Læs artiklen her - Jysk Rejsebureau

REJSE
REJSE
Eventyrrejse med
1-årig på slæb
To uger til Asien med baby. Lyder det som noget, du har
overvejet? Attraktivt, ja, men også praktisk muligt? Måske er
goddag til mor-skabet samtidig et farvel til det udfordrende
rejseliv. Mor, far og tumling tester Sri Lanka.
TEKST KAREN VEDEL FOTO PRIVAT
vORESBØRN.DK
87
REJSE
REJSE
Ferie til Sri Lanka
Ud og dyppe storetåen i
oceanet. Det er der lidt
mere stil over end ildelugtende klorvand fra poolen.
Rejsetidspunkt Sri Lanka har tropisk klima og to
perioder med regntid. December til marts er den
bedste tid at besøge vest- og sydkysten samt højlandet, (hvor vi var). April til september er den
bedste tid at besøge nordøen og østkysten.
Rejseformer Hvis I ikke vil planlægge turen selv,
har flere danske rejseselskaber Sri Lanka på programmet. Jysk Rejsebureau arrangerer individuelle
rundrejser, som kan tilgodese børns behov.
Prisniveau Flybilletten er dyr, men opholdet og
transport på øen er billig. Flybilletten koster 5.0007.000 kroner retur alt efter tidspunktet. Overnatning kan fås fra 25 kroner for det billigste til 1.000
kroner for det dyreste. En ris- og karryret koster
cirka 20 kroner på lokale restauranter, mens en aftenbuffet på firestjernede hoteller koster 75 kroner.
Hov, der var en legekammerat! Alting bliver nemmere,
når dit barn har en at lege
med undervejs på rejsen.
Friskfangede hajer, kopitøj
og bjerge af souvenirs.
Shopping i Sri Lanka er i
sig selv et eventyr.
U
d af højtaleren lyder en
asiatisk version af reggaemusik. Højt. Alle sæder er
besat, så enkelte må stå i
mellemgangen, mens
bussen med speederen i
bund snor sig mellem
lastbiler og tuk-tuk’er. Billetkontrolløren udviser
imponerede evner til at holde balancen, mens
han møjsommeligt inkasserer srilankanske
rupees fra hver passager. Billetprisen for en
distance på ti kilometer svarer til 20 øre, fair
nok. Men så støder knæene også på sædet
foran, mens lårene klistrer til plastikbetrækket,
og man kryber sammen for at give plads til
skolepigen ved siden af. Bekvemt? Nej, egentlig
ikke. Alligevel kan jeg lide at mingle med lokalbefolkningen i verdens afkroge. Det lugter af
fortidige backpackerrejser. Denne gang slipper
jeg bare for at bære en rygsæk på ti kilo – den
er erstattet af min etårige datter på 12,5 kilo.
Poolferie – åh, nej!
Vi er i Sri Lanka på to ugers ferie. Som flade
mobiler trænger vi til at blive ladet op, fysisk og
mentalt. Dansk vinter er ikke for småbørn –
eller deres forældre, for den sags skyld. Så ja,
88 v ORESBØRN.DK
rette de stive kroppe, der efterhånden har taget
form efter flysæderne, ud.
ikke at foretage sig, men det er også perfekt at
bruge et par dage på at styre krop og sind ind
på Sri Lanka-tid og ferie-mode i det hele taget.
Det lykkes. Der går ikke en dag, så er familien
nede i gear. Hotelværelset er perfekt nedkølet
med en næsten meditativ udsigt over oceanet,
og jeg mærker, hvordan jeg langsomt tisser de
sidste stresshormoner ud med den friskpressede
juice. Annas behov er få, men afgørende for
hendes trivsel: skygge og underholdning i form
af papir og tusser. Når krisen kradser, får hun
en dukkert i poolen, og faren er drevet over.
Dum-da-dum, sådan går det første døgn. Helt
ideelt bliver det, da et par børn tjekker ind, og
pigebarnet får sine første legekammerater, som
hun ret beset savner i sin mor og fars selskab.
