og uden
stress . . .
Første Mosebog 21
tog sig af (vers 1) – velsignede
trælkvinde (vers 10, 12, 13) –
tjenerinde
Hvordan kan du og jeg derfor forvente at glide naivt gennem
livet, som om vi ville sige: ›Herre, giv mig erfaring, men ingen
sorg, ingen smerte, ingen modstand, intet forræderi og lad mig
slet ikke blive glemt. Hold alle de erfaringer fra mig, Herre,
som har gjort dig til det, du er! Og lad mig så komme og bo
sammen med dig og dele din glæde!« (»For at I ikke skal blive
trætte og modløse i jeres sjæl«, Stjernen, juli 1991, s. 84).
Studér skrifterne
Skriv et brev
Profeten Joseph Smith antydede, at offer er en af de bedste
måder, hvorpå vi kan opnå større tro. Hvordan tror du fx, at
din tro på Gud ville være vokset, hvis du havde oplevet det,
som Abraham oplevede? Han ville ikke være vokset i tro, hvis
han havde nægtet at bringe det offer, som Gud befalede ham at
bringe. Joseph Smith sagde: »En religion, som ikke kræver,
at man ofrer alt, vil aldrig have kraft nok til at fremkalde den
til liv og frelse nødvendige tro« (Lectures on Faith, 1985, s. 69)
Forestil dig, at du enten er i Abrahams eller Sarahs situation,
og skriv et brev til en ven, hvor du fortæller om Isaks fødsel.
Medtag detaljer fra beretningen helt tilbage fra det tidspunkt,
hvor Sara troede, at hun aldrig ville komme til at føde børn
og beskriv, hvordan du ville have haft det under hver del af
denne beretning.
Første Mosebog 22
Jerusalem på Jesu tid
Ofringen af Isak
og
o
Salomos
tempel
Oliebjerget
Getsemane
n
Hvis Herren bad dig om at opgive noget, hvad ville så være
det sværeste for dig at opgive? Ville du gøre det? Første
Mosebog 22 fortæller om en af de største prøver, som Gud
nogensinde har udsat nogen for. Før du læser Første Mosebog
22, så læs hvad Herren sagde til Kirkens medlemmer i
Lære og Pagter 101:4–5. Mens du læser Første Mosebog 22,
så sæt dig enten i Abrahams eller Isaks sted, og overvej
hvad du selv ville have tænkt på ved hvert punkt i denne
beretning.
s
D
a
l
Frelserens
korsfæstelse
Golgata-højen
K
e
d
r
Morija-landet
Vej
en
til B
e
Vejen til Betlehem
og Hebron
tania
og Jeri
ko
Vejen til
Det Døde Hav
Forstå skrifterne
Første Mosebog 22:14 – Hvor var »Bjerget, hvor
Herren viser sig« og hvad betyder navnet?
Abraham kaldte det sted, hvor han byggede offeralteret,
»Bjerget, hvor Herren viser sig«, som var en profeti om, at
Herren senere ville vise sig på det samme bjerg. Dette bjerg
kaldes normalt Morija-landet (se Første Mosebog 22:2), og er
den samme gruppe bakker, som blev stedet for Salomos
tempel og Frelserens korsfæstelse.
Første Mosebog 22 – Hvorfor bad Herren Abraham
om at ofre Isak?
»Hvorfor bad Herren Abraham om noget sådant? Han vidste,
hvad hans fremtid ville blive, og at han ville blive fader til
et utalligt antal efterkommere, var Herren fast besluttet på at
prøve ham. Gud gjorde det ikke for sin egen skyld, for han
vidste med sin forudviden, hvad Abraham ville gøre; men for28
Studér skrifterne
Sammenlign løfterne
Læs Guds løfter til Abraham i Første Mosebog 12:2–3;
13:14–16; 15:5; 17;2, 4, 7. Sammenlign disse løfter med det,
som Gud lovede Abraham i Første Mosebog 22:15–18.
På hvilke måder er disse løfter ens eller forskellige?
Overvej samt skriv, hvordan
prøvelser og belærende erfaringer
styrker vores tro
Hvordan styrker prøver som denne, som Abraham og Isak
var ude for, vores tro på Kristus? En del af den indsigt,
der gives i det forudgående afsnit »Forstå skrifterne«, kan
hjælpe dig med dit svar.
Lav tre af de følgende fem aktiviteter (A–E), mens du læser
Første Mosebog 22.
Første Mosebog 23
Et billede på Kristus
Sara dør
1. Læs Jakobs Bog 4:3–5 og forklar, hvad vi lærer om
Abrahams og Isaks historie
Abraham
og Isak
Ofringen
af Guds Søn
2. Lav en liste med så
mange detaljer, som du
kan, om beretningen
om Abraham og Isak,
som lærer os noget om
Jesu Kristi forsoning.
Du kan organisere informationen i et skema,
som ligner det viste.
I Første Mosebog 23 læser vi, at Sara døde. Sara var den
første i Abrahams familie, som blev begravet i det land,
som Gud havde lovet ham.
Studér skrifterne
Præsentér Abraham
Forestil dig, at du leder et møde, og at Abraham er gæstetaleren. Skriv ned, hvordan du vil præsentere ham, og skriv
de i dine øjne vigtigste og mest bemærkelsesværdige detaljer
ned om hans liv.
Find og notér eksempler
1. Lav en liste over alle de vidnesbyrd, som du kan finde
i Første Mosebog 22:1–14, som viser Abrahams lydighed,
trofasthed og hengivenhed over for Gud.
2. Vælg et punkt fra din liste, som især betyder noget for
dig og skriv, hvordan du kan anvende det i dit liv.
Første Mosebog 24
Overvej samt skriv om offer
1. Hvorfor tror du, at Abraham var villig til at ofre sin søn?
En hustru til Isak
2. Hvad beder Herren dig om at ofre (se 3 Nephi 9:19–20)?
3. Hvorfor vil et menneske være villig til at bringe Gud ofre?
Når du overvejer svarene på disse spørgsmål, så overvej følgende lærdomme fra profeten Joseph Smith: »For at man
kan give slip på alt: sin rang og anseelse, sin hæder og berømmelse, sit gode navn og rygte, sit hus, sine jorder, sine brødre
og søstre, sin hustru og sine børn, ja, endog sit eget liv . . .
fordres der mere end blot at tro eller formode, at man gør
Guds vilje; det kræver virkelig kundskab om, at man,
når lidelserne er endt, vil gå ind til den evige hvile og blive
delagtig i Guds herlighed« (Lectures on Faith, s. 68; dette
citat findes også i Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 47, »Mormonismens rødder«, Hartman Rector jun. Se også Paulus’ lærdomme i Hebræerne 11:17–19).
Hvad mener du er de vigtigste kvaliteter, som man skal overveje i udvælgelsen af hvem man skal gifte sig med? Hvem vil
du stole på, når du skal vælge din en ægtefælle?
Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Den største enkeltfaktor, som påvirker, hvem du bliver i morgen, din aktivitet, dine
holdninger og i sidste ende din skæbne . . . er den beslutning,
som du træffer . . . når du beder denne person om at være
din ledsager i livet. Det er den vigtigste beslutning i hele dit
liv! Det er ikke beslutningen om, hvor du skal læse, eller
hvad du skal læse, eller hvilken eksamen du skal tage, eller
29
hvor du skal tjene dine penge. Selv om disse beslutninger er
vigtige, så er de tilfældige og kan ikke sammenlignes med
den vigtige beslutning, som du træffer, når du beder et andet
menneske om at blive din ledsager i evigheden« (The
Teachings of Spencer W. Kimball, Edward L. Kimball,
1982, s. 301).
hver enkelt af os: Hvordan har jeg det med at være født med
Abrahams pagt som min arv? Hvor meget værdsætter jeg
denne pagt?
Forstå skrifterne
At vælge en ægtefælle er noget, som er vigtigt for alle mennesker, men især for dem, som ønsker velsignelserne i Abrahams pagt, som omfatter løftet om en evig familie. Hvis mand
og hustru begge accepterer og holder Abrahams pagt, som
til fulde modtages i templet, kan de modtage en evig families
velsignelser. Når du læser dette kapitel, så læg mærke til,
hvilke anstrengelser, der gjorde det muligt for Isak at gifte sig
i pagten, og hvordan Herren hjalp til i denne proces. Overvej
hvad du er villig til at gøre for at gifte dig i pagten, og hvordan Herren kan hjælpe dig.
ufrugtbar (vers 21) – kunne
ikke få børn
Første Mosebog 25:30–34 – Esau solgte sin
førstefødselsret
I denne kultur på dette tidspunkt modtog den førstefødte søn
en »fødselsret«, som omfattede retten til at præsidere i familien
og det dobbelte i arv af sin fars ejendele og jorde, når denne
døde. Den førstefødte søn kunne så tage sig af resten af familien, herunder sin fars enke. Den åbenbaring, som Rebekka
modtog angående sine to sønner, forberedte hende sikkert til
at forstå, at denne tradition ikke nødvendigvis ville gælde i
deres familie. At modtage førstefødselsretten i pagten kom ikke
som følge af, i hvilken rækkefølge man var født, men som følge
af ens retskaffenhed. Beretningen i Første Mosebog 25:29–34
kan hjælpe os til at se, hvorfor Rebekka fik at vide, at den yngste af dem ville modtage førstefødselsretten. Nogle mennesker
kritiserer Jakob for at »drage fordel« af sin bror, men vi kender
ikke hele historien. Denne historie viser, hvilken ringe værdi
Esau tillagde førstefødselsretten, og de velsignelser, som
det var at være den førstefødte søn i Abrahams pagtslinie og
viser, at Jakob ønskede disse velsignelser.
Forstå skrifterne
Første Mosebog 24
ed, eden (vers 8, 41) – befaling
og løfte
truget (vers 20) – stedet, hvor
dyrene drikker
udgå af dit skød (vers 23) –
fødes
slør (vers 65) – klæde, som
dækker ansigtet, og som blev
båret som tradition i dette
samfund af ugifte kvinder
Studér skrifterne
Hvilket slags menneske ønsker du
at gifte dig med?
Studér skrifterne
1. Lav en liste om det, som du lærer om Rebekka fra Første
Mosebog 24, og som du mener gjorde hende til en god
hustru for Isak.
Hvordan sker det i dag?
Esau byttede noget, som ville have haft stor betydning for
ham i fremtiden (hans førstefødselsret), for noget, som havde
ringe værdi, men som han kunne få med det samme, og som
kunne tilfredsstille et øjeblikkeligt behov (sult). Skriv noget
om, hvordan du i dag ser mennesker bytte evige muligheder
og velsignelser med noget som er verdsligt eller tilfredsstiller
et behov.
2. Skriv om det punkt på din liste, som du allerhelst ville
have, at din ægtefælle ville besidde eller være, og forklar
hvorfor.
Første Mosebog 25
Hvilken værdi har pagten?
Jakob modtog
pagtens velsignelser
Første Mosebog 25 fortæller, at Abraham efter Saras død,
giftede sig igen og fik flere børn. Dette kapitel fortæller også
om hans død og begravelse. Der gives en kort liste over Ismaels slægt, hvorefter kapitlet fokuserer på Esaus og Jakobs
fødsel, der var Isaks og Rebekkas to tvillingesønner. Beretningen om Esau og Jakob rejser nogle vigtige spørgsmål for
I Første Mosebog 26 læser vi, hvordan Herren lod Isak få
fremgang og fornyede Abrahams pagt med ham (se vers 3–5,
23–25). Kapitel 26 fortæller også om andre oplevelser, som
30
Isak fik, og som lignede det, som var sket med hans far
Abraham (se vers 6–11, 19–22, 26–31). De afsluttende vers
i dette kapitel fortæller, hvordan Esau besluttede sig til at
gifte sig uden for pagten, og hvordan denne beslutning
bragte Isak og Rebekka sorg.
Første Mosebog 28
Nogle mennesker tror, at de kan modtage velsignelser uden at
adlyde de befalinger, som er knyttet til velsignelserne. Disse
mennesker tager fejl (se L&P 130:20–21). I Første Mosebog
25:29–34 læser vi, hvordan Esau bekymrede sig mere om
at tilfredsstille sine øjeblikkelige personlige lyster end om de
ansvar og velsignelser, som det var at være den førstefødte
søn i pagten. I Første Mosebog 26:34–35 viste Esau igen,
hvor ringe han satte denne pagt, da han valgte en hustru
uden for pagten. At vide disse to ting om Esau vil hjælpe
med forståelsen af Esau og det, som skete i Første Mosebog
kapitel 27. Vi må forstå, at Esau ikke havde kvalificeret sig
til de velsignelser, som Isak ønskede at give ham.
I Første Mosebog 27 velsignede Isak Jakob med, at han ville
opleve overflod og ville herske over sin ældre broder Esau.
De største velsignelser, som Jakob kunne opnå var imidlertid
pagtens velsignelser, som var blevet givet til hans bedstefar
Abraham og hans far Isak. I Første Mosebog 28 underviste
Herren Jakob mere i denne pagt og dens velsignelser.
Jakobs hellige oplevelse
Forstå skrifterne
Læg ligeledes mærke til, at de velsignelser, som Jakob blev
lovet i Første Mosebog kapitel 27 var betingede – hvilket
betyder, at de kun var lovet Jakob, hvis han levede i trofasthed
over for pagten. Disse velsignelser kom ikke automatisk.
Når du fortsætter med at læse Første Mosebog 28–35, så se
efter hvad Jakob gjorde for at sørge for, at de lovede velsignelser blev opfyldt.
Første Mosebog 28
frygtindgydende (vers 17) –
hellig
stenstøtte (vers 18, 22) – alter
Første Mosebog 28:10–28 – Jakob i Betel
Vi ved ikke helt sikkert, hvordan stigen i Jakobs drøm så ud,
men stigen symboliserer at »gå op« i himlen ved de midler,
som Gud har tilvejebragt og som administreres af hans tjenere
(englene).
Forstå skrifterne
Første Mosebog 27
kaste hans åg af din nakke (vers 40) – ikke være hans tjener
Første Mosebog 27 – En stjålen velsignelse?
Selv om Isak troede, at han velsignede Esau, ændrede han ikke
velsignelsen eller forbandede Jakob, da han fandt ud af, at han
havde velsignet Jakob (se Første Mosebog 27:33). Isak anerkendte tilsyneladende, at Herren inspirerede ham til at velsigne
den rigtige person. Beretningen om Jakob og Isak hjælper os
med at forstå, at Herren inspirerer sine tjenere til at udføre sin
vilje på trods af deres svagheder eller ufuldstændige kundskab
om en situation.
Ældste Marion G. Romney belærte, at trinene på stigen repræsenterer de pagter, som vi indgår med Gud, og som bringer
os nærmere til ham. Han sagde ligeledes: »Templerne er for os
alt det, som Betel var for Jakob« (»Temples – The Gates to
Heaven«, Ensign, mar. 1971, s. 16). Templer er »Herrens bjerg«,
hvor vi drager hen for at løfte os over denne verdens ting,
kommer Gud og himlen nærmere samt lærer, hvordan man
træder ind i hans nærhed i evigheden. De ordinancer, som
vi modtager i templerne, er af afgørende betydning for vores
ophøjelse, hvorfor templet bliver »porten« til Gud og til
evigt liv.
Jakob blev lovet velsignelser i forbindelse med begivenhederne
i Første Mosebog 27, men disse velsignelser blev ikke opfyldt,
før han var lydig overfor de befalinger, som muliggjorde disse
velsignelser i hans liv.
Studér skrifterne
Giv Esau et råd
Forestil dig, at du er Esaus ven og har mulighed for at tale
med ham efter begivenhederne i Første Mosebog 27. Overvej
det, som du har lært fra Første Mosebog 25–27, og hjælp
Esau med at forstå, hvorfor Jakob modtog pagtens velsignelser, og foreslå Esau, hvad han skal gøre.
Studér skrifterne
Lav en af følgende aktiviteter (A–B), mens du læser Første
Mosebog 28.
31
Find frem til løfterne
Isaks
Isaac
løfte til
promised
Jakob
Jacob
Herrens
The
Lord
løfte til
promised
Jakob
Jacob
Jakobs
Jacob
løfte til
promised
Herren
the
Lord
(se vers
3–4) (see
(se vv.
vers13–15)
13–15) (see
(se vers
20–22)
(see
vv. 3–4)
vv. 20–22)
Tera
I Første Mosebog 28 lovede
Isak Jakob visse velsignelser. Herren lovede Jakob
visse velsignelser, og Jakob
lovede Herren, at han ville
gøre visse ting. Find frem
til løfterne i dette kapitel og
anbring dem i et skema,
som ligner det viste.
Nekor
Abraham
Betuel
Isak
Rebekka
Laban
Lea
Haran
Lot
Milka
Saraj
Jiskas
Jakob
Rakel
Studér skrifterne
Lav enten aktivitet A eller B, mens du læser Første Mosebog 29.
Tegn din stige til Himlen
1. Tegn en stige (som en af dem, der er vist forud herfor) i din
notesbog. Giv trinene navne med de ordinancer, som du
må modtage, og de pagter, som du må indgå med Gud for
at opnå evigt liv.
Sæt dig selv i deres sted
Forestil dig, at du er Jakob, Lea eller Rakel. Skriv til en nær
ven eller et familiemedlem, som lever et andet sted, og
beskriv historien fra Første Mosebog 29, som om du er en
af disse personer.
2. Vis din tegning til dine forældre eller til kirkeledere for at
se, om du har glemt noget.
3. Nedskriv det, som du gør lige nu for at opnå disse velsignelser, eller hvad du vil gøre for at være værdig til
velsignelserne i de pagter, som du allerede har indgået.
Hvad er prisen for et godt ægteskab?
1. I gamle dage betalte en
mand kvindens far for
retten til at gifte sig med
hans datter. Fordi Jakob
kun ejede lidt eller intet,
hvad gjorde han så for at
betale for retten til at gifte
sig med Lea og Rakel?
Første Mosebog 29
Jakobs børn, del 1
2. Forklar, hvorfor eller
hvorfor ikke, du vil være
villig til at gøre det, som
Jakob gjorde for at gifte
dig med en bestemt ægtefælle?
I Første Mosebog 32 vil du læse om, hvordan Herren ændrede
Jakobs navn til Israel. Vi taler ofte i Kirken om »Israels 12
stammer«, som henviser til Jakobs (Israels) 12 sønner og
deres efterkommere. Første Mosebog 29–30 fortæller
beretningen om Jakobs ægteskaber og fødslen af 11 af hans
12 sønner.
3. Hvad mener du er »prisen« for et godt, evigt ægteskab
i dag?
Første Mosebog 30
Forstå skrifterne
Første Mosebog 29
matte øjne (vers 17) – øjne
som ikke var fulde af liv
gå ind til hende (vers 21) –
blive hendes ægtemand (bogstaveligt gå ind i hendes telt
og bo sammen med hende)
lad nu hendes bryllupsuge gå
til ende (vers 27–28) – forblive
gift med hende og vente til
Jakobs børn, del 2
den ugelange bryllupsfest var
forbi, inden han gjorde noget
andet
åbnede han hendes moderliv
(vers 31) – velsignede hende
med børn
ufrugtbar (vers 31) – kunne
ikke få børn
Forstå skrifterne
Første Mosebog 30
livsfrugt (vers 2) – børn
føde på mine knæ (vers 3) –
få børn for mig som min tjenerinde
32
åbnede hendes moderliv
(vers 22) – velsignede hende
med børn
vanære (vers 23) – skam
land med hans små husguder, som indeholdt en lovmæssig
beskrivelse af hendes ejendom. Laban forfulgte Jakob og
hans familie, og de drøftede, hvordan Laban havde behandlet
Jakob, og hvorfor Jakob besluttede sig til at vende tilbage
til sit hjem. Laban og Jakob lovede til sidst hinanden, at de
ikke ville skade hinanden, og at Jakob ville behandle
Labans døtre og børnebørn venligt.
Første Mosebog 30:25–43 – Jakob får fremgang
I Første Mosebog 30 læser vi, at Jakob søgte at vende tilbage til
sin fars jorde. Han spurgte Laban, om han måtte tage det med
sig, som han havde skaffet sig ved sit arbejde. På en mirakuløs
måde lod Herren Jakob få fremgang, så han var i stand til at få
mere, end Laban var villig til at give ham.
Studér skrifterne
Første Mosebog 32
Jakobs børn
Lav et skema med Jakobs sønner, som ligner det, som følger
herefter. Du bliver også nødt til at se i Første Mosebog
29:31–35 for at udfylde skemaet. Jakobs sidste søn, Benjamin,
blev først født sent i Jakobs liv. Beretningen om Benjamins
fødsel findes i Første Mosebog 35. Du kan evt. efterlade plads
til ham på dit skema og skrive ham ind senere. Anbring sønnerne i den rækkefølge, de blev født i i henhold til skrifterne.
Du kan også skravere eller understrege hver af sønnerne,
første gang hans navn viser sig i versene samt skravere navnets betydning. Hvis du markerer dine skrifter på denne
måde, kan du hurtigt se hvert navn, næste gang du læser i
kapitlet.
Barnets navn
Ruben
Mor
Navnets betydning
Årsagen til navnet
Lea
Se, en søn
Lea var glad for,
at hun kunne føde
Jakob en søn,
selv om hun ikke
følte sig elsket.
Jakob rejser hjemad
Hvordan var forholdet mellem Jakob og Esau, da Jakob drog
af sted for at finde en hustru (se Første Mosebog 27:41–45)?
Hvis du var Jakob, hvordan ville du have det med at vende
hjem? Hvad ville du have gjort i denne situation?
Første Mosebog 32–33 fortæller beretningen om Jakobs tilbagevenden, og hvad han gjorde for at berede sig på at møde
Esau. Mens du læser, så overvej hvad du kan lære af denne
beretning, om hvordan man genopbygger et forhold, som
er gået i stykker.
Forstå skrifterne
Simeon
Første Mosebog 32
stav (vers 11) – vandrestav,
som hyrden brugte til
at kontrollere dyrene med
Levi
hjorde (vers 17, 20) – grupper
af dyr
Studér skrifterne
Første Mosebog 31
Anvend de nutidige profeters ord
Jakob forlader Paddan-Aram
Overvej følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball,
og nedskriv derpå, hvordan den kan gælde for noget af det,
som Jakob gjorde i Første Mosebog 32:1–23.
»Hvis vi søger at skabe fred og tager et initiativ for at bilægge
stridigheder – hvis vi kan tilgive og glemme af hele vores
hjerte – hvis vi kan rense vores egen sjæl for synd, anklager,
bitterhed og skyld, før vi kaster en sten på andre – hvis
vi tilgiver alle virkelige eller overdrevne forurettelser, før vi
beder om tilgivelse for vore egne synder – hvis vi betaler
vores egen gæld, uanset om den er lille eller stor, før vi presser dem, som skylder os – hvis vi kan klare at fjerne bjælken
fra vores eget øje, før vi forstørrer splinten i andres øjne –
hvilken vidunderlig verden vil det vi ikke være!« (Conference Report, okt. 1949, s. 133).
I Første Mosebog 31 befalede Herren Jakob at vende tilbage til
sit fødeland, som var blevet ham lovet i pagten. Da Jakob
drog af sted mod sit fødehjem, blev Laban og hans sønner og
hans tjenere urolige. De følte, at Jakob tog ejendele med,
som tilhørte Laban, og de var jaloux på den måde, som Gud
havde ladet Jakob få fremgang. Laban var også vred over,
at Jakob førte hans døtre bort. Vi læser imidlertid også, at
Laban behandlede Jakob og sine egne døtre uretfærdigt i løbet
af de 20 år, Jakob levede blandt dem. Ja han nægtede endog
sine egne døtre deres berettigede arvelod. Rakel forlod sin fars
33
Hvad betyder det?
Første Mosebog 35
1. Læs Enos 1:1–5 i Mormons Bog og fortæl, hvad du mener,
at ordet »kæmpe« foran Herren betyder?
2. Hvorfor tror du, at Jakob kæmpede foran Herren?
(Du kan finde hjælp i vers 9–12).
Jakob vender tilbage til Betel
Første Mosebog 33
I Første Mosebog 28 havde Jakob en meget vigtig åndelig
oplevelse på et sted, som han kaldte Betel. På det tidspunkt
lovede Herren at være med Jakob, så han kunne vende tilbage
og atter tilbede Herren i sit hjemland. 12 børn og 20 år senere
vendte han tilbage til dette hellige sted, hvor han havde
endnu en vigtig åndelig oplevelse. Når du læser, så husk alt,
hvad du har lært om Jakob, alt hvad der er sket siden hans
sidste besøg ved Betel, og hvordan Jakobs erfaring må have
påvirket hans følelser for det, som Gud lovede ham, da han
nu atter var kommet til Betel.
Jakob møder Esau
Studér skrifterne
Esaus synspunkt
Forstå skrifterne
Skriv beretningen om Esau i
Første Mosebog 32–33, som
om du var ham. Medtag
dine følelser for Jakob for
20 år siden, og dine følelser
for ham på tidspunktet for
denne beretning. Brug
oplysningerne i Første
Mosebog 33 for at gøre
beretningen så korrekt som
muligt.
Første Mosebog 35
stenstøtte (vers 14, 20) – alter
Studér skrifterne
Forbered dig til at drage til
Herrens hus
På hebræisk betyder ordet Betel »Guds hus« Betel var for
Jakob det, som templer er for os i dag. Når vi ved det, hvad kan
Første Mosebog 35:1–5 så lære os om at drage til templet?
Første Mosebog 34
Sammenlign det, som Herren sagde
til Jakob, med det, som han sagde
til andre
Hævnen fra Jakobs sønner
Læs hvad Herren sagde til Abraham i Første Mosebog 12:1–3;
15:17–21; 17:1–8; 22:15–18. Hvordan kan disse ord sammenlignes med det, som Herren sagde til Jakob i Første Mosebog
35:9–12?
Den sidste del af Første Mosebog 33 siger, at Jakob for en tid
slog sig ned i et område ved navn Sikem. Første Mosebog 34
fortæller en beretning om, hvordan en mand ved navn Sikem,
tvang Dina, Jakobs datter, til at have sex med sig. Dette
gjorde Dinas brødre meget vrede. To af dem, Simeon og Levi,
udførte en plan, som resulterede i, at Sikem og andre fra
hans by døde. Jakob blev meget ulykkelig over deres hævngerrige gerninger.
Josef og ærmekjortlen
34
Første Mosebog 36 indeholder navnene på mange af Esaus
efterkommere (Esau kaldes også »Edom« i vers 1 og 43).
Esaus efterkommere var naboer til Jakob (Israel) i hele Bibelen
og blev kaldt »edomitter«.
Den søn, som arvede førstefødselsretten, blev leder for
familien efter sin faders død. Han påtog sig ligeledes ansvaret
for at sørge for andre familiemedlemmer. For at kunne opfylde
dette ansvar, blev han givet en dobbelt portion af jord og
ejendele som arv. På grund af den pagt, som Gud indgik med
Abraham, fik den søn, som havde førstefødselsretten, ligeledes
et åndeligt ansvar.(Yderligere information, se Guide til
skrifterne, »førstefødselsret«)
Vælg en titel til en biografi
Hvis du skulle skrive biografien om Josef og hans liv op til
afslutningen af Første Mosebog 37, hvad ville du så kalde
den? Forklar hvorfor.
Josefs prøvelser
1. Skriv de udfordringer op, som Josef stod over for i Første
Mosebog 37.
Normalt var det den førstefødte søn, som modtog førstefødselsretten. Men Ruben viste sig imidlertid uværdig til denne
ære (se Første Mosebog 35:22; 1 Krønikebog 5:1). Joseph
blev som den førstefødte af Jakobs anden hustru givet denne
førstefødselsret. Ærmekjortlen, som Jakob gav til Josef
(se Første Mosebog 37:3) er et symbol på den kendsgerning,
at Josef modtog førstefødselsretten.(se William Wilson,
Old Testament Word Studies [1978] se under »colour«, 82).
2. Hvordan tror du, at Josef havde det med sine
udfordringer?
3. Hvordan ligner Josefs udfordringer de udfordringer,
som unge mennesker står over for i dag?
Opnå indsigt fra Mormons Bog
1. Forklar hvorfor du mener, at Jakob ikke »ville . . . lade sig
trøste« (vers 35).
Husk, at selvom Josef var Rakels førstefødte søn, så var han
den 11. søn. Selv om han var værdig, så kan vi forestille os,
hvordan de ti ældre brødre må have haft det med, at han
modtog velsignelserne i forbindelse med førstefødselsretten.
Når du læser hver eneste del af Første Mosebog 37, så tænk
på, hvordan du ville have haft det, hvis du var Joseph på
dette tidspunkt.
Josef blev solgt som slave
Ismaelitterne førte Josef til Egypten
og solgte ham som slave.
Dotan
Sikem
Hebron
Josef tjente Potifar i
11 år, tilbragte to år
i fængsel, og blev derpå
kaldt frem af Farao
og gjort til Egyptens
statsminister i
en alder af 30 år.
Memfis
0
80 kilometer
I Dotan blev den 17-årige Josef kastet i en
cisterne af sine brødre og derefter solgt
til en passerende karavane bestående af
ismaelitiske handelsmænd.
2. Jakob bevarede et stykke af Josefs kjortel, som hans sønner
bragte ham. Da han senere erfarede, at Josef stadig var i
live, profeterede han om Josefs efterkommere. Læs denne
profeti i Alma 46:24–25 og forklar den med dine egne ord.
Denne profeti henviser ikke blot til folket i Mormons Bog,
men også til dig, hvis du tilhører Efraims eller Manasses
stamme (Josefs sønner).
Forstå skrifterne
Første Mosebog 37
Josefs retskaffenhed
lagde sæk om lænderne (vers 34) – klædte sig i meget enkelt
tøj (en tradition, som viste hans sorg)
Første Mosebog 38 fortæller beretningen om Juda, som var
Jakobs (Israels) fjerde søn, og hans gudløse eksempel. Vi læser,
at han giftede sig uden for pagten og ikke sørgede for sin
familie, som han skulle have gjort. Vi læser ligeledes, hvordan
han brød kyskhedsloven med sin svigerdatter, selv om han
ikke vidste, hvem hun var på det tidspunkt.
Studér skrifterne
Lav to af de efterfølgende aktiviteter (A–C), mens du læser
Første Mosebog 37.
35
Som modsætning hertil fortæller Første Mosebog 39 os, hvordan Josef søgte at gøre godt. Selv om Josef var en trofast
ung mand, oplevede han store prøvelser. Det var meget sandsynligt, at han aldrig fik sin familie at se igen. Hvordan
ville du have det i en lignende situation? Hvis du var langt
borte fra folk af din egen tro, hvad ville du så gøre for at
bevare din tro og leve ret?
Første Mosebog 39:9
1. Hvilke årsager angav Josef for at modstå Potifars hustrus
invitation til at handle umoralsk?
2. Hvad gør størst indtryk på dig fra Josefs udtalelse og hans
reaktion? Hvordan kan du benytte de samme ideer til at
modstå fristelser i dit eget liv?
Profeten Joseph Smith sagde ved en lejlighed til ældste
George A. Smith: »Bliv aldrig nedslået . . . Hvis jeg blev
sænket ned i Nova Scotias dybeste hul og Klippebjergene
blev stablet ovenpå mig, ville jeg holde ud, udvise tro og holde
modet oppe, så ville jeg dukke op på toppen af dyngen«
(i John Henry Evans, Joseph Smith: An American
Prophet [1933], s. 9). Mens du læser Første Mosebog 39,
så læg mærke til, hvordan Josef var et eksempel på profeten
Joseph Smiths udtalelse.
Første Mosebog 40
Josef i fængsel
Når du læser Første Mosebog 40–41, så se efter flere måder,
hvorpå »Herren var med Josef« (Første Mosebog 39:21).
Tænk på, at intet af Josefs fremgang ville være sket, hvis Josef
havde givet efter for den fristelse, som Potifars hustru udsatte
ham for. Læg mærke til, hvordan Herren vendte det, som lod
til at være en dårlig situation, til noget godt.
Forstå skrifterne
Første Mosebog 39
Farao (vers 1) – Egyptens
konge
kjortel (vers 12–13, 15–16) –
ydre klædning
hans herre (vers 16) – Potifar
Studér skrifterne
Første Mosebog 39:7–20 – Josef og Potifars hustru
Præsident Ezra Taft Benson forklarede Josefs handlinger på
denne måde: »Hvad satte Josef allerførst i sit liv, dengang
han var i Egypten – Gud, sit arbejde eller Potifars hustru? Da
hun forsøgte at friste ham, svarede han: ›Hvordan skulle
jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud? (Første
Mosebog 39:9).
Drømme og drømmetydning
Lav et skema, som det efterfølgende og skriv mundskænkens
og bagerens drøm ned samt de fortolkninger, som Josef gav.
Indholdet af drømmen
Josef blev fængslet, fordi han satte Gud først. Hvem ville vi
først være loyale imod, dersom vi kom ud for et lignende valg?
Kan vi sætte Gud før tryghed, fred, lyster, velstand og menneskelig ære?
Fortolkningen
Mundskænken
Bageren
Da Josef blev tvunget til at vælge, så var han mere ivrig efter at
behage Gud end sin arbejdsgivers hustru. Når vi er tvunget
til at vælge, er vi mere ivrige efter at behage Gud end vores chef,
vores lærer, vores nabo eller den vi kommer sammen med?«
(Se Stjernen, juli 1988, s. 3).
Giv din mening
Forklar udfra det, som du ved om Josefs liv indtil nu, hvorfor
du mener, at han var i stand til at tyde drømmene i dette
kapitel.
Studér skrifterne
Find en gentagen idé
Første Mosebog 41
1. Læs vers 2–3, 21, 23 og find et udtryk, som går igen i alle
fire vers (Du kan evt. understrege udtrykket i dine
skrifter). Hvorfor tror du, at det var vigtigt for Josef at
vide, at dette var sandt?
Josef og Farao
2. Hvad gjorde Josef i Første Mosebog 39 som muliggjorde,
at udtrykket i vers 2–3 også gjaldt i vers 21, 23?
Hvordan ville du have det, hvis du blev bedt om at møde landets leder og rådgive ham? Hvad ville du tænke på, og hvad
36
ville du sige? Hvad ville du gøre, hvis du selv blev dit lands
leder, og kun stod under dronningen, kongen eller præsidenten? Når du læser Første Mosebog 41, så se hvad Josef
gjorde i disse situationer, og sammenlign hans gerninger
med det, som du gerne vil gøre.
Første Mosebog 42
Josefs brødre drager
til Egypten
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første
Mosebog 41.
Forestil dig, at en eller anden havde forrådt dig og forårsaget
store økonomiske problemer for dig, så du næsten havde
mistet alle dine besiddelser. Du er senere kommet ovenpå igen
og er blevet temmelig velhavende. Du er nu blevet rig og
erfarer, at den, som tidligere skadede dig, nu er meget fattig
og på sultegrænsen. Hvordan vil det påvirke dig? Hvad
ville du gøre? Hvorfor?
Beskriv eller tegn
Beskriv eller tegn et billede af Faraos to drømme og fortæl,
hvad de i henhold til Josef betød.
Afslut disse sætninger med dine egne
ord
Beretningen om Josef i Første Mosebog 42–45 ligner meget
den situation, som netop er beskrevet. Beretningen om Josef
bør få os til at tænke på, hvordan vi behandler dem, som
har forurettet os. Nu du læser disse kapitler, så kig også på
beretningen udfra de forurettedes synspunkt. Hvordan
fik de mulighed for at forandre sig, og hvordan giver Herren
os lignende muligheder? Se efter dette, mens du læser
kapitlerne 42–45.
1. Efter Farao fortalte Josef sin drøm, tydede Josef . . .
2. Josef foreslog . . .
3. Farao gjorde Josef til . . .
4. Josef fik to sønner . . .
Hvad tror du, at han tænkte?
1. Beskriv, hvad du tror, Josef har tænkt og følt om sit eget
liv ved afslutningen af kapitel 41, når man tænker på,
hvordan Herren havde velsignet ham lige siden, han var
hos sin familie i Kana’an.
Forstå skrifterne
Første Mosebog 42
2. Hvilke råd tror du, at Josef ville give til angående deres
prøvelser?
landet er svagt (vers 9, 12) – hvor lidt mad landet var i stand
til at producere (hvilket antyder, at Josefs brødre kom for at se,
om egypterne var svage på grund af mangel på føde)
3. Hvordan ville tingene have set anderledes ud, hvis Josef
havde givet efter for Potifars hustru?
Studér skrifterne
Hvad skete der med Josefs brødre?
»Anger og dyb sorg går forud for omvendelse . . .
. . . lidelse er en meget vigtig faktor i omvendelse. Man er ikke
begyndt at omvende sig, før man har lidt intenst for sine synder« (Spencer W. Kimball, The Teachings of Spencer W. Kimball,
s. 87–88).
Overvej denne udtalelse og find samt nedskriv det, som i
Første Mosebog 42 viser, hvordan Josefs brødre begyndte
omvendelsens proces for det, som de havde gjort mod ham.
Fortsæt med at se efter disse ting, mens du læser Første
Mosebog 43–44.
37
for hele Israels hus i de sidste dage« (i Journal of Discources,
7:290). Profeten Joseph Smith var en direkte efterkommer af
Josef, som var søn af Jakob. De fleste medlemmer af Kirken
tilhører enten Efraims eller Manasses stamme, der var Josefs
to sønner. Hvordan udfører Josefs nutidige efterkommere
(Kirken) åndeligt det for Israels hus, som Josef gjorde timeligt
for sin familie?
Første Mosebog 43
Josefs brødre vender tilbage
til Egypten
Hvordan er Juda et billede på Kristus?
Beskriv, hvordan Judas gerninger i Første Mosebog 44:18–34
kan sammenlignes med hans efterkommer Jesu Kristi fremtidige gerninger.
Ved afslutningen af Første Mosebog 42 var Jakob (Israel)
fast besluttet på ikke at sende Benjamin til Egypten, selv om
Simeon stadig blev tilbageholdt der. Mens du læser Første
Mosebog 43, så se efter det, som fik Jakob til at skifte mening.
Hvad tror du der skete, da Josef så sine yngre brødre?
Studér skrifterne
Find opfyldelsen af profetien
Læs igen Josefs drømme, som de findes i Første Mosebog
37:5–10. Skriv de specielle måder ned, hvorpå disse drømme
blev opfyldt i Første Mosebog 42–43, herunder de specifikke
vers, som du mener opfyldte disse drømme.
Første Mosebog 44
Første Mosebog 45
Josef prøver sine brødre
Josef fortæller sine brødre,
hvem han er
Tidligt i beretningen om Josef og hans brødre, så det ikke ud
som om, at de ældre brødre brød sig særligt om, hvad
der skete med deres yngre brødre, eller at de bekymrede sig
særligt om deres fars følelser. Mens du læser, så læg mærke
til, hvordan disse følelser blev forandret.
Josef fortalte i Første Mosebog 45 til sidst sine brødre, hvem
han var. Forudsig før du læser det, hvordan hans brødre,
egypterne og Josefs fader Jakob (Israel) vil reagere. Læs og se,
hvad der i virkeligheden skete.
Forstå skrifterne
Studér skrifterne
Første Mosebog 44
Lav enten aktivitet A eller B, mens du læser Første Mosebog 45.
tager varsler (vers 5) – kommer med forudsigelser om fremtiden
Forestil dig, at du skriver Josefs dagbog ved afslutningen af
den dag, hvor han afslørede for sine brødre, hvem han var.
Skriv også, hvad du tror, han indså om sit liv 20 år efter, at
han var blevet solgt til Egypten, herunder om de vanskelige
prøvelser, som han oplevede.
Studér skrifterne
Hvordan er denne beretning et
symbol?
Præsident Brigham Young belærte, at »Josef var forudordineret til at blive den timelige frelser for sin fars hus, og at Josefs
sæd er ordineret til at være de åndelige og timelige frelsere
38
Gennemgå beretningen om Josef (se Første Mosebog 37–46).
Skriv så mange detaljer ned som muligt om Josefs liv, som
enten er et billede på, hvad der skete med Jesus Kristus, eller
som lærer os noget om Frelseren. Du kan tale om denne
aktivitet med andre, så du kan lave en lang liste. Nogle elever
har fundet 15 til 20 forskellige ting i skrifterne om Josef,
som er et billede på Kristus.
Jakob adopterer
Josefs sønner
Hvad tror du, at de sagde?
Josefs brødre fortalte i Første Mosebog 45:25–27 Jakob beretningen om, hvad der var sket med dem, mens de var i Egypten.
De havde bestemt behov for at udfylde dele af denne beretning, i form af hvad der virkelig skete med Josef, da Jakob troede, at han var død. Forestil dig, at du er Juda, og skriv det,
som du ville have sagt til Jakob ved denne anledning. Medtag
følgende information i det, som du skriver: Hvordan har
dine følelser ændret sig i løbet af årene (sammenlign fx Første
Mosebog 37:23–34 med Første Mosebog 43:3–10; 44:14–34).
Medtag hvordan disse begivenheder forandrede dine følelser,
hvordan du tænkte før i tiden, og hvordan du havde det med
det, der skete på dine rejser til Egypten, og især den sidste
gang, da Josef åbenbarede hvem han var.
Første Mosebog 47 fortæller, hvad der skete i løbet af de sidste
fem år af hungersnøden. Hungersnøden blev så slem, at folk
gav deres personlige ejendom og jorde i bytte for mad.
Farao blev på grund af denne byttehandel gradvist ejer af
næsten alt i landet.
Ved afslutningen af Første Mosebog 47 var Jakob klar til at
dø. Han havde blot et ønske: At blive begravet i det land,
som Gud havde lovet ham, hans fædre og hans efterkommere.
Første Mosebog 46
Fader og søn forenet!
Jakob troede, at hans søn var død. Efter 20 år erfarede han, at
Josef levede, og at han ville få mulighed for at se sin elskede
søn igen. Vi kan kun forestille os, hvordan denne genforening
har været (læs om den i Første Mosebog 46:28–30). Dette
kapitel omfatter ligeledes en opremsning af navnene på alle
Jakobs (Israels) efterkommere, som drog til Egypten for at
bo der (se vers 8–27).
Før Jakob døde, havde Jakob behov for at videregive førstefødselsretten. Det var normalt den førstefødte søn, som modtog
førstefødselsretten og de tilhørende velsignelser og ansvar.
Isak var imidlertid ikke Abrahams første barn. Jakob var
heller ikke Isaks førstefødte. Josef var næsten den sidstfødte af
Jakobs sønner. Alligevel modtog alle disse tre mænd førstefødselsrettens velsignelser. I Første Mosebog 48 modtog
Efraim førstefødselsretten i stedet for sin ældre bror Manasse.
Der findes ingen forklaring på, hvorfor Efraim blev udvalgt.
Vi ved, at Gud udvælger i henhold til sine love og hensigter
(se Lære og Pagter 130:20–21). Selvom Efraim modtog
førstefødselsretten, var de velsignelser, som Manasse modtog,
ligeledes store på grund af det, som blev lovet alle Josefs
efterkommere (se Første Mosebog 49:22–26; Femte Mosebog
33:13–17). Herudover blev begge disse sønner »adopteret«
af Jakob (se Første Mosebog 48:5). På grund af denne førstefødselsret var Josef berettiget til en dobbelt arv efter sin far
Studér skrifterne
Josef: Et billede på Kristus
En særlig måde, som de fordums profeter bar vidnesbyrd om
Kristus på, var den måde, som de levede på eller ved det,
som hændte dem. Ved nøje at studere profeternes liv ser vi
mønstre eller billeder på, hvad der ville ske med Frelseren,
eller hvad Frelseren ville gøre eller sige. Josefs liv i Egypten
var fyldt med mange af disse billeder.
39
Studér skrifterne
Jakob. Efraim fik til opgave at præsidere eller lede Israels
familie. Efraim og Manasse blev begge givet en dobbelt arv
og blev to af »Israels stammer.«
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første
Mosebog 49.
Find frem til velsignelserne
Første Mosebog 49
Understreg navnene på Israels tolv sønner i dine skrifter,
så du hurtigt kan se, hvor du finder den enkelte søns velsignelse. Skriv om det, som særligt blev lovet Juda og Josef,
og som er de to velsignelser, der er iøjnefaldende i forhold til
de andre.
Patriarkalske velsignelser
til Israels sønner
Patriarkalske velsignelser
De velsignelser, som er givet i Første Mosebog 49, ligner
patriarkalske velsignelser. Forklar hvad din patriarkalske
velsignelse betyder for dig,
Første Mosebog 49 indeholder de velsignelser, som blev givet
af profeten og patriarken Jakob (Israel) til sine tolv sønner,
før han døde. Læg især mærke til de velsignelser, som blev
givet til Juda, hvis efterkommere omfattede Jesus Kristus, og
de velsignelser, som blev givet til Josef, hvis efterkommere
er folkene i Mormons Bog og de fleste af Kirkens medlemmer
efter gengivelsen af evangeliet.
eller
forklar hvorfor vi modtager en patriarkalsk velsignelse og de
krav, der stilles for at modtage sin velsignelse.
Hvordan blev denne profeti opfyldt?
Det er lettere at forstå dette kapitel, når man ved, at det
oprindeligt blev skrevet som et digt på hebraisk. Den poetiske
form er ofte brugt i skrifterne, især i Det Gamle Testamente,
i en form, som kaldes »parallelitet«. I denne form siger forfatteren eller taleren noget, og gentager det så ved at bruge forskellige ord. Læg mærke til to udtryk i slutningen af vers 11:
Forklar hvad vers 22 i Første Mosebog 49 betyder. Som hjælp
kan du læse 1 Nephi 5:14–16 og Jakobs Bog 2:25, som fortæller, hvilken stamme folkene i Mormons Bog tilhører. Tænk
også på det, som ældste LeGrand Richards sagde om, at »de
evige høje« i Første Mosebog 49:26 henviser til Amerika
(se Conference Report, apr. 1967, s. 20).
• »han vasker sin klædning i vin.«
• »[han vasker] sin dragt i drueblod.«
Første Mosebog 50
Forstå skrifterne
Jakob og Josef dør
Første Mosebog 49
scepteret (vers 10) – retten
eller myndigheden til at
herske
hind (vers 21) – hunrådyr
Bibelen er en optegnelse om Israels hus. Første Mosebog er
begyndelsens bog, hvor vi læser om verdens begyndelse og om
Israels hus’ begyndelse. Første Mosebog 50 er det sidste
kapitel i Første Mosebog og fortæller om Israels (Jakobs) død,
og på denne måde er Første Mosebog 50 »enden på begyndelsen«.
Jakobs velsignelser til Juda og Josef
Juda
Josef
En stor del af Første Mosebog 50 findes ikke i Bibelen, men
den del, som ikke er medtaget, blev åbenbaret til profeten
Joseph Smith og findes i Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne. Denne beretning gør
det muligt for os bedre at forstå Anden Mosebog, fordi Moses
og hans værk omtales.
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Første
Mosebog 50.
40
Hvorfor var de bekymrede?
Find udtrykkene
1. Hvorfor tror du, at Josefs brødre gjorde det, som de gjorde
i Første Mosebog 50:14–21?
1. Første Mosebog 50:31 i Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne taler om Bibelen og
Mormons Bog. Hvilke udtryk henviser til Bibelen og hvilket udtryk henviser til Mormons Bog?
2. Hvilket kristuslignende eksempel satte Josef?
2. Hvad sagde Josef, at Mormons Bog ville og vil gøre?
Find frem til elementerne
i Josefs profeti
Hvem er denne seer?
Skriv fra Første Mosebog 50:24–38 i Uddrag fra Joseph
Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne, om hvad
der ville ske med Israels familie.
Find frem til den seer, som er omtalt i Første Mosebog
50:30–33, og forklar, hvad Josef profeterede, at denne seer
ville gøre.
Anden Mosebog
Israelitterne klagede desværre ofte over Guds handlemåde med
dem, hvilket førte dem til oprør og ulydighed. Disse beklagelser og dette oprør gjorde det umuligt for dem at modtage alle
de velsignelser, som Herren ønskede at give dem. Når du læser,
vil du blive forbløffet over, hvor nådig Herren var over for
israelitterne – selv når de knurrede mod ham. (Yderligere information om Anden Mosebog, se Guide til skrifterne under »Anden
Mosebog«)
Anden Mosebog
er den anden af
de fem mosebøger.
I Anden Mosebog
lærer vi om Moses’
fødsel, hans kaldelse som profet,
og hvordan han
ledte Israels børn
ud af Egypten.
Anden Mosebog 1
Hvorfor læse Anden Mosebog?
Der findes mange årsager til, hvorfor Anden Mosebog har stor
betydning for de sidste dages hellige i dag. Den første halvdel
af Anden Mosebog fortæller den inspirerende beretning om,
hvordan profeten Moses ledte israelitterne i en mirakuløs flugt
fra slaveriet.
Modige jordemødre
Vi lærer ligeledes om bemærkelsesværdige begivenheder i den
religiøse historie, såsom påsken, Det Røde Havs deling, tilvejebringelsen af de ti bud. Vi kan af lærdommene i Anden
Mosebog få styrket vores tro på, at Herren vil lede sit folk ved
at oprejse profeter til at undervise og lede dem ved at give dem
sin lov og indbyde dem til at indgå pagter for at holde denne
lov, og ved at give dem templer, hvor de kan modtage pagter og
i højere grad tilbede ham. Herren lover, at de, som er sanddru
og trofaste, kan indtræde i hans nærhed.
Studér skrifterne
Gør dig klar til at studere Anden Mosebog
Lav enten aktivitet A og B eller kun C, mens du læser Anden
Mosebog 1.
Hvad gør du, når du ved, at noget er forkert, men du får at
vide af magtfulde og betydningsfulde mennesker, at du alligevel skal gøre det? Anden Mosebog 1 giver et eksempel på
en gruppe mennesker, som stod overfor en sådan situation.
Der findes en tidsperiode mellem afslutningen af Første Mosebog og begyndelsen af Anden Mosebog, som ikke er beskrevet
i Bibelen. Israels børn voksede i det tidsrum i antal og fik fremgang i det land, som var tildelt dem af den farao, som herskede
på Josefs tid. Efter nogle år kom en ny linie af faraoer, som
ikke respekterede Josefs familie, til magten og gjorde israelitterne til slaver.
Færdiggør tre sætninger
1. Farao gjorde livet mere vanskeligt for Israels børn, fordi . . .
2. Farao befalede jordemødrene at . . .
3. Jordemødrene var ulydige mod Faraos befalinger, fordi . . .
Den første del af Anden Mosebog fortæller beretningen om
Moses og den rolle, som han spillede i frigørelsen af Israel fra
slaveriet (kapitlerne 1–18). Resten af Anden Mosebog fortæller
om, hvordan tilbedelse og de religiøse love og pagter blev
genoprettet blandt Israels børn. Disse love og pagter blev givet
for at forberede Israel til indtræde i det land, som Gud havde
lovet dem som Abrahams efterkommere (se kapitlerne 19–40).
Find frem til princippet
Læs Lære og Pagter 3:7–8. Hvordan kan disse vers anvendes
på det, som jordemødrene gjorde? Du kan evt. skrive
»Anden Mosebog 1:15–22« i margenen ved siden af vers 7–8.
41
Anvend princippet
Anden Mosebog 3
1. Skriv hvorvidt du tror, om det er lettest at frygte vennernes mening eller at frygte Gud, og forklar hvorfor.
2. Nævn en måde, hvorpå du tror, at unge på din egen alder
frygter mennesker mere end Gud. Skriv et brev i din notesbog til en person, hvor din udfordring er at hjælpe ham
eller hende med at forstå, hvad der bør gøres. Brug det,
som du har lært i Lære og Pagter 3:7–8 samt beretningen
i Anden Mosebog til det, som du skriver.
Den brændende tornebusk
Er du nogensinde blevet givet en opgave, som du følte, at du
ikke kunne løse med succes, fordi du følte dig utilstrækkelig?
Hvis du har oplevet det, hvorfor forsøgte du så alligevel?
Hvis ikke, hvad ville det så kræve af dig at prøve? Anden
Mosebog 3–4 beretter om, hvordan Herren kaldte Moses til
at befri Israels børn fra Egypten. Vi læser, at Moses følte, at
han ikke var god nok til at udfri sit folk, hvorefter vi læser,
hvad Herren gjorde for at forsikre ham herom og hjælpe ham.
Hvad lærer Ether 12:27 dig om Herrens løfte til dig såvel som
til Moses?
Anden Mosebog 2
Moses’ tidlige liv
I Kirken ved vi, at »en mand
må kaldes af Gud«, før han kan
repræsentere Gud over for folket (5. Trosartikel). Apostlenes
Gerninger kapitel 7 fortæller,
at Moses tilsyneladende vidste,
at han skulle være den, som
skulle hjælpe hebræerne med at
slippe fri fra Egypten. Når
du læser Anden Mosebog 2, så
se efter måder, hvorpå Herren
forberedte Moses til at udføre
et stort værk for sit folk, og hvad Moses kan have lært af sine
erfaringer. Tænk på, at Moses’ erfaringer også kan hjælpe dig
med at tænke på, hvordan du kan tjene Herren i dit liv.
Hvordan forbereder du dig til disse ansvar nu? Hvad gør du
for at få det bedste ud af disse forberedende erfaringer?
Forstå skrifterne
Anden Mosebog 3:11–16 – »Jeg er den, jeg er«
»Jeg er den, jeg er« er en form af navnet »Jahve«, som er et af
Jesu Kristi navne. Moses og israelitterne forstod, at navnet
betød, at Gud er evig og ikke er skabt af mennesket, som datidens andre guder var. Dette navn var en måde, hvorpå Herren
kunne identificere sig som den almægtige, sande og levende
Gud. Israelitterne lærte i høj grad at vise dette navn ærbødighed og erklærede, at det at udtale det var blasfemi.
Når som helst dette navn fremkommer i den hebræiske tekst
til Det Gamle Testamente, er det oftest blevet oversat som
»Herren.« I Det Nye Testamente søgte en gruppe jøder at slå
Jesus ihjel, fordi han vidnede om, at han var den »Jeg Er«,
som talte til Moses og de andre profeter (se Joh 8:58). Dette
skriftsted i Det Nye Testamente bekræfter, at Jesus Kristus
er Jehova (Jahve), Det Gamle Testamentes Gud.
Studér skrifterne
Studér skrifterne
Få hjælp fra Det Nye Testamente
Læs ApG 7:22–29; Hebr 11:24–27. Gennemfør derefter
følgende aktiviteter:
Lær mere om Gud
Anden Mosebog 3 beretter, hvordan Gud åbenbarede sig for
Moses og kaldte ham til at være profet. Ved at studere
kapitel 3 lærer vi ikke blot, hvad Moses blev kaldet til at gøre,
men vi lærer også noget om Gud selv.
1. Forklar, hvordan de forhold, som Moses blev opdraget
under, forberedte ham specielt til at frigøre Israels børn.
2. Forklar det, som Moses forsøgte at gøre, da han slog en
egypter ihjel (se Anden Mosebog 2:11–12).
1. Beskriv hvad du lærer om Gud af det, som han sagde og
gjorde i Anden Mosebog 3.
Moses’ forberedelse
Læs Anden Mosebog 2:15–22 for bedre at kunne forstå, hvad
der skete med Moses, mens han opholdt sig i Midjan. Læs
det andet navn for Re’uel i Anden Mosebog 3:1 (se Anden
Mosebog 2:18). Læs derpå Lære og Pagter 84:6 for at se, hvad
Re’uel havde at tilbyde Moses. Nedskriv de tre oplevelser,
som Moses havde i Midjan, og som du mener var vigtige for
at forberede ham til sit arbejde for Israels børn.
2. Hvordan kan de sandheder, som du lærte om Gud fra
dette kapitel, hjælpe et menneske i syndens bånd
(ligesom Israel var i trældom i Egypten) eller et menneske,
hvoraf det kræves at udføre en vanskelig opgave
(således som det var tilfældet med Moses).
42
Sammenfat kapitlet
Anden Mosebog 4
Sammenfat Anden Mosebog 5 udfra følgende eksempel.
Afslut hver sætning med dine egne ord.
Moses og Aron bad Farao . . .
Moses vender tilbage
til Egypten
og så
reagerede Farao ved at . . .
og så
sagde israelitterne til Farao . . .
Læs introduktionen til Anden Mosebog 3.
og så
sagde Farao . . .
Studium af skrifterne
og så
sagde israelitterne til Moses og Aron . . .
Hvad nu, hvis de ikke tror på mig?
Moses’ frygt,
tvivl og
bekymringer
Hvordan Herren
løste denne
bekymring
Skriv et opdigtet dagbogsnotat
Lav et skema, som ligner
det viste. Udfyld skemaet
med det, som du lærte
i Anden Mosebog 4
om Moses’ bekymringer
om sin opgave, og det
som Herren gjorde for at
hjælpe Moses med hans
bekymringer.
Nedskriv hvad du ville have skrevet ved afslutningen af
Anden Mosebog 5, hvis du havde oplevet det, som Moses
og Aron havde gjort.
Forklar en vigtig tanke
Skriv til israelitterne og fortæl, hvorfor Herren af og til tillader, at forholdene bliver sværere for os snarere end at blive
lettere, når vi gør det, som er rigtigt. Du kan bruge ethvert
skriftsted i dit svar, gammelt som nutidigt, eller benytte de
udtalelser fra generalautoriteterne, som du har adgang til.
Anden Mosebog 5
Anden Mosebog 6
Den hårdhjertede Farao
Jeg er Herren
Når vi gør det, som er ret, bliver vi ikke altid belønnet lige
med det samme eller opnår øjeblikkelig succes med det, som
vi ønsker. At gøre det, som vi ved er rigtigt, når belønningen
ikke er øjeblikkelig, eller når tingene synes at blive værre
i stedet for bedre, er en vigtig prøve på tro (se Ether 12:6).
Ved afslutningen af Anden Mosebog 5 tabte både Moses
og Israels børn modet; det virkede som om det at adlyde Gud
kun skaffede dem yderligere prøvelser. Anden Mosebog 6
indeholder Herrens løfter om, at han ville udfri og styrke dem.
Ved afslutningen af Anden Mosebog 4 læser vi, at Moses
vendte tilbage til Egypten og viste sit folk både tegn og
undere. De troede på ham og virkede ivrige efter at bakke ham
op i hans rolle som frigører. Når du læser Anden Mosebog 5,
så læg mærke til, hvordan og hvorfor folks holdninger
ændrede sig. Tænk ligeledes på, hvad du ville gøre i en lignende situation.
Studér skrifterne
Find opmuntrende budskaber
Vælg det, som du mener, er de opmuntrende ting, som
Herren sagde til israelitterne i Anden Mosebog 6. Forklar
hvorfor du mener, at begge budskaber var opmuntrende
for Israels børn og kan være en opmuntring for enhver, som
bliver prøvet og står over for udfordringer i dag.
Studér skrifterne
Lav aktivitet A og derefter enten aktivitet B eller C.
43
Anden Mosebog 10
snare (vers 7) – problem, noget, der skaber besvær
Plagerne
Studér skrifterne
Hvorfor sendte Gud plager?
I Anden Mosebog 5 gav Herren Farao mulighed for ganske
enkelt at lade Israels børn gå, men Farao nægtede det.
Anden Mosebog 7 begynder en række konfrontationer, som
Moses og Aron havde med Farao. Moses og Aron bad
Farao om at lade israelitterne drage bort, og sagde, at hvis
han ikke gjorde det, ville Gud vise sin magt ved at sende
plager, der ville skabe problemer for Egypten. Som et resultat
sendte Gud det, som er blevet kendt som »Egyptens
plager«. Anden Mosebog 7–10 indeholder 9 forskellige plager.
En tiende plage vil blive behandlet i Anden Mosebog 11–13.
Læs Anden Mosebog 7:1–7; 9:16 og fortæl, hvad Herren
sagde om, hvorfor han viste tegn og mirakler.
Find plagerne
Lav et skema som det følgende og udfyld det med den information, som du finder om hver af de ni plager.
Henvisning
Den kendsgerning, at Herren sendte Egypten plager så
mange gange, viser, hvor barmhjertig han er. I stedet for med
det samme at tilintetgøre Farao og egypterne gav han
dem mange muligheder for at anerkende ham og hans magt.
Herrens hensigt er at få alle sine børn til at komme til sig.
Det var først efter 9 imponerende beviser på Herrens magt
og efter, at Farao helt havde forhærdet sit hjerte, at Herren
forberedte den tilintetgørende 10. plage.
Hvad Moses
og Aron gjorde
Plage
før plagen
Plagens
virkning på
egypterne
Hvordan Farao
Plagens
eller hans
virkning på tjenere reagerede
israelitterne
på plagen
Anden Mosebog
7:14–25
Anden Mosebog
8:1–15
Anden Mosebog
8:16–19
Anden Mosebog
8:20–32
Anden Mosebog
9:1–7
Anden Mosebog
9:8–12
Afsnittet »Forstå skrifterne« vil hjælpe dig med ord og udtryk,
kapitel for kapitel, så du kan se denne beretning som et hele.
Afsnittet »Studér skrifterne« vil kombinere alle fire kapitler
i et afsnit.
Anden Mosebog
9:13–35
Anden Mosebog
10:1–20
Anden Mosebog
10:21–29
Forstå skrifterne
Anden
Mosebog 11–12
Anden Mosebog 7
troldmændene (vers 11) – mennesker, som forsøger at udføre
magi ved hjælp af onde ånder
Påsken
Anden Mosebog 7 – Hvordan kunne Faraos
mirakelmagere udføre »mirakler«?
Præsident Joseph Fielding Smith var præsident for De Tolv
Apostles Kvorum, da han sagde: »I alle tidsaldre og i næsten
alle lande har mennesker udøvet store okkulte og mystiske
kræfter, og endda helbredt de syge og udført mirakler. Sandhedssigere, magikere og astrologer fandtes ved hoffet hos
de fordums konger. De havde visse kræfter, hvorved de spåede
og løste monarkens problemer, drømme osv. . . .
Anden Mosebog 11 er en fortsættelse af mødet mellem Moses
og Farao, som fandt sted i slutningen af Anden Mosebog 10.
Mens Moses endnu var sammen med Farao, modtog han
en åbenbaring om den tiende og sidste plage. Han forkyndte
for Farao, at den sidste plage ville være at de førstefødte i
hele landet ville dø. Farao reagerede over for Moses, som han
havde gjort før – han forhærdede sit hjerte og tilsidesatte
Moses’ advarsel. Moses forlod derefter Farao, og viste sig ikke
mere for Farao (se Anden Mosebog 10:28–29).
. . . Frelseren erklærede, at Satan havde magt til at binde mænds
og kvinders legemer og påføre dem svære lidelser [se Matt
7:22–23; Luk 13:16] . . . Vi bør huske, at Satan har stor viden og
derved kan udøve myndighed og til en vis grad kontrollere
elementerne, når en større magt ikke griber ind« (Answers to
Gospel Questions, 5 bind [1957], 1:176, 178).
Den tiende og endelige plage, som er beskrevet i Anden
Mosebog 11–12, var en stor tragedie for egypterne.
Den sidste plage var også en af de mest betydningsfulde
44
Studér skrifterne
begivenheder i den israelitiske
historie, hvor Gud viste
sin magt, da han befriede sit
folk. For alle, som tror på
Jesus Kristus, er denne begivenhed – det er blevet kendt
som påsken – et af de mest
magtfulde symboler på Kristus, som findes i Det Gamle
Testamente, og kan styrke
vores vidnesbyrd om hans forsoning. Når du læser, så se
hvordan Guds mirakuløse frigørelse af israelitterne fra egypternes trældom kan sammenlignes med Kristi forsoning,
og tænk ligeledes på, hvordan Jesus Kristus befrier os fra syndens åndelige trældom.
Lær om Kristus ved påsken
Påsken er et sindbillede eller symbol på Jesu Kristi forsoning.
Lav et skema som det, der er vist her. Brug Anden Mosebog
12:1–20, 43–49 og skriv påskens elementer ned, og skriv
derefter, hvad du mener, at disse elementer repræsenterer,
når de anvendes på Kristus, hans forsoning og vores forløsning ved omvendelse fra syndens trældom og verdslighed. Følgende henvisninger fra skrifterne kan hjælpe dig, når
du søger efter symbolernes betydning: Jeremias’ Bog 51:6;
Joh 19:30–36; 1 Peter 1:18–20; Mosiah 27:24–26; Alma 5:21, 27,
57, 34:8–10; Lære og Pagter 19:16–19, 31.
Forsøg at finde i det mindste følgende elementer: Ny kalender, lam (uden fejl), blod på dørstolper, usyret brød,
spist med bitre urter. Der er et lille afsnit i begyndelsen af
dette kursushæfte, »Kig efter symboler« (på side 6), som
vil hjælpe dig med at fortolke eller finde den åndelige betydning af symbolerne i skriften. De to første elementer er
medtaget som eksempler til dig brug.
Forstå skrifterne
Anden Mosebog 12
lydefrit (vers 5) – uden fejl
eller mangler
usyrede (vers 8, 15, 17–18, 20)
– brød lavet uden gær
surdej (vers 15, 19) – dej lavet
med gær
isop (vers 22) – en urt
Vers
Anden Mosebog 11:2 – Hvorfor ville Herren lade
israelitterne bede om ting fra egypterne, når de nu
skulle til at drage af sted?
Ordet bede bliver ikke brugt her, som vi normalt gør det. Det
hebræiske ord for at bede (her: låne) betyder at anmode om.
Israelitterne anmodede med andre ord om betaling for den
tjeneste, som de havde ydet egypterne i årenes løb. Egypterne
var på grund af de netop overståede plager blevet så blødgjorte
i hjertet, at de gav gavmildt (se Anden Mosebog 12:35–36).
Når du læser videre i Anden Mosebog, vil du finde ud af, hvad
Herren ville have, at de skulle gøre med disse rigdomme.
Påskens elementer
Den åndelige
betydning
eller fortolkning
2
Kalenderen blev ændret:
Påsken markerede
den første måned i året.
Vi kan ved vores
omvendelse og
Kristi forsoning
»begynde på ny«.
3
Et lam
Blodet fra Guds
Lam eller Jesus
Kristus, renser os,
hvis vi omvender os.
Hvad med i dag?
Jesus Kristus gav os efter sin opstandelse instruktioner om ofre og ofringer under Moseloven.
Anden Mosebog 12:1–20 – Dyreofring som et
sindbillede på Kristus
Præsident Joseph Fielding Smith har sagt: »Da israelitterne
forlod Egypten, gav Herren dem påsken. De skulle tage et lydefrit lam, og de måtte ikke bryde nogen af dets ben. De skulle
slagte det, tilberede det og spise det sammen med bitre urter og
usyret brød. Dette festmåltid skulle de nyde hvert år derefter,
indtil Kristus kom. Også dette skete som sindbillede på
Jesu Kristi offer. Husk på, at det var ved påskefestens tid, at vor
Herre blev grebet og korsfæstet som opfyldelse af de forjættelser, der var blevet givet om, at han skulle komme og blive
vor Forløser.
1. Læs Matthæus
26:17–30 og
fortæl, hvilken
ordinance,
som Herren
har bedt os
om at deltage
i i dag, og som
hjælper os
med at huske
de samme åndelige ting, som
påsken gjorde
i fordums tid.
Alle disse ting peger hen imod hans komme og til hans tjenestegerning. I virkeligheden går ofret helt tilbage til Adams dage.
Dyr, der skulle ofres, skulle være lydefri, fordi de var sindbillede på Jesu Kristi offer, og viste hen til hans komme. Vi lærer
ikke meget i Første Mosebog om, hvorfor man skulle ofre,
fordi detaljerne om ofret er blevet fjernet« (se Lærdomme om Frelse,
bind 1, s. 29–30).
2. Læs 1 Kor 5:7–8 og fortæl,
hvorfor vi ikke længere skal iagttage den jødiske påske.
45
så øges vores tro og tillid til at
stole på ham ved fremtidige
prøvelser. Vi må huske, at den
guddommelige hjælp i de fleste
tilfælde først kommer, når vi
udøver tro ved først at gøre alt,
hvad vi kan (se Ether 12:6).
Når denne hjælp kommer, vil
den normalt komme på en
måde, som hjælper os med at se
Herrens hånd.
Anden Mosebog 13
Den førstefødte
Forestil dig, at du blev dømt til at dø i et andet land. Før du
skal henrettes, så er der nogen, der med store omkostninger
vil købe din frihed. Hvordan ville du have det med dette
menneske? Hvad ville dit forhold til denne person være
resten af dit liv? Dette scenario er ligesom situationen med
de førstefødte drenge i Israel. De ville dø som del af den tiende
plage, medmindre der var malet blod fra et lam på deres
dørstolper. Dette blod forløste dem bogstaveligt, eller reddede
dem, fra døden. Anden Mosebog 13 fortæller, hvad Herren
sagde til disse førstefødte, som fra den tid af og fremover,
på en måde levede på »lånt tid«, fordi de ikke var i stand til at
redde sig selv. Det var kun ved blodet, at de blev reddet fra
døden.
I Anden Mosebog 13:17–18 fortalte Herren Moses, i hvilken
retning han skulle lede Israels børn på deres vej til det forjættede land. Han sagde, at han ikke ville lede israelitterne på
den mest direkte og lige vej, fordi de endnu ikke havde tro nok
til at møde filistrene, som ville søge at hindre dem i at gå ind
i landet. Vi kan finde trøst i at vide, at Herren ikke vil give os
udfordringer, der er større, end vi kan klare (se 1 Nephi 3:7).
Han vil imidlertid tillade os at opleve udfordringer, som han
ved, vi kan overvinde, så vi kan opbygge vores tro og tillid.
Anden Mosebog 14 fortæller om en sådan udfordring. Israelitterne oplevede, efter at deres tro var blevet prøvet, et mirakel, som igen viste Guds magt, da han hjalp dem med at overvinde hvad der syntes at være en næsten umulig situation.
Studér skrifterne
Studér skrifterne
Den førstefødte
1. Forestil dig, at du er en far i Israel på Moses’ tid. Skriv
hvad du ville sige til din førstefødte søn om, hvem han er,
og hvorfor der er blevet gjort noget specielt for ham,
og hvorfor der forventes noget specielt af ham. Læg især
mærke til Anden Mosebog 13:1–3, 8–16, mens du overvejer, hvad du vil sige.
Lav aktivitet A eller B, mens du læser Anden Mosebog 14.
Giv en et råd
Brug nogle specifikke ideer og udtryk fra kapitel 14 til at
skrive et vejledende brev til en, som for nylig er blevet
omvendt til Kirken eller som er blevet aktiv efter en vanskelig tid med tidligere venner og vaner, og som synes at
glide tilbage til dem.
2. Læs i 1 Kor 6:20; 1 Peter 1:18–19; 2 Nephi 2:8; 9:7–9; Lære
og Pagter 18:10–12 og skriv, hvordan du er ligesom
den førstefødte i Israel. Skriv også om, hvad du kan gøre
for altid at huske det, som Herren har gjort og for altid
at vise ham din taknemlighed for den forløsning, som er
tilvejebragt ved hans forløsning.
Lav en sammenstilling
Moses’ tid
Anden Mosebog 14
Vandringen gennem
Det Røde Hav
En af velsignelserne ved at blive prøvet i livet er, at disse
prøvelser ofte får os til at vende os til Herren for hjælp
(se Ether 12:27). Når vi modtager Herrens kraft og hjælp,
46
I dag
Forlod Egypten
Dåb
Rejste
gennem ørkenen
Afvise
verdens måde
Vandringen gennem
Det Røde Hav
Modtage
Helligåndens gave
Skysøjlen, som
vågede over
israelitterne og
vejledte og
beskyttede dem
Leve i en
verden hvor ting,
som fremmer
åndelighed,
er svære at finde
Sammenstil punkterne i den
første række med punkterne i den anden række og
forklar, hvordan de forholder sig til hinanden.
Hvis du har brug for hjælp,
så læs 1 Korinter 10:1–4.
Du kan evt. skrive 1 Kor
10:1–4 i margenen ved
begyndelsen af Anden
Mosebog 14.
for israelitterne på samme måde, som det sker for et menneske
i fængsel. Da Israels børn havde en begrænset frihed til at
træffe valg, var de åndeligt umodne. Og da Herren er interesseret i vores vækst, så ønsker han – ja kræver endda – at vi
træffer valg. Når vi har behov for hans hjælp, så hjælper han
os på en måde, som kræver, at vi gør vanskelige ting, som
opbygger og styrker os. At give ondt af sig over for Herren er
at vise, at vi mangler tro på det, som han ved er bedst for os.
Anden Mosebog 15
Give ondt af sig, del 1
Anden Mosebog 16–17 indeholder mange klager fra Israels
børn. Når du læser disse kapitler, så se efter det, som Herren
underviste Israels børn i for at styrke dem og give dem større
årsag til at stole på ham.
Hvordan udtrykker du din glæde og taknemlighed? Hvad gør
du for at vise Herren, hvad du føler? Anden Mosebog 15
fortæller, hvordan israelitterne skrev og sang en sang til
Herren efter deres mirakuløse flugt gennem Det Røde Hav.
Ikke længe efter denne redning mødte Israels børn endnu en
udfordring. Læs Anden Mosebog 15:22–27 for at finde ud af,
hvordan de klarede denne næste udfordring.
Forstå skrifterne
Anden Mosebog 16
Studér skrifterne
omer (vers 18, 22, 32, 36) – ca. 2 liter
Hvad er din yndlingssalme?
Studér skrifterne
Når israelitterne var glade og taknemlige sang de for Herren.
Hvilken salme eller sang får dig til at føle dig nærmere til
Gud? Forklar hvorfor. Brug salmens eller sangens ord i din
forklaring.
Hvad var formålet med mannaen?
1. Hvad var i henhold til Anden Mosebog 16:4 formålet med
mannaen?
Hvad vil du gøre ved det?
2. Baseret på det, som du læser i kapitel 16, hvordan tror
du så at mannaen kunne opfylde det formål, som angives
i vers 4?
1. Læs Anden Mosebog 15:22–27 og sammenlign det,
som folket gjorde, og det som Moses gjorde, da de forstod,
at der ikke var noget vand.
2. Hvad kan du lære af de forskellige måder, hvorpå Moses
og folket reagerede på denne udfordring?
Manna var et sindbillede på Kristus
Læs Johannes 6:31–35, 48–51 og skriv om, hvordan manna er
et billede på Jesus Kristus, og hvordan vi ligner Israels børn.
Det kan være af interesse for dig at vide, at på hebræisk betyder Betlehem (byen, hvor Jesus blev født) »brødets hus.«
Valgfri aktivitet
Læs Anden Mosebog 15:22–27 og Alma 36:17–21 og forklar,
hvilken åndelig betydning den fysiske oplevelse ved Mara
kan have haft.
Hvem klager du i virkeligheden over?
Når du klager over dine ledere, hvem klager du så virkelig
over? (Se Anden Mosebog 16:8; Lære og Pagter 84:36.)
Anden Mosebog 16
Anden Mosebog 17
Anden Mosebog 15 fortæller, at Israels børn gav ondt af sig
eller klagede over Moses og Herren, når de havde et problem.
Det er svært for os at forstå, hvordan de har kunnet klage så
kort tid efter det store mirakel ved Det Røde Hav. Vi må
imidlertid huske, at selv om slaveriet begrænsede israelitternes frihed, så tilvejebragte det dog livets nødvendigheder
Når du læser Anden Mosebog 17, så overvej følgende: At
være tørstig og ønske at få noget vand at drikke er ikke
en synd. Så hvorfor var Herren ikke tilfreds med Israels
børn?
47
Studér skrifterne
Herren lærte Moses, hvordan organiseringen af ledelsen af
Israels børn skulle være.
Lav aktivitet A eller B, mens du læser Anden Mosebog 17.
Lederen
Moses
Hvad ville du sige?
Fører for
1000
Hvis du fik fem minutter til at tale til israelitterne efter
de begivenheder, som er nedskrevet i Anden Mosebog 17,
hvad ville du så sige til dem og hvorfor?
Fører for
1000
Fører for
1000
Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
Fører for
50
Fører for
50
Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
Sammenlign det, som folket ønskede at gøre mod Moses
i Anden Mosebog 17:4, med det, som Aron og Hur gjorde
for Moses i vers 10–13.
Afholde Moses fra at blive udmattet
Situation
Anden Mosebog 18
Hvorfor der er
et problem
Lav et skema som det viste
og fyld den information
ind, som du læser i Anden
Mosebog 18:13–26.
Den foreslåede
løsning
Bevare Moses mod at
blive udmattet
Fordelene ved
at iværksætte
løsningen
Hvad Moses
gjorde
Hvordan reagerer du, når mennesker kritiserer dig? Hvad
hvis de har ret? Accepterer du deres meninger og laver om på
dig selv, eller argumenterer du blot for at redde din ære?
Moses var en stor profet, som skulle betjene hele folket. Læg
imidlertid mærke til, hvad der skete i Anden Mosebog 18,
da nogen kom til Moses og kritiserede ham for den måde, han
gjorde tingene på og foreslog, hvordan han kunne lave om
på tingene. I dette tilfælde havde den, som kritiserede Moses,
intet selv at opnå ved det. Han var kun interesseret i at
hjælpe et menneske, som han holdt af.
Hvad lærer vi af eksemplet med
Moses?
Hvad lærer vi om Moses fra den måde, hvorpå han reagerede på Jetros kritik?
Anden Mosebog 19
Studér skrifterne
Moses forsøgte at gøre det hele.
Militæret
Josva
Ved Sinaj-bjerget
Lederen
Moses
Dommer
Moses
Kirkelige anliggender
Moses
Velfærd
Moses
Skrifterne
Moses
Uddannelse
Moses
Planlægning
Moses
Ofringer
Moses
Rejsen
Moses
Politisk
Moses
Talsmand
Aron
Moses opholdt sig på Sinajbjerget, da Herren kaldte ham
til at frigøre israelitterne
fra det egyptiske fangenskab
(se Anden Mosebog 3). Herren
lovede Moses, at de skulle
dyrke Gud på dette bjerg
(Sinaj-bjerget)« (Anden Mosebog 3:12), efter at Moses havde
ledt Israels børn ud af
Egypten. Efter miraklet ved
48
Det Røde Hav skrev Moses en sang, hvor han sagde, at
Herren ville lede israelitterne ud af Egypten, så de kunne
være i hans »helligdom«, som er »det bjerg, du ejer«
(Anden Mosebog 15:17).
Følgende diagram kan hjælpe dig med at organisere dette
kapitel ved at skitsere Moses’ tur op på og ned fra Sinaj.
Sammenfat hvad der skete ved hver af disse lejligheder, som
er nævnt ovenfor. Læs i Anden Mosebog 20–23; 24:1–8 om,
hvad der skete, næste gang Moses gik op på Sinaj-bjerget.
Fra den tid Moses blev kaldet som profet var det en del af
Guds plan at lede Israels børn til Sinaj-bjerget – et sted, som
var helliggjort af Herren. I henhold til Lære og Pagter søgte
Moses at bringe sit folk til Herrens nærhed ved præstedømmets ordinancer (se Lære og Pagter 84:19–24). I dag ville vi
sige, at han ønskede at tage dem til templet for at modtage
kraft fra det høje. For Moses og Israels børn var Sinaj-bjerget
et tempel – et sted, hvor Herren kunne åbenbare sig for
sit folk. Husk på dette, mens du læser Anden Mosebog 19.
Første gang
Anden gang
Vers
7–8
Vers
14–20
Op
på Sinaj
Tredje gang
Vers
25
Ned
til folket
Ned
til folket
Op
på Sinaj
Op
på Sinaj
Vers
3–6
Forstå skrifterne
Vers
9–13
Ned
til folket
Vers
20–24
Anden Mosebog 19
min ejendom (vers 5) –
udvalgt af Gud (Russell M.
Nelson, Stjernen, jul. 1995,
s. 32–35)
Forbered dig til templet
bryder han løs mod
dem (vers 22, 24) – viser sig
for dem
Ældste J. Ballard Washburn fra De Halvfjerds har sagt: »Vi
kan ikke tage uværdigt til hans hellige hus uden at bringe
Guds dom over os. For Gud lader sig ikke spotte« (Stjernen,
jul. 1995, s. 11).
Anden Mosebog 19 – Udvandringen er et symbol
på vores rejse tilbage til Guds nærhed
Følgende diagram viser en skitse af den rejse, som Israels børn
gennemførte som gruppe og viser, hvordan deres rejse er et
symbol på den rejse, som vi foretager, når vi søger at vende tilbage til Guds nærhed.
Verden
Egyptens
land
Dåb
Det
Røde
Hav
1. Skriv de sandheder ned, som Herren sagde i Anden
Mosebog 19, og som fremhæver det, som ældste Washburn
belærte om.
2. Hvorfor er det vigtigt at være værdig, når du indtræder
i templet? (Se Lære og Pagter 97:15–17, der indeholder vigtig hjælp).
Rejsen gennem
Det
verden hen
celestiale
rige
Helligånden mod Gud
Templet
Ørkenen
Sinaj-bjerget
Ildsøjlen
og
skysøjlen
Anden Mosebog 20
Det
forjættede
land
De ti bud
På en af de tre ture, som Moses foretog op på Sinaj-bjerget
(se Anden Mosebog 19), lærte Gud ham de befalinger, som vi
læser om i Anden Mosebog 20. Disse lærdomme er vidt og
bredt kendt som de ti bud. Herren sagde senere, at de ti bud er
»pagtens ord« eller de krav, som blev stillet til israelitterne,
og som de skulle opfylde, før de fik lov til at gå op på Sinajbjerget. De ti bud var på den tid meget lig de standarder, som
i dag kræves for at opnå en tempelanbefaling.
