november 2014 - Ebberup Skole

Transcription

november 2014 - Ebberup Skole
November 2014
I dette nummer af Fællesnyt kan du læse om
hvad der er gjort for at forbedre buskørslen
til skolen.
Og så kan du læse Karin Christiansens tale
ved skolens 50-års fødselsdag. I hendes familie er 3. generation nu i gang med at gå på
skolen.
God læselyst.
Møde med Vej og trafik
vedr. buskørsel.
Den
8.
september
2014
afholdt
vi
(repræsentanter for fællesbestyrelsen) et møde
med Poul-Henning Nielsen, Esben Krægpøth
(repræsentanter for kommunen) og Hans Bjergegaard (repræsentant for det politiske udvalg).
Baggrunden for mødet var, at vi har modtaget
flere henvendelser fra forældre, som undrer sig
over, at deres børn ikke længere kan blive fragtet
til og fra skole med skolebussen. I stedet skal de
tage flextaxier og oplever i det hele taget diverse
serviceforringelser.
På dette møde drøftede vi hvilke muligheder der
var for at forbedre den nuværende busplan, og
hvilke muligheder der evt. er næste år mht. buskørsel.
På mødet fremlagde vi de indkomne henvendelser fra forældrene på skolen. Vi fik forbedret en
af ruterne, da den ikke var optimal for eleverne
sammenholdt med deres mødetider. Vi fik desuden at vide at vi har mulighed for at rette henvendelse, hvis der er flere ruter, der er uhensigtsmæssigt tilrettelagt.
Ordningen med flextaxi er vedtaget for at korte
busruter af og mindske tidsforbruget for den enkelte elev. Denne løsningsmodel var politikerne
villige til at tage op til genovervejelse. De gjorde
dog opmærksom på, at så vil en anden gruppe
elever blive ramt, da denne gruppe i stedet, vil
kommer til at køre med bus længere tid. Derfor
vil vi senere på året sende et spørgeskema ud, for
at høre jer og dermed finde den bedst mulige løsning.
Herudover fik vi at vide, at det er muligt at have
venner med hjem efter skole med flextaxi . Det vil
koste 20kr. Den skal dog bestilles senest 2 timer
før man skal bruge den. Det er desværre ikke muligt at garantere, at man kan køre i den samme
taxi.
Lisbeth Printz, Fællesbestyrelsen.
November 2014
Tale ved Ebberup Skoles 50-års jubilæum
søndag d. 26. oktober.
Ebberup skole fylder 50 år. De fleste, tænker
jeg, vil sige: ”Det er da ingen alder for en skole”.
Men når man kigger rundt på nogle af de gamle
billeder, vil mange måske alligevel sige: ”Det er
da godt nok længe siden”.
Hvis jeg, som formand for Fællesbestyrelsen,
skal sige et par ord i dagens anledning, så vil jeg
starte med at citere, hvad Pastor Kien sagde på
skolekommissionens vegne, ved indvielsen af
Ebberup Skole i 1964: ”Det er ikke det ydre ved
en skole, der er det vigtigste. Det er først og
fremmest børnene, derefter lærerne og til sidst
selve bygningerne”. Ebberup skoles historie er
skabt i kraft af de mennesker, der har haft deres
gang her de sidste 50 år – lærere, elever, forældre og andet personale. Flere af jer som er her i
dag, nogen måske nu med 3.generation af børn
der går her, har del i den historie.
Min far startede på Ebberup skole i 1964 i
7.klasse, hvor han blev overflyttet fra Vestre
skole, som lukkede sammen med Østre skole,
skolerne i Torø Huse og Kærum skole.
Skolen var stadig en byggeplads. Som Gertrud
Malvang – tidligere lærerinde på først Østre skole
og derefter den nye skole i Ebberup - skrev i sin
tale for tidligere kollegaer i 2003 - 25 år efter sin
fratræden: ”Vi balancerede på gulvbrædder og
murbrokker, men trods det ser jeg tilbage på det
som en stor oplevelse”.
Min far havde den gamle skoleinspektør fra Kærum Skole; Lærer Pedersen, også Else Dam som
var kommet til skolen sammen med sin mand
Orla Dam, da skolen nu havde brug for flere lærere.
Karl Nyborg var skolens inspektør. Han var ankommet til Østre skole i 1942 med fru Mimi. Som
Folmer Hildebrandt fra 1930 beretter fra tiden i
Østre skole, så kunne Nyborg ikke fordrage ost og
selvom man godt måtte spise sin madpakke i skolestuen, så var det forbudt at medbringe ost i
madpakken. Kunne han lugte ost, så begyndte
jagten med en ny spidset blyant, som han spiddede osten på og smed den i kakkelovnen. Dog beskriver han Nyborg som en rar og festlig lærer.
Skolepolitisk var 1960´erne indledt med udgivelsen af Den Blå Betænkning. Den beskriver skolens
formål og fagenes indhold på en helt ny måde.
Sang bliver til Musik, Tegning til Formning.
Der er vægt på barnets egen kreativitet og udfoldelse. Nye pædagogiske tanker, kreativitet og
personligt udbytte af skolegangen gennemsyrer
generelt retningslinjerne. Mange nye lærere ud-
November 2014
dannes og kommer ud i skolerne. Autoritetsforholdene svækkes og I 1967 bliver det forbudt at
slå eleverne.
Skolens opgave ændrede sig fra ikke kun at lære
eleverne noget, men også at gøre dem til noget;
selvstændige velfungerende individer. Betænkningen rummer detaljebeskrivelser af hvert enkelt fag og skolens formål: ”Det er skolens formål
at dygtiggørebørnene til at gå ud i samfunds- og
erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav,
man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske,
lykkelige og gode mennesker”.