Ah, det er sgu da livet, det her!
Pacificeret med duploklodser
afslapning er i sig selv ren livseliksir, om den så
blev henlagt til et sommerhus på Falster eller til
Sri Lanka, Indiens lillebror mod syd.
Alligevel ønsker jeg mere end bare at slappe
af. Jeg vil sgu have en på opleveren! Jeg har
aldrig været til ren badeferie, så i gamle dag gik
turen lige fra rideferie i etiopisk højland til
roadtrip i USAs vilde vest eller naturtrekking
på Cuba. Det var rejser, hvor jeg ikke vidste,
hvad der skulle ske i morgen. Det fandt jeg
bare ud af … i morgen.
Så blev jeg mor, og middagslure og måltider
satte en effektiv stopper for spontaniteten. Siden
har tanken naget mig: Er goddag til mor-skabet
et farvel til det udfordrende rejseliv? Det vil de
næste 14 dage gøre mig klogere på, for det
bliver ikke ren daseferie. Min kæreste og jeg har
strikket et tætpakket kulturelt program sammen
– templer, ruiner, vandreture, møde med lokalbefolkning, kom an, vi er SÅ klar!
Da vi træder ud af flyveren, aner jeg ikke,
hvad klokken er på mit indre ur. Sri Lanka ligger små 11 timers flyvning væk, altså en anelse
tættere på end for eksempel Thailand. Men da
ingen flyver direkte, er vi tvunget til at mellemlande, og turen bliver alligevel lang. Ergo: Vi har
været undervejs i 14 timer, da vi endelig kan
Trætte og svedlugtende sætter vi fod på srilankansk jord, men jeg smiler, for den første store
udfordring er vel overstået: flyveturen med en
toårig. Det lykkedes at pacificere byttet med
duploklodser, malebøger og snacks, mens vi
holdt vejret med en ‘bare-hun-nu-ikke-flejnerud’-grimasse – ligesom samtlige andre småbørnsforældre om bord.
Vores private chauffør, en Danny di Vitolignende skikkelse i 50’erne, tager imod med
blomsterkranse i bedste hawaiistil og et lift til
første hotel. Han skal køre os mellem de mange
seværdigheder på rejsen, så vi slipper for offentlig transport. Privatchauffør en uge i træk er
luksus, men her har vi råd til det, og hvis det
sikrer, at vi rent faktisk ser noget af landet, er
pengene givet godt ud. Det skal nok gå, det her.
Og dog. Uden for lufthavnsbygningen får jeg
en lussing af det, der minder om varmebølgen
fra en sauna. Scheiße, hvor er her hedt! Over 30
grader, må det være. Gad vide, hvor længe Anna
holder i troperne, før hun nedsmelter?
Begloet af lokalbefolkningen
Sandheden slår mig på dag to: At NU skal vi ud
og opleve noget! Ud over personalets gebrokne
engelsk, og at mine smagsløg brænder af, når
jeg nærmer mig den lokale mad, kunne vi ret
beset være på Costa del sol – og have sparet
flybilletten. Meget mod Annas vilje tvinger vi
hende ud af badetøjet og ned i klapvognen.
Den første udflugt går ud i landsbyen, der
består af nogle faldefærdige butikker, hvor de
lokale køber ris og grønsager. Gaderne (her er
to) er støvede, og man skal holde et vågent øje,
hvis man ikke vil lande under hjulene på en af
de busser, der ville blive taget i en hvilken som
helst fartkontrol, hvis de fandtes.
Heeelt ned i gear
Den bekymring er så langt væk som Danmark,
da vi tjekker ind på det første hotel. Det ligger i
Ahanghama, en lille by på sydkysten, der er
mest kendt for sine surfvenlige bølger, der slår
ind fra Det indiske ocean. Meget andet er der
Buddha-figurer i alle(!) størrelser møder dig i Sri Lanka
– og buddha er et let ord at
lære for en tumling.