Grænser sat for at holde
mennesket ude fra Guds nærhed,
indtil de er værdige
Studér skrifterne
Moses går op på og ned fra
Sinaj-bjerget
De ti bud blev senere skrevet på stentavler og placeret i pagtens ark (som du vil læse om senere) og blev kaldt »vidnesbyrdet«. At have et vidnesbyrd om de ti buds principper er
grundlæggende for en forståelse af de evangeliske principper,
som Frelseren og senere profeten Joseph Smith underviste i
(se Femte Mosebog 10:1–5).
Anden Mosebog 19 indeholder beretningen om, hvordan
Moses gik op på og ned ad Sinaj-bjerget tre gange. Moses
besteg Sinaj for at tale med Herren, og drog derpå ned ad
bjerget for at give Herrens ord til folket. Moses forsøgte
på samme tid at forberede folket til at være værdige nok til
selv at gå op ad bjerget og opnå fællesskab med Herren.
49
Ældste Bernard P. Brockbank, assistent til De Tolv Apostles
Kvorum har sagt: »De gudgivne ti bud er stadig fundamentet til et religiøst liv, og ligeledes en del af grundvolden
til Rigets evangelium. Måden, hvorpå vi lever og respekterer
Herren og hans bud i hjemmet, står i klar relation til, hvilken
herlighed vi vil få i det tilkommende. Hvis hele menneskeheden ville efterleve de ti bud, ville der være selvrespekt, kærlighed og lykke her på jorden« (Den danske Stjerne, juli 1972,
s. 302).
Anden Mosebog 24
70 ældster ser Gud
Moses forklarede Guds love for
Israels børn i Anden Mosebog
20–23. Hvis de skulle udvikle
sig videre, måtte de først forpligte sig til at efterleve disse
love. Anden Mosebog 24 fortæller om den forpligtelse, som
israelitterne indgik, og som
forberedte dem til at modtage
de højere love, som var knyttet til templet. Som følge deraf
kaldte Herren igen Moses op på Sinaj en fjerde gang for at
modtage yderligere information om de ordinancer, som ville
gøre det muligt for mennesket at indtræde i hans nærhed.
Studér skrifterne
Anden Mosebog 20:3–17
Det fjerde og femte bud (Anden Mosebog 20:8–12) fortæller
os, hvad vi bør gøre. De andre bud fortæller os, hvad vi
ikke bør gøre. Omskriv disse »du må ikke«-befalinger til »du
skal«-erklæringer, så du kan se, hvordan du kan holde
hver eneste befaling.
Hvad mener du?
Hvilket af de ti bud mener du, at verden bør vise mere
opmærksomhed i dag? Hvorfor?
Forstå skrifterne
Anden Mosebog 24
Hvordan reagerede de?
de fornemme (vers 11) –
ledere
1. Hvad gjorde Israels børn efter at have hørt eller set det,
som skete i Anden Mosebog 19–20? (Se også Anden
Mosebog 20:18–21).
2. Hvorfor tror du, at nogen mennesker vælger ikke at
komme Gud nærmere eller at trække sig væk fra ham?
lagde han ikke hånd på
(vers 11) – Guds kraft skadede
ikke israelitterne. Normalt
ville det at se Gud være mere
end de kunne udholde
Studér skrifterne
Anden
Mosebog 21–23
Hvor vigtige er pagterne?
1. Hvad indgik folket pagt om at gøre, efter Moses havde
givet dem Guds love? (Se Anden Mosebog 24:3–8).
Øje for øje og tand for tand
2. Hvad skete der i henhold til Anden Mosebog 24:9–11 med
de 70 ældster i Israel, fordi de indgik denne pagt?
Anden Mosebog 21–23 indeholder specifikke anvendelser af
Guds love fra situation til situation. Fx: »Du må ikke begå
drab«, som er et af de ti bud, men hvad hvis du sårer et andet
menneske alvorligt? Eller hvis du dræber et dyr i stedet
for et menneske? Anden Mosebog 21–23 behandler mange
af denne slags spørgsmål og beskriver ligeledes den straf,
som kan komme ved at bryde en befaling. De straffe, som
angives, er maksimumstraffen for en overtrædelse og faldt
ikke nødvendigvis automatisk. Dette princip fra Det
Gamle Testamente blev erstattet af Jesu Kristi evangelium
(se Matthæus 5:38–48).
3. Hvad har Herren lovet, at der vil ske, når du indgår og
holder dine pagter med ham? (Se Mosiah 18:8–10).
Anden
Mosebog 25–27, 30
Helligdommen
Anden Mosebog 25–27, 30 indeholder Herrens instruktioner
til Moses om at bygge helligdommen. Helligdommen var et
50
helligt sted for Israels børn på samme måde, som templet er et
helligt sted for os i dag. Denne helligdom var konstrueret,
så den kunne bæres, eftersom Israels børn ofte flyttede rundt
i ørkenen. Instruktionerne i forbindelse med bygningen af
helligdommen var meget detaljerede, og hjælper os til at forstå, at alt i forbindelse med templet er vigtigt for Herren, når
han underviser og inspirerer sit folk. Den måde templet er
bygget og udstyret på lærer os nogle vigtige principper, som
får os til at føle os nærmere ham og får os til at holde hans
befalinger. Følgende tegning af helligdommen beskriver hver
ting eller hvert element i helligdommen. Der er ligeledes
angivet forslag til, hvad disse elementer hjælper os med at
lære om Gud og hans plan for hans børn.
Kun bemyndigede personer havde
tilladelse til at røre pagtens ark
(se Anden Mosebog 25:10–22), så
stænger blev fastgjort til arken,
så den kunne bæres. Indeni arken lå
stentavlerne, som indeholdt loven,
der var skrevet af Herren selv. Senere
Pagtens ark
blev en skål med manna og Arons
blomstrende stav også anbragt der. Låget repræsenterede
Guds nærhed og kaldes sonedækket. En gang om året udførte
præsten en ordinance ved sonedækket for at sone for folket
(se informationen til Tredje Mosebog 16 på side 60). Hvad sagde
Herren til Moses i Anden Mosebog 25:22 om sonedækket?
Informationerne fra Anden Mosebog 25–27, 30 om helligdommen erstatter de normale afsnit »Forstå skrifterne«
og »Studér skrifterne« Hvert eneste punkt herefter indeholder en »Studér skrifterne«-type aktivitet, som du skal
udfylde i din notesbog, og som kan hjælpe dig med bedre at
forstå, hvordan helligdommen og det, som den indeholder,
belærer om evangeliets principper.
Skuebrødsbordet
Lysestagen (se Anden Mosebog
25:31–40) er et berømt symbol på
den jødiske tro og kaldes ofte
ved sit hebræiske navn menorah. De
syv huller til lysene øverst oppe
var fyldt med ren olivenolie, hvor
en væge blev placeret og antændt.
Tallet syv repræsenterer helhed eller
Den hellige lysestage
fuldkommenhed blandt hebræerne.
Lignelsen om de ti brudepiger, som Jesus fortalte, giver os
en idé om det, som olien i lampen repræsenterer (se Matthæus
25:1–13; Lære og Pagter 45:56–59). Skriv hvad du mener, at
olien repræsenterer.
Helligdommen
Guds nærhed
Det Allerhelligste
Celestial
(se Anden Mosebog 25:22)
Engle som
vogtere
Pagtens ark (se Anden
Mosebog 25:10–22)
Sløret
Røgelsesofferalteret
Bøn
Skuebrødsbordet
(se Anden Mosebog 30:1–10)
Leve ved
Åndens lys
og ved Kristi
kød og blod
Dåb og tilgivelse
for synd
Lydighed
og offer
•••••••
Skuebrødsbordet (se Anden Mosebog 25:23–30) havde 12 store brød
placeret på sig. Brødet blev fornyet
hver sabbat og spist af præsterne.
Selv om Anden Mosebog ikke fortæller noget om det, så fortæller
den jødiske tradition, at der også var
anbragt vin på bordet. Hvad
kan brødet og vinen repræsentere?
Telestial
Alle brændofre blev udført på offeralteret (se Anden Mosebog 27:1–8).
At ofre var det første, som et menneske gjorde, når man trådte ind
i helligdommen, hvis man ønskede
at udvikle sig yderligere. Hvad
anmoder Herren sit folk om i dag
Hovedalteret
i forbindelse med offer? (Se 3 Nephi
eller offeralteret
9:19–20). Hvilket af evangeliets
første principper og ordinancer repræsenterer dette alter
(se 4. Trosartikel). Ældste Neal A. Maxwell har sagt: »Et virkeligt og personligt offer består ikke nu, og har heller aldrig gjort
det, af at placere et dyr på alteret. Det består i stedet i en villighed til at lægge dyret i os på alteret og villigt lade det opbrænde. Det er et offer til Herren af › et sønderknust hjerte og en
angergiven ånd‹ (3 Nephi 9:20)« (Meek and Lowly, [1987], s. 94).
Den hellige lysestage
(menorah, se Anden Mosebog 25:31–40)
Helligstedet
Afvaskningsbækken
Telestial
Hovedalteret eller offeralteret
Ydre tempelgård
51
Røgelsesofferalteret
Der blev anbragt glødende kul på
røgelsesofferalteret (se Anden Mosebog 30:1–10) hver morgen og aften,
når ypperstepræsten brændte
røgelse. Læs Salmernes Bog 141:2;
Johannes’ Åbenbaring 5:8; 8:3–4
og forklar, hvad du mener, at dette
alter repræsenterede.
Turban
(se Anden Mosebog
28:36–38)
Brystskjoldet
(se Anden Mosebog
28:15–30)
Kappe
(se Anden Mosebog
28:31–35)
Efod
(se Anden Mosebog
28:6–12)
Præsterne brugte dette afvaskningsbækken (se Anden Mosebog
30:1–10) som forberedelse til at indtræde i templets hellige steder.
På Moses’ tid var dette afvaskningsbækken ganske enkelt et stort
bækken, men da Salomo byggede et
Afvaskningsbækkenet
permanent tempel, så placerede
han dette afvaskningsbækken på ryggen af tolv okser. Hvad
tror du, Herren forsøgte at undervise sit folk om ved at
anbringe dette afvaskningsbækken foran indgangen til helligdommens mere hellige steder?
Anden
Mosebog 28–29
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du studerer
Anden Mosebog 28–29.
Præsterne i templet
Hvordan blev de kaldet?
Læs Anden Mosebog 28:1; Hebræerbrevet 5:1, 4; 5. Trosartikel. Forklar hvordan Aron og hans sønner blev kaldet
til at være præster, samt hvordan måden, de blev kaldet
på, er et mønster for alle, som modtager et præstedømmeembede i Kirken.
Anden Mosebog 28–29 indeholder Herrens åbenbaringer til
Moses angående præsterne, som arbejdede i helligdommen
og udførte ordinancerne for folket. Disse åbenbaringer indeholder instruktioner om, hvordan man indsætter og helliger
præsterne, det, som de skulle have på, samt hvad nogle af
deres pligter var. Ligesom med helligdommen kan det at overveje symbolikken ved det, som blev gjort, lære os mere om
evangeliet og det, som Herren forventer af os.
Skitsér en hellig ceremoni
Anden Mosebog 29:1–21 beskriver, hvordan en præst blev
indviet eller indsat til at arbejde i helligdommen. Skitsér
denne ceremoni ved at beskrive, hvad der skete i henhold til
disse efterfølgende vers:
Forstå skrifterne
• Første begivenhed (se vers 4)
Anden Mosebog 29
• Anden begivenhed (se vers 5–6)
hin (vers 40) – ca. 6 1/2 liter
• Tredje begivenhed (se vers 7)
• Fjerde begivenhed (se vers 10–14)
• Femte begivenhed (se vers 15–18)
• Sjette begivenhed (se vers 19–21)
Hvad er symbolikken?
Aron og hans sønner fik deres ører, hænder og fødder
indviet med blod. Vi ved, at blod symboliserede Kristi forsoning, som har kraft til at helliggøre os. Hvad symboliserer
ører, hænder og fødder, og hvad lærer denne symbolik os om
at forberede os til at deltage i tempeltjenesten?
52
på Herrens side af denne skillelinie, kan Lucifer ikke komme
der og påvirke os, men hvis vi krydser over denne skillelinie
ind på hans territorium, er vi i hans magt. Vi er i sikkerhed
på Herrens side af denne skillelinie ved at holde hans befalinger, men hvis vi er ulydige med hans lærdomme, bevæger
vi os frivilligt ind i fristelsens zone og kalder på den tilintetgørelse, som hele tiden findes der. Når vi nu ved dette, bør vi så
ikke altid være ivrige efter at leve på Herrens side af denne
skillelinie?« (»Our M.I.A.«, Improvement Era, maj 1935, s. 278).
Anden Mosebog 31
Mænd kaldes til at arbejde
på helligdommen
Anden Mosebog 31 fortæller, hvordan Herren kaldte dygtige
mænd til at bygge helligdommen og udføre det kunstneriske
arbejde. At bidrage til Guds riges fremgang kræver mange
forskellige former for talenter. Og således kan byggefærdighed, kunstneriske evner og forretningsmæssig forståelse samt
meget andet være med til at opbygge Herrens rige, når
vi bruger disse talenter til fordel for ham. Anden Mosebog 31
indeholder Herrens påmindelser til Israel om at afstå fra
at arbejde på sabbatten – selv på hans helligdom.
Studér skrifterne
Kunne de ikke huske?
Læs Anden Mosebog 20:3–6; 24:3; 32:1–6, 8 og besvar
følgende spørgsmål:
1. Hvilket af de ti bud brød Israels børn i Anden Mosebog 32?
2. Hvorfor tror du, at de handlede, som de gjorde?
Anden Mosebog 32
Anvend selv princippet
1. På hvilke måder bliver mennesker i dag fristet til at blive
utålmodige med Guds måde at gøre tingene på og bryde
hans befalinger?
Guldkalven
2. Hvordan kan denne mangel på tålmodighed sammenlignes med at tilbede en falsk gud?
Anden Mosebog 24 fortæller, hvordan Moses drog op på
Sinaj-bjerget og var sammen med Herren i 40 dage. Moses
modtog derefter de åbenbaringer, som findes i Anden
Mosebog 25–31. Før Moses gik op på bjerget, indgik Israels
børn pagt med Gud om at holde de befalinger, som var blevet
åbenbaret indtil da ved Moses, herunder de ti bud. Som
nævnt tidligere var det vigtigt, at israelitterne forpligtede sig
til at efterleve de ti bud, så de kunne modtage den større
velsignelse, som Moses bad Herren om på Sinaj-bjerget. Hvis
israelitterne brød de ti bud, ville de miste de yderligere
velsignelser, som Herren ønskede at give dem. Desværre var
det lige præcis det, som skete.
Lær om synd og omvendelse
I Anden Mosebog 32:19–29 kaldte Moses hurtigt folket til
omvendelse. Udfra hvordan Moses reagerede, og hvad
der skete, hvad kan vi så lære om virkningerne af synd og
kravene til omvendelse?
Anden Mosebog 33
Moses ser atter Herren
Forstå skrifterne
Anden Mosebog 32
stivnakket (vers 9) – stolt
Note: Husk at se efter ændringer i Joseph Smiths Oversættelse
i Guide til skrifterne i dette og andre kapitler.
Anden Mosebog 32:26 – » . . . I, der er på Herrens
side«
Ældste George Albert Smith, der på det tidspunkt var medlem
af De Tolv Apostles Kvorum, lagde vægt på det at blive på
Herrens side. »Der findes en skillelinie, som er veldefineret, og
som adskiller Herrens territorium fra Lucifers. Hvis vi lever
53
Eftersom Israels børn brød deres pagt med Herren ved at tilbede guldkalven, gjorde de sig selv uværdige til at have Herrens
nærhed hos sig. Men Herren opgav ikke sit folk. Selv om
Israels børn ikke kunne være i hans nærhed, lovede Herren i
Anden Mosebog 32:34, at hans engel ville lede dem til det
forjættede land. Anden Mosebog 33 indeholder beretninger,
som viser forskellen mellem Israels forhold til Herren og
Moses’ forhold til Herren. Denne forskel bør lede os til at stille
os selv dette spørgsmål: Ønsker vi og vil vi søge Herrens fulde
velsignelser, eller vil vi bare lade profeterne og andre ledere
i Kirken være dem, som får betydningsfulde åndelige
velsignelser. Hvis vi ønsker Herrens fulde velsignelser, hvad
må vi så gøre?
Forstå skrifterne
velsignelser, som han ønsker at give os. Anden Mosebog 34
fortæller om yderligere befalinger, som Herren gav til
Israels ulydige børn.
Anden Mosebog 33
Åbenbaringsteltet (vers 7, 10) – Dette telt er ikke helligdommen, som er beskrevet i Anden Mosebog 25–27, 30
Forstå skrifterne
Anden Mosebog 34
Studér skrifterne
snare (vers 12) – fælde
Hvad mistede de?
1. Find det ord, som Herren benyttede både i vers 3 og 5 i
Anden Mosebog 33, for at beskrive Israels børn. Du kan
markere dette ord i dine skrifter. Hvad symboliserer
ordet?
lidenskabelig (vers 14) –
nærer dybe følelser og forvente trofasthed
Studér skrifterne
2. Hvilke velsignelser mistede Israels børn i henhold til vers
7–11 på grund af den holdning, som blev beskrevet lige før?
Få hjælp fra Joseph Smiths
Oversættelse
3. Skriv et kort eksempel på, hvordan et menneske i dag kan
miste store velsignelser på grund af den samme indstilling.
Læs Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne, Anden Mosebog 34:1–2 og skriv hvordan det andet sæt
tavler var forskellig fra de første.
Vær en missionær, der bruger et
mesterskriftsted
Hvorfor var de forskellige?
Dine undersøgere siger, at de ikke tror på Joseph Smiths
beretning om Det Første Syn, fordi de siger, at Bibelen siger,
at mennesket ikke kan se Gud. De vil måske læse Anden
Mosebog 33:20 for dig. Forklar, hvordan du vil svare dem
med Anden Mosebog 33:11 . Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne, Anden Mosebog 33:20
og to andre skriftsteder fra Bibelen, der viser, at mennesket
i virkeligheden kan se Gud. Du kan bruge studiehjælpen
i skrifterne. Skriv de henvisninger, som du finder, ned ved
siden af Anden Mosebog 33:11.
Læs Mosiah 13:29–30; Lære og Pagter 84:19–27 og skriv,
hvorfor det andet sæt stentavler var forskelligt fra de første.
Anden
Mosebog 35–40
Helligdommen bygges
og indvies
Anden Mosebog 34
Anden Mosebog 35–40 fortæller, hvordan Israels børn
udførte Herrens befalinger, som blev givet i Anden Mosebog
25–30 angående helligdommen. Meget af det, som er skrevet
i Anden Mosebog 35–40, er udtrykt med samme ord som
i Anden Mosebog 25–30 for at vise, at israelitterne forsøgte
at holde Herrens befalinger meget nøje.
Den mindre lov
På Sinaj-bjerget modtog Moses love, befalinger, ordinancer
og pagter fra Herren, som var skrevet på stentavler. Da Moses
kom ned fra Sinaj-bjerget og så Israels børn tilbede guldkalven, kastede han stentavlerne ned på jorden og knuste dem
(se Anden Mosebog 32:15–19). Israelitterne havde ikke vist
sig værdige til at modtage alt, hvad der var skrevet på dem.
Studér skrifterne
Hvad skete der ved indvielsen af
helligdommen?
Vi kan også miste store velsignelser, hvis vi er ulydige.
Herren var dog tålmodig med Israels børn og gav dem muligheder for at omvende sig og vende tilbage til ham. Eftersom
Herren ønsker at hjælpe os, giver han os fra tid til anden
yderligere eller nye og mere strikse befalinger, som giver os
mulighed for at omvende os og til sidst modtage de fulde
Læs Anden Mosebog 40:34–38 og skriv, hvad der skete, da
helligdommen var færdiggjort.
54
Tredje Mosebog
Tredje Mosebog er den tredje af de fem mosebøger (se afsnittet
»Første Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog«, på side 9).
Vi går ud fra, at instruktionerne i Tredje Mosebog blev åbenbaret til Moses enten mens han var på Sinaj-bjerget eller kort
tid efter de begivenheder, som er beskrevet i Anden Mosebog,
eftersom en del af instruktionerne omhandler de ofre, som
foretages i helligdommen. På engelsk hedder Tredje Mosebog
Leviticus, som betyder »det som har med levitterne at gøre«.
Herren havde udvalgt Levis stamme til at passe arbejdet i helligdommen og hjælpe resten af Israels hus med at udføre ordinancerne i dette hellige sted. Meget af Tredje Mosebog indeholder instruktioner angående de ordinancer, som skal udføres
i helligdommen, kvalifikationerne til de præstedømmebærere,
som skulle udføre disse ordinancer samt folkets pligter med
hensyn til disse ordinancer.
OVERSIGT OVER TREDJE MOSEBOG
Del 2
Tredje
Mosebog 1–16
At blive retfærdiggjort betyder at
blive tilgivet for sine synder og
være værdig for Gud
Tredje
Mosebog 1–7
Ofre, der er sonoffer for synd
eller udtryk for en villighed til at
forpligte sig over for Gud
Tredje
Mosebog 8–10
Love for de præstedømmebærere, som hjælper til ved
ofringerne
Tredje
Mosebog 11–15
Renlighedslove for folket
Tredje
Mosebog 11–15
Forklaring af forsoningsdagen,
hvor hele Israels hus kunne
blive renset
Tredje
Mosebog 17–27
At blive helliggjort, hvilket
betyder at blive mere hellig
og guddommelig
Tredje
Mosebog 17
Personlig hellighed
Tredje
Mosebog 18
Hellighed i familieforhold
Tredje
Mosebog 19–20
Hellighed i sociale relationer og
som menighed
Tredje
Mosebog 21–22
Præstedømmets hellighed
Tredje
Mosebog 23–25
Festligholdelser og hellige
begivenheder, som fremmer
hellighed
Del 4
Tredje
Mosebog 27
Indvielse af sine ejendele
til Herren
Apostlen Paulus belærte om, at Moseloven var »vores opdrager, indtil Kristus kom« (Galaterne 3:24). Formålet med
Moseloven var med andre ord at hjælpe israelitterne med at
fokusere deres opmærksomhed på de principper, som ville
vende dem til Jesus Kristus (se Jakobs Bog 4:4–5; Jarom 1:11;
Alma 34:13–14). Moseloven var meget streng og krævede
mange forskellige pligter opfyldt, der havde til hensigt hele
tiden at hjælpe Israels børn med at huske Gud og deres pligt
over for ham. Fx mindede det at dræbe et dyr som offer for
synd mennesket om, at syndens konsekvenser er »dødelige«.
På den anden side tjente det uskyldige dyr, som døde i stedet
for den person, som havde syndet, også som et symbol på det,
som ville ske, når den syndfrie Frelser ville komme til jorden
og udgyde sit blod for os og derved frelse os fra synd.
Gør dig parat til at studere Tredje Mosebog
Del 1
Velsignelser, som kommer
ved at adlyde Guds love
Brændofferet
Eftersom Tredje Mosebog er en »håndbog« for levitterne i forbindelse med deres tjeneste i helligdommen, så indeholder den
mange detaljerede instruktioner angående forskellige former
for ofringer og religiøse skikke, som kan virke fremmede eller
ukendte for en nutidig læser. Hvis du ser bag disse ukendte
skikke, så vil du lære nogle vigtige sandheder om synd, omvendelse, tilgivelse, hellighed og Jesu Kristi forsoning.
Beskrivelse
Tredje
Mosebog 26
Tredje Mosebog 1
En »håndbog« til levitterne
Kapitler
Del 3
Tredje Mosebog 1 indeholder instruktioner om brændofferet.
Præsterne foretog dette offer to gange dagligt. Det enkelte
menneske kunne ligeledes foretage et brændoffer for at vise
sin hengivenhed og forpligtelse over for Gud. Mange af disse
instruktioner om brændofre er de samme som for andre ofre,
der er forklaret i Tredje Mosebog. Den største forskel mellem
brændofre og andre ofre er, at ved et brændoffer brændes
hele dyret på alteret, hvilket symboliserer en total forpligtelse
eller overgivelse til Gud.
Mens du læser, så tænk på de forskellige måder, som brændofferet kan lære os om Jesu Kristi forsoning, og hvordan det
mindede israelitterne om deres pligt mod Gud.
Forstå skrifterne
Tredje Mosebog 1
lydefrit (vers 3, 10) – uden fejl
eller mangler af nogen art
55
kro (vers 16)- mave
Studér skrifterne
Studér skrifterne
Find symbolerne på omvendelse
Offerloven
Understreg de specifikke krav til brændofferet, som findes
i Tredje Mosebog 1:1–19 og som er angivet i det følgende
skema. Lav et skema i din notesbog og forklar, hvad hvert
enkelt element i brændofferet lærer os om omvendelse
ved Jesu Kristi forsoning.
Ofrene, som beskrives i Tredje Mosebog, kræves ikke længere
af Kirkens medlemmer i dag. De principper, som der undervises i ved disse ofringer, er dog stadig sande og må blive
en del af vores eget liv, hvis vi ønsker at stå os godt med Gud.
1. Læs 3 Nephi 9:19–20 og skriv, hvad Gud sagde, at vi skal
ofre i stedet for dyr.
Hvad man lærer om
omvendelse eller
Jesu Kristi forsoning
Krav
2. Giv eksempler på hvordan du tror, at du kan gøre det,
som Jesus befalede i 3 Nephi 9:19–20.
Du må »bringe Herren en gave«
(Tredje Mosebog 1:2) betyder,
at du ikke kan ofre noget, som
tilhører en anden.
Du må ofre et dyr, som er
»lydefrit« (vers 3).
Indvielsen af Aron
og hans sønner
Du må først bringe dit
brændoffer til »indgangen til
Åbenbaringsteltet«, som
repræsenterer det sted, hvor
Gud opholder sig (vers 3).
Du må først lægge din hånd på
offerdyrets hoved og derpå selv
dræbe det (se vers 4–5).
Tredje Mosebog 8–9 fortæller, hvordan Aron og hans sønner
blev indsat til at tjene i præstens embede i helligdommen
(se Anden Mosebog 28–29). Denne indsættelse blev efterfulgt af et dramatisk bevis på Herrens herlighed, hvor han
viste, at han godkendte det, som skete.
Du må »flå« offerdyret (vers 6).
Præsterne lagde »hovedet«,
»nyrefedtet« og »indvoldene«
og »skankerne« på alteret
(vers 8–9).
Brændofferet skal fuldstændig
opbrændes (se vers 9).
Tredje Mosebog 1:8–9 taler om at ofre forskellige dele af et dyrs
krop. Hovedet repræsenterer vore tanker. Skankerne repræsenterer vores gang eller den vej, vi går. »Indvoldene« repræsenterer vore følelser, ønsker og motivation. Nyrefedtet repræsenterer vores styrke og helbred. Hvad symboliseres ved
begivenhederne i vers 8–9? (Se også Lære og Pagter 59:5).
Tredje Mosebog 10
Præstedømmebærerne
må være hellige
Andre ofre
Tredje Mosebog 10 er et af de få kapitler i Tredje Mosebog,
som fortæller en beretning, og som ikke kun indeholder
instruktioner. Dette kapitel har et vigtigt budskab om trofasthed i præstedømmet. Mens du læser, så tænk over dette
spørgsmål: Hvordan har Herren det med den måde, hvorpå
vi udfører de hellige ordinancer?
Tredje Mosebog 2–7 beskriver detaljeret de forskellige ofre,
som israelitterne skulle bringe. Tredje Mosebog 2 beskriver
afgrødeofferet, og Tredje Mosebog 3 måltidsofferet.
Tredje Mosebog 4–5 beskriver syndofferet og andre overtrædelsesofre.
56
Forstå skrifterne
at spise. Eftersom et af formålene med Moseloven var at sørge
for en daglig påmindelse til israelitterne om deres pligt over
for Gud, indeholdt loven instruktioner om det, som Israels
børn kunne spise og ikke spise. Tredje Mosebog 11 indeholder
disse instruktioner. Disse regler og instruktioner kendes
normalt som »kosher«-lovene. Ordet Kosher stammer fra et
hebræisk ord, som betyder »religiøst ren«. Ligesom visdomsordet, der er blevet åbenbaret i vore dage, så fremmede
kosher-lovene et godt helbred, men hovedformålet var at
undervise i lydighed. Denne sundhedslov hjalp, ligesom visdomsordet gør det i dag, med at adskille Guds folk fra verden
mht. vaner og skikke, hvilket var et andet formål med
Moseloven, og som hjalp dem med at blive rene og hellige.
Tredje Mosebog 10
svingnings-bryststykket
(vers 14–15) – et dyrs bryst,
som holdes op og svinges
frem og tilbage som en del af
ceremonien ved måltidsofret
(engelsk: fredsofret, o.a.)
afgifts-lårstykket (vers 14–15)
– et dyrs lårstykke, som holdes op og gives til Herren som
en del af ceremonien med
måltidsofret
Tredje Mosebog 10:12–20 – Hvorfor spiste Aron
ikke kødet fra ofringen?
Moses lagde mærke til, at Aron og hans sønner Eleazar og Itamar
ikke spiste af syndofret på den måde, som de havde fået besked
på. Som svar herpå fortalte Aron Moses, at han ikke følte, at det
var rigtigt at spise kødet efter det, som var sket med hans andre
Studér skrifterne
sønner på grund af deres ulydighed. Dette svar godtog Moses.
Vi bør ikke deltage i visse ordinancer, såsom nadveren, når vi
Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Tredje
ikke har omvendt os, eller når vores præstedømmeleder har rådet
Mosebog 11.
os til ikke at gøre det. Hvis man ønsker at omvende sig og forbedre sig, og ikke har begået alvorlige synder, som endnu ikke er
Er det kosher?
blevet løst med biskoppen, og man ikke har fået pålagt restriktioner af præstedømmet, er man værdig til at nyde nadveren.
Kosher betyder korrekt eller helliggjort ved den jødiske lov.
Angiv følgende dyr i din notesbog; snegl, får, mus, græshoppe, stork, svin, ko, kamel, ørn, haj. Skriv ud for hver eneste dyr, om det er »kosher« eller »ikke kosher« som mad
Studér skrifterne
for israelitterne, og forklar derpå hvorfor. Angiv for hver årsag
et vers fra Tredje Mosebog 11, som støtter dit svar.
Giv et råd om, hvordan man på rette
måde respekterer præstedømmet
Gennemgå visdomsordet
Herren slår helt klart ikke alle uretfærdige præstedømmeLæs Lære og Pagter 89:5–17 og angiv, hvad Herren har befabærere, der ikke viser respekt, ihjel i dag. I Tredje Mosebog 10
let Kirkens medlemmer at spise eller ikke spise i vore dage.
var det imidlertid vigtigt, at Herren gav denne overbevisende
lektie, eftersom Arons sønner behandlede præstedømmet
Sammenlign disse instruktioner med Tredje Mosebog 11,
skødesløst, så kort tid efter at Guds herlighed på dramatisk vis
hvor Herren underviste Israels børn om, hvad de kunne og
var blevet manifesteret ved deres indsættelse (se Tredje
ikke kunne spise.
Mosebog 9). For at fremhæve betydningen af på rette måde
at respektere præstedømmet, så brug Tredje Mosebog 10:17
Hvorfor betyder det noget?
samt Lære og Pagter 121:36–38 til at give en ung mand, som
Hvorfor tror du, at Herren har befalet sit folk, at der er visse
måske tænker på at lave et »nummer«, når han deltager i
ting, som de ikke skal spise? (Hvis du har behov for hjælp,
nadveren, et godt råd.
så læs Tredje Mosebog 11:43–47; 1 Korinter 6:19–20; Lære og
Pagter 89:1–4, 18–21).
Hvorfor ikke?
1. Hvad befalede Herren Aron og hans tilbageværende
sønner ikke at gøre? (Se Tredje Mosebog 10:8–11).
Tredje Mosebog 12
2. Hvilken årsag angav Herren til sin befaling?
Ren og uren
Tredje Mosebog 11
Et »visdomsord«
til israelitterne
På en hvilken som helst dag kan mennesker glemme at bede,
forsømme at arbejde eller tilbede, men de glemmer sjældent
I Tredje Mosebog 12–15 gav Herren instruktioner om det,
som er »rent« og det, som er »urent« under Moseloven i forbindelse med legemets funktioner og sygdomme. Tredje
Mosebog 12 forklarer de love, som gjaldt for kvinder efter de
havde født. De blev i en periode betragtet som »urene«,
57
men Herren angav samtidigt specifikke ordinancer, som kunne
gøre dem ceremonielt »rene« igen efter en vis tidsperiode.
Maria, Jesu mor, fulgte disse ordinancer, efter Jesus var blevet
født (se Lukas 2:21–24, 39).
De ceremonielle skridt for at blive renset for spedalskhed
findes i følgende versgrupperinger. Læs hver gruppe vers fra
Tredje Mosebog 14, sammenfat hvert skridt, og forklar,
hvordan disse skridt underviser om synd og omvendelsesprocessen. Til hver gruppe hører et spørgsmål, som vil
hjælpe dig med at fokusere dine tanker.
Nogle mennesker er foruroliget over, at visse naturlige legemlige funktioner gør dig uren. Vi må imidlertid forstå, at
»uren« under Moseloven ikke betød beskidt eller ækel, men
ganske enkelt, at man ikke var acceptabel til at deltage i
de hellige ordinancer. Husk ligeledes, at Moseloven havde til
hensigt at virke som en ydre fysisk påmindelse i dagliglivet,
der skulle minde israelitterne om de dybere åndelige sandheder.
1. Vers 2–3. Hvis spedalskhed er et symbol på synden, hvem
repræsenterer præsten så?
2. Vers 4–8. Du bør vide, at (a) cedertræ er kendt som noget,
der kan hjælpe andre ting mod forfald; (b) karminrødt er
rødt og minder os om blodet, som er symbolet på livet
og forsoningen; (c) isop var en plante, som i Det Gamle
Testamente blev brugt som en renselsesplante; og (d) blod
og vand er symboler på fødsel (se Moses 6:59). Når du
kender disse oplysninger, hvad tror du så, at disse vers er
et symbol på?
Tredje
Mosebog 13–14
3. Vers 9. De nyfødte har normalt kun lidt eller intet hår
på hovedet. Hvad kan budskabet i dette vers være?
(Se 3 Nephi 11:37).
Spedalskhed
4. Vers 10–14. Husk på en lignende symbolik i Anden
Mosebog 28–29. Hvordan gælder denne symbolik her?
Tredje Mosebog 13–14 handler om sygdommen spedalskhed.
Fra beskrivelsen i disse kapitler fremgår det, at spedalskhed
omfattede adskillige forskellige smitsomme hudsygdomme.
Yderligere information om spedalskhed, se »spedalsk« og
»spedalskhed« i Guide til skrifterne.
5. Vers 15–18. Oliventræet er et symbol på fred og renhed,
og olivenolien er et symbol på Helligånden og på at gøre
gode gerninger og tjene andre (se Lære og Pagter
45:56–57). Hvordan er dette en del af den proces, som
renser os fra synd? (Se 2 Nephi 31:17).
6. Vers 19–20. Hvad gør i sidste instans tilgivelse mulig?
Forstå skrifterne
Tredje
Mosebog 15–16
Tredje Mosebog 14
log (vers 10, 21) – ca. 0,5 liter
Forsoningsdagen
Studér skrifterne
De første femten kapitler i Tredje Mosebog har alle noget
at gøre med, hvordan det enkelte menneske kan være »ret« for
Gud ved ofre, eller hvordan de ceremonielt kan blive »rene«
for ham ved lydighed mod hans love om renhed. Tredje Mosebog 15 indeholder yderligere instruktioner om, hvordan de
menneskelige funktioner er forbundet med at være ren
eller uren under Moseloven. Vi må imidlertid forstå, at der
ikke findes nogen virkelig tilgivelse for synd uden oprigtig
omvendelse og Kristi forsoning. Tredje Mosebog 16 beskriver
en hellig ceremoni, som Herren befalede israelitterne at
udføre en gang om året på et bestemt tidspunkt som et symbol på, hvordan Jesus Kristus ville sone for alle menneskers
synder. Hvor de ceremonier, som er beskrevet i Tredje
Mosebog 1–15, var for den enkelte, så var forsoningsdagen,
som den er beskrevet i Tredje Mosebog 16, et symbol på
forsoningen for hele den israelitiske nations synder og fandt
sted på en dag, hvor hele Israels hus fastede og hvilede sig.
Sammenlign renselsen for spedalskhed med renselsen for vore synder
Eftersom spedalskhed var så synligt og medførte et legemligt
forfald, var det et godt eksempel på synd. Synden ødelægger
et menneske åndeligt på samme måde, som spedalskhed
ødelægger et menneske fysisk. Tredje Mosebog 14 beskriver,
hvad et menneske må gøre for at blive ceremonielt eller
religiøst ren, når man er blevet helbredt for sin spedalskhed.
Vi kan se parallellen mellem renselsesprocessen for
spedalskhed, og hvordan vi overvinder syndens virkninger.
Før du læser Tredje Mosebog 14, så bør du vide, at når et
menneske blev spedalsk, blev det krævet, at vedkommende
levede uden for lejren. Det samme gælder for synd. Når
vi synder, afskærer vi os selv fra det fulde fællesskab med
Herren og hans kirke. Vi kan fx ikke tage nadveren eller
få en tempelanbefaling.
58
Forstå skrifterne
Tredje
Mosebog 17–18
Tredje Mosebog 16
linnedkjortel (vers 4) – kjortel
lavet af hvidt klæde
kaste lod (vers 8–10) – At kaste
markerede sten eller terninger
med det formål ved tilfældighed at vælge noget. Når
hellige mænd kastede lod,
var det et udtryk for tro på,
at Gud ville se det og lade
sin vilje blive kendt. I Tredje
Mosebog 16 blev en sten
markeret til Herren og en
anden til gedebukken. Når
Aron kastede stenene,
ville den ene buk, afhængigt
af hvordan stenene landede,
blive ofret, mens den anden
buk blev sat fri
Vidnesbyrdet (vers 13) –
pagtens ark
Undgå afgudsdyrkelse
Tredje Mosebog 17–18 fortæller om Herrens instruktioner
til israelitterne om de skikke, som klart ville adskille dem fra
de falske religioner på deres tid. Tredje Mosebog 17 indeholder
instruktioner om, hvad man skulle gøre, når israelitterne slog
et dyr ihjel. Selv når et dyr ikke skulle ofres, så måtte israelitterne præsentere det for Herren ved helligdommen. Denne
praksis hjalp med til at hindre dyreofringer til falske guder
og hjalp israelitterne med at huske, at alt, hvad de besad, kom
fra Herren. Herren befalede ligeledes israelitterne i Tredje
Mosebog 17 om ikke at spise blod. Blod er et fælles symbol for
livet, og visse falske religioner på den tid havde det at drikke
blod som en del af deres religiøse ritualer. Disse således
troende forsøgte ved denne skik at forlænge deres liv. Herren
gav Israel forskellige ofringer, der skulle symbolisere Jesu
Kristi store offer, hvor hans blod ville blive udgydt for at give
evigt liv til alle, som ville tro på ham og adlyde hans befalinger (se Tredje Mosebog 17:11).
Tredje Mosebog 16:10 – Syndebukken
Selv om ordet ikke findes i den nye Bibel fra 1992, så er det her,
at udtrykket »syndebuk« stammer fra. Det blev anvendt om
den gedebuk, som »slap fri« i ørkenen, og som aldrig vendte
tilbage med folks blod eller synder på sig. Syndebukken
symboliserede, at ved forsoningen kunne alle Israels synder
blive tilgivet, og ville aldrig vende tilbage.
Studér skrifterne
En hellig og vigtig ceremoni
Tredje Mosebog 18 indeholder Herrens advarsel til israelitterne om, at umoralsk seksuel adfærd er årsag til nationers
undergang, og om at israelitterne ville blive tilintetgjort,
hvis de deltog i disse skikke.
Tredje Mosebog 16:3–28 indeholder instruktioner til præsten
i forbindelse med forsoningsdagen. Følgende oversigt
angiver seks generelle skridt, som var en del af denne ceremoni. Skriv svarene på spørgsmålene ud for hvert skridt.
1. Hvad er det, som Herren bad Aron om at gøre i vers 4,
et symbol på? (Se vers 3–5). (Fingerpeg: Sørg for at du ved,
hvad en »linnedkjortel« er).
Tredje
Mosebog 19–20
2. Hvorfor havde Aron brug for to gedebukke?
(Se vers 6–10).
»I skal hellige jer og
være hellige, for jeg er hellig«
3. Hvorfor tror du, at det var nødvendigt for Aron at sone
for sig selv, før han kunne sone for folket? (Se vers 11–14).
Hvordan er dette skridt anderledes i forhold til den tid,
da Kristus udførte sin forsoning? (Se Hebræerne 9:6–14;
Alma 34:8–12).
Tredje Mosebog 19–20 indeholder Herrens fremhævelse af
at være hellig. Ordet hellig på hebræisk er »qadash«, som
betyder at blive helliggjort, indviet eller at blive adskilt fra
verden og verdsligheden. Herren befalede ikke alene israelitterne at være hellige, men i disse to kapitler gav han specifikke eksempler på det, som de dagligt kunne gøre for at
adlyde denne befaling. Hvert eneste af disse specifikke skikke
hjalp med til at minde israelitterne om at adskille sig fra
verden og dens ugudelige skikke. Jesus forklarede senere det
grundlæggende princip bagved hellighed, da han belærte
sine apostle om, at han ikke ville tage dem ud af verden, men
bevare dem fra det onde (se Johannes 17:14–16).
4. Hvorfor måtte Aron rense templets hellige sted? Hvad
fortæller dette krav dig om vigtigheden af renlighed i Guds
øjne og om forsoningens kraft? (Se vers 15–19).
5. Hvordan repræsenterer begge gedebukke (den, som blev
brugt ved ofringen, og den, der blev brugt som syndebuk)
Kristus og hans forsoning? (Se vers 20–22).
6. Hvad symboliserer Arons ansvar og ansvaret hos
den mand, som skulle lede syndebukken ud i ørkenen?
(Se vers 20–22; se også Lære og Pagter 36:5–6).
59
Find, mens du læser, ud af, hvilket princip, der ligger bagved
hver eneste af Herrens befalinger. På hvilke måder har han
bedt os om at efterleve disse principper i dag, når vi stræber
efter ikke at være »af verden«?
Tredje
Mosebog 23–25
Hellige dage og begivenheder
Forstå skrifterne
Tredje Mosebog 19
ærefrygt (vers 3) – elske og
respektere
Tredje Mosebog 23 fortæller, hvordan Herren fastsatte fem
hellige tidspunkter, hvor hele Israel skulle anstrenge sig for at
være hellige og komme Herren nærmere. Det var sabbatten
(vers 1–3), de usyrede brøds fest, eller påsken (se vers 4–14)
en hellig festforsamling eller pinsen (se vers 15–23), forsoningsdagen (vers 26–32) samt løvhyttefesten (se vers 33–44).
efa, hin (vers 36) – måleenheder, se »Ordforklaringer«
bagest i Bibelen
Studér skrifterne
Tredje Mosebog 25 har samme tema som kapitel 23. I Tredje
Mosebog 25 læser vi, at Herren befalede israelitterne ikke blot
at holde sabbat hver syvende dag, men også at fastsætte et
sabbatår hvert syvende år. I dette sabbatår skulle de ikke
dyrke jorden, men lade jorden hvile. Der skulle desuden fastsættes et jubelår efter syv gange syv år (49 år), således at
år 50 var jubelåret. Israelitterne skulle ikke blot undlade at så
og høste under jubelåret, men de skulle eftergive al gæld
og sætte alle slaver fri. Jubelåret hjalp Israel med huske på, at
eftersom Gud var barmhjertig mod dem, skulle de også
være barmhjertige mod andre og mod landet.
Find princippet
Hvis du overvejer de principper, som ligger bagved hver
eneste befaling i Tredje Mosebog 19, så gælder næsten hver
eneste befaling i dette kapitel også for de hellige i dag.
Nogle er tydelige (som fx vers 11–12), mens andre synes
fremmede for os. Vælg to af de befalinger, som findes i Tredje
Mosebog 19, som synes at gælde specifikt for folket på den
tid. Find frem til principperne bag befalingerne og omskriv
dem, så de ville gælde i vore dage. Fx sagde Herren i vers 19,
at man ikke skulle have to slags planter på en mark eller
bære en klædning bestående af to forskellig slags materialer.
Herren mindede med disse befalinger Israel om, at de ikke
kunne blande sig med verden og forblive hellige. Vi kan i
dag anvende dette princip, når vi tænker på at komme sammen eller gifte os. Vi bør komme sammen med medlemmer
af Kirken og gifte os i pagten.
Tredje Mosebog 24 indeholder instruktioner om brugen af
lysestagen og skuebrødene i helligdommen. Kapitel 24 fortæller om en mand, som havde spottet Guds navn, og som
blev stenet til døde, fordi denne bespottelse specifikt var forbudt i de befalinger, som Gud gav til Israels børn. En del
af forklaringen på denne straf indeholder det kendte udtryk
»øje for øje, tand for tand« (vers 20).
Tredje Mosebog 19:18
Tredje
Mosebog 26–27
Læs Jesu befaling i Matthæus 22:35–39. Hvad sagde Herren
i Tredje Mosebog om vigtigheden af denne befaling?
Velsignelser eller forbandelser
Tredje
Mosebog 21–22
Efter Herren havde forklaret, hvad det var, han forventede af
israelitterne i deres religiøse renlighed og hellighed, afsluttede
han Tredje Mosebog med en forklaring af konsekvenserne
af at adlyde eller ikke adlyde disse befalinger (se Tredje Mosebog 26). Herren gav også nogle afsluttende råd om helt og
fuldt at hengive sig til Herrens tjeneste.
Præstedømmets hellighed
Tredje Mosebog 21–22 indeholder befalinger om helligheden
hos præsterne, deres familier og de ofre, som de bragte.
Vi har ligeledes i dag særlige standarder for missionærer
og ledere, så vel som standarder for den måde, hvorpå vore
ordinancer udføres.
60
Forstå skrifterne
Tredje Mosebog 26
folkene (vers 33, 38, 45) – her hedninger, som ikke tror på den
sande og levende Gud
Studér skrifterne
Hvis
Så
Valg som
israelitterne
kunne træffe
Konsekvensern
e af disse
valg
1. Mens du læser Tredje
Mosebog 26, så find ordet
hvis. Du kan understrege
eller sætte en cirkel om
ordet i dine skrifter.
Skriv i »Hvis«-kolonnen
det, som Herren sagde,
at Israel kunne gøre.
2. Find ordet så umiddelbart efter ordet hvis,
som du fandt i punkt 1.
Understreg eller indcirkle det i dine skrifter.
Skriv i »Så«-kolonnen det, som Herren sagde, der ville ske,
hvis Israel traf visse valg. Fortsæt gennem kapitlet og find
flere »hvis-så« forbindelser.
Find frem til valg og konsekvenser
Lav et skema i din notesbog med to kolonner, som det efterfølgende. Skriv »Hvis« over den ene kolonne og »Så« over
den anden kolonne.
Fjerde Mosebog
Vandringerne i ørkenen
Fjerde Mosebog hedder
Numbers på engelsk
Genezaret sø
(tal), eftersom den, da
BASAN
Jeriko AMMON den blev oversat til
Nebo-bjerget
Jerusalem
græsk indeholdt beretSalthavet
Hebron
(Det Døde Hav) ningen om, hvordan
GOSEN
Ramses SINAJMOAB
Moses to gange »mønHALVØEN
Sukkot
strede« eller talte
EDOM
Israels folk (se Fjerde
EGYPTEN
Mosebog 1–4, 26).
Esjongeber
Nogle hebræere kaldte
MIDJANS LAND
den Vayedabber (det
Sinajs bjerg (Horeb)
første ord i denne
Det Røde Hav
mosebog på hebræisk),
som betyder »Og han
talte.« Dette navn synes passende, eftersom Fjerde Mosebog
indeholder 150 beretninger om, hvordan Gud talte til Moses.
Denne bog omtales normalt som Bemidbar på hebræisk,
som betyder »i ørkenen«, og beskriver næsten hele baggrunden
for denne bog. Denne bog indeholder virkelig mange betydningsfulde og inspirerende beretninger om Israels vandring
i 40 år i Sinajs ørken.
Damaskus
A’AN
Middelhavet
KAN
Mandtal
Sins
ørken
det
Suez-stræ
Nil en
Shurørkenen
Parans
ørken
Fjerde Mosebog 1–4 fortæller, hvordan Israel blev mønstret i
stammer eller familier. Josefs stamme modtog en dobbeltarv på
grund af hans førstefødselsret. Denne dobbelte arv blev delt
mellem Josefs to sønner Efraim og Manasse. Som resultat heraf
blev disse to sønner givet status som separate stammer i Israel
(se Første Mosebog 48:5), således at der blev 13 stammer i Israel. Levi stamme havde en speciel kaldelse til at bære præstedømmet og udfører ordinancer under Moseloven. På grund af
denne kaldelse levede de blandt alle de andre stammer og blev
ikke regnet med på samme måde. Israel opfattes normalt
som værende 12 stammer – plus levitterne. Fjerde Mosebog
1–2 fortæller, at de 12 stammer blev mønstret og organiseret
gruppevis til at rejse og til at slå lejr. Fjerde Mosebog 3–4
fortæller, hvordan levitterne blev mønstret og givet opgaver.
Etams
ørken
Sins
ørken
Gør dig klar til at læse Fjerde Mosebog
Fjerde Mosebog indeholder adskillige beretninger om Moses’
nærmeste fæller og familiemedlemmer som gav ondt af sig,
beklagede sig og gjorde oprør. Herren gav Israels børn mulighed for at drage ind i deres forjættede land ca. 1 år, efter de
forlod Egypten, men de var bange, gav ondt af sig og gjorde
oprør, så de mistede denne mulighed. Mens du læser, så tænk
på, at vi ligesom Israels børn har en profet i dag. Hvordan
modtager vi hans rådgivning? Hvad er konsekvenserne af at
følge eller ikke følge profetens råd?
Fjerde Mosebog 3–4 forklarer ligeledes, at alle de førstefødte
blandt Israels børn tilhører Herren, eftersom de kun blev reddet ved Herrens barmhjertighed, da de smurte blod på deres
dørstolper på tidspunktet for den tiende plage i Egypten
(se Anden Mosebog 12–13). Herren forklarede imidlertid, at
han i stedet for, at hver eneste førstefødte tjente ham fuldtids,
ønskede, at levitterne tjente i deres sted. For at vise at de
anerkendte, at levitterne tjente i deres sted, blev det krævet,
at hver eneste førstefødte i de andre 12 stammer skulle betale
et vist beløb hvert år til understøttelse af levitternes arbejde
i helligdommen. Det blev kaldt »frikøbspengene« (se Fjerde
Mosebog 3:44–51).
Fjerde Mosebog kan opdeles i tre afsnit: (1) Sinaj forlades
(se kapitel 1–10), (2) rejsen i ørkenen (se kapitel 11–21) og (3)
forberedelsen til at indtage det forjættede land (se kapitel
22–36).
61
Dette hæfte vil især behandle Fjerde Mosebog 6, som beskriver lovene om nasiræerne. På hebræisk betyder nazir »en,
som er indviet eller trofast.« Når mennesker således forpligtede sig på en særlig måde over for Herren, eller hvis deres
forældre overgav dem til Herren, blev de kaldt »nasiræere.«
Nord
Naftali
Levi
Meraris sønner
Manasse
Vest
Efraim
Asher
Dan
Levi
Gershons
sønner
Helligdommen
og forsamlingens
forgård
Zebulon
Forstå skrifterne
Øst
Moses
Aron
Fjerde Mosebog 6
Juda
Levi
Kehats sønner
afholde sig fra, hverken, eller (vers 2–8) – at indvie sig til Gud,
og adskille sig fra verden
Issakar
Benjamin
Simeon
Ruben
Fjerde Mosebog 6:22–27 – En velsignelse til Israel
fra dets ledere
Herrens salvede giver stadig ofte velsignelser til hele forsamlinger eller til Kirken som et hele. Lad os fx se på de følgende
velsignelser, som er blevet givet af tre forskellige præsidenter
for Kirken ved generalkonferencer:
Gad
Syd
Studér skrifterne
»Med det hellige præstedømmes myndighed, som jeg har fået
tildelt, udbeder jeg mine velsignelser over sidste dages hellige
og alle gode mennesker overalt.
Det kunne være dig
Jeg velsigner jer med større evner til at skelne mellem kristne
og anti-kristne. Jeg velsigner jer med stadig større magt til at
gøre godt og til at modstå det onde. Jeg velsigner jer, at I bedre
kan forstå Mormons Bog« (Ezra Taft Benson, Stjernen, 1986,
nummer 2, s. 80).
Læs Fjerde Mosebog 3:12–13; 4:40–41 samt forklaringen til
Fjerde Mosebog 1–4 ovenfor for at lære, hvad Herren sagde
om den førstefødte i hele Israel. Læs derpå 2 Nephi 9:6–9 og
forklar, hvordan vi kan sammenlignes med den førstefødte
i Israel. Hvad ville der med andre ord ske med os uden Kristi
forsoning? (Se også 1 Korinter 6:19–20; 1 Peter 1:18–19).
»Og nu mine elskede brødre og søstre, med magten og myndigheden i det præstedømme, jeg besidder, og i kraft af den
kaldelse, som jeg nu har, nedkalder jeg min velsignelse over jer.
Jeg velsigner jer i jeres anstrengelser for at leve et mere Kristuslignende liv. Jeg velsigner jer med et større ønske om at være
værdige til at have en tempelanbefaling og til at komme i
templet så ofte, som omstændighederne tillader. Jeg velsigner
jer med at modtage vor himmelske Faders fred i jeres hjem
og med at blive vejledt, når I underviser jeres familie i at følge
Mesteren.« (Howard W. Hunter, Stjernen, januar 1995, s. 88).
Hvad bør du gøre?
Overvej, hvad du har lært i aktivitet A. Hvordan bør det at
vide, hvem vi tilhører påvirke vore prioriteter? Hvad beder
Herren os om at gøre, som kan sammenlignes med »frikøbspenge«?
»Vi velsigner jer, ja, med en apostolsk velsignelse. Vi velsigner
jer, at Herren må se på jer med mildhed, at der må være lykke
og fred i jeres hjem og i jeres liv, at der må herske en atmosfære
af kærlighed og respekt og værdsættelse ægtemænd og
hustruer, børn og forældre imellem. Må I »se frem til Gud og
leve« (se Alma 37:47) i lykke, i sikkerhed, i fred og i tro«
(Gordon B. Hinckley, Stjernen, juli 1995, s. 90).
Tilføjelser til Moseloven
Fjerde Mosebog 5–6 indeholder yderligere instruktioner, som
Herren gav angående sygdomme (se 5:1–4), omvendelse
(se 5:5–10), hvad en ægtemand skal gøre, hvis han mener, at
hans hustru har været ham utro (5:11–31), de, som indgår
en særlig pagt om at tjene Herren (nasiræerne, se 6:1–21)
samt om en velsignelse, som præsterne skulle udtale over folket (se 6:22–27). I Fjerde Mosebog 7–8 læser vi om de ofre,
som blev foretaget ved indvielsen af helligdommen og indsættelsen af levitterne for at udføre særlige kaldelser i præstedømmet.
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Fjerde
Mosebog 6.
Skriv en annonce
Skriv et forslag til en annonce, som skal rekruttere mennesker til at blive nasiræere. Din annonce bør omfatte mindst
tre ting, som Herren forventede af en nasiræer (læg især
mærke til Fjerde Mosebog 6:3–7).
62
Hvem var nogle af de kendte
nasiræere?
at Herren ønsker, at vi skal deltage, selv om vi måske har nogle
personlige fejl og mangler i vores liv. vore ledere i præstedømmet kan rådgive os i, hvornår vi skal, og hvornår vi ikke
skal nyde nadveren, som er det princip, som ligger bagved
det, som skete i kapitel 9.
Læs følgende skriftsteder og nævn tre mennesker, som var
nasiræere: Dommerbogen 13:5, 24; 1 Samuel 1:11, 19–20, 28;
Lukas 1:13–15.
Anvend det i dag
Studér skrifterne
Hvad bliver vi i dag bedt om at gøre for at indvi os selv til
Gud, så vi adskiller os fra mange andre mennesker i verden?
Altid huske
Den første halvdel i Fjerde Mosebog 9 fortæller om den første
påske i Egypten. Overvej følgende nøgleord og udtryk,
og beskriv, hvordan de er knyttet til påsken (du kan evt. se
tilbage på dit studium af Anden Mosebog 12):
Tænk på en velsignelse fra dine ledere
Vælg en af velsignelserne fra afsnittet »Forstå skrifterne«
ovenfor, som du gerne vil modtage og forklar hvorfor. Hvad
må du gøre for at modtage denne velsignelse?
1. Den fjortende dag i den første måned
2. Usyret brød og bitre urter
Fjerde Mosebog 9
3. Ingen brudte ben
Hvordan ledte Herren dem?
Den første påske i ørkenen
1. Beskriv hvordan Fjerde Mosebog 9:15–23 siger, at Herren
ledte Israels børn.
2. Hvad mener du, at Israels børn lærte ved at blive ledt
gennem ørkenen på denne måde?
Fjerde Mosebog 9 markerer begyndelsen af det andet år af
israelitternes rejse fra Egypten til det forjættede land. Kapitel 9
fortæller, hvad Israels børn skulle gøre for fortsat at være forpligtede over for Herren, og hvordan de kunne vide, at han var
med dem. Hvordan viser vi i dag Herren, at vi er forpligtet
over for ham, og hvordan lader han os vide, at han er med os?
3. Hvordan leder Herren sit folk i dag?
Fjerde Mosebog 10
Israels børn forlader Sinaj
Forstå skrifterne
Fjerde Mosebog 9
Fjerde Mosebog 10 fortæller,
hvordan Israels lejr begyndte
at bevæge sig bort fra Sinajs
bjerg efter et længere ophold
der. Da israelitterne drog af
sted, mødte de Moses’ svoger
og inviterede ham til at slutte
sig til dem – vi bør på samme
måde invitere andre til at
deltage i vores rejse tilbage til
Gud.
den fastsatte tid (vers 2–3, 7, 13) – Herrens udvalgte tid
Fjerde Mosebog 9:6–14 – Hvem bør deltage
i påsken?
Det er interessant at lægge mærke til i Fjerde Mosebog 9, at
visse mænd, som havde været i kontakt med et lig, måske
blot ved at være dem, som havde begravet en død slægtning,
ikke måtte deltage i påsken. De var i henhold til Moseloven
»urene«. Herren åbenbarede imidlertid for Moses, at påsken
var så vigtig, at selv dem, som var urene, fordi de have rørt et
lig, burde deltage. Herren sagde desuden, at det var en meget
alvorlig synd at være fuldstændig ren og kvalificeret og
så nægte at deltage i påskemåltidet.
Fjerde Mosebog 10 forklarer
ligeledes, at helligdommen –
der repræsenterede det sted, hvor Herren dvæler – var der,
hvor de fokuserede deres opmærksomhed på deres rejse.
Frelseren har fastsat, at nadveren skal erstatte påskemåltidet,
og vi bør derfor overveje, hvordan det gælder for os personligt.
Vi bør fx benytte enhver mulig lejlighed til værdigt at nyde
nadveren. At have denne mulighed og nægte at deltage i nadvermødet er en synd. At nyde nadveren er så betydningsfuldt,
63
Find vigtige ord
Fjerde Mosebog 11
Find ud af, hvad du mener er tre vigtige ord eller udtryk,
som beskriver det, som de halvfjerds mænd gjorde, og
hvorfor de blev kaldet som svar på Moses’ nedtrykthed.
Israelitterne blev drevet
af deres lyster
Hvad er lektien?
Læs Galaterne 5:16–17 og fortæl, hvordan disse vers udtrykker det, som må siges at være hovedtanken i Fjerde Mosebog
11. Tænk på, den betydning ordet grådighed har, og det,
som Herren gjorde for de halvfjerds ældster som svar på
denne situation.
Overvej, mens du læser Fjerde Mosebog 11, hvordan følgende
spørgsmål gælder for israelitterne: Hvordan har du det,
når du gør noget godt for et andet menneske, og de som reaktion klager over det? Hvad ville der ske, hvis Herren gav
dig alt, hvad du bad om uden at tænke på, om det, som du
bad om, var eller ikke var godt for dig?
Fjerde Mosebog 12
Opretholdelse eller
forkastelse af profeten
Forstå skrifterne
Fjerde Mosebog 11
bedellium (vers 7) – vellugtende harpiksagtigt stof
ti homer (vers 32) –
ca. 2300–4000 liter
En af de vidunderlige ting i Herrens Kirke er, at den muliggør Åndens gaver for alle, som værdigt søger dem. Denne
sandhed blev vist i Fjerde Mosebog 11, da Herrens Ånd kom
over de halvfjerds israelitiske mænd, som profeterede. Mens
vi alle kan opleve disse gaver, så må der stadig være orden
i Guds rige. Han kalder mænd til at præsidere og giver dem
særlig inspiration, som er nødvendig for at lede Kirken.
At opleve disse åndelige gaver betyder ikke, at vi ikke længere
er underlagt de præstedømmeledere, som Gud har valgt til
at præsidere over os.
Fjerde Mosebog 11:29 – Moses ønskede,
at hele folket var profeter
Profeten Joseph Smith sagde: »Gud har ikke åbenbaret noget til
Joseph, som han ikke vil åbenbare for de tolv, og endog det
mindste medlem af kirken kan vide og kende alt så hurtigt, som
han er i stand til at tage det« (Profeten Joseph Smiths lærdomme,
s. 176).
At modtage åndelige gaver eller viden leder visse medlemmer
til at se sig selv som bedre end dem, som præsiderer over dem.
Denne stolthed fører ofte til kritik af en leder og uvillighed til
at følge råd. Medmindre kritiske mennesker ydmyger sig og
omvender sig fra deres følelser, vil de hurtigt blev afskåret fra
Ånden og være på vej til apostasi. Fjerde Mosebog 12 lærer
os ikke blot princippet om at støtte vore ledere, men viser også,
at selv de, som burde vide bedre, kan falde for denne fristelse.
Studér skrifterne
Lav tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du læser Fjerde
Mosebog 11.
Nogle beklagelser og kritik i dag
Forestil dig, at du havde det ligesom israelitterne havde det
i Fjerde Mosebog 11:1–9. Skriv en klage til Moses, som
afspejler det, som du mener, folket sagde på dette tidspunkt.
Studér skrifterne
Skriv et svar
Brug det, som Moses sagde i Fjerde Mosebog 11:10–15 samt
det, som du har lært om denne rejse indtil nu og skriv,
hvordan du ville reagere på israelitternes klage, hvis du var
deres leder.
Hvad sker der med os, når vi kritiserer
profeten eller andre ledere i Kirken?
1. Hvilke lektier tror du, at der symboliseres med det, som
skete med Mirjam?
Hvad sker der, når vi klager?
2. Hvordan er Mirjams straf forbundet med det, som vi læser
i Lære og Pagter 1:14?
Se på Fjerde Mosebog 11:1–4, Judas’ Brev 1:14–16 og fortæl,
hvad der til sidst sker med de mennesker, som klager eller
giver ondt af sig over for Herren og hans tjenere. Læg i Fjerde
Mosebog 11:20 mærke til, hvad Herren sagde, at Israels
børn i virkeligheden gjorde, da de klagede over Moses.
64
Lav en annonce
Fjerde
Mosebog 13–14
Lav en annonce set fra Josvas eller Kalebs synspunkt for at
opmuntre israelitterne til at indtage det forjættede land.
Overbevis israelitterne
Det forjættede land søges
1. Angiv årsagerne til, at de fleste af israelitterne ikke
ønskede at indtage det forjættede land.
2. Brug de begivenheder, som du allerede har læst i Første,
Anden, Tredje Mosebog eller den første del af Fjerde
Mosebog for at overbevise israelitterne om at drage videre
og indtage deres forjættede land.
Hvad er det vanskeligste, som du nogensinde har måttet gøre
for at holde Herrens befalinger eller modtage en lovet
velsignelse fra ham? Hvorfor gjorde du det? Hvad ville der
være sket, hvis du ikke havde gjort det?
Sammenlign begivenhederne
i beretningen
Da Herren udfriede israelitterne fra Egypten, sagde han, at
han ville lede dem til Kana’ans land, som var det land,
der var blevet lovet til Abraham, Isak og Jakob og deres efterkommere for altid. Efter mange mirakler og efter et år med
vanskelige rejser i ørkenen var de endelig kommet til grænseegnene til det forjættede land. Fjerde Mosebog 13–14 fortæller beretningen om tolv mænd, en fra hver stamme, som
blev sendt ud for at finde ud af, hvordan landet så ud, og
hvem der boede der. Vi læser også om deres rapport til folket
og om det, som folket besluttede sig til at gøre med det,
som de hørte.
1. Sammenfat de svar, som Israels børn gav på de rapporter,
som spionerne aflagde (findes i Fjerde Mosebog 14:1–4).
2. Læs Fjerde Mosebog 14:28–33 og sammenlign det, som
Israels børn sagde, med det, som Herren sagde om deres
mangel på tro.
»Vi kan selv gøre det«
Hvad besluttede israelitterne sig til at gøre, og hvorfor
lykkedes det ikke for dem?
Mens du læser Fjerde
Mosebog 13–14, så stil dig
selv følgende spørgsmål:
Når jeg står over for en tilsyneladende meget vanskelig opgave fra Herren,
reagerer jeg så med frygt
eller med tro? Hvis de
fleste mennesker omkring
dig vælger frygten frem
for troen, hvordan bliver
du så måske påvirket? (Se Lære og Pagter 30:1–2). Den
måde, hvorpå du reagerer, fortæller, hvor meget du stoler
på Herren – hvor meget du tror, at hvis han giver en
befaling eller et løfte, at han så også har forberedt en vej for
dig at udføre det på (se 1 Nephi 3:7).
Fjerde Mosebog 15
Opnå tilgivelse
Da hovedparten af israelitterne viste en mangel på tro (se
Fjerde Mosebog 13–14) og syndede mod Herren, er det ikke
overraskende, at Fjerde Mosebog 15 taler om de afgrøde- og
drikofre, som var nødvendige for tilgivelse for synd. Fjerde
Mosebog 15 taler specifikt om at synde »med vilje«, hvilket
betyder, at man synder med en viden om, at man handler
forkert (sammenlign Fjerde Mosebog 14:44 med Fjerde
Mosebog 15:30–31). Fjerde Mosebog 15 slutter med en befaling, som altid ville hjælpe Israel med at huske vigtigheden
i at adlyde befalingerne.
Forstå skrifterne
Fjerde Mosebog 13
Hosea (vers 8) – Josva
Fjerde Mosebog 16
Tredje Mosebog 14
flængede deres klæder (vers 6) – som et tegn på stor sorg
Oprør mod profeten
Studér skrifterne
Af og til mener mennesker, at de i virkeligheden ikke behøver
at følge profetens lærdomme, fordi de mener, at profeten er
Lav to af følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Fjerde
Mosebog 13–14.
65
lige så menneskelig som resten af os og bare kommer med
sin mening om tingene. Ældste Harold B. Lee, som på
daværende tidspunkt var medlem af De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeg ønsker at bære mit vidnesbyrd for jer om,
at min erfaring, som har lært mig, at mennesker, som kritiserer denne Kirkes ledere, viser tegn på åndelig sygdom, som,
hvis den ikke bliver standset, til sidst vil medføre åndelig
død« (Conference Report, oktober 1947, s. 67). Præsident Lee
sagde nogle år senere som præsident for De Tolv Apostles
Kvorum og som medlem af Det Første Præsidentskab: »Jeres
sikkerhed og vores sikkerhed afhænger af, hvorvidt vi følger
dem, som Herren har sat til at præsidere over sin Kirke, eller
ej« (Conference Report, oktober 1970, s. 153).
oprørernes død. Mange af dem, som fulgte oprørerne, døde
ligeledes.
Læg mærke til at dødsstraffen, der fulgte som resultat af
alvorlig synd, var Herrens måde at undervise det fordums
Israel samt os om, at alvorlig eller vedvarende synd kan
resultere i åndelig død, eftersom fuldstændig omvendelse
bliver mere og mere vanskelig.
Fjerde Mosebog 17 fortæller, hvordan Herren tilvejebragte et
mirakel for dem, som overlevede, så de kunne vide, at Gud
havde udvalgt Aron og bemyndiget ham til at udføre præstedømmets ordinancer på deres tid.
Fjerde Mosebog 18 beskriver yderligere pligter, som kun var
pålagt Aron og hans sønner, som var ordineret til præstens
embede. Fjerde Mosebog 18 beskriver ligeledes de pligter, som
tilhører andre levitter, og viser forskellen mellem præstens
embede og alle de andre pligter i det levitiske præstedømme.
De, som Herren har valgt til at præsidere over os, har fået
eller er blevet givet hellige nøgler til at modtage åbenbaring
til at lede Kirken og os i retfærdighed. Hvordan vi reagerer
over for vore ledere afspejler vore følelser for og vores tro på
vor himmelske Fader. Læs hvad Herren sagde til Israel i de
sidste dage i Lære og Pagter 1:14; 121:16–17, 124:45–46.
Se hvordan Fjerde Mosebog 16 på dramatisk vis illustrerer
disse udtalelsers sandhed.
Fjerde Mosebog 19 forklarer til sidst regler og befalinger
for det, som skulle gøres med de lig, som var et problem efter
begivenhederne i Fjerde Mosebog 16.
Fjerde Mosebog 20
Forstå skrifterne
Tredje Mosebog 16
38 års frustration
fyrbækken (vers 6, 17–18) – beholder til at brænde røgelse i
Studér skrifterne
Fjerde Mosebog 20 fortæller om begivenheder, som fandt sted
ca. 38 år efter oprøret i Fjerde Mosebog 16. Vi ved ikke, hvad
der er sket i løbet af disse år, eller hvorfor vi ikke har nogen
optegnelse om denne periode. Måske blev der ikke skrevet
noget ned, fordi der i virkeligheden ikke rigtig skete noget i
løbet af disse år. Fx begynder Fjerde Mosebog 20 med en
beretning, hvor Israel giver ondt af sig over for Moses og
Aron, og det er lige præcis der, hvor vi forlod beretningen for
38 år siden. Denne gang er beretningen imidlertid lidt
anderledes, fordi Moses og Aron blev så frustrerede, at de
udviste dårlig dømmekraft over for folket. Eftersom de havde
udvist dårlig dømmekraft, irettesatte Herren dem og fortalte
dem, at de ikke ville få det privilegium at lede Israels børn
ind i det forjættede land.
Fortæl beretningen med dine egne ord
1. Skriv beretningen i Fjerde Mosebog 16 ned med dine
egne ord.
2. Forklar, hvordan denne beretning er et eksempel på
præsident Harold B. Lees udtalelser i indledningen til
dette kapitel.
Fjerde
Mosebog 17–19
Resultaterne af en tragisk
hændelse
Ved at læse Femte Mosebog 1:37; 3:25–28 lærer vi, at Moses
blev irettesat på grund af sin ulydighed. Ved at straffe Moses
lærte Herren på magtfuld vis Israels børn, at lydighed var
påkrævet for at kunne indtage det forjættede land – og det
gjaldt også (eller måske især), hvis der var tale om profeten.
Hvis Moses havde afveget fra Guds befalinger og ikke var blevet straffet, ville dette hårdhjertede folk muligvis have undskyldt deres egne synder i større grad ved at sige, at de havde
set Moses afvige fra Herrens befalinger og ikke blive straffet.
Som bevis på at Herren ikke fordømte Moses i særlig høj
grad, læser vi i andre skrifter, at han blev forvandlet og opta-
Du vil bedre være i stand til at forstå Fjerde Mosebog 17–19,
når du tænker over det, som skete i Fjerde Mosebog 16.
Det virkelige spørgsmål i kapitel 16 var, at en gruppe mænd
mente, at de burde have lov til at udføre visse ordinancer i
præstedømmet, som kun var præsternes opgave, der på dette
tidspunkt var Aron og hans sønner. Dette oprør resulterede i
66
Studér skrifterne
get til himlen uden at smage døden, og at han viste sig på
jorden ved meget vigtige lejligheder for at overdrage præstedømmenøgler til fremtidige generationer (se Lukas 9:28–36;
Alma 45:19; Lære og Pagter 110:11).
Fortæl beretningen med dine egne ord
Forestil dig, at du er en lærer i Primary. Fortæl beretningen
i Fjerde Mosebog 21:4–9 med ord, som børnene kan forstå.
Tegn et billede eller to, som du kan vise børnene, mens du
fortæller beretningen.
Fjerde Mosebog 20 indeholder også en beretning om Israel,
der fredeligt forsøgte at krydse gennem Edoms land og
blev mødt med modstand. Edoms land var det land, som tilhørte Esaus (Jakobs broder) efterkommere.
Begyndelsen af Fjerde Mosebog 20 fortæller om Mirjams død,
Moses’ søster. Afslutningen af kapitlet fortæller om Moses’
broder Arons død, samt om Arons søn, Eleazar, som blev
ypperstepræsten.
Find vigtige fortolkninger fra andre
skrifter
Lav et skema som det efterfølgende og udfyld det med den
indsigt, som er knyttet til begivenheden i Fjerde Mosebog 21.
Henvisning til skrifterne
Fjerde Mosebog 21
Hvem talte
Hvad han sagde
Johannes 3:14–16
1 Nephi 17:40–41
Kobberslangen
Alma 33:18–22
Helaman 8:13–15
Ligesom Mirjam og Aron døde i Fjerde Mosebog 20, er det
også sandsynligt, at mange af israelitterne døde i løbet af de
38 år, de boede i ørkenen. Herren havde dog sagt, at alle,
som var over 20 år gammel ved begyndelsen af vandringen
(undtagen Josva og Kaleb, som gav positive rapporter om
det forjættede land) ville dø, før Israels lejr indtog det forjættede land. Fjerde Mosebog 21 fortæller om en hændelse,
hvor mange flere døde. Denne beretning har især betydning,
fordi den indeholder et billede på Kristus – kobberslangen.
Fordi en hel generation af israelitter ikke ville se på slangen,
døde de fysisk og åndeligt og blev nægtet adgang til det
forjættede land. Denne begivenhed synes at have adskilt dem,
som havde en svag tro, fra dem, hvis tro var stærk, eftersom
resten af Fjerde Mosebog 21 fortæller, hvordan israelitterne
besejrede dem, som gjorde modstand mod dem og med succes
bevægede sig frem mod det forjættede land. Når israelitterne
var stærke i troen havde de meget større succes.
Fjerde
Mosebog 22–24
Beretningen om Bileam
Hvor mange penge skulle du
have for at gøre noget, som du
ved ikke er rigtigt? Fjerde
Mosebog 22–24 fortæller
beretningen om en mand, som
måtte træffe denne beslutning.
Hans navn var Bileam. Han
var spåmand (en som foregiver
at kunne fortælle om fremtiden), som troede på eller i det
mindste kendte Israels Gud
i en sådan grad, at han kunne
blive påvirket af Ånden. Moabs konge forsøgte at hyre Bileam
til at forbande Israel, så moabitterne kunne slå dem i kampen.
Mens du læser, så tænk på, hvad du ville have gjort, hvis du
havde været Bileam, og hvad du kan lære af denne hændelse.
Forstå skrifterne
Fjerde Mosebog 24
herskerstav (vers 17) – en herskerstav bruges af en hersker for
at vise dennes magt. I dette tilfælde er der tale om Messias, som
er Israels hersker
67
Mosebog 31:7–8, 15–16 og Johannes’ Åbenbaring 2:14 leder
os til at tro, at Bileam lærte moabitterne, at de ikke kunne
besejre Israel, så længe Israel var retskaffent, så derfor fortalte
Bileam moabitterne, at de skulle friste Israel med umoral
og afgudsdyrkelse og derved få dem til at miste Herrens hjælp.
Fjerde Mosebog 25 fortæller derfor om den sidste plage,
som udryddede mange israelitter fra Israels lejr, før de indtog
det forjættede land. Denne plage ramte dem på grund
af deres umoralske gerninger med de moabitiske kvinder.
Fjerde Mosebog 22:20–35 – Hvorfor var Gud vred på
Bileam over det, som han gjorde?
Herren fortalte Bileam, at hvis de moabitiske herskere bad ham
om at ledsage dem igen, skulle han kun sige de ord, som Herren
ville fortælle ham, at han skulle sige (se Fjerde Mosebog 22:20).
Vers 21 fortæller, at Bileam stod op næste morgen og tog af sted.
Nogle har bemærket, at det synes som om Bileam i sit hjerte
tragtede efter de penge, som blev tilbudt ham for hans tjenester
(se 2 Peter 2:15); han tog af sted uden nogen hensigt om at følge
Herren. Derfor fik han en oplevelse med sit æsel, hvorefter en
engel med draget sværd viste ham, at han skulle lytte til Herren.
Efter denne oplevelse mindede Herren Bileam endnu en gang
om, at han kunne følge med disse herskere, men kun hvis
han ville sige de ord, som Herren ville give ham (se Fjerde Mosebog 22:35).
Ved afslutningen af denne plage var næsten alle, som havde
forladt Egypten som voksne, døde. Fjerde Mosebog 26 er
endnu et mandtal eller en folketælling af den næste israelitiske generation 39 år efter, at deres fædre forkastede muligheden for at indtage det forjættede land og derefter blev forbandet til at vandre rundt i ørkenen og dø.
Studér skrifterne
Fjerde Mosebog 27
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Fjerde
Mosebog 22–24.
Er din integritet til salg?
En ny leder for Israel vælges
På samme måde som Balak ønskede Bileam at gå imod det,
som han vidste var rigtigt, for penge (se Fjerde Mosebog 22),
hvordan ser du så i dag mennesker, som går imod det, som
de ved er rigtigt, for penge eller for muligheden til at få stor
ære? (Se vers 17).
Moses kunne naturligvis ikke altid være hos Israels børn.
Overvej følgende spørgsmål, mens du læser Fjerde Mosebog
27:12–23: Hvilken slags leder havde israelitterne brug
for efter Moses? Hvordan udvælges lederne i Kirken i dag?
Hvorfor er den måde, hvorpå de udvælges, vigtig?
eller
Skriv om nogen, som du ved, har opgivet penge og ære for at
gøre det, som han eller hun vidste var rigtigt.
Giv en karakterbedømmelse
Forstå skrifterne
Forestil dig, at du er Balak, og at en anden konge i området
skrev til dig, fordi han tænkte på at ansætte Bileam til at forbande sine fjender. Skriv hvad dit svar ville være og medtag
det, som skete de tre gange, han bad Bileam om at forbande
Israel (første gang: Fjerde Mosebog 23:1–13; anden gang: Fjerde Mosebog 23:14–30; tredje gang: Fjerde Mosebog 24:1–13).
Fjerde Mosebog 27
gå til din slægt (vers 13) – dø
Studér skrifterne
Fortolk profetien
Hvad mener du, at »En stjerne . . . fra Jakob« og »en herskerstav . . . fra Israel« i Fjerde Mosebog 24:17 er? (Se også vers
14–16, 18–29). Hvorfor mener du det?
Vi tror . . .
Hvilke principper fra den 5. Trosartikel blev brugt
ved udvælgelsen af Josva som leder i Israel?
Fjerde
Mosebog 25–26
Fjerde
Mosebog 28–30
Forbandelse af Israel
De gamle befalinger
gælder stadig
Selv om Bileam ikke forbandede Israel i Fjerde Mosebog 22–24,
så var hans ønske om at opnå de rigdomme, som moabitterne
tilbød ham, for meget til, at han kunne modstå det. Fjerde
Fjerde Mosebog 28–30 fortæller, hvordan Moses mindede
en ny generation af israelitter om, at de havde den samme
68
forpligtelse til at holde de ofringer, festdage, love og befalinger, som Herren gav dem ved begyndelsen af vandringen
næsten 40 år tidligere.
selv med de tolv stammer. Rubens og Gads stammer gik
med til at sende deres mænd til at hjælpe med erobringen,
indtil hver eneste stamme fik deres arv. De ville imidlertid
efterlade deres hustruer, børn og kvæg på den østlige bred.
Moses gik med til dette arrangement og gav ligeledes halvdelen af Manasses stamme en arvedel på den østlige side af
Jordanfloden (se kort 3 bagest i dit eksemplar af Guide til
skrifterne).
Fjerde Mosebog 31
Bileam dør
Fjerde
Mosebog 33–36
Fjerde Mosebog 31 beskriver, hvordan Herren sendte Israels
hær mod midjanitterne, fordi midjanitterne søgte at ødelægge
Israel ved umoral og tilbedelse af falske guder. Blandt de
faldne var spåmanden Bileam, som vendte sig mod Herren
og hans folk. Israels hære indviede meget af det, som de
havde vundet i krigen, til Herren for at vise deres taknemlighed over sejren.
Instruktioner i forbindelse
med det forjættede land
Fjerde Mosebog 33–36 indeholder yderligere instruktioner,
som Herren gav til israelitterne, mens de havde slået lejr nær
grænsen til deres forjættede land.
