som PDF - Socialpædagogen
Transcription
som PDF - Socialpædagogen
S o c i a l pæ d a g o g e n 14. oktober 68. årgang 1 28 1 01 9 1 Meget mere end en cafe Café Pakhuset i Odder er et bevis for, at det lønner sig at satse på de menneskelige ressourcer 2 S o c i a l pæ d a g o g e n 21/2011 14. oktober Det skal være et nationalt ansvar at sikre kvaliteten i indsatsen over for mest udsatte borgere. Ansvarshavende Forbundsformand Benny Andersen Redaktion Jens Nielsen (redaktør), [email protected] Kurt Ladefoged, [email protected] Lone Marie Pedersen, [email protected] Maria Rørbæk, [email protected] Steven Leweson (layout), [email protected] Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof. Kommentar ISSN 0105-5399 Vi har forventninger til den nye minister Af Benny Andersen Forbundsformand Alle artikler fra Socialpædagogen tilbage til 1999 kan findes på www.socialpaedagogen.dk/arkiv Adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde 9 1211 København K Tlf. 7248 6000. Fax 7248 6001 Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag 9-13 [email protected] www.socialpaedagogen.dk Læserbreve og kronikker Socialpædagogen er forpligtet til at optage læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde 2.000 anslag. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Kronikker bringes efter en redaktionel vurdering og må højst fylde 8.000 anslag. Læserbreve og kronikker, der bringes i bladet, offentliggøres også på internettet. Indlæg sendes til [email protected] Annoncesalg DG Media as St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf. 7027 1155. Fax 7027 1156 [email protected] www.dgmedia.dk Kommende deadlines Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 22/11, der udkommer den 28. oktober, er mandag den 17. oktober kl. 12. Deadline for stillingsannoncer til 23/11 er den 31. oktober kl. 12. For tekstsideannoncer er deadline til 23/11 onsdag den 26. oktober. Redaktionen af 21/11 er afsluttet den 05.10.2011 Abonnement Abonnementspris 2011: 895,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 40,00 kr. + porto Oplag 42.081 i perioden 01.07.10-30.06.11 Tryk og produktion Datagraf Auning AS Forsidefoto Søren Kjeldgaard Medlem af Danske Specialmedier Foto: Ricky John Molloy Så fik vi en ny regering og en ny social- og integrationsminister. Tillykke til Karen Hækkerup med udnævnelsen. Hos Socialpædagogerne har vi håb og forventninger om, at den nye minister vil tage fat på de mange opgaver med lydhørhed, respekt og med hjertet på rette sted. Og der er nok at tage fat på. I det første folketingsår handler det, som vi ser det, om at arbejde med en ny organisering og finansiering af det specialiserede socialområde. Økonomien må ikke længere i så høj grad være afgørende for den indsats, der bliver gjort. Vi skal give kommunerne mulighed for rent faktisk at kunne leve op til lovens intentioner om, at hver borger har ret til en individuel vurdering af sin situation. Vi skal have taget fat om problemet med den bekymrende afspecialisering på området – inden det er for sent. Vi skal turde tage stilling til, om opgaverne er placeret de rigtige steder. Vi mener ikke, at den enkelte kommune skal have ansvaret for de højt specialiserede tilbud til små målgrupper. Det skal være et nationalt ansvar at sikre kvaliteten i indsatsen over for de mest udsatte borgere. Både for at sikre kvaliteten i den kommunale indsats og for at sikre, at der er de tilstrækkelige højt specialiserede tilbud på nationalt niveau. Man kan lade sig inspirere af sundhedsområdets specialeplanlægning, hvor det hvert tredje år vurderes, hvilke behov for specialiserede og højt specialiserede tilbud, der vil blive brug for, hvor man kan styrke fagligheden, og hvor indsatsen kan samles for at bruge ressourcerne mest effektivt. En national planlægning vil desuden give borgerne nogle mere ensartede tilbud uanset, hvor de bor i landet. Vi vil derfor opfordre den nye socialminister til at udarbejde et nationalt overblik over det specialiserede sociale område. Vi har behov for at få kortlagt målgrupper og behov og udviklingen inden for målgrupperne, så vi kan kvalificere indsatsen og bestemme, hvilke tilbud der skal være til hvilke målgrupper. Det er også vigtigt, at vi får sikret, at der er mulighed for at skabe faglige miljøer og læring på tværs inden for hele det socialpædagogiske område. Så vi vil også opfordre den nye minister til at sætte dokumentation og forskning på dagsordenen. Der er brug for kompetencer og viden, der er målrettet de mennesker og behov, der er inden for det specialiserede sociale område. Samtidig er der brug for at styrke vores viden om, hvad der virker og ikke virker – både inden for forskningsmæssige rammer og tæt på praksis. Det vil gøre os i stand til at prioritere ressourcerne og udvikle indsatsen, så vi får bedre resultater. Så vi foreslår, at der etableres et nationalt forskningsprogram og startes en række forsøgsprojekter inden for det specialiserede socialområde, der kan styrke dokumentationen af hverdagspraksis og teste nye tilgange og koncepter. Så der er nok at tage fat på. Vi glæder os til at tage fat på et tæt og frugtbart samarbejde med den nye minister! Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 3 Indhold 04 18 udviklingshæmmede 18 Vejle Kommune har fundet ud af, at den ikke må sælge personaleydelser til private. Det betyder, at udviklingshæmmede borgere ikke længere må betale pædagogens rejseudgifter på fx en ferie. Derfor skal der nu laves regler for den hjælp, borgerne kan regne med at få - fx hjælp i hvor mange feriedage. Rækker borgerens behov ud over kommunens serviceniveau, skal hjælpen købes i et vikarbureau. Vi har inviteret handicapchefen, en centerleder og en TR til en snak om konsekvenserne 18 Et vikarbureau eller pædagogisk støtte foto: Rasmus baaner 23 dig og mig Jeg støttede Karen i at komme videre 04 social bæredygtighed Magriet de Noord og Øystein Borud er de socialpædagogiske medarbejdere på Cafe Pakhuset i Odder - men ellers er cafeen fuld af brugermedarbejdere. Med afsæt i empowerment stræber projektet mod at skabe social bæredygtighed ved at satse på de menneskelige ressourcer hos de udviklingshæmmede og socialt udsatte medarbejdere. Det er pædagogik for åbent tæppe, men det lønner sig at satse på social vækst - både for den enkelte medarbejder og for det omgivende lokalsamfund. lukker 26 Voksenhandicapområdet Plads til debat og visioner 26 ministerierokade Ny førstemand til uddanelsen 27 regeringsgrundlag Ja til fattigdomsgrænse 07 I Café Pakhuset er alle medarbej- 27 Ny minister ‘Jeg vil gøre alt for de udsatte’ 10 Pædagoger som bannerførere 28 fagbladet på facebook 29 Udviklingshæmmede Gå tidligt i seng og spar på energien 12 Bæredygtighed er fremtiden 13 FLERE MEDLEMMER Ved du, hvad du får for dit kontingent til Socialpædagogerne? Tror du, at de uorganiserede ved, hvad de går glip af? På et kursus for TR’er blev deltagerne gået på klingen og fandt nye argumenter i arbejdet med at organisere kollegerne. Find selv nogle af argumenterne i Socialpædagogens test af din viden om, hvad du får for kontingentet 13 Hey, skal du med i Socialpædagogerne 17 Test dig selv: Ved du, hvad du får hos Socialpædagogerne 14. oktober 2011 25 besparelser Specialtilbud til epilepsipatienter 04 Empowerment på kajen dere Nr. 21 24 udviklingshæmmede LEV: Tilsyn overså svigt på botilbud 30 bøger 31 arbejdspladsbesøg Vi har 30 forskellige diagnoser 32 synspunkt Det skal være svært at arbejde med andre mennesker 39 bøger 4 S o c i a l pæ d a g o g e n Social bæredygtighed Empowerment på kajen Mens gæsterne til Tunø Festival i juni ventede på en plads på den tætpakkede færge i Hou, stod en gruppe kontanthjælpsmodtagere og udviklingshæmmede med deres pædagoger klar til at servere forfriskninger fra salgsvognen, Den Gyldne Reje. Initiativet har rod i tanken om social bæredygtighed Vi tror på, at vi kan skabe socialt arbejde, som ikke koster ret meget, og at det samtidig giver arbejdsglæde og mulighed for at sprudle af spontanitet, kreativitet og fleksibilitet Birthe Egholm, leder af bostøttetilbuddene i Odder Kommune Af Jette Merete Axelsen, [email protected] Foto; Rasmus Baaner D et knager i bolværket efterhånden som køen af festivalgæster til Tunø vejer til og får færgen til at krænge. På kajen fjerner medarbejderne spor fra servering af fadøl, kaffe og mad fra den ombyggede fiskeudsalgsvogn, Den Gyldne Reje. Det er ikke nyt for dem, det dér med at servere. Til dagligt arbejder de i Café Pakhuset i Odder. Café Pakhuset er et pædagogisk beskæftigelsesprojekt for udviklingshæmmede og andre borgere med forskellige former for problemer. Grundpræmisserne for det pædagogiske arbejde bygger på tankegangen om social bæredygtighed, og den pædagogiske tilgang er empowerment. ‘Skal vore liv blive væsentlige, må den enkelte også betros retten, evnen og friheden til at tage vare på egne forhold i frie fællesskaber’. Idéen om social bæredygtighed er ikke ny, for sådan skrev N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet i forbindelse med sit oplysningsprojekt, der skulle rejse almuen, så de med tiden kunne tage del i demokratiske beslutningsprocesser. For Astrid Marie Nielsen, stedfortræder, og Birthe Egholm, leder i Odder Kommunes bostøttetilbud, Åhusene og Café Pakhuset, er budskabet stadig aktuelt. For seks år siden tog de initiativet til at etablere Café Pakhuset som beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede. – For mig at se, er udviklingshæmmede og andre marginaliseringstruede vor tids almue. De er myndige borgere, men bliver ikke betroet myndighed til at have indflydelse på deres egne vilkår, siger Astrid Marie Nielsen. En for alle – alle for en På havnen i Hou tilbage i juni kommer kundestrømmen til Café Pakhusets midlertidige filial i bølger, som følger Tunø-færgens kommen og gåen. Lige efter en afgang er der tid til at få fyldt flere pølser på grillen, brygget frisk kaffe og til at tage sig en lille pause i arbejdet. Støt og roligt fyldes pladsen ved landgangsbroen atter af en ny flok festivalgæster, der lige kan nå at få stillet sult og tørst ved Den Gyldne Reje. Medarbejderne fra Café Pakhuset har hurtigt fundet ind i rytmen og forstår at nyde den nye udfordring, de står i. De er vant til at fortælle folk om caféen, og de udgør en god reklame for deres arbejdsplads. At der også kan være en smutter, må man tage med. En af de pædagogiske medarbejdere er i gang med at fortælle en videbegærlig kunde om den måde, man arbejder på i caféen, da kunden interesseret spørger: – Er du så også udviklingshæmmet? Brugerne ville drive cafe Det var en brugerundersøgelse blandt beboerne i Åhusene, der satte skub i projekt Café Pakhuset. Undersøgelsen viste, at alle var stort set tilfredse med deres bolig og deres økonomi, men for en del af beboerne var beskæftigelsestilbuddene på aktivitetscentrene ikke optimale. De følte sig isolerede og ville gerne ud blandt almindelige mennesker i byen. Nr. 21 14. oktober 2011 Det gamle pakhus ved banegården midt i Odder stod ubrugt hen det meste af dagen, og idéen om at drive café på stedet som beskæftigelsestilbud tog form. Kommunens socialudvalg bakkede op om idéen, og Astrid Marie Nielsen cyklede rundt til virksomheder i byen og fik håndslag på, at de ville deltage i projektet ved at tilbyde praktik- og arbejdspladser for et antal udviklingshæmmede og kontanthjælpsmodtagere. Det skulle være et sted med en høj grad af medbestemmelse og muligheder for at prøve sig selv af. Initiativtagerne udarbejdede en projektbeskrivelse, søgte og fik bevilget en pose penge fra EU’s socialfond, som kunne understøtte arbejdet de første halvandet år. Målet var