Vi glor, og der bliver gloet tilbage. Erfaringen
med vestlige turisters blege hud og fede tegnebøger ligger på et lille sted, det er tydeligt. Det
er længe siden, jeg har følt mig som en omvandrende pengeseddel, netop fordi vi jo bare
har skjult os i mængden af turister, der hvor vi
har holdt ferie de seneste år. Den går ikke her,
hvor vi stort set er de eneste hvide. Fornemmelsen af udstillet dyr i zoo er svær at ryste sig.
Ved siden af fiskehandleren, som sælger
dagens fangst fra en jernplade stillet op på to ølkasser, ligger en snoldet biks, der har slået sig
på sko. I et vindue står diverse plastiksandaler,
som vi tjekker ud, for Anna mangler. Vi kunne
købe hele butikken, hvis vi ville, men i stedet er
det faktisk lidt af en skattejagt overhovedet at
finde et par, vi vil eje, hvilket dog lykkes til sidst
i form af et par skriglyserøde kondisko, der med
lidt held holder ferien ud.
Stemningen er en smule nedslået, da vi
trasker hjem til hotellet. Det er meget muligt, at
det her er det autentiske Sri Lanka, men der er
ved den hellige Buddha ikke meget at foretage
sig, andet end netop at overgive sig til poolens
klorvand. What to do?
Næste morgen ringer vækkeuret klokken
seks, for vi har sat os for at tage på sightseeing,
inden solen kommer for højt op på himlen. Turen går til i den nærliggende havneby Galle, der
står på Unescos verdensarvsliste. Desværre
sover vi over os! Klokken bliver ti, før vi triller
‘klapperen’ ind bag de tykke, mørke stenmure,
der udgør det hollandske fort i byen.
Har man bare en minimal historisk interesse,
keder man sig ikke her. Byen er bygget af portugiserne i 1588 og senere erobret af hollænderne.
Da vi går gennem gaderne, er det som at være
tilbage i kolonitiden. Her stævnede de store
sejlskibe ud med kurs mod Europa, lastet med
krydderier, elfenben og silke. Min kæreste er
vild i varmen, men det er Anna desværre også.
‘Op, ooop!’ befaler hun fra klapvognen.
Det kan jeg desværre ikke, altså tage hende
op. Solen er så skarp, at man kan stege spejlæg
på asfalten, og amatører som os har ingen hatte
med. Da en mand kommer hen til os med en
abe, som han vil have, vi skal tage et billede af,
og Anna bliver skræmt, mens min kæreste er
ved at springe i luften, er jeg skakmat. Fy fa’en,
det er umuligt at fungere i sådan en stegeovn!
Vi nærmest flygter ind på et maritimt museum, og da vi træder ud to timer senere, har
barnet fået sovet, og de voksne ved endog meget
om Sri Lankas søfart.
��
vORESBØRN.DK
89
REJSE
REJSE
Svær øvelse i at få barn til
at ligge stille! Nogle gange
er lårene bare det bedste
sted at skifte ble …
“
‘Skal vi virkelig
derop?’ tænker jeg, da
jeg ser klippen i det
fjerne. Og det skal vi.
Kvinder lægger blæksprutter til tørre i solen
på havnen i Negombo.
Solnedgang i den gamle
kongeby Kandy, der ligger
omkring en smuk sø.
Det har jeg lært af at rejse
med en tumling
• Mors humør følger barnets. Jeg kan kun
nyde ferien, hvis mit barn gør det.
På vej til at bestige Løvebjerget på 200 meter. En
vandrerygsæk til baby åbner
for mange oplevelser.
Note to self: Vil du se noget med et lille barn,
skal du stå tidligt op – eller blive hjemme.