Fjerde Mosebog 33 fortæller, at Herren lod Moses nedskrive
40 forskellige rejser, som israelitterne havde foretaget for at
nå frem til Kana’an, for måske at lade israelitterne blive
mindet om, hvor heldige de havde været med deres rejser. Vi
ved ikke rent geografisk, hvor de fleste af disse steder på
denne liste lå. Herren befalede derpå israelitterne helt at drive
Kana’ans indbyggere ud eller udrydde dem, så de ikke ville
være en åndelig plage for dem.
Fjerde Mosebog 32
Land til Ruben og Gad
Mens Israels børn
befandt sig på østsiDAN
den af Jordanfloden
Det store hav
og ventede på at
(Middelhavet)
krydse floden for at
drage ind i Kana’an,
ISSAKAR
spurgte Rubens
og Gads stammer
MANASSE
Moses, om de måtte
få deres arv på østsiGAD
EFRAIM
den, eftersom de
DAN
BENJAMIN
mente, at landet var
godt til kvæg. Moses
RUBEN
sagde til dem, at de
andre stammer ville
MOAB
være utilfredse,
Nord
SIMEON
hvis de ikke hjalp med
EDOM
at erobre landet på
vestsiden af Jordan (Kana’an). Hovedparten af israelitterne
mente, at det ville svært nok at besejre Kana’ans indbyggere
Fjerde Mosebog 34 fortæller, hvordan Herren skitserede landegrænser for det land, som israelitterne skulle erobre, og
hvordan han kaldte de mænd, som skulle stå for opdelingen af
landet blandt de tolv stammer og familierne i disse stammer.
Tyrus
ALI
AN
SH
BA
M
AN
AS
SE
Hasor
Kinneretsøen
(Galilæa Sø)
LO
N
Akko
NAFT
ASH
ER
Dan (Lashja)
Ashtarot
Fjerde Mosebog 35 indeholder Herrens befaling om, at der
skulle dannes særlige byer i hele Kana’an til levitterne.
Dette ville gøre det muligt for levitterne at findes blandt alle
stammer og udføre ordinancer for dem. Herren fastsatte
ligeledes nogle af disse byer som tilflugtsbyer for drabsmænd.
Tilstedeværelsen af disse tilflugtsbyer skulle forhindre, at
nogen kunne hævne sig på disse mennesker, før en retfærdig
dom kunne fastsættes.
Tabor
ZE
BU
Karmel
Dor
Megiddo
Ramot i Gilead
Jizre’el
Garizims bjerg
Jabesh i Gilead
Sukkot
J ab bok- floden
Shilo
Jafo
Rabba
Jeriko
Ashdod
Nebobjerget
Jerusalem
J
NE
RE
En-Gedi
Salthavet
(Det
Døde
Hav)
Fjerde Mosebog 36 indeholder råd fra Herren angående
giftemål inden for ens egen stamme, så arveretten til jorden
kunne forblive i den samme stamme.
Arn
Be’ersheba
Horma
on
IST
Hebron
U
Lakish
Gaza
D
A
Libna
Ashkalon
Gat
fl
od
FIL
AMMON
Jordan-floden
Bet-Shan
Ebals bjerg
en
Z er ed- f
lod
en
69
Femte Mosebog
En gentagelse af loven
Femte Mosebog er den sidste af Mosebøgerne. Begivenhederne
i Femte Mosebog fandt sted ca. 40 år efter, at Herren havde
bragt israelitterne ud fra Egypten. Eftersom alle israelitterne
havde nægtet at udøve tro på Herren 39 år tidligere, døde alle
i ørkenen – med undtagelse af Moses, Josva og Kaleb – ja,
alle de, som var voksne på den tid, hvor de forlod Egypten,
døde i ørkenen (se Fjerde Mosebog 13–14).
Femte Mosebog 1–3
På det tidspunkt, hvor Moses skrev Femte Mosebog, var børnene af dem, som var døde, rede til at indtage deres forjættede
land. Profeten Moses vidste, at han ikke ville indtage landet
sammen med dem, men han fik mulighed for at instruere og
rådgive denne generation af israelitter, før han forlod dem.
Moses holdt disse »taler« i Femte Mosebog på Moabs sletter,
lige øst for Jordan-floden og det forjættede land. Efter at have
undervist folket en sidste gang blev Moses forvandlet
eller optaget til himlen uden at smage døden (se Alma 45:19).
Femte Mosebog 1–3 fortæller, hvordan Moses præsenterede
sit budskab til Israels børn ved at gennemgå de sidste 40 år af
deres historie. Denne gennemgang er på mange måder en
god sammenfatning af Fjerde Mosebog. Moses brugte eksempler fra Israels historie i hele resten af Femte Mosebog for
at fremhæve visse begreber.
En gennemgang af historien
Femte Mosebog 4
»Men tag dig i agt«
Fjerde Mosebog 4 fortæller, hvordan Moses brugte den israelitiske historie til at undervise israelitterne om deres pligt over
for Gud og over for deres religion. Moses sagde endvidere,
at hans lærdomme også gjaldt for alle fremtidige israelitiske
generationer, og han fortalte forældrene, at de skulle undervise børnene i de sandheder, som han havde belært dem om.
Forstå skrifterne
Femte Mosebog 4
love, retsregler, befalinger,
formaninger (vers 1, 5–6, 8,
14, 40, 45) – love, befalinger og
ordinancer
Gør dig klar til at studere Femte Mosebog
De første fire kapitler i Femte Mosebog er en »ihukommelse«
om den israelitiske historie. I mere end tyve tilfælde i Femte
Mosebog fortalte Moses folket, at de skulle »huske« eller »ikke
glemme« visse vigtige lærdomme, der ville hjælpe dem med
at forblive trofaste. Læg mærke til følgende i Femte Mosebog:
tage dig (jer) i agt (9, 15, 23) –
pas på, hvad du/I gør
Horeb (vers 10) – et andet
navn for Sinaj-bjerget
Femte Mosebog 4:9, 15, 23 – Hvordan anvender
vi rådet »tag dig i agt«?
Ældste M. Russell Ballard, et medlem af De Tolv Apostles Kvorum, har foreslået en måde at anvende dette råd på. I en tale til
Kirkens unge sagde han: »Jeg vil opmuntre jer til at sætte tid af
til jer selv hver uge, langt væk fra fjernsyn og verdens vrimmel.
Tag jeres skrifter med, og mens I læser, funderer og beder, så
betragt jeres liv med ærlige øjne. Gør op, hvor I står med hensyn
til de løfter, som I har givet Herren. Hvis I har problemer,
så drøft dem med Herren i oprigtig og ydmyg bøn. Søg råd hos
jeres forældre, de vil hjælpe jer. Jeres biskop og ledere i UM
og UP vil hjælpe jer. De elsker jer og ønsker, at I skal have fred
med jer selv, så I værdigt kan modtage nadveren hver uge. Men
når alt kommer til alt, så er det kun jer selv, der ved, om I virkeig lever op til jeres pagter med Gud« (Stjernen, juli 1993, s. 7).
• De ti bud gentages i Femte Mosebog 5.
• Femte Mosebog er citeret mere end et hundrede gange i Det
Nye Testamente. To særlige tilfælde er, da Jesus citerede tre
vers fra Femte Mosebog for at afvise Satans fristelser (se Femte
Mosebog 6:13, 16; 8:3; Matthæus 4:1–11), og da Jesus citerede
et vers fra Femte Mosebog som svar på spørgsmålet »Mester,
hvad er det største bud i loven?« (Matthæus 22:36, se også
vers 35, 37–38; Femte Mosebog 6:5).
Se »Femte Mosebog« i Guide til skrifterne, hvor du kan lære
mere om Femte Mosebog.
70
Studér skrifterne
Femte Mosebog 6 indeholder et afsnit, som er et af jødernes
mest citerede skriftsteder. Dette skriftsted er også det, som
Jesus kaldte »det største og det første bud« (Matthæus 22:38;
se også vers 36–37). Mens du finder og læser disse vers,
så stil dig selv det spørgsmål, hvorfor dette er den store befaling. Hvorfor er dette det »største og det første bud«, da
det blev givet flere hundrede år efter de ti bud blev givet?
Femte Mosebog 6 indeholder ligeledes Moses’ forklaringer
angående, hvordan israelitterne bør overholde denne
befaling og hvorfor?
Vær missionær
Din ven, der er ikke medlem af Kirken, siger, at de kristne
kun bør bruge Bibelen som deres hellige skrift. For at bevise,
hvad hun siger, citerer hun Johannes’ Åbenbaring 22:18–19.
Slå disse vers op og sammenlign dem med Femte Mosebog 4:2.
Skriv en besked til din ven, som forklarer, hvordan disse
to skriftsteder ligner hinanden og hvad der ville ske, hvis du
brugte Femte Mosebog på samme måde, som hun brugte
Johannes’ Åbenbaring 22. Forklar også, hvad disse skriftsteder
virkelig betyder.
Forstå skrifterne
Se efter et mønster i skrifterne
Femte Mosebog 6
Find og markér det samme udtryk i Femte Mosebog 4:9, 15, 23.
Hvordan hjælper disse vers os med at forstå, hvem der
er ansvarlig for at holde befalingerne? (Læg også mærke til
udtalelsen fra ældste Ballard i afsnittet »Forstå skrifterne«
om, hvordan man anvender dette råd).
sidde på din pande som et mærke (vers 8) – et bånd,
som bæres tværs over panden
Femte Mosebog 6:4–5 – Det største og det
første bud
Shema er på hebræisk ordet for at høre. Derfor kalder jøderne
Femte Mosebog 6:4–5 for Shema’en. Da Jesus blev spurgt om,
hvad der var det største bud i hele loven, citerede han Shema’en
(se Matthæus 22:36–38). Præsident Ezra Taft Benson, præsident
for Kirken, forklarede, hvorfor den skulle være først: »Når vi
sætter Gud først i livet, så vil alt andet falde på rette plads eller
forsvinde ud af vores liv. Vores kærlighed til Herren vil danne
grundlag for vore følelser, for hvordan vi anvender vores tid,
for hvilke interesser vi får samt for vores prioritering« (Stjernen,
juli 1988, s. 3).
Brug skrifterne til at hjælpe en,
som har syndet
Brug de tanker, som findes i Femte Mosebog 4:25–31, for at
råde og give håb til en, som er veget bort fra det, som han
eller hun ved er rigtigt. Skriv dine råd ned i din notesbog.
Femte Mosebog 5
Femte Mosebog 6:8–9 – Hvordan anvendte
israelitterne denne instruktion?
På Jesu tid fortolkede mange jøder Femte Mosebog 6:8–9 på
en meget bogstavelig måde. De skrev vers 4–5 på små ruller,
og lagde disse ruller i små æsker, som kaldtes »bederemme«,
og bandt en sådan æske på armen og en anden rundt om deres
hoved, så æsken befandt sig over panden. De lagde ligeledes
en af disse ruller i en lille æske, som kaldtes en »mezuzot«,
og sømmede denne »mezuzot« fast på den højre dørstolpe til
deres hjem.
De ti bud
Femte Mosebog 5 indeholder Moses’ gennemgang af de ti bud, som oprindelig blev nedskrevet i Anden Mosebog 20. Moses fremhævede,
at disse ti bud er vigtige for enhver generation
af israelitter, for de danner grundlaget for retskaffenheden
blandt Guds pagtsfolk.
Bederem
Femte Mosebog 6
Den store befaling
Har du et skriftsted, som har været en særlig styrke og vejledning for dig? Hvorfor har det påvirket dig på denne måde?
Hvor ofte tænker du på det? Hvor ofte deler du det med andre?
71
Mezuzot
Studér skrifterne
være ›husk‹. Eftersom I alle har indgået pagter . . . så er det
største behov, vi har, at huske« (Circles of Exaltation, tale til
religionsundervisere, 28. juni 1968 s. 8). Femte Mosebog 8
beretter om, hvad Moses fortalte Israels pagtsfolk om det, som
de havde behov for at huske og hvorfor. Han fortalte dem også,
hvad der ville ske, hvis de glemte det.
Krydshenvisning
Skriv henvisningen til Matthæus 22:35–38 ved siden af
Femte Mosebog 6:4–5 (Shema’en). Læs versene i Matthæus
og sammenfat, hvad Jesus sagde om Shema’en.
Forstå skrifterne
Hvordan husker du?
1. Skriv de ting op, som Moses fortalte folket i Femte
Mosebog 6:7–9, at de skulle gøre, så de bedre kunne
huske og bedre kunne holde befalingen i vers 4–5.
Femte Mosebog 8
opdrager (vers 5) – retter på
og disciplinerer
2. Skriv, hvad du kan gøre for bedre at huske denne samme
befaling. Vælg samt anvend mindst en af de ideer, som du
har tænkt på.
flinteklippen (vers 15) –
meget hård klippe
Femte Mosebog 8:2 – Nogle af formålene med at
vandre rundt i ørkenen i 40 år
Sammenlign Femte Mosebog 8:2 med Abrahams Bog 3:24–25,
hvor Herren forklarede formålet med livet på jorden. Israels
vandring i ørkenen var et billede eller et symbol på vores liv på
jorden.
Skriv et spørgsmål
Skriv hvad du mener er et vigtigt og meningsfyldt spørgsmål, som kan besvares af Femte Mosebog 6:24.
Studér skrifterne
Femte Mosebog 7
Hvad er budskabet?
Gift dig i pagten
Find hovedtankerne i Moses’ budskab i Femte Mosebog 8
ved at se på følgende grupper af vers og vælg et nøgleord fra
hver eneste gruppe, som du mener beskriver den vigtigste
tanke i denne gruppe. Forklar kort, hvorfor du har valgt det
ord, som du har valgt. Lav et skema som det efterfølgende
i din notesbog, så du organiserer oplysningerne.
Folket i Kana’ans land var særdeles gudløse. Herren befalede,
at israelitterne på grund af deres gudløshed fuldstændig
skulle udrydde dem. Femte Mosebog 7 fortæller, at Moses forklarede en meget vigtig årsag til, hvorfor israelitterne
skulle følge denne befaling, og hvordan Herren ville velsigne
dem i sådan en udfordrende opgave.
Vers
Nøgleord
Forklaring
1
2
3
Studér skrifterne
4–6
7–10
Hvad ville du sige?
11–17
En ven beder dig om et råd om, hvorvidt vedkommende skal
gifte sig med en, som ikke er medlem af Kirken. Skriv hvordan du kan bruge Femte Mosebog 7:1–6 til at råde din ven.
18–19
20
Femte Mosebog 8
Husk!
Herren vil hjælpe
Ældste Spencer W. Kimball sagde, mens han var medlem af
De Tolv Apostles Kvorum: »Når I slår op i ordbogen for at
finde det mest vigtige ord, ved I så, hvad det er? Det kunne
72
En af hovedårsagerne til, at de tidligere generationer blandt
israelitterne nægtede at indtage det forjættede land var, at de
var bange for de mennesker, som allerede boede der. Femte
Mosebog 9–10 fortæller, at Moses forsikrede israelitterne om,
at Herren ville hjælpe dem med at tilintetgøre kana’anæerne
og indtage det forjættede land. Men Moses advarede israelitterne om ikke at blive stolte over den hjælp, som de ville
komme til at modtage.
Femte
Mosebog 12–13
Undgå onde skikke
Forstå skrifterne
Femte Mosebog 12–13 indeholder Moses’ advarsler til israelitterne om at tilbede falske guder. Pagtsfolket skulle være
anderledes end alle andre nationer og skulle ikke alene undgå
falske skikke, men også tilsyneladende af at være involveret
heri. Moses bad i kapitel 12 israelitterne om at undgå de steder, hvor de falske guder blev tilbedt og advarede dem mod
at efterligne skikkene hos de falske religioner. I kapitel 13
advarede Moses israelitterne mod de folk, som deltog i, eller
som kunne lede dem til at tilbede falske guder.
Femte Mosebog 10:12–22
ikke partisk (vers 17) – behandler alle ud fra de samme
principper
Femte Mosebog 9:3–6 – Hvorfor var israelitterne
i stand til at drive kana’anæerne ud af landet?
Se 1 Nephi 17:32–38.
Studér skrifterne
Femte
Mosebog 14–17
Hvad kræver Herren?
Skikkene hos Guds folk
1. Hvad sagde Herren, at han krævede af Israel og hvorfor?
(Se Femte Mosebog 10:12–22).
2. Skriv det ned, som du lærer om Gud i disse vers, og som
vil hjælpe dig med at gøre det, han kræver af dig.
Femte Mosebog 14–17 indeholder påmindelser om Herrens
allerede givne befalinger. Kapitel 14 indeholder love angående
mad (se også Tredje Mosebog 11). Kapitel 15 indeholder
befalinger om eftergivelsen af gæld og frigivelsen af slaver
hvert syvende år (se Tredje Mosebog 25). Kapitel 16 indeholder Herrens påmindelser til israelitterne om vigtigheden af at
deltage i de store fester: Påsken, pinsen (ugefesten) og løvhyttefesten. Befalinger om disse fester blev tidligere givet i Anden
Mosebog 12, 23; Tredje Mosebog 23; Fjerde Mosebog 28.
Kapitel 17 indeholder instruktioner om, hvordan man skal
foretage ofringer, hvordan man skal behandle dem, som tilbeder falske guder, og om at dømme andre. Kapitel 17 indeholder endvidere instruktioner til de kommende israelitiske
generationer, hvis de nogen sinde skulle beslutte sig for at
indføre kongemagten. I hvert af disse kapitler var alle de
instruktioner, som Herren gav, en hjælp for israelitterne til
at holde sig adskilt fra verdens skikke.
Femte Mosebog 11
Velsignelser eller
forbandelser – Du vælger
Faldet og forsoningen bevarede hele menneskehedens handlefrihed (se 2 Nephi 2:25–27). Handlefrihed er en stor velsignelse, men er forbundet med risici, fordi det kræves, at vi
accepterer og er ansvarlige for konsekvenserne af vore beslutninger. Femte Mosebog 11 siger, at Moses stillede Israel over
for »velsignelsen og forbandelsen« (vers 26). Moses fortalte
med andre ord Israels børn, at de ville blive velsignet eller forbandet i henhold til, hvordan de valgte at leve i det forjættede
land. Resultatet var op til dem.
Femte Mosebog 18
Sande og falske profeter
Det kana’anæiske folk var meget overtroisk. En sådan overtro
tiltrækker ofte mennesker, fordi disse skikke sjældent kræver
73
Studér skrifterne
noget af ens opførelse og ofte lover verdslig succes eller
»magisk« helbredelse uden nogen indsats fra den enkelte.
Femte Mosebog 18 fortæller, hvordan Moses advarede
israelitterne mod at følge nogen af disse skikke. Moses gav
dem ligeledes det råd, at den sande kilde til vejledning er
den sande og levende Gud, som taler ved sine profeter – ikke
ved afguder eller nogen udøver af magi eller mystik.
Han fortalte folket, hvordan de kunne skelne en sand profet.
Lav en liste
Lav en liste udfra Femte Mosebog 26 over det, som Moses
sagde, at Herren havde gjort for Israel.
Skriv et takkekort
Tænk på alt det, som Herren har gjort for dig. Hvis du har
behov for hjælp til at tænke på nogle af hans velsignelser, så
læs Mosiah 2:21–25. Skriv hvordan vi kan vise vores taknemlighed til Herren for det velsignelser, som han giver os.
Femte
Mosebog 19–25
Særlige love for et
udvalgt folk
Femte
Mosebog 27–28
Velsignelser og forbandelser
Femte Mosebog 19–25 indeholder specifikke love og befalinger angående mange forskellige områder i dagliglivet, herunder dyrkning af jorden, familieforhold, krig, religiøs renhed
og handel. Nogle af disse love kan virke mærkelige, men de er
alle baseret på principper, som Herren ønskede, at Israel
huskede. Ved at give disse regler og befalinger tilvejebragte
Herren en fortsat, ja somme tider daglig påmindelse, om
de principper, som han ønskede, at israelitterne skulle lære.
Herren fortalte fx i Femte Mosebog 22:9 israelitterne, at
de ikke skulle tilså en mark med to forskellige slags sæd. At så
var en vigtig del af livet, og når som helst de såede, blev de
mindet om, at de som israelitter ikke skulle blande deres sæd
med andre, eller med andre ord, at de ikke skulle gifte sig
uden for pagten. Nogle af de principper, som ligger bag Femte
Mosebog 19–25, kan være sværere at se end andre, men hvis
vi læser disse kapitler og søger efter det princip, som kan
udledes fra hver eneste skik, vil vi se, at disse love slet ikke er
mærkelige – og især ikke for et folk, som er »langsomme til at
ihukomme Herren, deres Gud« (Mosiah 13:29).
I Tredje Mosebog 26 fortalte Herren om de velsignelser, som
Israel ville modtage, hvis de holdt hans befalinger og de
straffe, som de ville få, hvis de ikke adlød. Femte Mosebog
27–28 fortæller, hvordan Moses talte til israelitterne om de
samme velsignelser og befalinger, eftersom de var børn på den
tid, hvor begivenhederne i Tredje Mosebog 26 fandt sted.
Denne gang gav Moses dem yderligere detaljerede instruktioner og benyttede et praktisk eksempel til at undervise i et
princip. Eksemplet begyndte med en befaling om at drage til
to bjerge i Kana’ans land, Ebal-bjerget og Garizim-bjerget,
som lå lige i nærheden af hinanden. Seks stammer fik til
opgave at drage til
det ene bjerg, hvor
de fik besked på at
forkynde de lovede
velsignelser, mens
de seks andre
stammer stod på
det andet bjerg
og svarede ved at
forkynde forbandelserne. Denne
begivenhed skulle
hjælpe Israels børn med at huske, at de havde det privilegium
at kunne vælge deres fremtid ved deres lydighed.
Femte Mosebog 26
Vor gæld til Gud
Gavner det Herren, når vi betaler vores tiende? Hvorfor
beder han os om at betale tiende? Hvad gør det at betale
tiende for os? Hvad mener du er forskellen mellem
mennesker, som villigt betaler deres tiende, og mennesker
som kun modvilligt betaler tiende? Tænk på disse spørgsmål,
mens du læser det, som Moses underviste Israels børn om
i Femte Mosebog 26.
Tænk på følgende udtalelse af præsident Joseph F. Smith, der
på det tidspunkt var præsident for De Tolv Apostles Kvorum,
mens du læser Femte Mosebog 28: »Dette er de løfter, som
Herren gav til Israels folk i fordums tid, hvis de ville lytte til
hans ord og adlyde hans love.
Jeg vil nu sige til jer uden nogen som helst tøven . . . de ord
[i Femte Mosebog 28:1–13] er ligeså anvendelige for jer, som
de var for Israels børn. I er det nutidige Israel, og de var
74
det fordums Israel. Det er den samme Gud, som talte ved sin
tjener Moses, der i dag taler ved sin tjener [profeten].
Lydighed over for Guds love vil fremkalde de samme resultater i dag, som det gjorde fordums« (Conference Report,
oktober 1899, s. 45).
og skriv om dem. Dine eksempler kan komme fra mennesker,
som du kender eller kender til fra skrifterne. Du behøver ikke
at identificere de mennesker, som du kender.
Valgfri aktivitet
Hvis Gud elsker os, hvorfor må vi så lide, hvis vi ikke omvender os? (Se Lære og Pagter 19:17). Følgende skriftsteder
kan hjælpe dig med at besvare dette spørgsmål: Alma 39:7;
42:16–24; Helaman 12:2–3; Lære og Pagter 90:36; 95:1–2.
Forstå skrifterne
Femte Mosebog 28
frugten af dine moderliv
(vers 4, 11, 18, 53) – børn
frugt(en) af din jord (vers 4,
11, 18) – høsten
frugt(en) af dit kvæg (vers 4,
11) – kvægyngel
Femte
Mosebog 29–30
Vend dig til Herren
Studér skrifterne
Lav mindst to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser
Femte Mosebog 28.
Femte Mosebog 29–30 indeholder afslutningen af Moses’
tale til israelitterne. Han fortsatte med at forklare de velsignelser, som kommer ved lydighed, og de forbandelser, som kommer ved ulydighed. Femte Mosebog 30 fortæller, hvad Herren
vil gøre for israelitterne, hvis de vendte sig fra ham og derefter omvendte sig, og hvad de måtte gøre, hvis de ønskede
at blive acceptable for ham igen. Fra dette kapitel lærer vi, at
Herren er meget barmhjertig og tålmodig med sine børn.
Hvordan gælder det i dag?
Femte Mosebog 28:1–13 fortæller om de velsignelser, som
Israel vil modtage, hvis de er trofaste. Fortæl, hvad du mener,
hver enkelt velsignelse betyder for mennesker i dag, og nedskriv dem i din notesbog i et skema som det efterfølgende.
Vers
Velsignelsen
1
Ophøje over alle
nationer
3
Velsignet i byen og
på marken
4
Velsignet med børn,
jord og kvæg
5
Velsignet i din kurv
og dejtrug
6
Velsignet, når du
kommer og går
7
Beskyttet mod
fjender
8
Velsignet i alt,
hvad du gør
9
Bekræfte dig som
sit hellige folk
10
Herrens navn er
nævnt over dig
12
Herren vil åbne sit
gode forrådskammer
13
Gør dig til hoved
og ikke til hale
Hvordan dette princip gælder i dag
Studér skrifterne
Lav et skema
Femte Mosebog 30:1–10 indeholder Herrens råd til israelitterne om, hvad de skulle gøre, når og hvis forbandelserne, der
er omtalt i Femte Mosebog 28, ville ramme dem. Læg mærke
til, at Herren fortalte om de mange ting, som mennesker må
gøre, og om de mange løfter om det, som Herren ville gøre.
Lav to kolonner på en side
i din notesbog. Giv den
ene kolonne overskriften
»Hvis« og den anden
kolonne overskriften »Så«.
Skriv i kolonnen »Hvis«
det, som Herren sagde, at
israelitterne måtte gøre
i den situation, hvor de var
forbandet (se vers 1–2, 6,
8, 10). Skriv i kolonnen
»Så« det, som Herren lovede at gøre for israelitterne (se vers
3–7, 9).
Hvis
Hvilken kunne du tænke dig?
Skriv ud fra den forudgående liste over velsignelser den velsignelse ned, som du gerne vil modtage og forklar hvorfor.
Overvej forbandelserne
Så
Anvend disse lærdomme
Femte Mosebog 28:15–68 indeholder et meget langt afsnit
om forbandelser. Mens du læser dem, så vælg to, som du har
set ske for mennesker, som ikke adlyder Guds befalinger,
Hvilke vers fra Femte Mosebog 30 ville du bruge for at
hjælpe et menneske, som har syndet og er veget bort fra
Kirken? Forklar hvordan du ville bruge disse vers.
75
Femte
Mosebog 31–32
Femte Mosebog 33
Moses’ sang
Velsignelser til hver stamme
Efter Moses havde undervist denne nye generation af israelitter i Guds love og konsekvenserne af lydighed og ulydighed
over for disse love, var han rede til at forlade dem. Men inden
han forlod dem, opmuntrede han dem og deres nye leder,
Josva, til frem for alt andet at elske og adlyde Gud. På dette
tidspunkt åbenbarede Herren en sang for Moses, som Moses
skulle undervise israelitterne i (se Femte Mosebog 32:1–43).
Denne sang skulle minde dem om Herren og de befalinger,
som Moses belærte dem om.
På samme måde som Jakob (Israel) gjorde det i Første
Mosebog 48–49, så velsignede Moses hver eneste af Israels
stammer, før han forlod dem. Velsignelsen til Josefs sæd
(Efraim og Manasse) er af særlig interesse (se Femte Mosebog 33:13–17). Velsignelserne til Josefs stammer fortæller
om deres fremtidige velstand og deres roller i at føre resten af
Guds børn »helt ud til jordens ender« (vers 17). Josefs børn
blev som del af det adspredte Israel spredt over hele jorden.
I vor tid bliver de indsamlet til Jesu Kristi Kirke og opfylder
således denne profetiske velsignelse fra Moses.
Forstå skrifterne
Femte Mosebog 34
Femte Mosebog 32
Jeshurun (vers 15) – et navn, som betyder »den retsindige«
og som henviser til Israel som et folk
Farvel Moses
Studér skrifterne
Du har nu læst næsten to hundrede sider i Biblen, som
er skrevet af profeten Moses, hvilket er flere sider, end nogen
anden profet i Det Gamle Testamente har skrevet. Femte
Mosebog 34 fortæller, at Moses døde. Men, som det er bemærket tidligere (se side 71), så lærer Alma 45:19 os, at Moses
ikke døde, men blev forvandlet. Se »Moses« i Guide til
skrifterne, der indeholder yderligere oplysninger om Moses’
forvandling.
Find en sangtitel
Femte Mosebog 32 kaldes »Moses’ sang«. Mens du læser
dette kapitel, så se efter udtryk, som du mener kan være en
god titel til en salme. Skriv mindst fire titler.
Hvordan hjælper musik dig med at
forblive retskaffen?
1. Hvorfor tror du, at Herren, når han nu kunne give israelitterne alt, så gav dem en sang for at mindes ham og være
et vidnesbyrd for dem?
Studér skrifterne
2. Skriv teksten fra en kirkesalme eller kirkesang, som hjælper dig med at ønske at holde befalingerne og mindes
Herren ned i din notesbog. Hvis du ikke har lært ordene
udenad, så prøv at lære dem i løbet af denne uge, så du
kan synge sangen, når du har behov for det.
Skriv en levnedsskildring
Når berømte mennesker dør, så skriver aviserne normalt en
kort levnedsskildring, som meget kort skitserer det, som
er sket i deres liv, og som fremhæver det væsentlige, som de
har opnået. Hvis du var avisjournalist på Moses’ tid, hvad
ville du så medtage i Moses’ levnedsskildring? Medtag det,
som især har påvirket dig, mens du har studeret Moses’
liv og lærdomme.
Valgfri aktivitet
1. Læg mærke til, hvor mange gange ordet klippe er nævnt
i Moses’ sang. Hvem er i henhold til 1 Korinter 10:1–4
denne klippe?
2. Skriv det ned, som denne sang siger om Klippen.
76
Josvabogen
En pagt opfyldes
opvoksende generation ikke har mulighed for at vælge et
liv i retskaffenhed, så må Gud i sin barmhjertighed fjerne
dette samfund fra jorden af hensyn til de fremtidige
generationer. Vi lærer dette fra beretningen om Noa og
vandfloden.
Josvabogen er opkaldt efter sin hovedperson, Josva. Denne
bog fortæller beretningen om, hvordan Gud opfyldte sin pagt
om at give Israels børn deres forjættede land Kana’an.
På hebræisk betyder »Josva« »Herren frelser« eller »Herren
giver sejren«. Den græske form af dette navn er oversat til
»Jesus«. Dette navn har en interessant symbolik, eftersom
Josvabogen er optegnelsen om Josva, som leder Israels børn
til deres forjættede land, og Jesus Kristus er den, som leder
os til det evige livs »forjættede land«.
4. Guds veje er ikke altid vore veje (se Esajas’ Bog 55:8–9).
Når vi husker på, at hans værk er at »tilvejebringe
udødelighed og evigt liv for mennesket« (Mose Bog 1:39),
og at det er ham, som er Skaberen og som har magt
over sine skabninger, herunder evnen til at frelse dem, kan
vi tro på, at Guds gerninger hjælper med at opfylde hans
værk. Da vores forståelse er begrænset, er vi ikke i stand til
at se tingene fra Guds synspunkt.
En bog med krige
Josvabogen indeholder mange beretninger om, hvordan Israels
børn opfyldte Herrens pagter ved at besejre deres fjender i krig.
Vi undrer os måske over, hvordan Gud kan sige til et folk:
»Du må ikke slå ihjel«, og derpå fortælle de samme mennesker,
at de skal udrydde hele befolkningen i visse byer. Selv om
vi ikke kender Guds fulde mening med disse ting, så ved vi
følgende:
Gør dig klar til at studere Josva
Et af de første temaer i Josvabogen er det at følge Herrens
instruktioner meget præcist. Når Israels hære var lydige, havde
de succes. Når de ikke var lydige, mislykkedes det for dem.
De konsekvenser, som fulgte af lydighed, hjalp israelitterne med
at forstå, at det var Herrens hjælp, som sikrede dem sejren.
1. Begivenhederne i Josvabogen indtraf på et tidspunkt, hvor
nationerne kæmpede i deres guds navn. Da israelitterne
sejrede over kana’anæerne ved Herrens magt, så var deres
sejr et vidnesbyrd om, at han er den sande og levende Gud.
Læg mærke til, at næsten hver eneste beretning i Josvabogen og Dommerbogen viser, hvordan israelitterne vandt
deres slag på mirakuløs vis, hvilket hjalp både israelitterne
og deres fjender til at vide, at det var Herren Gud, som
havde vundet slaget, og ikke nogen mand eller strategi,
der havde vundet. Herudover tillod Herren ikke, at Israel
berigede sig selv ved at beslaglægge de goder, som de
besejrede folkeslag besad (sådan som du vil læse i Josva 7).
Josvabogen kan opdeles i tre generelle afsnit:
• Besejringen af Kana’an
• Josvas opdeling af landet
• Josvas sidste instruktioner og vidnesbyrd
Josva 1
»Vær modig og stærk«
Herren mindede ofte israelitterne om, at landet tilhørte
ham, men at det blev givet til dem til deres brug som hans
folk. Tilintetgørelsen af de gudløse og afgudsdyrkende
nationer i Kana’an er en lektie for alle mennesker, at dette
er en måde, hvorpå Gud kan straffe de gudløse samtidig
med, at det minder os om de gudløses tilintetgørelse, som
vil indtræffe, når dommen kommer.
Tænk på, hvor utilstrækkelig og ydmyg Josva må have følt
sig, da han blev kaldet til at lede Israels børn efter Moses – en
af verdenshistoriens største profeter. Når du læser Josva 1,
så vær opmærksom på det, som Herren fortalte Josva for
at opmuntre ham i hans nye kaldelse. Tænk på, hvordan du
kan anvende denne vejledning i de kaldelser, som Herren
giver dig i livets erfaringer.
2. Profeten Nephi belærte om, at Herren »gør ikke noget,
medmindre det er til gavn for verden« (2 Nephi 26:24).
Profeten Ezekiel skrev, at Herren ikke glæder sig over de
gudløses død (se Ezekiels Bog 18:32; 33:11). Da Herren
derfor befalede israelitterne at drive kana’anæerne ud
af landet eller tilintetgøre dem, gjorde han det, som
gavnede alle de involverede, baseret på deres situation.
Forstå skrifterne
3. Kana’anæernes gudløshed havde nået en fylde (se Tredje
Mosebog 18:3, 24–25; Femte Mosebog 18:10–12; 1 Nephi
17:32–35). Denne fylde betød, at de var villige til at dræbe
profeterne og de hellige (se 2 Nephi 26:3). Mens de hellige
til alle tider har været under en forventning om at leve
anderledes end den omgivende verden, så ville det i dette
tilfælde være meget vanskeligt for israelitterne at leve
det retskafne liv, som Herren bad dem leve, hvis de skulle
leve ved siden af kana’anæernes overordentlig store
gudløshed. Når et samfunds gudløshed er så stor, at den
Josva 1
altid have på dine læber (vers 8) – altid huske på
77
Studér skrifterne
Han har fx bedt os om at være dydige og undgå situationer
og mennesker, som vil opfordre os til at være ukyske. Når vi
ved det, så kan vi være sikker på, at ordet »skøge« enten
betyder noget andet end det, som vi normalt tænker, eller at
denne skøge havde omvendt sig. Hvad der skete i denne
beretning, leder os til at tro, at hun var en god kvinde, som
havde tro på Gud. Vi må ligeledes overveje spionernes situation.
Folk ville nok ikke ligge så meget mærke til fremmede,
som befandt sig i en skøges hjem, som hvis de fremmede havde
opholdt sig et andet sted.
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Josva 1.
Vær modig og stærk
1. Find de vers, hvor Herren fortalte Josva, at han skulle være
modig og stærk. Du kan understrege dem i dine skrifter.
2. Skriv hvordan du kan være modig og stærk.
Mesterskriftsted: Vigtigheden af at
stole på skrifterne
Studér skrifterne
Lav en illustration i din notesbog, som du mener er den bedste måde at repræsentere budskabet i Josva 1:8 på. Sørg for at
din illustration indeholder det, som vi bør gøre med skrifterne (lovbogen), og hvilke velsignelser, som er lovet os, hvis
vi gør det.
Lav aktivitet A eller B, mens du læser Josva 2.
Den gode Rahab
Forestil dig, efter at du har læst Josva 2; Hebræerne 11:30–31
samt Jakobs Brev 2:24–25, at du er en af disse spioner og
skriv en forklaring, der bevidner, hvordan Rahab udviste tro,
og forklar, hvorfor du mener, at israelitterne bør redde
hende, når de besejrer Jeriko.
Hvordan ville du have det?
1. Hvor vigtigt er det for en profet, at hans folk opretholder
ham?
2. Hvis du kunne tale kort med Kirkens profet i dag, hvad
ville du så sige om, hvordan du forsøger at opretholde
ham?
En rød snor
Hvad mener du, at denne røde snor kan repræsentere?
Hvad gjorde israelitterne, mens de var i Egypten, som kan
sammenlignes med denne røde snor (se Anden Mosebog
12:7, 13)?
Josva 2
Josva 3–4
Spioner i Jeriko
Overgangen
over Jordanfloden
Alma belærte om, at tro er
at sætte sin lid til Gud
(se Alma 36:3). Mens du
læser Josva 2, så kig
efter hvordan folk i dette
kapitel viste deres tro.
Hvad hjælper dig med at have tro på og tillid til vore levende
profeter og apostle? Hvorfor er det vigtigt at nære tro og
tillid til dem? Josva 3–4 fortæller, hvad Herren gjorde som et
vidnesbyrd for dem, som ønskede at vide, at han var med
Josva på samme måde, som han havde været med Moses.
Forstå skrifterne
Josva 2
skøge (vers 2) – prostitueret
skal hans blod komme over
hans eget hoved (vers 19) –
han vil blive holdt ansvarlig
for sin egen død
skal hans blod komme over
os (vers 19) – vi vil blive holdt
ansvarlig for hans død
Josva 2:1 – Hvorfor overnattede spionerne i en
skøges hjem?
Når vi læser noget i Bibelen, som ikke synes at give mening, så
må vi huske på det, som vi ved om Herren og hans lærdomme.
78
Studér skrifterne
Josva 6
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Josva 3–4.
Lav et dagbogsnotat
Murenes fald
Forestil dig, at du ser levitterne, der bærer arken. Skriv
dit dagsbogsnotat for den dag, som er beskrevet i Josva 3–4.
Medtag, hvad du mener om Josva som en Guds profet.
I Josva 2 læser vi, hvordan de to israelitter, der spionerede
i Jeriko, blev beskyttet af Rahab, og derefter rapporterede
tilbage til Josva. Josva 6 fortæller os, hvordan den israelitiske
hær erobrede byen, og hvordan Rahab blev reddet, sådan
som spionerne havde lovet.
På hvilke måder hjælper Herren os i dag med at få bekræftet,
at Kirkens præsident er Guds profet?
Et mindesmærke
I Josva 4 befalede Herren Josva at lave et stenmindesmærke.
Skriv i din notesbog det, som du mener, der kunne stå på
mindetavlen på dette mindesmærke.
Josva 5
En særlig besøgende
Josva 5 beskriver nogle begivenheder, som fandt sted, mens
Israels lejr befandt sig i det forjættede land på vestsiden
af Jordan-floden. Israelitterne viste deres forpligtelse over for
Herren, og han viste dem, at han stadig var med dem,
mens de stod over for deres næste udfordring – indtagelsen
af Kana’ans land.
Forstå skrifterne
Josva 6 – Syv
Læg mærke til, hvor mange gange tallet 7 bliver benyttet i
denne historie. På hebraisk betyder syv (sheva) »hel, fuldstændig eller fuldkommen«. Ved at bruge tallet syv fremhævede
Herren, at hvis Israel nøje overholdt hans befalinger og deres
pagter med ham, ville de opnå succes.
Studér skrifterne
Studér skrifterne
Fører for Herrens hær
1. Det er ikke klart, hvem denne »fører for Herrens hær« i
Josva 5:13–15 er, men vers 14 siger, at Josva »kastede . . .
sig til jorden«. Andre mennesker i skrifterne har reageret,
ligesom Josva gjorde: Cornelius, da han mødte Peter
(se ApG 10:25–26), Johannes, som blev besøgt af en engel
(se Åb 19:10; 22:9) samt Nephis brødres reaktion over for
Nephi (se 1 Nephi 17:55). Læs også Anden Mosebog 3:1–6,
hvor Moses så Herren. Hvordan kan disse situationer sammenlignes med Josva og denne »fører«? Hvad kan disse
situationer lære os om, hvem det var, som kom til Josva?
Beskriv slaget om Jeriko
Beskriv kort slaget om Jeriko, men husk at medtage følgende
ord: Rundt om, trompet, syv, arken og Rahab.
Hvordan havde de det? Hvad
tænkte de?
Skriv hvad du mener hver enkelt af følgende personer mente
eller følte som en del af erobringen af Jeriko: En israelitisk
præst med en trompet, en soldat i hæren, en fætter til Rahab
samt en borger i Jeriko. Jeriko var den første by, som Israels
hære bekrigede efter de var kommet ind i Kana’ans land.
Hvad mener du, at Israels børn burde have lært af den måde,
hvorpå de vandt dette slag, så at de kunne have forsat deres
erobring af det forjættede land?
2. Hvorfor mener du, at det var vigtigt for Josva at modtage
denne oplevelse på dette tidspunkt?
Valgfri aktivitet
Skriv om et tidspunkt, hvor Herren gav dig yderligere tro,
da du stod over for en udfordring.
79
Josva 7
Josva 8
Erobringen af byen Aj
Erobringen af Aj
Hvad sker der, når vi synder og forsøger at skjule det?
(Se Lære og Pagter 121:37). Selv om andre mennesker måske
ikke ved, at vi skjuler vores synd, hvem ved det så? Hvad
sker der med vores åndelige udvikling, når vi forsøger at
skjule vore synder? Josva 7 fortæller, hvordan Israels børn
lærte en meget vigtig og stærk lektie om betydningen af
lydighed, og hvordan det påvirker andre, og at vi ikke kan
skjule vores ulydighed for Herren.
Josva 8 fortæller, hvordan Herren befalede Josva at vende tilbage og tilintetgøre byen Aj, når han var færdig med at klare
den situation, som var opstået på grund af Akans synd.
Josva 8 fortæller også, hvordan Josva opfyldte den befaling,
som blev givet i Femte Mosebog 27 om, at Israel skulle
gentage de velsignelser og forbandelser, som kunne komme
over dem.
Josva 9
Forstå skrifterne
Josva 7
troløshed (vers 1) – synd
det, der var lagt band på (vers
1, 11–13, 15) – det, som Gud
har befalet skal tilintetgøres
huggede dem ned (vers 5) –
slog dem ihjel
Snydt af gibeonitterne
hellige (vers 13) – gøre ren
og hellig
lader loddet falde på
(vers 14–18) – vælger
sekel (vers 21) – ca. 11 gram
På tidspunktet for begivenhederne i Josva 9 havde israelitternes rygte spredt sig over hele landet. En af grupperne,
gibeonitterne, besluttede sig til at snyde israelitterne og
indgå en fredstraktat med dem. Israel indgik denne traktat
uden at spørge Herren om hans godkendelse. De blev vrede,
da de fandt ud af, at gibeonitterne havde snydt dem, men
de ærede stadig aftalen. Folket mente, at det var meget vigtigt
at holde sine løfter. Hændelsen med denne traktat lærte
israelitterne at rådføre sig i højere grad med Herren i deres
færden (se også Alma 37:37).
Josva 7:22–26 – Blev Akans familie slået ihjel
sammen med ham?
Beretningen i Josva 7 er uklar med hensyn til, hvorvidt Akans
familie blev slået ihjel sammen med ham, eller om de blev tvunget til at se på, mens han blev slået ihjel og byttet blev brændt.
Det er imidlertidig muligt, at de blev slået ihjel, især hvis de
hjalp Akan med at skjule det, som han havde taget. Hele lejren
fik befaling om ikke at tage noget fra byen.
Josva 10
Studér skrifterne
Solen og månen stod stille
Syndens følger
1. Ældste Dean L. Larsen sagde: »Der findes ikke noget, der
hedder privat synd« (Den danske Stjerne, oktober 1983,
s. 63). På hvilken måde viser denne beretning om Akan,
at dette er sandt? Hvordan påvirkede Akans synd 36
israelitter og deres familier? Medtag i dit svar, hvordan
hans synd påvirkede hele Israels lejr, herunder Josva,
og hvordan det påvirkede Akans familie.
Nyheden om det, som israelitterne havde gjort i landet, fortsatte med at sprede sig. Josva 10 fortæller om, hvad forskellige
grupper gjorde for at standse Herrens folk. Vi læser ligeledes,
hvad Herren gjorde for at hjælpe sit folk med at overvinde
deres fjender. Mens du læser, så tænk på, hvem der er dine
»fjender« i dit forsøg op at opnå evigt liv. På hvilke måder
kan du følge Josvas eksempel? På hvilke måder kan du sammenligne det, som Herren gjorde for Josva, med det, som
Herren kan gøre for dig?
2. Tænk på og skriv om et nutidigt eksempel på, hvordan
det, som synes at være et menneskes »private synd«,
påvirker mange andre.
80
Forstå skrifterne
Josva 11–21
Josvas militære sejre
Erobringen af Kana’an
fortsætter
Sidon Hermonbjerget
Middelhavet
Hasor
Akshaf
Josva 11 beskriver flere af de slag, som Josva og israelitterne
vandt. Kapitel 11 beskriver også, at israelitterne kæmpede
i »lang tid« mod nogle af kongerne. Vi ved ikke, hvorfor det
tog længere tid for israelitterne at besejre disse byer end at
besejre nogle af de byer, som de først kæmpede mod. Josva 12
indeholder en liste over de byer og konger, som israelitterne
udryddede, og Josva 13:1–14 indeholder en liste over nogle af
de byer og konger, som de ikke udryddede eller drev ud.
Vi ved ikke præcis, hvorfor disse grupper ikke blev udryddet
eller drevet ud.
Merom
Karmelbjerget
TaborGilboas bjerg bjerget
Shimron
Gilgal
Bet-Horon
Gezer
Ashdod
Libna
Gat
Eglon
Makkeda
Lakish
Begyndende med Josva 13 og til og med Josva 21 læser vi,
hvordan landet blev opdelt mellem Israels stammer. Se i kort
3 bagest i Guide til skrifterne, hvor man kan se de omtrentlige grænser for de landområder, som hver stamme modtog.
Jéricho
Gibeon
Jerusalem
Nebobjerget
Hebron
Debir
Josva 22
Studér skrifterne
Bosættelsen på østsiden
af Jordanfloden
Yderligere hjælp fra Herren
1. Hvilke yderligere to ting gjorde Herren for at hjælpe
israelitterne med at besejre deres fjender?
Før Moses blev forvandlet, gav han landet på østsiden af
Jordanfloden til Rubens stamme, Gads stamme og til halvdelen af Manasses stamme, hvis de ville hjælpe de andre
stammer med at erobre det land, som lå på vestsiden af
Jordan-floden. Det var blevet gennemført på tidspunktet
for begivenhederne i Josva 22.
2. Hvilken hjælp modtager vi i dag til at modstå fristelser
og ugudelighed? (Du kan læse i 1 Nephi 14:12–14, der vil
give dig nogle ideer).
1. Læs Josva 10:24–25 og sammenlign det, som du læser,
med det, som Herren sagde i 1 Kor 15:21–26; Lære og
Pagter 76:58–62, 101–6; 103:5–8. Beskriv det, som
Josva fortalte anførerne, at de skulle gøre, og hvordan
det er et symbol på det, som Jesus vil gøre for sit folk.
Josva 22 handler om disse to og en halv stamme, der vendte
tilbage for at tage imod deres arveland på østsiden af Jordanfloden. De andre stammer misforstod noget, som de gjorde på
deres vej, som et brud på Moseloven, og der udbrød næsten
krig over det. Men lederne for stammerne mødtes og løste problemet fredeligt. Vi bør ligesom disse folk i fordums tid finde
ud af, hvad det handler om, før vi dømmer andre.
2. Hvordan kan vi forberede os til at være værdige til
Herrens hjælp og beskyttelse?
81
Studér skrifterne
Josva 23–24
Et diagram over Josvas råd
Lav to diagrammer i din notesbog, som ligner de viste, og som
skal repræsentere det, Josva fortalte israelitterne i Josva 23–24.
Skriv i det første diagram »Gerninger«, det som Josva sagde, at
Israel skulle gøre. Skriv derefter i diagrammet »Konsekvenser«
de velsignelser, som blev lovet. Skriv derpå i det andet diagram
»Gerninger«, det, som Josva sagde, at Israel ikke skulle gøre, og
derpå det, som ville ske på grund af deres ulydighed.«
» . . . så vælg i dag«
Josva forlod som ung mand Egypten og var tjener for Moses.
Han var vidne til plagerne i Egypten, miraklerne i ørkenen
og israelitternes surmulen og oprør. Til sidst ledte han Israels
hære i deres mirakuløse sejre over Kana’ans byer og konger.
Josva 23–24 beretter om denne store (og nu meget gamle)
leder i Israel. Nu har du studeret lidt om hans liv og hans
oplevelser, hvad mener du så hovedemnet for hans tale var?
Gerninger
Konsekvenser
Josva 24:6–8, 11
Josva 24:9–10
Gerninger
Konsekvenser
Josva 24:12, 16
Josva 24:15–16
Forstå skrifterne
Josva 23
Tag jer godt i agt (vers 11) –
vær meget opmærksom
de folk, som er tilbage hos jer
(vers 12) – de overlevende fra
kana’anæernes nationer
Mesterskriftsted – Josva 24:15
1. Skriv de måder op, som er nævnt i Josva 24:1–13,
hvorpå Herren havde velsignet israelitterne.
Jeg går nu al kødets gang
(vers 14) – dør
2. På grund af alt det, som Herren havde gjort for Israels
familie, hvad bad Josva dem da om at gøre i vers 14–15?
3. Hvordan kan Josvas råd i vers 15 velsigne dig i dit liv
i dag?
Josva 24
Jeg sendte modløsheden foran jer (vers 12) – Jeg lod rygtet om
jer skræmme andre
Dommerbogen
Dommerbogen fortæller Israels historie mellem Josvas død
og udvælgelsen af Samuel som profet. Selv om Dommerbogen
indeholder beretninger fra Israels historie, så optræder disse
historier ikke nødvendigvis i historisk orden og er heller ikke
fyldestgørende som Israels historie. Dommerbogen indeholder
beretninger om afgudsdyrkelse og lovløshed, som vi også ser
en parallel til i dagens samfund. Nogle af disse beretninger er
mærkelige, tragiske eller indeholder modbydelige elementer,
og vi kan undre os over, at israelitterne kunne være så gudløse.
Men vi ser også Herrens hånd, da han hjalp Israel – selvom de
hovedsagelig var et åndeligt svækket folk på dette tidspunkt.
Dommerbogen er et vidnesbyrd om, at Herren kan hjælpe os
i vores svaghed, hvis vi vil vende os til ham.
Hvem?
Hvad gjorde de?
Ehud
Dræbte den fjendtlige konge
Debora
En profetinde, som inspirerede Israels hære
Gideon
Stolede på, at Herren ville lede Israel til sejr med en
meget lille hær
Jefta
Udvalgt af folket til at lede Israel til sejr, men afgav
et ufornuftigt løfte
Samson
Var forudordineret til et stort værk, men forspildte
sine gaver
Et hovedtema
Hvem var disse »dommere«?
Efter at Herren havde ledt israelitterne ind i deres forjættede
land med mirakuløs kraft, fortsatte de ikke med at udvikle
deres tro og forpligtelse. De drev ikke alle kana’anæerne ud og
begyndte endog at indføre nogle af kana’anæernes onde skikke.
Som følge deraf var Israels børn ikke længere enige og brød
op som stammer og familier. En cyklus med frafald og tilgivelse
»Dommere« var de ledere i Israels stammer, som var blevet
udvalgt af Gud eller folket til at frelse dem fra deres fjender.
Dommerne var mere militære ledere end egentlige dommere,
som beskæftigede sig med lovspørgsmål. Folket gjorde dem til
helte, selv om de retskafne dommere forsøgte at lære dem, at
Herren er Israels virkelige leder (se Dommerbogen 8:23, 11:27).
82
met vanskeligere end det at stole på ting, som var lige for
hånden.« Dette synes især sandt om mennesker i Dommerbogen. Israelitterne forlod deres tro og søgte at blive befriet
af dødelige mennesker og hære – i stedet for af Herren.
indtraf igen og igen i Dommerbogen (se den efterfølgende illustration). Denne cyklus begyndte, da folket, som var blevet
velsignet af Gud, glemte ham og begyndte på skikke, som han
forbød såsom at følge de kana’anæiske religioner. Den efterfølgende synd og gudløshed fik konsekvenser. En vigtig konsekvens var, at israelitterne mistede Herrens beskyttelse mod
deres fjender og blev ført i trældom. Herren satte til sidst, efter
de havde vist oprigtig ydmyghed og omvendelse, sit folk fri
og lod dem få fremgang igen.
Dommerbogen 1 introducerer endnu en hovedtanke i Dommerbogen ved at fortælle os om de grupper af mennesker,
som ikke blev drevet ud af Israels stammer. I stedet for at
uddrive dem og tilintetgøre disse folk siger Dommerbogen 1,
at israelitterne indgik traktater med dem. Skemaet herefter
viser, hvordan dette var det første skridt bort fra Gud og hen
mod afgudsdyrkelsen.
Hvad vi kan lære af Dommerbogen
Hvorfor fandt israelitterne sig i at gennemgå denne cyklus igen
og igen – i alt 12 gange, alene i Dommerbogen? Enkeltpersoner
og grupper af mennesker bliver også fanget i denne cyklus
i dag. Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Kun få mennesker har med fuldt overlæg valgt at fornægte Gud og hans
velsignelser. Vi lærer snarere fra skrifterne, at fordi udøvelsen
af tro altid har forekommet vanskeligere end det at stole på
ting, som var lige for hånden, har det verdslige menneske været
tilbøjelig til at overføre sin tro på Gud til materielle ting. Når
mennesker derfor i alle aldre er bukket under for Satans magt
og har mistet troen, har de i stedet sat deres håb til en ›arms
styrke‹ og til ›guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten,
som hverken kan se, høre eller forstå‹ (Dan 5:23) – dvs. til
afguder« (Se »De falske guder, som vi tilbeder« (Den danske
Stjerne, august 1977, s. 2). Se efter denne cyklus, når du læser
Dommerbogen.
Ulydighed leder til afgudsdyrkelse
Tillod kana’anæerne at forblive i landet
Traktater, hyldest og tolerance
Blandede ægteskaber
Afgudsdyrkelse
Frafaldets cyklus
Trofasthed
og lydighed
Befrielse
Dommerbogen 2–3
Fred og fremgang
Ehud befrier Israel
Omvendelse
Gudløshed
Ødelæggelse
og undertrykkelse
Ud fra mønstret i skemaet ovenfor beskriver Dommerbogen 1,
hvordan israelitterne drev kana’anæerne ud, og hvordan de
derpå indgik traktater med dem. Dommerbogen 2–3 beskriver,
hvordan Israels børn derpå begyndte at dyrke afguder på
grund af deres ægteskaber med kana’anæerne. Denne cyklus
fortsatte, og de blev til sidst befriet med hjælp fra en dommer
ved navn Ehud.
Dommerbogen 1
Vi læser adskillige gange i Dommerbogen 2–3, at israelitterne
fik Herrens vrede til at flamme op (se Dommerbogen 2:14,
20; 3:8). Selv om det kan lyde hårdt, så kan det at vide lidt om
afguderne Ba’al og Astarterne hjælpe os til at forstå, hvorfor
Herren var så vred. Ba’al var den mandlige frugtbarhedsgud,
og Astarterne hans kvindelige ledsager og frugtbarhedens
gudinde. »Tilbedelsen« omfattede sanselig brud på kyskhedsloven. Ethvert brud på kyskhedsloven er en alvorlig synd
og åndeligt ødelæggende, men at lade det ske i tilbedelsens
navn er især modbydeligt for vor himmelske Fader.
Hvem skal kæmpe for os?
Det første vers i Dommerbogen 1 indeholder bogens grundlæggende spørgsmål: »Hvem af os skal først drage op og
angribe kana’anæerne?« Fra det, som vi læser i Josvabogen,
så bør svaret være klart: Herren. Som præsident Kimball
sagde i citatet ovenfor: »Udøvelsen af tro altid har forekom83
Studér skrifterne
Dommerbogen 4–5
Lav tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du studerer
Dommerbogen 6–8.
Profetinden Debora
Det vigtige først
1. Hvad var i henhold til Dommerbogen 6:25–32 det første,
som Gideon gjorde, da han forsøgte at befri israelitterne
fra midjanitterne?
Dommerbogen 4–5 fortæller, hvordan Israel blev befriet fra
deres fjenders trældom under ledelse af en kvinde ved navn
Debora, som var både dommer og profetinde. Hun profeterede, at en kvinde ville tilintetgøre de fjendtlige ledere. Profetien blev opfyldt, da en ikke-israelitisk kvinde ved navn Jael
dræbte den fjendtlige hærleder. Folket lærte, at hvis de stolede
på Herren, kunne han frelse dem.
2. Hvorfor tror du, at Herren befalede Gideon at gøre dette
først?
Hvad mener du?
Hvorfor mener du, at Herren reducerede størrelsen af den
israelitiske hær, før de drog i kamp?
Dommerbogen 5 indeholder ordene til en sang, som israelitterne sang om denne vigtige begivenhed. Musik kan være
en magtfuld måde at lovprise Gud på (se også Lære og
Pagter 25:12).
Færdiggør disse sætninger
Færdiggør disse sætninger med dine egne ord ud fra det,
som du har lært i Dommerbogen 7.
1. Gideon valgte tre mænd, som . . .
2. En mand fortalte Gideon om sin drøm, hvor . . .
Dommerbogen 6–8
3. Soldaterne i hæren brugte deres krukker og trompeter
til at . . .
Gideon
En konge?
1. Forestil dig, at du blev udvalgt til indstille Gideon som
Israels konge. Hvad ville du sige om ham for at overbevise
andre om, at han ville blive en god konge?
Dommerbogen 6–8 fortæller beretningen om en stor dommer
ved navn Gideon, som blev oprejst af Herren for at befri israelitterne, efter de igen var faldet fra.
2. Skriv, hvad du mener, Gideon ville sige, efter du havde
indstillet ham (se Dommerbogen 8:22–23).
Hvad kan man lære her?
Forstå skrifterne
Hvordan er fortællingen om Gideon i Dommerbogen 6–8 et
eksempel på Lære og Pagter 1:19?
Dommerbogen 6
efa (vers 19) – ca. 36 liter
Dommerbogen 6:17 – »giv mig et tegn«
Herren befaler os til ikke at søge tegn, men snarere, at vi udøver
tro og viser lydighed, før vi modtager et vidnesbyrd (se Ether
12:6; Lære og Pagter 63:7–12). I dette tilfælde søgte Gideon nok
ikke et tegn, men at finde ud af om den budbringer, som
besøgte ham, var en sand budbringer, eftersom han levede på
en tid med falske religioner og tilbedelse og ikke ønskede at
blive bedraget af en budbringer fra en falsk kilde.
Dommerbogen 9–10
Kredsløbet fortsætter
Dommerbogen 9 fortæller om Abimelek, som var søn af
Gideon, som drog fordel af sin fars popularitet og blev konge
i Sikem. Denne beretning hjælper os med se de problemer,
der opstår, når man ignorerer Herren og alene sætter sin lid
til andre menneskers ledelse og herredømme over en.
Dommerbogen 7
Ved begyndelsen af den midterste nattevagt (vers 19) – efter
kl. 22.00
Dommerbogen 8
efod (vers 27) – et stykke tøj,
som passer rundt om halsen,
skuldrene og brystet
horede, hore (vers 27, 33) – tilbad noget andet end Gud
Dommerbogen 10 fortæller, hvordan Israel forsatte med at
dyrke afguder. Som følge deraf mistede de Herrens beskyttelse
og blev besejret af deres fjender. De begyndte at råbe til Herren om hjælp. I dette tilfælde irettesatte Herren dem meget
fast, da de råbte om hjælp. Han sagde, at de skulle »råbe
medhustru (vers 31) – en
kvinde, som er tjenerinde og
også gift med sin herre
84
til« de guder, som de havde valgt at tilbede og se, om disse
guder kunne sætte dem fri (se Dommerbogen 10:13–14).
Skriv et brev
Forestil dig, at du er Samsons tante eller onkel, og at Samson
er teenager. Baseret på det som du læser i Dommerbogen 13,
skriv så et brev til Samson for at hjælpe ham med at forstå,
hvilke vidunderlige forældre han har.
Dommerbogen 11–12
Beretningen om Jefta
Dommerbogen 14–15
Den ene fejltagelse efter
den anden
I overensstemmelse med det mønster som, der findes for lederne i Dommerbogen, så var Jefta en usandsynlig leder. Han var
søn af en skøge, og som voksen blev han kastet ud af sin familie og sit hjem af sin halvbroder. Men Herren brugte denne
person fra en ydmyg baggrund til at befri Israel fra sine fjender. Han havde tro på Gud og vendte sig bort fra afguderne,
hvilket gav ham styrke i Herren til at øve sin indsats.
Selvom Samson blev født med store løfter og velsignelser, så
fortæller Dommerbogen 14–15 os, hvordan han misbrugte
disse gaver, som var blevet givet ham af Gud. De velsignelser,
som Samson blev lovet, var ligesom de velsignelser, der er
lovet os i vore patriarkalske velsignelser: Disse løfter og
velsignelser bliver kun opfyldt, når vi lever værdigt i forhold
til dem (se Lære og Pagter 130:20–21). Mens du læser
disse kapitler, så tænk på, hvad Samsons gerninger lærer os
om det, som han fokuserede på i sit liv.
Dommerbogen 13
Samsons fødsel
Forstå skrifterne
Har du nogen sinde spurgt dine forældre om de begivenheder,
som knyttede sig til din fødsel? Hvad tænkte de på, mens de
forberedte sig til at modtage dig i deres liv? Hvilke håb havde
de for dig, mens du voksede op? Dommerbogen 13 fortæller
om begivenhederne ved Samsons fødsel. Når du læser om
Samson, så se efter, hvad hans forældre tænkte og håbede på
i tiden omkring hans fødsel.
Dommerbogen 14:6, 19; 15:14 – »Da greb Herrens
ånd ham«
I disse tilfælde læser vi, at »Herrens ånd« hvilede over Samson,
hvilket betyder, at han på et tidspunkt levede værdigt til at
have Ånden hos sig, men at han mistede den, da han blev stolt
og ulydig.
Forstå skrifterne
Studér skrifterne
Dommerbogen 13
noget der er urent – (vers 4) –
imod Moseloven
aldrig komme en ragekniv på
hans hoved (vers 5) – han skal
ikke klippe sit hår
nasiræer (vers 7) – en særlig
kaldelse under Moseloven
(se Fjerde Mosebog 6:1–21)
Hvad er problemet?
hvordan skal vi bære os ad
med ham? (vers 12) – ud fra
hvilke regler eller befalinger
skal vi opdrage dette barn?
tage sig i agt for (vers 13) –
være særlig opmærksom på
eller adlyde
1. Lav et skema, som det efterfølgende i din notesbog
og udfyld det med den information, som du får fra de
følgende skriftstedshenvisninger:
Henvisning
Hvad Samson gjorde
Hvorfor
Dommerbogen 14:5–6
Dommerbogen 14:19
Studér skrifterne
2. Skriv om hvad du mener, Samsons største svaghed var
(se Dommerbogen 14–15).
En særlig kaldelse
Beskriv, hvordan følgende udtryk knytter sig til at Samsons
særlige fødsel og kaldelse: ufrugtbar, drikke, ragekniv,
brændoffer.
85
som I har påtaget jer, og de løfter, som I har afgivet. Hold
pagterne« (i Conference Report, okt. 1966, s. 99).
Dommerbogen 16
Ikke særlig lydig
Samson og Dalila
Læs Fjerde Mosebog 6:1–9 og skriv kravene til en nasiræer
op. Skriv ved siden af hvert krav en skrifthenvisning fra
Dommerbogen 14–16, som viser et tidspunkt, hvor Samson
ikke levede op til kravene og forklar kort, hvad han gjorde.
Når du har læst
Dommerbogen
13–15, hvad tror du
så, Samson kunne
have lært af sine
erfaringer? Når du
læser Dommerbogen
16, så se om han
virkelig lærte noget.
Dommerbogen 17–21
Israel lider på grund af sin
ulydighed
Dommerbogen 17–21 kan bindes sammen med en udtalelse
fra Dommerbogen 17:6, som derefter blev gentaget som det
sidste vers i Dommerbogen 21:25: »På den tid var der ingen
konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt.«
Den, som skrev Dommerbogen, viser os, hvordan disse vers
er sande ved det, som han skrev i Dommerbogen 17–21.
Disse kapitler beskriver nogle af de værste tidspunkter i Israels historie og hjælper os måske med at forstå, hvorfor
Israel mente, at de havde behov for en konge (hvilket sker
tidligt i den næste bog, 1 Samuel). Israel forstod desværre
ikke, at de kunne have gjort Herren til deres konge, og at han
ville have sikret dem fred og tilvejebragt en måde, hvorpå
de kunne have løst deres problemer. I dette tilfælde må vi lære
af Israels fejltagelser snarere end af deres succes.
Studér skrifterne
Anvend de nutidige profeters og
apostles ord
Hvordan kunne Samson have haft nytte af følgende råd?
Skriv dit svar i din notesbog. Præsident N. Eldon Tanner
fra Det Første Præsidentskab har sagt: »Jeg vil gerne sige
til jer igen: Husk disse to ord: Hold pagterne. Og jeg er sikker
på, at når jeg siger til jer, at hvis I sammen med jeres familie
vil holde disse pagter, så vil I være lykkelige, opnå succes,
blive respekteret, og opnå en god familie, som I kan føre
tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Alt, hvad I skal
gøre, er at huske to ord: Hold pagterne, de forpligtelser,
Ruths Bog
Når du læser, så se hvad Ruth gjorde, som viste, at hun var en
værdig slægtning til Frelseren.
Denne korte betydningsfulde beretning fandt sted på samme
tid som Dommerbogen. Men i modsætning til de fleste
beretninger i Dommerbogen er den imidlertid fuld af håb,
tro og har en lykkelig slutning.
Ruth 1
En omvendts tro
Det er især interessant at lægge mærke til, at Ruth ikke var
israelit af fødsel, men var moabit (se »Moab« i Guide til
skrifterne). Ruth giftede sig med en israelit af Juda stamme,
som levede i Moab under en hungersnød. Fra Ruths bog
kan vi lære om en omvendts tro på det sande evangelium.
Vi lærer også, at Herrens kærlighed og barmhjertighed
udstrækkes til dem, som ønsker det, selv om de er vokset
op uden for pagten.
». . .hvor du går hen,
vil jeg gå«
Hvad er det vigtigste, som du nogensinde har opgivet på
grund af din forpligtelse over for det sande evangelium?
Når du læser Ruth 1, så tænk på det, som Ruth opgav.
Ædle efterkommere
Det er interessant at vide, at blandt Ruths efterkommere
tælles David, som var konge i Israel og Herren Jesus Kristus.
86
Studér skrifterne
Ruth 3–4
At møde sine udfordringer
1. Skriv mindst tre udfordringer, som folk stod over for
i Ruth 1.
Ruth og Boaz gifter sig
2. Vælg en af disse prøvelser, som ligner noget, som du
har været ude for, og beskriv det kort.
3. Hvad kan du lære om at møde dine udfordringer ud
fra eksemplerne i dette kapitel.
Ruth 3–4 fortæller om forskellige skikke, som ikke udøves i
dag. Følgende forklaringer kan være til hjælp ved din læsning:
• I henhold til Moseloven var det den nærmeste slægtnings
ansvar at tage sig af enkerne, herunder at gifte sig med dem,
som stadig kunne få børn (se Femte Mosebog 25:5–10).
Ruth 2
• Ruth fulgte visse skikke i Ruths Bog 3 for at lade Boaz vide,
at hun var rede til ægteskab. Der skete ikke noget umoralsk.
Da Ruth bad Boaz om at brede sin »kappe over« sig, sagde
hun i virkeligheden: »Vil du ikke nok tage dig af mig?«
Ruth møder Boaz
• Der var en mand, som var en nærmere slægtning til Ruth
end Boaz, men han var ikke villig til at acceptere ansvaret
for at sørge for No’omi og Ruth – og især ikke ansvaret
om at gifte sig med Ruth. Det blev derfor muligt for Boaz
at påtage sig ansvaret.
Præsident Spencer W.Kimball
sagde: »Gud lægger virkelig
mærke til os, og han våger
over os. Men det er sædvanligvis ved et andet menneske,
at han tilgodeser vore behov«
(Et liv i overflod«, Den danske Stjerne, juni 1979, s. 3).
Se efter denne tanke, mens
du fortsætter med at læse
beretningen om Ruth.
Forstå skrifterne
Ruth 3
storartet (vers 11) – ren i tanke og handling
Ruth 4
for at afdødes navn kan bevares (vers 5, 10) – sørge for børn til
en afdød slægtning
Forstå skrifterne
Ruth 2
samlede aks (vers 2–3, 7–8,
15–19, 23) – samlede det
efterladte korn op på marken
efter høsten
Studér skrifterne
At vælge en ægtemand eller hustru
Giv nogle eksempler fra Ruth 1–4, som viser, hvilke kvaliteter, Boaz havde som ægtemand (hvis du er kvinde) eller
hvilke kvaliteter, Ruth havde som hustru (hvis du er mand).
Ruth 2 – Sanke aks på Boaz’ marker
I henhold til Moseloven skulle bønderne ikke høste al deres
afgrøde, men de skulle efterlade noget på marken, så de fattige
kunne gå marken igennem og høste en del korn (se Tredje
Mosebog 19:9–10).
Valgfri aktivitet – Besvar spørgsmål
1. Hvordan kan det, som Boaz gjorde for Ruth, sammenlignes med det, som Kristus gjorde (og gør) for os?
Studér skrifterne
2. Hvordan er Ruths handlinger et eksempel på det, som vi
kan gøre for at »komme til Kristus«?
Hvad mener du?
Forklar, hvorfor du tror, at Boaz var så venlig over for Ruth.
87
Første Samuelsbog
Profeter eller konger?
Første Samuelsbog 1 begynder med beretningen om Samuels
fødsel og indeholder en beretning om hans tjenestegerning.
Bogen beskriver en profets tjenestegerning over for Israels
konger. Så Første Samuelsbog 1 er grundlæggende også beretningen om nationen Israel. Israelitterne forkastede Herrens råd
om at stole på ham og blive styret af dommere og profeter og
bad i stedet om at måtte få en konge.
»Jeg bad om denne dreng«
Gør dig klar til at studere Første Samuelsbog
Præsident Spencer W. Kimball
har sagt: »En dag, når hele
historien om denne og tidligere
uddelinger kan fortælles, vil den
være fuld af historier om vore
kvinder, om deres klogskab og
deres hengivenhed, deres mod,
for man har på fornemmelsen,
at vore retskafne kvinder, ligesom kvinderne var de første ved
graven efter Jesu opstandelse,
meget ofte har været instinktivt følsomme over for det, der
har evig konsekvens« (Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 7).
Det er klart, at det ikke var Samuel, som skrev Første og Anden
Samuelsbog, eftersom vi læser om hans død inden udgangen
af Første Samuel. Første Samuelsbog blev skrevet på kong
Salomos tid. For yderligere information om Første Samuelsbog,
se »Samuelsbøgerne« i Guide til skrifterne.
Betydningsfulde mennesker i Første
Samuelsbog
Eli og Samuel
Samuels mor Hanna kan helt sikkert regnes blandt de kvinder, som præsident Kimball omtalte. Se, mens du læser
Første Samuelsbog 1, efter situationer, der viser hendes storhed. Overvej hvad det betyder for børn at have forældre
som Hanna og Elkana. Når vi læser om dem, bliver de et
eksempel, som vi kan følge, når vi bliver forældre.
Saul
Forstå skrifterne
1 Samuel 1
Jonatan
gav . . . flere portioner (vers 4)
– Moseloven tillod, at præsten
beholdt noget af kødet fra
slagtofret til mad. Noget af det
tiloversblevne blev givet tilbage til familien efter at kødet
var blev tilberedt på alteret.
Hvert eneste familiemedlem
modtog »portioner« eller dele
af det, som blev givet tilbage
til familien.
David og Goliat
88
aldrig komme en ragekniv på
hans hoved (vers 11) – hans
hår skal ikke klippes
vænnet fra (vers 22–24) –
ammede ikke længere. Blandt
israelitterne på den tid, var
det normalt, at mødrene
ammede deres børn, til de var
tre år gamle
Studér skrifterne
Lav to af de efterfølgende aktiviteter (A–C), mens du læser
Første Samuelsbog 1.
Elis sønner
Hvordan man møder udfordringer
Hvad kan du lære af Hanna fra de begivenheder, som du
læser om i Første Samuelsbog 1, som du kan anvende i dit
eget liv?
Hvorfor bør forældre irettesætte deres børn, når børnene
handler forkert? Hvad sker der, hvis de ikke bliver irettesat?
Hvordan har Herren det med, at børn bliver forsømt?
Der findes et yderligere eksempel på forældres indflydelse
på deres børn i Første Samuelsbog 2.
Hvordan tror du det, det ville være?
Beskriv hvordan du tror, at det ville være at være barn af
Hanna. Medtag i dit svar nogle af de kvaliteter, som du læser
om i Første Samuelsbog 1, som viser hvilken slags mor,
Hanna var.
Forstå skrifterne
Hvordan indvier du dig selv til Gud?
Eftersom Hanna indviede Samuel til Herrens tjeneste, skulle
Samuel vokse op sammen med præsterne og arbejde hele sit
liv i tabernaklet. Vi indvier ikke vore børn til Herren på
samme måde i dag; men hvad tror du, at du kunne gøre som
forælder for at give dine børn den følelse, som Samuel
havde, da han voksede op, en følelse af at høre til Herren og
at være særlig indviet til Herrens tjeneste hele sit liv?
søjler (vers 8) – (Bemærk: Dette
er poetisk sprogbrug. Folket
troede ikke på og Bibelen
lærer ikke, at jorden virkelig
hviler på søjler).
salvede (vers 10, 35) –
udvalgte
tregrenet gaffel (vers 13–14) –
redskab, som præsterne
kunne nå offerkødet med og
fjerne kødstykker med
efod (vers 18, 28) – del af en
ypperstepræsts klædning
hugger armen af dig (vers 31)
– straffer dig ved at tage din
styrke fra dig. Armen er symbolet på styrke
Til ham vil jeg bygge et hus
(vers 35) – jeg vil fortsat give
ham efterkommere
Første Samuelsbog 2:12–17, 22 – Elis sønners
synder
I henhold til Moseloven skulle præsterne modtage visse dele af
offerkødet, som de kunne spise, men de måtte først få det,
efter at fedtet var blevet brændt af på alteret, og de skulle ikke
tage noget ekstra. Da Elis sønner tog det, som ikke tilhørte
dem, og tog det før de skulle, berøvede de Gud hans offer og
snød folket. Læg mærke til, at folket på grund af Elis sønners
gerninger ikke kunne lide at ofre (se Første Samuelsbog 2:17).
Vers 22 fortæller, at tingene blev forværret, fordi de overtrådte
moralloven med de kvinder, som kom til templet.
Studér skrifterne
Samuelsbog 2.
En sang til Herren
1. Vælg det, som du mener vil være en god titel til Hannas
lovsang i Første Samuelsbog 2:1–10.
2. Vælg noget, som Hanna sagde om Herren i denne lovsang,
som har påvirket dig og forklar hvorfor.
89
Anvend beretningen i dag
Forklar, efter du har læst Første Samuelsbog 2:12–17, hvad du
mener nutidige bærere af Det Aronske Præstedømme kan
lære fra denne historie. Læg især mærke til, hvad vers 17 siger.
2. Hvad kan vi lære af Samuels eksempel om, hvordan
man skal reagere, når Herren ved sine tjenere kalder os
til at tjene?
Første
Samuelsbog 4–6
Vær anklager
Du har fået til opgave at bringe Eli og hans sønner til retfærdighed. Læs Første Samuelsbog 3:13 og opregn de
forbrydelser, som du vil anklage dem for og de beviser,
som du har på, at de er skyldige.
Pagtens ark
Forældres pligter
Når vi holder befalingerne, vokser vores tillid til og tro på
Gud. Når vi ikke holder befalingerne, begynder vi at miste
tilliden og troen, og vender os ofte til de ydre ting for at kompensere på vores mangel på indre styrke. Israelitterne befandt
sig i en sådan situation i Første Samuelsbog. Kapitel 4
beretter, at israelitterne troede, at de kunne besejre deres fjender, hvis de førte pagtens ark med sig i kamp. De forstod
ikke, at arken, ligesom et tempel, var et ydre symbol med dyb,
åndelig betydning, og at dette kun var en velsignelse for
israelitterne, når de var trofaste over for Herren og hans pagter, hvilket arken var et symbol på. Gud ville med andre ord
befri israelitterne fra deres fjender, hvis de var trofaste over
for ham, men i stedet så de hen til et symbol på ham, idet
de troede, at den fysiske genstand selv besad overnaturlig kraft.
Til israelitternes store skuffelse tabte de ikke blot slaget, men
de tillod også, at filistrene satte sig i besiddelse af pagtens ark.
Læs Mosiah 4:14–15; Lære og Pagter 68:25–31; 93:40–43
og lav en liste over det, som Herren befaler forældre at
undervise deres børn i.
Samuel hører Herren
Vi læser i Første Samuelsbog
2, at Herren var utilfreds
med Eli. Herren fortalte Eli,
at han ville oprejse en anden
profet. Kapitel 3 fortæller
om Samuels kaldelse til at
erstatte Eli som præst
og også til at være profet
for Israel.
Selv om israelitterne handlede forkert ved at benytte pagtens
ark på overtroisk måde, så forblev arken et vigtigt symbol
på den israelitiske religion, og Herren ønskede, at den blev
placeret i hans tabernakel. På denne måde fortæller Første
Samuelsbog 5–6 om det, som skete med filistrene, efter
de havde taget arken som bytte, hvad der senere fik dem til
at beslutte at tilbagelevere den til israelitterne.
Mens du læser om, hvad der
skete med Samuel, så stil
dig selv følgende spørgsmål:
Hvornår og hvordan vil Herren gøre sin vilje bekendt for
mig? Hvordan reagerer jeg på den vejledning og inspiration,
som han giver?
Omvendelse bringer sejr
Forstå skrifterne
Efter israelitterne havde tabt deres kamp med filistrene ved
at bruge arken som et symbol på held og lykke, havde de
to valg: De kunne forsøge at få en anden gud til at frelse dem
(hvad mange overtroiske mennesker gjorde), eller de kunne
omvende sig og udøve mere tro på og tillid til den levende Gud
i stedet for på symbolet på den levende Gud. Når du læser
Første Samuelsbog 7, så læg mærke til, hvad Samuel rådede
folket til at gøre, og hvad der skete, da folket fulgte hans råd.
falde til jorden (vers 19) – ikke blive opfyldt
Studér skrifterne
En ny profet bliver kaldet
1. Hvorfor var det i henhold til Første Samuelsbog 3:1
nødvendigt for Herren at kalde en ny profet?
90
Forstå skrifterne
omgivende folk, ikke kun et problem i fordums tid. Der findes
i dag medlemmer af Kirken, som ønsker at leve som de
mennesker omkring dem, som ikke har den samme tro eller
standarder. Verdens måde er ofte ganske attraktiv.
helligede (vers 1) – renset i
henhold til Moseloven
sukkede efter Herren (vers 2)
– søgte efter Herren fulde af
sorg over, hvad der var sket
med dem
øste vand op og udgød det for
Herrens ansigt (vers 6) –
fyldte en krukke med vand og
hældte vandet ud på en særlig
måde.
Uden et stærkt vidnesbyrd om, at Gud lever, og at han giver
os sine befalinger til vores bedste, vælger vi at handle på
en anden måde, »fordi alle andre gør det« og miste velsignelserne ved at være Guds pagtsfolk. I Første Samuelsbog 8
lærer vi, at det attraktive i verdens skikke fristede israelitterne
og truede deres status som »ejendomsfolk.«
Studér skrifterne
Hvad er det, som frelser?
1. Læs Første Samuelsbog 4:3 og forklar, hvad folket troede,
at der ville frelse dem.
2. Hvad tror mennesker i dag, at der vil frelse dem?
3. Hvad gjorde Samuel i Første Samuelsbog 7, og hvad bad
han folket om at gøre, så de kunne blive befriet fra deres
fjender?
4. På hvilken måde kan vi bruge det samme til at overvinde
vore udfordringer og fristelser i dag? Giv et eksempel.