På Ebberup Skole ses også denne tendens. Bl.a.
ved et nyt tiltag sat i værk af skolens lærere med
Eilif Rebsdorf i spidsen. De beslutter at indføre
forældrekonsultationer – altså skole/hjemsamtaler. Det gjorde man fordi, man synes, at
karakterbogen var utilstrækkelig i forhold til at se
på barnet som et helt menneske. Til forældrekonsultationerne med lærere, elev og forældre kunne
man nu drøfte elevens almene arbejdsindsats,
forhold til klassekammerater mm.
Ungdomskulturens musik, mode og sprog slår
stærkt igennem – både i skolen og i omverdenen,
hvor beatmusik, blomsterbørn og børnemagt bevæger sig med ind i det følgende årti.
I 70´erne udvides skolen med 8. og 9.klasse. Det
kræver mere plads og skolen udvider med 8 klasselokaler, kantine og nyt skolebibliotek samt om-
bygning af faglokaler. Seksualundervisning bliver
obligatorisk og der indføres 9 års undervisningspligt. Både piger og drenge skal nu have Håndarbejde, Sløjd og Hjemkundskab, og skolen præges
af tidens politiske, sociale og kønsmæssige opbrud.
De nye lærere, som I kan se på billederne her i
udstillingen, går i sweater og har fuldskæg, lærerinderne går i batik og tørklæder. Gruppearbejde, elevråd og medbestemmelse florerer og bogen ”Den lille røde for skoleelever” udgives.
Karl Nyborg går på pension – Orla Dam bliver den
nye inspektør.
I 1974 fejrer skolens sit 10 års jubilæum på følgende måde: Klokken 8.00 var 4.-7.klasse inviteret til en tidligere tradition – nemlig morgensang.
Fhv. inspektør Nyborg festforelæste om det at gå
i skole og læste fødselsdagshistorie. Kl.9.00 mødte resten af eleverne til hyggetime, mens de store
så film. Klokken 10 byttede man og til sidst serverede 7.klasserne hjemmebagt fødselsdagskage og
sodavand skænket af Bryggeriet Vestfyen.
Kl.12.00 fik eleverne fri og skolenævnet var vært
ved en frokost for skolens personale og indbudte
gæster.
Selv starter jeg i 0.klasse på Ebberup skole i 1982.
Året efter bliver Leif Andresen inspektør efter
Orla Dam. Annelise Lundegaard var børnehaveklasselærer sammen med Nina Mejlsing. I løbet af
1980´erne kommer der ny teknologi i form af bl.a.
November 2014
datalære. Videomaskinen og VHS-båndet giver
nye muligheder. Elevdemokratiet tager form og
man kræver medbestemmelse og skoleboder
med mini-brød og kakaomælk. Ungdomskulturen
går i flere retninger; punkere, poptøser bliver
bl.a. identiteter vi igennem 80´erne skulle finde
os tilrette imellem. I 1989 fejrer skolen nu 25 års
jubilæum – vi går optog gennem byen. I starten af
90´erne afsluttes min skolegang på Ebberup skole
med 10.klasse. Vi har Åse Andresen.
egen børn her på skolen. Inspektørstolen er overtaget af Peder Haahr.
Skolepolitisk er der fokus på skolens pædagogik
og rummelighed, som nu udfordres af debatten
om inklusion. Forholdet mellem skole og fritid
aktualiseres i højeste grad med den længere skoledag. Konflikt og lærerlockout præger debatten
sammen med en ny skolereform. IT, IPADS,
smartboards og mobiltelefoner er allestedsnærværende.
Så altså…
Vi har udvidet og grundkursus, som afskaffes med
vores årgang som de sidste. I stedet indføres undervisningsdifferentiering med folkeskoleloven i
1993. Faghæfter til lærerne lægger nye mål for
skolens fag og internationale test og sammenligninger begynder at få indflydelse på skolepolitikken. Internet og IT bliver hverdag. Klassens
time bliver en ugentlig foreteelse på skolen – med
eller uden kage. Begreber som ”ansvar for egen
læring” og ”læringsstile” vinder frem.
I 00´erne vender jeg igen snuden forbi Ebberup
skole; denne gang som lærervikar. Internationale
målinger sætter endnu større præg på skolepolitikken. Undervisningspligten udvides til 10 år, da
børnehaveklassen nu bliver obligatorisk. Sundhed
og bevægelse kommer i højsædet, ligesom udarbejdelsen af kanon for at sikre fælles viden og
værdigrundlag. Forældre- og elevintra tager sit
indtog og bliver stedet, hvor man på nettet kan
følge sine børns skolegang. I 2010´erne går mine
Ebberup skole var anderledes i 1964 end nu…
Men ens for eleverne dengang og nu er vel; at her
på skolen har mange knyttet deres første venskaber, man har mødt voksne, som har skabt fundamentet for, hvordan ens videre liv har formet sig.
I løbet af de næste par timer, vil lokalet forhåbentlig blive fyldt med en masse af de historier.
Historier der tilsammen udgør skolens historie.
Det vil jeg glæde mig til at gå rundt og lytte til.
Tak til alle der på forhånd har bidraget med materiale, billeder, historier mm til den lille udstilling.
På udstillingsbordet ligger en gæstebog, som jeg
gerne vil opfordre alle til at skrive en hilsen i.
Jeg håber, at alle får en hyggelig eftermiddag.
Karin Christiansen, formand, Fællesbestyrelsen.