at skabe et sted, hvor brugerne skulle være med til at sætte rammerne for, hvad caféen skulle indeholde. Vi skal avle social ansvarlighed – Handicappede og folk fra matchgruppe tre er ikke bare samfundets dødvægt, som koster en hulens masse penge. De skal have mulighed for at give noget værdifuldt tilbage, siger Astrid Marie Nielsen. I begyndelsen mødte de to initiativtagere en smule skepsis fra folk, som mente, at projektet var lige lovligt idealistisk, men de fastholder fortsat, at Nr. 21 14. oktober 2011 det kan lade sig gøre at skabe plads til de svageste i samfundet. Og de mener, der ligger en vigtig opgave for pædagoger og andre socialarbejdere i at bane vejen, for de kan ikke selv. – Vi tror på, at vi kan skabe socialt arbejde, som ikke koster ret meget, og at det samtidig giver arbejdsglæde og mulighed for at sprudle af spontanitet, kreativitet og fleksibilitet, siger Birthe Egholm, og Astrid Marie Nielsen supplerer: – Når vi arbejder for socialt medborgerskab, skal vi sætte fødderne nogle steder, hvor vi ikke traditionelt har sat dem. Vi skal ud og vise, hvad vi kan. I Café Pakhuset praktiseres der pædagogik for åbent tæppe. Det sker dagligt, at gæsterne undrer sig og stiller spørgsmål, som de må besvare. Borgerne får på den måde et kig ind i en verden, de ikke kender ret meget til. Pædagoger er vant til at tænke i social vækst. Det er noget, som kræver tid, og som er svært at måle. Astrid Marie Nielsen og Birthe Egholm opfordrer til at kæmpe for at vise omverdenen, at social vækst frigiver både menneskelige og økonomiske ressourcer, og at vi skal insistere på at ville samarbejde med mange forskellige parter om de bedste løsninger på sociale opgaver. – Det er lykkedes at få mange af vores brugere UDELIV Der var en brugerundersøgelse i Åhusene, der satte gang i arbejdet med cafeen i det gamle pakhus: Beboerne havde det godt på mange måder – men mange følte sig isoleret: De ville ud blandt Odders øvrige borgere. Og det har bl.a. ført til Den Gyldne Reje, cafeens forpost på havnen i nabobyen Hou, hvor socialpædagogerne Margriet de Noord og Øystein Borud passer ølhanen sammen med en af cafeens medarbejdere, Christian Frugaard Hansen. 6 GODKENDT Når vi arbejder for socialt medborgerskab, skal vi sætte fødderne nogle steder, hvor vi ikke traditionelt har sat dem. Vi skal ud og vise, hvad vi kan, siger Astrid Marie Nielsen (tv), mens Birthe Egholm glæder sig over den anerkendelse, cafeen mødes med fra borgerne. S o c i a l pæ d a g o g e n videre til almindelige arbejdspladser i kortere eller længere perioder ad gangen. Sammen med kommunen og erhvervslivet har vi skabt et tværsektorielt samarbejde, som gør os stærke og synlige i lokalsamfundet, fortæller Astrid Marie Nielsen. – Efterhånden mærker vi, at vi bliver anerkendt for vores indsats af vores samarbejdspartnere, og vi glæder os over, at byens borgere og dermed caféens kunder, er gode til at give os positive tilbagemeldinger, slutter Birthe Egholm Oversat til asperger’sk Ved Den Gyldne Rejes fadølsbar står et par modne kvinder pænt pyntede både udenpå og indeni. De er allerede i flirtende festivalhumør, og den ene udbryder: – Hvis jeg nu bestiller to fadøl hos dig, hvad vil du så gøre til gengæld? Vil du synge en sang? Ved ølhanen står Jacob Toft. Han har aspergers syndrom og har svært ved at tolke ironi, så han kigger desorienteret på sin pædagog. Han ved ikke, hvad der forventes af ham. Pædagogen oversætter meldingen, så han forstår, at det er en lystighed fra damens side. Han smiler lettet og svarer på tiltalen: – Synge? Nej, det skulle du nu ikke ønske dig, for det vil ikke blive kønt! n For mig at se, er udviklingshæmmede og andre marginaliseringstruede vor tids almue. De er myndige borgere, men bliver ikke betroet myndighed til at have indflydelse på deres egne vilkår Astrid Marie Nielsen, stedfortræder, Cafe Pakhuset Læs den oprindelige projektbeskrivelse på www.aahusene-odder.dk under menupunktet, Café Pakhuset. Læs i øvrigt om caféen på www.cafepakhuset.dk Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 7 Social bæredygtighed I Café Pakhuset er alle medarbejdere Café Pakhuset på banegårdspladsen i Odder er et socialpædagogisk beskæftigelsesprojekt, hvis bærende konstruktioner er empowerment som midlet til at nå målet: social bæredygtighed. Med seks år på bagen står caféen som et levedygtigt bevis for, at det lønner sig at satse på de menneskelige ressourcer Af Jette Merete Axelsen, [email protected] Foto: Rasmus Baaner D et rustikke pakhus med grove, gedigne bjælker og slidte gulvbrædder fortæller husets historie om fordums tid som en travl arbejdsplads på banegården i Odder. Her er højt til loftet i mere end én forstand. Det sker, at folk, der kommer ind på Café Pakhuset, lige studser en omgang over, at betjeningen ikke er helt almindelig. Man opdager hurtigt, at der som regel er flere på arbejde, end der er gæster. – Det, jeg tænder på ved det her arbejde, er at lave ægte integration, at forene verdener, at få folk videre og at være med til at få flyttet nogle grænser, fortæller Margriet de Noord, som har været ansat som pædagogisk medarbejder, helt fra Café Pakhuset blev etableret i 2005. Øystein Borud, som er den anden pædagog i huset, fortæller, at en af deres vigtigste opgaver er at virke som øjenåbnere for både brugerne og folk i lokalsamfundet, som de kommer i kontakt med. – Vi arbejder på flere platforme, når vi står som mellemled mellem vores brugere og omverdenen. Der skal en slags oversættelse til begge veje for at give den bedste integration. Og samtidig har vi jo en lille virksomhed, der også skal køre, slår han fast. Café Pakhuset hører under Bostøttetilbudet Nr. 21 14. oktober 2011 Åhusene, og det er i tæt samarbejde med ledelsen her fra, at medarbejderne til stadighed udvikler konceptet, hvor man henter inspiration i