Forstå skrifterne
»Giv os en konge«
bestikkelse (vers 3) – at acceptere penge eller ydelser, som
betaling for at gøre noget ulovligt eller uærligt for en anden
Israelitternes succes over for filistrene er fortalt i Første
Samuelsbog 7. Efter israelitternes sejr synes de mere villige til
at gøre det, som Samuel bad dem om. Men de var stadig
svage i troen. Israelitterne ønskede ikke at følge Samuel. De
krævede en konge! De havde forkastet Herren som deres
konge. Første Samuelsbog 8 fortæller, at Herren trøstede
Samuel og fortalte ham, at folket ikke havde forkastet Samuel,
men havde forkastet Herren. Senere ændrede de deres
holdning fra at tro på, at det var pagtens ark, som var kilden
til deres beskyttelse, til at tro, at det at have en stærk leder
var nøglen til deres succes.
Studér skrifterne
Samuelsbog 8.
Hvad vil der ske?
Herren lod Samuel forklare for folket, hvad der ville ske,
hvis de fik en konge. Skriv med udgangspunkt i Første
Samuelsbog 8:10–18, hvad der ville ske i hvert af følgende
tilfælde, hvis Israel fik en konge. Giv til hvert eksempel en
skriftstedshenvisning, som støtter dit svar.
Andre omgivende nationer havde konger. Men ved profeten
Moses havde Herren fortalt Israel, at de var et »ejendomsfolk« for ham, hvilket betød, at de var særlig udvalgt og
adskilt fra verden for at være hans folk og udføre det værk at
frelse resten af hans børn. En stor del af Moseloven mindede
israelitterne om, at de var forskellige fra alle andre nationer
og lovede dem store velsignelser, hvis de forblev anderledes
og ikke søgte efter verdens accept eller rigdomme. Selvfølgelig
var det, at der var israelitter, som ønskede at leve som de
1. Kongen beslutter, at han har brug for flere tjenere ved
sit hof.
2. Kongen fornærmes af en anden konge og beslutter at
drage i krig for at forsvare sin ære.
3. Kongen lægger et budget for at dække sine udgifter og
beslutter, at han har brug for flere penge.
4. Folket er ulykkeligt over at have en konge, og han erfarer,
at de klager over ham.
91
Studér skrifterne
Motivation
1. Læs Første Samuelsbog 8:1–9, 19–22 og forklar, hvorfor
folket ønskede en konge.
Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første
Samuelsbog 9–10.
2. Hvad er der galt med deres årsag til at ønske sig en konge?
Skriv en avisartikel
Forbered hovedpunkterne i en tale
Forestil dig, at du var en trofast israelitisk journalist, som
fulgte Saul i alt det, som skete i Første Samuelsbog 9–10.
Skriv en kort artikel, der beskriver, hvorfor Saul var et godt
valg som Israels konge. Brug henvisninger fra skriften til
at understøtte dine tanker.
Forestil dig, at du bliver bedt om at holde en tale om, hvad
de sidste dages hellige kan lære af Første Samuelsbog 8.
Skriv tre hovedpunkter op, som du ville medtage i din tale.
»Vid, at hver sjæl er fri«
Hvad lærer vi fra Første Samuelsbog 8 om Herren, når
vi ved, at han alligevel tillod israelitterne at få en konge?
(Alma 29:4–5 kan være en hjælp til dit svar).
Skriv, baseret på det, som du lærer fra Første Samuelsbog
9–10, hvordan du tror, at Saul havde det efter sin oplevelse
med at blive kaldet som konge i Israel. Læg især mærke til
Første Samuelsbog 9:21; 10;6, 9, 20–27.
Første
Samuelsbog 9–10
Anvend de nutidige profeters og
apostles ord
Hvilken forbindelse er der mellem følgende udtalelse af
præsident Harold B. Lee og det, som skete i Første Samuelsbog 10:26–27: »Et menneske er ikke i bund og grund
omvendt, før han eller hun ser Guds kraft hvilende over
denne kirkes ledere, og før det brænder som en ild i
vedkommendes hjerte« (Den danske Stjerne, marts 1973, s. 94).
Saul salves som konge
I Første Samuelsbog 8 sagde
Israels folk, at de ønskede sig
en konge, selv om profeten
Samuel frarådede det. Kapitel
9 i Første Samuelsbog lærer
os, hvor meget Herren elsker
sit folk, når vi indser, at selv
om Israels folk ikke ville fulgte
Herrens råd, så hjalp han
dem alligevel ved at inspirere
sin profet til at udvælge og oplære en konge til dem. Mens
du læser, så se, hvad du kan lære om kaldelser fra Herren.
Saul leder Israel i kamp
Beretningen om Samuel, som kalder
Saul og præsenterer ham over for folket som deres leder, fortælles i Første
Samuelsbog 9–10. Kapitel 11 i Første
Samuelsbog indeholder en beretning
om, hvordan Saul med succes leder
Israel mod landets fjender. Da Israel
fik succes, fik folket tillid til Sauls
evner til at lede dem.
Forstå skrifterne
Første Samuelsbog 9–10 – Profeten udvælger en
konge til Israel
På samme måde som det mønster,
vi følger i Kirken i dag, så blev
Saul kaldet af en, som havde
myndighed fra Herren (se 5. Trosartikel), han blev indsat af en,
som havde myndighed og han
blev oplært, og blev præsenteret
for folket, så de kunne opretholde
ham (se Første Samuelsbog 10:24).
92
Herren er stadig konge
En ufornuftig ed
Efter at israelitterne havde besejret deres fjender i Første
Samuelsbog 11, kunne folket have været fristet til at sige
til Samuel: »Vi fortalte dig, at en konge ville være godt
for os«. Men Første Samuelsbog 12 fortæller, hvad Samuel
sagde til israelitterne for at sikre sig, at de ikke faldt for denne
fristelse. Han mindede Israel om, at det var Herren, som
havde befriet dem fra deres fjender – uanset, hvem deres jordiske leder var. Selv om Herren havde ladet dem få en mand
som deres konge, så var han stadig Israels virkelige konge (se
Første Samuelsbog 12:12). Samuel lovede folket, at hvis
de gjorde oprør mod Herren, ville de miste hans hjælpende
hånd – uanset, hvor stor deres jordiske konge var.
Når vi er ulydige og ikke omvender os, mister vi Helligånden
som ledsager. Uden Helligånden er det mere sandsynligt,
at vi træffer dårlige valg. Sauls handlinger i Første Samuelsbog 14 er et eksempel på dette princip.
Beretningen i Første Samuelsbog 14 beskriver, hvordan Saul,
der håbede at inspirere sine mænd og modtage hjælp fra Gud,
befalede Israels hær at faste som forberedelse til deres kamp
mod filistrene. For at gennemtvinge sin befaling sagde Saul,
at enhver, som spiste, ville blive henrettet. Men han vidste
ikke, at hans egen søn, Jonatan ikke var til stede, da han gav
denne befaling. Jonatan spiste noget honning, og Saul forberedte sig til at tage sin søns liv. Heldigvis bønfaldt folket Saul
om ikke at udføre denne ufornuftige ed, hvilket han undlod.
Saul handler ufornuftigt
Vigtigheden af lydighed
Forestil dig, at du var en af tyve kirkemedlemmer på en øde ø,
og de eneste præstedømmebærere var diakoner i Det Aronske
Præstedømme. Ville det være acceptabelt at disse diakoner
administrerede og velsignede nadveren snarere end at
lade alle medlemmerne undvære denne vigtige ordinance?
Hvorfor ikke? I Første Samuelsbog 13 læser vi om en
lignende situation.
Ældste Bruce R. McConkie har sagt: »Lydighed er himlens
første lov, den hjørnesten, som al retskaffenhed og udvikling
hviler på« (Mormon Doctrine, anden udgave, 1966 s. 539).
Mens du læser Første Samuelsbog 15, så tænk på hvad dette
kapitel fortæller os om princippet om lydighed.
Forstå skrifterne
Forstå skrifterne
Første Samuelsbog 15:2–3 – Hvorfor skulle
amalekitterne udryddes fuldstændigt?
Der findes kun få steder i skriften, hvor Gud befalede, at et
helt folk skulle udryddes. Amalekitterne var meget grusomme
over for Israels børn, da de kom ud fra Egypten (se Femte
Mosebog 25:17–19). De greb de svage, de syge og de ældre, som
kæmpede for at følge med i bagtroppen, og dræbte disse
mere langsomt gående.
Første Samuelsbog 13:8 – »til den tid, Samuel
havde fastsat«
I Første Samuelsbog 10:8 bad Samuel Saul om at møde ham
i Gilgal, hvor Samuel ville foretage ofre på hans vegne.
Studér skrifterne
Hvis han kunne have gjort det om
Af og til ville vi ønske, at vi kunne gennemleve en bestemt
situation på ny og vælge at handle anderledes. Omskriv beretningen i Første Samuelsbog 13:1–16, så beretningen fortælles
på en måde, hvor Saul havde behaget både Herren og Samuel.
93
Studér skrifterne
Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du studerer
Herren udvælger
en ny konge
Sammenlign det Samuel fortalte Saul, at han skulle gøre
(se Første Samuelsbog 15:1–3) med det, som Saul i virkeligheden gjorde (se Første Samuelsbog 15:4–9).
Undskyldninger
1. Hvilke undskyldninger gav Saul for det, som han gjorde
i stedet for at være lydig og gøre det, som han fik befaling
om at gøre.
2. Skriv et brev til Saul, hvor du forklarer, hvorfor hans
undskyldninger for sin ulydighed ikke er acceptable.
Sørg for, at du svarer ham på hver eneste undskyldning.
Den virkelige årsag
Saul blev på grund af sin ulydighed fortalt, at en anden
konge ville blive valgt som Israels konge (se Første
Samuelsbog 13:13–14; 15:26–28). Hvis du skulle vælge
den nye konge, hvad ville du så se efter? Når du
læser Første Samuelsbog 16, så læg mærke til, hvad
Herren sagde til Samuel om at udvælge en ny konge.
1. Saul tilstod til sidst i Første Samuelsbog 15:24, hvorfor
han gjorde, hvad han gjorde. Find frem til nogle af de
årsager, som mennesker angiver i dag for deres ulydighed.
Hvordan ligner de Sauls svar?
2. Hvad tror du kan hjælpe os med at styrke os mod at falde
for den fristelse at retfærdiggøre vore gerninger?
Forstå skrifterne
Første Samuelsbog 16:14–15 – »en ond ånd
fra Herren«
Joseph Smiths Oversættelse ændrede Første Samuelsbog 16:14–15
til at vise, at den onde ånd ikke var fra Herren.
Studér skrifterne
Første Samuelsbog 16:7
Hvad lærer Første Samuelsbog 16:7 os om den måde, hvorpå
Herren ser på os, og den måde, hvorpå vi bør se på andre?
Musikkens magt
1. Musikken har stor indflydelse på vore følelser.
Hvad gjorde Davids musik for Saul?
2. Vi bør forstå, at det, som Davids musik gjorde for Saul,
kun var midlertidigt. Hvad kunne havde fastholdt
disse følelser mere permanent hos Saul?
3. Hvordan bruger mennesker i dag musik på samme
måde som Saul gjorde?
4. Nævn en salme eller sang, som hjælper dig med at
føle Helligåndens indflydelse.
94
Lav en liste
1. Skriv det, som du mener, er de tre største fristelser, som
mennesker på din egen alder står over for i Kirken i dit
område.
David og Goliat
2. Lav en liste med fem ideer eller citater fra Første
Samuelsbog 17, som du ville bruge i en tale med titlen
»At overvinde vore personlige udfordringer.«
Beretningen om David og Goliat er en af de bedst kendte
beretninger i Bibelen. Når du læser denne beretning i Første
Samuelsbog denne gang, så se efter det, som David betragtede som sin kilde til styrke og mod. Stil også dig selv spørgsmål som disse: Hvilken virkning kunne begivenhederne i
kapitel 16 have på begivenhederne i kapitel 17? Hvorfor var
det betydningsfuldt, at David besejrede Goliat, efter han
var blevet »salvet« af Herrens profet?
Første
Samuelsbog 18–23
Saul stræber David efter livet
Kapitel 17 i Første Samuelsbog kan hjælpe dig med at besvare
følgende spørgsmål: Hvilke »Goliat’er« er der i dit liv?
Hvilke pagter har du indgået med Herren, som kan give dig
styrke til at overvinde dine »Goliat’er«? Hvordan kan
du bruge det, som David gjorde for at vise sin tro på Herrens
løfter, i dit eget liv?
Efter David havde besejret Goliat, blev han en nationalhelt.
Han blev indbudt til at bo hos Saul, hvor han arbejdede
tæt sammen med Saul, og hvor han blev nære venner med
Sauls søn Jonatan. Men Saul blev misundelig på Davids
popularitet og forsøgte adskillige gange at få David slået ihjel
og få Davids fjender til at dræbe ham.
Saul forsøgte i Første Samuelsbog 18–23 at få David dræbt,
og David fortsatte med at flygte og skjule sig for Saul. I alle
disse hændelser bevarede David sit venskab med Jonatan.
Ved adskillige lejligheder hjalp Jonatan David mod disse farer.
Forstå skrifterne
kriger (vers 4) – en mand, som
repræsenterede hele hæren
og kæmpede mod en repræsentant fra den anden hær
for at afgøre, hvem der skulle
vinde slaget
seks alen og en fingerspand
(vers 4) – 3,25 meter (en alen,
ca. 50 cm, en fingerspand
knap 25 cm).
Vi ser i disse kapitler en voksende forskel mellem David, som
søgte at være i harmoni med Gud, og Saul, som var ulydig
og uvillig til at omvende sig, hvilket gjorde, at han blev
afskåret fra Guds indflydelse. Saul blev mere og mere gudløs
og morderisk, mens David ved Herrens hjælp blev reddet.
David fik ved afslutningen af disse kapitler mange tilhængere, som fulgte ham, og som så frem til den dag,
hvor han ville blive konge i Israel.
Studér skrifterne
Hvad sagde de?
1. Skriv en ting ned, som hver af de følgende mennesker
sagde i Første Samuelsbog 17: Goliat, Isaj, Eliab, David og
Israels mænd.
Respekt for Herrens salvede
2. Skriv det, som du mener er de to vigtige ting, som
David sagde eller gjorde i Første Samuelsbog 17 og
forklar hvorfor.
Der er adskillige tilfælde optegnet i Første Samuelsbog 18–23,
hvor Saul forsøgte at tage Davids liv. I Første Samuelsbog 24
fortælles om et tidspunkt, hvor David havde mulighed for at
tage Sauls liv, men ikke gjorde det. Årsagerne til, at han ikke
gjorde det, kan lære os en vigtig lektie om, hvordan vi bør
vise respekt og loyalitet over for dem, som er kaldet af Herren.
Tegn et billede
Brug oplysningerne i Første Samuelsbog 17 til at tegne en del
af beretningen om David og Goliat.
95
Studér skrifterne
Studér skrifterne
Hvad ville du svare?
Brug Davids årsag til ikke at dræbe Saul til en situation,
hvor dine venner kritiserer en af Kirkens ledere i dit nærvær.
Skriv hvordan du vil svare på denne kritik.
Læs først det, som Saul forsøgte at gøre mod David i Første
Samuelsbog 18:10–11; 19:9–12; 24:1–2, og gennemgå derpå
det, som David gjorde mod Saul i Første Samuelsbog 24; 26.
Hvad fortæller Davids udtalelse i Første Samuelsbog 26:23 os
om, hvorfor han gjorde det, som han gjorde i Første Samuelsbog 26? Tænk på en måde, hvorpå du kan anvende Davids
eksempel i dit liv og begynd med at gøre det fra i dag af.
Første
Samuelsbog 25–26
Elsk dine fjender
David blandt filistrene
David viste, at han ville være venlig over for Saul, som havde
forsøgt at slå ham ihjel. I Første Samuelsbog 25 blev David
undervist om at vise andre det samme hensyn, som han
havde vist Saul. David og hans mænd havde anmodet om forsyninger fra en mand ved navn Nabal. Nabal behandlede
dem uforskammet. Som reaktion forberedte David og hans
mænd sig på at angribe dem. Nabals hustru, Abigajil, hørte,
hvad der skete og handlede klogt for at afværge, at David
angreb hendes mand og dræbte ham. I løbet af denne proces
gik det op for David, at hans hævngerrige handlinger ikke
var rigtige. Kort tid efter døde Nabal, hvorved problemet
løste sig. Efter Nabals død giftede David sig med Abigajil,
som således blev en af hans hustruer.
Efter begivenhederne i Første Samuelsbog 26 stolede David
stadig ikke på Saul. I Første Samuelsbog 27 flygtede David
og boede blandt filistrene for en tid. Kapitel 27 fortæller også,
hvordan han i løbet af denne tid søgte at opfylde Herrens
oprindelige befalinger til israelitterne om at udrydde alle
afgudsdyrkende og gudløse mennesker fra landet.
Da Jesus holdt bjergprædikenen, sagde han: »Elsk jeres
fjender« og »bed for dem, der forfølger jer« (Matthæus 5:44).
Over tusind år tidligere brugte David de principper i sin
behandling af Saul. Når du læser, så tænk på følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter, og hvordan den
ikke blot gælder i dette kapitel, men, hvad der er endnu vigtigere, i vores liv i dag:
Sauls åndelige mørke
Lavpunktet i Sauls liv kom måske i Første Samuelsbog 28.
Da Saul ikke kunne opnå nogen som helst åbenbaring fra Gud,
angående hvordan han skulle lede Israel, gik han til en
spåkvinde for at se, om han kunne få hjælp fra dødemanerne
eller fra dem, som søger kontakt med de dødes ånder for
at få råd og vejledning. I kapitel 28 hævdede spåkvinden,
at have kaldt profeten Samuel tilbage fra de døde. Præsident
Joseph Fielding Smith sagde, at det bør være helt klart,
at døde profeter ikke reagerer på spåkvinders kalden og at hele
denne tildragelse indtraf under djævlens indflydelse, som
helt sikkert må have frydet sig over det, som skete i Sauls liv
(se Answer to Gospel Questions, 5 bind [1957–66], s. 109).
»Tænk over, hvad denne formaning alene
at elske sine fjender kunne bevirke i dit og
mit nabolag, i det samfund, hvor du og
dine børn bor, i de lande, som udgør vores
globale familie. Jeg erkender, at denne
lærdom er en kraftig udfordring, men det
er da en mere behagelig udfordring
end dem, vi bliver udsat for på grund af krig, fattigdom og
smerter, som verden stadig står overfor.
Hvordan bør vi reagere, når vi bliver fornærmet, misforstået,
uretfærdigt eller uvenligt behandlet, eller når der begås
synder, der går ud over os? Hvad skal vi gøre, hvis vi såres af
dem, vi elsker; bliver forbigået ved forfremmelser, falsk anklaget eller vore motiver bedømmes uretfærdigt?
Slår vi igen? Indsætter vi stadig større hærstyrker? Vender
vi tilbage til øje for øje og tand for tand; eller forstår vi . . . at
vi da ender blinde og tandløse?« (se »Fyrtårnet i fredens
havn«, Stjernen, januar 1993, s. 16–17).
96
Davids succes og Sauls død
ham om at forlade deres land. David og hans mænd tog af sted.
Da David og hans mænd tog af sted, fortsatte de med at
udrydde Israels afgudsdyrkende fjender. Da David tog krigsbytte i form af ejendele og kvæg, sendte han noget til hver eneste by i Juda. På denne måde begyndte David at sikre sig støtte
til det tidspunkt, hvor Saul ville dø, og han skulle lede Israel.
I Første Samuelsbog 29–31 er nedskrevet, hvordan filistrene
igen besluttede at angribe israelitterne. De var meget bekymrede over, om David ville vende sig mod dem, hvorfor de bad
Første Samuelsbog ender med, at den første konge i Israel
dør. Saul så, at de ville tabe kampen mod filistrene. Snarere
end at dø i filistrenes hænder bad Saul sin våbendrager om at
slå ham ihjel, men det ville våbendrageren ikke. Så Saul styrtede sig selv over sit sværd, og tog på denne måde sit eget liv.
Første
Samuelsbog 29–31
Anden Samuelsbog
Beretningen om den anden konge
kastede Saul sig over sit eget sværd og døde. I Anden
Samuelsbog 1 fortælles beretningen om en mand, som troede,
at han kunne opnå Davids gunst ved at gøre krav på at være
den, som slog Saul ihjel. Denne mand bragte også David
den krone og det armbånd, som viste, at Saul var konge. Da
David erfarede, at Saul og Jonatan var døde, sørgede han.
Han lod ligeledes den mand, som gjorde krav på at have myrdet Saul, slå ihjel. De sidste vers i Anden Samuelsbog 1
er ordene til den salme, som David skrev ved denne lejlighed.
Beretningen om Saul findes i Første Samuelsbog sammen med
beretningen om den første konge i Israel, og Anden Samuelsbog er beretningen om den anden konge, David. Samuel kan
ikke have skrevet Anden Samuelsbog, eftersom han døde inden
udgangen af Første Samuelsbog. For yderligere information
om Første og Anden Samuelsbog se Guide til skrifterne, Samuel,
profet i Det Gamle Testamente.
Betydningsfulde mennesker i Anden
Samuelsbog
David blev derpå af Herren ledt til Judas land. Der gjorde
folket ham til konge i Juda. I løbet af den samme periode, hjalp
hærføreren for Sauls hær med til at gøre Sauls søn Ishboshet
til konge over resten af Israel. Der fortælles om kampene mellem Davids mænd og Ishboshets mænd i Anden Samuelsbog
2–3. Disse kapitler hjælper os med at forstå, at David
ikke ønskede at handle hævngerrigt overfor sine fjender.
Ishboshet – Sauls søn, som gjorde krav på riget efter sin
fars død
Abner – Leder af Sauls hær, som først støttede Ishboshet,
men sluttede sig så sammen med David
Joab – Leder af Davids hær, som dræbte Abner
Mefiboshet – Jonatans søn, som var lam, og som blev æret
og beskyttet af David.
Anden
Samuelsbog 4–5
Batseba – Den kvinde, som David var utro med.
Urias – Batsebas ægtemand, som David lod myrde,
så han kunne gifte sig med dennes hustru.
David bliver konge
Natan – Profet på Davids tid
Amnon – Davids søn, som blev myrdet af sin broder Absalom
Absalom – Davids søn, som dræbte sin bror, og som forsøgte
at overtage riget fra sin far
I Anden Samuelsbog 4 fortælles der, at mænd, som søgte
Davids gunst, til sidst dræbte
Ishboshet og bragte hans
hoved til David. David lod
disse mænd blive dræbt for
deres gerninger. Selv med
alt det, som Saul forsøgte at
gøre mod ham, så elskede
og ærede David Saul og hans familie. Da Ishboshet var død,
kom resten af Israels ledere til David og bad ham om at
blive deres konge.
Anden
Samuelsbog 1–3
Efter Sauls død
I sidste kapitel i Første Samuelsbog læser vi, at Saul forsøgte
at få sin våbendrager til at dræbe sig. Da manden ikke ville,
97
Forstå skrifterne
Kapitel 5 i Anden Samuelsbog fortæller derpå, hvordan
David indtog byen Jerusalem – en by, som næsten forekom
umulig at indtage på den tid, fordi den lå på en bakke og
var omgivet af tre dybe dale. Det var på grund af disse dale
meget let at forsvare Jerusalem. Det var vigtigt at sætte
sig i besiddelse af Jerusalem, fordi byen omfattede Morijabjerget, hvor Abraham drog op for at ofre Isak. David gjorde
Jerusalem til Israels hovedstad.
Anden Samuelsbog 7:11 – Hvilken slags hus lovede
Herren at bygge for David?
Det »hus«, som David ønskede at bygge til Herren, var et
tempel. Det »hus«, som Herren lovede at bygge til David, var
efterkommere – og især efterkommere, som skulle være
herskere. Selv om det ikke blev tilladt David at bygge templet
(se aktivitet A herefter), så byggede Herren det hus, som
han havde lovet David. Judas konger var efterkommere af David,
på samme måde som kongernes konge – Jesus Kristus – som
interessant nok også lover at hjælpe alle, som følger ham,
med at opnå »boliger« i den kommende verden (se Joh 14:1–3).
Anden Samuelsbog 6
Pagtens ark kommer
til Jerusalem
Studér skrifterne
Indsigt fra andre skriftsteder
Læs Første Krønikebog 22:7–8 og forklar, hvorfor Herren
ikke ønskede, at David skulle bygge et permanent tempel.
Efter at israelitterne havde fået
pagtens ark tilbage fra filistrene,
anbragte de den et sikkert
sted og beskyttede den mod at
blive røvet igen. Anden
Samuelsbog 6 fortæller, hvordan David opbyggede
Jerusalem som Israels hovedstad og besluttede at huse
pagtens ark der for at symbolisere, at Herren var med dem
i deres hovedstad.
Hvordan havde David det med det?
1. Genlæs indledningen til denne lektion og tænk på, hvordan du ville have det, hvis du befandt dig i en situation
magen til Davids. Læs derpå Anden Samuelsbog 7:18–29
og fortæl, hvordan David havde det med det, som Herren
fortalte ham.
2. Skriv i din notesbog og markér i dine skrifter de dele af
versene, som du mener bedst udtrykker Davids følelser.
3. Forklar, hvorfor du mener, at David havde det på denne
måde.
Anden
Samuelsbog 8–10
Anden Samuelsbog 7
David ønsker at bygge
et tempel
Davids politiske
og personlige succes
Hvordan vil du føle dig tilpas, hvis du havde udtænkt og planlagt at gøre noget for Herren og hans Kirke, som du synes
var meget specielt, og derpå fandt ud af, at han ønskede, at du
skulle gøre noget helt andet? Kapitel 7 i Anden Samuelsbog
beskriver, hvorledes det rent faktisk skete for David. Når
du læser det, så se efter, hvordan David reagerede på det, som
Herren sagde til ham.
I Anden Samuelsbog 8,10 findes en beskrivelse af, hvordan
David fortsatte med at indtage det land, som Gud havde lovet
israelitterne. Herren befalede israelitterne at besejre folkene i
det land, som Herren havde lovet dem fra Josvas tid, men det
var David, som blev den, som opfyldte denne befaling mest
muligt. På samme tid siger den hellige skrift, at han herskede
i retfærdighed over sit eget folk. Kapitel 9 i Anden Samuelsbog er et storslået eksempel på Davids retfærdighed og
beretter, hvordan han opfyldte sit løfte til Sauls søn, Jonatan,
og tog sig af Sauls familie.
98
Forstå skrifterne
Anden
Samuelsbog 11–12
Anden Samuelsbog 9
lam i fødderne (vers 3, 13) –
gik meget dårligt
kastede sig ned for ham
(vers 6) – viste ham respekt
Davids tragiske fejltagelser
Davids rige
Af og til anerkender vi ikke betydningen af nogle af de »små«
beslutninger, som vi træffer i livet. Ældste Gordon B.
Hinckley gav et eksempel på, hvor vigtige de små beslutninger er, da han fortalte om en oplevelse, han havde, da han
arbejdede for et jernbaneselskab. Han sagde, at han modtog
en opringning fra New Jersey om, at et passagertog ville
ankomme uden bagagevogn.
Hamat
Eufrat-flode
n
Cypern
Soba
»Vi fandt ud af, at toget var blevet sammensat korrekt i Oakland i Californien, og
kommet korrekt til St. Louis . . . Men på
jernbaneterrænet i St. Louis havde en
jernbanearbejder i et ubetænksomt øjeblik
fjernet et stykke metal kun tre tommer.
Damaskus
Det Store Hav
Syrien
Dan
Genesaret Sø
Dette stykke metal var et sporskifte, og den
togvogn, som skulle have været til Newark
i, New Jersey, kom nu til New Orleans i Lousiana, ca. 2100
kilometer væk (Conference Report, okt. 1972, s. 106 eller
Ensign, jan. 1973, s. 91).
Fili
ster
-lan
det
Ammon
Jerusalem
Moab
Be’ersheba
ns
pte
Egy
Amalek
flod
Edom
Sinaj
Rigets grænser,
da det var størst
Når du første gang læser om David, så virker han som den
ideelle person som konge i Israel. Kapitel 1–10 i Anden Samuelsbog fortæller om den store succes, han havde som sit lands
leder. Når du læser Anden Samuelsbog 11–12, så kig efter de
»sporskifter« i Davids liv, som fik han til at følge et andet
»spor« end det, som han begyndte at følge i sine yngre dage.
Tidligere erobret
af David
Sauls rige
Studér skrifterne
Forstå skrifterne
Hvad mener du?
Anden Samuelsbog 11
Hvorfor er nogle mennesker måske blevet overrasket over,
at David ville gøre det, som han gjorde i Anden Samuelsbog 9
for en af Sauls efterkommere?
hun havde netop renset sig efter sin menstruation (vers 4) –
Ceremoniel renselse i henhold til den del af Moseloven, som
beskæftigede sig med menstruationscyklussen og graviditet
Find et skriftsted
Anden Samuelsbog 12
Find et skriftsted, som viser os, at vi skal handle som David
gjorde i Anden Samuelsbog 9. Skriv dette skriftsted i din
notesbog og forklar, hvorfor du valgte det. Skriv henvisningen i margenen af Anden Samuelsbog 9 i din Bibel.
lå i hans skød (vers 3) – lå ved
siden af ham for at sove
99
spotte (vers 14) – udtrykke
stor manglende respekt
for Herren og hans religion
Anden Samuelsbog 12:1 – »Herren . . . (sendte)
Natan til David«
Når omvendelse er sand og oprigtig, tilstår synderen synden
over for Gud, dem, som han eller hun har forbrudt sig mod og
til sin præstedømmeleder, når synden er så alvorlig, som Davids
synd var (se Lære og Pagter 58:42–43). Davids samtale med
Natan indtraf imidlertid efter, at det barn, som David var blevet
far til sammen med Batseba, var blevet født. Derfor må denne
samtale have fundet sted mindst 9 måneder efter Davids første
overtrædelse. Herren måtte desuden sende Natan til David i
stedet for, at David gik til Natan for at tilstå. Hvad lærer du om
Davids sorg og omvendelse, hvis Natan efter så lang tid, måtte
komme til David for at konfrontere ham med hans synd?
Fortolk lignelsen
Forklar Natans lignelse i Anden Samuelsbog 12:1–4, som
den gjaldt i forbindelse med David. Fortæl, hvad hver enkelt
del af lignelsen repræsenterer.
Følelser af sorg
Nogen tid efter Davids samtale med Natan skrev han
Salme 51. Læs Salmernes Bog 51 og skriv, hvad du mener,
at David ville sige til en, som tror, at man ikke skal
bekymre sig om synd, fordi man altid kan omvende sig
(se også Lære og Pagter 132:38–39).
En stor forandring
Sammenlign den mand, som David var, da han bekæmpede
Goliat, med hvilken slags mand han var i Anden Samuelsbog 11–12, da han begik alvorlige synder. Hvorfor tror du,
at der er sådan en forskel? Hvordan kan mennesker ændre
sig så drastisk?
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–E), mens du læser.
Sporskifter
Lav følgende skema i din notesbog, og udfyld derpå de
tomme felter med den information, som du opnår fra
Anden Samuelsbog 11, såvel som fra din egne tanker. Der
kan være mere end et punkt i den midterste kolonne.
Anden
Samuelsbog 13–14
Davids børns synder
Beslutninger som ændrede David liv
Vers
Hvad David gjorde
Hvad David burde have gjort
1
Synd påvirker altid mennesker omkring os – især vores familie. Ofte har forældrenes eksempel en virkning på, hvordan
børnene opfører sig. Og når forældre sætter et dårligt eksempel, bliver det meget vanskeligt at korrigere den samme
dårlige opførsel hos børnene. Når du læser Anden Samuelsbog 13–14, så tænk på, hvordan Davids sønners gerninger lignede hans egne. Overvej hvad du ville have gjort i en
lignende situation.
2
3
4
Forstå skrifterne
6–8, 14–17
26–27
Anden Samuelsbog 13
han vil ikke sætte sig imod,
at du får mig (vers 13) – han
vil lade dig gifte sig med mig
ensom og forladt (vers 20) –
utrolig ked af det
Anden Samuelsbog 14
Sporskifter i dag
Du lagde sikkert mærke til at hvert eneste »sporskifte«,
bragte David nærmere og nærmere til synd. Skriv et kort
brev, som om du skrev til en på din egen alder og advar
ham eller hende om de »sporskifter«, som du tror vedkommende, vil komme til at stå overfor, og som kan lede til
umoralske gerninger. Pjecen Til styrke for de unge (34285 110)
kan tilvejebringe nogle forslag. Du kan også bruge Davids
historie til at hjælpe denne person med at se konsekvenserne
af sådanne valg.
at kongen tit havde Absalom
i tankerne (vers 1) – David
elskede Absalom og tænkte
meget på ham
100
De vil slukke den glød,
jeg har tilbage (vers 7) – de vil
efterlade mig uden håb
dræbte Absalom, findes i Anden Samuelsbog 18. David græd,
da han hørte nyheden. Måske var en af årsagerne til at David
græd, at han så sine egne synder reflekteret i sine børns liv.
Anden Samuelsbog 13 – Amnon hadede sin søster
i stedet for at elske hende
Præsident Ezra Taft Benson har sagt: »Der findes ingen varig
lykke i umoral . . . Det er lige præcis det modsatte, som er
tilfældet. Der kan være en forbigående nydelse . . . Men forholdet vil hurtigt miste sin tiltrækning. Skyld og skam vil træde
frem . . . Kærligheden vil begynde at dø. Bitterhed, jalousi,
vrede og endog had vil begynde at vokse frem. Alt dette er de
naturlige resultater af synd og overtrædelse.
Anden
Samuelsbog 19–20
Hvis vi på den anden side adlyder
kyskhedsloven og holder os selv
moralsk rene, vil vi opleve velsignelser
i form af øget kærlighed og fred, en
større tillid til og respekt for vores ægtefælle, en dybere forpligtelse over for
hinanden og derfor en dyb og betydningsfuld følelse af glæde og lykke«
(»The Law of Chastity«, i Brigham Young
University 1987–88 Devotional and
Fireside Speeches, 1988, s. 51).
Studér skrifterne
Davids fortsatte
besværligheder
Kapitel 19 i Anden Samuelsbog begynder med en beretning
om Davids fortsatte sorg over Absaloms død. Joab fortalte
kong David, at mange mennesker var forvirrede over, at han
græd over et menneske, som havde forsøgt at forstøde ham
som konge, og som var gået i krig mod ham. Joab sagde, at
David syntes at elske sine fjender og hade sine venner. Resten
af Anden Samuelsbog 19 fortæller, hvordan David fulgte
Joabs råd og forsøgte at handle venligt mod både sine venner
og sine tidligere fjender. For eksempel støttede Judas
stamme støttede normalt Absalom.
David opfordrede Juda til at støtte sig igen og sagde, at han
ville sætte en af dem som leder af sin hær. Dette gjorde både
Joab og de andre stammer i Israel vrede. Et oprør fra de
andre stammer i Israel, da de forsøgte at indsætte en anden
mand som konge, er nedskrevet i Anden Samuelsbog 20.
Davids mænd, som blev ledet af Joab, standsede oprøret –
efter Joab havde dræbt den mand, som David, havde gjort
til leder for hæren.
Læs og besvar
Læs Anden Samuelsbog 14:14 og besvar dette spørgsmål:
Hvad betyder »Men Gud vil ikke tage et menneskes liv,
men ønsker, at den, der er forstødt, ikke skal blive ved med
at være det«?
Anden
Samuelsbog 15–18
Kapitel 19–20 i Anden Samuelsbog efterlader os med det
indtryk, at Davids ønsker normalt var gode, men at den dømmekraft, som han besad som ung mand, havde forladt ham.
Absalom søger at blive konge
Anden
Samuelsbog 21–23
De sidste vers i Anden Samuelsbog 14 fortæller, hvordan
Absalom blev modtaget med kærlighed af sin fader, David, i
Jerusalem. Kapitel 15 i Anden Samuelsbog fortæller, hvordan
Absalom sikrede sig folkets støtte til at forstøde David som
konge. Da David hørte, at Absalom sikrede sig folkets støtte,
så han begivenhederne som en straf fra Gud, for det, som
han havde gjort. Han forlod Jerusalem i ydmyghed og håbede,
at Herren ville være barmhjertig mod ham.
Mere om David
Beretningen i Anden Samuelsbog 21 er enten ikke oversat
korrekt eller viser, at David i sandhed faldt fra. Gud vil aldrig
tillade, at ens børnebørn bliver slået ihjel for noget, som
deres bedstefar gjorde. Den tanke, at Gud krævede menneskeofring for at afslutte en hungersnød, er ganske enkelt falsk
lærdom, ligesom det at tilbede falske guder.
Beretningen om Absaloms forsøg på at gøre sig selv til konge
fortælles i Anden Samuelsbog 16–17. Han modtog nogle
af Davids rådgivere og tjenere, som håbede at opnå politisk
gunst. En af dem opfordrede Absalom til at sove sammen
med sin fars medhustruer, som et symbol på, at han nu
var konge. Dette opfyldte en af Natans profetier (se Anden
Samuelsbog 12:11–12).
Kapitlerne 22–23 i Anden Samuelsbog er i virkeligheden ikke
forsættelsen af Davids beretning, men viser sig at være placeret af forfatteren i afslutningen af Anden Samuelsbog for at
sammenfatte tingene omkring David og hans rige. Kapitel 22
i Anden Samuelsbog er en af Davids salmer. Kapitel 23 fortæller om Davids »krigshelte«, som var soldater i hans hær.
Absalom blev til sidst rådet til at drage ud og bekæmpe David
og hans mænd. Beretningen om, hvordan Joab fandt og
101
denne folketælling for at se, hvor stor succes han havde haft
som konge. Det var imidlertid Herren, som havde givet
David styrke til at besejre Israels fjender. Davids synd var,
at han tog æren for Israels succes.
Anden
Samuelsbog 24
I den sidste del af Anden Samuelsbog 24 købte David en
tærskeplads af en mand. David bragte her brændofre til
Herren for sine synder. Denne tærskeplads er det traditionelle sted, hvor Abraham ville ofre Isak, og stedet, hvor
Davids søn Salomo byggede templet. Der ligger i dag en
muslimsk moske på dette sted, der kaldes »Klippemoskeen.«
Flere af Davids fejl
Kapitel 24 er det sidste kapitel i Anden Samuelsbog. Det
fortæller, at David var fast besluttet på at foretage en folketælling i Israel. Skriften fortæller, at Herren ikke var glad
for ham, da han gjorde dette. Tilsyneladende foretog David
Første Kongebog
Overblik over bogen
Tidslinien i Første Kongebog
Første Kongebog er den tredje bog i en gruppe af fire bøger,
som fortæller beretningen om Israel i en tid, hvor konger
herskede over landet. Bogen begynder med Salomo, som bliver
valgt til konge efter David. Den dækker ca. 120 års historie
og slutter med beretningen om Akab, som var en af de mere
gudløse konger i Israels historie. Vor himmelske Fader konfronterede Akab ved at sende en, som til fulde levede op til
opgaven, nemlig profeten Elias. Elias, som ofte bliver æret som
den største profet i Israel, viste Guds kraft over den falske
gud Ba’al på dramatisk vis på Karmel-bjerget. Selvom Første
Kongebog fortæller noget af den politiske historie, så er bogen
mere en beretning om, hvordan de politiske ledere holdt de
pagter, som Gud havde indgået med Israel, især i forbindelse
med afgudsdyrkelse. Størst fokus er der på de konger, som er
mest kendt for enten at have holdt eller ikke holdt pagten,
samt på de profeter, som forkyndte for dem. Vi kan lære både
af de gode og dårlige eksempler i Første Kongebog.
1060 f. Kr. Saul bliver konge
1050
1013 f. Kr. David bliver konge
1000
990 f. Kr. Salomo bliver konge
970 f. Kr. Templet bygges i Jerusalem
950
940 f. Kr. Kongeriget Israel deles
920 f. Kr. Asa hersker som konge i Juda
Tilbedelsen af Ba’al
Tilbedelsen af afguden Ba’al nævnes mange gange i Første og
Anden Kongebog. Ba’al var den falske gud for mange af Israels
naboer. De, som tilbad ham, troede på, at han hjalp deres afgrøder og hjorde med at vokse. Denne falske religion, som
var inspireret af Satan, omfattede umoralske aktiviteter i selve
tilbedelsen og blev af profeterne omtalt som »skammen«
(se Guide til skrifterne, »Ba’al«). Mange israelitter svigtede på
forskellige tidspunkter Gud og besudlede sig selv med denne
religion snarere end at tilbede den sande og levende Gud.
900
876 f. Kr. Akab er konge i Israel, Elias forkynder
850
853 f. Kr. Elias forvandles
Bemærk: Alle tidsangivelser er cirkaangivelser
102
Forstå skrifterne
Første Kongebog 3
din tjener (vers 7) – mig (henviser til Salomo selv)
Davids død
Studér skrifterne
Da David blev ældre, var der mange, som spekulerede på,
hvem der ville tage hans plads, når han døde. Kapitel 1 i Første
Kongebog fortæller om en af Davids sønner Adonija (Absaloms yngre broder), som tragtede efter at blive den næste
konge. Han havde støtte fra Joab, Davids hærchef, og præsten
Ebjatar. Men David havde lovet Salomo (Batsebas søn),
at han ville blive den næste konge. Profeten Natan mindede
sammen med Batseba David om dette og opfordrede ham til
offentligt at kåre Salomo til Israels næste konge. Læg især
mærke til, at David lod Salomo ride på sit muldyr som en tilkendegivelse over for folket, af at han var Davids efterfølger.
Før, under og efter
I Første Kongebog 3 havde Salomo en særlig oplevelse med
Herren i en drøm. Besvar følgende spørgsmål om denne
oplevelse:
Før. Hvad var der allerede sket for at vise Salomo, hvor svært
det var at være konge?
Under. Hvorfor tror du, at Salomo bad om et lydhørt hjerte,
snarere end noget andet? Hvad var Herren tilsyneladende
glad for, at Salomo ikke bad om?
Efter. Hvordan viste Salomo, at han havde modtaget denne
åndelige gave ved begyndelsen af sit herredømme?
Da Adonija fandt ud af, at Salomo var blevet salvet i al åbenhed, var han bange for, at Salomo ville dræbe ham. Salomo
lovede imidlertid Adonija, at han ikke ville krumme et hår på
hans hoved. I Første Kongebog 2 forsøgte Adonija igen at
blive konge ved at søge at gifte sig med en af Davids hustruer
efter dennes død. Han blev slået ihjel på grund af dette
forræderi.
Hvordan udvikler jeg visdom?
Læs følgende skriftsteder og skriv ned, hvad disse vers
siger, at du kan gøre for at øge din visdom og forståelse:
Alma 37:35–37; Lære og Pagter 89:18–21; 136:32–33.
Beretningen om Davids død findes også i Første Kongebog 2.
Før David døde, gav han Salomo instruktioner, herunder
besked på at straffe Joab for de uskyldige mennesker, han
dræbte, og Ebjatar for dennes støtte til Adonija som konge.
Første Kongebog 4
Salomo organiserer riget
Studér skrifterne
Forbered en tale
Forestil dig, at du har fået til opgave at holde en tale om
»Det, som vi kan lære af kong Davids liv«. Nævn fire emner,
som du vil tage med i din tale. Nævn efter hvert emne en
beretning fra Davids liv (og hvor den findes i skrifterne), som
du vil bruge til at undervise i netop dette emne.
I Første Kongebog 4 er der en kort beskrivelse af, hvordan
Salomo organiserede ledelsen af sit rige i 12 distrikter.
Kapitel 4 indeholder også en beskrivelse af Salomos og Israels
rigdom og fremgang på denne tid. Salomos og Israels
visdom og fremgang blev så velkendt, at ledere fra mange
andre nationer kom for at søge Salomos visdom og råd.
Første Kongebog 3
Hvad skal jeg give dig?
Salomo bygger et tempel
Hvis du kunne få, ligegyldigt hvad du bad Herren om, hvad
ville du så bede om? Hvorfor? Kapitel 3 i Første Kongebog
fortæller, at Salomo fik denne mulighed. Se hvordan hans
ønske kan sammenlignes med dit eget.
Da David var en krigens mand, fik han ikke lov af Herren
til at bygge et tempel. Herren lovede imidlertid David,
at hans søn ville herske i fred og bygge et tempel (se Første
103
Krønikebog 22:8–10). Kapitlerne 5–7 i Første Kongebog
fortæller om bygningen af dette tempel, som er blevet kendt
som Salomos tempel.
indvielsesbøn i vores uddeling og læste denne bøn ved indvielsen af templet i Kirtland. Denne bøn er nedskrevet i afsnit 109
i Lære og Pagter. Siden den tid har Kirkens præsidenter fulgt
dette mønster, som blev fastlagt af profeten Joseph.
I Første Kongebog 5 læser vi om en aftale mellem Salomo
og Tyrus’ konge, Hiram. Salomo fik cedertræ fra Libanon
(som var en del af de landområder, som Hiram herskede over)
i bytte for hvede og olivenolie fra Israel. Vi læser desuden om,
at Salomo indførte hoveri, som var et krav om, at mændene
i Israel skulle bruge en vis tid i Libanon med at forberede
cedertræet til at blive ført til Jerusalem til brug ved templet.
Indvielsen af det tempel, som blev bygget under Salomos
ledelse, findes i Første Kongebog 8. Når du læser, så kig efter
de udtalelser, som lærer os om templernes vigtighed.
I Første Kongebog 6 findes en beskrivelse af noget af udstyret
i templet og de materialer, som de var lavet af. Kapitlet
indeholder også Herrens løfte til Salomo: Hvis folket efterlevede de love, som var knyttet til templet, ville Herren bo
blandt dem i sit hus.
I kapitel 7 i Første Kongebog fortælles det, at Salomo også
byggede et palads til sig selv, som det tog 13 år at fuldføre,
mens det kun tog syv år at bygge templet. Kapitel 7 lægger
atter vægt på den tanke, at man kun tillod det allerbedste
kunsthåndværk som en del af templet. Det samme er sandt
i dag. Den måde, hvorpå vi bygger et Guds hus, er en
afspejling af, hvordan vi tilbeder Herren.
Forstå skrifterne
Første Kongebog 8
det Allerhelligste (vers 6) –
det inderste og mest hellige
sted i Salomos tempel
bærestænger (vers 7–8) –
stænger til at bære arken med
(se illustrationen på side 52)
Første Kongebog 8
Templet indvies
Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Når vi indvier
et hus til Herren indvier vi i virkeligheden os selv til Herrens
tjeneste med en pagt om, at vi vil bruge dette hus på den
måde, som han har til hensigt, at det skal benyttes« (»Hyrum
Smith Honored by Pres. Smith«. Church News, 12. feb.
1972, s. 4).
Hver eneste tempel, som bliver bygget af Kirken i dag, indvies
med en bøn af et medlem af Det Første Præsidentskab.
Profeten Joseph Smith forberedte ved inspiration den første
Bønfaldelse, bønfalder
(vers 28, 30, 33, 45, 47, 49, 52) –
ydmyg bøn
Første Kongebog 8:12 – »Herren har sagt, at han
vil bo i mørket«
De hebræiske ord, som er oversat med »mørket« repræsenterer
Guds herlighed bag sløret (se R. Laird Harris, Theological
Wordbook of the Old Testament, 2 bind [1980], 2:698 [1701b]). Gud
lovede med andre ord, at han ville dvæle meget nær sit folk,
men at han ikke ville kunne ses.
Første Kongebog 8:22–54 – Templets velsignelser
Den bøn, som Salomo bad for at indvie templet, findes i Første
Kongebog 8:22–54. Salomo bad til, at templet ville blive en velsignelse for folket på meget specifikke måder. Mange af disse
gælder stadig i forbindelse med vore templer i dag. Præsident
Ezra Taft Benson sagde: »Jeg lover jer, at I med stadig større
deltagelse i Guds templer skal få mere personlig åbenbaring til
velsignelse for jeres egen tilværelse, efterhånden som I velsigner dem, der er døde« (Stjernen, juli 1987, s. 80).
Præsident Howard W. Hunter sagde: »I den ånd opfordrer jeg
de sidste dages hellige til at se til templet som det store symbol
på jeres medlemskab . . . (Stjernen, januar 1995, s. 7).
Hele vores indsats med at forkynde evangeliet, fuldkommengøre de hellige og forløse de døde fører til det hellige
104
tempel. Det er fordi, tempelordinancerne er af så afgørende
betydning. Vi kan ikke vende tilbage til Guds nærhed uden
dem« (Stjernen, maj 1995, s. 6).
Studér skrifterne
Find frem til befalingerne og
konsekvenserne
Studér skrifterne
Hvis
Skriv en øjenvidneberetning
Lad os antage, at du er blevet udvalgt til at skrive en øjenvidneberetning om indvielsen af templet til din lokale avis.
På grund af pladsmangel må din artikel kun være på 50
ord eller mindre. Skriv artiklen ned i din notesbog.
Så
Lav et skema som det
viste og udfyld det
med det, som Herren
fortalte Salomo i
Første Kongebog 9:1–9.
Første Kongebog 10
Templets velsignelser
Skriv mindst fire velsignelser ned, som Salomo bad om
ville komme til folket på grund af templet (se Første
Kongebog 8:22–54).
Dronningen af Saba på besøg
Valgfri aktivitet – Templets indflydelse
Hvis et menneske fra et andet land kom for at besøge dig og så,
hvad du lavede til dagligt, ville de så blive interesseret i
din Gud og din religion, eller ville de miste interessen herfor?
I Første Kongebog 10 lærer vi om en særlig besøgende
(dronningen af Saba), som kom for at besøge Salomo, fordi
hun ikke troede på alt det store, som hun havde hørt om ham.
Efter Saba havde besøgt Salomo, var hun meget imponeret
over hans visdom og rigdomme. Resten af kapitel 10 beskriver
det, som dronningen af Saba sandsynligvis så og lagde mærke
til og som gjorde Salomo til en meget imponerende konge.
Skriv om den bedste oplevelse, som du har haft i forbindelse
med templet. Overvej at hænge et billede af det nærmeste
tempel op, hvor du kan se det ofte.
Første Kongebog 9
Herren viser sig for Salomo
Første Kongebog 11
Præsident Heber J. Grant sagde: »Der findes kun én sti til
sikkerhed for de sidste dages hellige, og det er pligtens sti.
Det er ikke vidnesbyrd, det er ikke vidunderlige manifestationer; det er ikke at vide, at Jesu Kristi evangelium er sandt . . .
som vil frelse dig og mig, men det er det at holde Guds
befalinger og leve som en sidste dages hellig« (»The President
Speaks: Excerpts from the Utterances of Heber J. Grant,«
Improvement Era, nov. 1936, s. 659).
Salomo vender sig bort
fra Herren
Hvis vi kan lære noget fra beretningerne om Israels første to
konger, ville det være dette: Uanset hvor god eller hvor meget
du er begunstiget i begyndelsen, så må du holde ud til enden.
Denne sandhed gør beretningen om Salomo endnu mere
underlig. Hvorfor holdt han ikke trofast ud til enden? Når du
læser Første Kongebog 11, så læg mærke til, hvad der skete
på grund af Salomos manglende trofasthed over for Herren.
Salomo og israelitterne oplevede store åndelige ting ved
indvielsen af templet, men åndelige oplevelser garanterer ikke
frelse (se Lære og Pagter 3:4). Kapitel 9 i Første Kongebog
fortæller, hvad Herren fortalte Salomo om det, som Herren
kræver for at være sammen med sit folk. Se efter disse krav,
når du læser.
Forstå skrifterne
Første Kongebog 9:1–9
spot og spe (vers 7) – noget, som mennesker vil tale om og gøre
grin med
Forstå skrifterne
Første Kongebog 11
medhustruer (vers 3) – kvinder, som er blevet gift med
en mand, men med en ringere status end en »hustru«, og som
normalt udførte tjenende pligter i hjemmet
105
Studér skrifterne
Studér skrifterne
At gifte sig uden for pagten
Hvad skulle han gøre?
1. I Første Kongebog 3:1 læser vi, at Salomo giftede sig med
en ikke-israelitisk hustru. Hun var datter af den egyptiske
Farao. At gifte sig med Faraos datter syntes at være godt
at gøre, fordi en konge ville normalt ikke angribe en anden
konge, som var gift med hans datter. Giftemål var en
meget normal måde at indgå traktater på på den tid.
I Femte Mosebog 7:1–4 vejledte Herren angående at gifte
sig uden for pagten. Hvordan gælder dette råd i Femte
Mosebog for Salomo i Første Kongebog 11:1–8?
1. Lav et skema som det viste, og udfyld det, så det fortæller
beretningen, som findes i Første Kongebog 12:1–20.
Problemet
(se vers 1–5)
Rådet fra
»de gamle«
(se vers 6–7)
Rådet fra
»de unge«
(se vers 9–11)
2. Giv et eksempel på, hvordan dette princip gælder i dag
for din aldersgruppe.
Hvad er konsekvenserne?
Nævn mindst to ting, som skete, fordi Salomo i sit hjerte havde
vendt sig bort fra Herren (se Første Kongebog 11:11–40).
Hvad Rehabeam
gjorde (se Første
Kongebog 12,
vers 8, 12–15)
2. Hvorfor tror du, at
Rehabeam besluttede sig til at følge de
unges råd?
3. Hvilke grupper af mennesker forsøger at
påvirke dine beslutninger? Hvordan vælger
du de råd, som du vil
følge? Hvorfor er bøn
så afgørende i beslutningsprocessen? (Se
Lære og Pagter 30:1–2).
Hvad ville du gøre?
1. Hvad var Jeroboam bekymret over i beretningen Første
Kongebog 12:25–33.
Første Kongebog 12
2. Hvis du havde levet i Israel på dette tidspunkt, hvad ville
så have været det rigtige at gøre og hvorfor?
Et delt rige
Første
Kongebog 13–14
I Første Kongebog 11 læser
vi, at profeten Akija fortalte
en mand ved navn Jeroboam,
fra Efraims stamme, som
arbejdede tæt sammen med
Salomon, at Jeroboam skulle
blive konge over Israels ti
stammer. Salomo kendte
til Jeroboams oprør og søgte
at tage hans liv, men Jeroboam flygtede.
Problemerne vokser
I Første Kongebog 13–14 læser vi, hvordan både Jeroboam og
Rehabeam ledte deres folk til synd. Både kapitel 13 og 14
indeholder interessant nok beretninger om hændelser, som
Jeroboam oplevede, der kunne have hjulpet ham med at kende
Guds magt. Ikke desto mindre læser vi, at Jeroboam »ikke
vendte . . . om fra sin onde vej« (Første Kongebog 13:33).
Da Salomo døde, blev hans
søn Rehabeam konge. Da Salomo døde, var mange mennesker
i Israel meget kede af de mange skatter, som Salomo havde
pålagt dem. De ventede med at støtte Rehabeam, indtil han
fortalte dem, hvad han ville gøre med deres skatter. Det er
tiden, hvor disse begivenheder i Første Kongebog 12 fandt
sted.
Kapitel 13 i Første Kongebog indeholder også en beretning
om en profet, som kan hjælpe os med at forstå vigtigheden af
lydighed.
I Første Kongebog 14 lærer vi, at Jeroboam ligesom Rehabeam
også tillod afgudsdyrkelse i landet. Da Rehabeam på grund af
sin ulydighed mistede Herrens beskyttende hånd, var han
ikke i stand til at afværge, at Egyptens konge røvede skattene
i templet i Jerusalem.
I Første Kongebog 12 søgte Rehabeam at få råd fra forskellige
grupper i folket om hvad han skulle gøre. Hvem er de forskellige mennesker i dit liv, som giver dig råd? Hvis råd følger
du og hvorfor? Når du læser, så forestil dig, at du er i Rehabeams sted. Hvis råd ville du have valgt og hvorfor? Hvem kan
vi vende os til for at få råd og inspiration i det daglige?
106
Første
Kongebog 15–16
Studér skrifterne
Et udtryk for tro
Det mirakel at kalde en ung mand tilbage til live i Første
Kongebog 17:17–23 er et af de mest sjældne og imponerende
mirakler i skrifterne. Disse former for begivenheder indtræffer kun, når alle de involveredes tro er stor, og når
begivenheden er i overensstemmelse med Herrens vilje.
Vi viser vores tro, når vi adlyder det, som Herren og hans
tjenere fortæller os, fordi vi tror på det, som de siger til
os – selv om vi ikke fuldt ud kan se eller forstå, hvorfor vi
bør gøre det, eller hvordan visse gerninger er til det bedste
for os. Dette princip er bedst udtrykt af Nephi i 1 Nephi 3:7.
Nye konger, gamle problemer
Kapitel 15–16 i Første Kongebog fortæller om konger i Israel
og Juda efter Jeroboam og Rehabeam. Der er kun én konge,
som ikke omtales som gudløs – Asa, Judas konge. I hans tid
tilintetgjorde han afgudsstøtter i landet, herunder sin egen
mors afgudstøtte. Men selv Asa kunne ikke fjerne offerhøjene.
1. Skriv om, hvordan Elias viste sin tro på Herren.
I Første Kongebog 15 læser vi ligeledes om opfyldelsen af
en profeti angående Jeroboam: alle hans efterkommere blev
udryddet, og hans slægtslinie uddøde.
2. Skriv om, hvordan enken viste sin tro på Herren.
3. Skriv om, hvordan Herren passede på eller velsignede
profeten Elias, samt hvordan Herren passede på eller
velsignede enken.
I slutningen af Første Kongebog 16 bliver vi introduceret til
en konge i Israel ved navn Akab. Akab tillod ikke alene
afgudsdyrkelse, men han giftede sig også med en ikke-israelitisk kvinde ved navn Jezabel, som var en afgudsdyrker.
Israels konge begyndte at tilbede Ba’al, der i Guds øjne var
en af de mest afskyelige af alle de falske guder.
Brug principperne
Overvej følgende nutidige situation. Familien Jensen var ikke
medlemmer af Kirken. De var meget fattige og kæmpede
ofte for at sørge for de grundlæggende behov. Da de blev
undervist om evangeliet, følte de Ånden og ønskede at lære
mere og slutte sig til Kirken. Da missionærerne lærte dem
om tiende, blev de kede af det, fordi de følte, at de ikke havde
råd til at betale det.
Første Kongebog 17
1. Hvilke evangeliske principper ville du undervise denne
familie i?
Profeten Elias
2. Tænk på et tidspunkt, hvor du eller en, som du kender,
måtte vise tro for at adlyde en befaling og skriv om det.
Når folk ikke vil lytte til
budskabet fra Herrens tjenere, bruger Herren somme
tider mere dramatiske
måder at bringe dem til
omvendelse på. I slutningen
af Første Kongebog 16 lærer
vi, at Israel blev mere og
mere gudløs under ledelse af
en gudløs konge, og at de
ikke lyttede til Guds tjenere, som kaldte på dem til at
omvende sig. I Første Kongebog 17 lærer vi om en profet ved
navn Elias, som blev sendt fra Gud med magt til at lukke
himlen og skabe tørke i Israel. (Se Guide til skrifterne,
»Elias« for at lære mere om profeten Elias).
Første Kongebog 18
Elias mod Ba’als 450 præster
Tre års tørke syntes ikke at blødgøre hjertet hos kong Akab
eller israelitterne. I Første Kongebog 18 læser vi om en
dramatisk begivenhed, hvor Herren ved profeten Elias magtfuld viste, at han er en levende Gud i modsætning til den
magtesløse afgud Ba’al, som de fleste mennesker tilbad.
Læg især mærke til i denne beretning, at Ba’al skulle være en
frugtbarhedsgud, hvilket betød, at han skulle være den gud,
som skabte afgrøderne ved at give regn, sol, god jord osv.
Ba’al skulle have været i stand til at sende regn til folket, men
det kunne han ikke, for han er en falsk gud uden magt
(se Lære og Pagter 29:28–29). Så det regnede ikke i tre år –
ligesom profeten Elias havde sagt. Den begivenhed, som
Præsident Spencer W. Kimball skrev bogen Faith Precedes
the Miracle (Troen går forud for miraklet) (1972). I
Første Kongebog 17 findes nogle gode eksempler på dette
princip. Både profeten Elias og en enke viste tro på deres
måde en tid, før de senere oplevede et mirakel. Se efter disse
mirakler, mens du læser.
107
fandt sted i dette kapitel, da profeten Elias og Ba’als præster
mødtes på Karmels bjerg, er i virkeligheden en måde at vise,
at det er Herren – og ikke Ba’al – som har magt over elementerne.
Er du overbevist?
Læg mærke til, hvordan folket reagerede i Første Kongebog 18:39. Skriv det ned, som overbeviser dig mest om, at:
»Det er Herren, der er Gud.«
Første Kongebog 19
Profeten Elias lærer mere
om Helligånden
Man skulle tro, at de begivenheder, som er nedskrevet i Første
Kongebog 18, ville overbevise enhver, som var vidne hertil
eller hørte om det, om at profeten Elias’ Gud er den sande
Gud. Men ikke alle blev overbevist, fordi sand omvendelse
kun sker ved hjælp af Helligånden – og ikke ved store
mirakler. Ånden var helt sikkert tilstede ved begivenhederne
i Første Kongebog 18, men der skete kun en forandring i
hjertet hos dem, som var modtagelige for den. En forandring
i hjertet indtræffer ikke fordi, der kommer ild ned fra himlen,
men snarere på grund af den stille brænden i hjertet. Se
efter, hvordan Herren mindede profeten Elias om dette princip i Første Kongebog 19.
Forstå skrifterne
Første Kongebog 18
bandt kjortlen op om lænderne – (vers 46) – satte sin kjortel op
under bæltet, så han kunne løbe hurtigere
Studér skrifterne
Når du læser dette, så overvej også, hvordan du selv har det,
når du har gjort det, som er rigtigt, men så kommer til lide
på en eller anden måde for din beslutning. Hvis du nogen
sinde har oplevet, at du er blevet behandlet uretfærdigt, så kan
du i højere grad forstå profeten Elias i Første Kongebog 19.
Læg i Første Kongebog 19 mærke til, hvordan og hvad Herren
belærte profeten Elias om, da han mistede modet. At kende
beretningen om profeten Elias kan måske hjælpe dig på et tidspunkt, hvor du står frem for det rette, men føler, at du står alene.
Hvad er der galt med dette
spørgsmål?
1. Hvad lærer vi om Akab udfra det spørgsmål, som han
stillede til Elias i Første Kongebog 18:17?
2. Giv et eksempel på hvordan du mener, at visse mennesker
i dag synes at have den samme holdning, som Akab
udviste.
»Hvor længe vil I halte til begge
sider?«
1. Hvad påvirker dig mest i denne historie, som findes
i Første Kongebog 18:19–46?
2. Profeter i vor tid har på samme måde som profeten Elias
bedt os vælge mellem Herrens veje og verdens veje, som
ikke har kraft til at frelse. Giv tre eksempler på situationer,
hvor nutidige profeter har bedt os om at vælge mellem
verdens vej og Herrens vej.
Verdens vej
»Hvor længe vil I halte
til begge sider?«
(Første Kongebog 18:21).
Herrens vej
Forstå skrifterne
Første Kongebog 19
kappen (vers 13,19) – et symbol på hans myndighed og kraft
Første Kongebog 19:11–12 – Hvad var Herrens mest
magtfulde måde at manifestere sig på?
Elias blev mistrøstig, da miraklerne på Karmels bjerg ikke tilvejebragte en forandring i hjertet hos Jezabel og mange andre.
Herren lærte derpå Elias, at åndelige forandringer i hjertet ikke
findes i »stormen« eller »jordskælvet« eller i »ilden«, eller i
noget andet lydeligt eller fysisk, men i den »sagte susen« (Første
Ældste Boyd K. Packer har belært: »Ånden søger ikke vores
opmærksomhed ved at råbe eller ruske os med hård hånd.
Den hvisker derimod. Den berører så blidt, at hvis vi er forudindtaget, vil vi måske slet ikke fornemme den« (»Herrens lys«,
Stjernen, december 1988, s. 35).
108
Studér skrifterne
Der findes yderligere en beretning om Akabs og Jezabels
gudløshed i Første Kongebog 21. Akab ønskede en ejendom,
der var ejet af en israelit, som ikke ville sælge den til ham.
Jezabel besluttede sig til at opnå denne ejendom til Akab
ved at betale falske vidner for at vidne mod ejendommens ejer
i retten og få ham dømt til døden, alt dette skete, hvorefter
Akab satte sig i besiddelse af mandens ejendom. Akab mødte
derefter Elias, som fortalte ham, at han ville komme til at
lide den samme form for død, som den mand han havde ladet
henrette.
Første Kongebog 19.
Mismod
Læs Første Kongebog 19:1–4, 9–10 og forklar, hvorfor Elias
blev mismodig.
Overvind dit mismod
1. Skriv om mindst tre ting, som Herren gjorde i Første Kongebog 19 for at hjælpe Elias med at overvinde sit mismod.
Første Kongebog 22
2. Forklar hvordan du mener, hvert enkelt punkt, som du
angiver, hjalp med til at opbygge Elias. Hvordan hjælper
Herren os gennem mismod eller skuffelser i dag?
Profeten Mika
Hvad lærte han?
Hvordan hjalp Elias’ oplevelse i Første Kongebog 19 ham
med at forstå, hvorfor tingene ikke blev, som han havde
håbet efter begivenhederne i kapitel 18?
Beretningen om Akabs død findes i Første Kongebog 22. Ikke
overraskende døde Akab, fordi han nægtede at følge en
sand profets vejledning, som fortalte ham, at han ikke skulle
drage i kamp. Akab lyttede i stedet for til fire hundrede
falske profeter, der fortalte Akab det, som de troede, at han
ville høre.
Første
Kongebog 20–21
Ældste Harold B. Lee har sagt følgende om det at følge profeterne: »Måske synes I ikke om det, der kommer fra Kirkens
myndigheder. Det går måske imod jeres politiske synspunkter. Det går måske imod jeres sociale synspunkter. Det
bryder måske ind i nogle af jeres fritidsbeskæftigelser.
Men hvis I lytter til det, som om det kom fra selve Herrens
mund, med tålmodighed og tro, så er løftet, at så ›skal
helvedes porte ikke få overhånd over jer, ja, Gud Herren vil
sprede mørkets magter for jer og lade himlen bæve til
jeres gode og til navns ære‹ (Lære og Pagter 21:6)«
(Conference Report, oktober 1970, s. 152–53).
Akabs fortsatte ulydighed
I Første Kongebog 20 læser vi om de slag, som Akab og Israel
udkæmpede med aramæerne (syrerne) og deres leder
Ben-Hadad. Herren hjalp Akab og Israel med at vinde kampene. Men efter Akab havde fanget Ben-Hadad indgik han
en traktat med ham i stedet for at slå ham ihjel, sådan som en
profet havde befalet ham at gøre. Som resultat fik Akab at
vide, at han ville blive straffet for sin ulydighed.
Anden Kongebog
Anden Kongebog er den fjerde og den sidste bog i den serie af
bøger, som fortæller israelitternes historie under kongerne.
I Anden Kongebog læser vi om, hvordan både Israel (det nordlige rige) og Juda (det sydlige rige) faldt og blev erobret.
En sørgelig slutning
Assyrerne besejrede Israels rige omkring 725–20 f.Kr. og førte
hovedparten af folket nordpå til Assyrien. Efter denne »adspredelse« af de ti af Israels stammer, har vi ingen optegnelser over,
hvad der skete med dem, undtagen en henvisning i Mormons
Bog, som siger, at Frelseren besøgte nogen af dem (se 3 Nephi
17:4). De er kendt som Israels ti tabte stammer. Anden Kongebog slutter derpå med en beretning om, hvordan babylonierne
besejrede Judas rige og førte folket bort i fangenskab til Babylon. Det babylonske fangenskab lå mellem år 605–587 f.Kr.
Gør dig klar til at studere Anden Kongebog
Da Anden Kongebog fortæller om, hvordan Herrens pagtsfolk
faldt, blev besejret og ført i fangenskab, bør vi i læsningen heraf
især lægge mærke til, hvad det var, som ledte israelitterne til
problemer, så vi kan undgå at lave de samme fejl. Hvad underviste deres profeter dem fx. i? Lyttede og adlød de? Hvad
underviser vore profeter os i i dag? Vil det samme ske for os,
som skete for israelitterne, hvis vi ikke lytter og adlyder? Dette
er vigtige spørgsmål, som du bør overveje, mens du læser og
studerer.
109
Oversigt over hovedbegivenhederne i Anden Kongebog
Israels rige
Anden Kongebog 2
Judas rige
Kapitel 2 – Elias forvandles,
Elisas mirakler
Elias føres op til himlen
Kapitel 4 – Elisa opvækker
et barn fra de døde
Kapitel 5 – Elisa helbreder
en syrisk hærfører
Da vi første gang møder Elias i Første Kongebog 17, besidder
han allerede magt og myndighed til at lukke himlen og derved
skabe tørke i Israel. Men i modsætning til Esajas, Jeremias
eller andre af de kendte profeter, så efterlod Elias ingen skrivelser, som vi kender til, som kunne fortælle os mere om ham.
Vi ved, at profeten Malakias sagde, at Elias ville komme »før
Herrens dag kommer, den store og frygtelige« (Malakias 3:23)
for at forberede folket på Messias’ komme.
Kapitel 6–9 – Krig med aramæerne (syrerne);
Herren kæmpede deres kampe
og beskyttede Elisa.
Kapitel 12 – Templet repareres
Kapitel 13 – Elisa dør
Kapitel 16 – Juda indgår en
alliance med assyrerne
Der findes på grund af Malakias’ profeti andre trosretninger,
som i dag stadig venter på hans
komme. Det Nye Testamente
fortæller imidlertid, at Elias
som et forvandlet væsen viste
sig på en bjergtop for Peter,
Jakob og Johannes, der var tre
af Jesu apostle (se Matthæus
17:1–4). Herudover viste Elias
sig som opstanden i vores
egen uddeling den 3. april 1836
i templet i Kirtland kort efter dets indvielse. Han sagde,
at han kom som opfyldelse af Malakias’ profeti, og han gengav nøglerne til beseglingsmagten til jorden som forberedelse til Herrens komme (se Lære og Pagter 110:13–16).
Kapitel 17 – Israel føres bort
som assyrernes fanger
Kapitel 18–20 – Hizkijas
retfærdige herredømme; Hizkija
søger råd fra profeten Esajas
Kapitel 21 – Afgudsdyrkelsen
genoptages
Kapitel 22–23 – Josija hersker
i retfærdighed; skrifterne,
som findes i templet, hjælper
folket med at omvende sig
Kapitel 24–25 – Juda bliver
taget til fange af babylonierne
Anden Kongebog 1
Ingen kunne opstå, før Kristus stod op af graven. Så Elias
måtte for at udføre sin særlige mission forvandles. Forvandling betyder, at man bliver forandret på en sådan måde,
at ens legeme ikke længere er underkastet sygdom, død
eller fysisk smerte. Forvandling er ikke opstandelse. Denne
tilstand gør det muligt for et menneske at fortsætte med
at udføre tjenestegerninger, som kræver et fysisk legeme,
såsom håndspålæggelse for at overdrage myndighed i præstedømmet. De forvandlede personer vil senere blive »forvandlet«, så de kan opstå. I 3 Nephi 28:36–40 beskriver
Mormon nogle nephiter, som blev forvandlet. I Anden
Kongebog 2 læser vi beretningen om Elias’ forvandling.
Kongen søger hjælp
hos afguder
Beretningen om hvordan Akazja, der var søn af Akab, blev
såret og søgte råd hos en afgud, findes nedskrevet i
Anden Kongebog 1. Herren fortalte Elias, hvad der skete.
Elias mødte derefter kongens tjenere, irettesatte dem
og kong Akazja for ikke at søge råd hos den levende Gud hos
profeterne, og profeterede, at Akazja ville dø. Akazja hørte
om denne profeti og sendte soldater ud for at tage Elias
til fange. En delingsfører med halvtreds mand indstillede til
sidst jagten på Elias, men ikke før 100 soldater var blevet
udryddet af Herren under deres forsøg på at udføre Akazjas
ordre. Som profeteret overvandt Akazja aldrig sine sår
og døde.
Forstå skrifterne
Anden Kongebog 2
kappe (vers 8, 13) – ydre klædning som er et symbol på en
profet eller en profets myndighed
110
Anden Kongebog 2:8–15 – Elias’ kappe faldt på Elisa
Elias’ kappe symboliserede hans magt og myndighed. Denne
oplevelse var nødvendig, eftersom Elias var så stor en profet,
og folket havde behov for yderligere hjælp til at forstå, at Elisa
skulle tage hans plads. En lignende situation indtraf i vores
uddeling. Efter profeten Joseph Smiths død var der en del forvirring om, hvem der skulle lede Kirken. Ved et møde i Nauvoo
fortalte Brigham Young Kirken, at myndighedsnøglerne lå hos
De Tolv Apostle. Mens han talte, var der mange, som vidnede
om, at hans stemme – og endog hans udseende – lignede profeten Josephs. Denne oplevelse var et særligt vidnesbyrd for de
tilstedeværende om, at »kappen« var faldet på Brigham Young.
Mirakler
Skrifterne vidner om, at Herren er miraklernes Gud
(se Mormon 9:10–11, 15–20). Derfor kan de, som repræsenterer ham, ligeledes udføre mirakler, hvis de har tro og det
er i overensstemmelse med Herrens vilje. Profeten Elisa var
så lydig og tro, at det gjorde det muligt for ham at deltage
i mange mirakler. Du læste om nogle af Elisas mirakler i
Anden Kongebog 1, og du vil læse om mange flere i de kommende kapitler.
Anden Kongebog 2:9 – »Lad mig få to dele af
din ånd«
Da Elisa bad om »to dele« af Elias’ ånd, bad han om at måtte
modtage den samme magt og myndighed, som Elias besad for
at kunne tjene som profet for folket. Udtalelsen »to dele«
henviser til det begreb, at den førstefødte søn skulle modtage
dobbelt arv fra sin far med det formål at tage sig af sin fars
efterkommere.
Mens du læser om disse mirakler, så læg mærke til den indsats, som Elisa ydede for at vise sin tro, og hvordan disse
mirakler blev brugt til at velsigne og undervise de trofaste,
og gjorde det muligt for Herren at hjælpe dem. Husk, at
mirakler sjældent omvender, men snarere bekræfter håbet
hos dem, som tror, og velsigner de trofaste ved at vise en
særlig nåde fra en kærlig Gud (se Lære og Pagter 63:7–12).
Anden Kongebog 2:23–24 – »Kom herop,
skaldepande«
Det ville være en stor hjælp, hvis der havde været flere detaljer
i beretningen i Anden Kongebog 2. De »drenge«, som omtales,
var utrolig uforskammede over for Herrens udpegede tjener, og
bad ham i virkeligheden om at gå væk. Læg mærke til, at Elisa
simpelthen forbandede dem i Herrens navn, således som Guds
tjenere er bemyndigede til at gøre (se Lære og Pagter 24:15–16),
hvorpå Herren fastsatte straffen.
Beretningen om, hvordan Elisa udførte et mirakel ved at
sørge for vand til hærstyrkerne fra Israel, Juda og Edom
fortælles i Anden Kongebog 3. Kapitel 4 i Anden Kongebog
omtaler adskillige mirakler.
Studér skrifterne
Forstå skrifterne
Lav aktivitet A eller B, mens du læser Anden Kongebog 2.
Anden Kongebog 4
»Dersom I derfor ønsker«
1. Skriv mindst to ting, som viser, hvor meget Elisa ønskede
at tjene Herren på den måde Elias gjorde.
ågerkarl (vers 1) – en person,
som låner penge ud til andre
trælle (vers 1) – at være tjener
for en anden for at tilbagebetale en gæld
Bind kjortlen op om
lænderne (vers 29) – gør dig
klar til at rejse
2. Find de ledelseskvaliteter, som du ser i Frelserens liv eller
profetens liv, og forklar, hvorfor disse kvaliteter er vigtige.
Respektér Herrens tjenere
Studér skrifterne
1. Hvad lærer historien i Anden Kongebog 2 os om Herren
og hans tjenere?
Elisas’ præstedømmevelsignelser
1. Lav et skema i din notesbog, som det der er angivet
herefter. Læs følgende henvisninger fra Kristi liv og fortæl,
hvordan de ligner det, som skete i Anden Kongebog 4.
2. Nævn mindst tre ting, som du kan gøre for at vise respekt
og ærbødighed over for Herrens udvalgte tjenere.
Ting, som
Jesus gjorde
Matthæus 14:15–21
Lukas 7:11–16
Johannes 2:1–11
111
Elisas’ præstedømmevelsignelser
i Anden Kongebog 4
2. Tænk udfra den aktivitet, som du netop har lavet, hvordan
Elisa efterlod et vidnesbyrd til de fremtidige israelitter om,
at Jesus er deres Messias?
4. Nævn to ting, som vore profeter har bedt os om at gøre,
som måske ikke lyder af meget og forklar, hvordan de
begge gør stor forskel.
Anden Kongebog 5
Na’amans helbredelse
Stol på profeten
Hvilken »lille ting« kan du begynde at gøre regelmæssigt,
som har potentiale til i høj grad at forbedre dit liv? Hvorfor er
du ikke begyndt endnu? Ældste Rex D. Pinegar har sagt:
»Herrens store værk opnås først og fremmest ved små, venlige
gerninger, som afspejler hans evangeliums grundlæggende
lærdomme« (»De enkle ting«, Stjernen, jan. 1995, s. 78).
Af og til kræver det stor tro at stole på profeternes råd og at
være lydig over for deres lærdomme. I Anden Kongebog 6–7
findes der eksempler på, hvordan Herren giver sine profeter
magt og opfylder deres ord. Når du læser, så læg mærke til,
hvad der sker med dem, som tror på profeterne, og sammenlign dem med dem, som tvivler på Herrens profet.
Det sker af og til, at vi ignorerer eller forsømmer de små bud,
når disse bud i virkeligheden kunne betyde en stor forskel
i vores liv. Kapitel 5 i Anden Kongebog indeholder en beretning, som illustrerer dette princip.
Forstå skrifterne
Anden Kongebog 6
kab (vers 25) – mål for tørre
varer (godt 2 liter)
Forstå skrifterne
sæk (vers 30) – et groft mørkt
stykke klæde af gedehår og
båret af sørgende mennesker
Anden Kongebog 5
spedalskhed (vers 1, 3, 6–7, 27)
– smitsom infektionssygdom
flænget sine klæder (vers 7–8)
– et tegn på sorg
Studér skrifterne
Anden Kongebog 6:16–17 – »der er flere på
vores side«
Når vi er i vanskeligheder, så overser vi ofte denne sandhed,
at »der er flere på vores side end på deres« (se også Lære og
Pagter 38:7; 84:88).
Studér skrifterne
Små mennesker, stor tro
Af og til tror vi, at det, vi gør og siger ikke gør nogen forskel,
fordi vi ikke er særlig betydningsfulde. Sådanne to helte
optræder i beretningen om Na’aman. Den ene er den lille pige
og den anden er Na’amans tjener. Vi kender ikke navnene
på disse mennesker, men deres tro velsignede Na’amans liv.
1. Sammenlign troen hos den lille pige, som boede i et
fremmed land, med den tro, som Israels konge havde.
2. Sammenlign Na’amans reaktion over for Elisa med
det råd, som hans tjener gav.
Brug skrifterne til at løse dine
problemer
Overvej følgende situationer og skriv noget fra Anden
Kongebog 6, som kan hjælpe i hver eneste situation:
1. Du er på mission, og du oplever stor modstand mod dit
arbejde. Der bor næsten ingen medlemmer i området,
og det synes som om alle, du taler med, er imod Kirken.
2. Der er en i skolen, eller hvor du bor, som ikke kan lide dig
og ofte er uvenlig mod dig. Du får en sjælden mulighed for
at tage hævn.
3. Skriv om et tidspunkt, hvor et mindre betydningsfuldt
menneske hjalp dig meget, eller forklar, hvordan beretningen om Na’aman er et eksempel på det princip, som
findes i Alma 37:6–7, 46.
3. Du vil gerne holde Kirkens standarder, men det er vanskeligt, fordi der er meget få kirkemedlemmer i dit område.
112
mærke til, at Anden Kongebog aldrig fortæller om en konge
i Israel, som fuldstændig afskaffede afgudsdyrkelsen. På den
anden side er der nogle få konger i Juda, som bliver bemærket
for deres retskaffenhed – men kun kort. Joash af Juda bliver fx.
i Anden Kongebog 12 lovprist for sin indsats for at reparere
dele af templet. Men vi læser også, at han tog nogle af de mest
værdifulde genstande af guld og sølv fra templet og gav dem
til aramæerkongen som del af en traktat.
Anden Kongebog 8
Retskaffenhed midt blandt
stor gudløshed
Profeten Elisas død er beskrevet i Anden Kongebog 13.
I Anden Kongebog 8 fortælles der om Elisas fortsatte venlighed over for kvinden fra Shunem, hvis søn han opvakte
fra de døde. Kapitel 8 indeholder også en kort forklaring på de
forandringer i ledelsen i Aram (Syrien), Israel og Juda.
Forfatteren hjælper os med at forstå, at disse lande blev ledet
af gudløse mænd, som ledte folket til endnu større gudløshed.