Børn kræver første klasse
En lille uge inde i vores ferie, starter det kulturelle program, som vi har planlagt. Det sydlige
Sri Lanka er et rent skatkammer af seværdigheder, som ligger så tæt, at de er mulige at køre
imellem. De fleste andre rejsende har delt
dagene mellem strandferie og opdagelsesrejse,
og det samme gør vi. Vejenes forfatning er dog
så elendig, at din egen bil er mere end almindelig komfortabel – den gør det muligt at se de
bedste sites inden for et par dage. Som turist
har du to muligheder: Book en chauffør fra tur
til tur, eller lav en ugeaftale med den samme. Vi
valgte det sidste, og de penge er godt givet ud.
Det mærker jeg allerede den første dag på
rundturen, hvor vi bare skal trille kufferterne
ned til hotellets reception, hvor Danni di Vito
står klar. Det er lige før, jeg kniber mig i armen,
for hey, hvordan blev de ydmyge hostelforhold
pludselig erstattet af privatchauffør og flerstjer-
90 v ORESBØRN.DK
nede hoteller? Svaret er enkelt: Det er komfort
eller ingenting, når du er her med et lille barn.
Det er prisen for at få de oplevelser med hjem,
som bundfælder sig som egentlige rejseminder
og ikke bare afslapning.
Chaufføren har sørget for barnesæde, og han
er uddannet guide, så med i pakken får vi indsigt i ikke bare turistattraktioner, men også Sri
Lanka i dag. Han svarer velvilligt på mine
spørgsmål om alt fra religion til kønsroller og
tsunami – input, som jeg ellers må lede forgæves efter i bibelen Lonely Planet.
Anna møder Buddha
Rundturen begynder på det mest hellige sted
for srilankanske buddhister, Tandens tempel i
kongebyen Kandy. Myten fortæller, at Buddhas
hjørnetand i det fjerde århundrede blev smuglet
ind i landet i en prinsesses hår (hvor eventyrligt!), og kongen byggede et tempel, der kunne
beskytte den mod indiske plyndringstogter. I
dag ligger tanden i et guldbeklædt skrin i et lille
rum, som besøgende kan defilere forbi, altså på
ti meters afstand. Eftersom rettroende buddhister mindst en gang i livet skal på pilgrimsrejse
hertil, er her tæt pakket af både dem og turister.
Danni di Vito fortæller og fortæller, og vi forsøger at lytte, for det er sgu spændende. Midt i
en udredning af, hvorfor Buddhas styrke sidder
i tænderne(!), er Anna på vej ud af templet. Jeg
stikker efter hende og har totalt tabt tråden, da
jeg når tilbage til guidens beretning. Jeg føler
mig som en skolepige, der ikke hører efter. Omvendt ville jeg ikke undvære vores guide.
På dag 11 er jeg blevet mør. Efter fire dage med
program fra morgen til aften, hvor Anna er blevet skiftet og madet og har sovet i sin klapvogn
eller autosædet, skal hun også have en
feriedag, beslutter jeg. Således melder jeg pas på
en henholdsvis en jeepsafari på savannen og en
udflugt til ruinbyen Polonnaruwa, som ifølge
guidebogen er et must. Ikke for Anna! Som mor
er det overordentlig svært at nyde ting, hvis hun
ikke også gør det, er jeg kommet frem til. Så vi
sender farmand af sted med chaufføren og
snupper en hel dag på hotellet, hvor vi plasker i
poolen, gynger på legepladsen og hænger ud
med en anden småbarnsmor. Resultat: Anna er
fri for at lave flitsbuen på noget tidspunkt, hun
får sovet ordentligt til middag og spist mere end
en banan – enhver mors drøm, og så må min
indre globetrotter lukke r…. for en stund.
Frikvarteret er godt givet ud, for det er med
genvunden optimisme og energi, at vi kaster os
ud i feriens sidste dage, som byder på besøg i en
traditionel landsby, et trek gennem junglen, et
elefantbørnehjem og turens største oplevelse:
løveklippen i Sigiriya.