teorien om, at social bæredygtighed er måden at skabe ægte medborgerskab for de mest sårbare borgere. Metoden til at opnå det har fra begyndelsen været empowerment. En bund under selve kulturen – I Café Pakhuset hedder vi alle sammen medarbejdere. Har vi brug for at skille det ad, kalder vi os for henholdsvis pædagogiske medarbejdere og brugermedarbejder, fortæller Øystein Borud. Cafédriften er et fælles ansvar for alle, der arbejder der. Der er en høj grad af brugerinddragelse, når der skal tages beslutninger om, hvad der skal ske i caféen. I den proces er det væsentligt, at alle forstår, hvordan ting hænger sammen. Det sker på daglige morgenmøder, hvor de tager bestik af og fordeler dagens opgaver. – Det kan være en lang proces at få et menneske til at forstå hensigter, mål og årsagssammenhænge, når det menneskes begrænsninger er kognitive. Men når man hele tiden bliver inddraget i diskussioner, beslutninger og konsekvenserne heraf, begynder der at vokse en kultur frem, hvor man fornemmer, hvordan man hænger sammen med sine omgivelser, fortæller Margriet de Noord. Hun fortæller, at det også er vigtigt for de pædagogiske medarbejder at have blik for de små ting, der lykkes. – Vi glædes over at få øje på Susanne, som efterhånden selv står for at bage småkager. Hun ved, hvad hun skal bruge og kan købe det ind, hun mangler. Hun ved, hvad de skal koste, hvem der skal købe dem. Hun kan servere dem og give byttepenge tilbage. Kort sagt: Hun ved, hvorfor hun gør det, og hun føler en stolthed over at klare det, uddyber Margriet de Noord. Helt fra begyndelsen stod der EMPOWERMENT som på en lystavle hen over alt, hvad de foretog i caféen, men efterhånden er det blevet Når man hele tiden bliver inddraget i diskussioner, beslutninger og konsekvenserne heraf, begynder der at vokse en kultur frem, hvor man fornemmer, hvordan man hænger sammen med sine omgivelser Margriet de Noord, pædagogisk medarbejder, Cafe Pakhuset 8 S o c i a l pæ d a g o g e n Mit liv var kedeligt. Jeg hittede rundt i ugedagene ved hjælp af tvprogrammerne. I begyndelsen var det fedt nok at have fri, men så blev det efterhånden træls. Så det var som sendt fra himlen at få arbejde i Café Pakhuset Jacob Toft, brugermedarbejder, Cafe Pakhuset måden, man er sammen på, så der er ikke så meget brug for at krydstjekke med metoden hele tiden. Det ligger som en naturlig bund under selve kulturen på stedet. i fremtiden. Her har han det godt og kan ikke forestille sig andet. – Det er godt at have arbejde, og det er godt at få weekend, konkluderer han. Så har jo fri i weekenden Strygetøjet fremmer forståelsen – Empowerment? Det er, hvordan man kan få folk med problemer til at få det bedre og få gang i dagligdagen, forklarer Jacob Toft. Jacob Toft er 28 år. Han har aspergers syndrom og får socialpension. Efter endt skolegang i en specialklasse gik han i to år på en efterskole for bogligt svage elever og siden et år på højskole. Herefter flyttede han i egen lejlighed i Odder og var uden beskæftigelse i et års tid, før han blev tilknyttet Café Pakhuset. – Mit liv var kedeligt. Jeg hittede rundt i ugedagene ved hjælp af tv-programmerne. I begyndelsen var det fedt nok at have fri, men så blev det efterhånden træls. Så det var som sendt fra himlen at få arbejde i Café Pakhuset, fortæller Jacob Toft. Jacob arbejder mest i storsalen, hvor han stiller borde og stole op til forskellige arrangementer, og dagen efter rydder han dem væk igen. Indimellem betjener han opvaskemaskinen. – Det er fedt i caféen. Folk er glade for at være her, og alle gør, hvad de skal. Hvis der er noget, vi ikke kan finde ud af, får vi det forklaret godt og grundigt, så vi kan forstå det. Det giver én selvforståelse, og jeg har fået det psykisk meget bedre, fortæller Jacob Toft. En del af Jacob Tofts arbejdsdag foregår på Odder Barnevognsfabrik, hvor han gør rent og hjælper lidt til i køkkenet. Han kommer fint ud af det med de øvrige medarbejdere og snakker rigtigt godt med sin chef. – De kan godt lide at have mig. Forskellen på, hvad jeg er, og hvad de er, er hovedsalig, at jeg ikke rigtigt får betaling for at være der. Jeg er en slags frivillig. Jeg får 5 kr. i timen. Det er vel nærmest lommepenge, forklarer Jacob Toft. Han regner med, at han bliver i Café Pakhuset Der er en høj grad af arbejdsmoral på alle pladser i Café Pakhuset, og det tilskriver Margriet de Noord, at alle føler et ejerskab og medansvar for, at caféen skal være et godt sted at gæste med ordentlige råvarer og den bedste servering i byen. – Når vi snakker sammen, sørger vi for at kravle op og ned ad abstraktionsstigen, så vi kan skabe en forståelse for, hvordan tingene hænger sammen, fortæller hun. Processen foregår som regel, imens man er sammen om at løse en opgave. Strygetøjet, toiletrensningen eller vinduespudsningen fungerer som Det fælles Tredje, når de arbejder med at sætte opgaven i perspektiv. På den måde får brugerne en bedre fornemmelse af at udfylde en værdifuld plads i en større sammenhæng. – Når hænderne arbejder, samtidig med at vi snakker sammen, løfter vi samværet op til at blive en pædagogisk proces. Vi opnår, at brugermedarbejderne får en større bevidsthed om deres rolle, og det betyder at resultatet får stor værdi for den enkelte, forklarer Margriet de Noord. Med beviset i baglommen Café Pakhuset kører som en lille virksomhed. Derfor er der mange regler og love, de skal overholde, og der bliver lagt vægt på, at alle medarbejderne også forstår de opgaver, der følger med. Brugerne bliver inddraget, når der skal udfyldes APV-skemaer og handles på dem. Der er regnskaber, der skal stemme. De foretager egenkontrol hver dag, og der er gået sport i at sikre, at caféen får den bedste Smiley af fødevarekontrollen hver gang. Alle mand skal bestå basisuddannelsen i almen fødevarehygiejne – det såkaldte pølsemandskursus. Teknisk