Anden
Kongebog 9–10
Akabs efterkommere
udryddes
I Anden Kongebog 9–10 læser vi igen en beretning om en
profeti, som opfyldes. Denne gang er det den profeti,
som Elias kom med angående Akab og Jezabel og deres efterkommere. Disse tankevækkende kapitler vidner om den
frygtelige afslutning for dem, som kæmper mod Gud. Opfyldelsen af denne profeti syntes imidlertid ikke at have haft
den ønskede virkning på folket. Kong Jehu, som var den
mand, der opfyldte profetien ved at dræbe Jezabels og Akabs
efterkommere, dræbte også Ba’als præster, men han ville
ikke opgive de afguder, som Jeroboam, den første konge i det
delte Israel, tilbad. Elias’ profetier blev således opfyldt,
men Israel fortsatte med en form for afgudsdyrkelse, selv
om det var en anden form for afgudsdyrkelse end dyrkelsen
af Ba’al.
EFTERLYST
En retskaffen konge til Israel eller Juda
Afgudsdyrkere behøver ikke at ansøge
Anden
Kongebog 15–16
Flere gudløse konger, del 2
Anden
Kongebog 11–14
I Anden Kongebog 15–16 fortsætter beretningen om de forskellige konger i Israel og Juda i de efterfølgende år, og den
ligner beretningen i de fire forudgående kapitler. Læg især
mærke til i disse to kapitler, hvordan aramæerne begyndte at
true de to riger. Kongerne i Juda betalte assyrerne for ikke
at angribe og tilintetgøre dem (se Anden Kongebog 15:17–20;
16:5–9). Kong Akaz (se Anden Kongebog 16) tog endog
værdifulde ting fra templet og gav dem til assyrerkongen som
betaling for beskyttelse.
Flere gudløse konger, del 1
Beretningerne om kongerne i Israel og Juda fortsætter i
Anden Kongebog 11–14. Den korte beretning om hver konge
fortæller i al sin enkelthed en historie, som giver læseren
mulighed for at forstå, hvordan der var i deres riger. Læg
Assyrerne angreb kongeriget Israel og førte mange mennesker bort som fanger fra den nordlige del af Israel (se Anden
113
cirka 200 år. Herren gav med andre ord Israel 200 år til
at lave om på sig selv og sætte ham og alle hans love over alt
andet, men det ville de ikke. Herren var meget barmhjertig
ved at give israelitterne så lang tid til at omvende sig. Anden
Kongebog 17 er også stedet, hvor vi læser om, hvordan
Herren tillod assyrerne at tage israelitterne til fange og flytte
dem fra deres forjættede land.
Anden Kongebog 17
Det nordlige rige
(de ti stammer)
føres bort som fanger
Assyrerne var et af de mest brutale af de erobrende riger i
historien. De behandlede deres fanger på den værst tænkelige
måde. Og for at udbrede deres eget rige og deres egen kultur,
gjorde de alt, hvad de kunne for at adskille deres fanger fra
fangernes egen kultur. Som følge deraf vil vi aldrig få at vide,
hvad der skete med de tusindvis af israelitter, som assyrerne
fangede fra det nordlige rige. Selv om nogle af dem forblev
tilbage i landet og giftede sig med deres assyriske tilfangetagere, så gik de fleste »tabt« for os og kendes som »Israels ti
tabte stammer«.
Det nordlige rige
Når du læser, så se efter, hvorfor israelitterne mistede Herrens
beskyttelse og blev ført bort som fanger af assyrerne.
Forstå skrifterne
Anden Kongebog 17
Det sydlige rige,
Juda
N
Dette er historien om to unge mænd i en robåd, der driver
ned ad en flod. Selv om floden var rolig, der hvor de flød,
nærmede de sig et område, hvor vandet løb hurtigere og mere
voldsomt, da de var på vej mod et meget brat vandfald.
En mand på bredden lagde mærke til de to mænd på floden og
råbte: »Hallo! Der kommer en rivende strøm og et vandfald
længere fremme.«
De unge mænd hørte advarslen, men de havde det godt
med det, som de gjorde, og båden var let at styre. De fortsatte
med at le og spøge uden at tage sig af manden på bredden
eller den fare, som lå forude.
Manden på bredden råbte igen mere indtrængende:
»Strømhvirvlerne og vandfaldet er ikke ret langt væk!«
drev spådomskunst (vers 17) – opnåede falsk åbenbaring ved
kommunikation med onde ånder
Anden Kongebog 18:5–18 – Israel angribes af
assyrerne og bliver ført bort
I Kirken taler vi om »de ti (tabte) stammer« (se Trosartiklerne
1:10). Disse tabte stammer henviser til det nordlige rige i Israel,
som omfattede arvelande for alle disse ti stammer. I Anden
Kongebog 18 læser vi, hvorfor og hvordan mange blev ført bort
til Assyrien og aldrig blev hørt om igen som et folk. Herren
indsamler Israels hus i de sidste dage. Se Guide til skrifterne,
»Israel« for at lære mere om de ti stammer.
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Anden
Kongebog 17.
De to mænd var stadig ligeglade. Men da strømhvirvlerne
begyndte at sætte ind, begyndte de at blive bekymrede og forsøgte at ro båden ind til bredden. Men det var for sent. Strømmen var for stærk, og vandfaldet blev deres død. De kunne
have undgået deres skæbne, hvis de havde lyttet til advarselsrøsten (se David O.McKay, Gospel Ideals [1953], s. 912).
En advarsel opfyldes
Da Herren allerførst gav det forjættede land til israelitterne,
gav han dem nogle advarsler:
1. Sammenfat den profeti, som Herren gav Israel i Femte
Mosebog 4:24–28.
2. På hvilke måder blev denne profeti opfyldt i Anden
Kongebog 17? Vær meget præcis i dit svar.
Denne opdigtede beretning ligner meget situationen for
israelitterne i Anden Kongebog 17, især for det nordlige rige,
hvor du har læst i både Første Kongebog og Anden Kongebog, at næsten hver eneste konge på en eller anden måde styrkede afgudsdyrkelsen. Fra de to riger blev delt efter Salomos
død indtil begivenhederne i Anden Kongebog 17, er der gået
Lad mig tælle måderne
1. Skriv de måder op, hvorpå Israel syndede mod Herren
(se Anden Kongebog 17:7–23).
114
Studér skrifterne
2. Læs Lære og Pagter 1:14–16 og beskriv, hvordan folk i
dag kan betragtes som skyldige i de samme synder som
Israels børn.
Lav en af de følgende aktiviteter (A–C), mens du studerer
Anden Kongebog 18–19.
Tabt, men ikke glemt
En opskrift på succes
Læs Femte Mosebog 4:29–31 og sammenfat Herrens løfte
til folket og deres efterkommere, som blev spredt.
Hvordan illustrerer Anden Kongebog 18:1–8 sandheden af
Ordsprogenes Bog 3:5–6?
Anden
Kongebog 18–19
Med dine egne ord
Sammenfat beretningen i Anden Kongebog 18–19 ved med
dine egne ord at beskrive følgende:
Den retskafne kong Hizkija
1. Hvad kommandanten sagde til Hizkijas tjenere
2. Hizkijas reaktion på kommandantens ord
På den tid, hvor assyrerne erobrede Israel, blev Hizkija konge
i Juda. Han magtede at lede folket hen mod en større retskaffenhed, måske fordi de så, hvad der skete med Israel, og fordi
de frygtede den assyriske trussel over for deres egen nation.
Men som det ofte sker for dem, som vender sig fra synd til
retskaffenhed, så blev Hizkijas og Israels forpligtelse prøvet.
Når et menneske fx begynder at betale tiende, kan der komme
en måned, hvor det ikke ser ud til, at han eller hun har råd
til at betale en fuld tiende. Vedkommende kan så spørge:
»Kan jeg stole nok på Herren til at betale min tiende og stole
på, at han vil velsigne mig med det, som jeg har behov for?«
Læs Ether 12:6. Læg mærke til den vej, som Herren har
angivet, at vi skal følge, når prøvelserne kommer.
3. Esajas’ budskab til Hizkija (se Anden Kongebog 19:6–7).
4. Esajas’ budskab til Hizkija som svar på Hizkijas bøn
5. Hvad der skete med assyrerne (se Anden
Hvad kan israelerne i dag lære af beretningen i Anden
Kongebog 18–19? Mens du skriver det, så overvej følgende
spørgsmål: På hvilken måde føler du, at du er i samme situation som Hizkija og Jerusalems folk? Kræver det tro at tro på,
at det, som profeterne fortæller os, i virkeligheden vil ske?
Hvordan kan beretningen om Hizkija i disse to kapitler sættes i forhold til Ether 12:6?
Den trosprøve, som Hizkija og hans rige måtte gennemgå,
fortælles i Anden Kongebog 18–19. Mens du læser, så
overvej, hvordan du ville have haft det i Hizkijas situation,
både under og efter denne trosprøve.
Anden Kongebog 20
Forstå skrifterne
Mere om Hizkija
Anden Kongebog 18:26 – »Tal dog aramaisk«
Assyrerne talte judæisk uden for Jerusalems mure, så alle inden
for murene kunne forstå deres budskab. De jødiske mænd
på muren bad assyrerne tale aramaisk. De ønskede ikke, at ret
mange mennesker skulle forstå det frygtindgydende budskab
fra de meget selvsikre soldater, som på det tidspunkt tilhørte
den mest magtfulde hær i verden.
Anden Kongebog 19
sæk (vers 1–2) – mørkfarvet
stykke klæde af gedeskind og
båret som en kappe, når man
sørgede
du, som troner på keruberne
(vers 15) – henvisning til
pagtens ark i det Allerhelligste
i templet, der symboliserede
det sted, hvor Gud bor
nidkærhed (vers 31) – stærke
følelser
115
I Anden Kongebog 20 læser vi om en tid, hvor Hizkija var
lige ved at dø. Han bad i tro om, at måtte leve nogle få år
endnu, og Herren tilstod ham hans ønske. Kapitel 20 fortæller endvidere om, hvordan Hizkija viste Babylons konge
skattene i templet. Esajas sagde, at dette var en fejl, for babylonierne ville i årene fremover huske de store skatte i templet,
komme tilbage for erobre Jerusalem og føre disse værdifulde
genstande bort.
Anden Kongebog 21
Den gudløse kong Manasse
I Anden Kongebog 21 læser vi om Hizkijas søn, Manasse, som
efter sin fars retfærdige herredømme, herskede som en af
de mest gudløse herskere i Judas historie. Ved afslutningen
af kapitel 21 får vi at vide, at Manasses søn Amon kun herskede en kort tid, før han blev dræbt. Folket fandt de mænd,
som havde dræbt Amon og slog dem ihjel og indsatte derpå
en anden konge. Denne begivenhed antyder, at folket, hvis
de virkelig havde ønsket det, havde kunnet afsætte den
gudløse Manasse og sætte en retskaffen konge i hans sted.
Manasses herredømme var så gudløst, fordi folket tillod hans
gudløshed og selv var gudløse. En gudløs hersker kan gøre
stor skade, men hvis hovedparten af folket er retskaffent, kan
de gøre meget godt selv midt i gudløsheden.
Anden Kongebog 22:8 – Lovbogen findes i templet
Der var intet trykkeri på tidspunktet for Anden Kongebog 22.
Hvert eksemplar af en bog skulle skrives i hånden. Som følge
deraf var der altid kun få kopier af en bog. Fundet af lovbogen,
eller skrifterne i templet, var derfor en stor opdagelse. I vor
tid er det meget lettere at få fat i et eksemplar af skrifterne.
Vores udfordring er ikke at finde skrifterne, men at finde ud af,
hvad de siger. Præsident Spencer W. Kimball har undervist i
beretningen om skrifterne, som blev fundet på Josijas tid, og har
sagt: »Jeg er overbevist om, at vi hver især, på et eller andet tidspunkt i vores liv, er nødt til selv at udforske skrifterne – og ikke
kun udforske dem én gang, men atter og atter ransage dem«
(»Hvilken sjælden skat – skrifterne!«, Stjernen, dec. 1985, s. 3).
Studér skrifterne
Ordets kraft
Lav tre af de fire efterfølgende aktiviteter:
1. Hvad var kong Josijas reaktion, da han hørte ordene
fra lovbogen? (Se Anden Kongebog 22:11, 19; 23:4–14,
21, 24–25).
2. Hvad var folkets reaktion, da kong Josija læste de samme
ord for dem? (Se Anden Kongebog 23:1–3).
Anden
Kongebog 22–23
3. Skriv om en tid, hvor skrifterne har påvirket dig meget.
4. Læs 2 Tim 3:15–17; 1 Nephi 15:23–24; 2 Nephi 32:3;
Alma 31:5; Helaman 3:29–30 og lav en liste udfra disse
skriftsteder om den kraft, som skrifterne kan udøve i
vores liv.
Ordets kraft
Anden
Kongebog 24–25
Herren befalede i Mormons Bog Nephi til at få fat i bronzepladerne og bruge en stor del af sit liv til at skrive Nephis
Første Bog og Nephis Anden Bog. Dette viser, hvad Herren
mener om skrifternes vigtighed.
Juda føres bort til fangenskab
i Babylon
Hvordan ville dit liv være anderledes, hvis du aldrig havde
læst skrifterne eller kendt til dem? Hvilken forskel gør de i dit
liv i dag?
I Anden Kongebog 22 omtales skrifterne som »lovbogen«.
Mens du læser dette kapitel, så overvej, hvad det er, forfatteren forsøger at lære os om vigtigheden af skrifterne, og læg
mærke til den virkning, som skrifterne havde på kong Josija
og hans folk.
I de sidste få vers i Anden Kongebog 23 læser vi, at Josijas
søn var en gudløs konge, der ledte folket tilbage til deres
gudløshed. Egypterne tvang på den tid Judas konger til at
betale dem penge for beskyttelse. De havde så stor indflydelse,
at de indsatte en ny konge i Juda, mens den gamle stadig
levede.
Forstå skrifterne
I begyndelsen af Anden Kongebog 24 var Egyptens magt blevet svækket i forhold til den voksende verdensmagt, Babylon.
Babylonierne angreb under ledelse af kong Nebukadnesar
Jerusalem og tog mange rige, uddannede og magtfulde familier i Jerusalem til fange. Kapitel 24 markerer »begyndelsen
på afslutningen« for Juda.
Anden Kongebog 22
statsskriveren (vers 3) – en sekretær for kongen, ypperstepræsten eller byen (på dette tidspunkt i historien)
Anden Kongebog 23
Profeten Lehi advarede på dette tidspunkt folket om, at Jerusalem ville blive totalt ødelagt af Babylon. Når man ved, at
bod (vers 33) – skat givet til en hersker for at han ikke skal
angribe dig
116
Nebukadnesar allerede med succes havde angrebet Jerusalem
forud for begyndelsen af Første Nephi i Mormons Bog,
så bliver folkets forkastelse af Lehis advarsler endnu mere
forbløffende. Mormons Bog begynder: » . . .i begyndelsen
af det første år af Zedekias’ (Sidkija), Judas konges regering«
(1 Nephi 1:4), som der henvises til i Anden Kongebog
24:17–20.
Beretningen om, at Herrens udvalgte folk blev ført i det babylonske fangenskab, findes dokumenteret i Anden Kongebog
25. Israels »gyldne« tid begyndte, da Moses førte dem ud
af det egyptiske fangenskab, og de indgik hellige pagter med
Herren. Den fik sin afslutning, da assyrerne erobrede og
spredte det nordlige rige, og da babylonierne erobrede det
sydlige rige, efter at israelitterne i bund og grund var blevet
gudløse. Således ser vi, at både det nordlige rige, Israel, og
det sydlige rige, Juda, blev overvundet, således som Herrens
profeter havde forudsagt det. Israel havde i ca. 600 år været et
frit folk, som kunne tilbede deres fædres, Abrahams, Isaks og
Jakobs Gud. Men de svigtede deres Gud og blev ført bort som
fanger og spredt blandt mennesker, som ikke tilbad den sande
og levende Gud.
I overensstemmelse med Lehis og andres profetier vendte
Nebukadnesar tilbage til Jerusalem og gennembrød Jerusalems
mure (se Anden Kongebog 25). Sidkija fik stukket øjnene
ud og blev blind umiddelbart efter han havde måttet overvære
sine sønners død. Mormons Bog fortæller, at en af Sidkijas
sønner, Mulek, blev reddet og rejste med en gruppe til
det vestlige kontinent. Nephiterne opdagede senere disse
»mulekitter« og kaldte dem Zarahemlas folk.
Første og Anden Krønikebog
Ca. 540–535 f.Kr. besejrede mederne og perserne Babylon og
blev den største magt i Mellemøsten og Asien. Kort efter, at
perserkongen Kyros var kommet til magten, indbød han jøderne
til at vende tilbage til deres hjemland efter mere end 50 år i
det babylonske fangenskab. Første og Anden Krønikebog blev
skrevet nogen tid efter jødernes tilbagevenden. Oprindelig
var Første og Anden Krønikebog én bog, men oversættere har
senere opdelt dem i to.
Gør dig klar til at studere Første og Anden
Krønikebog
Første
Krønikebog 22:5–19
Forberedelse til at
bygge templet
Studér skrifterne
Forfatterne til Krønikebøgerne søgte at genfortælle historien
om jøderne under kongernes regering, så Krønikebøgerne
dækker den samme periode som Første og Anden Samuelsbog
og Første og Anden Kongebog. Det ser i virkeligheden ud til,
at dele af Krønikebøgerne er citeret fra disse bøger. Men det
sker dog, at Krønikebøgerne fremhæver andre punkter.
Fx indeholder Krønikebøgerne langt flere detaljer om genstandene i templet og begivenhederne i templet, eftersom
jøderne, da Krønikebøgerne blev skrevet, havde et tempel,
men ingen konge.
David og templet
1. Lav en liste over det, som Første Krønikebog 22:5–19 siger,
at David gjorde for at forberede sig til at bygge templet.
2. Hvorfor fik David i henhold til versene 5–19 ikke lov til
at bygge templet?
Første
Krønikebog 29:29
Eftersom en stor del af Krønikebøgerne indeholder information,
som du allerede har studeret, så vil denne studievejledning
ikke behandle hvert eneste kapitel. Du vil kun få information
om Anden Krønikebog 15 og 20, eftersom de indeholder beretninger, som ikke findes i Første og Anden Kongebog. Med
hensyn til andre udvalgte dele fra Første og Anden Krønikebog
skal du kun gennemføre aktiviteterne.
»Hvad der er at fortælle
om kong David«
Studér skrifterne
Hvordan kan det være en hjælp?
Hvordan kan Første Krønikebog 29:29 hjælpe dig, hvis nogen
kritiserer Mormons Bog ved at sige, at alle skrivelser fra
117
Guds profeter findes i Bibelen, og at der ikke kan være nogen
anden hellig skrift?
andre stammer udgjorde det nordlige rige, samt at levitterne
var spredt rundt i alle stammerne. Men vi ved, at Lehi i Mormons Bog ikke var af Judas eller Benjamins stamme, og at han
alligevel levede i Jerusalem. Læs Anden Krønikebog 11:13–17
og forklar, hvem der flyttede til Jerusalem på det tidspunkt,
hvor rigerne blev delt, og hvorfor de flyttede dertil.
Anden
Krønikebog 3:1
Salomo begynder at
bygge templet
Asa adlyder en profets råd
Studér skrifterne
Hvordan reagerer du, når profeten giver dig et råd? Hvad
hvis hans råd kræver, at du gør noget, som ikke er populært?
Anden Krønikebog 15 fortæller, hvad kong Asa af Juda
gjorde, da han modtog et råd fra en Guds profet. Når du
læser, så overvej, hvad du kan lære af Asas reaktion.
Hvad betyder dette sted?
1. Hvor ønskede Salomo i henhold til Anden Krønikebog 3:1
at bygge templet?
2. Hvorfor tror du, at det er et godt sted til et tempel?
Anden
Studér skrifterne
Problemer og deres løsning
»Herrens herlighed«
Problemer
i Juda
Studér skrifterne
Skriv en øjenvidneberetning
Forestil dig, at du er en avisjournalist. Skriv med brug af
informationerne fra Anden Krønikebog 7:1–12 en forsidehistorie, om det, som skete efter indvielsen af Salomos
tempel, som om du selv havde været til stede.
Anden
Det som folket
burde gøre
Lav et enkelt skema, som
det viste, der fortæller,
hvad profeten Azarja
sagde, at folket i Juda
havde gjort forkert, og
hvad de skulle gøre for
at rette op på situationen.
Du finder den information, som du skal bruge til
at udfylde skemaet i
Anden Krønikebog 15:1–7.
Det kræver __________ at følge en profet
1. Hvilket ord i Anden Krønikebog 15:8 beskriver det, som
ofte kræves for at følge en profets råd?
2. Hvad gjorde Asa og folket, som viste, hvor meget de
ønskede at adlyde Herren?
Levitterne vender tilbage
3. Beskriv mere specifikt, hvad du kan gøre for at blive mere
som Asa og hans folk. Hvordan kan Kirkens medlemmer
generelt blive mere som ham?
Studér skrifterne
Fortæl hvem der er hvor og hvorfor
Da Israel blev opdelt i to nationer, siger vi generelt, at Judas
og Benjamins stammer udgjorde det sydlige rige, mens de ti
118
2. Hvad lærer den måde, som Herren straffede Uzzija på,
os om, hvad Herren mener om præstedømmets nøgler
og myndighed?
Anden
Asas søn, Joshafat
I Anden Krønikebog 20 finder vi endnu et eksempel på de
velsignelser, som kommer ved at stole på Herren og hans profeter. Denne gang er det en beretning, som finder sted i
kong Joshafat af Judas regeringstid. Hele beretningen om
Joshafat findes i Anden Krønikebog 17–20.
Forstå skrifterne
» . . . slå jer nu ikke til ro«
Studér skrifterne
Lav en liste
1. Lav en liste over det, som Herren sagde til eller om forskellige grupper i Anden Krønikebog 29:1–11: Levitterne,
»vores fædre« og »Mine sønner«.
helligdom (vers 8) – tempel
Anden Krønikebog 20:7–9 – Løftet om at bede i
templet
Selv om vi ved, at Gud vil lytte til vore bønner, uanset, hvor
vi beder til ham, så bad Joshafat om opfyldelsen af særlige
løfter i indvielsesbønnen for Salomos tempel (se Første Kongebog 8:37–40, 44–45).
2. Hvordan kan vi anvende Hizkijas råd i Anden Krønikebog
29:9–11, så vi kan få fremgang som et folk i Herren?
(Se også Lære og Pagter 97:10–21).
Anden
Studér skrifterne
Gudløshed i Jerusalem
Hvordan man modtager Herrens hjælp
Lav en liste over det, som Joshafat og hans folk gjorde for
at modtage Herrens hjælp, da de stod overfor en stor udfordring.
Giv et eksempel
Studér skrifterne
Skriv et nutidigt eksempel på, hvordan du eller en,
som du har læst om, måske i skrifterne, har anvendt rådet
i Anden Krønikebog 20:20 og erfaret, at det er sandt.
Sammenlign to forskellige hellige
skrifter
Anden Krønikebog 36:11–16 omtaler den tidsperiode,
hvor Lehi var i Jerusalem. Hvordan ligner versene 11–16
og 1 Nephi 1 hinanden?
Anden
Uzzija bliver spedalsk
Studér skrifterne
Hvad er problemet?
1. Hvorfor blev kong Uzzija spedalsk?
119
Ezras Bog
Babylonierne erobrede fra
ca. 605–586 f.Kr. den jødiske nation og førte jøderne
bort som fanger til Babylon. De brød i dette fangenskab (se Salme 137:1–4)
deres pagter med Gud, og
de ser ud til at have mistet
de velsignelser, som var
lovet dem som del af Abrahams pagt.
Nyt håb
Omkring halvtreds år efter den babylonske invasion forenede
mederne og perserne sig og slog babylonierne og skabte dermed et imperium i Asien og Mellemøsten. Dette mediske/persiske rige blev ledet af en konge ved navn Kyros, som havde
som politik at vise sine undersåtter venlighed, herunder jøderne
i Babylon. Kyros forordnede kort efter sin erobring af Babylon
i 539 f.Kr. , at jøderne i Babylon kunne vende tilbage til Jerusalem
og genopbygge deres tempel (se Anden Krønikebog 36:22–23;
Ezras Bog 1). Denne forordning bragte stor glæde blandt mange
jøder i fangenskab. Som salmisten skrev: »Hvis jeg glemmer
dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes« (Sl 137:5; se
også 137:6). Nyt håb var født i jødernes hjerte.
en nation. Ezra skrev tilsyneladende en del af Ezras Bog eller
også citerede den oprindelige forfatter direkte fra en
optegnelse, som Ezra skrev, eftersom Ezra i de fire sidste kapitler taler i første person (»Jeg sagde«, »sendte jeg«, osv.)
Efter at have genfortalt historien om Kyros, der tillod jøderne
at vende tilbage til Jerusalem (oprindelig fortalt i Anden
Krønikebog 36), fortæller Ezra beretningen om en gruppe,
som blev ledet af Zerubbabel, og som vendte tilbage og søgte
Jødernes tilbagevenden til Jerusalem skete hovedsagelig tre
gange: En gang ca. 538 f.Kr. under ledelse af Zerubbabel,
den anden gang, ca. 465–425 f.Kr. under ledelse af Ezra og
den tredje gang under ledelse af Nehemias 444 f.Kr.
Ezras tidslinie
586 f.Kr. Jerusalem indtages, de fleste jøder føres bort i fangenskab til Babylon
580
540
539 f.Kr. Kyros og mederne/perserne besejrer Babylon
538 f.Kr. Kyros kundgør, at jøderne kan vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet
537 f.Kr. Den første gruppe jøder vender tilbage til Jerusalem
536 f.Kr. Genopbygningen af templet begynder
De landflygtiges tilbagevenden
Karkemish
Karan
Arpad
Aleppo
Damaskus
Jerusalem
530 f.Kr. Byggeriet på templet standser
520
520 f.Kr. Haggaj og Zakarias profeterer, byggeriet på templet genoptages
522 f.Kr. Dareios bliver persernes konge
Nineve
Arbela
516 f.Kr. Templet færdiggøres og indvies
en
lod
risf
Tig
Hamat
ar
Tam
Eu
fra
tflo
de
n
530
Sippar
Babylon
Nippur
Susa
486 f.Kr. Xerxes bliver persernes konge
480
Ezra brugte en farlig rute uden militæreskorte
Tilbagevenden under Ezra og Nehemias (457–428 f.Kr.)
De landflygtige vender tilbage på Sheshbassars og Zerubbabels tid (537–515 f.Kr.)
De jødiske landflygtige var koncentreret i området omkring Nippur
470
465 f.Kr. Artaxerxes bliver persernes konge
Gør dig klar til at studere Ezra
460
Ezra var præst og efterkommer af Aron, som var Moses’
broder. Han blev også kaldt skriftlærd, som var en person,
der studerede, skrev og underviste meget i skrifterne.
Ezra ledte den anden store gruppe af jøder, som vendte
tilbage til Jerusalem omkring 465–425 f.Kr.
450
458 f.Kr. Ezra drager til Jerusalem
445 f.Kr. Nehemias drager til Jerusalem, muren genopbygges
Ezra er af visse mennesker blevet kaldt »faderen« til den
moderne judaisme på grund af hans fremhæven af at studere
loven (skrifterne). Han ledte jøderne på en tid, hvor de
begyndte at fokusere mere på at blive en kirke end på at blive
440
Bemærk: Tidsangivelserne er omtrentlige
120
begyndte genopbygningen af templet. De begyndte med alteret, så de kunne udføre de ofringer, som var påbudt i Moseloven. Derefter begyndte de at lægge grundvolden. Da
grundvolden var færdig, fejrede de dette. De, som kunne
huske Salomos tempel, græd, da de så dette tempel, fordi
de vidste, at det ikke ville blive nær så smukt som det
tempel, som de huskede.
at genopbygge templet og reetablere den jødiske levemåde.
Denne gruppe mistede modet, men blev senere opmuntret
af profeterne Haggaj og Zakarias til at færdiggøre templet.
Templet er det ene af to store temaer, som fremhæves i Ezras
Bog. Det andet tema er lovens betydning eller de hellige
optegnelsers betydning, som vi kalder skrifterne. Ezra forsøgte
at hjælpe jøderne med at blive retskafne i deres indre ved at
undervise dem i loven. Se Guide til skrifterne, »Ezra« for yderligere information om Ezra.
Præsident Brigham Young har sagt: »Vi har bygget templer
i Kirtland og Nauvoo; og kimede helvedes klokker ikke hele
tiden, mens vi byggede dem? Det gjorde de, hver uge og hver
dag« (Kirkens præsidenters lærdomme, Brigham
Young, kapitel 41, s. 300). Ezras Bog 4 viser sandheden af
denne udtalelse. En gruppe mennesker ved navn samaritanerne ønskede at hjælpe jøderne med at genopbygge templet.
Jøderne ville ikke tillade dem at hjælpe, hvilket gjorde samaritanerne vrede. Fra den tid af forsøgte samaritanerne at gøre
alt, hvad de kunne, for at standse tempelbyggeriet.
Ezras Bog 1
Kyros opfylder profeti
Ezras Bog 1 fortæller os, at Kyros ikke alene opmuntrede
jøderne til vende tilbage til Jerusalem, men han tilbageleverede også alle de genstande, som Nebukadnesar tog fra
templet og placerede i Babylons templer. Kyros følte, at Gud
inspirerede ham til at udstede denne forordning. Kyros’
forordning opfyldte de profetier, som var blevet givet af
Esajas og Jeremias (se Esajas’ Bog 44:28–45:1).
En samaritaner var en efterkommer af de assyriske
folk, der bosatte sig i Samaria, og israelitterne.
Jøderne anså samaritanerne for urene på grund af
ægteskaberne mellem de to befolkningsgrupper.
Ezras Bog 5–6 fortæller, hvordan jøderne atter opnåede tilladelse til at fortsætte genopbygningen af templet i Jerusalem,
efter at samaritanerne med held havde fået standset byggeprojektet. Profeterne Haggaj og Zakarias opmuntrede folket
til at blive ved med at bygge, selv om de var blevet bedt om at
holde op (se Ezras Bog 5:1–2). Ikke-jøderne i landet stillede
spørgsmålstegn ved, om jøderne havde fået tilladelse til at
bygge, og da jøderne henviste til kong Kyros’ forordning som
deres tilladelse til byggeriet, skrev ikke-jøderne til kong
Dareios og bad ham se, om påstanden om Kyros’ forordning
var sand. Ezras Bog 6 fortæller, at forordningen blev fundet,
og at Dareios tillod byggeriet at fortsætte.
Ezras Bog 2
Hvem vendte tilbage?
Ezras Bog 2 angiver antallet af mennesker, som vendte tilbage til Jerusalem under ledelse af en mand ved navn Zerubbabel, som var efterkommer af Judas konger, og som blev
statholder i landet, da jøderne vendte tilbage. Opregningen af
mennesker i dette kapitel sker i grupperinger i henhold til
den by, hvor de kom fra i Israel og i henhold til den pågældende
bys familier. Ezras Bog 2 beskriver også, at de præster, som
vendte tilbage, blev anmodet om at ransage deres slægtshistorie for at bevise, at de var levitter og kunne tjene i præstedømmet.
Havet
Alteret
I afslutningen af Ezras Bog 6 læser vi, at templet blev bygget
færdigt og indviet. Tempelindvielsen bragte folket stor glæde,
fordi de blev styrket til at fortsætte ordinancerne i Guds
hus (se vers 2). Læg mærke til, at de glædelige begivenheder
i disse to kapitler var et resultat af folkets villighed til at
adlyde rådet fra profeterne Haggaj og Zakarias.
Ezras Bog 3–6
Genopbygningen af templet
I Ezras Bog 3 læser vi, hvordan de tilbagevendte jøder under
ledelse af Zerubbabel og Jeshua (lederen af præsterne)
121
Ezras Bog 7
Ezras Bog 9–10
Ezra – underviser i loven
Ægteskaber med
ikke-israelittiske hustruer
Ezras Bog 7 introducerer præsten Ezra, som også var en
skriftlærd eller lærer. Navnelisten i de første fem vers i
kapitel 7 fortæller os, at Ezra var en direkte efterkommer af
Aron, der var bror til Moses. Vi lærer ligeledes fra dette
kapitel, at Artaxerxes bemyndigede Ezra til at føre en gruppe
jøder fra Babylon til Jerusalem. Artaxerxes sørgede endvidere for penge til templet og lod Ezra bringe skatte fra det
ikke-jødiske tempel i Babylon tilbage og returnere dem til
templet i Jerusalem. Vi læser også, at Ezra blev givet myndighed til at udpege dommere blandt folket, der skulle tjene
som jødernes lokalstyre.
Den største årsag til, at Israel og Juda blev spredt og ført
bort som fanger, var måske, at de tilbad afguder. Ezra og de
andre jødiske ledere forsøgte at forhindre folket i at begå
de samme fejl en gang til, når de nu vendte tilbage til deres
forjættede land. Men som du vil læse i Ezras Bog 9–10, så
giftede mange jøder sig uden for pagten, hvorved fristelsen til
at tilbede deres hustruers guder øgedes. Når du læser disse
to kapitler, så overvej, hvordan du kan anvende det, som disse
optegnelser lærer os om at gifte sig uden for pagten.
Forstå skrifterne
Studér skrifterne
Kilden til Ezras styrke
1. Hvad var i henhold til Ezras Bog 7:10 de tre ting, som Ezra
gjorde? (»Herrens lov« henviser til skrifterne).
2. Forklar mindst to ting, som gavnede Ezra på grund af det,
som han gjorde.
3. Giv et eksempel på, hvordan du kan udføre hver eneste
af disse tre ting.
Ezras Bog 8
Ezras Bog 9
afskyelige (vers 1, 11, 14) –
det, som er forkert i Guds øjne
hellige slægt (vers 2) –
pagtsfolket
har giftet sig med deres døtre
(vers 2) – giftede sig med
andre folk
Ezras Bog 10
hans ejendom skal der lægges band på (vers 8) – ejendommen
skal ikke længere tilhøre dens ejermand
Ezras Bog 10:9 – »skælvende både på grund af
sagen og på grund af regnen«
Denne begivenhed, som er beskrevet i Ezras Bog 10:9 indtraf
i den koldeste og mest regnfulde tid på året. Folket rystede
på grund af kulde og også fordi de følte, at Herren var vred på
dem på grund af deres synder.
Rejsen til Jerusalem
Studér skrifterne
Den første del af Ezras Bog 8 indeholder en liste over de grupper af mennesker, som rejste sammen med Ezra fra Babylon
til Jerusalem og over antallet af mennesker i hver gruppe.
Kapitel 8 fortæller historien om jødernes rejse til Jerusalem,
herunder, hvordan de fastede og bad om beskyttelse på
rejsen, og hvordan Herren hørte og besvarede deres bønner.
Lav et interview med Ezra
Forestil dig, at du er journalist på tidspunktet for begivenhederne i Ezras Bog 9. Vælg tre spørgsmål, som du vil stille
Ezra, og skriv det ned, som du baseret på Ezras Bog 9 går ud
fra, at Ezra ville have svaret.
Find frem til principperne for
omvendelse
1. Folket lyttede til Ezra, og mange forsøgte at blive mere
retskafne. Understreg tre principper, som du finder
på sand omvendelse i Ezras Bog 10 i dine skrifter, og notér
dem i din notesbog.
2. Fortæl, hvorfor hvert enkelt af de nævnte principper
er vigtige i omvendelsesprocessen.
122
Nehemias’ Bog
Nehemias’ Bog fortsætter den beretning, som begyndte i Ezra.
I de tidligste jødiske skrifter var Ezra og Nehemias en bog.
Se Guide til skrifterne, »Nehemias« for yderligere information
om Nehemias og Nehemias’ Bog.
Studér skrifterne
Se efter vigtige ord
Vælg de fire ord, som du synes er de mest betydningsfulde
ord i Nehemias’ Bog 1. Sørg for at vælge mindst et ord,
som beskriver Nehemias’ gerninger, og et vigtig ord, som
han har sagt. Forklar, hvorfor du vælger hvert enkelt ord.
Gør dig klar til at studere Nehemias
Mens du læser, så overvej den symbolik, der ligger i opbygningen af Jerusalems mure, som Nehemias arbejdede så hårdt på.
Hvorfor var det så vigtigt at genopbygge disse mure? Hvordan
lignede disse mure jøderne.
Nehemias’ Bog 2
Nehemias drager til Jerusalem
Herren svarede Nehemias’ bøn, som er nedskrevet i Nehemias’ Bog 1. Nehemias’ Bog 2 fortæller, at Nehemias fik
mulighed for at fortælle kong Artaxerxes, hvorfor han var ked
af det, hvilket blødgjorde kongens hjerte. Kongen tillod
derefter Nehemias at vende tilbage til Jerusalem for at hjælpe
med til at genopbygge bymurene. Artaxerxes gav endog
Nehemias penge med og gav ham introduktionsbreve til statholderne i provinserne, der viste, at Nehemias havde kongens
godkendelse. Med denne tilladelse fra kong Artaxerxes
rejste Nehemias derpå til Jerusalem, hvor han analyserede
situationen og mere nu end før forstod, at han måtte
hjælpe med til at opbygge Jerusalems mure.
Nehemias’ Bog 1
Nehemias’ bøn
Det persiske rige år 500 f.Kr.
Khorasmien
Efesos
t
fra
Eu
Cypern
Middelhavet
Forstå skrifterne
Det
Kaspiske
Hav
Armenien
ien
Kilik Tarsus
Tyrus
Jerusalem
Damaskus
Memfis
Assyrien
Medien
Sogdiana
n
Byzantium
Meshek
Lydien
Kappadokien
Frygien
ris
Tig
Grækenland
Aral
søen
Sortehavet
an
ie
Thrakien
Makedonien
Hy
rk
Hvordan reagerer du, når du hører om de problemer, som folk
står overfor i dit område eller i andre områder af verden?
Nehemias’ Bog 1 fortæller det, som Nehemias gjorde, da han
hørte om andres lidelser.
Babylon
Babylonien Susa
Egypten
n
De
Persepolis
Karmanien
Persis
Gedrosien
Ni
le
n
denne mand (vers 11) – kongen
Arakosien
gt
Bu
Arabien
Arien
Drangania
e
isk
rs
Pe
Nehemias’ Bog 1
Baktrien
Partien
Det
Røde
Hav
123
Araberhavet
Nehemias’ Bog 4 fortæller, hvordan Sanballat, samaritanernes leder, fortsatte med hånligt at modsætte sig genopbygningen af Jerusalems mure. Da han opdagede, at han ikke
kunne standse arbejdet ved at håne folket, forsøgte han at
angribe arbejderne fysisk for at standse dem. Men Nehemias
og folket bad om hjælp fra Herren og satte halvdelen af arbejderne ind som »vagtposter«. Herren beskyttede dem, så de
kunne fortsætte deres arbejde. Disse jøder udviste stor tro på
Herren selv midt i denne sataniske hån og modstand over
for deres gode indsats.
Jerusalem på Nehemias’ tid
Fåreporten
Fiskeporten
Mønstringsporten
Tempelgrunden
Østporten
Hesteporten
Nehemias’ Bog 5
Nehemias – en stor leder
Dalporten
Nehemias’ Bog 5 fortæller, hvordan Nehemias ligesom kong
Benjamin (se Mosiah 2) ledte sit folk uden at beskatte dem.
Han fastsatte ligeledes love, som forhindrede jøderne i at tage
uforholdsmæssige høje renter af hinanden ved långivning
(kaldt »åger«), hvilket hindrede den praksis hos jøderne, at
andre jøder, som var i gæld til dem, blev gjort til slaver.
Kildeporten
Trapper, der leder ned
fra Davids by
Nehemias’ Bog 6
Studér skrifterne
Nehemias afslutter murene
Et eksempel på tro
1. Hvad sagde Nehemias for at opmuntre folket?
Det kan af og til være svært at vide, hvem der vil os det bedst.
Mennesker med onde hensigter vil måske prøve at narre os,
så de kan opnå personlig vinding ved vores uheld. Hvis vi er
lydige over for Gud og stoler på Åndens vejledning, kan vi
dog undgå at blive bedraget. Nehemias’ Bog 6 fortæller, hvad
Nehemias gjorde i en situation, hvor andre søgte at skade
ham og ødelægge hans arbejde.
2. Hvordan reagerede folket?
3. Hvordan reagerede Nehemias over for dem, som hånede
ham?
4. Hvordan kan vi anvende det, som Nehemias gjorde,
når vi prøver på at udføre det, som Herren eller hans
tjenere beder os om at gøre?
Bygningsarbejderne
møder modstand
Nehemias’ Bog 3 indeholder navne på grupper af folk,
som arbejdede på genopbygningen af Jerusalems mure og
fortæller, hvilken del af muren de arbejdede på.
Forstå skrifterne
Nehemias’ Bog 6:10–13 – Hvorfor ville Nehemias
ikke gå ind i templet?
Shemaja var tilsyneladende delagtig i en plan, der skulle
standse Nehemias’ anstrengelser, og Shemaja var »afskåret« i sit
hus som del af denne plan. Shemaja fik det til at lyde, som om
Nehemias’ liv var i fare, og han fortalte Nehemias, at han skulle
gå ind i templet, gribe fat i alterets horn og bønfalde om, at
hans liv måtte blive skånet, sådan som det omtales i Moseloven
(se Anden Mosebog 21:14, Første Kongebog 1:50–51; 2:28,
124
der havde et fuldstændigt eksemplar, blev regnet for heldig.
Folket på Nehemias’ tid havde ikke læst eller hørt skrifterne
i adskillige år. Mens du læser Nehemias’ Bog 8, så sammenlign det, som folket oplevede og gjorde, da de hørte skrifterne blive læst op med det, som du oplever og gør, når du
har mulighed for at læse eller høre skrifterne læst op.
Anden Kongebog 11:15). Nehemias forstod, at der var en sammensværgelse i gang mod ham og han valgte at stole på, at
Herren ville beskytte ham. En anden årsag til, at Nehemias ikke
gik ind i templet var, at han ikke var præst. Shemaja og de
andre havde til hensigt at ødelægge Nehemias’ ry hos folket,
men det lykkedes ikke for dem.
Studér skrifterne
Forstå skrifterne
Undgå bedrag
1. Navngiv de folk i Nehemias’ Bog 6, som forsøgte at skade
Nehemias og forklar hvorfor.
2. Hvilke ting gjorde Nehemias for at undgå at falde i deres
fælder?
3. Skriv hvad de følgende skriftsteder siger om det, vi kan
gøre for at undgå at blive bedraget: Helaman 3:29–30,
Lære & Pagter 43:2–6; 46:7–8; Joseph Smith – Mattæus 1:37.
Nehemias’ Bog 8:13–18 – De læste i skrifterne,
at de »skulle bo i løvhytter«
Jøderne opdagede på Ezras
tid, at skrifterne indeholdt
en befaling om at »bo i løvhytter.« Befalingen henviser til
»løvhyttefesten«, som var
en hellig festligholdelse, som
Herren først påbød Moses og
Israels børn (se Tredje Mosebog: 23:33–44).
Nehemias’ Bog 7
Navnene på dem,
som vendte tilbage
Studér skrifterne
Find de vigtige ord
Nehemias’ Bog 7 er en optegnelse over de mennesker, som
vendte tilbage til Jerusalem med Zerubbabel (se Ezras Bog 2).
Ligesom i Ezras Bog så omtaler Nehemias’ Bog 7, at de
mennesker, som ikke var i stand til med deres slægtstavler at
bevise, at de tilhørte den rette slægtslinie, ikke fik tilladelse
til at bære præstedømmet.
1. Læs Nehemias’ Bog 8:2–12 og lav en liste over de ord,
som du mener bedst beskriver det, som folket oplevede,
da de hørte Ezra læse og forklare skrifterne for dem.
Du kan evt. understrege disse ord i dine skrifter.
2. Vælg et af ordene fra den liste, som du skrev ned og fortæl
om et tidspunkt, hvor du oplevede det samme, eller vælg
et af ordene fra listen og fortæl, hvorfor du mener, at folket
reagerede på den måde, som de gjorde, da Ezra underviste
i skrifterne.
Nehemias’ Bog 8
3. Hvilke ord i Nehemias’ Bog 8:2–12, mener du, beskriver
det, som Ezra gjorde for at hjælpe menneskene med at få
en god oplevelse med skrifterne?
Ezra læser skriften
op for folket
Hvordan ville dit liv være
anderledes, hvis du aldrig
kunne høre, læse eller have
et eksemplar af skrifterne?
På Nehemias’ tid var skrifterne håndskrevet på pergamentruller, hvorfor det
krævede store anstrengelser
og ofte stor indsats at opnå
at få et eksemplar. Enhver,
Ordets magt
Vi læser i Mormons Bog, at »ordets forkyndelse . . . havde
øvet større indflydelse på folkets sind end sværdet eller noget
andet« (Alma 31:5). Nehemias’ Bog 9–10 indeholder eksempler på denne sandhed.
125
I Nehemias’ Bog 9 læser vi, at folket, fordi de havde hørt
Guds ord (se Nehemias’ Bog 8), fastede, tilstod deres synder
og tilbad Herren. Præsterne gav derpå folket et overblik
over deres historie fra Abrahams tid og viste, hvor barmhjertig Herren havde været mod dem indtil denne dag.
til Jerusalem med Zerubbabels gruppe (vers 1–9). Det næste
afsnit indeholder navnene på de præster og levitter, som
levede på Nehemias’ tid, og som var efterkommere af
den oprindelige gruppe (vers 10–26). Resten af kapitlet fortæller om indvielsen af Jerusalems mure (vers 27–47).
I Nehemias’ Bog 10 læser vi, at præsterne indgik pagter for
i højere grad at holde befalingerne. Resten af folket fulgte
præsternes eksempel og indgik også denne pagt. De begivenheder, som er nedskrevet i kapitel 9 og 10, viser nogle af de
velsignelser, som kommer ved at læse, studere, overveje samt
anvende skrifterne i vores eget liv.
Nehemias’ Bog 13
Nehemias fortsætter med at
forkynde omvendelse
Nogen tid efter indvielsen af Jerusalems mure vendte Nehemias tilbage til kong Artaxerxes i Babylon. Nehemias’ Bog 13
fortæller beretningen om det, som han oplevede, da han atter
vendte tilbage til Jerusalem. Der var tre ting, som skuffede
ham meget: (1) en fremmed, som ikke troede på Israels Gud,
havde fået lov til at bo i Herrens hus, (2) folket holdt ikke sabbatsdagen hellig, og (3) folket – ja selv præsterne og levitterne – giftede sig uden for pagten. Nehemias opmuntrede
folket til at være trofaste over for Herren ved at holde disse
befalinger. Vi viser i dag ligeledes vores trofasthed over
for Gud ved at være værdige, når vi træder ind i templet,
holde sabbatten hellig og gifte os i pagten.
Indvielsen af bymuren
Nehemias’ Bog 11 indeholder navnene på lederne i Israel og
hvilke af dem, der fik til opgave at bo i Jerusalem. Kapitel 11
nævner ligeledes andre, som fik til opgave at bo i andre byer
i landet.
Første afsnit af Nehemias’ Bog 12 indeholder navnene på de
præster og levitter (præstedømmebærere), som vendte tilbage
Esters bog
Beretningen om en jødisk heltinde
var på Nehemias’ tid var den konge, som var yderst venlig over
for Nehemias og jøderne. Måske var det på grund af det, som
skete i Esters Bog. Hvis det ikke var for begivenhederne i Ester,
så var Nehemias’ Bog måske ikke slet ikke blevet skrevet!
Ester skrev ikke Esters Bog, men hele beretningen om hende
findes i denne bog. Historien finder sted på et tidspunkt,
hvor der er mange jøder i Persien (ca. 460–430 f.Kr.) og fortæller, hvordan Esters modige gerninger reddede hendes folk
fra udslettelse. Det jødiske folk fejrer stadig denne vidunderlige
begivenhed med en glædesfest, som de kalder Purim. Jøderne
genfortæller denne beretning, nogle af dem klapper og hylder
heltene og forbander skurkene. Da Esters Bog er én beretning,
så dækker afsnittene »Forstå skifterne« og »Studér skrifterne«
hele bogen. Se Guide til skrifterne, »Ester« for yderligere information om Esters bog.
Forstå skrifterne
Esters Bog 1
eunukker (vers 12, 15) – folk, der varetog kongens interesser
Esters Bog 2
Gør dig klar til at studere Esters Bog
lægge hånd på (vers 21) – dræbe
Kyros var den første konge i det persiske rige. Han blev efterfulgt af sin søn Kambyses, som kun herskede en kort tid.
Efter dennes død blev en mand ved navn Dareios konge i mange
år. Da Dareios døde, herskede hans søn Xerxes som den
fjerde konge i det persiske rige. Xerxes, hvilket er hans græske
navn, kendes i Esters Bog ved sit persiske navn, Ahasverus.
Selvom Esters Bog kommer efter Nehemias’ Bog i din Bibel,
så indtraf begivenhederne i Esters Bog i virkeligheden ca. 30 år
før begivenhederne i Nehemias’ Bog. Xerxes, eller Ahasverus,
Esters Bog 3
kastede man . . . pur, det vil sige lod (vers 7) – vælge et tal ved
at lade tilfældet afgøre det med fx en terning
Esters Bog 4
guldscepter (vers 11) – symbol på magt
126
Et vigtigt vers at huske
1. Læs Ester 4:14 og skriv det med dine egne ord.
2. Mordokajs spørgsmål til Ester i Esters Bog 4:14 kan godt
stilles til dig i dag. Præsident Ezra Taft Benson hjalp med
at besvare dette spørgsmål, da han sagde: »Gud har holdt
dig tilbage i reserve til at fremkomme i de sidste dage,
før Herrens andet komme. Nogle mennesker vil falde bort,
men Guds rige vil forblive intakt til at byde sin leder
velkommen – ja, Jesus Kristus. Selv om vores generation i
gudløshed vil kunne sammenlignes med gudløsheden
i Noas dage, hvor Herren rensede jorden med vand, så er
der en stor forskel i dag. Det er, at Gud har holdt nogle
af sine stærkeste børn, der vil hjælpe med at bringe sejr til
riget, tilbage til den sidste indsats. Det er her I kommer
ind, for I er den generation, som må være rede til at møde
jeres Gud« (The Teachings of Ezra Taft Benson, 1988,
s. 104–105).
Præsident Benson sagde også: »I alle tidsaldre har profeterne
set frem gennem tidens korridor til vor tid. Milliarder af
afdøde mennesker og endnu ikke fødte mennesker ser på os.
Tag ikke fejl heraf – I er en udvalgt generation. Der har aldrig
været forventet mere af de trofaste på så kort tid, som der
forventes af os« (Teachings of Ezra Taft Benson, s. 105). Skriv
i din dagbog, hvorfor det er så vigtigt for din klasse, at de er
kommet til riget på »en situation som denne«.
Studér skrifterne
Brug deres eksempel
Skriv det, som du ønsker en person på din alder skal lære af
det eksempel, som følgende tre personer fra Esters Bog
viste: Dronning Vashti, Mordokaj og Ester. Giv specifikke
eksempler og henvisninger fra skrifterne som en del af
din forklaring.
Jobs Bog
Hvorfor går det gode mennesker skidt?
Tragedie og lidelse rammer
hver dag mennesker. Ens
kære dør eller bliver permanent ramt af sygdom, ulykke
eller naturkatastrofer. Hvordan kan Gud tillade, at disse
ting sker? Hvordan kan det
ske for selv dem, som tjener
Herren ihærdigt? Tillader
Gud al denne lidelse, sorg og
død?
Præsident Spencer W. Kimball har omtalt disse spørgsmål og
sagt: »Svar, hvis du kan. Jeg kan ikke, for selv om jeg ved,
at Gud spiller en hovedrolle i vores liv, så ved jeg ikke, hvor
meget han lader ske, eller hvor meget han tillader. Uanset,
hvad svaret til dette spørgsmål er, så er der noget andet, som
jeg er helt sikker på.
Kunne Herren forhindre alle disse tragedier? Svaret er ja. Herren er almægtig og har al magt til at kontrollere vores liv,
redde os fra smerte, forhindre alle ulykker, køre alle biler eller
flyve alle flyvemaskiner, bespise os, beskytte os, redde os
fra alt arbejde, anstrengelse, sygdom, ja fra endog fra døden,
hvis han ville. Men det vil han ikke« (Faith Precedes the Miracle,
1972, s. 96). Hvorfor vil Herren ikke beskytte os og redde
os fra al modstand og modgang i livet (se Abrahams Bog 3:25)?
Hvordan ville det styrke eller svække os?
Jobs Bog behandler vanskelige spørgsmål. Jobs Bog fortæller
om en retskaffen mand, som lider meget. Hvordan han klarer
sin modgang, og hvad han lærer fra sine erfaringer kan lære
os vigtige ting om den lidelse og sorg, som vi ser hos mennesker omkring os. Herren brugte beretningen om Job til at lære
profeten Joseph Smith om modgang, dengang profeten sad
fængslet i Liberty-fængslet og spekulerede på, hvorfor han led
(se Lære og Pagter 121:1–33). Mens du læser Jobs Bog, så tænk
på, hvad du lærer om vor himmelske Faders plan, og hvilket
formål lidelsen har i denne plan.
Gør dig klar til at studere Jobs Bog
Selv om vi kun ved meget lidt om Job, så levede han sandsynligvis på patriarkernes tid (Abraham, Isak og Jakob). Hans
bog er placeret i »poesi«-afsnittet i Bibelen, fordi beretningen
fortælles i en poetisk form, som måske gør den til en af de
mere vanskelige bøger at læse og forstå i Det Gamle Testamente.
127
Men denne poetiske form viderebringer beretningen med større
følelse. Da det er meningen, at man skal læse poesi højt, så
prøv at læse et par vers, som du kan lide, højt og se om det hjælper dig med at forstå følelserne hos og betydningen for Job.
Se Guide til skrifterne, »Job« for yderligere information om Job.
Jobs Bog 2
Flere prøvelser for Job
Jobs Bog 1
Job klarede de prøver, som han blev givet i Jobs Bog 1, men
Herren tillod Satan at bringe endnu flere lidelser over ham.
Jobs Bog 2 viser videre, hvordan Job reagerede på disse
prøvelser.
Job mister alt, undtagen . . .
Hvordan reagerer du, når der sker noget dårligt for dig?
Hvordan er dine følelser over for Gud så? Er dine følelser
anderledes overfor Gud eller mod dig selv, hvis der sker noget
dårligt for dig, og du ikke »har gjort noget forkert«? Jobs
Bog 1 fortæller, hvordan Job reagerede på det, som skete med
ham. Overvej, hvordan du ville reagere på samme situation.
Studér skrifterne
Skriv din mening
Skriv, af alt det, som skete for Job i Jobs Bog 1–2, det ned, som
du mener ville være det sværeste for dig at opleve og forklar,
hvorfor det ville være så svært for dig.
Forstå skrifterne
Jobs Bog 3
Jobs Bog 1
helligede (vers 5) – gjort ren for Gud ved ordinancer
Jobs Bog 1:6–12 – Indgår Gud og Satan virkelig
aftaler?
Herren har selvfølgelig magt over Satan og behøver ikke
»handle« med ham. I Jobs Bog 1:6–12 lærer vi, at Herren var
glad for den måde, som Job levede på, men han tillod alligevel
Satan at friste og skabe besvær for Job. Jobs Bog 2 beskriver
en lignende situation. Læg mærke til, at begge de gange Job
blev prøvet, var det Herren, som fastsatte »reglerne« for det,
som Satan kunne og ikke kunne gøre. Vi kan stadig nære tillid
til, at så længe vi er trofaste over for Herren, så vil han aldrig
give os større prøvelser, end vi er i stand til at overvinde
(se 1 Korinter 10:13).
Hvorfor blev jeg dog født?
Selv om Job ikke anklagede Gud for sine besværligheder,
så giver Jobs Bog 3 os en idé om, hvor modløs han var.
Studér skrifterne
Find de symbolske ord
Lav en liste med tre ord fra Jobs Bog 3, som du mener
beskriver, hvordan Job må have haft det, og forklar, hvorfor
du valgte disse ord.
Studér skrifterne
Jobs Bog 4–31
Skriv en anbefaling af Job
Hvis Job søgte efter arbejde og bad dig om at skrive en
anbefaling om hvilket slags menneske, han var, hvad ville du
så sige om ham baseret på det, som du læser i Jobs Bog 1.
Jobs venner giver ham råd
Den samme eller anderledes?
Beskriv hvordan Job reagerede på det, som skete med ham,
og hvordan hans reaktion kan sammenlignes med den måde,
hvorpå du mener retskafne mennesker bør reagere på.
Jobs Bog 4–31 indeholder samtaler mellem Job og tre af hans
venner, som besøgte ham (se Jobs Bog 2:11–13). Hver af disse
venner fortalte på sin egen måde Job, at Gud straffer syndere,
så Job måtte have syndet. Men du ved fra det, som du læste
i Jobs Bog 1, at Job ikke syndede. Da Job forsøgte at forsvare
128
sig selv og sin retskaffenhed, anklagede disse »venner« ham
for at prale. Job forklarede, at han kendte mange gudløse
mænd, som ikke havde oplevet den form for straf, som han
modtog. Disse »venner« reagerede ved at opmuntre ham til at
omvende sig, så Gud ville tage disse prøvelser bort. Men Job
fortsatte med at sige, at han ikke havde gjort noget forkert.
Hvorfor led Job? Herren svarede i stedet i form af flere spørgsmål. Svarene på Herrens spørgsmål giver os et perspektiv på
Gud og livet, som er meget vigtig for mennesker, der møder
livets prøvelser.
Ældste Richard G. Scott har talt om livets udfordringer og
sagt: »Når man møder modgang, fristes man til at stille
mange spørgsmål. Nogle af dem tjener et godt formål, andre
gør ikke. At spørge, hvorfor sker det her for mig? Hvorfor
skal jeg lide med det nu? Hvad har jeg gjort, at det her skulle
ske, fører ingen vegne. Det gavner ikke noget at stille spørgsmål, som afspejler en modvilje mod Guds vilje. Vi bør snarere
spørge: Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg lære af denne
oplevelse? Hvad skal jeg ændre på? Hvem skal jeg hjælpe?
Hvordan kan jeg huske mine mange velsignelser midt i
disse prøvelser?
Studér skrifterne
Mesterskriftsted – Jobs Bog 19:25 –26
1. Læs Jobs Bog 14:14 og find det spørgsmål, som Job stillede,
og skriv det ned i din notesbog. Læs derpå Jobs Bog
19:23–27 og sammenfat, hvordan Job senere besvarede
dette spørgsmål.
Dette liv lærer os tillid – tillid til Jesus Kristus, tillid til hans
lærdomme, tillid til vores evne til, med Helligåndens hjælp,
at adlyde lærdomme for at opnå lykke nu og en meningsfyldt,
enestående lykkelig evig tilværelse. At have tillid vil sige,
at man villigt adlyder uden at vide, hvad det vil føre til (se
Ordsp 3:5–7). For at bære frugt må ens tillid til Herren
være stærkere og mere varig end ens tillid til egne følelser og
erfaringer« (Stjernen, jan. 1996, s. 16).
2. Hvorfor tror du, at Jobs vidnesbyrd i Jobs Bog 19:25–26 var
så vigtigt for ham på det tidspunkt, hvor han udtalte det?
Jobs Bog 32–37
En fjerde ven
Jobs Bog 32–37 indeholder ordene fra mand ved navn Elihu.
Vi ved ikke helt sikkert, hvornår han sluttede sig til gruppen,
men han havde tilsyneladende lyttet til samtalen mellem
Job og de tre andre mænd. Han sagde ikke noget, fordi han
var yngre og nærede respekt for de ældre (se Jobs Bog 32:4).
Da Elihu til sidst talte, kritiserede han Job, fordi Job hævdede
at være uskyldig. Elihu troede, at Job antydede, at Gud var
uretfærdig eller ufuldkommen, fordi han lod ham lide, ved at
lade Job sige, at han var uskyldig. Elihu kritiserede også Jobs
venner, fordi de i virkeligheden ikke gav Job et svar på,
hvorfor han led ud over at fordømme ham som en synder.
Elihu kom med en tredje mening. Han forkyndte Guds storhed og menneskets manglende evne til at forstå Guds sind
på en sådan måde, at man kan forklare alt, hvad der sker.
Han antydede, at lidelsen ikke altid er en straf for synd, men
eftersom Gud gør gode ting for sine børn, vil lidelsen på
en eller anden måde også gavne et menneske.
Jobs Bog 38–39 giver os en idé om, hvad der ville hjælpe Job
med at nære større tillid til Herren, så han ville nære en
mere ubetinget tillid til, at uanset hvilke prøvelser han oplevede, så var det til gavn for ham.
Forstå skrifterne
Jobs Bog 38
Spænd bæltet om lænden
(vers 3) – forbered dig
svøb (vers 9) – klæde bl.a.
brugt til at svøbe om småbørn
Syvstjernen . . . Orion . . .
Venus (vers 31–32) – stjernekonstellationer
Løven (vers 32) – stjernekonstellation
Studér skrifterne
Besvar Herrens spørgsmål
1. Hvordan ville du besvare de spørgsmål, som Herren
stillede Job?
Jobs Bog 38–39
2. Fortæl, hvad du mener, Job burde have lært, da han
besvarede de spørgsmål, som Herren stillede.
Herren taler
Herren besvarede til sidst Jobs bønner. Men han syntes ikke
at besvare de spørgsmål, som Job og hans venner rejste:
129
Forstå skrifterne
Jobs Bog 40–42
Jobs Bog 42:6 – Er det rigtigt at hade sig selv?
Da Job i Jobs Bog 42:6 sagde, at han kaldte alt tilbage og
angrede i støv og aske, udtrykte han på poetisk vis, at han var
meget ked at sine stolte gerninger. Denne sorg er en vigtig del
af omvendelsen og udviklingen hen mod at blive Gud mere lig.
Job klarer prøven
Hvordan oplever du det, når du i sandhed begynder at forstå
Guds storhed?
Studér skrifterne
Jobs Bog 40 indeholder Jobs svar på Herrens spørgsmål,
da han fik mulighed for kort at svare Herren (se Jobs Bog
38–39). Job udtrykte i enkelhed sin ydmyghed som svar
på det, som Herren sagde til ham. Herren fortsatte derpå
med at undervise Job indtil slutningen af kapitel 41. Herrens
budskab var meget lig det budskab, som findes i kapitlerne
38–39, nemlig, at Herren har magt over alt, og alt vil blive til
vores velsignelse og lykke, når vi er ydmyge og lydige.
Sig det med dine egne ord
Skriv Jobs Bog 42:5 med dine egne ord og skriv derpå
et afsnit, som fortæller, hvad du tror, Job kan have ment,
da han sagde det, som han gjorde.
Hvad lærte han?
Hvad mener du, Job lærte af sin oplevelse? Før du svarer,
så overvej følgende spørgsmål og udtalelser:
Jobs Bog 42 fortæller, at Job talte igen og udtrykte hvad han
havde lært fra Herren, og hvad han følte angående det,
som han havde lært. Herren talte derpå til Jobs venner og
kaldte dem til omvendelse. De sidste få vers fortæller,
hvad der til sidst skete med Job.
• Hvornår fik Job fred for sine prøvelser? Hvad ændrede sig
først, det uden for Job eller det inden i Job?
• Hvordan kan det, som Job modtog senere i livet (se Jobs
Bog 42:10–17) sammenlignes med det, som han oprindelig
havde (se Jobs Bog 1:2–3)? Hvad er væksten et symbol på?
• Ældste Richard G. Scott har sagt: »Jeg bærer vidnesbyrd
om, at I har en himmelsk Fader, som elsker jer. Jeg vidner
om, at Frelseren gav sit liv for jeres lykke. Jeg kender ham.
Han forstår jeres behov. Jeg ved med vished, at hvis I vil
anerkende deres vilje uden at beklage jer, så vil de velsigne
og støtte jer« (Stjernen, jan. 1996, s. 17).
Salmernes Bog
En gammel salmebog
Salmernes Bog er en samling af hellige digte, som er lovprisninger af og bønner til Gud. Titlen på denne bog er på hebræisk
Tehillim, hvilket betyder »lovprisninger«. Titlen på denne bog er
på græsk biblos psalmoin, hvilket betyder »salmernes bog«.
De fleste af digtene i denne bog er skrevet som salmer og skulle
synges med akkompagnement af strengeinstrumenter. At synge
var en del af tempeltilbedelsen og de offentlige begivenheder
såsom begravelser, bryllupper og andre festligholdelser.
nævnt: Moses, Salomo, Asaf (Davids musiker) og de levitiske
præster (Koras sønner). Somme tider er forfatteren anonym.
Som nævnt ovenfor er mange af salmerne ganske enkelt skrevet
for at prise Herren. Men du vil også læse salmer, som specielt
handler om loven, templet, naturen eller historiske begivenheder. Nogle af de smukkeste og vigtigste salmer belærer om
Messias, Jesus Kristus. Salmernes Bog er citeret oftere i Det Nye
Testamente end nogen anden bog i Det Gamle Testamente.
Vi kender ikke alle forfatterne til alle disse salmer, selv om
mange af dem angiver en forfatter. Kong David nævnes
flest gange som forfatter til forskellige salmer. Andre er også
130
Gør dig klar til at studere Salmernes Bog
Salmernes Bog 22
Når du forstår lidt af den hebræiske digtning, kan det hjælpe
dig med bedre at forstå Salmernes Bog. Digtning er normalt
skrevet med følelsernes sprog. Digtere forsøger ikke at »rapportere« begivenheder, men snarere at give udtryk for deres
følelser. De forsøger ofte at udtrykke sig med en symbolik i
sproget og vil måske overdrive. De vil måske også forsøge
at udtrykke følelser eller påvirke deres læsere ved at bruge en
form for mønster eller rytme.
Hebræisk digtning skaber en følelse af rytme ved at gentage
ideer i en stil, som kaldes »parallelisme«. Nogle gange vil digteren vil sige det samme på forskellig måde, mens han andre gange
vil sætte to ideer op imod hinanden. Læg mærke til følgende
eksempel fra Salme 1. Denne salme er skrevet herefter, så de gentagne ideer er grupperet sammen. Læg mærke til, at disse tanker
er yderligere eksempler på den første tanke, mens senere tanker
andre gange er stillet op i modsætning til den første tanke.
En salme om Jesus Kristus
Salme 22 indeholder de ord, som kong David talte eller sang
som svar på det, der virkede som uafbrudte angreb fra hans
fjender. Se hvordan denne salme forudsiger det, som ville ske
for Frelseren, da han blev født i kødet.
Forstå skrifterne
• Salme 1:1–2 er et eksempel på modsat parallelitet:
Salme 22
»Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere«
kaster lod (vers 19) – spiller for at lade tilfældet afgøre
resultatet
»men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov
dag og nat.«
Studér skrifterne
• Salme 1:3–4 viser det symbolske sprog ved begge
modsætninger:
Tanke: »Han er som et træ, der er plantet ved bækken;
det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke.
Alt, hvad han gør, lykkes for ham.«
Se efter ting, som beskriver Frelseren
Vers i
Salme 22
Modsatte tanke: »Sådan går det ikke de ugudelige; de er som
avner, der blæses bort af vinden.«
Hvad der skete
Henvisninger i Matthæus 27
• Salme 1:5 er et eksempel på en gentaget tanke:
2
»Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere
ikke i retfærdiges forsamling.«
• Salme 1:6 er endnu et eksempel på modsat parallelitet:
»Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej
går til grunde.«
7–9
Læg i det ovenstående eksempel mærke til, at digteren bruger
et billedsprog, som synes at male billeder med ord. Denne
måde at skrive på giver tanken mere kraft. Vi kan jo bare sige,
at den mand, som er gudfrygtig og glæder sig over Guds love,
vil blive velsignet. Men salmisten giver os i stedet et billede
med et træ, som er plantet nær ved en flod, og som modtager
konstant næring og fornyelse og hele tiden vokser og bærer
frugt. Dette billede bringer mere kraft til læserens eller lytterens
sind og hjerte, end når man blot siger, at manden er velsignet.
17
19
Hvis du læser Salmernes Bog og husker på disse begreber
i hebræisk digtning, vil du opleve salmerne som langt mere
interessante og opleve, at belæringen fra dem når dit hjerte
med større kraft.
Da det ikke er muligt at studere hele Salmernes Bog, vil denne
studievejledning lede dig til adskillige vigtige salmer, som er
citeret af Det Nye Testamentes forfattere, salmer om Frelseren
eller salmer, som indeholder særlig indsigt i en evangelisk lærdom. Men du er velkommen til at læse alle salmerne. Måske
vil en af de salmer, som ikke er nævnt i denne studievejledning,
blive din yndlingssalme.
1. Læs udover Salme 22 også Matthæus 27:27–50. Lav et
skema i din notesbog, som ligner det viste og nedskriv,
hvordan versene i Salme 22 blev opfyldt i Jesu liv,
således som det er nedskrevet i Matthæus 27.
131
2. Begyndende med vers 20 i Salme 22 gav David udtryk for
mere håbefulde følelser. Vers 20–32 er som en bøn, men
indeholder vigtige sandheder. Vælg noget i versene 25–32,
som forklarer, hvorfor vi »forkynde(r)« (vers 23),
»lovprise(r)« (vers 23–24), »vis(er) ham ære« (vers 24) eller
»frygt(er)« (vers 24) Frelseren for at have lidt på den måde,
som er beskrevet i versene 2–20.
Salmernes Bog 24
Glæden over Herrens komme
Salmernes Bog 23
»Herren er min hyrde«
Salme 23 er en berømt salme,
som er kilden til ordene
i salmen »Min hyrde er
Herren« nr. 56 i Salmer og
sange, som underviser
os om Herrens kærlige
omsorg.
Salme 24 handler om det at være sammen med Herren,
når han kommer.
Forstå skrifterne
Salme 23
din stok og din stav (vers 4) – den lige stok med en kroglignende
afslutning, som bruges af hyrder
Studér skrifterne
Forklar billederne
Forstå skrifterne
Salme 24:6, 10 – Hvad betyder »Sela«?
Det hebræiske ord, som oversættes med sela i Salmernes Bog,
kommer fra et ord, som betyder »at løfte op«.
Studér skrifterne
Du er et af Herrens lam i Salme 23. Skriv med dine egne ord
det, som du mener, at følgende udtryk betyder i denne
salme: »Herren er min hyrde« (vers 1), »han lader mig ligge
i grønne enge« (vers 2), »Han giver mig kraft på ny« (vers 3),
»din stok og din stav er min trøst« (vers 4) og »mit bæger
er fyldt til overflod« (vers 5).
Hvilken forskel gør det?
Beskriv den forskel det gør, når et menneske virkelig tror
på den sandhed, som udtrykkes i Salme 24:1.
Mesterskriftsted – Salme 24:3– 4
Vælg dit favoritudtryk
1. Lav en liste over det, som Salme 24:4 siger, at vi må gøre
for at indtræde i Herrens hus og hans nærhed. Beskriv
med dine egne ord hvert enkelt ord eller sætning, som du
angiver.
Vælg et udtryk fra Salme 23, som udtrykker dine følelser
over for Herren. Forklar dit valg.
2. Læs Lære og Pagter 97:15–17 og fortæl, hvad disse vers
siger om, hvordan vi kan opnå at være i Herrens nærhed.
Du kan skrive henvisningen i margenen af dine skrifter
ved siden af Salme 24:3–4.
Hjælp fra Joseph Smiths Oversættelse
Hvilken vigtig indsigt føjer Joseph Smiths Oversættelse
i Guide til skrifterne til Salme 24:7–10.
132
Forklar den betydning, som en profet
tillægger det
Udvalgte vers
fra Salmernes Bog
Læs Salme 118:22 og derpå ApG 4:10–12. Skriv med dine
egne ord det, som Peter sagde, at Salme 118:22 handler om.
Følgende studieafsnit vil hjælpe dig med at lære
nogle specifikke og vigtige vers fra forskellige
salmer. Det kræves ikke, at du læser hver eneste
salme, hvilket du godt kan gøre, hvis du har
lyst til det.
Ordets kraft
1. Skriv alle de måder, hvorpå forfatteren til Salme
119:97–105 sagde, at han blev gavnet af at have Herrens
ord hos sig og kende hans lærdomme.
2. Fortæl hvordan du tror, at Herrens ord er en »lygte for«
din fod og »et lys« på din sti«. Læs 1 Nephi 17:13.
Studér skrifterne
Guds navne og beskrivelserne af ham
Lav mindst fire af følgende aktiviteter (A–F) fra Salmernes Bog.
1. Lav en liste på mindst fem forskellige navne på Gud,
som du finder i Salmernes Bog (der findes mindst 27).
Sammenlign ideer
1. Læs Salme 8:4–5; Mose Bog 1:8–10. Hvordan ligner Moses’
erfaring det, som forfatteren til Salme 8 beskriver?
2. Hvorfor tror du, at Salmernes Bog indeholder så mange
forskellige navne?
2. Skriv om det, som hjælper dig med at forstå Guds storhed
og motiverer dig til at være mere ydmyg.
3. Lav en liste med mindst fem forskellige udtryk, som
beskriver Gud i Salmernes Bog (der findes mindst 32).
3. Besvar det spørgsmål, som stilles i Salme 8:5.
4. Vælg det udtryk fra listen, som du netop har lavet,
som bedst beskriver dine følelser for Herren.
En profeti om Kristus
Find et citat
Forklar hvordan tankerne og følelserne i Salme 41:10 blev
opfyldt i Jesu liv (se Matthæus 26:14–16; Johannes 13:18–26).
Kig adskillige salmer igennem efter dit eget valg. Se efter
en idé, som ville fungere fint som et slogan på en plakat.
Skriv udtrykket ned og forklar, hvorfor du valgte den.
Ordsprogenes Bog
Et ordsprog er en kort sætning, som belærer om korrekt og
moralsk opførsel. Ordsprogenes Bog giver temmelig praktiske
råd til, hvordan man efterlever sin religion og opfører sig
korrekt og passende moralsk. Vi kan alle få gavn af at følge de
råd, som gives i denne bog.
Ordsprogenes Bog
Et overblik
Gør dig klar til at studere Ordsprogenes Bog
Vi læser i Første Kongebog 4:32, at Salomo udtalte mange
ordsprog. Ordsprogenes Bog 1:1 siger, at Salomo er forfatteren
til ordsprogene i denne bog, selv om også andre forfattere er
nævnt (se fx Ordsprogenes Bog 30:1 og 31:1).
Ordsprogenes Bog indeholder mange forskellige emner. Et vers
har måske ikke noget at gøre med verset (ordsproget) før
eller efter. De fleste ordsprog er blevet skrevet som hebræisk
digtning, således som det blev beskrevet i indledningen til
Salmernes Bog.
Studér skrifterne
Lav seks af de følgende 12 aktiviteter (A–L), mens du læser
Ordsprogenes Bog.
Lav en titel
Du vil komme til at studere Ordsprogenes Bog på samme
måde, som du studerede Salmernes Bog. Snarere end at studere
hvert eneste kapitel vil du studere og overveje nogle af de
vigtige vers.
1. Nogle mennesker mener, at Ordsprogenes Bog 1:7; 9:10 er
emnet for Ordsprogenes Bog. Læs disse vers. Skriv baseret
på det, som du læser, en titel til Ordsprogenes Bog
(Bemærk: ordet frygte betyder således, som det er benyttet
i disse vers, ærbødighed eller dyb respekt for Gud).
133
2. Forklar ud fra det, du har oplevet og lært, at det, som disse
to vers belærer om, er sandt.
hvordan du vil forklare det, som verset underviser i. Hvis du
fx valgte vers 32, så kunne du spørge: »Hvilken forståelse
tror du, at en person, som begår ægteskabsbrud, mangler?«
Mesterskriftsted – Ordsprogenes
Bog 3:5 –6
Prøv det
1. Tegn noget, som repræsenterer betydningen af Ordsprogenes Bog 3:5–6. Du kan fx tegne et diagram eller et billede
med en kort sætning, som er let at huske. Vis din tegning til
din familie og se, om de forstår betydningen, og læs derpå
skriftstedet og forklar betydningen for dem.
Forsøg at efterleve de principper, der undervises i i Ordsprogenes Bog 15:1,18 og 16:32 i to eller flere dage og skriv
noget i din notesbog om din erfaring.
2. Hvem har du læst om i Det Gamle Testamente, som er et
eksempel på Ordsprogenes Bog 3:5–6? Forklar hvorfor.
Skriv Ordsprogenes Bog 27:12 med dine egne ord. Hvordan
kan vers 12 bruges i forbindelse med den vejledning,
som vi får fra profeterne i pjecen Til styrke for de unge
(34285 110)?
Giv et eksempel
I Ordsprogenes Bog 3:11–12 betyder udtrykket »irettesætter«
at straffe med den hensigt at rette. Beskriv kort en situation,
som viser sandheden af dette ordsprog.
Skriv det modsatte
Omskriv Ordsprogenes Bog 30:11–14 så versene udtrykker de
modsatte tanker i forhold til det, som findes i skrifterne.
Så i stedet for at tale til en ikke retskaffen generation, taler de
til en retskaffen generation af sidste dages hellige. Hvad
kan du gøre for at hjælpe med til at tilvejebringe denne retskafne generation?
Lav et skema
Lav et skema som det efterfølgende og udfyld det med
oplysninger fra Ordsprogenes Bog 6:16–19 og fra dine egne
tanker og oplevelser med det, som Herren »hader« (der er
syv karaktertræk angivet i Ordsprogenes Bog).
Karaktertræk,
som Herren hader
Skriv det med dine egne ord
Til dygtige kvinder
Ordsprogenes Bog 31:10–31 indeholder en beskrivelse af en
gudfrygtig kvinde. Skriv det ned, som du mener er de
fem vigtigste kvaliteter, som er nævnt og forklar hvorfor
hver enkelt, som du vælger, er vigtig.
Hvorfor tror du,
at Herren hader dem
Hvis du er klog . . .
Salomo antages at være forfatteren til de fleste af ordsprogene. Når du overvejer, hvad du ved om Salomos liv, så
find et ordsprog, som du mener kunne have reddet ham fra
de problemer, som han fik senere i livet.
Ordsprog om rigdom
Læs følgende ordsprog og sammenfat, hvad de siger om
rigdomme: 11:4, 28; 13:7–8; 15:16; 19:17; 21:6, 17; 22:1–2, 4, 7,
9, 16, 22–23; 28:6, 8, 11, 20, 22, 27; 30:7–9.
Giv en ven et råd
Ordsprog om arbejde
Forestil dig, at du hjælper et menneske, som kæmper med
at forstå, hvorfor han eller hun bør efterleve kyskhedsloven.
Hvilke vers i Ordsprogenes Bog 6:23–33 ville du læse for
ham eller hende? Fortæl for hvert ordsprog, som du vælger,
Læs følgende ordsprog og sammenfat, hvad de siger om
arbejde: 6:6–11; 10:4, 26; 12:24, 27; 13:4; 14:23; 19:15; 20:4, 13,
21:25–26; 24:30–34; 26:13–16; 28:19.
134
Prædikerens Bog
Liv uden kendskab til planen
Studér skrifterne
Hvordan ville dine meninger og holdninger til livet være
anderledes, hvis du kun troede, at dette liv var vores eneste
eksistens – at vi ikke skulle stå til regnskab for vores liv
efter døden?
Lav en liste
Forfatteren til Prædikerens Bog skrev det meste af sin bog,
som om han troede, at dette liv er alt, hvad der er. Ved at skrive
ud fra dette udgangspunkt viste han, hvor frustrerende livet
kan være uden evangeliet. I det sidste kapitel indrømmer han,
at han virkelig tror på, at livet fortsætter efter døden, og eftersom
livet fortsætter evigt, så indeholder livet ingen varig betydning
eller lykke, medmindre vi tjener Gud og forbereder os til
dommen – hvor alt, hvad der ligner »tomhed« (midlertidigt og
ikke tilfredsstillende) vil blive set for det, som det virkelig var.
Lav en liste med mindst fem punkter fra Prædikerens
Bog 1–2, som forfatteren sagde burde have gjort ham
lykkelig, men som ikke gjorde det. Du kan understrege
de fem ting, du vælger, i dine skrifter.
Er du enig eller uenig?
Læs Prædikerens Bog 1:18. Skriv til prædikeren og fortæl
ham, hvorfor du er enig eller uenig i hans udtalelse.
Se Guide til skrifterne, »Prædikerens Bog«, der indeholder yderligere information om Prædikerens Bog.
Prædikerens Bog 3
Få det bedste ud af livet,
mens du kan
»Alt er tomhed«
Prædikerens Bog 3 fortæller, hvordan livet er fuld af frustrationer, og hvordan der sker både godt og dårligt for både de
gudløse, vise og tåbelige. Kapitel 3 slutter med at sige, at selv
om både gode og dårlige tider kommer til alle, så er et menneske lykkeligere, hvis han eller hun søger det gode liv og
søger glæden – selv om denne glæde ikke varer ved. Med andre
ord, hvis det gode og det dårlige rammer alle, så kan vi lige
så godt nyde det gode, mens det varer.
I Prædikerens Bog 1–2
fortæller »prædikeren« (som
han kalder sig selv) om sin
søgen efter en varig følelse af
glæde og lykke. Mens du
læser, så tænk på, hvordan
du har det med det, som
han så og gjorde, og det, som
han søgte.
Prædikerens Bog 3:1–8 er nogle af de mest citerede vers fra
Prædikerens Bog. Disse vers kan imidlertid blive misforstået.