Anna vil nok være uenig i den bedømmelse
og tildele førstepræmien til elefantbørnehjemmet Pinnawela, som set fra hendes synspunkt
slår alt. Her tramper 67 elefanter helt ind i hjertet på de besøgende, som kan få lov at klappe og
made dem, da de store dyr er helt tamme efter
at være vokset op i fangeskab. Det er som en zoologisk have uden hegn! Initiativet med at samle
Frikvarter på legepladsen
De følgende dage mærker jeg, hvordan
grottetempler i Dambulla, en forestilling med
traditionel srilankansk dans og sightseeing på
et batikværksted og en tefabrik alt sammen bliver mere nærværende, fordi vores chauffør har
briefet os inden. Når dagene er forbi, er vi fyldt
op af fede oplevelser, om end jeg savner at lukke
Anna ud på græs, hvor hun bare kan løbe frit.
Vi var med garanti fortsat i samme tempo,
hvis ikke min indre hønemors skræppen var taget til. Hun kræver, at vi tager mere hensyn til
Anna. For helt ærligt: Pigebarnet har jo ikke
bedt om at sidde i et rugbrød to-tre timer dagligt for at besøge historiske sights i de varme
middagstimer. Min kæreste ser mere diplomatisk på sagen: Herregud, hun overlever nok, og
når vi befinder os i smørhullet af steder, der står
på Unescos verdensarvsliste, vil det være møgærgerligt ikke at udnytte det. Argumenterer han.
Mor holder godt fast, så
Anna ikke bliver til krokodillemad. Paraplyen er
mod solstråler – ikke regn.
forældreløse elefantunger op i naturen (og avle
på dem) er taget af regeringen for at redde bestanden, der i 1960’erne var tæt på at uddø, men
nu ligger på cirka 3.000. Stor, stor oplevelse.
Udsigt fra løvens klippe
Alligevel kan den ikke slå Sigiriya, en imponerende klippe, der skyder 200 meter op fra en
flad slette og for 1.500 år siden var hjemsted for
kong Kasyapas palads. I dag er kun ruinerne
tilbage, men det er faktisk det mindste. ‘Skal vi
virkelig derop?’ tænker jeg, da jeg ser klippen i
det fjerne. Og det skal vi. Med Anna fastspændt
i vandrerygsæk begiver vi os op ad smedejernstrappernes mere end 1.000 trin, mens udsigten
bare bliver mere og mere imponerende.
Trapperne er placeret yderst på klippevæggen, så der er himmel og afgrund hele vejen
rundt, hvilket sætter sig som gele i knæene og
dundrende hjerteslag.
Men det er det hele værd: Da vores lille familie står under himlens tag og ser solen skifte til
rødlilla toner, kan jeg fælde en tåre af betagelse.
• Børn kræver luksus. Det kan godt være,
at en skibsbriks af en seng på en hostelsovesal duede engang. De dage er forbi.
Der skal være barneseng, eget toilet og
aircondition, før vi trives på et hotel.
• Søg væk fra varmen. Jeg troede, at Anna
kunne klare en udflugt midt på dagen,
hvis hun fik en is. Det kan hun ikke. Læren er: Kom ud ad døren med morgensolen, hvis I er i varme egne.
• Split op. Lad den ene voksne tage ud på
eventyr, mens den anden passer børn. Det
er win win – i hvert fald for to af parterne.
• Skift planer. Det er ikke nogen skam at
have lagt et for optimistisk et program i
forhold til at rejse med et lille barn. Kort
turen ned, eller tag en hel fridag undervejs
om nødvendigt.
• Grib chancen for kærestetid. Brug
babyalarmen, når det er muligt. Det var
drømmerisk at lægge Anna til at sove på
hotelværelset og nyde en candlelight dinner
med min kæreste i hotellets restaurant.
Vi gjorde det. Vi besteg bjerget, og vi har fået
lige den rejse, jeg kunne ønske mig med oplevelser, som vi kan tale om mange år fremover.
Afslapningen? Den tager vi i sommerhus på
Falster på næste ferie. ✦
Vores Børns journalist var inviteret til Sri Lanka af Jysk
Rejsebureau. Se mere på Jysk-rejsebureau.dk
vORESBØRN.DK
91