skole i Århus samarbejder med caféen Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n ved at udbyde et kursus med hensyntagende undervisning, som er skræddersyet til brugerne, og der kører et kursus, hver gang der er nok nye medarbejdere til at lave et hold. – For mange af vores brugermedarbejdere er det første gang i deres liv, de står med et bevis for, at de kan noget, så det bliver opbevaret i pungen og vist frem med stolthed, så snart lejligheden byder sig, fortæller Øystein Borud. Pædagogik sat på skinner Der bliver hele tiden produceret nye idéer, som skal prøves af. Intet er for stort og intet for småt, og mange af dem bliver omsat til praksis. For eksempel har caféen lavet en aftale med Odderbanen, som kører mellem Odder og Århus, om, at de må køre med og servere kaffe for passagererne i toget. Til det har de fremstillet en vogn, som kan køre mellem sæderækkerne. – De ture giver god træning i servering og kontakt med kunderne, og de giver passagererne en god oplevelse på en kedelig togtur, fortæller Margriet de Noord. Sidste nye tiltag er, at de har restaureret en forhenværende fiskesalgsvogn, Den Gyldne Reje, så den lever op til lovmæssige standarder. Første stop blev havnen i Hou, hvor de servicerede gæster til årets Tunø Festival (se foregående artikel), og der er allerede flere nye idéer til anvendelse af vognen. Idéudvikling holder projektet i bevægelse Café Pakhuset er ikke en overskudsgivende virksomhed og skal ikke nødvendigvis være det, men de forsøger at skabe indtægter ved at tilbyde forskellige serviceydelser. For eksempel betaler kommunen for pladser til arbejdsprøvning og afklaring af arbejdsevne hos forskellige typer borgere. Caféen tilbyder at stå for mad og rengøring ved arrangementer i Pakhusets storsal. Den lokale friskole får ordnet deres vasketøj af en af brugermedarbejderne, og Odder Højskole Nr. 21 14. oktober 2011 9 tilbyder tre praktikpladser, hvor brugermedarbejderne får lov at prøve at arbejde med rengøring, opvask og lignende. Caféen har desuden afholdt en kursusrække om Mad og Kunst for udviklingshæmmede. Det er både private og offentlige, som køber ydelser hos dem. – Det er vores evne til idéudvikling, der holder projektet og os selv i gang. Vi står aldrig stille, men er altid på vej et nyt sted hen. Heldigvis har vi god opbakning fra vores kolleger i Åhusene og fra husets frivillige, når vi har brug for en ekstra hånd, fortæller Margriet de Noord. I fremtiden arbejder hun og Øystein Borud sammen med Bostedet Åhusene for at bane vejen, så caféen kan fungere som uddannelsessted for STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse). Det kan være inden for service, rengøring, madlavning, cafédrift eller andet. – Det vil give et godt flow af nye brugermedarbejdere og gøre os til et endnu mere eftertragtet sted at arbejde, end vi er i forvejen, forudser Øystein Borud. n Café Pakhuset Café Pakhuset er arbejdsplads for et varierende antal brugere: Cirka to tredjedele af dem er pensionsmodtagere Cirka en tredjedel er unge modtagere af enten kontanthjælp eller anden overførselsindkomst. Desuden er der pladser til arbejdsprøvning for uddannede folk, som f.eks. pædagoger, lærere og socialrådgivere, som skal prøve sig selv af på en arbejdsplads efter sygdom eller andet. Sammenlagt med et antal frivillige hjælpere kommer der 15-20 mennesker gennem arbejdspladsen på en uge. Pakhuset modtog Odder Kommunes handicappris 2010. Læs om Café Pakhuset på: www.cafepakhuset.dk og www.aahusene-odder.dk 10 S o c i a l pæ d a g o g e n Social bæredygtighed Pædagoger som bannerførere Empowerment handler både om, at man skal høre, hvad folk siger og tage deres ønsker alvorligt, og at alle skal lære at bruge sine demokratiske rettigheder til at få indflydelse på egne liv. Det er ikke nok at give folk en stemme, hvis de ikke ved, hvordan de skal blive hørt Social bæredygtighed som begreb har formentlig altid eksisteret, og det er et relativt nyt fænomen, at nogle mennesker passivt forsørges af det offentlige. Ifølge lektor Gordon Vicenti skal pædagoger gå foran for at ændre på samfundets strukturelle betingelser, så alle får mulighed for at få plads som ligeværdig medborger Af Jette Merete Axelsen, [email protected] Foto: Rasmus Baaner H vis vi skal væk fra, at det offentlige betragter samfundets svageste medborgere som økonomisk dødvægt – og det skal vi – er det for mig at se pædagogers og socialrådgiveres største udfordring i vor tid at være med til at bane vejen for de mennesker, som ikke har evnen til at skabe forandring selv. Sådan siger Gordon Vincenti, der er seniorlektor ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Gordon Vincenti har skrevet og holdt forelæsninger om empowerment og social bæredygtighed gennem flere år. Ifølge ham er der brug for, at pædagogerne skal ud at advokere for deres brugere med alle de metoder, de mestrer. – Empowerment handler både om, at man skal høre, hvad folk siger og tage deres ønsker alvorligt, og at alle skal lære at bruge sine demokratiske rettigheder til at få indflydelse på egne liv. Det er ikke nok at give folk en stemme, hvis de ikke ved, hvordan de skal blive hørt. Det er den dobbelthed, jeg finder tiltalende ved empowerment, siger Gordon Vincenti. Ifølge ham er det pædagogerne, der er de bedste til at sætte processer og projekter i gang, der kan være med til at forbedre vilkårene for de svageste i samfundet. Der skal arbejdes på flere fronter: I mødet med den enkelte, er det pædagogens opgave at gå i dialog med brugeren om, hvilke ønsker han har til sit liv, og at lære ham, hvordan han når dem. – Det er her, pædagogens evne til omsorg, empati og dét at kunne se muligheder frem for begrænsninger, bliver sat i spil, siger Gordon Vincenti. Ved deltagelse i den offentlige debat på vegne af sin bruger skal pædagoger være med