Ved at sige at alt har sin tid, siger prædikeren, at der er
visse begivenheder, som indtræffer for alle. Han siger ikke,
at vi alle skal slå ihjel eller hade eller gøre noget, som er
negativt. Der findes aldrig en passende tid til ikke at adlyde
befalingerne.
Forstå skrifterne
Prædikerens Bog 1
under solen (vers 3, 9) – på jorden
Prædikerens Bog 2
styrke mig med (vers 3) – eksperimentere med vin for at se
om det tilføjede kvalitet og
mening i livet
én og samme skæbne rammer
dem begge (vers 14) – der sker
noget med enhver, uanset
hvor klog eller tåbelig man er
Hvad gør dig lykkelig?
Findes der en måde at leve på, som gør mennesker lykkelige,
selv om de ikke tror på eller accepterer sandheden om Gud,
hans befalinger og det evige liv? Selv om prædikeren så megen
»tomhed« i verden, indrømmer han i Prædikerens Bog 4–5,
at der alligevel er noget, der er værd at gøre, som vil lede til en
større lykke i en verden, som ellers ikke på anden vis giver
mening for ham (uden en forståelse af Guds plan).
135
Studér skrifterne
Studér skrifterne
Find et godt råd
Sammenfat belæringerne
Prædikerens Bog nævner adskillige handlinger, som der er
fornuft i at gøre, selv om »alt er tomhed«. Skriv om to ting,
som du læser i Prædikerens Bog 4–5, som er et godt råd
til en, der ikke tror på Gud. Forklar dette råd, som om du
selv gav det til et menneske, som ikke tror på Gud.
Læs følgende vers fra Prædikerens Bog 7–11 og sammenfat,
hvad prædikeren sagde, at en person bør vide eller gøre for
at opnå en vis form for lykke og tilfredshed i livet: 7:1, 11–12,
17–22; 8:12–13; 9:4–10; 10:8, 12–14; 11:1, 8–10.
Prædikerens Bog 12
Prædikerens Bog 6
Konklusionen
Alt er stadig tomhed
Hvis du vidste, at du skulle dø om en uge, hvad ville du så
gøre i dine sidste dage?
Prædikerens Bog 6 indeholder flere eksempler på, hvordan
rigdomme, ære og børn ikke helt kan bringe lykke. Kapitlet
konkluderer, at hvis jordisk rigdom, ros, og efterkommere
er alt, hvad der er, så har livet ingen mening.
Prædikerens Bog 12 indeholder prædikerens endelige budskab. Han mindede de unge om at leve godt, mens de er i
stand til det, for dagen kommer, hvor de vil dø. De sidste to
vers i Prædikerens Bog 12 giver os den første virkelige idé
om, at han troede på livets evige natur. Disse vers fortæller, at
prædikeren i de sidste 11 og et halvt kapitel har forsøgt at
bevise, at livet uden Gud kun har ringe betydning, men at
det at leve et godt liv stadig giver mening. At leve et godt liv
giver endnu mere mening når vi ved, at livet er evigt, og at vi
en dag vil stå foran Gud og blive dømt. De sidste to vers i
Prædikerens Bog 12 er derfor denne bogs virkelige budskab.
Find en vis tilfredshed i livet
Når prædikeren nu har sagt, at »alt er tomhed«, eller der ikke
findes noget, som kan bringe en fylde af glæde, så bruger
han Prædikerens Bog 7–11 til at fortælle om, hvad han mener
kan bringe et menneske en vis midlertidig lykke. Selv om
»alt er tomhed«, så forkyndte han alligevel, at der findes måder
at leve på, som bringer mere lykke end andre.
Studér skrifterne
Lav en plakat
1. Lav en plakat (mindst på størrelse med en side i din notesbog) om det, som Prædikerens Bog siger er menneskets
pligt.
2. Hvad er i henhold til Prædikerens Bog 12:13–14 årsagen til,
at vi bør kende og udføre denne pligt?
Højsangen
Se Guide til skrifterne, »Højsangen«.
136
Esajas’ Bog
Esajas’ Bog har været udsat for mere opmærksomhed og
lovprisning fra andre forfattere af hellig skrift end nogen anden
bog. Nephi brugte Esajas’ skrivelser »for mere fuldstændigt
at kunne overtale dem til at tro på Herren, deres Forløser«
(1 Nephi 11:23), og sagde »min sjæl glæder sig ved hans ord«
(2 Nephi 11:2). Nephis bror, Jakob belærte om, at de, som
tilhører Israels hus bør anvende Esajas’ ord på dem selv
(se 2 Nephi 6:5; 11:8). Frelseren var den, som lovpriste Esajas’
skrivelser mest.
til andre sprog. Husk, hvad du lærte om hebræisk digtning i
indledningen til Salmernes Bog (se side 131–132). Det, som er
nævnt der, vil sammen med Helligånden hjælpe dig med at
forstå Esajas’ Bog. Esajas underviser på meget magtfuld vis ved
brugen af billeder og symboler i sit budskab. Du kommer til
at læse: »Månen skal gøres til skamme« og om en glæde, så
»alle markens træer klapper i hænderne« samt om en bog, om
hvem det siges: »fra støvet kommer dine ord.« Hvis du læser
bag disse og andre billeder for at forstå de følelser og principper, som Esajas skrev om, vil hans ord få langt større betydning.
Når du søger Helligåndens hjælp, vil du opleve, at Esajas
bliver en af de mest inspirerende og magtfulde bøger i hele den
hellige skrift.
»Esajas’s ord er storladne«
Esajas citeres mere end alle andre profeter. Forfatterne til
Mormons Bog citerede eller omskrev 35% af Esajas’ Bog. Lære
og Pagter indeholder ca. 100 henvisninger til Esajas ved enten
at citere, omskrive eller fortolke hans lærdomme. Da Kristus
efter sin opstandelse besøgte nephiterne, fortalte han dem, at
de skulle »undersøge dem flittigt; thi Esajas’s ord er storladne«
(3 Nephi 23:1).
Yderligere oplysninger om profeten Esajas og hans skrivelser
findes i Guide til skrifterne, se »Esajas«.
Overblik over Esajas
Generelle
emner
Vigtig baggrundsviden for Esajas
Domme
Henvisninger 1:1
Esajas levede og profeterede fra ca. 740–700 f.Kr. Det var på den
tid, hvor assyrerne besejrede det nordlige rige i Israel. Det
sydlige rige, Juda, hvor Esajas boede, betalte lydskat til assyrerne
og stod ligeledes overfor tilintetgørelse. De blev imidlertid
skånet, fordi Judas konge, Hizkija, adlød Esajas’ råd. Esajas
advarede Juda om, at de måtte fortsætte med at omvende sig,
ellers ville de også blive udryddet – men af Babylon og ikke
af assyrerne.
Esajas omtalte Jesu Kristi første og andet komme mere end
nogen anden profet i Det Gamle Testamente. Han havde en enestående og inspireret måde at undervise på, og mange af
hans profetier gjaldt ikke blot hans egen tid, men også Jesu tid,
vor tid og fremtiden. Somme tider kan det samme vers eller
de samme grupper af vers gælde for mere end én tidsperiode.
Emner
13:1
24:1
Historisk del
28:1
36:1
Juda Natio- Herrens
Dom
nerne
dag og velsignelser
40:1
Jerusalem
bliver bevaret
mod tilintetgørelse, Hizkijas
liv forlænget
Løftet om en Messias
49:1
Israels
udfrielse
58:1 66:24
Israels Israels
udfrier strålende
fremtid
Esajas’ Bog 1
Esajas kalder Israel
til omvendelse
Vi er ikke sikre på, om Esajas skrev kapitlerne i sin bog i den
rækkefølge, som de fremstår i Bibelen. Men det virker som
om, at kapitlerne er blevet omhyggeligt arrangeret for bedst
muligt at kommunikere Esajas budskab. Esajas’ Bog 1 er som
en indledning til Esajas’ Bog, der gennemgår og sammenfatter hele bogen ved at sige: (1) Det, som folket har gjort, er
anstødeligt over for Herren (vers 1–9), (2) hvorfor de troede,
at de ikke havde behov for at omvende sig (vers 10–15),
(3) det, som Herren lovede, hvis de ville omvende sig (vers
16–19, 25–27) samt (4) hvad der ville ske, hvis de ikke
omvendte sig (vers 20–24, 28–31).
Når du læser, så husk på Nephis og Jakobs ord: Da vi tilhører
Israels hus, bør vi anvende disse ord på os selv (se 1 Nephi
19:23; 2 Nephi 6:5). Mange af Esajas’ lærdomme og profetier
gælder for os, som om de var talt til os i dag.
Hvordan læser man Esajas
Esajas var en Guds profet, en begavet skribent og digter for
Israels stammer. Af den årsag kan en del af hans skrivelser
være vanskelige at forstå, når de bliver oversat fra hebræisk og
137
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 1
som en hytte i vingården, som
et vagtskur i melonmarken
(vers 8) – et midlertidigt læ
hvem kræver så af jer, at
mine forgårde bliver trampet
ned? (vers 12) – hvem har
inviteret jer ind i mit hus?
rækker hænderne frem imod
mig (vers 15) – beder
slagger (vers 22, 25) – urent
stof i metal
udrenser, udskiller (vers 25) –
lutrer, renser
Studér skrifterne
I Mormons Bog citerede Nephi kapitlerne 2–14 i Esajas’ Bog.
Når du sammenligner disse kapitler med kapitlerne i 2 Nephi,
kan det hjælpe dig med bedre at forstå det, som du læser.
Israel er som en . . .
1. Læs Esajas’ Bog 1:2–9, 21–22, 30–31 og angiv alle de billeder og symboler, som Esajas brugte til at beskrive Judas
folk og deres synder.
Forstå skrifterne
2. Hvilke af Judas synder begås af mennesker i dag?
Esajas’ Bog 2
Mesterskriftsted – Esajas’ Bog 1:18
Selv om Herren var meget alvorlig og talte strengt til israelitterne, kan vi fornemme hans kærlighed i den måde,
hvorpå han indbyder dem til at omvende sig. Herrens løsninger på vore synder og problemer er måske ikke altid hurtige
eller lette, men de giver os en varig løsning.
1. Sammenfat Herrens løsning på Judas problemer
(se Esajas’ Bog 1:16–19).
2. Læs Lære og Pagter 58:42–43 og fortæl, hvordan Herren har
afgivet det samme løfte i disse vers, som han gjorde i Esajas’
Bog 1:18, samt hvad vi må gøre for at opfylde dette løfte.
Esajas’ Bog 2
Kom til Herrens bjerg
Jesu Kristi andet komme vil indlede en tusindårig periode
med fred på jorden, som kaldes Tusindårsriget. De gudløse vil
blive tilintetgjort, når Frelseren kommer, men de, som er
beredt på at modtage ham, vil blive skånet og glæde sig med
ham. Hvad må vi gøre for at forberede os? Esajas fortalte i
en meget kendt profeti både det fordums og nutidige Israel,
hvad de må gøre for at forberede sig til at møde Herren og
leve i Tusindårsriget. Denne profeti er »dualistisk«, hvilket
betyder, at den kan anvendes på mere end én tid og ét sted.
Som sådan underviser denne profeti ikke blot i generelle principper for det, som det fordums Israel måtte gøre for at oprette
hans rige, men antyder ligeledes et specifikt sted for dette rige
i de sidste dage forud for det andet komme og Tusindårsriget.
ophøjet (vers 11, 17) – sat over noget
Esajas’ Bog 2:2–4 – Herrens tempelbjerg
»Herrens tempelbjerg« henviser til templet beskrevet i Esajas’
Bog 2:2–4, hvor Esajas fortalte om et syn og kom med en profeti,
som er blevet opfyldt på mange måder. Han sagde, at når tiden
kommer, hvor Herrens folk vil sætte ham og hans hus over
alt andet, og når de aktivt søger råd fra ham ved at drage til hans
hus, da vil Zion blive oprettet blandt dem, og de vil få fred og
løftet om evigt liv. Nutidige profeter har belært os om den samme
lærdom. Præsident Howard W. Hunter har sagt: »Lad os gøre
templet, med tempelbesøg og tempelpagter og tempelægteskab,
til vores højeste jordiske mål og den største oplevelse på jorden«
(»Følg Guds Søn«, Stjernen, jan. 1995, s. 87).
En anden opfyldelse af denne profeti har at gøre med, at
Herrens hus bliver bygget på »Herrens tempelbjerg« (Esajas’
Bog 2:2). Denne profeti er ikke blot en symbolsk henvisning
til at sætte templet på førstepladsen i vores liv, men har også en
bogstavelig opfyldelse i stedet for Kirkens hovedsæde i de
sidste dage. Angående denne profeti fra Esajas har ældste
Bruce R. McConkie sagt: »Dette er en specifik henvisning til
templet i Salt Lake City og til de andre templer, som er bygget
højt oppe i Klippebjergene og er en generel henvisning til det
tempel, som stadig mangler at blive bygget i Det Nye Jerusalem
i Jackson County i staten Missouri« (A New Witness for the
Articles of Faith [1985], s. 539).
Ældste B. H. Roberts underviste i vigtigheden af, at loven udgår
fra Zion, da han sagde: »Det er for mig, til en vis grad Zions
lov – det grundlæggende princip om den borgerlige ret i landet
– et lovprincip, som udgår fra Zion – den borgerlige lov,
som skal oprettes og fastholdes i dette velsignede land med
frihed, og det vil i sidste ende direkte eller indirekte velsigne
og frigøre hvert eneste land i verden« (i Conference Report,
apr. 1908, s. 108).
138
Studér skrifterne
af Esajas’ Bog 3, så er de kvinder, som er beskrevet i Esajas’
Bog 4 ydmyge.
1. Hvad er i henhold til vers 2–6 resultaterne af disse
kvinders ydmyge gerninger?
Lav en tegning eller en skitse
Lav en gengivelse af de tanker, som findes i Esajas’ Bog 2:2–3.
2. Hvad kan vi gøre for at blive som disse kvinder, så vi kan
slippe for vores skam, blive renset fra vore urenheder
og blive et »smukt og strålende« folk og blive vejledt og
beskyttet af Herren (se vers 5–6)? Du kan evt. se på
følgende skriftsteder, før du svarer: 2 Nephi 31:13, 17;
32:1–3; Alma 7:14–15; Mose Bog 6:52, 57.
Giv et nutidigt eksempel
Det grundlæggende budskab i Esajas’ Bog 2:2–4 er, at Zion
vil blive oprettet, når Israel sætter templet og dets ordinancer
og love frem for alt andet i livet.
1. Læs Esajas’ Bog 2:6–9 og lav en liste over det, som Herren
sagde forhindrede folket i modtage templets velsignelser
på dette tidspunkt. Giv et nutidigt eksempel på hvert
punkt, som angives (sørg for at sammenligne vers 9 med
2 Nephi 12:9).
Esajas’ Bog 5
2. Hvad vil der i henhold til Esajas’ Bog 2:10–22 ske ved
Jesu Kristi andet komme med alle, som ikke accepterer
ham på grund af deres stolthed?
Israels synder
Esajas’ Bog 5 indeholder Esajas’ fortsatte beskrivelse af
Israels synder og disse synders konsekvenser. Mens du læser,
så overvej, hvordan folkets synder på Esajas’ tid ligner
folks synder i dag, og hvad Herren sagde, at der ville ske
med dem, som nægter at omvende sig.
Esajas’ Bog 3
Profetier mod de hovmodige
Esajas’ Bog 3 indeholder Esajas’ yderligere beskrivelser af
Israels og Judas gudløse tilstand på sin tid, og af det, som vil
ske på grund af deres gudløshed. Esajas brugte et af sine mest
beskrivende billeder, da han sammenlignede Israels hus med
hovmodige kvinder, som klæder sig i dagens mest moderigtige
tøj. Disse kvinder, som bekymrer sig meget over, hvor smukke
de ser ud i det ydre, har tilsidesat den sande indre åndelighed.
Vi kan anvende disse lærdomme på os selv som en advarsel
om, hvad der vil ske med os, hvis vi er stolte og gudløse.
Esajas’ Bog 4
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 5
den bliver hverken beskåret
eller hakket (vers 6) – bliver
ikke passet på
Ve dem (vers 8, 11, 18, 20–22)
– sorg eller ulykke komme
over dem
ophøjes (vers 16) – løftes op,
sættes højt
banner (vers 26) – flag,
som en hær samles under og
marcherer bag
Studér skrifterne
Lav aktivitet A eller B, mens du læser Esajas’ Bog 5.
Velsignelser til de ydmyge
Fortolk lignelsen, så den kan
bruges i dag
Lignelsen i Esajas’ Bog 5:1–7 handler om dem, som har modtaget evangeliet. Hvilket budskab har denne lignelse for
medlemmerne i dag? Du kan evt. læse Lære og Pagter 1:27;
82:3; 105:6, når du skal skrive dit svar.
Esajas’ Bog 4 udgør en kontrast til kapitel 3 ved at fortælle,
hvad der vil ske, når Israel vender sig til Herren i ydmyghed.
Ve!
Studér skrifterne
Lav en liste med alle de mennesker, som Herren siger vil
opleve »ve« i henhold til Esajas’ Bog 5:8–25 og beskriv hver
gruppe med dine egne ord.
Fortolk billederne
Vær særlig opmærksom på de billeder, som Esajas skabte
i dette korte kapitel. I modsætning til kvinderne i slutningen
139
bekæmpe assyrerne (ser vers 9–10). Esajas fortalte folket,
at hvis de stolede på Herren, så ville han blive deres sikkerhed
eller »helligdom« (vers 13–14). Han advarede dem ligeledes
mod at lytte til mennesker, som hævdede at modtage
åbenbaring, men ikke modtog det fra Herren (se vers 19–22).
Esajas’ Bog 6
Esajas ser Herren
Studér skrifterne
Esajas’ Bog 6 fortæller, hvordan Esajas blev kaldet som profet, og hvad Herren sagde om hans profetiske mission. Vers 1
og 5 indeholder Esajas’ vidnesbyrd om, at han så Herren.
Profetier om Jesus Kristus
1. Skriv hvor og hvordan en forfatter i Det Nye Testamente
brugte Esajas’ Bog 7:14.
2. Læs Esajas’ Bog 8:13–14 og forklar, hvordan Jesus både er
den klippe, hvorpå vi bygger en sikker grundvold
(se Helaman 5:12) og en »anstødssten« og » en klippe til
at snuble over« (vers 14).
Esajas’ Bog 7–8
Stol på Herren
Esajas’ Bog 9
Esajas’ Bog 7–8 fortæller om en specifik historisk begivenhed
i Judas rige, men profetien gjaldt ikke blot denne tid, men forudsagde også Kristi fødsel mere end 700 år senere.
En profeti om Messias’ komme
Esajas’ Bog 7 forklarer, at Israels konge (det nordlige rige,
også kaldet Efraim) og Syriens konge havde slået sig sammen
for at opnå større militær styrke. Sammen håbede de på at
besejre Juda rige (se vers 1–2, 5–6). Deres gerninger skræmte
Akaz, Judas konge (se vers 2). Herren sagde til Esajas, at
han skulle fortælle Akaz, at han ikke skulle være bange, for
assyrerne ville komme fra nord og besejre både Syrien og
Efraim. Esajas sagde, at opfyldelsen af denne profeti ville være
et vidnesbyrd for Juda om, at Herren ville fortsætte med at
bevare dem som et folk. Derpå gav Esajas Akaz en tegn som et
vidnesbyrd om, at hans ord var sande. Han sagde, at en ung
kvinde ville blive gravid, føde en søn og kalde ham Immanuel,
som betyder »Gud er med os«. Navnet Immanuel symboliserer
den kendsgerning, at Gud ville være med sit folk Juda. Esajas
profeterede ligeledes, at før barnet blev gammelt nok til at
kende forskel mellem godt og ondt, ville assyrerne fange både
Syriens og Efraims konge (se vers 14–16).
Esajas’ Bog 9 indeholder en anden velkendt profeti om Jesu
Kristi komme. Vers 1 beskriver den nordlige del af Israels
nordlige rige, som var det første område, der blev angrebet, da
nationer som Assyrien kom fra nord. Esajas profeterede, at
dette område – kendt som »Galilæa« – ikke altid ville være så
problemfyldt. Esajas lovede, at Gud ville sende dem lys og
glæde ved fødslen af et barn, som ville bryde »det tyngende
åg« (Esajas’ Bog 9:3) og som ville blive kaldet »Underfuld
Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste«
(vers 5). Alle disse navne henviser til Messias – kongernes
Konge – og denne profeti blev fuldstændigt opfyldt, da Jesus
tilbragte det meste af sin jordiske tjenestegerning i dette
område i Galilæa (se Matthæus 4:12–16). Denne profeti
fortsætter med at blive opfyldt, efterhånden som Jesu Kristi
herredømme fortsætter for evigt med at udvides, når vi
som enkeltpersoner accepterer ham som vores konge og kvalificerer os til det evige livs velsignelser (se Esajas’ Bog 9:6).
Denne profeti i Esajas’ Bog 7:10–16 har en langt dybere
betydning. En af årsagerne til, at Gud ville beskytte Juda som
et folk, var, at han havde lovet at sende sin Søn til jorden
i Juda stamme og blandt kong Davids efterkommere. Denne
Guds Søn ville blive en Immanuel. Esajas fortalte Akaz,
at Gud ville bevare Juda i deres nuværende problemer med
Syrien og Efraim såvel som i de mange år, som ledte frem
til Messias’ fødsel.
Esajas’ Bog 10
De, der rev dig ned,
skal blive ødelagt
Esajas’ Bog 8 fortsætter den beretning, som er begyndt i Esajas’ Bog 7. Esajas fortalte Judas folk, at de ikke skulle bekymre
sig om Syrien og Israels nordlige rige, eftersom assyrerne ville
udrydde dem. Den nye bekymring var imidlertid, at assyrerne
også ville angribe Juda. Judas folk overvejede at slutte sig
sammen med andre nationer i en »sammensværgelse« for at
I Esajas’ Bog 9 gjorde Herren det klart, at han ville lade assyrerne besejre Israels børn i det nordlige rige. Esajas’ profetier
140
synes også at antyde, at Assyrien også ville ødelægge en del
af Juda. Hvorfor ville Herren tillade en nation af gudløse som
Assyrien at besejre sit pagtsfolk? I Esajas’ Bog 10 besvarede
Herren dette spørgsmål. Han sagde, at eftersom Israel var så
gudløs og hyklerisk, ville han ikke længere beskytte dem.
Men Esajas’ Bog 10 siger også helt klart, at Assyrien ligeledes ville blive straffet på grund af deres gudløshed. De ville
ikke få lov til helt at ødelægge Juda, eftersom Gud stadig
ville opfylde sit løfte angående sin »salvedes« eller Messias’
komme (se Esajas’ Bog 10:27–34).
Studér skrifterne
Lav aktivitet A eller B, mens du læser Esajas’ Bog 11.
Fortolk Esajas ved hjælp af andre
hellige skrifter
1. Hvad handler Esajas’ Bog 11:1–5 i henhold til Lære og
Pagter 113:1–2 om?
2. Hvem er »Isajs rod« i henhold til Lære og Pagter 113:5–6
3. Hvornår vil begivenhederne i Esajas’ Bog 11 generelt finde
sted i henhold til Joseph Smith-Historie 1:40?
Esajas’ Bog 11
De sidste dage og Tusindårsriget
Esajas’ Bog 11:1–9 taler om begivenheder, hvor de fleste vil
ske i fremtiden. Esajas’ Bog 11:10–16 fortæller, hvad Herren
vil gøre for at tilvejebringe de begivenheder, som er omtalt
i vers 1–9.
Begivenheder i fremtiden
1. Hvilke profetier i Esajas’ Bog 11 har du set, som allerede
er blevet opfyldt eller er ved at blive opfyldt?
En årsag til, at Esajas’ Bog er så vigtig en bog for os i vor tid,
er, at så meget af det, som skete på Esajas’ tid, også sker i
dag. Vi lever også i en gudløs tid, og Herren har lovet, at de
gudløse vil opleve konsekvenserne af deres gerninger –
på samme måde som på Esajas’ tid. Selv om der er forskel på
Esajas’ tid og vor tid, så er principperne de samme. Profeten
Joseph Smith belærte om vigtigheden af Esajas’ Bog 11,
da han sagde: »Foruden disse steder, citerede han [Moroni]
Esajas, 11. kapitel, og sagde, at det var ved at blive opfyldt«
(Joseph Smith-Historie 1:40).
2. Skriv om en lærdom fra Esajas’ Bog 11, som motiverer
dig til at forblive trofast over for Herren.
Esajas’ Bog 12
Pris Herren
De, som elsker Herren og forsøger at leve retskaffent, kan
miste modet ved at leve blandt så stor gudløshed. Når man
mister modet, er det vigtigt at søge at se det større billede
i vor himmelske Faders plan og erkende, at retskaffenhed til
sidst vil fremherske, og at vor himmelske Fader har tilvejebragt en måde, hvorpå alle hans villige børn kan blive forløst.
Esajas’ Bog 11 handler om dette større billede og indeholder
et håbets budskab angående det, som Herren vil gøre for dem,
som vil søge ham og udføre hans vilje.
Forstå skrifterne
Studér skrifterne
Esajas’ Bog 11
stok (vers 4) – udtryk for en
herskers magt
Esajas’ Bog 12 er et kort digt, der priser Herren for det,
som han gør for at redde sit folk. Esajas’ Bog 12 synes at være
kommet som svar på de store sandheder, der er omtalt i
Esajas’ Bog 11, om Messias, indsamlingen af Israel i de sidste
dage og Tusindårsriget. Lærdommene i kapitel 12 kan
også anvendes af ethvert menneske, som kommer til at kende
Herren, indsamles til Herrens Kirke og modtager den fred,
som kun Jesus Kristus kan give.
banner (vers 10, 12) – flag,
som en hær samles under og
marcherer efter
Jesu Kristi navne
Læs følgende vers fra de første 12 kapitler i Esajas’ Bog og
nedskriv alle de forskellige navne, som Esajas brugte til
Jesus Kristus: Esajas’ Bog 1:24; 2:3; 3:1; 5:16; 5:24; 7:14; 8:14;
9:5; 11:1; 12:2. Fortæl hvad du mener er betydningsfuldt
ved hvert enkelt af navnene i disse vers. Hvad fremhæver
navnet om Herrens karakter eller gerninger?
141
i Esajas’ Bog 14 om Lucifers fald, så skriv om det, som du
lærte, og hvorfor det får dig til at ønske at følge Jesu Kristi
eksempel mere fuldstændigt. Skriv også, hvordan du vil
blive bedre til at undgå Satan og hans fristelser på grund
af det, som du har lært.
Babylon og Lucifer
Esajas’ Bog 13–14 indeholder ligesom Esajas’ Bog 10 profetier om ødelæggelsen af et land, som har besejret Herrens
pagtsfolk. I Esajas’ Bog 10 handlede profetien om Assyrien,
det land, som havde besejret det nordlige rige mellem
725–721 f.Kr. Esajas’ Bog 13–14 fortæller om Babylon, det
land, som besejrede Juda mellem 600–588 f.Kr. Det fordums
Babylon var et af de rigeste og mest verdslige imperier i
historien. Herren brugte derfor Babylon som et symbol på
mennesker, som fokuserer på verdens ting og ses i modsætning til Zion og himlen. Den profeterede ødelæggelse af
Babylon i Esajas’ Bog 13 symboliserer det, som vil ske
med dem, som bekæmper Guds folk og hvis hjerte søger denne
verdens ting i stedet for det, som hører Gud til.
Profetier mod de nationer,
som ikke tjener Herren
Esajas’ Bog 15–23 indeholder adskillige profetier om den ødelæggelse, som rammer de nationer, der omgiver Israel. Ved
at åbenbare for Israel og Juda, at alle de omgivende nationer
ville blive ødelagt, gav Herren dem gode årsager til at stole
på ham snarere end på nogen traktat eller alliance med disse
omgivende nationer.
Esajas’ Bog 15–16 indeholder profetier om Moab. Landet her
er opkaldt efter Moab, som var søn af Lots ældste datter
(se Første Mosebog 19:37) og som slog sig ned i dette land
med sin familie. Moabitterne kæmpede ofte mod israelitterne, men på dette tidspunkt kunne israelitterne have overvejet en alliance med Moab som en hjælp til at overvinde
deres fjender.
Esajas’ Bog 14 handler mere specifikt om Babylons konge,
som Esajas sammenlignede med Lucifer eller Satan. Som
følge af, hvad der er skrevet i dette kapitel, lærer vi mere om,
hvordan Lucifer blev til Satan og om, hvad der mangler at
ske med ham og hans følge.
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 17 indeholder en profeti, som var rettet mod
Damaskus (Syrien) og Efraim (det nordlige rige). Damaskus
og Efraim sluttede sig sammen i en alliance for at besejre
Juda, men før de kunne angribe, kom assyrerne fra nord og
ødelagde de to erobringslystne lande. Esajas’ Bog 17 indeholder en profeti om ødelæggelsen af disse to nationer og
noget om denne ødelæggelses virkninger på de to nationer.
Esajas’ Bog 14
herskernes kæp (vers 5) – stav, som repræsenterer myndighed
til at herske
Studér skrifterne
Karkemish
Hvorfor vil du følge ham?
Assyrien
Nineve
MEDIEN
Tig
t-f
ris
fra
1. Esajas’ Bog 14:12–14 fortæller os, hvordan Lucifer blev til
Satan. Hvad synes du er det mest interessante, som Esajas
sagde?
Eu
CYPERN
de
-flo
lo
de
n
n
Damaskus
Tyrus
Middelhavet
2. Læs Lære og Pagter 76:25–27; Mose Bog 4:1–4 og skriv om
de yderligere begreber, som du lærer om Lucifers fald.
Ashdod
Nilen
3. Hvad vil der i henhold til Esajas’ Bog 14:4–11, 15–20 til
sidst ske med Lucifer?
4. Hvilken yderligere information får du fra Lære og
Pagter 76:30, 33, 36–38, 44–46?
av
eH
Rød
Det
EGYPTEN
Nubien
Negevørkenen
Babylonien
Babylon
ELAM
Susa
Jerusalem (Åbenbaringens dal)
MOAB
EDOM
Arabien
Esajas’ Bog 18 taler om et land, som findes »bag Nubiens
strømme« (vers 1). Mange oversættere kalder dette land Kush
(Nubien), som nogle mener var en nation syd for Egypten.
Kapitel 18 udtrykker mere håb end mange andre kapitler
i dette afsnit, og der er stor uoverensstemmelse over, hvad
kapitel 18 henviser til eller betyder.
5. En af årsagerne til, hvorfor vi forsøger at lære om Jesus
Kristus, er, så vi kan følge hans eksempel og blive mere lig
ham. Skrifterne nævner kort, hvordan Satan blev djævlen,
så vi kan identificere, hvad vi må gøre for at undgå at
følge ham. Mens du tænker over det, som du har læst
142
skulle afløse Shebna. Der var stor symbolik i dette navns
historie og betydning. Jerusalem kunne kun blive reddet fra
ødelæggelse ved at erstatte kærligheden til skattene med
kærlighed til Gud. Og den dag, hvor Jerusalem vender sig
til Gud, vil den fremstå som en hellig by. Navnet Eljakim
havde endnu større symbolsk betydning, fordi det peger mod
forsoningen. På grund Jesu Kristi forsoning vil Gud oprejse
alle mennesker og skabe mulighed for at overvinde hele
denne verdens ødelæggelser, skuffelser og død. I det sidste
vers i kapitel 22 vidner Esajas om denne forløsnings store
kraft og sammenlignede den med at slå en nagle ind på
»et solidt sted«, så den ikke kan flyttes. Dette billede symboliserer den permanente forløsning, som Jesus Kristus
udvirkede, og den måde, hvorpå han døde og på solid vis
sikrede hele menneskehedens frelse.
Esajas’ Bog 18 indeholder Esajas’ profeti om, at denne nations folk vil blive indbudt til at samles på Zions bjerg, hvor de
tilsyneladende vil blive godt modtaget. Det sidste vers i
kapitlet kan være af særlig interesse, for det taler om en gave
til Herren fra dette folk. At indsamle jordens folk og forberede dem til at møde Herren er en af de store formål med Kirken
i de sidste dage.
Esajas’ Bog 19–20 indeholder profetier om Egypten, som var
en af de mest magtfulde nationer i verden på Esajas’ tid.
Esajas profeterede om, hvordan Egypten ville blive ramt, og
at egypterne ikke ville være i stand til at løse deres problemer
ved deres egne evner eller falske guder. Esajas’ Bog 19
indeholder også den bemærkelsesværdige profeti, at Egypten
og Israel på et fremtidigt tidspunkt vil tilbede den samme
Gud, og at Egypten vil blive helbredt af Herren. Profetien går
endnu videre og antyder, at Assyrien også vil blive forenet
med Israel og Egypten i tilbedelsen af Gud.
Esajas’ Bog 23, som indeholder en profeti om Tyrus, en by
i Fønikien, er det sidste af de kapitler, som indeholder profetier om, hvordan de nationer, som omgiver Israel og Juda,
vil blive omstyrtet. Tyrus var en by, som fokuserede på at købe
og sælge denne verdens skatte. Denne verdens skatte var
altid vigtigere for indbyggerne i Tyrus end noget andet, herunder Gud. Esajas omtalte Tyrus som en skøge. Dette er
fordi folket på en måde solgte sig selv og deres hellige forhold
til Gud for penge – meget på den samme måde som en
skøge sælger sin hellige dyd for penge.
Esajas’ Bog 20 taler specifikt om den tid, hvor Assyrien vil
tage Egypten til fange – og viste igen Judas folk en årsag
til, hvorfor de ikke skulle slutte sig sammen med et andet land
mod Assyrien.
Esajas’ Bog 21 taler om den endelige ødelæggelse af tre
nationer: Babylon (vers 1–10), Edom (vers 11–12) og
Arabien (vers 13–17).
I vers 10 synes Herren at tale specifikt til medlemmerne af
Israels hus, som ville blive fanger i Babylon næsten 200
år efter Esajas, og som ville få behov for den opmuntring,
som kom ved denne profeti om Babylons tilintetgørelse.
Esajas’ Bog 24
Esajas’ Bog 22 henviser til Jerusalems fald og taler om en tid,
hvor denne byrde eller dette tunge budskab ville blive fjernet,
og Jerusalem ville opleve permanent fred. I denne profeti
forklarede Esajas ikke kun, hvad der ville ske som en del af
Jerusalems ødelæggelse, men han forklarede også, hvorfor
Jerusalem ville blive udryddet. Han sagde, at folket var meget
stolte over de tunneler og kanaler, som de byggede for at løse
deres vandproblemer, men de tilbad ikke vandets Skaber, eller
anerkendte, at alle velsignelser kommer fra ham (se vers 11).
Han kritiserede dem også for at feste over budskaberne om,
at de omgivende nationer ville blive ødelagt, i stedet for at
reagere ydmygt og i stedet for at omvende sig (se vers 12–14).
Esajas’ Bog 22 indeholder også en kort historisk beretning,
som har en vigtig symbolsk betydning. Beretningen handler
om Shebna, som var slotsforvalter over Jerusalems skatte,
og som var et symbol på den holdning, som kendetegnede
Jerusalems indbyggere på den tid. Esajas anklagede Shebna
for at være stolt over Jerusalems rigdomme. Esajas sagde
derpå, at assyrerne ikke blot ville bortføre mange af Jerusalems skatte, men også at de pæneste rigdomme fra Jerusalem
ville blive de »billigste« ting i den assyriske konges hof
(se vers 18). Esajas sagde endvidere, at en mand ved navn
Eljakim, som på hebræisk betyder »Gud skal oprejse dig«,
En gudløs verden tilintetgøres
Efter adskillige kapitler, som taler om ødelæggelsen af forskellige nationer (se Esajas’ Bog 13–23), så taler Esajas’ Bog 24
om en mere generel ødelæggelse på hele jorden. Esajas’
Bog 24 kan især anvendes på israelitterne og på det, som ville
ske med dem på grund af deres gudløshed, men det gælder
også for de sidste dage før det andet komme.
Selv om Esajas’ Bog 24 synes at være et meget mismodigt
kapitel, fordi det taler så meget om undergang, så indeholder det også et kort budskab om, at de retskafne vil blive
skånet. Dette håbefulde budskab bliver endnu stærkere
i de næste efterfølgende kapitler.
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 24
den evige pagt (vers 5) – evangeliets love og løfter
143
Studér skrifterne
Esajas’ Bog 27
Lær af de tilknyttede skriftsteder
1. Læs Lære og Pagter 5:19; 84:96–98 og skriv om, hvordan
og hvorfor Herren vil gøre det, som han sagde i Esajas’
Bog 24:1, at han ville gøre.
Herren og hans vingård
2. Læs Lære og Pagter 1:17, 35–36; 46:31–35; 97:22–28 og
forklar, hvordan en person kan blive frelst midt
blandt de ødelæggelser, der er profeteret om i Esajas’
Bog 24:1–12, 19–23.
Esajas’ Bog 27 indeholder Esajas’ sammenligning af den
måde, hvorpå Herren arbejder med sit folk med den måde,
hvorpå man passer på sin vingård (se Esajas’ Bog 5:1–7,
Jakobs Bog 5). I denne sammenligning forklarede Herren,
at de gudløse sammenlignes med de døde grene, som han vil
skære ned og brænde, mens de retskafne sammenlignes
med stærke vintræer, som skyder sine rødder endnu dybere
ned, og som vil blomstre og »fylde hele verden med frugt«
(Esajas’ Bog 27:6).
3. Skriv de måder ned, hvorpå Herren i Esajas’ Bog 24:5
sagde, at jordens folk syndede. Sammenlign det, som han
sagde i Esajas’ Bog, med det, som han sagde i Lære og
Pagter 1:15–16, og fortæl hvad du tror, at Esajas’ Bog 24:5
betyder.
Del af frelsesplanen
1. Hvad vil der i henhold til Esajas’ Bog 24:21–22 ske med
dem, som bliver udryddet på det tidspunkt, hvor dette
kapitel opfyldes?
Esajas’ Bog 28
2. Hvordan vil disse mennesker i henhold til Lære og Pagter
138:29–35 blive straffet?
Råd til et stolt folk
Esajas’ Bog 25
Esajas’ Bog 28 peger på stolthed som en stor synd hos
israelitterne. Stolthed adskilte folket fra de velsignelser, som
Herren ønskede at give dem. I vers 23–29 sammenlignede
Esajas en landmands viden om, hvordan man sår og
høster afgrøder, med Herrens endnu større viden om, hvordan man på passende vis arbejder med hans børn.
Esajas lovpriser Herren
Esajas’ Bog 25 fortæller om Esajas’ taknemlighed for det,
som Herren har gjort og vil gøre, herunder den sluttelige
undergang for de stolte og gudløse samt belønningen til de
ydmyge, trofaste og lydige. Han sagde, at de, som vil »vente«
på Herren i trofasthed (hvilket betyder, at de forbliver
trofaste over for Herren, mens de venter på, at han vil opfylde
alle sine ord – selv om det måske ikke ser ud til at være
det værd på det tidspunkt) vil med tiden blive belønnet, og
deres belønning vil blive herlig.
Esajas’ Bog 29
På underlig og sælsom måde
Det sker af og til, at mennesker, som kender Bibelen, og som
ikke er medlemmer af Kirken, spørger os: »Hvis Mormons
Bog er en så vigtig del af Guds værk, hvorfor er den så ikke
nævnt i Bibelen?« Der findes adskillige svar på dette
spørgsmål, og et af dem er: »Det er den!« Esajas’ Bog 29 er
et sted i Bibelen, hvor der henvises til Mormons Bog,
selv om den ikke er nævnt ved navn. Når du læser dette kapitel, så se efter de profetier, som taler om Mormons Bogs
fremkomst og den betydning, som denne bog vil få for verden.
Esajas’ Bog 26
Esajas’ lovsang
Hvilken sang ville du synge for at udtrykke din taknemlighed
for Gud? Esajas’ Bog 26 er en taknemlighedssang for det, som
Herren gør for sit folk. Jesu Kristi opstandelse, som er omtalt
i vers 19, bør være en hovedårsag til vores taknemlighed.
144
Forstå skrifterne
3. Esajas’ Bog 29:11–12, 18–24 fortæller om en bog, som vil
spille en vigtig rolle »på underlig og sælsom måde«.
Nedskriv de sandheder, som disse vers siger, at denne bog
vil fremme, og fortæl derpå, hvilken bog du mener, at
der henvises til.
Esajas’ Bog 29
Ariel (vers 1,2, 7) – Jerusalem
Esajas’ Bog 29:11–12, 18–24 – Hvad hedder »bogen«,
der omtales i dette kapitel?
De, som er bekendt med det genoprettede evangelium, vil
sandsynligvis se, at disse vers henviser til Mormons Bog
og den rolle, som den spiller i genoprettelsen af evangeliet i
de sidste dage. Ældste Bruce R. McConkie har sagt:
Tillid til Herren
»Der er kun få mennesker på jorden, hvad enten det er i Kirken
eller uden for Kirken, der har fattet, hvad det er, Mormons Bog
handler om. Det er kun få mennesker, som kender den rolle,
som den har spillet og endnu vil spille i forberedelsen af Hans
komme, som den er et nyt vidne om . . .
Esajas’ Bog 30–32 blev skrevet, da Assyrien truede med at
angribe Israel, efter, at de havde besejret de andre omkringliggende nationer. Mange mennesker i Israel var bange
og søgte Egyptens hjælp til at forsvare sig mod assyrerne.
Men Herren hjalp Israels børn med at undslippe det gudløse
Egypten på Moses’ tid; han kæmpede deres kampe og hjalp
dem med at sætte sig i besiddelse af deres forjættede land.
At slutte sig sammen med Egypten i en traktat i stedet for
at stole på Herren, som førhen havde sat dem fri, viste, hvor
ringe tro israelitterne havde på deres Gud, Esajas’ råd i kapitel 30–32 var at sætte deres lid til Herren og ikke til Egypten.
Esajas fortalte også Israels børn om de velsignelser, som de
ville modtage, hvis de satte deres lid til Herren samt advarede
dem mod konsekvenserne af ikke at stole på ham.
. . . Mormons Bog vil påvirke menneskene således, at hele
jorden og alle dens folk vil blive påvirket og styret af den . . .
. . . Der findes ikke noget større spørgsmål, som menneskeheden
står over for i dag, end dette: Er Mormons Bog Herrens sind,
vilje og røst til alle mennesker?« (The Millennial Messiah, [1982],
s. 159, 170, 179).
Studér skrifterne
En profeti opfyldes
Hvordan finder du ud af, om du kan stole eller ikke stole på
nogen? Har du nogen sinde stolet på nogen og oplevet, at de
har draget fordel af dig. Hvem bør vi stole på? Frygter vi
mere, hvad andre kan gøre, mere end vi stoler på, at Herren
vil velsigne os for at være trofaste over for ham? Stoler vi på
vores egen magt til at løse problemer snarere end at forsøge
at gøre det på Herrens måde? Det kan synes som tåbelige
spørgsmål, men da mange mennesker mener, at befalingerne
er »for svære«, eller at de ikke kan se den øjeblikkelige belønning ved at holde befalingerne, stoler de på deres egen dømmekraft eller andres dømmekraft og tilsidesætter befalingerne.
1. Esajas’ Bog 29:1–6 fortæller om en gruppe mennesker,
hvis »stemme er som en dødnings fra jorden« efter Jerusalems ødelæggelse. Esajas sagde, at de ville blive hjemsøgt af »jordskælv og voldsomme brag, hvirvelvind, storm
og fortærende flammer« (Esajas’ Bog 29:6). Læs 2 Nephi
26:15–17; 33:13; 3 Nephi 8:2–19; Mormon 8:23, 26, 34–35 og
skriv, hvordan Mormons Bog opfylder profetien i Esajas’
Bog 29:1–6.
2. Læs Joseph Smith-Historie 1:61–65, og fortæl hvordan
begivenheden, som er beskrevet der var en opfyldelse af
Esajas’ Bog 29:11–12. Du kan også læse 2 Nephi 26:9–22
og se, hvordan disse vers forklarer mere om denne profeti.
Mesterskriftsted – Esajas’ Bog
29:13–14
Studér skrifterne
Med dine egne ord
»Apostasi« betyder »at falde fra«, og vi taler om det »apostasi« (frafald), som fandt sted, da evangeliets fylde og
præstedømmets myndighed til at forvalte evangeliets ordinancer blev taget bort fra menneskene på jorden. »Genoprettelsen« henviser til evangeliets fylde og præstedømmets
myndighed, der er blevet bragt tilbage til jorden.
Herren forklarede israelitterne i Esajas’ Bog 30:15–21, hvorfor
de skulle stole på ham i stedet for på deres egen styrke,
andres styrke eller på krigsvåben. Når du har læst disse vers,
så svar på følgende spørgsmål med dine egne ord:
1. Hvad sagde Herren, at der ville ske, hvis israelitterne
stolede på deres egen styrke? (vers 16–17).
1. Læs følgende vers i Esajas’ Bog 29, og fortæl om de handler om frafaldet eller genoprettelsen, og forklar derpå,
hvad disse vers lærer os om frafaldet eller genoprettelsen:
Vers 9–10, 13–14, 15, 18–21, 24.
2. Sammenlign Esajas’ Bog 29:13–14 med Joseph SmithHistorie 1:18–19. Hvad mener du, at »på underlig og
sælsom måde« er? (Se også vers 33–34).
2. Hvad skulle israelitterne stole på? (vers 15)
3. Hvad bad Herren i henhold til vers 18–21 folket om,
og hvad ville Herren så gøre for dem?
145
4. I hvilke slags situationer i dag tror du, at dette råd vil være
en hjælp?
byder de retskafne, kan vi opnå den styrke, som vi har behov
for for at kunne vandre på omvendelsens sti og overvinde
fremtidige fristelser.
Kristi andet komme
Beretningen om kong Hizkija
Når du tænker på Kristi andet komme, hvad føler du så? Ser
du frem til det, eller er du bange? Esajas’ Bog 33 indeholder
Esajas ord om, at nogen skal frygte det andet komme på
grund af deres gudløshed, og fordi de ikke er rede til at være
sammen med Herren. Esajas talte også om de mennesker,
som vil komme til at bo sammen med Herren og beskrev,
hvordan de ville blive. Mennesker, som ønsker at bo sammen
med Herren, vil have gavn af at kigge på disse kvaliteter og
stræbe efter at udvikle dem.
En stor del af Esajas’ Bog 36–39 ligner meget Anden Kongebog 18–20. Den eneste betydningsfulde forskel er en »salme«
af Hizkija, som er nedskrevet i Esajas’ Bog 38. Hvis du ønsker
at gennemgå det, som skete i kapitlerne 36–39, kan du læse
disse kapitler i Esajas’ Bog og derpå læse den hjælp, som findes
i dette hæfte til Anden Kongebog 18–20 på siderne 116–117).
Indtil nu synes Esajas’ Bog 34 at være det hårdeste af alle
kapitler, som taler om tilintetgørelse. Kapitel 34 beskriver
de straffedomme, som vil ramme de gudløse, og som helt sikkert vil indtræffe, både på Esajas’ tid og lige før det andet
komme. Vi bør imidlertidig huske, at denne frygtelige
dom kun vil ramme dem, som er blevet advaret, og som har
valgt at fortsætte deres gudløshed. Herren ønsker ikke,
at nogen af hans børn oplever disse former for straffe (se
2 Nephi 26:23–28), men konsekvenserne af, at en retfærdig
lov brydes, må indfries (se L&P 63:33–34).
Esajas’ Bog 40
Herrens magt og storhed
Efter nedskrivningen af de historiske begivenheder i kapitel
36–39 vendte Esajas i kapitel 40 tilbage til sin profetiske og
poetiske skrivestil. Mange af versene i kapitel 40 er blevet
benyttet som tekst til vidunderlig musik, eftersom dette kapitel meget udførligt beskriver Herrens kraft, og hvordan han
vil forløse sit folk. Eftersom Esajas og andre profeter ofte har
profeteret om ødelæggelse, så er Esajas’ Bog 40 et stort
håbefuldt budskab for dem, som vil stole på Herren. Disse
profetier i kapitel 40 forudsiger både Herrens første og andet
komme. Hvis vi »anvender« disse lærdomme i kapitel 40
på os selv, kan de blive et både smukt og magtfuldt vidnesbyrd om Herren og hans kraft i vores eget personlige liv.
Studér skrifterne
Lav en liste
1. Læs Esajas’ Bog 33:14–17 og lav en liste over den slags
mennesker, som Esajas sagde ville overleve ødelæggelserne i forbindelse med tidspunktet for Kristi andet
komme.
2. Fortæl, hvad hvert enkelt punkt på listen betyder.
3. Hvad vil der i henhold til vers 17 i øvrigt ske med disse
mennesker?
Studér skrifterne
Esajas’ Bog 35
Lav to af de tre følgende aktiviteter (A–C), mens du læser
Esajas’ Bog 40.
Et budskab med håb
Hjælp fra Det Nye Testamente
Læs JSO, Lukas 3:4–11 (Uddrag fra Joseph Smiths
Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne).
1. Beskriv hvad Lukas sagde, at Esajas’ Bog 40:3–5 kan
anvendes på.
Nogle af de tidligere kapitler har indeholdt sørgelige budskaber om tilintetgørelse. Men Esajas afsluttede dette afsnit
af sine skrivelser med et håbefuldt kapitel angående de velsignelser, som kommer til mennesker, der er trofaste over for
Herren. Når vi opvejer de store velsignelser, som Herren til-
2. Hvilken yderligere indsigt findes i Joseph Smiths
Oversættelse.
Du kan evt. skrive denne henvisning ved siden af Esajas’
Bog 40:3–5.
146
opmuntret af løftet om kong Kyros af Persien som deres
befrier (se Esajas’ Bog 45) samt i ødelæggelsen af Babylon,
der blev profeteret om (se Esajas’ Bog 47).
Anvend det på dig selv og andre
1. Hvordan kan du selv personligt anvende budskabet i
Esajas’ Bog 40:3?
2. Beskriv en måde, hvorpå du tror, at Herren bogstavelig
talt vil opfylde Esajas’ Bog 40:4. Du kan evt. læse vers 5 og
overveje, hvordan »alle mennesker skal se den.«
Forstå skrifterne
3. Beskriv en måde, hvorpå du tror, at vers 4 er blevet eller
vil blive opfyldt på en åndelig og mere personlig måde.
Esajas’ Bog 47:5–10
kaldæernes datter (vers 5) –
Babylons folk
4. Hvordan kan disse vers anvendes af et menneske, som
tænker på, om retskaffenheden er anstrengelsen værd,
om de personligt kan vende tilbage for at leve hos Gud
eller, hvad der vil ske i fremtiden?
Besvar spørgsmålene fra skriften
Esajas’ Bog 40:12–31 indeholder mange spørgsmål, som hverken Herren eller Esajas besvarede, fordi svarene burde
være klare. Læs de følgende vers og besvar spørgsmålene for
dig selv: 12, 13, 14, 18, 21, 25, 27, og 28. Skriv hvad du mener
om Esajas’ budskab i disse vers.
lagde du dit tunge åg (vers 7)
– lagde du dine tunge byrder
Esajas’ Bog 45:1 – Hvem var Kyros?
Som du læste tidligere i Det Gamle Testamente, så besejrede
babylonierne Juda mellem 600–586 f.Kr. Ca. 540 f.Kr. besejrede
det mediske/persiske rige under kong Kyros’ ledelse babylonierne. Kyros udstedte kort herefter et dekret, som tillod jøderne
at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge deres tempel.
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Esajas’
Bog 41–47.
Hvem er det?
Israels forløser
1. Læs 42:1–7; Matthæus 12:14–21 og fortæl, hvem den
tjener er, som Esajas skrev om.
2. Skriv to begreber ned fra Esajas’ Bog 42:1–7, som især
har gjort indtryk på dig som en beskrivelse af denne tjener,
og forklar, hvorfor de gør indtryk på dig.
At tilbede afguder var måske den mest anstødelige og åbenbare synd hos Israels børn på Esajas’ tid. Esajas’ Bog 41–47
fortæller, hvordan Herren talte til sit folk om, hvorfor de
burde stole på ham og tilbede ham i stedet for afguderne. Han
vidnede for dem, at han blandt mange andre vigtige titler
og navne var deres Forløser (hvilket betød, at han var den, der
ville forløse dem fra deres åndelige fangenskab ved sit sonoffer; se Esajas’ Bog 41:14; 43:1, 14; 44:6, 24, 47:4), deres
Frelser (se Esajas’ Bog 43:3, 11; 45:15, 21) og deres Skaber
(se Esajas’ Bog 42:5; 43:1, 7, 15, 21; 44:24; 45:9, 11, 18).
Han fremhævede over for pagtens børn: »For jeg er Herren
din Gud . . . din Frelser
Hjælp fra Joseph Smiths Oversættelse
1. Læs JSO, Esajas’ Bog 42:19–23 i »Uddrag fra Joseph Smiths
Oversættelse af Bibelen« i Guide til skrifterne, især vers
19–20, og skriv det, som Herren sagde, at han ville gøre for
de mennesker, som er blinde og døve over for åndelige
ting.
2. Giv et eksempel på, hvordan dette sker i dag.
Skriv et brev til en ven
Skriv et brev, hvor du bruger mindst to sandheder fra Esajas’
Bog 43:1–7, som kan bringe håb til et menneske, som er ked
af det.
. . . som løskøber jer . . .
. . . jeres hellige . . . jeres konge« (Esajas’ Bog 43:3, 14–15).
Selv om disse kapitler kaldte Israels børn til omvendelse og
til at vende tilbage til Herren, er de fulde af håb i løftet om,
at Herren ville modtage dem, hvis de ville vælge at følge ham,
og at han har magt til at frelse og forløse dem fra alle deres
synder og lidelser.
Find problemet
Esajas’ Bog 47:5–10 sammenligner Babylon med en dronning,
som har mistet sin herlighed, og det forklarer, hvorfor hun
faldt.
Selv om budskabet i disse kapitler helt sikkert kan anvendes
i vor tid, så har de særlig betydning for de jøder, som var
fanger i Babylon ca. 150 år efter Esajas’ død. De var blevet
taget til fange, fordi de som et folk havde nægtet at omvende
sig fra at tilbede afguder. De havde behov for den frelsende
og forløsende kraft, som Herren tilbød dem, og de blev især
1. Skriv mindst to sætninger ned, som beskriver, hvorfor
denne »fine dame« faldt. Fortæl med dine egne ord,
hvad disse sætninger betyder.
2. Skriv om en situation i dag, hvor en eller anden er ved
at begå de samme fejltagelser som den »fine dame«,
og fortæl, hvad du mener, at konsekvenserne vil blive.
147
Læg mærke til forandringerne
Bemærk: Dette kapitel er det første af en række kapitler, som
i rækkefølge er citeret af forfatterne til Mormons Bog.
Du kan evt. sammenligne det, som er skrevet i Mormons
Bog, med det, som er skrevet i Esajas’ Bog, idet du noterer
enhver ændring, samt hvordan disse ændringer kan
bidrage til betydningen.
Kapitel i Esajas’ Bog
Hvor er disse kapitler citeret
i Mormons Bog?
48
1 Nephi 20
49
1 Nephi 21
50
2 Nephi 7
51
2 Nephi 8
52:1–2
2 Nephi 8:24–25;
se også 3 Nephi 20:36–38
52:7–10
Mosiah 15:18, 29–31;
se også 3 Nephi 16:17–20, 20:40
52:11–15
3 Nephi 20:41–45
53
Mosiah 14
54
3 Nephi 22
1. Sammenlign Esajas’ Bog 48:1–2 med 1 Nephi 20:1–2.
Hvordan er disse skriftsteder forskellige?
2. Når du har lavet denne sammenligning, hvem mener
du så, at Herren taler til i disse vers?
Vælg et ord
Herren fortalte i Esajas’ Bog 48 israelitterne, hvorfor han var
utilfreds med dem. Skriv for hvert af de følgende vers
det ord, som du mener bedst beskriver det, som Herren
sagde om israelitterne: 4, 6, 8. (Ordene behøver ikke at
komme fra disse vers).
Hvordan hjælper Herren sit folk?
1. Lav en liste fra Esajas’ Bog 48:9–22 over de løfter, som
Herren gav til de vildfarne israelitter.
2. Giv et eksempel på, hvordan Herren opfylder disse løfter
for mennesker i dag.
3. Skriv med dine egne ord det, som Herren sagde, at vi må
gøre for at opnå fred og lykke (se Esajas’ Bog 48:16–22).
Esajas’ Bog 48
Esajas’ Bog 49
En invitation til at
komme tilbage
Et budskab
til det spredte Israel
Esajas’ Bog 48 hjælper os med at forstå, hvordan Herren
handler med dem, som har indgået pagter med ham, men
behandler disse pagter og deres medlemskab i Kirken for let.
Mens du læser, så overvej, hvad dette kapitel lærer os om
Herrens omsorg for dem, som farer vild fra ham. Tænk også
på, hvordan du kan bruge disse lærdomme til at forblive
trofast i troen og hjælpe andre, som måtte kæmpe med at
holde deres forpligtelser over for Herren.
I 1 Nephi 19:23 sagde Nephi, at han læste nogle af Esajas’
skrivelser for sine brødre for »mere fuldstændigt at
kunne overtale dem til at tro på Herren, deres Forløser«.
Nephi fulgte denne udtalelse ved at indgravere Esajas’
Bog 48–49 fra messingpladerne på sine »mindre plader«
(se 1 Nephi 20–21). Nephis forklaring om det, som kapitlerne 48–49 betyder, findes i 1 Nephi 22. Hvis du
læser 1 Nephi 22, vil du bedre forstå budskabet i Esajas’
Bog 48–49.
Når vi nu ved, at Nephi læste disse skrivelser for mere fuldstændigt at kunne overtale sine brødre til at tro på Jesus
Kristus, giver det os en idé om, hvad vi skal søge efter, når vi
læser. Når du læser Esajas’ Bog 49 samt kapitlerne 50–53,
så søg efter de lærdomme, som styrker din tro på Jesu Kristi
frelsende magt.
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 48
lutret (vers 10) – fjerne urenhederne i metal ved at
opvarme det til en meget høj
temperatur
dem (vers 14) – afguder, falske
guder
kløver (vers 21) – deler eller
flækker
Studér skrifterne
Studér skrifterne
Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Esajas’
Bog 49.
Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Esajas’
Bog 48.
148
Se efter ting, som underviser dig om
Jesus Kristus
Vælg de vers i Esajas’ Bog 49, som du mener beskriver Jesus
Kristus – hans tjenestegerning, hans magt eller hans kærlighed – og forklar, hvorfor du valgte de vers, som du valgte.
En vigtig tilføjelse
1. Der findes i 1 Nephi 21:1 en meget vigtig tilføjelse til
Esajas’ Bog 49. Læs 1 Nephi 21:1 og skriv, hvem Herren
taler til i dette kapitel.
Esajas’ Bog 50:10 – Hvem kan i sandhed følge
Herren og ikke blive velsignet og mere lykkelig?
Invitationen i Esajas’ Bog 50 om at støtte sig til sin Gud ligner
den invitation, som kong Benjamin udstrakte til sit folk i
Mosiah 2:41.
Studér skrifterne
Gennemfør aktivitet A eller B, mens du studerer Esajas’ Bog 50.
Hvad lærer du om Jesus Kristus?
2. På hvilke måder mener du, at beskrivelsen af disse
mennesker kan symbolisere folk i vore dage?
Læs Esajas’ Bog 50:5–7; 1 Nephi 19:9; Lære og Pagter 19:16–19
og skriv det ned, som disse skriftsteder belærer dig om:
Forløsningen af Israel
1. Hvad udholdt Frelseren for at gennemføre forsoningen?
Det grundlæggende emne i Esajas’ Bog 49 er indsamlingen
af eller forløsningen af Israel. Find et vers (eller flere vers),
som besvarer følgende spørgsmål vedrørende Israels forløsning: Hvem? Hvordan? Hvorfor? Skriv disse spørgsmål
i din notesbog sammen med de vers, som gælder for hvert
enkelt spørgsmål. Du kan evt. også understrege disse vers i
dine skrifter og skrive det spørgsmål, som hvert enkelt vers
besvarer, i margenen ud for verset.
2. Hvad motiverede ham til at udholde noget så vanskeligt
og smertefuldt?
Giv et eksempel
1. Beskriv de to slags mennesker, som Esajas taler om i
vers 10–11.
2. Tænk på en situation, som unge på din egen alder står
over for. Giv et eksempel på, hvordan de to slags
mennesker, som Esajas beskrev, hver ville reagere i denne
situation.
Husk, at mens vi ofte taler om israelitterne, der indsamles
som en gruppe, så bør vi forstå, at indsamlingen også finder
sted, efterhånden som det enkelte menneske personligt
indsamles til Herren og til hans Kirke. Vi kan se på Israels
indsamling fra deres fjender i fordums tid og se, at det
ligner vores egen personlige indsamling til Herren fra syndens og den manglende retskaffenheds fangenskab.
Vågn op og kom til ham
Esajas’ Bog 50
Vend tilbage til Herren
Som i de forudgående kapitler er Esajas’ Bog 51–52 fyldt med
det samme håbefulde tema og med opmuntrende ord til dem,
som stoler på Herren. I kapitel 51 og 52 læser vi om Herrens
store magt over alt – men især over Israels fjender. Det enkelte
menneske, som er fanget i synd, kan anvende disse skriftsteder, og de vil modtage dette budskab: Herren vil på magtfuld
måde hjælpe sine børn, som er faret vild, men som nu sætter
deres lid til ham og holder hans befalinger.
Esajas’ Bog fortsætter med det samme tema, som er
påbegyndt i Esajas’ Bog 49.
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 50
Esajas’ Bog 53
sæk (vers 3) – sort gedeskind, som blev båret i sorg
Esajas’ Bog 50:6 »Jeg lod . . . (dem) rive skægget
ud af mine kinder.«
Hvis et menneske ønskede at håne et andet menneske, kunne
han eller hun rive hår ud af vedkommendes skæg som et tegn
på manglende respekt.
Jesu Kristi lidelser forudsagt
Mange mennesker elsker og citerer Esajas’ Bog 53 på grund
af det bevægende vidnesbyrd, som findes her om Jesu Kristi
149
mission. Dette kapitel indeholder Esajas’ profeti om en
Messias, som ville redde sit folk,
men det ville ikke blive med
sværdet eller ved hjælp af krig,
men ved ydmyg lidelse. Læs
omhyggeligt Esajas’ Bog 53 og
vær opmærksom på det, som
Esajas søgte at hjælpe os med at
føle og forstå om Messias.
Hvilke følelser giver disse vers dig?
Når du har læst alle disse skriftsteder, som er angivet oven
for samt hele Esajas’ Bog 53, så skriv et afsnit eller to om det,
som påvirkede dig mest i kapitel 53, samt hvilke følelser,
det giver dig om det, som Frelseren har gjort for dig og for
hele menneskeheden.
Esajas’ Bog 54
Den venlige ægtemand
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 53
ramt (vers 4, 8) – straffet
Da Herren talte til Israels adspredte og tilfangetagne børn i
Esajas’ Bog 54, sammenlignede han sit forhold til dem med et
ægteskab. Selv om de var blevet adskilt for en tid, så lovede
han at tage dem tilbage med barmhjertighed og venlighed og
være deres ægtemand for evigt (Esajas’ Bog 54:5). Dette
løfte kan ligeledes opfattes som et personligt budskab om håb
for den enkelte synder, som tror, at Herren aldrig vil tage
dem tilbage, selv om de omvendte sig.
Studér skrifterne
Mesterskriftsted – Esajas’ Bog 53:3–5
Lav et skema i din notesbog, som ligner det, som følger herefter. Når du har læst de vers, som der er angivet i den anden
række, så find et vers i Esajas’ Bog 53, som synes at profetere
om den begivenhed, som du læser om. Forklar kort i den
tredje række, hvorfor du har valgt dette vers fra Esajas’ Bog 53,
samt hvad det siger om Frelseren.
Vers i Esajas’ Bog 53
Opfyldelse
Esajas’ Bog 55
En invitation fra Herren
Forklaring
Matthæus 13:54–58
L&P 19:16
Esajas’ Bog 55 er endnu et kald
fra Herren om at komme til ham.
I kapitel 55 angiver han endnu
flere årsager til, hvorfor det
adspredte Israel og alle vi andre
vil ønske at stole på ham og følge
ham. Det allerførste ord »Kom«,
er et kald til os om at lytte
og komme. »Kom« vil normalt
blive kombineret med et vink
med hånden som en invitation
til at komme.
Lukas 22:54–62
Johannes 1:11
Mattæus 26:36–46
Mosiah 3:7
2 Nephi 9:21
Alma 7:11–13
Markus 15:25–28
Johannes 19:4–12
Johannes 19:38–42
L&P 45:3–5
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 55:3–4 – Hvorfor taler han om David?
Denne »David«, som han taler om her, er i virkeligheden Jesus
Kristus, som var den retmæssige arving til Davids trone. Og
interessant nok, så betyder navnet David på hebræisk »elsket«.
Når profeterne i den sidste del af Det Gamle Testamente
henviser til David, så taler de om Davids trone og om Messias.
150
Studér skrifterne
havde vendt sig fra Herren, og hele nationen oplevede virkningerne. Som følge deraf brugte Herren ord som »oplive«
(vers 15), »helbrede« (vers 18–19) samt »jeg giver dem trøst«
(vers 18).
Med dine egne ord
1. Sammenlign Esajas’ Bog 55:1–2 med 2 Nephi 9:50–51,
hvor Jakob synes at bruge Esajas’ ord. Forklar med dine
egne ord, hvad disse vers siger dig.
Esajas’ Bog 58
2. Hvordan tror du, at et menneske kan »køb(e)« og »spis(e)«
den mad, som Herren tilbyder i disse vers? Når du skriver
dit svar, så læs Johannes 4:10–14 eller Johannes 6:29–35,
47–51 som en hjælp.
Faste og sabbatten
Mesterskriftsted – Esajas’ Bog 55:8–9
1. Tegn et diagram, som repræsenterer budskabet fra disse
to vers.
Tænk på følgende spørgsmål før og når du læser Esajas’
Bog 58:
2. Hvordan udgør budskabet i disse to vers en trøst?
Hvad er formålet med fasten? Hvad er den mest betydningsfulde faste, som du nogen sinde har deltaget i? Hvorfor?
Hvad er formålet med at holde sabbatten hellig? Hvilke velsignelser har du modtaget ved at holde sabbatsdagen hellig?
3. Læs Jakobs Bog 4:8 og fortæl, hvordan vi lærer at forstå
Guds tanker og veje.
Esajas’ Bog 56
Herren frelser alle nationer
Esajas’ Bog 56 fortæller, at Herren sagde, at han ville frelse
Israels børn og ligeledes tilbyde de samme velsignelser til
alle andre, som ønsker dem. Læg mærke til udtrykkene »de
fremmede« i vers 6 og »flere« i vers 8.
Esajas’ Bog 57
Forstå skrifterne
Esajas’ Bog 58
åg (vers 6, 9) – Træ- eller metalredskab, som passer omkring
nakken og på skuldrene på to trækdyr, som forener deres
styrke til at trække en vogn eller en plov. Ordet »åg« er i dette
vers et symbol på byrder, såsom fattigdom eller synd.
Studér skrifterne
Lav et skema
Lav et skema i din notesbog, som det efterfølgende, og udfyld
det med det, som du finder i Esajas’ Bog 58:3–12.
Herren har kraft
til at helbrede
Hvad skal vi gøre,
når vi faster?
Esajas begyndte i de fire sidste vers i Esajas’ Bog 56 at tale
direkte til folket om deres synder. Hans advarsler fortsætter til
og med kapitel 59. Esajas’ Bog 57 indeholder de stærke ord,
som han talte mod afgudsdyrkerne. Han brugte igen ægteskabet som symbol for at repræsentere det pagtsforhold, som
eksisterer mellem Israel og Herren. Hvis de, som indgik pagter med Herren, på symbolsk vis blev gift med ham, så var
de israelitter, som tilbad andre guder, »ægteskabsbrydere.«
Esajas fortalte, hvad der ville ske med dem på grund af deres
synder og viste, at vi somme tider bliver straffet ligeså meget
af vore synder som for dem. Esajas talte ligeledes om det,
som Herren ville gøre for dem, som forblev trofaste. At forblive
trofast på den tid var vanskeligt, eftersom de fleste mennesker
Hvad skal vi undgå,
når vi faster?
De velsignelser,
som Herren lover,
når vi faster på den måde,
som han befaler.
Giv eksempler
1. Herren gav os i Esajas’ Bog 58:13–14 principper, som
hjælper os med at vide, hvordan vi skal holde hans sabbat
hellig. Skriv disse principper op. Læs Lære og Pagter
59:9–14 og tilføj principperne herfra om at holde sabbatsdagen hellig til din liste.
2. Giv ved hvert eksempel, som du skriver på din liste,
et eksempel på, hvordan man kan følge dette princip på
sabbatten. Giv derpå et eksempel på, hvordan man kan
bryde dette princip på sabbatten.
151
3. Skriv de velsignelser op, som Herren har lovet, når man
holder sabbatten hellig i overensstemmelse med Esajas’
Bog 58:13–14.
Esajas’ Bog 61
Herrens og hans tjeneres
mission
Esajas’ Bog 59
Synd og konsekvenser
Esajas’ Bog 61 er endnu et kapitel, som omtaler de velsignelser,
som kan komme til Guds folk, hvis de er trofaste over for ham.
Esajas talte i de første tre vers om sin mission med at opløfte
og velsigne Israels hus. Men denne mission gælder i endnu
højere grad Frelseren, og Esajas repræsenterede ganske enkelt
ham for folket. Disse vers kan være med til at beskrive den
mission, som alle, der er kaldet til at repræsentere Frelseren,
har.
HÅB OM
EVIGT LIV
TEMPELÆGTESKAB
FREMGANG
I PRÆSTEDØMMET
REN SAMVITTIGHED
SUNDT
LEGEME
TEMPELBEGAVELSER
MISSION
Forstå skrifterne
STÆRKT VIDNESBYRD
Esajas’ Bog 61:1–3
Vi bliver ofte straffet af vore synder udover at blive straffet
for dem, eftersom der er en konsekvens ved enhver synd.
I Esajas’ Bog 59:1–15 fortalte Herren Israel om deres synder
og forklarede, at så længe de fortsatte med at synde, kunne
han ikke hjælpe dem; de måtte fortsætte med at opleve konsekvenserne af disse synder. Men i vers 16–21 talte Herren
derimod om den hjælp, som han ville give de retskafne.
Esajas’ Bog 60
hævndag fra vor Gud (vers 2)
– den dag, hvor Herren
straffer de gudløse og belønner de retskafne
Studér skrifterne
Forklar opfyldelsen
Lad dit lys skinne
1. Læs Luk 4:16–21 og forklar, hvad Jesus sagde om Esajas’
Bog 61:1–3.
2. Skriv om de måder, hvorpå du ved, at Frelseren opfyldte
profetierne i disse vers eller om de måder, hvorpå han
bliver ved med at opfylde disse profetier.
Ældste Boyd K. Packer har profeteret: »Over hele verden vil
de, som nu kommer i titusinder, uundgåeligt komme som
en syndflod til det sted, hvor familien er sikker. Her [i Kirken]
vil de tilbede Faderen i Kristi navn, ved Helligåndens gave,
og de vil vide, at evangeliet er lykkens store plan, forløsningsplanen« (»Far og familien«, Stjernen, juli 1994, s. 21).
Ældste Packers profeti ligner meget den, som findes
i Esajas’ Bog kapitel 60,
hvor Esajas taler om en dag
med mørke på jorden,
hvor Zion vil blive genopbygget og stå som et
skinnende lys, og alle nationer på jorden vil ære
hende og se hen til hende
for at blive ledt.
hovedpynt i stedet for aske
(vers 3) – henviser til den skik
at hælde aske over sit hoved,
når man er meget ked af det.
Herren lovede her en smuk
hovedpynt, hvilket betyder at
folket ikke længere vil sørge
Esajas’ Bog 62
Forløsningen af Israels hus
Esajas’ Bog 62 beskriver de velsignelser, som vil komme til
Israel den dag, hvor de bliver forløst. Disse løfter gælder også
for de enkeltpersoner, som har omvendt sig og har indsamlet
sig til Jesus Kristus og Kirken – det er de samme velsignelser.
152
Esajas’ Bog 62 belærer også om, at Esajas og Herrens andre
tjenere ikke vil ophøre med at forkynde, arbejde med og
for Herrens folk, førend alle de velsignelser, som er omtalt,
vil indtræffe (se vers 1, 6–7, 10).
Esajas’ Bog 65
Tusindårsriget
Esajas’ Bog 63
En af årsagerne til, at Esajas’ skrivelser er så storslåede, er, at
de forklarer så meget om Guds store plan og om Jesu Kristi
rolle som vor Frelser i denne plan. I Esajas’ Bog læser vi om
de begivenheder, som fandt sted i forudtilværelsen, såvel som
om de begivenheder, der vil indtræffe under Tusindårsriget.
Esajas’ Bog 65–66 taler om Tusindårsriget. Men i vers 1–16
i kapitel 65 i Esajas’ Bog afsluttede Herren sit budskab til
israelitterne på Esajas’ tid. Han fortalte dem, at han altid
havde været rede til at hjælpe samt forløse dem (se vers 1–2,
12), men de havde valgt gudløshed i stedet (se vers 3–4, 11).
Jesu Kristi andet komme
Esajas’ Bog 63 fortæller om de begivenheder, som vil ske på
tidspunktet for Jesu Kristi andet komme.
Studér skrifterne
Men da Herren elskede israelitterne, lovede han dem, at han
ikke helt ville ødelægge dem (se vers 8–10). Han lovede også,
at han ville forsøge at give de samme velsignelser til fremtidige generationer af israelitter samt til andre (se vers 13–15).
Selv når Herren straffer Israel, så mærker vi den store kærlighed, som han nærer til dem og til alle mennesker.
Find oplysninger om det andet komme
Læs også Lære og Pagter 113:45–53 og find svar på de
efterfølgende spørgsmål om det andet komme:
1. Hvordan vil Herren være klædt?
2. Hvorfor vil han være klædt på denne måde?
3. Hvad vil Herren sige?
4. Hvilke følelser vil Herren nære?
Studér skrifterne
5. Hvad vil de »løskøbte« sige, når han kommer?
Lær noget om Tusindårsriget
1. Skriv det op, som du har lært fra Esajas’ Bog 65:17–25 om
Tusindårsriget.
2. Hvad mener du, ud fra det som du har skrevet, at du
højst sandsynligt vil opleve, hvis du kommer til at leve
i Tusindårsriget? Hvorfor?
Esajas’ Bog 66
Esajas’ Bog 64
Håbet om Zion
De retskafnes bønner
Esajas’ Bog 66 sammenfatter Herrens budskab ved Esajas:
Hvis du er trofast, så vil den dag komme, hvor du vil blive
belønnet, selv om du lider under forfølgelse og prøvelser. Vent
på Herren, og du og hele verden vil opleve den dag, hvor alt
bliver sat på plads – de gudløse vil blive straffet og de
retskafne vil blive belønnet.
Esajas’ Bog 64 er skrevet som en bøn. Denne bøn udtrykker
et ønske om, at Herren vil komme og tilintetgøre de gudløse
og belønne de retskafne. Lære og Pagter 133:38–45 hjælper
os med at forstå, at Herrens tjenere vil bede denne bøn i de
sidste dage.
153
Jeremias’ Bog
Jeremias’ mission begyndte ca. 626 f.Kr. Han var en af
adskillige profeter, hvis tjenestegerning fandt sted under kong
Josijas regeringstid (se Anden Kongebog 22–23).
Jeremias’ Bog 1
Begyndelsen og slutningen
Jeremias’ kaldelse
Babylonierne besejrede under Jeremias’ tjenestegerning assyrerne og blev den største verdensmagt. Judas ledere og folk
var urolige over, hvorvidt Babylon også ville besejre deres lille
nation, så de forsøgte at indgå en alliance med Egypten for
at blive beskyttet. Jeremias advarede nationen om, at de skulle
omvende sig og søge beskyttelse fra Herren i stedet for fra
Egypten eller noget andet land.
Babylonierne førte ved en række
angreb over mange år mange af
jøderne bort fra deres forjættede land
og til Babylon. Profeterne Daniel
og Ezekiel var blandt de bortførte.
Lehi og hans familie blev advaret
af Herren om at flygte fra Jerusalem
for at undgå den ødelæggelse, som
snart ville komme i form af den
babylonske hær. Det er interessant
at lægge mærke til, at de messingplader, som Lehis familie bragte med sig, indeholdt de profetier,
som Jeremias var kommet med (se 1 Nephi 5:13). Jeremias
fortsatte med at forkynde omvendelse, men hans forkyndelse
havde kun ringe virkning på folket. Den sidste konge i
Jerusalem, Sidkija, kunne ikke lide Jeremias’ budskab og fik
ham arresteret og fængslet. Da babylonierne kom for sidste
gang og tilintetgjorde Jerusalem og førte Sidkija bort som
fange, flygtede Jeremias for sit liv og slog sig ned i Egypten.
Gør dig klar til at studere Jeremias’ Bog
Jeremias var ligesom Esajas en meget udtryksfuld skribent, som
gjorde megen brug af digtning og symbolik i sine lærdomme.
Jeremias havde ligesom profeten Mormon i Mormons Bog den
vanskelige mission at skulle komme med et advarselsbudskab
og løfter om ødelæggelse til et folk, som ganske enkelt ikke ville
omvende sig, og som var rede til at blive tilintetgjort. Jeremias
blev i høj grad forfulgt på grund af sin forkyndelse.
Nogle af Kirkens missioner har kun oplevet relativt få dåb af
omvendte i de sidste 150 år. Hvordan ville du reagere, hvis
du blev kaldet til at udføre en mission et sted, hvor kun meget
få mennesker ville lytte til dig, og hvor du ville opleve stor
forfølgelse og mange prøvelser og kun have ringe håb om succes? Hvad kunne inspirere dig til at udføre denne mission?
Jeremias’ Bog 1 fortæller, hvad Herren fortalte Jeremias om
sin mission. Mens du læser så overvej, hvordan du ville have
haft det, hvis du var i Jeremias’ sted. Tag dig også tid til at
tænke på, hvad Herren har kaldet dig til at gøre og den forberedelse, som du er nødt til at gøre for at få succes.
Forstå skrifterne
Jeremias’ Bog 1
helligede jeg dig (vers 5) –
indsatte jeg dig
spænde bæltet om lænden
(vers 17) – gøre dig klar
Jeremias’ Bog 1:5 – »før du kom ud af moders skød,
helligede jeg dig«
Profeten Joseph Smith har belært: »Hver eneste mand, som har
et kald til at betjene verdens indbyggere, blev ordineret til
selve denne opgave i det store råd i himlen, før denne verden
blev til« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 442).
Studér skrifterne
Selv om Jeremias’ budskab synes dystert det meste af tiden,
så taler han også om håb og Guds kærlighed til sit pagtsfolk.
Jeremias profeterede, at Herren efter disse straffedomme
lovede, at han atter ville vise barmhjertighed mod pagtens
børn og indsamle dem tilbage til sig, hvilket er det mønster,
som Herren har fulgt lige til denne dag.
Jeremias’ Bog 1:4 –5
Jeremias var forudordineret til at blive profet. Forudordination er et vigtigt princip, som hjælper os med at forstå forudtilværelsen, og hvordan den skal ses i forhold til dette liv.
Læs Jeremias’ Bog 1:4–5; Alma 13:3; Abrahams Bog 3:22–23
og skriv din egen forståelse af forudordination ned.
Yderligere oplysninger om Jeremias og Jeremias’ Bog,
se Guide til skrifterne, »Jeremias«.
Før vi kom til jorden
1. Jeremias’ kaldelse var vanskelig at udføre, men hvad
lærte han om sin kaldelse? (Se Jeremias’ Bog 1:5).
154
2. Hvilken virkning kan det have haft på Jeremias at vide,
at han var udvalgt, før han blev født? Du kan evt. skrive
udtalelsen fra profeten Joseph Smith i det forudgående
afsnit »Forstå skrifterne« i margen ved dette skriftsted
i dine skrifter.
»Vi har ikke behov for at
omvende os«
3. Hvordan kan en patriarkalsk velsignelse og profeternes
lærdomme hjælpe dig med at se, hvad du er forudordineret til at gøre?
Løfter fra Herren
En af de udfordringer, som Jeremias stod over for i sin forkyndelse til Judas folk, var, at de troede, at de allerede var
retskafne og ikke havde behov for at omvende sig. De deltog
i forskellige former for afgudsdyrkelse, men de kom også
med brændofre og praktiserede andre »ydre« forordninger
i deres sande religion. Og da de efterlevede en del af deres
religion, anså de sig selv som retskafne og hævdede, at Herren
ikke ville tillade, at der skete noget med et retskaffent folk.
1. Hvad var Jeremias’ reaktion på hans kaldelse fra Herren?
(Se Jeremias’ Bog 1:6).
2. Find samt beskriv det, som Herren sagde til Jeremias
i Jeremias’ Bog 1:7–11, 17–19, som du mener hjalp ham
med at overvinde sin bekymring over at skulle forkynde
evangeliet. Hvordan kan disse vers hjælpe en nutidig
missionær med den samme bekymring?
