Det er gæssene der bestemmer om vi bliver
Transcription
Det er gæssene der bestemmer om vi bliver
12 RIBE MANDØ-SERIEN Tekst og foto: Annett Bruhn Tlf. 7912 4642, [email protected] Det går dramatisk tilbage med indbyggertallet på Mandø. Tallet er mere end halveret siden årtusindskiftet. I dag er der kun omkring tredive faste mandøboere, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, øen kan tiltrække nye kræfter. De mandøboere, der er tilbage, kæmper for deres ø og prøver holde sammen på de få og vigtige institutioner, der er tilbage på øen. Serien begyndte i tirsdags og slutter i morgen. Tirsdag 28. december: MANDØS OMDREJNINGSPUNKT SKAL STYRKES ■ Onsdag 29. december: DET ER BÅDE SJOVT OG SURT AT BO PÅ MANDØ ■ Torsdag 30. december: DET ER GÆSSENE DER BESTEMMER OM VI BLIVER ■ Fredag 31. december: JEG KOMMER TIL AT LUKKE OG SLUKKE PÅ MANDØ ESB torsdag 30. december 2010 Det er gæssene der bestemmer om vi bliver LANDMANDSLIV: Hjemme hos Johanne og Kasper Nielsen fungerer alt lige som i de andre småbørnsfamilier. Forskellen er bare, at de bor på Mandø, hvor tidevandet bestemmer en del. Og bramgæssene en hel del mere end familien synes om. D et er gråt og regnfuldt og lige omkring spisetid. Julie på tre år er ved at få tørre bukser på, og lillebror Tobias på knap et år følger nysgerrigt med. På komfuret er kartoflerne i kog, og Johanne har hældt kødsovsen fra i går op i en gryde. Alt i alt ligner det de fleste småbørnsfamilie-køkkener lige inden aftensmaden. Den eneste forskel er, at vi befinder os på Mandø midt i Vadehavet. Og at øen lige nu er isoleret fra resten af verden på grund af tidevandet. – Vi er kommet meget på Mandø i ferier og på fridage, fortæller Johanne, mens hun rører i gryderne. – Kaspers familie har boet herovre i mange år, og han er vokset op her. Vi kan godt lide den måde øen fungerer på, fortsætter Johanne, der stammer fra Holland. Kasper og Johanne er begge 26 og mødte hinanden for ni år siden på landbrugsskolen og har begge arbejdet indenfor landbruget siden. – Vi ville være flyttet herover noget før, men det skulle også passe med økonomien. Da Kaspers tante og onkel, Ellen og Kjeld, begyndte at snakke om at sælge en af deres ejendomme, slog Kasper og Johanne til. P ARRET OVERTOG ejendommen i april 2007 og flyttede permanent til Mandø den 1.oktober sidste år. Og det har de ikke fortrudt, selvom det ikke er det nemmeste sted at slå sig ned med småbørn. – Det eneste, der altid driller mig, er tidevandet. Men sådan vil det jo altid være, smiler Johanne. – Det kan være lidt be- Johanne og Kasper Nielsen har altid ønsket at bo på Mandø, og det unge par håber, at de kan blive boende på vadehavsøen. sværligt at få det til at gå op med at hente og bringe i børnehave og dagpleje i Hviding. Men sådan er det. De skal i institution, for de har ingen muligheder for at udvikle sig socialt her på øen. Der er ikke andre børn på deres alder, forklarer hun. – Nogle gange tænker jeg, at vi måske burde flytte for deres skyld. Men på den anden side er det jo også godt at være barn herovre. Ind imellem kunne man da også godt ønske sig, at der var nogle flere yngre folk herovre. Men det er jo mest om vinteren, her er stille. D ET ER DET IKKE i køkkenet på Mandø. I et overraskende højt tempo kravler Tobias pludrende rundt ef- ter sin storesøster, der er sprængfyldt med energi. Udenfor er det er blæst op. – Jeg går i mødregruppe i Hviding og er i kontakt med veninder på