til at påvirke samfundsstrukturerne, så der bliver plads til, at han kan blive ligeværdig medborger. – Med andre ord skal pædagoger ikke lade sig begrænse af rammerne. Hvis loven er forkert i forhold til handicappedes muligheder, må man påvirke politikerne til at tage de rigtige beslutninger. Vi har alle en forpligtelse til at betragte handicappede som individer med ret til selvbestemmelse, siger Gordon Vincenti og fortsætter: – Hvis man udelukkende gør det, man har fået besked på ud fra de udstukne rammer, betragter man sin bruger som objekt. Hvis de skal blive til subjekter, må pædagogen hjælpe processen i gang ved at gå ud og banke på nogle døre for dem og sige: ‘Hallo, jeg har også ret til at blive hørt, og jeg skal have samme muligheder og rettigheder som andre borgere’. Spræng rammerne, kom ud af kasserne Empowerment er en fin metode til at opnå social bæredygtighed, men Gordon Vincenti peger på faren ved, at man lader sig fastlåse af en enkelt metode. Han advarer om, at det hurtigt kan blive projektet, der skal passe til metoden og ikke omvendt. Han opfordrer til, at pædagoger tænker ud af kassen og bruger hele arsenalet af metoder, når de sætter et mål. – Det ligger i pædagogers faglighed mere end hos nogen andre at udtænke kreative løsninger. Det er der brug for, så jeg opfordrer pædagoger til at slippe kreativiteten løs. Pædagoger er fagligt enormt dygtige og velkvalificerede, så jeg ved, at de kan gå uden for egne tankerammer og finde nye måder at nå frem til deres mål, siger han. Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n Serviceloven, som trådte i kraft i 1998, ophævede det traditionelle institutionsbegreb, så mulighederne for at nytænke ligger åbne. Gordon Vincenti synes ikke, man skal lade sig nøje med de rammer, som det offentlige udstikker i form af bevillinger og lignende, når man sætter et projekt i gang. I stedet skal man være åben for, at der kan være andre samarbejdspartnere, som man med fordel kan få med til at løse opgaven. Det kan være folk fra det lokale erhvervsliv, foreninger eller andre, som kan byde ind med deres kompetencer eller økonomiske midler. Han er overbevist om, at de fleste gerne vil være med til at løse sociale opgaver og tage et medansvar. – Jo flere man inviterer med i sit projekt, jo mere bæredygtigt bliver det. Hvor det før kun havde ét ben at stå på – nemlig det offentlige – får det nu mange ben. På den måde er det knapt så sårbart, hvis et af benene forsvinder. Samtidig vil man stå stærkere overfor det offentlige, når man har erhvervslivet, interesseorganisationer og foreninger i ryggen. Man er ikke så afhængig af bevillinger, når man har mange forankringer, forklarer Gordon Vincenti. Også økonomisk bæredygtighed – Der er brug for pædagoger, som med indgående kendskab til deres brugere lægger kursen og sørger for, at den bliver holdt. Derudover skal de bruge deres kreativitet til at få fat i andre, som kan være med til for eksempel at skaffe kapital eller praktikpladser eller bare give en hånd med, siger Gordon Vincenti. Man skal ikke være blind for, at man kan lære noget fra andre faggrupper. For eksempel har erhvervslivet mere forstand på, hvordan man får det bedste ud af en virksomhed, hvor lille den end måtte være. Gordon Vincenti tror ligefrem, det vil være muligt at sælge aktier i et pædagogisk projekt, hvor afkastet ikke er penge, men glæden ved at være en del af det. Han er overbevist om, at jo mere selvkørende pædagogiske projekter bliver, jo bedre er det for det enkelte menneskes chancer Nr. 21 14. oktober 2011 11 for reel medbestemmelse, og jo bedre er det oven i købet for samfundsøkonomien. – Hvis vi ikke lærer mennesker at klare sig selv, vil de ressourcer, vi bruger på at gøre ting for dem, hurtigt blive låst fast i permanente opgaver. Men i takt med, at man blive mere selvhjulpen, vil der frigives ressourcer, som kan bruges til den næste, der får brug for hjælpen, forklarer han og slutter: – Det er mere nødvendigt end nogensinde at arbejde på at skabe social og økonomisk bæredygtighed. Jeg har ikke den færdige løsning på hvordan, men jeg planter nogle tanker, som jeg håber, vil slå rod. n RETTIGHED Hvis loven er forkert i forhold til handicappedes muligheder, må man påvirke politikerne til at tage de rigtige beslutninger. Vi har alle en forpligtelse til at betragte handicappede som individer med ret til selvbestemmelse, fastslår Gordon Vicenti. Billedet her er fra Cafe Pakhuset, hvor empowerment er en grundsten i det pædagogiske arbejde. Gordon Vincenti Seniorlektor i Socialt arbejde på Socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Århus. Cand. Scient.pol. fra Cambridge University, magistergrad i udviklingsarbejde, to diplomer i konfliktløsning. Uddannet socialrådgiver i Danmark. Har bl.a. udgivet ‘Community Work in the Nordic Countries – new trends’ på Universitetsforlaget. 12 S o c i a l pæ d a g o g e n Social bæredygtighed Vi skal jo mene det, når vi siger, at folk med forskellige vanskeligheder skal opleve, at de bliver inkluderet og er en værdifuld del af lokalsamfundet. Også når det koster en ekstra indsats. Vi skal anerkende, at det kræver både tid og pædagogisk faglighed Bæredygtighed er fremtiden Der er plads til flere socialt bæredygtige arbejdsplads i Odder, mener formanden for socialudvalget. Sanne Rubinke Af Jette Merete Axelsen, [email protected] Foto: Rasmus Baaner O dder Kommune tildelte i 2010 Café Pakhuset Årets Handicappris. Formand for socialudvalget, Sanne Rubinke (SF), gav begrundelsen, at det er et banebrydende eksempel på, at det er lykkedes at skabe en bæredygtig og udadvendt arbejdsplads for sårbare borgere. Hvordan arbejder I med begrebet social bæredygtighed, i Odder Kommune? – Heldigvis har vi nogle pædagogiske arbejdspladser i kommunen, der sætter fokus på social bæredygtig beskæftigelse for deres