Herren fortalte Juda ved Jeremias, at han ikke var tilfreds med
dem og forkyndte deres ødelæggelse, fordi de angav, at de var
retskafne. Du kan finde eksempler på det, som Jeremias sagde
om jødernes hykleriske religiøse skikke på den tid i Jeremias’
Bog 4:2, 14; 5:3, 12; 6:14–15, 20. Resten af kapitlerne 4–6
taler om Guds straffedomme, som vil ramme Juda på grund
af hendes synder.
Judas synder
og Jeremias’ budskab
Jeremias’ Bog 7
Jeremias’ Bog 2–3 fortæller det, som Herren fortalte Jeremias,
at han skulle sige til folket, efter han var blevet kaldet til at
forkynde for dem. Meget af det, som Herren fortalte Jeremias,
at han skulle sige, handler om, hvordan Israels børn syndede
mod Herren. Jeremias’ Bog 2:13 beskriver bedst deres problemer: De havde ikke blot forkastet det levende vand (den
levende Gud), men deres cisterner (vandbeholdere), der var et
symbol på deres åndelige liv, var fulde af huller og kunne
ikke holde vandet tilbage. Deres liv var med andre ord så fuld
af synd, at de ikke kunne modtage Herrens velsignelser.
Jeremias’ forkyndelse
i templet
Hvis du ønsker at være sammen med din familie for evigt og
nyde evigt liv, så må du gifte dig i templet. Men at blive gift
i templet garanterer os ikke en plads i det celestiale rige
sammen med vor himmelske Fader og vores familie. Vi må
holde de befalinger og de pagter, som er en vital del af denne
ordinance, og forblive trofaste indtil enden.
Jeremias’ Bog 3 indeholder endnu et eksempel på, hvordan
Herren bruger ægteskabet som et symbol på hans forhold til
sit pagtsfolk. Han sagde, at Israel og Juda var søstre, som
begge symbolsk var gift med Herren. Israel var utro over for
sin ægtemand (Herren), så han skilte sig fra (eller forkastede)
hende (se vers 8). Advarslen i Jeremias’ Bog 3 er til Israels
»søster« Juda, som ikke syntes at lære af Israels fejltagelser.
Jeremias’ Bog 3 indeholder ligeledes løfter om, at Herren ville
tage både Israel og Juda tilbage, hvis de ville omvende sig og
ydmyge sig for ham. Denne tilbagevenden er det, som vi
kalder Israels indsamling (se vers 14–25). Når Israel vender
tilbage – hvis de vil ydmyge sig og være tro mod deres
»ægteskabs«-pagter – så lover Herren at »helbrede« dem.
Jøderne på Jeremias’ tid troede, at når de deltog i templets
ordinancer og andre religiøse ceremonier, så var de retskafne,
uanset hvad de i øvrigt gjorde i deres liv. Når du læser, så kig
efter det, som Jeremias sagde, definerer sand retskaffenhed.
Forstå skrifterne
Jeremias’ Bog 7:3–4 – »Herrens tempel«
Jeremias fortalte ikke folket, at templet ikke havde nogen
betydning; folket mente, at de, fordi de tilbad i templet,
var retfærdiggjorte for Gud, uanset hvad de ellers gjorde.
155
Ældste Bruce R. McConkie har belært: »Når vi er blevet døbt,
når vi er blevet gift i templet, når vi har indgået alle disse
pagter, så må vi holde dem. Ethvert løfte, som vi modtager,
er betinget af vores efterfølgende trofasthed« (Conference
Report, okt. 1950, s. 16–17).
Jeremias’ Bog 8
Flere straffedomme vil
ramme Juda
Jeremias’ Bog 7:12–14 – Hvor er Shilo?
Shilo er det sted, hvor tabernaklet og pagtens ark befandt sig
på dommertiden. Da præsterne og folket blev gudløse i præsten
Elis dage, tillod Herren filisterne at ødelægge tabernaklet og
røve pagtens ark. Senere byggede israelitterne i det nordlige rige
et tempel i Shilo til afgudsdyrkelse, som assyrerne tilintetgjorde.
Herren sagde ved profeten Jeremias, at han ville tillade, at
templet i Jerusalem blev ødelagt, hvis folket ikke omvendte sig.
Jeremias’ Bog 8 taler mere om de straffedomme, som vil
ramme Judas folk, og især deres gudløse ledere. Kapitel 8
belærer ligesom de andre kapitler om, at et af de største problemer blandt Juda og hendes ledere var, at de troede, at de
var syndfri, og at de ville blive beskyttet mod deres fjender.
Studér skrifterne
Vær værdig til at komme i templet
1. Skriv det, som Jeremias sagde i Jeremias’ Bog 7:1–22, at folket skulle gøre for at være værdige til at komme i templet.
Jeremias græder og beder
for Juda
2. Hvilke krav til værdigt at træde ind i templet stilles der
i dag? (Spørg en af dine ledere, hvis du ikke ved det).
3. Hvad sagde Herren ifølge Jeremias’ Bog 7:8–15, at der vil
ske med de mennesker, som blev ved med at komme
uværdigt i templet? Ældste J. Ballard Washburn har sagt:
»Vi kan ikke tage uværdigt til hans hellige hus uden at
bringe Guds dom over os.
Nogle har kaldt Jeremias »den grædende« profet på grund af
det sørgelige budskab, han kom med, og fordi han så sine
profetier angående ødelæggelsen af Judas folk blive opfyldt.
Jeremias elskede som alle andre af Guds mænd folket og forsøgte at forhindre deres ødelæggelse, men han kunne ikke
undgå at fortælle dem sandheden om det, som ville ske, hvis
de ikke omvendte sig. Jeremias’ Bog 9 er et eksempel på, hvordan Jeremias »græd« over Judas tilkommende ødelæggelse,
fordi de fortsatte med at tilbede og stole på afguder. Jeremias’
Bog 10 ender med en sørgelig bøn.
. . .Hvis en mand, som er uærlig i sit personlige liv i forholdet til sin hustru og børn eller sine forretningsanliggender,
tager til templet, bringer han fordømmelse over sin egen
sjæl og står i stort behov for omvendelse« (»Templet er et
familieanliggende«, Stjernen, juli 1995, s. 10).
Hvad Herren virkelig ønsker
1. Judas folk bragte ofre i templet, men de adlød ikke Herren
i deres daglige liv. Ældste J. Ballard Washburn har mindet
os om dette: »Vi tager til templet for at indgå pagter,
men vi tager hjem for at holde de pagter, vi har indgået«
(»Templet er et familieanliggende«, Stjernen, juli 1995,
s. 10). Hvad var i henhold til Jeremias’ Bog 7:21–28 Judas
synder?
Studér skrifterne
Hvad behager Herren?
1. Hvad er mange mennesker i henhold til Jeremias’
Bog 9:23–24 »stolt(e)« over?
2. Hvad ønskede Herren, at jøderne skulle gøre udover at
tilbede i templet?
2. Hvad sagde Herren, at der behager eller glæder ham?
Hvordan kan vi gøre dette til vores glæde?
3. Anvend dette princip ved nadvermødet. Hvad tror du,
at Herren virkelig ønsker af os udover, at vi deltager i nadvermødet? (Se L&P 33:12–14).
156
Jeremias’ Bog 16
Guds straffedomme
Håb i de sidste dage
Selv om det synes, som om Jeremias gentog sit budskab
om Guds straffedomme over Juda, så indeholder hvert kapitel
eller prædiken en lidt anderledes holdning eller yderligere
lærdomme vedrørende disse straffedomme.
Flere hundrede år før Jeremias’ dage, bønfaldt Herren
Israel om at stole på ham og
adlyde ham, idet han lovede,
at han ville velsigne dem
med fred og fremgang. Men
de valgte den tilsyneladende
lettere og mere verdslige
måde ved at tilbede afguder
og følge andre falske religioner. Herren fortsatte med at give israelitterne beviser på
sin magt, som da Elias mødte Ba’als præster på Karmels
bjerg (se Første Kongebog 18). Men folket ville stadig ikke
følge Herren helhjertet; hans veje syntes at være for vanskelige. Hvad de ikke forstod var, at hans vej er den eneste vej
til fred og frelse. Desværre kommer der en tid, hvor den
eneste måde, hvorpå Herren kan vise mennesker, at han er
den eneste sande, levende og almægtige Gud, er ved at tillade,
at de bliver sat i en situation, hvor de må stole på deres falske
guder til at frelse dem, vel vidende, at disse guder ikke kan
redde nogen, eftersom de hverken har liv eller magt. Herren
lovede i Jeremias’ Bog 16, at han ville bruge denne metode.
Jeremias’ Bog 11 handler om betydningen af at indgå pagter
med Herren. Herren mindede Judas folk om, at han indgik
særlige pagter med dem som et folk lige fra den tid, hvor
Moses førte dem ud af Egypten. Men fordi de hele tiden
blev ved med at bryde disse pagter, så ville de blive straffet.
Jeremias’ Bog 11 slutter med en henvisning til folkene i
Jeremias’ hjemby, som ønskede at slå ham ihjel på grund af
hans budskab. Herren sagde, at straffedomme især ville
komme over dette folk.
Jeremias’ Bog 12 fortæller, hvordan Herren forklarede over for
Jeremias, hvorfor de gudløse somme tider synes at have fremgang. Herren forsikrede ham om, at retfærdigheden til sidst
ville ske fyldest for de gudløse. Han sagde endvidere, at de
retskafne også til sidst ville blive belønnet for deres gerninger.
Beretningen om vandfloden på Noas tid kan belære os om,
at mennesker kan blive så gudløse, at deres synder »binder«
dem (2 Nephi 26:22), hvilket kan gøre det umuligt for dem
at ændre sig. Herren udryddede folket på grund af deres
manglende evne til at forandre sig. Mormons Bog taler om
mennesker, som nægtede at omvende sig, før det »for bestandigt er for sent« (Helaman 13:38). Jeremias’ Bog 13 indeholder det grundlæggende budskab om, at fordi folket var så
vant til at handle ondt, kunne de ikke ophøre med deres
gudløse vaner, ligesom panteren ikke kan skifte sine pletter
(se Jeremias’ Bog 13:23).
Jeremias’ Bog 14 fortæller om Jeremias’ dybe følelser for sit
folk, da han bønfaldt Herren på deres vegne. Vers 1–6 fortæller, hvad Jeremias lærte fra Herren om, hvorfor der var tørke
(hungersnød) i landet. Vers 7–9 fortæller om, hvordan
Jeremias bønfaldt Herren om at fjerne hungersnøden, og
vers 10–12 indeholder Herrens svar. Jeremias taler i vers 13,
og Herren taler igen i vers 14–18. De sidste fire vers i
kapitel 14 indeholder Jeremias’ ord, som lyder som en bøn.
Men budskabet i Jeremias’ Bog 16 er imidlertid ikke kun
negativt. Herren lovede at tage Israel tilbage igen i de
sidste dage og hjælpe dem til at vide, at han er deres Gud.
Israels indsamling er noget, som vi kan deltage i i dag.
Forstå skrifterne
Jeremias’ Bog 16
snitte sig selv eller klippe sig skaldet (vers 6) – måde, hvorpå
mennesker somme tider sørger over deres døde
Studér skrifterne
Hvad og hvorfor?
Jeremias’ Bog 15:1–14 indeholder Herrens forkyndelse af den
tilintetgørelse, som ville ramme Juda. Jeremias var bekymret
over, hvorvidt han var omfattet af de straffedomme, som
Herren beskrev. Han fortalte i vers 15–18 Herren, hvor trofast
han havde været. I vers 19–21 fortalte Herren, at hans liv
ville blive skånet, men at han ikke skulle forsøge at forsvare
sit folk.
En fremmed, der ikke kender Israel, kommer til det land,
som jøderne har forladt, da de blev ført til Babylon. Når
han spørger dig, hvad der skete og hvorfor, hvad vil du så
fortælle ham? Se i Jeremias’ Bog 16:10–13 efter hjælp.
157
som han ønsker det, så kaster han leret tilbage på drejeskiven
som en klump og forsøger igen. Herren sagde, at alle mennesker er som ler, der bliver formet af en pottemager, og at
han genformede Judas folk.
Mesterskriftsted – Jeremias’
Bog 16:16
1. Læs Jeremias’ Bog 16:14–16 og fortæl, hvad Herren har
lovet at gøre for Israel i de sidste dage.
Jeremias’ Bog 19 fortæller også om en færdiglavet krukke.
Efter Jeremias forklarede Judas synder, og det, som ville ske
på grund af disse synder, slog han krukken i stykker. Han
lærte folket, at Herren ville »knuse« dem, og at ligesom det
er umuligt at sætte knust ler sammen igen og tilrette genstanden, så den ser ud som den oprindelig gjorde, så vil netop
denne generation af mennesker i Juda ikke få deres land tilbage eller genoprette deres forhold til Herren.
2. Hvor imponerende vil Herrens gerninger være for dem
i henhold til disse vers?
3. Hvem tror du, at disse »fiskere« og »jægere« er i vers 16?
4. Hvorfor tror du, at Herren brugte udtrykkene »fiskere« og
»jægere« for at beskrive, hvad han ville gøre?
Jeremias’ Bog 17
Jeremias’ Bog 20
Judas synder
Jeremias’ problemer
Jeremias’ Bog 17 fortæller, at Herren og Jeremias talte om,
hvad der gjorde, at Juda ikke længere fandt yndest i Guds
øjne. Folket syntes hele tiden at være fikseret på at synde
(se vers 1–4), de ville ikke stole på Herren (vers 5–8), og de
holdt ikke sabbatten hellig (vers 19–27). Jeremias bad for
sit folk (vers 12–18).
Det meste af Jeremias’ Bog indeholder hans profetier. Men
Jeremias’ Bog 20 fortæller os lidt om hans liv. Vi lærer, at
Jeremias på grund af sine profetier blev lagt i blokken, som
var en træramme med huller til at låse hovedet, armene,
benene og fødderne fast på et menneske, som var anklaget
for eller dømt for en forbrydelse.
Studér skrifterne
Jeremias profeterede mod den mand,
som spændte ham fast på blokken,
men han sagde også noget, som lød
som om, han var ked af sin situation. Han gjorde det, som Herren
ønskede, at han skulle gøre, og han
sagde det, som Herren ønskede,
at han skulle sige, men han led på
grund af sin lydighed. Det sker
af og til, at den, som følger Herren af hele sit hjerte, står over
for denne prøve. Vi lærer noget om, hvor storslået Jeremias’
karakter var, når vi læser, at han ikke holdt op med at
forkynde, for han sagde, at Herrens ord var »i mit hjerte en
brændende ild, den rasede i mine knogler« (Jeremias’
Bog 20:9). Jeremias besluttede fortsat at stole på Herren og
forkynde ordet, uanset konsekvenserne. Hans mod er et
eksempel for os alle.
Tegn et tegning
Tegn en eller flere tegninger, som repræsenterer det, som
Jeremias’ Bog 17:5–8 siger om dem, som sætter deres lid til
Gud og dem, som ikke gør det.
Skriv en sætning
Brug følgende ord til at skrive en sætning, som sammenfatter
det, som Herren belærte om i Jeremias’ Bog 17:19–27 om
det at holde sabbatten hellig: Bære noget, arbejde, noget som
helst, hellig.
Pottemageren og Juda
Studér skrifterne
Hvad ville du sige?
Jeremias brugte ofte genstande til at belære om sit budskab.
Han brugte en sådan genstand i hvert af disse to kapitler.
I kapitel 18 blev Jeremias fortalt, at han skulle gå til pottemagerens hus. Når en pottemager laver et kar, som ikke ser ud,
Jeremias havde det ikke godt på grund af sine prøver.
Han led, mens han gjorde det, som han vidste var rigtigt.
Skriv det, som du ville sige til ham på dette tidspunkt for
at trøste og opmuntre ham.
158
Fireside Speeches [1981], s. 28). Prøv at se efter, hvordan
denne udtalelse kan anvendes på Jeremias’ lærdomme i dette
kapitel.
Profetier til to konger
Jeremias’ Bog 23:5–8 har stor betydning, fordi Jeremias her
profeterer om Frelseren.
Forstå skrifterne
Jeremias’ Bog 21–22 fortæller de profetier, som Jeremias
udtalte mod Judas konger; de er ikke skrevet i kronologisk
orden. Kapitel 21 er rettet til Sidkija, som var Judas sidste
konge, før Babylon tilintetgjorde Jerusalem og templet og
tog folket som fanger. Kapitel 22 er rettet mod Shallum og
Jojakim, som var kong Josijas sønner, der var konge,
da Jeremias begyndte sin tjenestegerning. Så vidt vi ved,
så blev Shallum aldrig konge, men kunne været blevet det,
hvis ikke babylonierne havde taget ham til fange.
Budskabet til Sidkija i kapitel 21 var, at Babylons tilintetgørelse var uundgåelig. Der var ikke noget »hvis« i denne
profeti. Det eneste valg, som Jeremias gav jøderne, var at
forblive i Jerusalem og dø for babyloniernes hånd eller forlade
byen og blive ført bort som fanger.
Jeremias’ Bog 23
hyrder (vers 1–2) – i dette
tilfælde »ledere«
malurt (vers 15) – en bitter,
giftig drik
råd (vers 18, 22) – en
gruppe samlet for at belære
eller træffe beslutninger
Studér skrifterne
Hvordan kan man kende en falsk
profet?
1. Læs Jeremias’ Bog 23:1–2, 9–11, 13–14, 16–27, 29–32 og
skriv det, som Herrens sagde, at de falske profeter sagde
og gjorde.
Jeremias’ Bog 22 blev nedskrevet nogle år forinden og indeholder budskabet om, at udfrielse stadig var mulig for en
del af jøderne, hvis de ville omvende sig. Måske lærer den
rækkefølge os, som disse to kapitler er sat i, at meget strenge
straffe fra Herren kun kommer efter mange år og mange
muligheder for at omvende sig. Herren gav muligheden for
udfrielse, men da folket nægtede at omvende sig, blev straffedommene uafviselige.
2. Vælg et punkt, som du har skrevet og forklar, hvorfor den
gerning eller lærdom gør et menneske til en falsk profet.
3. Hvorfor tror du, at mennesker følger falske profeter?
4. Hvorfor er det af afgørende at kende samt følge en
sand profet? Hvordan kan du bedømme en falsk profet?
(Se Femte Mosebog 18:20–22; L&P 42:11–12; 46:7).
Kuren mod falske profeter
Jeremias’ Bog 23
Hvad sagde Herren i Jeremias’ Bog 23:3–8, at han ville
gøre for dem, som blev vildledt af deres ledere i Juda?
(Læg mærke til, at denne profeti hovedsagelig vil blive
opfyldt i de sidste dage).
Falske profeter
Jeremias’ Bog 24
Når vi tænker på profeter, så tænker vi normalt på Kirkens
præsident eller på store mænd i skrifterne, som underviste
i Herrens ord. Alle profeter er lærere. Men der findes også falske profeter eller lærere, som ikke underviser i sandheden.
Jeremias’ Bog 23 fortæller, at Herren talte om falske profeter
blandt folket. Han åbenbarede deres falske lærdomme og
fortalte, hvordan disse falske profeter ledte folket til synd og
til at tro på falske ideer. Vi lærer også fra dette kapitel om
nogle af forskellene mellem sande og falske profeter.
Gode og dårlige frugter
Jeremias’ Bog 24 fortæller om, hvordan Herren ved Jeremias
underviste ved hjælp af en lignelse om gode og dårlige figner,
at en del jøder ville blive ført bort som fanger til Babylon for
deres eget bedste, og de en dag i fremtiden ville være i stand
til at vende tilbage til deres hjemland. Andre ville blive gjort
til skamme og udryddet på grund af deres gudløshed.
Præsident Ezra Taft Benson sagde: »Profeten fortæller os det,
som vi har brug for at vide, og ikke altid det, som vi ønsker
at vide« (»Fourteen Fundamentals in Following the Prophet«
i Brigham Young University 1980–81 Devotional and
159
Jeremias’ Bog 28 fortæller om en anden mand Hananja, som
også hævdede at være profet. Han profeterede, at Gud ville
bryde Babylons åg i løbet af to år. Jeremias sagde, at tiden
ville vise, hvorvidt han havde ret eller ej. Og Herren inspirerede Jeremias til at fortælle Hananja, at hans profetier ikke
var sande, og at han snart hurtigt ville dø. Hananja døde,
som Jeremias havde sagt.
Forkastelse af profeterne
fører til fangenskab
Jeremias’ Bog 25–26 er i opbygning og tema meget lig Jeremias’ Bog 21–22. I kapitel 25 profeterede Jeremias med
sikkerhed om, at Babylon ville besejre Juda, fordi de forkastede
Jeremias’ ord og andre profeters ord (så som Lehi). Jeremias
profeterede ligeledes om, at Juda ville tjene Babylon i 70 år,
hvorefter et andet rige ville besejre Babylon. Resten af kapitlet
handler om udryddelsen af andre gudløse nationer. Dette
kapitel belærer om, at Gud straffer ikke-retskafne mennesker,
uanset hvilken nation de befinder sig i eller kommer fra.
Studér skrifterne
Hvordan kan du vide det?
Jeremias’ Bog 27–28 indeholder et eksempel på en sand profet og en falsk profet. Læs Femte Mosebog 18:20–22; Lære og
Pagter 42:11–12; 46:7; 5. trosartikel. Fortæl derpå, hvordan vi
kan vide, om en person i sandhed er sendt fra Gud for at
prædike.
Jeremias’ Bog 26 fortæller om de begivenheder, som går forud
for samt forklarer en del af historien i kapitel 25. Jeremias’
Bog 26 fortæller, hvordan Jeremias profeterede, at mennesker
må omvende sig eller blive ført bort som fanger. På grund
af Jeremias’ budskab, som dog indeholdt et vist håb om udfrielsen ved omvendelse, ønskede lederne i Juda at slå Jeremias
ihjel. Vi læser også om en profet ved navn Urija, som blev
slået ihjel for at fremkomme med en lignende profeti. Denne
kendsgerning hjælper med at forklare, hvorfor straffedommen i kapitel 25 var så sikker.
Jeremias’ Bog 29
Jeremias’ åbne brev til
de landflygtige
Jeremias’ Bog 29 indeholder et brev fra Jeremias til de af
Judas folk, som var blevet ført bort som fanger og boede i
Babylon. Han sagde til dem, at de skulle bygge huse, anlægge
haver og forberede sig til at leve der og nyde Babylon, som
de nu bedst kunne. Han sagde igen, at de skulle være der i
70 år. Han lovede dem, at hvis de søgte Herren af hele hjertet
(se vers 13; Femte Mosebog 4:26–31), så ville Herren bringe
dem tilbage til Jerusalem.
Babylons åg
Jeremias’ Bog 27–28 er en samlet beretning. Jeremias lavede
et åg og lagde det på sin nakke, som Herren havde bedt ham
om. Et åg er er redskab, som man anbringer på sin nakke, når
man skal bære tunge byrder. Åget symboliserer fangenskab
eller slaveri. Jeremias underviste folket i, at Juda og de
omkringliggende nationer ville komme til at lide under Babylons »åg«. Han advarede om, at falske profeter måske ville
belære om noget andet, og at fangenskabet helt sikkert ville
finde sted. Jeremias fortalte kong Sidkija, at hvis han og folket
ydmygt ville underkaste sig Babylons »åg«, ville de ikke
blive tilintetgjort. Som tegn på, at hans ord ville blive opfyldt,
profeterede han om, at Nebukadnesar, Babylons konge, ville
fjerne resten af skattene og de hellige genstande fra templet.
Denne profeti blev opfyldt.
Jeremias forbandede dem, som stadig var i Jerusalem og
stolede på de falske profeter, som lovede umiddelbar udfrielse
fra babylonierne. Han forbandede også en falsk profet for at
sende falske budskaber til jøderne i Babylon.
Studér skrifterne
Hvordan kan det være en hjælp?
Læs Jeremias’ Bog 29:11–14 og skriv, hvordan dette budskab
til de jøder som var fangne i Babylon på grund af deres
manglende trofasthed kan bruges som et budskab om håb til
et menneske, som i dag befinder sig i syndens fangenskab.
160
Studér skrifterne
Jeremias’ Bog 30
Skriv konsekvenserne op
1. Læs Jeremias’ Bog 30:5–7, 12–15 og beskriv, hvad der
skete med israelitterne, fordi de svigtede deres Gud og
tilbad afguder.
Herren lover hjælp
2. Hvordan kan konsekvenserne af afgudsdyrkelse sammenlignes med konsekvenserne af synd i dag?
På den tid, hvor babylonierne besejrede Judas rige og tog
dem til fange, spekulerede Judas folk på, om Gud havde forsaget dem og den pagt, som han havde indgået med Abraham
i Kana’ans land om at være en velsignelse for resten af verden
ved de sandheder og velsignelser, som han gav dem. De
undrede sig også over, hvorvidt han havde fjernet den pagt,
som han indgik, om at opretholde Davids efterkommere som
konger i Israel (se Anden Samuelsbog 7:13). Jeremias’ Bog
30–33 indeholder Herrens forsikring til Israels børn, som var
adspredt og i fangenskab, om, at han ikke havde forsaget
dem eller sine pagter.
Læs Jeremias’ Bog 30:8–11, 16–17. Hvordan er det, som
Herren lovede at gøre for Juda i fangenskabet, ligesom det,
som Herren kan gøre for at hjælpe et menneske, der er
fanget i synd?
Jeremias’ Bog 31
Jeremias fik at vide, at han snarere skulle skrive end fremsige
profetien i Jeremias’ Bog 30–33. Da Jeremias var i fængsel på
dette tidspunkt, ville det skrevne ord fra en profet stadig kunne
nå ud til folket. Og selv om folket ikke lyttede til Jeremias på
tidspunktet for denne åbenbaring, så ville den, hvis den blev
skrevet ned, være lettere at belære om for de fangne, og de ville
kunne læse den på et senere tidspunkt. Læg også mærke til,
at denne profeti er rettet både mod Juda og Israel. Israel var blevet ført bort som fanger af assyrerne mere end 120 år før den
tid, hvor Herren gav Jeremias dette kapitels budskab.
Når du læser Jeremias’ Bog 30, så se efter, hvad Herren sagde
om Judas fangenskab, og hvad han ville gøre for dem, hvis de
ville stole på ham. Dette budskab kan også anvendes på
mennesker, som er fanget i synd, og som føler sig fortabt i forhold til Gud. Måske føler et sådant menneske også, at Herren
har forsaget ham eller hende. Mens du læser, så kig også
efter et personligt budskab, vi som mennesker kan få fra
dette kapitel.
Israels indsamling
Jeremias’ Bog 31 fortsætter det budskab, som blev indledt
i kapitel 30. Kapitel 31 indeholder store løfter om Israels
indsamling, både indsamlingen til Jerusalem fra fangenskabet i fordums tid samt indsamlingen i de sidste dage til
Jesus Kristus og hans Kirke fra hele verden, hvor Israel er
blevet spredt.
Forstå skrifterne
Jeremias’ Bog 31
Israels rest (vers 7) – de israelitter, som ikke er blevet
udryddet, adspredt eller endt
i fangenskab
Forstå skrifterne
Jeremias’ Bog 30:12–13 – Hvordan kan Herren
hjælpe dem, hvis deres sår er »uhelbredelig(e)«?
Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen hjælper os med at forstå,
at vers 12 skulle sige, at lidelsen ikke er uhelbredelig, selv om
den er meget slem. Og i vers 13 i Joseph Smiths Oversættelse af
Bibelen indikerer Herren igen, at Judas sår ikke var uhelbredelige, men at folket troede, at de var det.
Jeremias’ Bog 30:9 – Hvilken kong David ville
folket tjene?
Denne »David« henviser til Messias og Kongen, som Gud
lovede ville blive Davids efterkommer. Dette løfte blev opfyldt
ved Jesu Kristi komme og vil atter blive opfyldt ved det andet
komme.
Rakel (vers 15) – Rakel
(Jakobs [Israels] hustru og
mor til Josef og Benjamin)
varder (vers 21) – afmærkning
på vejen
Jeremias’ Bog 31 – Israels indsamling
Hele kapitel 31 handler om Israels hus’ indsamling. Israel
indsamles på to måder: Fysisk og åndeligt. For de enkelte medlemmer af Israels hus kan de to former for indsamling finde
sted på samme tid eller ske separat. Eftersom disse to indsamlinger har fundet sted på forskellige tidspunkter i historiens
forløb og også vil ske i fremtiden, så kan skrifterne om Israels
hus’ indsamling være forvirrende. Jeremias’ Bog 31:1–30
gælder helt sikkert den fysiske indsamling af Israels familie til
deres forjættede lande fra de lande, hvortil de er blevet spredt
og har været fanget. Men disse vers kan også gælde mennesker,
som åndeligt bliver indsamlet til Herren og hans Kirke.
Jeremias’ Bog 31:31–34 synes også især at kunne anvendes på
den åndelige indsamling (se L&P 45:56).
161
indsamlet tilbage til deres forjættede lande, selv efter babyloniernes ødelæggelse, befalede den fangne Jeremias at købe
land. Han befalede derpå Jeremias at bevare skødet på et
sikkert sted, som bevis på denne profeti. Babyloniernes magt
gjorde, at det kunne virke umuligt at gøre, men for Gud
er intet umuligt (se vers 27). Det er vigtigt at huske, at der
er meget, der for mennesker ser umuligt ud, men for den
almægtige Gud gælder ordene: »Er noget umuligt for mig?«
(Jeremias’ Bog 32:27).
Jeremias’ Bog 31:9 – »Efraim er min førstefødte«
Efraim var ikke bogstavelig taget Israels førstefødte, eftersom
han var Jakobs barnebarn og søn af Josef, som modtog førstefødselsretten fra Jakob, eller Israel (se Første Mosebog 48–49).
Henvisningen i Jeremias’ Bog 31:9 til Efraim som den førstefødte
henviser til denne stilling som arving til førstefødselsretten.
Jeremias’ Bog 31:31–34 – »en ny pagt«
Ældste Dallin H. Oaks har forklaret følgende om denne
»ny(e) pagt«: »Den ›ny pagt‹ . . . var den pagt, som var indeholdt i Mormons Bog og i ›de tidligere befalinger‹ [se
L&P 84:57] . . . Disse tidligere befalinger må have været Herrens
tidligere åbenbaringer, som de er indeholdt i Bibelen
(Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente) og i de nutidige åbenbaringer, som allerede er givet til de hellige . . .
Jeremias’ Bog 33
Fred i Jerusalem
. . . Den pagt, som er beskrevet i skrifterne, og som er blevet
fornyet ved sin fornyelse og bekræftelse i disse sidste dage,
henviser til vores pagtsforhold til Jesus Kristus. Den omfatter
evangeliets fylde . . .
. . . Den ›ny pagt‹, som er indeholdt i Mormons Bog og de
tidligere befalinger, er det centrale løfte i evangeliet, som har
rod i Jesu Kristi forsoning og opstandelse, hvilket giver os
forsikringen om udødelighed og muligheden for evigt liv, hvis
vi vil omvende os fra vore synder samt indgå og holde
den evangeliske pagt med vor Frelser. Vi kan ved hjælp af disse
midler og ved hans nåde, forstå det store løfte, ›at hele
menneskeheden, ved Kristi forsoning, kan blive frelst ved at
adlyde evangeliets love og forordninger‹ (3. trosartikel)«
(Dallin H. Oaks, »Another Testament of Jesus Christ« [tale ved
en CES-fireside, den 6. juni 1993], s. 4–5).
Studér skrifterne
Jeremias’ Bog 33 indeholder nogle specielle løfter om Jerusalem, som endnu ikke er blevet opfyldt. Kapitel 33 taler om
en stor dag med fred i Jerusalem, hvor alle mennesker, som
bor der, vil tilbede Herren. Denne profeti er endnu ikke
blevet opfyldt, men Jeremias sagde, at det ville ske på den dag,
hvor »en retfærdigheds spire« (Jesus Kristus) vil herske som
konge på Davids trone (se vers 15–16). Jerusalem vil med
andre ord aldrig opnå fuldkommen fred og sikkerhed, før alle
hendes indbyggere accepterer Jesus Kristus som deres Konge.
Studér skrifterne
Hvad lærer du om Jesus Kristus?
Illustrér en idé
Læs Jeremias’ Bog 33:15–18. Disse vers siger, at på en fremtidig dag vil Israel ikke »mangle« en mand til at sidde på
og herske fra Davids trone, og de vil heller ikke »mangle«
mænd til at bringe ofre. På hvilken måde opfylder Jesus
Kristus på evig vis rollen som konge, præst og offer for sit
folk? (Se Luk 1:32–33; Joh 18:36–37; Heb 2:17; 7:11, 22–27;
8:1–6; 9:11–15; 10:10–17; 3 Nephi 9:19–20).
Tegn et billede eller lav et diagram, som repræsenterer et
begreb, som du har læst om i Jeremias’ Bog 31:1–30. Skriv en
kort forklaring om dit billede eller diagram.
Beskriv forskellen
1. Hvornår indgik Herren i henhold til Jeremias’ Bog 31:31–34
den gamle pagt med Israels hus?
2. Beskriv hvordan og hvorfor denne nye pagt er anderledes
end den gamle pagt?
Jeremias’ Bog 34
Jeremias’ Bog 32
Forbandelsen af Sidkija
og jøderne
Jeremias køber jord
Jeremias’ Bog 32 fortæller, at Herren for på mest overbevisende måde at kunne undervise om, at Israels børn ville blive
162
Jeremias’ Bog 34 indeholder de profetier, som Jeremias gav
om, hvad der ville ske med kong Sidkija og ligeledes, hvad
der ville ske med Judas folk. I Jeremias’ Bog 34 forbandede
Herren specifikt Judas folk for at holde jødiske slaver og
tjenere og for at bryde den befaling, som blev givet i Moseloven, om at sætte alle tjenere og slaver fri hvert syvende år.
Jeremias’ Bog 35
Rekabitterne
Babylon erobrer Juda
Jeremias’ Bog 35 fortæller om begivenheder, som indtraf
adskillige år forud for de tidligere kapitler. Vi ved dette,
fordi Jojakim (som er omtalt i vers 1) var konge forud for
Sidkija (nævnt i kapitel 33–34). Dette »tilbageblik« sker
adskillige gange i Jeremias’ Bog.
Jeremias’ Bog 37–44 er hovedsagelig historisk. Denne del
fortæller kort historien om Jeremias på den tid, hvor Juda blev
ødelagt af Babylon, og mange mennesker blev taget til fange.
Jeremias’ Bog 37 fortæller, at den egyptiske hær marcherede
til Juda på det tidspunkt, da babylonierne (til tider kaldt
kaldæere i disse kapitler) erobrede Juda. Da babylonierne
hørte, at egypterne kom, forlod de stedet for en tid. Denne tilbagetrækning gav Juda det falske håb, at Egypten ville frelse
dem. Jeremias sagde til Sidkija, at dette ikke ville ske. På
grund af denne profeti blev Jeremias sat i et fangehul. Sidkija
lod ham senere løslade, men han var stadig under husarrest.
Jeremias’ Bog 35 taler om en gruppe mennesker ved navn
rekabitterne. De boede i telte uden for byerne og slog sig
aldrig ned et bestemt sted. Rekabitterne fulgte visse traditioner, som var blevet givet dem af lederen af deres gruppe.
Disse traditioner var ikke en del af deres religion, men de
fulgte disse regler og traditioner meget trofast. Herren brugte
disse mennesker som en illustration på denne måde: Rekabitterne overholdt trofast deres menneskeskabte traditioner, men
Judas folk overholdt ikke den levende Guds befalinger – befalinger, som har både virkelige og evige velsignelser knyttet
til sig. Herren lovede at velsigne rekabitterne for deres oprigtighed og trofasthed.
Jeremias’ Bog 38 fortæller, at lederne i Jerusalem troede,
at de kunne klare sig imod babylonierne. De kunne ikke lide,
at Jeremias blev ved med at komme med budskabet om, at
de skulle lade sig indtage af Babylon, og at alt så ville blive vel.
De mente, at budskabet især var dårligt for soldaternes kampånd, så de fik kastet Jeremias i et fangehul, der var værre
end det første. En nubisk hofmand ved navn Ebed-Melek fik
Jeremias væk fra fangehullet, og Jeremias gik endnu engang
til Sidkija. Han mindede kongen om, at hvis han var lydig,
ville alt være vel. Men kongen hørte ikke efter hans råd.
Jeremias’ Bog 36
Jeremias’ Bog 39 fortæller om Jerusalems ødelæggelse, tilfangetagelsen af kong Sidkija, mordet på Sidkijas sønner,
mens han så på, og den tortur, som Sidkija blev udsat for, da
de babyloniske angribere stak hans øjne ud. I Mormons Bog
lærer vi, at en af Sidkijas sønner blev skånet. Den gruppe,
der reddede ham, rejste til den vestlige halvkugle og kendes
i Mormons Bog som Zarahemlas folk (se Omni 1:14–19;
Helaman 8:21). Babylonierne behandlede Jeremias godt.
I slutningen af kapitel 39 lovede Herren at velsigne EbedMelek for hans venlighed mod Jeremias.
Skriveren Baruk
Jeremias’ Bog 36 beretter om, at Herren befalede Jeremias at
nedskrive alle de profetier, som han udtalte mod Israel,
Juda og andre lande. Da Jeremias var arresteret, skrev en
skriver ved navn Baruk alle Jeremias’ profetier ned og læste
dem dernæst på trappen til templet. Nogle af kongens
mænd hørte profetierne, fik fat i skrivelserne og læste dem
for kongen. Kongen befalede, at skrivelserne skulle brændes,
og han prøvede at få Jeremias og Baruk slået ihjel, men
Herren skjulte dem. Jeremias udtalte endnu en profeti og
sendte den til kongen. Profetien sagde, at ingen af Jojakims
efterkommere ville blive konge – hvilket var en profeti, der
gik i opfyldelse.
Jeremias’ Bog 40 fortæller, at babylonierne frigjorde Jeremias
helt. De foreslog ham at bo hos Gedalja, som de satte til at
regere landet, og det gjorde Jeremias. Jøderne fra de omkringliggende lande begyndte at samles i Mispa, hvor Gedalja
boede. En mand ved navn Johanan fandt ud af, at nogle jøder
planlagde at slå Gedalja ihjel, men Gedalja ville ikke lade
Johanan gøre noget for at forpurre planen.
Jeremias’ Bog 41 fortæller, hvordan en mand ved navn Ismael
slog Gedalja ihjel. Ismael og hans mænd slog også alle, der
boede hos Gedalja, ihjel, hvad enten de var jøder eller babyloniere. Johanan oprettede en hær og angreb Ismaels mænd,
163
slog mange ihjel, tog andre til fange og befriede fanger, der var
taget til fange under angrebet på Gedalja. Jøderne var
bekymrede over babyloniernes reaktion over for jøderne på
grund af det, der var sket, så alle jøderne flyttede fra Mispa
til et område nær Betlehem kaldet Gerut-Kimham. Derfra
havde de tænkt sig at tage til Egypten for at være i sikkerhed.
Tilintetgørelse af nationer
Jeremias’ Bog 42 nævner Jeremias blandt den gruppe, der
flyttede til Gerut-Kimham. Johanan tog hen til Jeremias og
spurgte, om han ville udspørge Herren angående deres planer
om at tage til Egypten. De lovede at gøre, hvad end Herren
måtte sige, at de skulle gøre. Jeremias sagde, at de ikke skulle
tage til Egypten. Han sagde, at hvis de blev i landet Juda, ville
Herren beskytte dem, men hvis de tog til Egypten, ville de
dø ved sværdet, ved hungersnød eller ved en anden katastrofe.
Jeremias’ Bog 46–51 beretter om profetier om tilintetgørelsen
af adskillige nationer omkring Israel, og hvorfor de ville blive
tilintetgjort. Jeremias profeterede, at Egypten (se Jeremias’
Bog 46), Filistæa (se Jeremias’ Bog 47), Moab (se Jeremias’
Bog 48), Ammon (se Jeremias’ Bog 49:1–6), Edom (se Jeremias’ Bog 49:7–22), Damaskus (se Jeremias’ Bog 49:23–27),
Kedar (se Jeremias’ Bog 49:28–29), Hasor (se Jeremias’ Bog
49:30–37), Elam (se Jeremias’ Bog 49:34–39) og Babylon
(se Jeremias’ Bog 50–51) alle ville blive tilintetgjort.
Jeremias’ Bog 43 fortæller, at Johanan og de andre stolte ledere
af denne gruppe jøder ikke troede på Jeremias’ råd. De tog alligevel til Egypten, og de tog Jeremias med som fange. Da
de kom dertil, profeterede Jeremias, at Nebukadnesar, kongen
over Babylon, også ville erobre Egypten.
Måske er formålet med alle disse budskaber om tilintetgørelse
at lære – især Israels hus – at Herren ikke blot vil straffe
sit folk for deres ugudelighed, men han vil også straffe ugudeligheden hos alle folk, uanset deres nationalitet. Den gode
nyhed for Israel er, at selv om Herren vil tilintetgøre alle disse
andre nationer, lover han at bevare sit folk og ikke tilintetgøre
dem helt (se Jeremias’ Bog 46:27–28). Budskaberne om
tilintetgørelse er også symboler på tilintetgørelse af de ugudelige i de sidste dage.
Jeremias’ Bog 44 beretter om, at Jeremias sagde til jøderne, at
de ville blive tilintetgjort i Egypten, fordi de blev ved med at
dyrke afguder, og fordi de ikke ville adlyde Herren. Kun nogle
få af dem ville overleve og vende tilbage til Juda som vidne
om, at Herrens ord blev opfyldt. Denne profeti gik i opfyldelse
for endnu en gruppe jøder, som kunne have modtaget velsignelser fra Herren, hvis de ville have adlydt hans profet.
Men de stolede på deres egen dømmekraft i stedet for.
Jeremias’ Bog 52
Jeremias’ Bog 45
Jeremias’ sidste skrivelser
De retskafne har også
prøvelser
Jeremias’ Bog 45 er en åbenbaring til Baruk, den skriver,
der skrev Jeremias’ åbenbaringer og læste dem på templets
trappe på kong Jojakims tid. Baruk havde åbenbart håbet,
at Herren ville tage hans prøvelser og bekymringer væk,
fordi han udførte Herrens værk. Men Herren lovede ham
ikke nogen fritagelse fra prøvelser; kun at han ikke ville
dø i nær fremtid.
Vi bør også huske, at vi ikke kan forvente, at Herren, bare
fordi vi lever rigtigt, vil tage prøvelser, forfølgelse og andre
svære oplevelser væk. Ligesom dem, der har været oprigtige
og trofaste mod Herren lige fra tidernes begyndelse, må vi
være trofaste i gode og i dårlige tider.
Jeremias’ Bog 52 er en passende slutning på Jeremias’ Bog.
Kapitel 52 giver en beretning om dengang, Babylon erobrede
Jerusalem, Judas hovedstad, og enten dræbte eller tog et stort
antal mennesker til fange i Juda.
Forstå skrifterne
Jeremias’ Bog 52
under belejring (vers 5) – omringet, og alt og alle var afskåret fra at komme ud og ind
bronzesøjlerne, vognstellene,
bronzehavet, askespandene,
knivene, bægrene, fyrbækkenerne, søjlehovedet af bronze
(vers 17–22) – kostbare ting fra
templet
164
hofmand (vers 25) – embedsmand
udskrivningschefen (vers 25)
– den øverste værnepligtschef
udskrev (vers 25) – skrev folk
op i hæren
Studér skrifterne
lægges; Jerusalems mure ødelægges. Opgiv efter hver
begivenhed det vers, der beskriver begivenheden.
Sæt begivenhederne i rækkefølge
Skriv en forklaring
Jeremias’ Bog 52 fortæller om begivenheder i forbindelse
med Jerusalems fald. Tænk over følgende begivenheder,
og brug det, som du læser i kapitlet, til at sætte dem i rækkefølge: Kong Sidkijas øjne bliver stukket ud; Nebukadnesar
belejrer byen; tusinder af jøder tages til fange; templet øde-
Skriv et brev til Judas folk, som var fanger i Babylon. Forklar
hvorfor deres by blev ødelagt, og hvorfor de blev taget til
fange. Nævn mindst to gode årsager til jødernes ødelæggelse
og fangenskab, og henvis til et skriftsted ved hvert svar.
Klagesangene
den smerte, som altid følger med synd« (Conference Report,
okt. 1985, s. 81).
Ordet klage betyder at græde med stor sorg. Jøderne havde
tradition for at skrive og synge klagesange for nære slægtninge
og venner, der døde. Denne lille bog indeholder Jeremias’
klagesange, der er skrevet i poetisk form, for Jerusalem, templet
og Judas folk. Når du læser, kan du se efter følgende punkter:
Klagesangene 1, såvel som resten af kapitlerne i Klagesangene, nævner eksempler på den smerte, som ældste
Burton talte om. Inderlig sorg og anger er dele af synd, som
vi ikke så ofte ser eller tænker over, når vi fristes til at gøre
noget forkert.
• Vi kan ikke synde, uden at det får følger.
• At lytte til falske profeter er ofte lettere end at lytte til
sande profeter.
Tænk, når du læser, over hvordan ordene i kapitel 1 kan være
ligesom det, som de sagde, der forspildte deres tid på jorden
og nu er i åndeverden og står over for de evige konsekvenser
af de dårlige valg, som de traf på jorden.
• Det er tåbeligt at tro, at verdens magt kan hjælpe dig
med at undslippe Guds straf.
• Syndere, der straffes, synes ofte, at Gud er uretfærdig.
• Sand omvendelse kommer ofte kun efter en vis del lidelse.
• Håb kommer af at indrømme vore synder.
Forstå skrifterne
• Der er på grund af Guds kærlighed og nåde en tid til
tilgivelse og fornyelse for alle, der omvender sig.
Klagesangene 1
Se Guide til skrifterne, »Klagesangene«, for yderligere oplysninger.
hoveriarbejde (vers 1) – en
slags slavearbejde
troløse (vers 2) – falske
trældom (vers 3) – slaveri
folkene (vers 3, 10) – her, dem
der ikke kender eller tilbeder
den sande Gud
ligge øde, ligge forladt (vers
4, 13, 16) – alene, uden styrke
helligdom (vers 10) – tempel
foragtet (vers 11) – ikke regnet
for noget
gør . . . barnløs (vers 20) –
tager kære bort
Studér skrifterne
Hvorfor?
I Klagesangene 1:1–11 talte Jeremias som sig selv. I vers 12–22
talte han, som om han var hele landet Juda. Vælg fire uddrag
fra Jeremias’ ord (v. 1–11), som du mener forklarer, hvorfor
han »klagede«.
Klagesangene 1
Følger af synd
Ældste Theodore M. Burton sagde: »Skrifterne og instruktionerne fra vore åndelige ledere lærer os, hvordan vi undgår
165
forkert. Det andet valg er at ydmyge sig, omvende sig og
begynde at forsone sig med Herren.
Klagesangene 2–4
Klagesangene 5 indeholder en klagesang om ydmyghed.
I denne klagesang, der minder om en bøn, taler Jeremias på
vegne af det folk, der fik øjnene op for deres synder og
ønskede tilgivelse.
Hvorfor Juda blev straffet
Klagesangene 2–4 er udtryk for sorg over det, der er sket med
Judas folk. Klagesangene 2 forklarer tydeligt, at Herren
straffede sit folk på grund af deres synder og til deres eget
bedste. Klagesangene 3 indeholder det, som et folk, der føler
sig forladt af Herren, udtrykker, mens de samtidig stoler
og håber på, at han ikke har forladt dem for evigt. Klagesangene 4 beretter om Jeremias’ sorg, hvor han sammenligner
den måde, hvorpå Israel levede som et retskaffent folk,
med det, som de var blevet til efter babyloniernes erobring.
Klagesangene 5
Forstå skrifterne
Klagesangene 5
bliver spottet (vers 1) – hånet
ejendom (vers 2) – jord, huse
og tøj
bære deres straf (vers 7) – lide
for deres synder
med livet som indsats (vers 9)
– med fare for deres liv
kværnen (vers 13) – møllesten
der maler korn
Studér skrifterne
Hvordan kan man vide det?
Nævn de ord og brudstykker fra Jeremias’ Bog 5, der viser,
at folket virkelig omvendte sig. Forklar, hvorfor du har valgt
hvert ord eller brudstykke.
Jeremias’ bøn
Hvad kan man gøre?
Når man synder og mister Helligånden og føler den fortvivlelse, som kommer af følgerne af synd og adskillelse fra
Herren, har man i virkeligheden kun to valg. Det ene valg er
at dække over sine synder. Vi dækker gerne over vore
synder ved at give andre skylden, frasige os ansvaret eller
ved at være uærlige og nægte, at vi har gjort noget
Læs og tænk over den 2. trosartikel. Der er dog en forskel på
at blive straffet for vore synder og at lide som resultat af
andres synder. Hvad kan man gøre, hvis man befinder sig
i den situation, der er beskrevet i vers 7, og hvordan kan
den lære, der forklares i 2. trosartikel, hjælpe en?
Ezekiels Bog
En profet i fangenskab
Babylonierne angreb Juda ved tre store begivenheder. Den
anden fandt sted omkring år 597 f.Kr. Ezekiel befandt sig
blandt den gruppe, der blev ført som fanger til Babylon.
Omkring fem år senere blev han kaldet til at være profet for
jøderne i fangenskab. Han prøvede at hjælpe folket med at
lære af deres fejl.
Det Store Hav
Babylon
Jerusalem
Ezekiel
Udkigsposten
Mens Jeremias råbte omvendelse i Jerusalem, arbejdede Ezekiel
med de mennesker, der var i fangenskab i Babylon. Jeremias
prøvede at redde folket fra ødelæggelse, og Ezekiel prøvede at
hjælpe sit folk med at forstå, at deres fangenskab var et resultat
af deres ugudelighed. Begge profeter belærte om, at der var
håb for fremtiden, når folket igen vendte sig til Herren. Ezekiel
skulle være udkigspost på tårnet, som er en kaldelse, der vil
blive drøftet i kapitel 33.
Jeremias
Det Røde Hav
590 f.Kr.
Den Persiske Golf
Gør dig klar til at studere Ezekiels Bog
Hvis vi skulle vælge et hovedtema til Ezekiels Bog, kunne
det være, at alle mennesker engang skal vide, at Herren er Gud.
Dette princip, som tilkendegives af brudstykker såsom
»Så skal de forstå, at jeg er Herren«, forekommer over 65 gange
i Ezekiel.
166
Følgende oversigt viser seks hovedemner i Ezekiels Bog:
Ezekiels Bog 2–3
1. Ezekiels kaldelse til at være profet (se Ezekiels Bog 1–3)
2. Profetier, der fordømmer folkets synder i Israels land,
især i Jerusalem (se Ezekiels Bog 4–11), 20–24)
Ezekiels kaldelse til at tjene
3. Profetier, der kalder jøderne i Babylon til omvendelse
(se Ezekiels Bog 12–19)
4. Profetier om ødelæggelse af landene omkring Israel,
som var deres fjender (se Ezekiels Bog 25–32)
Ezekiels Bog 2–3 begynder med at fortælle om, hvad Gud
sagde til Ezekiel som en del af hans åbenbaring om Guds
herlighed (se Ezekiels Bog 1). På en måde indeholder disse
kapitler hans »missionskaldelse«. Tænk over, hvordan Guds
profet kalder en missionær i dag, når du læser om den måde,
hvorpå Herren beskriver Ezekiels mission og det folk, som
han bliver kaldet til at undervise.
5. Profetier om Israels indsamling og andre begivenheder
som forberedelse til det andet komme (se Ezekiels
Bog 33–39)
6. En beskrivelse af Ezekiels syn af et tempel, der blev bygget
i Jerusalem engang i fremtiden (se Ezekiels Bog 40–48)
Se Guide til skrifterne, »Ezekiel«, for yderligere oplysninger om
Ezekiels Bog.
Forstå skrifterne
Ezekiels Bog 1
Ezekiels åbenbaring om
Guds herlighed
Ezekiels Bog 1 beskriver efter en kort indledning Ezekiels
åbenbaring om Gud og hans herlighed. Da Guds og himlens
herlighed er meget svære at beskrive på menneskenes sprog,
bruger profeter ofte symbolske udtryk og billeder for at
beskrive det, som de så. Nogle mennesker har prøvet at forklare, hvad symbolerne repræsenterer, men profeten Joseph
Smith sagde: » . . . når som helst Gud i et syn viser os et
billede eller dyr eller skikkelse af en hvilken som helst art,
påtager han sig altid ansvaret med at give en åbenbaring eller
udlægning af betydningen deraf, ellers ville vi ikke blive
holdt ansvarlige for vores tro derpå. Vær ikke bange for at
blive fordømt, fordi vi ikke kender meningen med eller betydningen af et syn eller en billedlig fremstilling, dersom
Gud ikke har givet en åbenbaring eller udlægning af emnet«
(Profeten Joseph Smiths Lærdomme, s. 348–349).
Selv om vi ikke fuldt ud forstår betydningen af det, som
Ezekiel så, kan hans dramatiske beskrivelse stadig give os
en følelse af, hvor utrolig åbenbaringen var, og hvor stor
Guds herlighed virkelig er.
Ezekiels Bog 2
stivsindede (vers 4) – stolte
skorpioner (vers 6) – giftige
dyr (et symbol på ugudelige
mennesker, som Ezekiel skal
forkynde for)
klage, suk og ve (vers 10) –
tristhed
Ezekiels Bog 2:9–10; 3:1–3 – Herren bad Ezekiel om
at spise en bogrulle
Beskrivelsen af Ezekiel, der spiser en bogrulle, er et symbol, der
repræsenterer hans kaldelse til at undervise i Herrens ord ved
bogstaveligt talt at gøre Guds ord til en del af sig selv. Johannes’
Åbenbaring beretter om et tidspunkt, hvor apostlen Johannes
havde en lignende oplevelse (se Johannes’ Åbenbaring 10).
Ezekiels Bog 3
vægter (vers 17) – en mand
der står på en bymur og
holder udkig efter fjender
og advarer folket i byen
men hans blod vil jeg kræve
af din hånd (vers 18, 20) –
man ville blive holdt ansvarlig
for hans synder
Studér skrifterne
Lav to af følgende tre aktiviteter (A–C), når du studerer
Ezekiels Bog 2–3.
Lav et resumé af Ezekiels mission
Forklar, for at lave et resumé af Ezekiels mission, betydningen af følgende ord og vendinger: »stivsindede . . . børn«
(Ez 2:4; se også 3:7); torne og skorpioner (2:6); bogrullen
(2:9–10; 3:1–3); en diamant (3:9); vægter (3:17–21); genstridigt
folk (3:26).
eller
Tegn mindst fire tegninger i din notesbog, som repræsenterer
de ideer, der er nævnt herover.
167
En svær mission
1. Læs Ezekiels Bog 2–3 grundigt, og nævn hvorfor du
mener, at Ezekiel har haft en svær mission. Skriv for hver
begrundelse et vers, som underbygger dine tanker.
Ezekiels Bog 6–7
2. Nævn hvad Herren i Ezekiels Bog 2–3 sagde, at Ezekiels
mission ville være, og hvad der motiverede Ezekiel til at
opfylde sin mission.
Synd og ødelæggelse
Ezekiels Bog 6–7 indeholder Herrens kraftige budskab om,
hvad der ville ske i Israel, når det blev erobret af Babylon.
Ezekiel blev ført til Babylon inden Jerusalems fuldstændige
fald og ødelæggelse; derfor taler han om denne begivenhed,
som den finder sted i fremtiden. I profetierne i kapitel 6–7
fordømte Herren især Israels afgudsdyrkelse og sagde,
at Jerusalem ville blive ødelagt, så at jøderne ville »forstå,
at jeg er Herren« (6:14). De overlevende ville kunne
bære vidnesbyrd om, at Gud virkelig er den levende Gud,
og at hans ord gik i opfyldelse.
Vægteren
1. Læs Ezekiels Bog 3:17–21, og beskriv en vægters kaldelse.
2. Nævn en »vægter« i Kirken i dag, og forklar, hvorfor du
har valgt denne person.
3. Hvad lærer Ezekiels Bog 3:17–21 os om nødvendigheden
af at fuldføre vore kaldelser? Du kan eventuelt lave krydshenvisninger fra disse vers til Jakobs Bog 1:19.
Ezekiels Bog 8–11
Hvorfor Jerusalem
blev erobret
Ezekiels Bog 8–11 indeholder en beretning om en åbenbaring,
som Herren gav Ezekiel. Ezekiel var en af mange jøder, der
blev taget til fange under babyloniernes tidligere angreb
på Juda. Denne åbenbaring hjalp de landflygtige (mennesker,
der var i fangenskab i Babylon) med at vide, hvad der skete
med Jerusalem, og hvorfor det skete.
Ezekiels Bog 4–5
Ezekiels Bog 8 fortæller om menneskenes ugudelighed i
Jerusalem, deriblandt deres religiøse ledere. Ezekiels Bog 9
beretter, at Herren fik et himmelsk sendebud til at sætte
et »mærke« ved de retskafne for at beskytte dem mod ødelæggelse (ligesom påsken i Egypten). Ezekiels Bog 10 gør
det klart, at Herren tillod Jerusalems ødelæggelse. Ezekiels
Bog 11 giver lidt håb for fremtidens generationer ved
at profetere om, at Herren ville indsamle sit folk til deres
forjættede land igen og forny deres pagtsforhold.
Profetier om Jerusalems
ødelæggelse
Ligesom med Jeremias fik Herren Ezekiel til at bruge ting og
fysiske symboler for at undervise folket på måder, som der
var større sandsynlighed for, at de ville lægge mærke til og
huske. Ezekiels Bog 4–5 beretter om symboler, som Herren
befalede Ezekiel at bruge til at repræsentere israelitternes
ugudelighed eller Jerusalems ødelæggelse.
Studér skrifterne
Indsamlingen
1. Find ordene »blev jeg . . .«, »jeg bringer . . .«, »jeg giver . . .«,
»jeg fjerner . . . » og »jeg vil . . .« i Ezekiels Bog 11:16–20
for at få hjælp til at lave en liste over, hvad Herren sagde,
at han ville gøre for sit pagtsfolk.
168
2. Hvordan er du en del af det, der bliver sagt i disse vers,
eller hvordan opfylder Herren disse løfter i dag?
Forklar vendingerne
Ezekiels Bog 18
Læs Ezekiels Bog 11:19 og beskriv, hvilken forskel du mener,
der er på en person med et stenhjerte og en person med en
»ny ånd« og et »hjerte af kød«.
Ansvarlighed for synd
På hvilke måder er du ligesom eller ikke ligesom dine
forældre? Hvorfor?
Hvorfor fangenskab?
Det er rigtigt, at nogen gange må de »uskyldige lide for de
skyldiges ugudeligheder?« (Profeten Joseph Smiths
lærdomme, s. 39–40). Men nogle mennesker fortsætter med
at give deres forældre eller andre skylden for ting, som de
kan ændre. Israels børn følte, at deres straf var et resultat af
deres forfædres synder. De havde endda et mundheld om
at lide for deres forfædres synder, som står i Ezekiels
Bog 18:2. Dette mundheld var delvist sandt. Forfædrene
havde ikke undervist deres børn ordentligt i Herrens veje,
og de havde heller ikke skabt omgivelser, hvor der var
stor sandsynlighed for, at deres børn kunne vokse op og
være trofaste mod Guds love.
Ezekiels Bog 12–17 indeholder Herrens åbenbaringer til
Ezekiel om, at babylonierne ville angribe Jerusalem flere
gange, og at flere jøder ville blive taget til fange. Herren
åbenbarede også, hvorfor disse begivenheder ville ske og
befalede Ezekiel at forkynde omvendelse til dem i fangenskab.
Ezekiels Bog 12 forsikrer jøderne om, at der vil blive taget
flere til fange.
Ezekiels Bog 13 fortæller, at Herren fordømte falske profeter,
som påstod, at de talte i hans navn, og andre som førte folket
bort fra ham på forskellige måder.
Men Herren sender i hver generation profeter til at undervise
i sandheden og undervise folk i det, som de må omvende
sig fra. Hver generation har mulighed for at vælge, om de vil
lytte til og adlyde profeternes ord, eller om de vil følge
deres forfædres overleveringer. I dette kapitel underviste
Herren tydeligt i dette princip om handlefrihed.
Ezekiels Bog 14 beretter om, at de jødiske ledere kom til
Ezekiel for at søge råd. Herren fortalte dem, at han ikke ville
rådgive dem, før end de holdt op med også at søge svar hos
afguder. Han fremhævede, at hver enkelt måtte være retskaffen for at kunne klare de kommende straffe, og at de ikke
kunne stole på deres lederes retskaffenhed.
Ezekiels Bog 15 indeholder en sammenligning af Israels børn
og en brændt vinranke, som ikke er til nogen nytte. Herren
sammenlignede mange andre steder i skrifterne Israels børn
med en vinranke eller en vingård (se Esajas’ Bog 5; Jakobs
Bog 5).
Ezekiels Bog 16 indeholder, ligesom mange andre steder i Det
Gamle Testamente, en sammenligning af Herrens forhold
til Israel og ægteskabspagten. Kapitel 16 viser meget detaljeret, hvordan Israel (Jerusalem) var utro mod sin »mand«,
og hvorfor hun fortjente sin straf.
Ezekiels Bog 17 indeholder en lignelse, som Herren åbenbarede for Ezekiel, som lærte folket, at de ikke skulle søge at
få Egypten til at redde dem, mens de var i fangenskab, men at
de skulle underkaste sig babylonierne, og så ville Herren
forløse dem med tiden.
Forstå skrifterne
Ezekiels Bog 18
får stumpe tænder (vers 2) –
får uskarpe tænder
holder måltid på bjergene
(vers 6, 11, 15) – deltager
i afgudsdyrkelse
skænder (vers 6, 11, 15) – gør
noget umoralsk med
ligger ikke hos (vers 6) – har
ikke seksuelt forhold til
udnytter, øvet vold (vers 7, 12,
16, 18) – været uretfærdig over
for, har slået
pant (vers 7, 12, 16) – penge,
som nogen skylder
låner ud mod renter (vers 8,
13) – tager penge for at låne
penge ud
åger (vers 8) – at opkræve et
urimeligt beløb penge
fælder (vers 8, 17) – afsiger
Studér skrifterne
Anvend skrifterne
Hvordan kan du bruge Ez 18:1–8 til at hjælpe nogen, der bor
i et hjem, hvor han eller hun ikke bliver motiveret til at gøre
noget retfærdigt? Du kan lave en krydshenvisning fra disse
vers til den anden trosartikel.
169
Find de vigtige principper
Studér skrifterne
Læs Ez 18:19–32, og find det, som Herren belærte om
angående synd, omvendelse, om at holde ud indtil enden, og
hvad han synes om dem, der begår synd. Skriv mindst fire
udsagn på én sætning hver, som sammenfatter de principper,
der belæres om i disse vers.
Lav en sammenfatning ved brug af
nøglebegreber
Ez 20:33–44 fortæller, at Herren vil indsamle Israel, og at de
vil vende deres hjerter til ham. Forklar budskabet i disse vers
ved at beskrive følgende nøglebegreber med dine egne ord:
Stærk hånd (v. 33); samler (v. 34); ansigt til ansigt (v. 35);
vanhellige (v. 39); mit hellige bjerg (v. 40); viser min hellighed
(v. 41); huske (v. 43); forstå (v. 38, 42, 44).
Ledere der ikke vil lytte
Ezekiels Bog 19–20 er især skrevet til og om jødernes ledere.
I kapitel 19 brugte Herren to lignelser for at belære om, at
ledere med store muligheder mistede velsignelser på grund af
deres tåbelighed. Kapitel 10 fortæller, hvordan nogle af
jødernes ledere i Babylon (hvor Ezekiel boede i fangenskab)
ønskede at modtage belæring af Herren ved Ezekiel. Herren
kaldte dem til omvendelse, fordi de søgte til Herren, mens
de også søgte at få åbenbaring fra andre guder. I Ez 20:33–44
lovede Herren, at han ville give en kommende generation
at israelitter endnu en mulighed for at blive ført ud af fangenskab og for at vide, at han er deres Herre og Gud, ligesom
han gjorde, da han førte Israels børn ud af Egypten. Men denne
gang lovede han, at han ville indsamle Israel fra alle nationer,
hvor de var spredt.
Gudløshed fører til
ødelæggelse
I Ezekiels Bog 21–23 fortsatte Herren med at forklare, hvorfor Jerusalem ville blive ødelagt. Ezekiels Bog 21 forklarer,
at nogle af de retskafne også vil lide under denne ødelæggelse.
Denne lidelse, som nogle mennesker vil mene er uretfærdig,
sker, fordi Herren ærer sine børns handlefrihed. De retskafne
kan også lide under nogle af straffene i de sidste dage,
men Herren har lovet dem, der gør, en stor og evig belønning
(se L&P 58:2).
Der findes endnu en interessant profeti i kapitel 21 i vers
25–27, hvor Ezekiel profeterede om, at Judas konge ville blive
frataget tronen, og siger, at der ikke ville komme nogen
anden, førend han, »som jeg overdrager domsmagten til«,
regerer, hvilket vil sige Jesus Kristus (v. 32). Siden den
tid hvor jøderne blev holdt i fangenskab i Babylon, har de
ikke genoprettet deres rige. Jesus Kristus vil være den
eneste konge i fremtiden for dem.
De bemærkelsesværdige begivenheder, der er nævnt i disse
vers som en del af indsamlingen, blev kun delvist opfyldt
i fordums tid. Deres fuldstændige opfyldelse sker i de sidste
dage, hvor Israels børn samles til den sande kirke, renses fra
synd og tjener Herren på hans »hellige bjerg« (templet).
Da skal de virkelig komme til at vide, hvem de er, og hvem
deres Herre og Gud er (se v. 42, 44).
Ezekiels Bog 22 omtaler de mange synder, som var årsag til,
at Jerusalem blev ødelagt. Det hjælper os med at forstå, hvad
der er anstødeligt i Herrens øjne, når vi ser, hvilke synder der
fik ham til at tillade, at de blev tilintetgjort.
Forstå skrifterne
Ezekiels Bog 20:33–44
stærk hånd og løftet arm
(vers 33–44) – symboler på
magt
Ezekiels Bog 23 er endnu et kapitel, hvor Herren omtalte
Israels lande (Samaria) og Juda (Jerusalem) som kvinder,
der valgte at være skøger. Sammenligningen viser os,
hvor svært Herren har det med, at hans pagtsfolk tilbeder
andre guder.
førstegrødegaver (vers 40) –
ofre
væmmes (vers 43) – hade
Ezekiels Bog 20:37 – »Så lader jeg jer passere
under hyrdestaven«
Hyrdestaven i Ez 20:37 er hyrdens stav. At »passere under
hyrdestaven« vil sige at komme under Hyrdens varetægt, eller
som Ezekiel siger: » . . . ind i pagtens bånd«. Nogle har antydet,
at det at passere under hyrdestaven også kan have noget at
gøre med, hvordan hyrderne betalte tiende af deres får, hvor de
afmærkede hvert tiende med en stav og tilegnede det Herren.
Ezekiels Bog 24 beretter om, at Herren brugte en kogende
gryde med kød for at beskrive, at jøderne blev »kogt« af
babylonierne. Kapitel 24 fortæller også om Ezekiels hustrus
død. Herren sagde til Ezekiel, at han ikke skulle sørge
over hende, hvilket skulle være et tegn til jøderne på, at de
ikke skulle sørge over Jerusalems og Judas riges ødelæggelse,
fordi ugudeligheden i Juda gjorde straffene velfortjente
og retfærdige.
170
nærmede sig. Hvis folket ignorerede udkigsposterne, udsatte
de sig selv for stor risiko. Og hvis udkigsposterne samtidig
ikke udførte deres pligt, kunne en hel by blev udslettet. Ezekiels Bog 33 sammenligner ledere i Israel med udkigsposter.
Andre landes straf
Ezekiel talte ligesom profeterne Esajas og Jeremias først imod
israelitterne og dernæst imod ugudeligheden i de omkringliggende lande og profeterede om deres ødelæggelse. Ezekiels’
Bog 25–32 indeholder profetier om disse lande: Ammonitterne, moabitterne, edomitterne og filistrene (se Ezekiels
Bog 25); Tyrus og Zidon (Ezekiels Bog 26–28) og Egypten
(Ezekiels Bog 29–32).
Profetier om ødelæggelse af lande
Forstå skrifterne
Ezekiels Bog 33
hans blod (vers 4–6, 8) –
ansvaret
I spiser kød med blod i (vers
25) – henviser til at bryde
loven som sagde, at man ikke
måtte spise kød med blod i
Zidon
Ka
na
’a
n
Tyrus
Fil
ist
æa
Ammon
Moab
Edom
Egypten
Ezekiels Bog 33
skænder (vers 26) – er
umoralsk med
stolte styrke (vers 28) –
stolthed
Ezekiels Bog 33:30–32 – Den måde hvorpå jøderne
behandlede deres profeter
Det er en stor velsignelse at have en profet – men kun hvis vi
adlyder hans råd. I disse sidste vers af Ezekiels Bog 33 sagde
Herren til Ezekiel, at folket talte, som om de elskede profeten og
var ivrige efter at høre ham tale, men at de ikke rettede sig efter
det, som profeten lærte dem. Slutningen af vers 31 lyder meget
som den beskrivelse, som Herren gav profeten Joseph Smith af
folk, der var faldet fra (se Joseph Smith – Historie 1:19).
Studér skrifterne
Løs problemer ved hjælp af skrifterne
Udkigsposter
Ezekiels Bog 33:1–9 forklarer en udkigsposts rolle og vigtighed. Herren kalder sine profeter, andre ledere i præstedømmet og i Kirken samt forældre til at være udkigsposter
for sit folk. Tænk over følgende situationer og svar på
spørgsmålene efter hver situation i overensstemmelse med
det, der belæres om i Ezekiel 33:1–9:
Hvorfor er forældre og ledere på alle lederniveauer i Kirken
så interesserede i at undervise folk og motivere dem til at
omvende sig?
1. En af unge menneskers yndlingsaktiviteter er at se videofilm. Disse videofilm er ofte under Kirkens standarder.
Hvad bør forældrene gøre? Biskoppen? Præsidenten
for Unge Mænd og præsidentinden Unge Piger? De unge?
Du selv?
Gennem hele historien har folk måttet beskytte sig imod
angreb fra nabostammer eller -lande. Som en del af deres plan
for at beskytte sig byggede de tårne på deres bymure og satte
udkigsposter i tårnene for at holde udkig efter fjender, der
171
2. Ud over den øvrige træningsplan planlagde fodboldtræneren træning for holdet hver søndag morgen. Han forventer, at alle spillerne deltager. Hvad bør forældre gøre?
Biskoppen? De unge på holdet?
Ezekiels Bog 35
Edoms ødelæggelse
Ezekiels Bog 34
Ezekiels Bog 35 er endnu et kapitel om dommen over Edom,
som også kaldes Se’irs bjerge, som var en nation, der grænsede op mod Israel.
Israels hyrder
Ezekiels Bog 34 beretter om Kirkens yderligere ansvar. Herren
sammenlignede denne gang ledere med hyrder for hans
får (folk). Herren kaldte under sin jordiske tjenestegerning
sig selv den »gode hyrde« (Johannes 10:14). Se, når du
læser Ezekiels Bog 34, efter, hvad Herren sagde, at han gør,
som gør ham til en god hyrde, og hvad han sagde, at
folkets ledere havde gjort, som gjorde dem til dårlige hyrder.
Se også efter, hvad han sagde om fårene.
Ezekiels Bog 36
Et håbets budskab
Selv om israelitterne blev gjort til skamme for øjnene af alle
de omkringliggende lande, sagde Herren i Ezekiels Bog 36,
at han lod dem blive gjort til skamme som et vidnesbyrd om,
at han ikke vil tillade sit folk at håne ham og de pagter,
som de har indgået med ham. Ezekiels Bog 36 indeholder et
løfte om, at Herren ville indsamle en kommende generation af
israelitter i deres land og til deres pagtsforhold med ham
som et vidnesbyrd til verden om, at han er den eneste sande
og levende Gud. Han lovede, at han ville vaske dem rene
for deres misgerninger og give dem et »nyt hjerte« og en »ny
ånd« (se v. 26), og at de i modsætning til de mange år inden
Ezekiels tid ville holde Herrens befalinger.
Forstå skrifterne
Ezekiels Bog 34
kræver mine får af dem
(vers 10) – holder dem ansvarlige for flokken
græsgange (vers 14) –
indhegnet område hvor
dyrene holdes
bryder deres åg (vers 27) –
bringer dem ud af trældom og
fangenskab og fratager dem
deres byrder
. . . der gør dem navnkundige
(vers 29) – produktive eller
fremgangsrige
Ezekiels Bog 34:23–24 – »Min tjener David«
Navnet »David« henviser i disse vers til Messias. Navnet David
betyder på hebræisk »den elskede.« De vidunderlige tilstande,
som disse vers beskriver, vil finde sted, når jøderne accepterer
Guds elskede Søn som deres Messias. Se også Esajas’ Bog 9:6–7
og Johannes’ Åbenbaring 22:16.
Ezekiels Bog 37
To åbenbaringer om
genoprettelse
Studér skrifterne
Hvad er en god leder?
1. Hvorfor var Israels ledere ifølge Ez 34:1–10, 18–19 dårlige
»hyrder« for Herrens folk?
2. Skriv de egenskaber for en god hyrde, som findes i Ez
34:11–16, og forklar, hvordan nogen, der tjener i præsidentskabet for Det Aronske Præstedømme eller Unge Piger,
kan anvende disse egenskaber i sin kaldelse.
172
En af de vidunderlige ting ved undervisning ved hjælp af
symboler er, at der kan være mere end én betydning, at det kan
anvendes mere end én gang eller på flere situationer. Ezekiels
Bog 37 er et særligt godt eksempel på flere betydninger.
Herren viste to gange Ezekiel anskuelighedsundervisning om
Israels indsamling i kapitel 37. Denne anskuelighedsundervisning belærer og vidner også om de store sandheder, der har
med Guds plan og hans rige i de sidste dage at gøre.
Forstå skrifterne
Mesterskriftsted – Ezekiels
Bog 37:15 –17
Ezekiels Bog 37
sener (vers 6) – holder muskler og knogler sammen, og
som gør, at de kan bevæges
1. Lav en tegning eller et diagram over tingene i dette
mesterskriftsted.
helligdom (vers 26, 28) –
tempel
2. De samme to træstykker, eller optegnelser, som Ezekiel
talte om, nævnes i 2 Nephi 3:11–12. Nævn, hvad Mormons
Bog siger, at der vil ske på grund af sammenføjningen af
disse to træstykker.
3. Når du læser videre i Ezekiels Bog 37 indtil vers 22, vil
du forstå, at disse to »træstykker« er vigtige for Israels
indsamling. Forklar, hvordan du mener, at sammenføjningen af Bibelen og Mormons Bog hjælper med at samle
Israels hus. Overvej i dit svar budskabet i Mormons Bogs
undertitel: Endnu et vidne om Jesus Kristus.
Ezekiels Bog 37:15–20 – Judas træstykke og
Efraims træstykke
Ældste Boyd K. Packer har sagt: »I det fordums Israel blev
optegnelser ført på trætavler eller pergament, der var rullet
rundt om et stykke træ . . . Judas træstykke eller optegnelse –
Det gamle Testamente og Det nye Testamente – samt Efraims
træstykke eller optegnelse – Mormons Bog, som er endnu
et vidne om Jesus Kristus – er blevet knyttet sammen . . . i vore
hænder. Ezekiels profeti er nu blevet opfyldt.« (»De hellige
skrifter«, Den danske Stjerne, april 1983, s. 103).
Slaget mod Gog og Magog
PE
AN
A
TS
G RL
R
PR EA OF
IC T
E
B
M OO
O K
RM O
D
O
O F
N
CO A CTR
VE ND IN
E
N
K
IN
V G
ER JA
SIO M
E
N S
H
BI OL
BL Y
E
Ezekiels Bog 38–39 fortæller om et stort slag, som vil finde
sted i Israel i de »sidste dage«, og som vil omfatte et folk
fra »Magog«, der ledes af en konge ved navn Gog. Ezekiel
beskrev, at denne krig fandt sted i »Israels bjerge« mod Israels
børn, der var samlet i disse områder. Herren sagde også
til Ezekiel, at han på mirakuløs måde ville frelse sit folk fra
Magogs hære, så alle nationer vil »forstå, at jeg er Herren«
(Ez 38:23). På grund af disse beskrivelser synes Ezekiel
at beskrive det store slag inden det andet komme, som er
almindeligt kendt som »Harmagedon«.
Det, der kan være forvirrende, er, at Johannes Åbenbarer
beskrev slaget mellem godt og ondt ved slutningen af Tusindårsriget som slaget mod Gog og Magog (se Åb 20:7–9).
Således er der to slag, der henvises til som Gog og Magog:
Det første lige inden det andet komme og det andet ved
Tusindårsrigets slutning. De ligner hinanden ved det, at de
vil være omfattende slag, der medfører store ødelæggelser,
som helt tilintetgør Guds fjender og medfører betydelige forandringer på jorden.
CH T
H
U E
O R
CHJES F CH
U
LA O RIS S
T F T
SA DA TER
IN Y TS
E H
C
TH R
U F S
CH O SU IST
JE R F RCH O TE
T AY S
LA D INT
SA
Studér skrifterne
Find symbolet
1. Ezekiels åbenbaring, der er skrevet ned i Ez 37:1–14, var
et dramatisk symbol på Herrens løfte om at indsamle
Israels børn. Vælg et ord eller en udtryk, som du mener
repræsenterer følgende mennesker eller forhold: Israels
børn, tilstanden af åndelig fortabelse blandt Israels
børn, Helligåndens påvirkning af Israels børn og den
gradvise indsamling af Israels børn.
Ezekiels åbenbaring
om et tempel
2. Hvordan vidner Ez 37:1–14 om en anden og endnu
større »genoprettelse« blandt Israels børn? (Se også
Alma 11:42–45; L&P 138:16–17).
Ezekiels Bog 40–42 indeholder Ezekiels detaljerede beskrivelse af, at han gik igennem et tempel i »Israel« (40:2). Hans
173
ledsager, et himmelsk sendebud, målte hver del af templet;
derfor indeholder Ezekiels beskrivelse størrelsen på rummene,
murene, dørene osv. Det tempel, som han beskrev, lignede
Salomons tempel meget. Vi ved ikke, hvornår eller om det
tempel, som han så, vil blive bygget.
Ovn
Præsternes
kamre
Det
Allerhelligste
Det
hellige rum
Ovn
Mere om templet
Køkken
(i alle fire
hjørner)
Ezekiels Bog 45–46 indeholder Herrens fortsatte beskrivelse
af de ritualer, der er forbundet med templet, såsom nogle af
de ordinancer, som jøderne udførte i deres templer, og som de
ikke havde udført ordentligt på det tidspunkt, hvor de blev
ført som fanger til Babylon.
Præsternes
kamre
Alter
Den ydre forgård
Den indre forgård
N
Ezekiels Bog 47
Templets helbredende vand
Ezekiels Bog 47 fortæller om Ezekiels åbenbaring om, hvordan vandet stadig vil flyde under templet i Jerusalem og
flyde imod øst og blive større og større, indtil det bliver til en
flod af vand. Floden vil løbe ud i Det Døde Hav og gøre
det levende igen med fisk og planter. Profeten Joseph Smith
sagde: »Juda må vende hjem, Jerusalem og templet må blive
genopbygget, og der må komme vand ud under templet, og
vandet i Det døde Hav må blive sundt. Det vil tage nogen tid
at genopbygge bymurene og templet . . . og alt dette må gøres,
før Menneskesønnen vil komme« (Profeten Joseph Smiths
lærdomme, s. 343).
Guds herlighed fylder
templet
Hvad føler du, når du ser på billeder af templer, eller når du
besøger et og går omkring udenfor eller træder indenfor?
Ezekiels Bog 43 beskriver, at Ezekiel så Herrens herlighed
komme ind i templet og gøre det helligt. Ezekiel fik at vide, at
Herren ville opholde sig i sit folks midte i templet. Han fik
også besked på at fortælle folket, hvad han så for at få dem til
at skamme sig over deres misgerninger (se v. 11) og hjælpe
med at skabe et ønske i dem om at vende tilbage til Herren og
være værdige til at nyde templets velsignelser, hvilket var
et privilegium, der var gået tabt på grund af deres synder, som
de ikke havde omvendt sig fra.
Denne begivenhed er også et symbol på den åndelige fornyelse og genfødsel, som enkeltpersoner og familier oplever,
når de deltager i templets hellige, opløftende og berettigende
ordinancer, som kommer fra det levende vand, nemlig
Jesus Kristus.
Ezekiels Bog 44 fremstiller Herrens tydelige formaning om,
at ingen, der var uren, måtte komme ind og tilbede
i det tempel, som Ezekiel så. Herren har sat den samme
standard for dem, der kommer ind i templet i vore dage
(se L&P 97:15–17).
Ezekiels Bog 48
Israel indsamles,
og Herren er med dem
I slutningen af Ezekiels Bog 47 beskrev Ezekiel Israels indsamling til hendes hjemland. Ezekiels Bog 48 beretter om,
at Herren talte om, at hver stamme modtog et bestemt
område som deres arv, og at Herren boede i deres midte.
174
Daniels Bog
Hvis du var i et fremmed land, hvor din religion ikke blev praktiseret, hvor let ville det så være at være trofast mod din egen
religion? Hvad nu hvis udøvelse af din religion krævede, at du
skulle gøre ting, som ikke var populære eller endda imod landets love?