Facebook. Og to af dem ser jeg jævnligt. Jeg har også meget kontakt med mine to søstre, der bor i Vejrup og Glejbjerg. Så det er fint, siger den meget rolige og meget unge landmandskone fra sit køkken lige ved diget på en ø i Vadehavet. K ASPER ER KOMMET ind af døren og bliver mødt med glædesskrig fra sine to børn. Han har været ude på diget det meste af dagen sammen sin onkel Niels Kristian for at samle fårene ind for vinteren. Kasper er født i Høm, og hans familie flytte- de til Mandø, da Kasper var to år. Mange af øens beboere er i familie med den unge landmand, der sammen med sin kone har 20 køer, 33 kalve og en tyr. – Det kan man ikke leve af, smiler Kasper og tager Tobias op fra gulvet. – Så jeg bliver nødt til at arbejde lidt ved siden af, og planen er, at jeg skal overtage min fars landbrug. Men for at familien kan leve af landbruget, skal der ske noget drastisk, og Kasper og Johanne er i vildrede omkring deres fremtid. – Hvis der ikke er landbrug på øen, kan vi ikke bo her, fastslår Kasper, der ville være meget ked af at flytte fra Mandø, hvor familien altid har ønsket at leve. – Det er gæssene, der bestemmer, om vi kan blive boende. – Ja, dem og så politikerne. Bramgæssene spiser alting og umuliggør et landbrug, forklarer han. – Hvis vi bliver tvunget til at få et job på fastlandet, er vi nødt til at flytte, siger Johanne og fortsætter: – Vi vil blive ved at have huset som sommerhus, men det er jo ikke det samme. – Hvis bare jeg kunne få lov til at skyde de gæs, jeg vil, lyder det indtrængende fra Kasper. – Så ville der være mere jord. Og hvis der var mere jord, kunne vi have flere dyr. Og så kunne vi blive på Mandø. Bramgåsen er både elsket og hadet NATUR: Bramgæs er et smukt syn for turisterne, men noget af en plage for landmændene på vadehavsøen. De seneste år har fugleelskere haft stor glæde af at opleve et stadigt stigende antal bramgæs på Mandø. Dog har de været en prøvelse for landmændene, da de har spist så meget af øens græs, at det ikke har kunnet vokse ud igen, før får og køer har skullet på græs. – Fordi antallet af bramgæs er steget meget har arten spredt sig til det danske vadehav, fortæller Forskningschef i DMU på Aarhus Universitet, Jesper Madsen, der afsøger forskellige muligheder, der kan afhjælpe problemerne på Mandø. – Det bliver mere og mere kompliceret. Der er mange interesser i området, siger han om nationalparken. Normalt opholder gæssene sig primært på græs, men efterhånden også på vintersæd, så landmændene på Mandø har opgivet at så vintersæd, da bramgæssene alligevel spiser det hele, for- tæller Niels Christian Nielsen, der er landmand på Mandø, og som gerne ville have tilladelse til at holde bestanden nede lokalt. – At begynde at skyde bramgæssene er ikke en løsningsmulighed på Mandø, mener Jesper Madsen. – For det første ville det skræmme engfuglene væk, og for det andet ville der skulle skydes et uforholdsmæssigt stort antal for at batte noget. I januar 2010 blev der bevilget et tilskud, det såkaldte »gåsetilskud«, men der er ingen af de berørte landmænd, der har søgt om tilskuddet, da de ikke kan leve med de medfølgende betingelser – Det er svært at finde en tilskudsordning, der kan tilfredsstille alle parter, konkluderer Jesper Madsen, der for øjeblikket forsker i forskellige alternative skræmmemetoder af bramgåsen. Der er delte meninger om Bramgåsen i vadehavsregionen. Turisterne elsker dem, mens de går landmændene på nerverne.