Daniels Bog 1
Trofaste unge israelitter
En modig ung mand
Daniel blev udsat for disse situationer. Daniel var en dreng i
teenagealderen, som sammen med jøderne blev taget til fange
under babyloniernes første erobring af Juda (omkring år 605
f.Kr.). På grund af at Daniel var modig og trofast mod sin tro,
velsignede Herren ham med profetiens gave og med indflydelse blandt lederne i et fremmed land. Hans eksempel er
en inspiration og et eksempel for os i en tid, hvor vi oplever
pres, ligesom han gjorde, og hvor vi ønsker at få den positive
indflydelse, som han havde.
Gør dig klar til at studere Daniels Bog
Hovedpersonerne i Daniels Bog
Daniel – Var forfatter til bogen. Han var en ung mand i bogens
begyndelse og i firserne ved bogens slutning.
Shadrak, Meshak, Abed-Nego – Tre jøder, som Daniel, der var
trofaste i deres religion.
Nebukadnesar – Konge over det babyloniske rige fra omkring
år 604 f.Kr. og indtil sin død i omkring år 561 f.Kr. Han var
den konge, der erobrede Juda og førte mange jøder i fangenskab
til Babylon. Se Guide til skrifterne, »Nebukadnesar«, for yderligere oplysninger.
Belshassar – Nebukadnesars søn, der regerede efter sin far,
og inden perserne erobrede Jerusalem. Se Guide til skrifterne,
»Belshassar«, for yderligere oplysninger.
Babylonierne troede, at mirakelmagere og spåmænd og
spåkoner havde magt til at kende fremtiden. Nebukadnesar,
konge af Babylon, besluttede sig for at se, om han kunne
oplære unge tilfangetagne israelitter til at se fremtiden. Se, når
du læser, efter hvordan nogle af disse unge mænds trofasthed
førte til velsignelser fra Herren og forbløffede kongen.
Forstå skrifterne
Daniels Bog 1
belejrede (vers 1) – angreb
hofchef (vers 3, 9–11) –
betroet tjener i husstanden
blive uren (vers 8) – spise eller
drikke noget som Gud havde
forbudt
trådte . . . i kongens tjeneste
(vers 19) – blev kongens
tjenere
stjernetydere (vers 20) – folk,
der påstod at kunne forudsige
fremtiden ved at studere
stjernerne
Studér skrifterne
Kyros og Dareios – Herskere over medernes og persernes rige,
som erobrede Babylon i omkring år 539 f.Kr. Kyros var den
første hersker. Han var den konge, der forordnede, at jøderne
kunne vende tilbage til deres hjemland og genopbygge deres
tempel.
Brug deres eksempel
Daniel og de andre unge mænd er et stort eksempel på at
være trofast i troen og på, hvordan Herren velsigner dem,
der er trofaste mod ham. Tænk over følgende situationer
og foreslå en løsning på dem, baseret på det, som du læser
i Daniels Bog 1:
Hovedbegivenheder i Daniels Bog
1. Du og dine klassekammerater skal til en vigtig eksamen.
Nogle af dem tager piller for at holde sig vågne, så de
kan studere længere. De tilbyder dig nogle. Hvad gør eller
siger du?
• Daniel og andre jøder nægter at spise mad, som ville få
dem til at bryde Moseloven (se Daniels Bog 1).
• Daniel tyder de drømme og tegn, som kongen havde fået
(se Daniels Bog 2; 4–5).
2. Du har lige fået dit første job. Du ønsker at gøre et godt
indtryk. Ved en vigtig firmafest forventes det, at alle skåler
for chefen med en alkoholisk drik. Hvad gør du?
• Tre tapre mænd kastes i en ovn med flammende ild
(se Daniels Bog 3).
• Daniel kastes ned i løvekulen (se Daniels Bog 6).
• Daniel profeterer om kommende begivenheder fra sin tid
og indtil verdens ende (se Daniels Bog 7–12).
175
Fysiske og åndelige velsignelser
Måder hvorpå Daniel og
hans venner blev velsignet
Daniels Bog 2:45 – » . . . en sten blive revet løs fra
bjerget, men ikke ved menneskehånd«
Daniel forklarede, at i modsætning til alle andre riger ville
Guds rige, som stenen repræsenterede, blive oprettet af Gud.
1. Nævn de måder,
hvorpå Daniel og hans
venner blev velsignet
på grund af deres trofasthed mod Herren.
Nebukadnesars drøm
2. Hvordan ligner de
velsignelser, som disse
unge mænd modtog,
de velsignelser, som
bliver lovet dem, der adlyder visdomsordet i vore dage?
(Se L&P 89:18–21.)
REPRÆSENTEREDE RIGER
Hoved af fint guld
Det babyloniske rige
Bryst og arme af sølv
Medernes og persernes rige
Daniels Bog 2
Mave og hofter af kobber
Det makedoniske rige
Nebukadnesars drøm
Ben af jern
Romerriget
Mange mennesker i verden er ivrige efter at give os råd.
Daniels Bog 2 belærer om, at kong Nebukadnesar spurgte
sine mirakelmagere og stjernetydere om råd, men der var
kun én, som kunne fortælle ham sandheden. Læg mærke til,
hvordan denne historie minder om det, der skete med Josef
i Egypten i Første Mosebog 41:14–43.
Fødder af ler
Riger, som opstod efter
Romerrigets fald
Nebukadnesars drøm har særlig betydning for os, fordi den
profeterer om oprettelsen af Guds rige i de sidste dage.
Studér skrifterne
Gør disse sætninger færdige
1. Inden stjernetyderne og mirakelmagerne kunne tyde
Nebukadnesars drøm, sagde han, at de først skulle . . .
2. Daniel fandt ud af, hvad kongens drøm betød . . .
3. Daniel sagde til kongen, at han kendte betydningen . . .
4. Da Daniel havde fortalt kongen betydningen . . .
Forstå skrifterne
Mesterskriftsted – Daniels
Bog 2:44 – 45
Daniels Bog 2
mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene og
stjernetyderne (vers 2) – folk
der påstod at udføre magi og
kende fremtiden og drømmes
betydning
avner (vers 35) – den ydre
skal på kernen af korn
(f.eks. hvede eller byg)
ringere (vers 39) – ikke så stort
bringe ham offergaver og
røgelse (vers 46) – ofrede til
Gud og brændte røgelse
1. Dan 2:44–45 symboliserer Kirken i de sidste dage, som er
Guds rige på jorden. Lav evt. et forslag til en plakat,
der viser meningen med disse to vers. Skriv en forklaring
på din tegning bag på plakaten.
2. Læs L&P 65:1–2, 5–6 og skriv om, hvordan Kirken er ligesom den sten, som Daniel så, og om hvad der er sket med
Kirken siden dens begyndelse med seks medlemmer i 1830.
3. Ved hjælp af diagrammet i afsnittet »Forstå skrifterne«
herover kan du markere symbolernes betydning i dine
skrifter.
176
Nævn et eksempel fra vor tid
Daniels Bog 3
Udvise min tro
i skolen
Tre tapre unge mænd
i samfundet
Har du nogensinde
været så tæt på ild, at
du har følt dig ubehagelig til mode? Eller er
du nogensinde blevet
brændt? Hvis du har
det, kan du forstå, hvor
frygtindgydende det
må være at blive kastet
ind i ild. Forestil dig
så, hvor stor en tro
man vil være nødt til
at have for at være
villig til at gå ind i et
ildhav i stedet for at
gå imod det, som Gud
har lært dig. Så stor en tro havde Shadrak, Meshak og AbedNego.
sammen med venner
Nogle gange forventes
det, at Kirkens medlemmer bøjer sig for de verdslige ting, eller at de med
andre ord forringer deres
standarder for at blive
accepteret i verdens øjne.
Nævn et eksempel i hver
af følgende omgivelser,
hvor du mener, at medlemmer af Kirken i dag
kan udvise den samme tro
som Shadrak, Meshak og
Abed-Nego: (1) i skolen,
(2) i samfundet og (3)
sammen med venner.
Med dine egne ord
1. Skriv med dine egne ord, hvad de tre unge mænd sagde
i Dan 3:17–18.
2. Hvad var de unge mænd usikre på, og hvad var de
sikre på?
3. Hvad ville du, på baggrund af det som Shadrak, Meshak
og Abed-Nego sagde og gjorde, sige, var de vigtigste
og mest virkningsfulde elementer i deres vidnesbyrd?
4. Hvilke spørgsmål ville du stille Shadrak, Meshak og
Abed-Nego, hvis du kunne tale med dem, og hvorfor?
Forstå skrifterne
Daniels Bog 4–5
Daniels Bog 3
alen (vers 1) – en måleenhed
horn, fløjte, citer, harpe,
psalter, sækkepibe (vers 5, 7,
10, 15) – forskellige musikinstrumenter
kommer det dertil (vers 17) –
hvis vi bliver kastet i ovnen
forfærdet (vers 24) – bange
afsvedet (vers 27) – brændt af
prisgive sig selv (vers 28) –
sætte livet på spil
To stolte konger
Daniels Bog 4 beretter om, at Nebukadnesar igen blev stolt,
og at Gud derfor gav ham endnu en drøm. Daniel tydede
drømmen igen. Herren belærte Nebukadnesar om, at han kun
var konge over et stort rige, fordi Himlens Konge tillod ham
at være det.
Studér skrifterne
Der gik over tyve år mellem Daniels Bog 4 og 5, og der kom
en ny konge i Babylon, som hed Belshassar. Han var også
meget stolt og hånede Israels Gud under en stor fest i sit
palads. Der viste sig en hånd, som skrev på væggen. Daniel
tydede skriften, som sagde, at Babylon ville falde. Samme nat
erobrede mederne og perserne Babylon.
Forklar problemet
1. Hvad beordrede Nebukadnesar, at alle skulle gøre, og
hvorfor var det forkert? (Se Anden Mosebog 20:1–6.)
2. Hvad tror du, at mindre trofaste jøder kan have sagt til
Shadrak, Meshak og Abed-Nego først i historien, inden de
blev kastet i ovnen med ild? Hvad tror du, at de tre ville
svare?
177
Og således ser vi
Daniels Bog 6
Beslutninger i Daniels Bog 6
Det kongen gjorde
Daniel i løvekulen
Det andre rigsråder og satraper gjorde
Daniels Bog 6 blev
skrevet, da Daniel
var omkring 80 år
gammel. Selv om
Daniel havde været
rådgiver for kongerne af Babylon,
blev han også rådgiver for kongerne i
det mediske/persiske
rige, som erobrede
Babylon. Se efter,
hvordan Daniels fjender prøvede at gøre det af med ham, og
hvordan Herren blev ved med at velsigne ham på grund af
hans trofasthed.
Det Daniel gjorde
2. Læs 1 Nephi 1:20 og
Alma 30:60. Hvem
og hvordan ville
disse principper gælde for i historien i Daniels Bog 6?
Daniels Bog 7–12
Daniels profetiske drømme
og åbenbaringer
Daniels Bog 7–12 indeholder optegnelsen om adskillige af
Daniels åbenbaringer om det, der ville ske med hans folk,
Israels hus og med verden. Som skemaet herunder viser, havde
nogle af Daniels åbenbaringer samme betydning som
Nebukadnesars drøm i Daniels Bog 2. Herren har ikke
åbenbaret os betydningen af alt det, som Daniel så.
Forstå skrifterne
Daniels Bog 6
aflægge regnskab (vers 2) –
fortælle om
kongen bør træffe beslutning
om, at der udstedes følgende
dekret (vers 7) – få kongen til
at lave en lov
1. Gennemgå hele
Daniels Bog 6, og se
efter, hvad kongen
gjorde, hvad de andre
rigsråder og sattraper
gjorde, og hvad Daniel
gjorde. Skriv om det,
der skete med dem
hver især på grund
af deres beslutning.
seglring (vers 18) – ring med
et myndighedssymbol,
der var indgraveret på den
herredømme (vers 26) –
kongens rige
forbliver (vers 27) – kan
stoles på
Rigerne i Daniels åbenbaringer
Studér skrifterne
Genfortæl historien
Skriv historien i Daniels Bog 6, så et lille barn kan forstå den.
Daniels Bog 2
Daniels Bog 7
Babylon
Hoved af guld
Se v. 32, 37–38.
Løve
Se v. 4.
Det mediske/
persiske rige
Bryst og arme
af sølv
Se v. 32, 39.
Det græskmakedonske rige
Daniels Bog 8
Daniels Bog 11–12
Bjørn
Se v. 5.
Vædder
Se v. 3–4, 20.
Se 11:1–2.
Mave og hofte af
kobber
Se v. 32, 39.
Panter
Se v. 6–7.
Gedebuk
Se 11:3–20.
Se v. 5–8, 21–22.
Rom
Ben af jern
Se v. 33, 40.
Frygteligt dyr
Se v. 7, 19.
Mange riger
Fødder og tæer
af jern og ler
Se v. 33, 41–43.
Ti horn
Se v. 7–8, 20.
Guds rige i de
sidste dage
Sten
Se v. 34–35,
44–45.
Adam og
Jesus Kristus
Se v. 9–14, 22–28.
Antikrists magt
178
Lille horn mellem
de ti horn
Se v. 8, 20–22.
Se 12:1–3.
Lille horn blandt
de fire hoveder
Se v. 9–12.
Se 11:21–45.
Hoseas’ Bog
Historisk baggrund
Hoseas’ Bog 1–3
Selv om vi ikke ved præcis, hvornår Hoseas levede og forkyndte, tyder hans skrivelser på, at han levede mellem omkring
år 760–720 f.Kr. Det vil sige, at han har levet på samme tid
som Esajas, Mika og måske Amos. Hans budskab henvender
sig generelt til det nordlige rige, som blev erobret og besejret
af assyrerne i år 722 f.Kr. Menneskene i det nordlige rige var
blevet mere og mere ugudelige – især i deres tilbedelse af
afguden Ba’al. Denne afgudsdyrkelse var så ugudelig, at den
endda omfattede umoralske handlinger som en del af »hellige«
ceremonier. Disse skikke var meget anstødelige for Gud, og
Hoseas benyttede sikkert så stærke og dramatiske symboler og
lærdomme som følge af disse skikke.
En ægteskabspagt
Herren brugte profeten Hoseas’ liv til på en symbolsk måde
at give en indtryksfuld lektion, ligesom han gjorde med
Jeremias’ og Ezekiels liv. Hoseas’ Bog 1–3 indeholder en
historie, som man bedre vil forstå betydningen af, hvis man
husker på, at Herren sammenlignede sit pagtsforhold med
Israel med et ægteskab. Sammenligningen i Hoseas’ Bog
passer særligt godt, fordi den afgudsdyrkelse, som israelitterne praktiserede, også omfattede umoralske handlinger
med skøger.
En kærlighedshistorie
Hoseas’ Bog begynder
med et ægteskab. Selv om
det ægteskab ikke er det,
som vi alle håber på,
fortælles historien på en
måde, så vi ser kærlighed
udtrykt på en virkelig
bemærkelsesværdig måde.
Historien fortæller, at
Hoseas er ægtemanden,
men den »egentlige«
ægtemand er Herren, og
hustruen er Israels børn.
Ægteskabet repræsenterer Herrens pagt med sit folk. Historien
er måske den mest dramatiske forklaring i alle skrifterne
på Herrens kærlighed til sine børn og hans pligttroskab mod
de pagter, som han indgår med dem. Den viser også det
ansvar, som Israels børn har for at holde deres pagter med Gud
og undgå al slags afgudsdyrkelse, både fordums og i dag.
Undervisning med symboler
Hoseas brugte meget billedsprog og mange symboler til at
undervise i sit budskab. Han brugte for eksempel en ægtemand,
en far, en løve, en panter, en hunbjørn, dug og regn som
symboler på Herren. Og han brugte en hustru, et sygt menneske, en vinstok, druer, oliventræer, en kvinde der føder,
morgentåge og andre symboler for at repræsentere Israel. Selv
navnet Hoseas er symbolsk. Det kommer fra den samme
hebraiske rod som Josva, der er det hebraiske navn for Jesus.
Hoseas’ navn er passende, fordi hans budskab kan hjælpe
os med at lære om og uddybe vore følelser for Jesu Kristi
forsonings magt. Andre navne i bogen, for eksempel navnene
på Hoseas’ børn, har også symbolsk betydning.
Sæt dig selv i Hoseas’ sted, når du læser, og forestil dig, hvad
det ville kræve for at gøre det, som han gjorde. Du kan også
forestille dig, hvad du ville tænke, hvis du var Gomer. Husk,
at Hoseas repræsenterer Herren, og Gomer repræsenterer
Israel.
Forstå skrifterne
Hoseas’ Bog 1:2–3 – Befalede Herren virkelig
Hoseas at gifte sig med en horkvinde?
»Om forfatterens fortolkning af Hoseas’ ægteskaber eller andet
accepteres eller ej, så er den religiøse betydning af kapitel 1–3
meget klar. Hoseas’ hustruer repræsenterer Israel, Jahves
troløse og utro hustru, som fastsætter, at medmindre Israel fralægger sig sin utroskab og omvender sig, vil hun blive udsat
for barske konsekvenser. For hun vil blive standset i og straffet
for sine alvorlige synder og vil således ved hård og bitter
erfaring lære, at hendes mand betyder mere for hende, end hun
først antog« (Sidney B. Sperry, The Voice of Israel’s Prophets,
1952, s. 282).
For virkelig at kunne forstå budskabet i Hoseas’ Bog må vi
tænke over, hvilken slags styrke Hoseas måtte have for at gøre
det, der er beskrevet i denne historie.
Hoseas’ Bog 2
fryd (vers 13) – morskab, glæde, latter
Hoseas’ Bog 3
homer (vers 2) – en måleenhed
179
efod og husgud (vers 4) –
i denne forbindelse er det
ting, der har med afgudsdyrkelse at gøre
Studér skrifterne
Hoseas’ Bog 6
Fortolk symbolerne
1. Hvis Hoseas repræsenterer Herren, og Gomer repræsenterer Israel, hvad er budskabet da i Hoseas’ Bog 1?
Gud ønsker oprigtig
omvendelse
2. Hoseas’ Bog 2:7 forklarer, hvorfor Gomer tog ud efter
sine afguder. Hvordan ligner disse årsager dem, som folk
kommer med for at bryde en pagt i dag?
3. Forklar, hvorfor du mener, at det, som Gomer sagde
i Hos 2:9 er vigtigt, især hvad angår nogen, der begår
synd i vore dage? (Se Alma 30:60; 41:10).
4. Hos 2:3–15 fortæller, hvad Herren ville gøre for Israel
(Gomer) på grund af det, som hun gjorde. Nævn disse
løfter, og forklar, på hvilken måde de er et udtryk for
hans kærlighed til hende (se L&P 95:1).
»Kom til mig«
1. Ældste Spencer W. Kimball sagde: »Billedet af en kærlig,
tilgivende Gud kommer tydeligt igennem til den, som
læser og forstår skrifterne. Da han er vor Fader, ønsker han
naturligvis at løfte os op, ikke at trække os ned, at hjælpe
os til at leve, ikke at føre os til åndelig død« (Tilgivelsens
mirakel, s. 303). Vælg to bestemte tilfælde i Hos 2:16–25,
som viser sandheden i det, som ældste Kimball sagde, og
forklar, hvad der gjorde størst indtryk på dig i de vers,
som du har valgt.
2. Skriv nogle af de bestemte måder i Hos 2:16, som du ved,
at Herren bruger til at overbevise os om at komme til ham.
3. I historien om Gomer lader det til, at de fejl, som hun begik,
på en eller anden måde bragte hende i fangenskab eller slaveri. Så selv om Gomer (Israel) ønskede at vende tilbage til
Hoseas (Herren), kunne hun ikke. Det samme gælder for
dem, der begår synd. De kan ikke selv gøre sig fri af syndens fangenskab. Hvad gjorde Hoseas ifølge Hos 3:2–5 for
Gomer, som symboliserer det, som Herren gør for sit folk?
4. Læs også 1 Kor 6:19–20; 1 Pet 1:18–20, og fortæl, hvilken
forbindelse disse vers har med det, som Hoseas gjorde for
Gomer.
Folk tror nogle gange, at de kan begå synd og så gøre nogle få
synlige ting som for eksempel at sige undskyld, bede et par
bønner, betale tiende og komme til alle deres møder i Kirken
for at bøde for deres synder. Selv om disse ting bestemt er
vigtige, er omvendelse en langt dybere proces. Omvendelse
er et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, som giver
dyb sorg over vore synder (se 3 Nephi 9:20). Hvis vi virkelig
omvender os på denne måde og fornyer vore pagter med
Herren, vil Ånden rense os, give os ren samvittighed, hjælpe
os med at miste ønsket om at begå synd, lære os hvordan
vi fortsat kan komme Herren nærmere og give os styrke til at
holde de pagter, som vi har indgået.
Hos 6:1–3 synes at være Israels børns udtryk for, hvor hurtigt de håber at omvende sig. Resten af dette korte kapitel
fortæller om Herrens skuffelse over deres holdning. Vers 6
giver udtryk for Herrens ønske om indre retskaffenhed
såvel som ydre udøvelse af religion.
Israel høster,
som hun har sået
Hoseas’ Bog 7–10 beretter om, at Herren talte til Efraim
(Israels nordlige rige) om deres synder. Han brugte mange
ting som sammenligning med deres tilstand, som for
eksempel »et brød, der ikke er bagt på begge sider« (7:8),
»en due, [der er] let at lokke« (7:11), »et enligt vildæsel«
(8:9), og »druer i ørkenen« (9:10).
5. Hvad skulle Gomer ifølge Hos 3:3–5 gøre for at anerkende
det, som Hoseas gjorde for hende?
6. Hvad skal vi ifølge Luk 10:25–27 og Mosiah 2:21–24
gøre for at anerkende det, som Herren har gjort for os?
(Se L&P 59:8).
Herrens hovedbudskab var, at Efraims folk (Israels nordlige
rige) lavede afguder og tilbad dem, selv om de ikke kunne
frelse dem. Da Efraim indså, at guderne ingen magt havde,
vendte de sig til den sande Gud og forventede, at han frelste
dem, og da han var sen til at hjælpe, sagde de, at han ikke
var en Gud med magt, selv om de bragte sorg og ødelæggelse
over sig selv ved at forsage ham. Se Hos 10:13 for at få en
god sammenfatning af Herrens budskab.
Hoseas’ Bog 4–5
Israels og Judas synder
Hoseas’ Bog 4–5 viser, hvor Herren identificerede Israels
børns synder. Han kaldte det nordlige rige for »Efraim« efter
den stamme, som ledte dem, og han kaldte det sydlige rige
for »Juda« efter deres konges stamme.
180
Hoseas’ Bog 11
Bevis på Guds kærlighed
Et kald til at vende tilbage
til Herren
Hoseas’ Bog 11 indeholder Herrens påmindelse til Efraim
(det nordlige rige) om, hvor nådigt han forløste dem fra
Egypten på Moses’ tid. Men de havde ikke fulgt ham fuldt
ud, og nu var der nogle, som ønskede at vende tilbage til
Egypten for at beskytte sig mod Assyrien i stedet for at stole
på Herren, som ledte dem ud af Egypten for at beskytte dem.
Selv med dette svigt sagde Herren, at han fortsat ville
vise dem nåde. Han sagde, at han ville lade Assyrien tage
Efraim til fange, men ikke helt udslette dem.
Hoseas’ Bog 12–14 er de sidste kapitler af Hoseas’ skrivelser.
I kapitel 12–14 fortsatte Herren med at tale om Efraims
synder og deres smertefulde følger. Herrens sidste budskab
er dog et budskab med håb for og kærlighed til de af hans
børn, der synder (se Hos 13:9–14; 14).
Studér skrifterne
Hvad gør størst indtryk på dig?
Skriv om de steder, vers eller begreber, som gør størst
indtryk på dig i Hos 13:9–14; 14 om at omvende sig og om
det, som Herren vil gøre, hvis vi omvender os.
Joels Bog
Joel var en profet i Juda. Joels Bog er en profeti, der forsikrer
folket om, at de ved at omvende sig atter vil modtage Guds velsignelser. Vi ved meget lidt om profeten Joel. Joels Bog 1:1
fortæller os, hvad hans far hed, med der gives ikke flere oplysninger om hans personlige liv. Det er ikke sandsynligt, at den
Joel, som skrev denne bog, er den samme Joel, som nævnes
andre steder i Bibelen. Da Joel ikke nævnte landene Assyrien
eller Babylon, er det svært at sige, hvornår han levede og
skrev. Han syntes dog at være bekendt med landet Juda, så vi
formoder, at han forkyndte dér.
Joels Bog 1
Lær af en græshoppeinvasion
Naturkatastrofer får os ofte til at føle os svage og hjælpeløse
over for den overvældende, ukontrollerbare kraft. Joels Bog 1
indeholder en malende lektion, som Joel underviste i ved at
bruge en naturkatastrofe – en græshoppeplage – til at belære
folk om, hvor hjælpeløse de vil føle sig, hvis de ikke omvender
sig, inden »Herrens dag« kommer, hvor de ugudelige
dømmes. Han sammenlignede specifikt græshoppeinvasionen
med en hærs invasion, der, som en del af Guds domme,
kom ind i landet og ødelagde et folk, som ikke ville omvende
sig. Denne slags domme profeteres der også om i de sidste
dage (se L&P 5:19; 45:31; 87). Joel antydede, at folket skulle
samles i Herrens hus i faste og bøn for at blive udfriet i
deres svære tid, ligesom Herren befalede de hellige i de sidste
dage at »stå på hellige steder« (L&P 45:32).
»Herrens dag«
Joels budskab drejer sig om det, som han kalder »Herrens dag«
(Joels Bog1:15; 2:1; 2:11; 3:4; 4:14). »Herrens dag« henviser til
en dommens dag eller den tid, hvor Herren giver belønninger
og straffe. Selv om vi ofte omtaler det andet komme som
Herrens dag, er der andre tidspunkter, hvor det er Herrens dag.
Da Israel for eksempel blev erobret af assyrerne, var det
en dag for Herrens dom over Israel. For enkeltpersoner kan
Herrens dag være den dag, man dør.
Anvendelse i de sidste dage
Selv om Joels profetier må have været aktuelle for folket på
hans tid, sagde Moroni til Joseph Smith, at en passage i Joels
Bog 3 »snart« ville blive opfyldt (se JS-H 1:41). Derfor bør
vi tænke over, hvordan Joels profetier er aktuelle i vore dage,
især med hensyn til den »Herrens dag«, som vi som oftest
kalder Jesu Kristi andet komme.
181
En profeti om de sidste dage
Joels Bog 2–3
Læs Joels Bog 3 og JS-H 1:41. På hvilke måder har du set
denne profeti blive opfyldt?
Hvem kan overleve
denne dag?
Joels Bog 4
Et stort slag
Folk tænker ofte med frygt på Frelserens andet komme. Men
Herren har sagt, at »de retfærdige ikke [behøver] at frygte«
(1 Nephi 22:17). Joseph Fielding Smith tilføjede: »Det vil ikke
blive en frygtelig og forfærdelig dag for de retfærdige« (Lærdomme om Frelse, 1:156). Joels Bog 2 beretter om nogle
dystre profetier, som gør folk ængstelige. Se, når du læser, også
efter det, som Herren vil gøre i de sidste dage og på tidspunktet
for hans andet komme, som kan motivere dig og give dig håb.
Joels Bog 4 gælder i høj grad for de sidste dage. Kapitlet synes
faktisk at beskrive et slag, der ofte henvises til i skrifterne
som Harmagedon, som vil finde sted lige inden Frelserens
andet komme. Harmagedon er et slag, hvor alle lande vil
kæmpe imod Herrens folk, og hvor Herren vil kæmpe for sit
folk for at hjælpe dem med at sejre. Slaget er en del af dommen og ødelæggelsen af de ugudelige inden Tusindårsriget.
Forstå skrifterne
Joels Bog 2–3
fortærende, fortærer
(vers. 3, 5) – ødelægger helt
sønderriv (vers 13) – riv i
stykker, ødelæg
Studér skrifterne
ejendom (vers 17) – her: børn
spot (vers 17, 19) – skam
At vinde krigen
Vi må ikke glemme, at slaget Harmagedon bestemt ikke er
det eneste tidspunkt, hvor Herrens folk vil blive eller har
været involveret i krig. I virkeligheden begyndte vores krig
imod Satan i forudtilværelsen (se Åb 12:7–11). På det tidspunkt blev Satan kastet ud, men han »fører [stadig] krig mod
Guds hellige« (L&P 76:29). Denne krig har evige følger, og
vi må være klar over, at efterhånden som tiden for det andet
komme nærmer sig, vil Satan ikke kun få folk til at føre krig
rent fysisk, men han vil fortsætte sin kamp for at ødelægge
vor himmelske Faders børn åndeligt. Så mens vi venter på
Harmagedon som et af tegnene på Frelserens komme, må vi
ikke glemme, at vi allerede befinder os i en stor kamp mod
onde kræfter, og vi må være tapre i denne indsats. Læs Joels
Bog 4:16–21; 1 Nephi 14:11–14; 22:16–17, og forklar, hvordan
Herren har lovet at hjælpe sit folk i de fysiske og åndelige
krige i de sidste dage.
Studér skrifterne
Besvar Joels spørgsmål
De første 10 vers af Joels
Bog 2 beskriver frygtelige
ødelæggelser, som vil ske
på »Herrens dag«. Vers 11
stiller et spørgsmål, som vi
kan undre os over efter
at have læst sådanne dystre
og forfærdelige profetier.
Skriv et svar på spørgsmålet i slutningen af Joels Bog 2:11, når
du har læst Joels Bog 2:12–20 og L&P 45:57.
Hvem kan udholde
Herrens dag?
Amos’ Bog
Fredens og fremgangens profet
Amos profeterede i det nordlige rige i omkring år 760–750 f.Kr.
på omkring samme tidspunkt som Hoseas. På det tidspunkt var
der fred og fremgang i Israels nordlige rige. Men ikke alle nød
godt af fremgangen, da nogle blev meget rige ved at tilsidesætte Herrens love, mens andre blev fattigere. Desuden tilbad
det meste af landet, heriblandt kongerne, afguder, og meget
få holdt budene. Herren sendte Amos for at befale folket at
omvende sig fra disse synder.
Baggrund
Amos var en ganske almindelig hyrde fra en lille by, men han
havde et stort og vigtigt budskab om at anvende evangeliets principper i vores liv og om Guds domme over de stolte.
Se Guide til skrifterne, »Amos«, for yderligere oplysninger.
182
Amos’ Bog 1–2
Fordømmelse af Israel og
omkringliggende lande
Amos indledte sine profetier med budskaber om Herrens fordømmelse over adskillige lande, som lå omkring Israel: Syrien
(identificeret ved hovedstaden Damaskus; se Amos 1:3–5),
Filistæa (identificeret ved de større byer Gaza, Ashdod,
Ashkalon og Ekron; se Amos 1:6–8), Fønikien (og dens store
by Tyrus; se Amos 1:9–10), Edom (se Amos 1:11–12),
Ammon (se Amos 1:13–15) og Moab (se Amos 2:1–3). Hver
by blev fordømt for sine synder og for at angribe Israel.
Amos’ Bog 3:7 – Herren kalder altid profeter til
at tale sit ord
Amos’ Bog 3:7 indeholder en sandhed, som er meget vigtig for
budskabet om genoprettelsen: Gud arbejder altid ved profeter
for at tilvejebringe sit ord og sit værk blandt menneskene. Efter
at have citeret Amos’ Bog 3:7 sagde ældste LeGrand Richards:
»Hvis vi forstår det, så kan ingen lede efter et værk her på
jorden, som ikke er ledet af en profet. Herren har aldrig udført
noget værk, som han har anerkendt uden at have en profet
som dets leder« (i Conference Report, okt. 1975, s. 75; eller Ensign,
nov. 1975, s. 50).
Studér skrifterne
Mesterskriftsted – Amos’ Bog 3:7
1. I Amos’ Bog 3:3–6 stillede Amos flere spørgsmål, hvis svar
helt indlysende var »nej«. Han stillede disse spørgsmål
for at understrege en pointe i vers 7, som han mente var lige
så sikker. Hvad sagde Amos, der ville ske? (Se også
1 Nephi 22:2).
Disse fordømmelser må have fanget Israels børns opmærksomhed, og de har sikkert været enige i Amos’ forordninger,
men han fordømte også Juda (se Joels Bog 2:4–5) og Israel
(se Joels Bog 2:6–16). Amos lod israelitterne vide, at Guds
retfærdighed er ens for alle, som synder imod ham – de
vil på et eller andet tidspunkt blive straffet. Resten af Amos’
Bog er hovedsagelig et budskab til Israel, hvor de advares
til at omvende sig.
2. Giv et eksempel på en »plan«, som Herren har åbenbaret
i vore dage, og hvordan den har velsignet folks tilværelse,
de, som lytter og adlyder.
Amos’ Bog 3
Profeternes rolle
Hvad er følgerne?
Mange mennesker i verden i dag tror, at vor himmelske Fader
ikke længere taler til sine børn ved profeter. Amos’ Bog 3
beretter om det, som Amos sagde om Herren og om profeter.
Se efter hans lærdomme om profeter såvel som det, som
Herren sagde, at der ville ske med Israel, hvis de ikke lyttede
til deres profeter.
Læs Amos’ Bog 3:11–15; L&P 1:11–16, og skriv det, som
Herren sagde, at der ville ske med dem, som nægter at lytte
til og adlyde profeterne.
Amos’ Bog 4
Forstå skrifterne
»Jeg prøvede at hjælpe dig«
Amos’ Bog 3
ikke har bytte (vers 4) – ikke
har fanget noget at spise
alterets horn hugges af (vers
14) – deres tilbedelse af Gud
var blevet kraftløs og tom.
(Horn var et symbol på kraft)
Vinterbolig, sommerbolig
(15) – Hjem der tilhørte
de rige, som havde ignoreret
Gud og hans profeter
Har du nogensinde gjort noget ekstra for at gøre noget godt for
nogen, og hvor det, som du har ydet, kun er blevet afvist af
vedkommende? Israel afviste den Gud, der befriede dem fra
fangenskab i Egypten og gav dem det forjættede land (se
Amos 2:9–10). Amos’ Bog 4 fortæller om det, som Herren
sagde, at han ville gøre for at få Israel til at vende om til
ham. Når du læser, så se efter det, som han siger.
183
Forstå skrifterne
Amos’ Bog 5
Amos’ Bog 4
Bashankøer (vers 1) – køer fra
et meget frodigt område; symbol på rige kvinder, der kun er
interesseret i sig selv
Betel, Gilgal (vers 4) – steder
for tilbedelse, som var blevet
ødelagt
syrnet brød (vers 5) – brød
lavet på surdej (det var
forbudt at ofre syrnet brød
sammen med brændofre)
udråb frivilligofre med høj
røst (vers 5) – en bemærkning
om Israels retskaffenhed, da
de kunne lide religionens ydre
pragt, men ikke ønskede at
adlyde Guds befalinger
sådan ynder I det jo (vers 5) –
I kan lide at gøre dette
gjorde tænder uvirksomme
og skabte mangel på brød
(vers 6) – hungersnød
kornbrand og rust (vers 9) –
sygdomme, der ødelægger
afgrøderne
pest (vers 10) – en forfærdelig
sygdom
Søg Herren og lev
Amos’ Bog 5 fortæller om, hvordan israelitterne atter blev
opfordret til at søge Herren og omvende sig fra deres
ugudelighed. Herren fordømte især deres begærlighed og
deres afgudsdyrkelse. Han sagde, at hvis de ville søge
Herren, ville de »leve« (se v. 3–6, 14–15), men hvis de ikke
gjorde det, ville de blive ført bort i fangenskab.
Studér skrifterne
Hvad mener du?
Læs Amos’ Bog 5:4–5, 14–15. Da vi alle sammen på et
tidspunkt skal opleve døden på en eller anden måde,
forklar da de måder, hvorpå du mener, at de, der søger
Herren, vil »leve«.
Amos’ Bog 4:2 – Hvordan ville Herren tage sit folk
bort med »hager« og »fiskekroge«?
Assyrerne var kendt for at sætte hager gennem læberne, næsen
eller kinderne på deres fjender og lænke dem sammen med
hinanden med en kæde. At lænke fanger sammen gjorde det let
at bevogte dem og »trække« dem bort i fangenskab.
Amos’ Bog 6
Domme over de sorgløse
Er der folk i Kirken i dag, som lader til at mene, at de vil blive
frelst, bare fordi de er medlem af Kirken, selv om de egentlig
ikke elsker og tjener Herren? Israelitterne begik ofte den fejl
at tro, at Herren aldrig ville lade dem blive tilintetgjort –
selv når de ikke var retskafne – fordi de var Guds udvalgte
folk (se Femte Mosebog 7:6).
Studér skrifterne
Hvordan vil dette fungere?
I Amos’ Bog 6 fordømte Herren dem, fordi de tænkte mere
på deres rigdom og bekvemmelighed, end de gjorde på retfærdighed, nåde eller deres Gud (se også 2 Nephi 28:21–24).
På grund af disse holdninger sagde Herren til Israel, at de af
deres fjender ville blive ført bort i fangenskab.
1. I Amos’ Bog 4:6–11 forklarede Herren, hvad han havde
gjort for at overbevise Israel om at komme tilbage til ham.
Lav en liste over det, som han sagde.
2. Hvordan tror du, at Herrens domme kunne påvirke
Israel til at komme tilbage til ham? (Se Alma 32:13;
Helaman 12:2–6).
Amos’ Bog 7–9
3. Læs L&P 122:7–8, og tænk på nogle svære tider, som
du har oplevet. Hvordan kan en prøvelse blive til en
velsignelse?
Amos’ fem åbenbaringer
Amos’ Bog 7–9 handler om fem åbenbaringer, som Amos
modtog fra Herren. Hver åbenbaring viste, at Herren havde
184
Studér skrifterne
i sinde at ødelægge Israel helt, hvis menneskene ikke
omvendte sig. De første to åbenbaringer handlede om ødelæggelser, som blev undgået, fordi Israel omvendte sig
(se Amos 7:1–6). De næste tre åbenbaringer afslørede ting,
som Israel ikke havde omvendt sig fra (se Amos 7:7–9; 8:1–3;
9:1–4). Resultatet af disse synder ville være, at Israels
nordlige rige ville blive erobret og taget i fangenskab. Men
Gud ville ikke tillade, at Israel blev ødelagt helt. I kapitel 9
lovede Herren dem, at selv om de ville blive spredt blandt
alle lande, ville de i de sidste dage blive indsamlet til deres
forjættede lande igen.
Valgfri aktivitet – Hvad betyder det?
1. Amos 8:11–12 beskriver et frafald. Find ud af, hvad ordet
frafald betyder, og fortæl, hvorfor disse vers i Amos’ Bog er
en god beskrivelse af et generelt frafald på jorden.
2. Lav en annonce, hvor du bruger de samme symboler for
evangeliet, som Amos brugte i Amos 8:11–12 for at invitere
folk til at finde frem til sandheden. Du kan ganske enkelt
skrive det, som der ville stå i annoncen, eller tegne det,
som du ville lave på en plakat.
Obadias’ Bog
Et budskab om retfærdighed
Obadias’ Bog
Er der nogensinde nogen, som har udnyttet dig, når du har
været i en svær situation? Obadias fordømte landet Edom for at
udnytte Jerusalem. Da en udenlandsk magt angreb Jerusalem,
hjalp edomitterne med at besejre jøderne og stjæle deres ejendom. Obadias profeterede om Edoms ødelæggelse på grund af
deres grusomhed over for Juda og om Israels kommende frelse
på Zions bjerg.
Forløse de døde
Kort baggrundsviden om en kort bog
Juda
Moab
Navnet Obadias
betyder »Jahves tjener (eller tilbeder)«.
Hans bog er sikkert
skrevet omkring år
586 f.Kr. , kort efter
Jerusalems ødelæggelse, og er
den korteste af alle
bøgerne i Det
Gamle Testamente.
Se Guide til skrifterne; »Obadias«,
for yderligere
oplysninger.
Forstå skrifterne
Obadias’ Bog 1:21 – »befrierne . . . [på] Zions bjerg«
Vore dages profeter har gjort opmærksom på Obadias’ Bog
1:21 som en profeti om det arbejde, der udføres i templerne i
de sidste dage for dem, der er døde uden at have hørt om
evangeliet og modtaget dets ordinancer. Profeten Joseph Smith
sagde: »Men hvordan skal de blive frelsere på Zions bjerg? Ved
at bygge deres templer, opføre deres døbefonter og ved at gå
frem og modtage alle forordningerne, dåb og håndspålæggelse,
tvætninger, salvelser, ordinationer og beseglende magter og
kræfter på deres hoveder for alle deres forfædre, som er døde,
og forløse dem, som kommer frem i den første opstandelse
og sammen med dem blive ophøjet til herlighedens troner; og
heri er den kæde, der binder fædrenes hjerte til børnene og
børnenes til fædrene, hvad der opfylder og fuldbyrder Elias’s
mission« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 398).
Edom
Jonas’ Bog
En usædvanlig profet og bog
Jonas’ Bog er den eneste bog i profeternes del af Det Gamle
Testamente, som først og fremmest fortæller, hvad der sker med
profeten i stedet for at fortælle om hans åbenbaringer og
profetier. Jonas levede sandsynligvis på den tid, hvor Jeroboam
II var Israels konge (omkring år 793–753 f.Kr.). Tænk, når du
læser Jonas’ Bog over, hvad den lærer os om Guds kærlighed.
Læg også mærke til, at selv om denne bog er kort, så henviste
Jesus i sin jordiske tjenestegerning til to forskellige dele
af den (se Matt 12:39–41; Luk 11:29–32). Se Guide til skrifterne,
»Jonas«, for yderligere oplysninger om Jonas’ Bog.
185
Hvad tror du?
Jonas’ Bog 1–2
Skriv om, hvorfor en person kan have lyst til at løbe væk
fra det, som Gud har bedt ham om at gøre, eller sige nej
til kaldelser i Kirken. Hvad kan vi lære af Jonas’ oplevelse
i Jonas’ Bog 1 om det at prøve at løbe væk fra Herren?
(Se Mose Bog 4:12–16).
Kan man løbe bort
fra Herren?
Et forbillede på Frelseren
Hvor længe var Jonas i fiskens mave? Læs også Matt 12:38–41,
og skriv, hvordan Jonas’ oplevelse minder om det, som skete
med Frelseren.
Hvad ville du sige, eller hvad ville du føle, hvis dine ledere
gav dig til opgave (helt alene) at fortælle den mest ugudelige
og grusomme person, som du kender, om evangeliet? Jonas’
Bog 1–2 fortæller om, hvordan Jonas blev kaldet til at tage til
Nineve, Assyriens hovedstad, og formane assyrerne om at
omvende sig. Assyrerne var kendt for deres store ugudelighed
og grusomhed og havde allerede erobret Syrien og truet med
at erobre Israel.
Jonas’ Bog 3–4
Jonas i Nineve
Forstå skrifterne
Nineve, Assyriens hovedstad, var en meget stor by på sin
tid. Dens omkreds var på omkring 96 kilometer, og den havde
en befolkning på omkring 120.000 (se Jonas’ Bog 4:11).
Nineve var kendt for at være en meget ugudelig by. Jonas’
Bog 3–4 fortæller, hvad folket gjorde, da Jonas fortalte
dem, at de ville blive tilintetgjort på grund af deres ugudelighed, og hvordan Jonas reagerede på deres reaktion.
Læg mærke til, hvad de gjorde, og også hvad Jonas lærte af
sin mission.
Jonas’ Bog 1
råb ud (vers 2) – formane folk
om at omvende sig
omkomme (vers 6, 14) – dø
kaste lod (vers 7) – en måde
som folk troede, at de kunne
bruge til at finde frem til Guds
vilje (svarer til at trække strå
eller slå plat og krone)
Jonas’ Bog 2
strømmene omgav mig (vers 4) – der var vand alle vegne
omkring mig
Jonas’ Bog 1:2–3 – Nineve og Tarshish
Nineve og Tarshish repræsenterer hver sin ende af Mellemøstens og Middelhavets verden. Da Jonas begav sig af
sted mod Tarshish, forsøgte han tilsyneladende at komme
så langt væk fra Nineve som muligt.
Planlagt rejse til Tarshish
Tarshish
EUROPA
Nineve
ASIEN
AFRIKA
Studér skrifterne
Se efter detaljerne
1. Hvorfor vækkede søfolkene Jonas?
2. Hvem fik ideen til at kaste Jonas ud i havet?
Forstå skrifterne
Jonas’ Bog 3
tre dagsrejser stor (vers 3) –
det tog tre dage at gå igennem
den
sæk (vers 5, 6, 8) – groft tøj
som man tog på for at vise
ydmyghed eller sorg
satte sig i støvet (vers 6) – et
tegn på ydmyghed eller sorg
Jonas’ Bog 4
nådig og barmhjertig (vers 2)
– tilgivende, ved forsoningens
kraft
befri ham for hans mismod
(vers 6) – få ham til at føle sig
bedre tilpas
gloende (vers 8) – meget varm
ikke kan kende forskel på
højre og venstre (vers 11) –
kender ikke forskel på rigtigt
og forkert
Jonas’ Bog 3:9–10 – Har Gud brug for at
omvende sig?
Se Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne af Jonas’
Bog 3:9–10.
3. Hvad sørgede Herren for, der kunne sluge Jonas?
186
Studér skrifterne
Hvad tænkte han?
Beskriv hvordan Jonas mon har følt med hensyn til det,
som Gud gjorde i Jonas’ Bog 3:10, og hvorfor du mener,
at han måske har haft det sådan.
Skriv en proklamation
En proklamation til
folket i Nineve
Jonas’ Bog 3:5–8 fortæller,
at da kongen hørte Jonas’
budskab, udstedte han en
proklamation til folket.
Skriv på baggrund af det,
som du læser i Jonas’ Bog
3, hvad du mener, at der
kan have stået i proklamationen, og hvad du ved
om befolkningen i Nineve.
Hvad er meningen med det?
Fortæl hvad du mener, at budskabet er i Jonas’ Bog
(du kan vælge mere end ét).
Mikas Bog
En profeti om Messias
Navnet Mika betyder »den, der er som Jahve«. Mika kom fra en
lille by i det sydlige Juda (se Mikas Bog 1:1) og profeterede
omkring år 740–697 f.Kr. under Judas konger, Jotams, Akaz’ og
Hizkijas regeringstid. Mika profeterede på omtrent samme tid
som Esajas. Mikas budskab var både til Israel og Juda, og det
indeholder udtalelser om dom såvel som håb og et løfte om en
efterfølgende, nådig genopbyggelse af Herrens folk. Mika er
mest kendt for sin bemærkelsesværdige profeti om Messias’
fødsel (se Mikas Bog 5:1).
Mikas Bog 1–2
Både Israel og Juda vil falde
Mikas Bog 1–2 indeholder Mikas profetier om, at Herren ville
komme og dømme Israel og Juda på grund af deres synder.
Han nævnte specielt synderne i forbindelse med at dyrke afguder og begære rigdom og dernæst opnå denne rigdom ved
hjælp af vold og uærlighed. Mika gav dog Israel og Juda noget
håb. Han profeterede om, at Israel ville samles igen efter
dommene.
Mikas Bog 3
dem, der tilsyneladende var Israels ledere og Guds tjenere.
Se efter, når du læser, hvad han sagde.
Forstå skrifterne
Mikas Bog 3
kende retten (vers 1) – kunne
dømme retfærdigt
flår huden af folk, æder mit
folks kød, river huden af
dem, knækker deres knogler,
lægger dem som kød i en
gryde (v. 2, 3) – udtryk som
bruges til at beskrive Israels
og Judas lederes grusomhed.
Lederne åd ikke folk. De
udnyttede deres myndighed
til at blive rige ved at tage
folks mad, tøj og ejendom.
når de får noget at tygge på
. . . udråber hellig krig (vers 5)
– falske profeter vil sige »fred«
til dem, der brødføder dem,
men vil kæmpe imod dem, der
ikke vil gøre det
solen går ned over profeterne, seerne bliver til
skamme, spåmændene
[bliver] til spot (vers 6–7) –
udtryk som betyder, at de
falske profeter vil blive
bragt til tavshed
afskyr hvad der er ret og
fordrejer alt retskaffent
(vers 9) – hader retfærdighed og laver om på det der
er rigtigt
med blod, med uret (vers 10)
– ved mord og ugudelighed
tempelbjerget til kratbevoksede høje (vers 12) – templet
vil blive som en høj, der er
overgroet af træer og buske
Studér skrifterne
Vend det om
1. Nævn det, som Mikas Bog 3 siger, at folkets ledere gjorde
forkert.
Ugudelige ledere irettesættes
2. Skriv om en leder i Kirken, som du kender, eller brug et
eksempel fra skrifterne, og beskriv hans eller hendes
egenskaber med hensyn til at følge Herren og lede andre.
Hvilken slags mennesker vælger Gud som sine tjenere?
Mikas Bog 3 fortæller, hvad Mika sagde, at der var galt med
187
Mikas Bog 4
Mikas Bog 6–7
Herren vil regere i Zion
Israels synder
og Herrens nåde
Med udgangspunkt i mønstret i Mikas profetier efterfølges
de »dårlige nyheder« i Mikas Bog 3 af nogle »gode nyheder«
i Mikas Bog 4. De første tre vers minder meget om Esajas’
profeti om Herrens bjerg højt over bjergene (se Esajas’
Bog 2:1–4). Det meste af resten af kapitel 4 handler om det,
som Zion kan blive til, når vi søger Herren og hans Zion.
Mikas Bog 5
Mikas Bog 6 fortæller, at Herren fordømte Israel for deres
uærlighed og begærlighed, deres vold og deres afgudsdyrkelse. Mikas Bog 7 fremstiller Herrens løfte om, at når Israel
i de sidste dage omvender sig til Herren, vil han være dem
nådig.
Studér skrifterne
Hvad kræves der?
Messias’ komme
1. Hvad kræves der ifølge Mikas Bog 6:7–8 for at være god
i Herrens øjne?
2. Mikas Bog 6:7–8 er skrevet til de mennesker, der levede
for mange år siden. Omskriv vers 7 ved at bruge eksempler
på, hvad folk kunne give i dag, som ikke er »godt«, medmindre det efterfølges af de Kristus-lignende egenskaber,
der er nævnt i vers 8.
Mikas Bog 5 fortæller, at Mika forudsagde Frelserens første
komme, og at Israels børn ville blive udfriet fra deres fjender
og blive retskafne i de sidste dage.
Studér skrifterne
Hvordan blev det opfyldt?
Profetien i Mikas Bog 5:1 blev udtalt i omkring år 700 f.Kr.
Læs Matt 2:1–6 og Luk 2:1–7. Hvem opfyldte Mikas profeti?
Tilnavnet Efrata i Mikas Bog 5:1 blev sikkert brugt til
at benævne Betlehem i Judæa i modsætning til Betlehem
i Zebulon.
Nahums Bog
Et budskab med trøst
Baggrund
Nahum betyder »trøst« på hebraisk. Da Nahums korte bog er en
profeti om Guds domme over Nineve, Assyriens hovedstad,
må hans budskab have trøstet israelitterne, som led under assyrerne.
Ligesom det er tilfældet med andre af profeterne i Det Gamle
Testamente, ved vi meget lidt om Nahum. Indholdet i hans bog
får os til at tro, at han skrev sine profetier på et tidspunkt
omkring år 663–612 f.Kr. , hvilket var den tid, hvor assyrerne
var den mest magtfulde nation i Mellemøsten.
Nahums profetier om Assyriens ødelæggelse gælder også for
verden lige inden og på tidspunktet for det andet komme.
188
Habakkuks Bog
En profets spørgsmål og Guds svar
bruge babylonierne – et folk, der var mere ugudeligt end
jøderne – til at tilintetgøre sit pagtsfolk, som var blevet ugudeligt. I Habakkuks Bog 2:2–20 svarer Herren ved at sige,
at babylonierne også ville blive tilintetgjort på grund af deres
ugudelighed – selv om de tilsyneladende ville have fremgang i en tid.
Habakkuk levede tilsyneladende på et tidspunkt, hvor Juda
blev mere og mere ugudeligt trods profeternes forsøg på at
ændre landets åndelige tilstand. Habakkuks korte bog indeholder to spørgsmål, som han stillede Herren, Herrens svar samt
en bøn, som han bad som anerkendelse af Herrens fuldkomne
visdom vedrørende den måde, han tager sig af sine børn på. Se
Guide til skrifterne, »Habakkuk«, for yderligere oplysninger om
profeten Habakkuk og hans skrivelser i Det Gamle Testamente.
Habakkuks Bog 3
»Hvor længe,
Herre, skal jeg
råbe om hjælp,
uden at du
hører?«
Habakkuks bøn
„Habakkuks Bog 3 indeholder en bøn, der er skrevet som
hebraisk poesi, hvor Habakkuk bar vidnesbyrd om Guds
magt og godhed og sin egen personlige beslutning om at
følge Herren, selv i sit folks svære tider.
Habakkuks Bog 1–2
Studér skrifterne
Spørgsmål og svar
Med dine egne ord
Min beslutning om
at følge Herren
Habakkuks Bog 1:2–4 beretter om, at Habakkuk adspurgte
Herren om jødernes ugudelighed, og hvorfor han tillod sådan
en ugudelighed blandt sit folk. Herren svarede ham i Habakkuks Bog 1:5–11 og forklarede, at babylonierne på grund
af jødernes ugudelighed snart ville erobre dem. I Habakkuks
Bog 1:12–17 spurgte Habakkuk Herren, hvorfor han ville
Læs Habakkuks Bog
3:17–18, hvor Habakkuk
gav udtryk for sin beslutning om at følge Herren,
selv i svære tider. Skriv
din egen korte udtalelse,
som udtrykker din beslutning om at følge Herren.
Sefanias’ Bog
Gør dig klar til at studere Sefanias’ Bog
Sefanias profeterede om, at Herrens dag ville komme med stor
kraft over de ugudelige, men ville give en vidunderlig fremtid
fuld af håb for dem, der søger Herren og lever retskaffent.
Sefanias’ Bog indeholder to hovedbegreber:
En kongelig profet
Første vers i Sefanias’ Bog identificerer ham som en efterkommer
af kong Hizkija, en retskaffen konge i Juda, som levede omkring
100 år, før denne bog blev skrevet. Sefanias profeterede på kong
Josijas tid, som var en anden retskaffen konge i Juda. Det vil
sige, at han levede på omkring samme tid som Habakkuk, Mika
og den unge Jeremias.
189
1. Herrens dag. Herren vil komme med dom over folk, der
begår synd, og er hyklere. Denne kendsgerning gælder
landet Juda på Sefanias’ tid såvel som de ugudelige i
alle tidsaldre, især dem, der lever på tidspunktet for det
andet komme.
2. Genoprettelse og renselse. Gud vil trække folk til sig og rense
dem, der ydmyger sig under hans domme.
også at tale opmuntrende, så at synderen kan blive opmuntret til at omvende sig og se frem mod en bedre fremtid.
Sefanias’ Bog 3 indeholder Herrens opmuntrende ord til
folket i Juda.
Sefanias’ Bog 1–2
Dommedag
Forstå skrifterne
Sefania 3
Sefanias’ Bog 1 beretter om Sefanias’ profeti om det, der ville
ske med folket i Juda på grund af deres synder, som omfattede
afgudsdyrkelse, ondskab mod andre og den opfattelse at de
var retskafne, når de handlede ugudeligt.
Sefanias’ Bog 2 fortæller, at Sefanias profeterede om, at babylonierne ikke blot ville tilintetgøre jøderne, men også alle
de ugudelige omkring Juda, deriblandt filistrene (se v. 4–7),
moabitterne og ammonitterne (se v. 8–11), etiopierne (se v. 12)
samt assyrerne (se v. 13–15).
Sefanias’ Bog 3
tyranniske (vers 1) – udnytter
eller gør nogen ondt
troløse (vers 4) – holder ikke
deres løfter
vanhelliger det hellige
(vers 4) – gør templet urent
forbryder sig mod (vers 4) –
går imod
fordærvelige handlinger
(vers 7) – syndede i alt,
hvad de gjorde
hovmodig (vers 11) – stolt
synke (vers 16) – blive svage
af modløshed
Studér skrifterne
Fortæl, hvad der gør indtryk på dig
Sefanias’ Bog 3:8–20 beskriver de sidste dage og den vidunderlige måde, hvorpå Herren vil bringe sit pagtsfolk tilbage
til sig, efter at de er blevet spredt og taget i fangenskab
på grund af deres synder. Tænk over, når du læser disse vers,
hvordan det kan gælde for folk i dag, som har behov for at
komme tilbage til Herren, eller som er bekymrede og bange
for de sidste dage. Skriv om mindst to sandheder, som
Herren sagde i dette kapitel, som gør størst indtryk på dig,
og forklar hvorfor.
Opmuntrende ord
En person, som har syndet, kan fristes til at give op og tænke,
at han eller hun ikke på nogen måde nogensinde kan komme
tilbage. På grund af denne modløshed er det vigtigt ikke kun
at tale tydeligt om det, som synderen har gjort forkert, men
Haggajs Bog
Opfordring til at bygge templet
Haggajs Bog 1:1–15
29. august 520 f.Kr.
I år 538 f.Kr. udstedte Kyros af Persien (også nævnt i Ezras Bog)
en forordning om, at jøderne kunne vende tilbage til Jerusalem
for at genopbygge deres tempel, som babylonierne ødelagde.
I første omgang var jøderne meget begejstrede over denne
mulighed, men opgavens sværhed og udgifter, deres fjenders
modstand og mangel på støtte fra de konger, som kom efter
Kyros, gjorde jøderne modløse. I seksten år blev der næsten
ikke udført noget arbejde på templet. Haggaj profeterede i år
520 f.Kr. og belærte folket om at prioritere templet højt og
motiverede dem til at fortsætte med at genopbygge templet
trods disse udfordringer.
Haggajs Bog 2:1–9
17. oktober 520 f.Kr.
Haggajs Bog 2:20–23
18. december 520 f.Kr.
Den korte historie om jødernes tilbagevenden til Jerusalem og
opbyggelsen af templet findes i Ezras Bog og Nehemias’ Bog.
Se Guide til skrifterne, »Haggaj«, for yderligere oplysninger om
Haggaj.
Gør dig klar til at studere Haggaj
Haggaj angav en bestemt dato for hver del af sin korte bog.
På Det Gamle Testamentes tid blev månederne kaldt noget
andet, men de er ændret til nutidige navne for at lette vores
forståelse:
190
Studér skrifterne
Haggajs Bog 1
Betydningen af et tempel
1. Hvad sagde Haggaj, at konsekvenserne var ved at udsætte
opbygningen af templet? (Se Haggajs Bog 1:6, 9–11).
Tænk over påvirkningen af templets pagter, ordinancer og
velsignelser i enhver henseende i vores liv. Hvad tror du,
at det vil sige at lægge sin løn »i en hullet pung«?
Gør templet færdigt
Ældste Claudio R. M. Costa har fortalt følgende historie om
en mand, som han kendte i Brasilien:
2. Hvad fortæller Haggajs Bog 1:4–6 om templets prioritet
i folkets liv?
»Efter sin og familiens dåb kunne han næsten ikke vente, til
han havde været medlem af Kirken et år, så han kunne bringe
sin hustru og sine børn til templet. Templet i São Paulo
ligger meget langt fra Amazonfloden. Det tager normalt 4
dage med båd og 4 dage med bus at nå til templet – omkring
en uges transport. Denne mand var møbelsnedker. Hvordan
kunne han spare nok sammen til at betale for sig selv, sin
hustru og sine børn? Selv om han arbejdede hårdt i mange
måneder, tjente han ikke mange penge.
Folkets reaktion
1. Hvad gjorde folket som resultat af Haggajs budskab?
(Se Haggajs Bog 1:12–15).
2. Ligesom Haggaj bad præsident Howard W. Hunter Kirkens
medlemmer om at »se til templet som det store symbol
på jeres medlemskab« (Stjernen, jan. 1995, s. 7). Forklar,
hvordan du gør templet til symbolet på dit medlemskab,
og hvordan templet påvirker din levevis i dag.
Da tiden kom til at rejse til templet, solgte han alle sine møbler og sit værktøj, selv sin elektriske sav og sit eneste transportmiddel, en motorcykel – alt, hvad han havde – og rejste til
templet med sin hustru og sine børn. Det krævede otte dages
rejse at komme til São Paulo. Efter fire vidunderlige dage
i templet, hvor de udførte Herrens værk, måtte denne familie
rejse i syv dage for at komme hjem. Men de vendte lykkelige
hjem med en følelse af, at deres vanskeligheder og problemer
intet var sammenlignet med den store lykke og de velsignelser,
de havde oplevet i Herrens hus« (Stjernen, jan. 1994, s. 25).
Haggajs Bog 2
Fortsæt byggeriet!
Haggajs Bog 2 er skrevet, da folket allerede var begyndt at
genopbygge templet. Blandt dem, der genopbyggede templet,
var der jøder, som havde set det forhenværende tempel og
vidste, hvor smukt og herligt det var. Det tempel, som de genopbyggede, var ikke nær så stort eller smukt som det, der
var blevet ødelagt. Denne kendsgerning virkede nedslående
på mange jøder. Haggaj opmuntrede dem med to hovedtanker.
For det første bad han dem om at fortsætte med at bygge og
lovede dem, at Herren i de sidste dage ville gøre templet større
og herligere, end det, som Salomo byggede, der var det, som de
huskede. For det andet mindede Haggaj folket om, at de fra det
øjeblik, hvor de begyndte at genopbygge templet, begyndte at
få fremgang. Så selv om templet ikke var så storslået som Salomos tempel, gav det stadig de samme velsignelser fra Herren.
Historien om den brasilianske familie gengiver ånden i
Haggajs budskab i kapitel 1. Se, når du læser, efter det, som
Haggaj siger om templets vigtighed, og hvad folket gør for
at vise, at de ikke værdsætter templet, som de burde.
Forstå skrifterne
Haggajs Bog 1
Derfor holder himlen duggen tilbage (vers 10) – giver ikke
dug (den fugtighed som findes på jorden om morgenen)
Zakarias’ Bog
Han så længere end sin tid
Zakarias var fra en præstefamilie i Levis stamme. Han blev født
i Babylon og vendte tilbage til Jerusalem i omkring år 538 f.Kr.
sammen med de jøder, der fik lov til at vende tilbage fra babyloniernes fangenskab. Han blev kaldet som profet i omkring
år 520 f.Kr. (se Zakarias’ Bog 1:1), hvilket vil sige, at han levede
på omkring samme tid som profeten Haggaj og præsten Ezra.
Ligesom Haggaj opmuntrede Zakarias folket til at fortsætte
genopbyggelsen af templet. Men han gav også folket til udfordring at genopbygge deres personlige åndelige liv. Zakarias fik
også en del åbenbaringer. Hans åbenbaringer handler både
om Messias (fortæller om Frelserens andet komme) og fortæller
191
ved at faste og udføre andre ydre ordinancer uden at være
venlige, retfærdige eller næstekærlige mod andre. Zakarias’
Bog 8 indeholder Zakarias’ profeti om Jerusalems fremtid.
Han sagde, at når folket omvender sig og samles i retfærdighed i denne hellige by, så vil Herren være med dem og
velsigne dem endnu mere, end han havde gjort før i tiden.
om de sidste dage. Zakarias’ profetier om Jesus Kristus i
kapitel 9–14 er citeret flere gange i Det Nye Testamentes evangelier end nogen anden profet fra Det Gamle Testamente.
Zakarias’ otte åbenbaringer
Zakarias’ Bog 9
Den kommende Konge
Zakarias’ Bog 1–6 fortæller om otte åbenbaringer, som
Herren gav Zakarias om Israels hus:
• En åbenbaring om heste (se Zakarias’ Bog 1:7–17),
som fortæller om den barmhjertige måde, hvorpå Herren
behandler Jerusalem
Profeten Jakob i Mormons Bog sagde, at alle fordums profeter
vidnede om Jesus Kristus (se Jakobs Bog 7:11). Nogle af disse
profetier mangler måske i Bibelen (se 1 Nephi 13:24–28),
men her i Zakarias’ Bog finder vi nogle, som er blevet bevaret
til os.
• En åbenbaring om fire horn og fire smede (se Zakarias’
Bog 2:1–4), som handler om de magter (horn), der spredte
Juda, og hvad der vil ske med disse magter
• En åbenbaring om en mand med en målesnor (en landinspektør; se Zakarias’ Bog 2:5–17), som vidner om Herrens
beskyttende magt over sit folk
Studér skrifterne
• En åbenbaring om ypperstepræsterne (se Zakarias’ Bog 3),
som symboliserer, hvordan Juda kan overvinde Satan og
blive renset ved Jesu Kristi magt
En opfyldt profeti
Sammenlign Zakarias’ Bog 9:9 med Matt 21:1–11, og skriv
om, hvordan profetien i Zakarias’ Bog blev opfyldt.
• En åbenbaring om en lysestage og oliventræer (se Zakarias’ Bog 4), som symboliserer, hvordan Herren ville give
sit folk magt ved sin Helligånd
• En åbenbaring om en flyvende bogrulle (se Zakarias’
Bog 5:1–4), som belærte om, at de, som var uærlige i
landet, blev fordømt
Zakarias’ Bog 10
• En åbenbaring om en kvinde i et kornmål (se Zakarias’
Bog 5:5–11), som vidner om, at ugudeligheden ville blive
fjernet blandt folket
Løfter om de sidste dage
• En åbenbaring om fire vogne (se Zakarias’ Bog 6:1–8), som
symboliserer udbredelse af Herrens magt over hele jorden
Folket i Israel og Juda blev spredt på grund af deres ulydighed
mod Herrens befalinger. Zakarias’ Bog 10 fortæller os,
hvad Herren lovede at gøre for dem i de sidste dage. Se efter
dette, mens du læser.
Zakarias Bog 6 slutter med, at en mand ved navn Josva
bliver ordineret til ypperstepræst som symbol på Frelseren,
som tjener for sit folk.
Det nutidige
og fremtidige Jerusalem
Forstå skrifterne
Zakarias’ Bog 10
husguderne, spåmændene,
deres trøst er tom (vers 2) –
falske guder og falske profeter
kan ikke velsigne folket eller
gøre dem lykkelige
Zakarias’ Bog 7 fortæller, at Herren fordømte folket i Jerusalem på Zakarias’ tid for at lade som om, at de var retskafne
192
gør dem til sin prægtige
stridshest (vers 3) – gør dem
ligesom den hest, som lederen
rider på (for det meste den
bedste hest)
hjørnesten, teltpløk, krigsbue
(vers 4) – henvisning til Frelseren. Denne profeti antyder,
at den vigtigste i Israel vil
komme fra Judas stamme.
(Du kan eventuelt skrive:
»Jesus Kristus vil komme fra
Judas stamme« i margenen i
dine skrifter ved siden af dette
vers)
gadeskarn (vers 5) – mudder
bliver til skamme (vers 5) –
bliver overvundet
fløjter ad dem (vers 8) –
kalder på dem
sår . . . ud (vers 9) – spreder
han går gennem det truende
hav (vers 11) – Efraim vil
vende tilbage efter store
prøvelser
slår dets bølger, alle Nilens
strømme tørrer ud (vers 11) –
sætninger der viser, at Gud vil
gøre det lettere for sit folk at
samles
vandre i hans navn (vers 12) –
adlyde Guds befalinger i alt,
hvad de gør
Studér skrifterne
Israels indsamling
Israels indsamling er både åndelig og fysisk. Folk samles
først åndeligt, når de bliver omvendt til evangeliet og vender
de verdslige ting ryggen. De hellige vil også blive indsamlet
fysisk til deres forjættede lande, når profeterne beder dem
om at gøre det (se Alma 5:57; L&P 133:12–15). Læs Zakarias’
Bog 10:6–12; L&P 29:7–11; 101:63–68; 115:5–6, og skriv hvad
du lærer om Israels indsamling, og hvorfor den er så vigtig.
Jøderne og deres Frelser
Zakarias’ Bog 11–13 fortæller om profetier om fremtidens
jøder. I kapitel 11 forudsagde Zakarias, hvad der ville ske
med jøderne på grund af deres ugudelighed på Kristi
tid. Zakarias’ Bog 12–13 indeholder profetier om Jesu Kristi
andet komme, og hvad han vil gøre for jøderne i de sidste
dage.
Zakarias’ Bog 14
Jesu Kristi andet komme
Bliver du begejstret, bange eller lidt af hvert, når du tænker
på Frelserens andet komme? Zakarias’ Bog 14 beskriver nogle
af de begivenheder, som vil finde sted ved det andet komme.
Se, når du læser, efter vers, som kan hjælpe en person med at
være mindre bekymret for Jesu Kristi andet komme, og husk
på, at »er I beredt, behøver I ikke at frygte« (L&P 38:30).
Forstå skrifterne
Zakarias’ Bog 14
byttet (vers 1) – rigdommen
indtaget (vers 2) – røvet
levende vand (vers 8) – kan
bogstaveligt betyde ferskvand, kan symbolsk betyde
kundskab fra himlen
havet i øst, havet i vest
(vers 8) – Det Døde Hav og
Middelhavet
blive som Araba-lavningen
(vers 10) – omdannet til en
flad dal
skal knejse dér, hvor det lå
(vers 10) – Jerusalem vil blive
oprejst, men ikke fjernet fra sit
sted
rædsel (vers 13) – forvirring
eller panik
løvhyttefesten (vers 16, 18–19)
– en helligdag for at huske,
hvordan Herren gav Israels
børn fremgang i Kana’ans
land, da han havde ført dem
dertil
Zakarias Bog 14:6–7 – Ved aftenstid skal det
være lyst
Sammenlign Zakarias’ Bog 14:6–7 med 3 Nephi 1:8, 15–17.
Studér skrifterne
Begivenheder inden det andet komme
1. Hvilket stort mirakel vil Herren ifølge Zakarias’
Bog 14:1–7 udføre for jøderne ved det andet komme?
(Se også L&P 45:47–53).
Studér skrifterne
2. Hvordan vil situationen ifølge Zakarias’ Bog 14:20–21
på jorden være anderledes, når Herren kommer?
3. Hvilke begivenheder, som Zakarias’ profeti fortæller
om det andet komme, hjælper dig med at berede dig til,
at Frelseren kommer igen? Læs også Esajas’ Bog 11:4–9;
L&P 29:7–13; 133:17–35 for yderligere detaljer om de begivenheder, der profeteres om i Zakarias’ Bog.
Hvordan bliver de opfyldt?
1. Læs Zakarias’ Bog 11:12–13; Matt 26:14–16; 27:1–10, og
fortæl, hvordan Zakarias’ profeti blev opfyldt.
2. Læs Zakarias’ Bog 12:10; 13:6; L&P 45:47–53. Hvornår
og hvordan vil Zakarias’ profeti blive opfyldt?
4. Læs L&P 106:4–5, og find frem til, hvad du kan gøre for
at være beredt til det andet komme, hvis det kommer,
mens du lever, så det vil være en herlig dag for dig, og
ikke en frygtelig dag.
193
Malakias’ Bog
Malakias’ Bog er den bog i Det Gamle Testamente, der er skrevet sidst. Malakias (som på hebraisk betyder »min engel«)
skrev sandsynligvis disse profetier omkring år 430 f.Kr. , næsten
100 år efter, at jøderne begyndte at vende tilbage fra Babylon til
Israel. Jøderne i Det Gamle Testamente havde ingen profeter
efter Malakias, som vi kender til, men Lehis efterkommere på
den vestlige halvkugle (nephiterne) havde mange profeter lige
indtil Jesu Kristi fødsel, således som det fortælles i Mormons Bog.
Budskabet fra den sidst kendte profet i Det
Gamle Testamente
Malakias’ Bog 1
Hyklerisk tilbedelse
Jesus fordømte i sin jordiske tjenestegerning jødernes ledere,
fordi de prøvede at virke overordentligt retskafne, når de i
virkeligheden ikke levede retskaffent. Malakias’ Bog hjælper
os med at forstå, at dette problem eksisterede i mindst 400 år.
Malakias’ Bog 1 fortæller, at jødernes ledere var lydige
mod Herrens befaling om at ofre, men at de i stedet for at ofre
det bedste fra deres hjorde ofrede deres sårede eller syge
dyr (se Malakias’ Bog 1:7–8, 12–14). Dette hykleri viste deres
manglende respekt for Herren, og hvor lavt de prioriterede
religionen i deres liv.
På den tid, hvor Malakias profeterede, håbede mange jøder,
at Gud på en mere opsigtsvækkende måde ville vise sin magt
ved at befri dem fra persisk herredømme og lade dem få et
rige igen. Efter 100 år fra den tid, hvor jøderne vendte tilbage
til deres hjemland, var de stadig under persisk herredømme.
Mange jøder mistede modet og arbejdede ikke så hårdt på at
efterleve deres religion, for de troede, at Gud havde glemt eller
forladt dem, og at det derfor ikke betød noget, om de var
retskafne. Malakias’ budskab handlede om disse omstændigheder. Men de principper, der belæres om i Malakias’ Bog, kan
anvendes i næsten alle tider i historien, da folk i alle tidsaldre
fristes til at være lunkne i deres religion.
Malakias’ Bog 2
Malakias’ budskab
Malakias talte på Herrens vegne, da han svarede på spørgsmål,
som folk stillede på hans tid. Han identificerede følgende problemer, synder og udfordringer:
Præsterne kaldes til
omvendelse
• Hvordan ringeagtede folket Guds navn? (Se Malakias’
Bog 1:6.)
Malakias’ Bog 2 beskriver Herrens vejledning til Arons efterkommere, som var folkets præster i templet. Herren sagde,
at de ikke var et eksempel på retskaffenhed for folket, og at de
heller ikke hjalp dem med at leve retskaffent. Præsterne brød
derimod præstedømmets pagter, som Herren sammenlignede
med pagterne mellem mand og hustru. Herren sagde, at de
ville blive straffet for deres ulydighed.
• Hvorfor godtog Herren ikke folks ofre og bønner?
(Se Malakias’ Bog 2:13–14.)
• Hvordan plagede folket Herren? (Se Malakias’ Bog 2:17.)
• Hvordan skulle folket vende om til Herren?
(Se Malakias’ Bog 3:7.)
• Hvordan bedrager et menneske Gud? (Se Malakias’
Bog 3:8.)
• Hvordan havde folket talt imod Herren? (Se Malakias’
Bog 3:14–15.)
Malakias er en af de profeter i Det Gamle Testamente, der
citeres oftest. Forfattere i Det Nye Testamente citerede Malakias’
skrivelser, og den opstandne Frelser citerede nogle af Malakias’
lærdomme for nephiterne, så de kunne have dem i deres optegnelser, og englen Moroni citerede noget af Malakias’ Bog for
profeten Joseph Smith og sagde til ham, at Malakias’ profetier
ville blive opfyldt i de sidste dage.
Malakias’ Bog 3
Herrens komme
Da Moroni besøgte Joseph Smith om aftenen den 21. september
1823 og fortalte ham om Mormons Bog, citerede han også
adskillige skriftsteder for ham, deriblandt »en del af det tredje
kapitel af Malakias, og . . . det fjerde eller sidste kapitel af
samme profeti« (JS-H 1:36). Malakias’ Bog 3 har stor betydning for de sidste dage.
Se Guide til skrifterne, »Malakias«, for yderligere oplysninger
om Malakias.
194
Malakias’ Bog 3 fokuserer på »Herrens dag . . . den store og
frygtelige« (Malakias’ Bog 3:23), eller det andet komme.
Malakias bar vidnesbyrd for folket på sin tid og på vor tid om,
at Herrens dag vil komme. Selv om de ugudelige kan se ud
til at have fremgang, vil Herrens dag desuden være en
dommens dag, hvor de retskafne vil blive belønnet og de
ugudelige vil blive brændt.
2. Hvordan kan det, at man ikke betaler tiende og offerydelser anses som at »bedrage Gud«?
3. Læs det, som Herren sagde om tiende i L&P 64:23.
Hvordan kan det, som Herren sagde, sammenlignes
med Malakias’ budskab, hvis du læser videre til
Malakias’ Bog 3:19?
Med dine egne ord
Når du læser dette kapitel, så se efter, hvad vi må gøre for at
forberede os til det andet komme, hvad der kan hjælpe os
med at holde ud indtil den store dag, og hvad der kan opmuntre os til at have tro på, at det andet komme vil finde sted.
1. Skriv folks beklagelser, som findes i Malakias’ Bog 3:14–15,
med dine egne ord.
2. Hvilke løfter gav Herren i Malakias’ Bog 3:16–18 som svar
på klagen, som kan hjælpe dig på tidspunkter, hvor det
ikke lader til, at du bliver velsignet for din retskaffenhed,
mens dem, der ikke holder befalingerne, ser ud til at klare
sig fint?
Forstå skrifterne
Malakias’ Bog 3
udholde (vers 2) – overleve
lud (vers 2) – sæbe
lutrer (vers 3) – renser
troldmænd (vers 5) – folk, der
prøver at bruge magi og onde
ånder til at påvirke andre
daglejeren (vers 5) – arbejder;
en person, som er ansat
æderne (vers 11) – ting der
ødelægger
Mesterskriftsted – Malakias’
Bog 3:23–24
overmodige (vers 15) –
velstående
sætter Gud på prøve (vers 15)
– drager Guds befalinger i
tvivl ved ikke at efterleve dem
og ser, om der virkelig findes
en straf
skelne (vers 18) – kende
trampe . . . ned (vers 21) – gå
på
Horeb (vers 22) – Sinajs bjerg
1. Det kan måske interessere dig at vide, at Malakias’
Bog 3:23–24 indeholder de eneste vers, der er citeret
(dog ikke ordret) i alle Kirkens fire standardværker
(se 3 Nephi 25:5–6; L&P 2; 128:17: JS-H 1:36–39). Af de
mange skriftsteder, som Moroni citerede for den unge
profet i 1823, er denne profeti om Elias’ tilbagevenden
inden Frelserens andet komme den eneste del, som
findes i Lære og Pagter. Elias’ tilbagevenden for at gengive nøglerne er vigtigst. Læs L&P 110:13–16, og forklar,
hvornår og hvordan denne profeti blev opfyldt.
2. Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Gennem dette
præstedømmes magt, som Elijah overdrog, kan mand og
hustru blive beseglet eller viet for evighed; børn kan blive
beseglet til deres forældre for evighed; således bliver
familien gjort evig, og døden kan ikke skille dens medlemmer. Dette er det store princip, der skal frelse verden fra
fuldstændig udslettelse« (Lærdomme om Frelse, 2:103–104).
Når du nu kender denne sandhed, forklar så hvilke »forbandelser«, som du mener kommer over jorden og over
enkeltpersoner og familier, der kender disse lærdomme,
men ikke lever i overensstemmelse med de velsignelser og
pagter, som Elias genoprettede. Med andre ord: Hvordan
holder nøglerne i det præstedømme, som Elias gengav,
»forbandelser« væk fra jorden? Hvorfor er det så vigtigt
for os at dele det vidunderlige budskab om disse ting? Følgende citat fra en proklamation fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum kan måske hjælpe dig
med at svare:
Studér skrifterne
Lav tre af følgende fem aktiviteter (A–E), når du studerer
Malakias’ Bog 3.
Mere end én opfyldelse
Læs Matt 11:7–11 og L&P 45:9 og fortæl, hvem eller hvad
sendebuddet taler om i Malakias’ Bog 3:1. Det vil også være
korrekt at sige, at profeten Joseph Smith er et sendebud,
der skulle forberede Herrens vej ved at genoprette Jesu Kristi
Kirke i disse sidste dage (se »Joseph Smiths Oversættelse
af Bibelen, Matthæus 17:10–14 i Guide til skrifterne; 2 Nephi 3).
Én opfyldelse
Læg mærke til, at vi i Malakias’ Bog 3:1 læser om »min
engel« og »pagtsenglen«. Du har fundet frem til »min engel«
i aktivitet A herover. Hvem tror du, at »pagtsenglen« er?
Hvorfor?
»Vi advarer om, at personer, som bryder deres løfte om
troskab, som misbruger deres ægtefælle eller deres børn,
eller som ikke opfylder ansvarene i familien, en dag skal
stå til ansvar over for Gud. Vi advarer endvidere om, at
familiens opløsning vil påføre enkeltpersoner, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums
og nutidige profeter« (Familien: En proklamation til verden,
Stjernen, juni 1996, s. 10)
Mesterskriftsted – Malakias’
Bog 3:8–10
1. Nævn de velsignelser, der står i Malakias’ Bog 3:8–10,
som de, der efterlever tiendeloven, får. Læs vers 11–12,
og tilføj andre velsignelser til din liste.
3. Forklar, hvad du mener, at du kan gøre for at vende dit
hjerte mod »fædrenes« (dine forfædre) eller til dine børn
på en måde, som vil velsigne deres liv for evigt.
195
0
02341 89110
Danish 34189110
1

Det Gamle Testamente - The Church of Jesus Christ of Latter

Transcription

Similar documents

ESBJERG EVANGELIET

Skabelon for gudstjeneste (PDF-version)

1. Jean-Paul Sartre. ”Den Anstændige Luder

Februar - The Church of Jesus Christ of Latter

Gudstjenesteordning i Den Danske Folkekirke

Januar 2015 Liahona - The Church of Jesus Christ of Latter