brugere. Det er vigtigt, at vi bakker op om projekterne og skaffer de rammer, som er nødvendige, for at de kan lykkes. Og det er vigtigt, at vi holder gryden i kog ved at blive ved med at tale om det og skrive om det. – Vi skal jo mene det, når vi siger, at folk med forskellige vanskeligheder skal opleve, at de bliver inkluderet og er en værdifuld del af lokalsamfundet. Også når det koster en ekstra indsats. Vi skal anerkende, at det kræver både tid og pædagogisk faglighed at få Johanne til at forstå, hvad et girokort er, hvor det ville være hurtigere for pædagogen bare at tage det i tasken og betale det på vejen hjem. Hvordan ser du pædagogens rolle i arbejdet med at fremme social bæredygtighed? – Pædagogerne er dem, der får det hele til at køre – de er igangsættere. Det går ikke uden en solid pædagogisk indsats. Der skal en speciel indgangsvinkel til, når man arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser, og det er det, pædagoger kan. – Pædagogerne er dem, der skal have blik for den enkeltes behov og udviklingsmuligheder. Jeg er dybt imponeret over den opfindsomhed, pædagogerne i for eksempel Café Pakhuset lægger for dagen, når de tilrettelægger arbejdsopgaverne for deres brugere. Det kræver indsigt og omsorg. Hvilke muligheder ser du for at arbejde med social bæredygtighed i fremtiden? – Nu har vi Café Pakhuset i Odder, men jeg kan ikke se, at der skulle være noget i vejen for at skabe flere lignende arbejdspladser. Måske kunne vi få løst nogle opgaver, som ellers ikke bliver løst. Vi har brug for et vandrehjem i kommunen, og det kunne godt blive et projekt, hvor vi inddrager pædagoger og folk med forskellige former for funktionsnedsættelse. – Det kunne også handle om serviceydelser, som ellers er forsvundet ud af samfundet. Måske kunne der laves et vaskeri, hvor vi kan aflevere vores duge og sengetøj og få det tilbage vasket og strøget, ligesom min bedstemor gjorde det. Der er mange muligheder, og det er ikke dyre løsninger for kommunen, da de jo skal drives som små virksomheder, der får penge i kassen. Det er både meningsfuldt og socialt og økonomisk bæredygtig beskæftigelse. – Vi skal selvfølgelig også anerkende, at man ikke kan drive sådan nogle steder som en kommerciel virksomhed. Det er også en pædagogisk arbejdsplads, og der er en grænse for, hvor meget man kan afhænge af en indtjening og for, hvilke typer opgaver, man kan tage på sig. n Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 13 Flere medlemmer Hey, skal du med i Socialpædagogerne? Samtaler på tomandshånd kan være vejen til flere medlemmer. Det er – en del af – filosofien bag et kursus for tillidsrepræsentanter. Metoden kan også bruges af almindelige medlemmer, der gerne vil være flere Af Maria Rørbæk, [email protected] Foto: Nils Lund Pedersen V ed du, hvad du får for dit kontingent til Socialpædagogerne? Hvad du helt præcist får for de 520 kroner, som du hver måned betaler, hvis du har fuldtidsarbejde? Mange gør det ikke, vurderer forfatter og underviser Knud Lindholm Lau. Han har lige gennemført et kursus for 17 af Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter, der blandt andet skulle klædes bedre på til at skaffe flere medlemmer – noget, der opprioriteres, fordi fagforeningens styrke i høj grad afhænger af medlemsopbakningen. Og fordi en stærk fagforening er særlig vigtig netop nu, hvor der qua den økonomiske krise er et stort pres på det socialpædagogiske område. – Men mange forstår ikke fuldt ud fagforeningens rolle. På kurset blev flere overraskede over, hvor meget man egentlig kan få som medlem af Socialpædagogerne, og den overraskelse vil sikkert være endnu større blandt de almindelige medlemmer, siger Knud Lindholm Lau. For kontingentet går selvfølgelig til åbenlyse og håndgribelige ting som nærværende fagblad, men også en lang række mindre håndgribelige goder – både dem, man håber aldrig at få brug for, som fx hjælp efter en arbejdsskade, og dem, der er forhandlet hjem i overenskomsterne. Samt dem, der Nr. 21 14. oktober 2011 fx opnås ved at argumentere over for politikerne. – Og hvis Socialpædagogerne gerne vil have flere medlemmer, handler det selvfølgelig om at gøre noget godt for medlemmerne – sammen med medlemmerne, men det handler også om at kommunikere gevinsterne ved medlemsskabet klart ud, siger Knud Lindholm Lau, der er medforfatter til bogen ‘Organisering.dk – Håndbogen om at få nye medlemmer og passe godt på de nuværende.’ Fem hylder med gevinster På kurset for tillidsrepræsentanterne var en af de første opgaver derfor at skabe overblik over de gevinster, der er ved Socialpædagogerne. Gevinsterne blev inddelt i fem forskellige kategorier, ‘hylder,’ som Knud Lindholm Lau, kalder dem: ‘Straks-hylden,’ der omfatter alle de tilbud, medlemmet får i samme øjeblik, han eller hun melder sig ind, eksempelvis (som oftest) tillidsrepræsentanten, muligheden for at få tjekket lønsedlen og LO-Plus-kortet. ‘Udviklingshylden,’ der handler om mulighederne for personlig og faglig udvikling, som for eksempel deltagelse i faglige net- Mange forstår ikke fuldt ud fagforeningens rolle. På kurset blev flere overraskede over, hvor meget man egentlig kan få som medlem af Socialpædagogerne, og den overraskelse vil sikkert være endnu større blandt de almindelige medlemmer Knud Lindholm Lau, forfatter og underviser Diskuter dilemmaet på facebook En kollega er ikke med i fagforeningen – vil du diskutere det med hende? Du er på besøg hos en kollega, der ligesom dig er socialpædagog. På sofabordet ligger KRIFA-Magasinet. Vil du spørge, om hun har meldt sig ud af Socialpædagogerne – og snakke med hende om, hvad det betyder? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook 14 S o c i a l pæ d a g o g e n Den enkelte kan gøre en forskel ved at tale med dem, der ikke er med i fagforeningen og ganske enkelt forklare, hvorfor de selv har valgt at være med Knud Lindholm Lau, forfatter og underviser værk. ‘Krisehylden’ med den hjælp, der gives ved fx en arbejdsskade eller arbejdsløshed. ‘Visionshylden’ med de visioner Socialpædagogerne har for at udvikle faget som helhed, fx arbejdet for en socialpædagogisk uddannelse eller arbejdet med at argumentere imod besparelser. Og sidst, men bestemt ikke mindst, ‘Overenskomsthylden,’ der jo er fagbevægelsens guld og indeholder alle de fordele, der opnås gennem overenskomsterne. ‘På kurset understregede Knud Lindholm Lau, at den allerstørste forskel mellem Socialpædagogerne og gule fagforeninger som fx Krifa er overenskomsterne: Socialpædagogerne tegner overenskomster på det socialpædagogiske område, det gør Krifa ikke. – Så hvor Krifa i nogle tilfælde kæmper for at Færre betalende medlemmer Sammenlignet med medlemsflugten fra andre LO-forbund er der stor opbakning til Socialpædagogerne, men der er alligevel tilbagegang. Fra august 2010 til august 2011 er antallet af fuldt betalende medlemmer faldet med mere end 650 medlemmer – fra 32.105 til 31.447 medlemmer. Samlet vokser medlemstallet dog stadig fordi, der kommer flere og flere pensionister, der betaler et mindre kontingent. I alt har Socialpædagogerne mere end 36.000 medlemmer. Fakta om kurset Kurset ‘Organisering på arbejdspladsen’ er en del af Socialpædagogernes tillidsrepræsentantuddannelse. Det afholdes én gang om året. På kurset skal deltagerne arbejde med en konkret opgave, som de bagefter skal gennemføre hjemme på arbejdspladsen. Det kan være nye aktiviteter, der skal gøre det mere attraktivt at være medlem – eller nye måder at tale med uorganiserede. den enkelte lønmodtagers rettigheder overholdes, så er det kun Socialpædagogerne, der kæmper for at rettighederne udvides. Og så har det selvfølgelig også stor betydning, at socialpædagogerne er funderet i det socialpædagogiske fag, mens fx Krifa dækker alle lønmodtagere bredt, sagde han. Tag tyren ved hornene Et vigtigt element i kurset var, at tillidsrepræsentanterne skal lære at tage tyren ved hornene og tale med kollegaer, der ikke er medlemmer af Socialpædagogerne – og medlemmer, der vil melde sig ud. – Og så skal man ikke presse, for det får bare den anden til at trække sig væk. Det gælder om at lytte og sætte sig ind i den andens behov – og så gælder det om at kende Socialpædagogernes tilbud så godt, at man kan trække lige præcis dem frem, der har interesse for den anden, sagde Knud Lindholm Lau. På kurset gav flere tillidsrepræsentanter udtryk for, at de ikke havde lyst til at føre ‘skræmmekampagne’ og fortælle, hvad der kan ske, hvis man ikke er med i fagforeningen. En af dem fortalte eksempelvis om en kollega, der altid havde været imod fagforeningen, men som arbejdsmiljørepræsentanten så alligevel havde fået overtalt til at melde sig ind. Og ret kort tid efter blev hun fyret, og så var det en kæmpe fordel, at fagforeningen kunne forhandle en god aftrædelsesordning på plads. – Men hvis jeg fortæller om sådan noget, lyder det som om, jeg vil skræmme, sagde tillidsrepræsentanten. -Nej, mente Knud Lindholm Lau: – Du skal ikke skræmme. Du skal bare fortælle, at sådan er det. Sådan har du som tillidsrepræsentant gjort i den og den situation. Selv om det mest er tillidsrepræsentanterne, der bliver involveret i arbejdet med at få flere medlemmer, mener Knud Lindholm Lau, at emnet også er relevant for alle andre medlemmer af Socialpædagogerne. Fordi flere medlemmer netop er noget af det, der skal til for at skabe en stærkere fagforening. – Og den enkelte kan gøre en forskel ved at tale med dem, der ikke er med og ganske enkelt forklare, hvorfor de selv har valgt at være med. n Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 15 Poul Jensen: Jeg skal holde op med at tromle Kurset i organisering på arbejdspladsen har været lidt af en øjenåbner for Poul Jensen, der i tre år har været tillidsrepræsentant på Østruplund i Region Syddanmark. – Jeg har altid tænkt, at ikke-medlemmerne burde forstå, at de skulle være solidariske, og jeg må blankt erkende, at jeg har været lidt fordømmende. Men nu tænker jeg, at man kan have mange forskellige grunde til at melde sig ind i Socialpædagogerne. – Solidaritet er det vigtigste for mig selv, men er det ikke for alle andre – og det gælder om at finde ud af, hvad den enkelte kan bruge af Socialpædagogernes mange tilbud, og så præsentere dem for vedkommende. Derfor vil jeg fremover til at være meget mere lyttende og holde op med at tromle. Konkret vil Poul Jensen nu gøre en større indsats for at få kontakt med de studerende, der kommer i praktik på Østruplund. Han vil spørge sin leder om han som tillidsrepræsentant kan komme med i introduktionsforløbet. – Og i stedet for kun at slå på solidariteten, vil jeg i højere grad slå på mulighederne for faglig udvikling, for jeg tror, det er det, der betyder mest for de unge. Derfor vil jeg fortælle om mulighederne for at komme med i Socialpædagogernes faglige netværk for socialpædagoger, der arbejder med domfældte udviklingshæmmede, og give de studerende en samling med relevante artikler fra Socialpædagogen. n Solidaritet er det vigtigste for mig selv, men er det ikke for alle andre – og det gælder om at finde ud af, hvad den enkelte kan bruge af Socialpædagogernes mange tilbud Laila Christensen: Medlemmerne skal være ambassadører Hvorfor er du egentlig medlem af Socialpædagogerne? Sådan vil tillidsrepræsentant Laila Christensen fra Centerkontor for Socialpsykiatri i Esbjerg Kommune spørge de af hendes kollegaer, der i mange år har betalt deres kontingent til Socialpædagogerne. – For mange er det måske bare en selvfølge, at de er medlem. De tænker ikke rigtigt over hvorfor. Men jeg vil gå systematisk til værks med et skema med spørgsmål, der skal få mine kollegaer til at reflektere over, hvorfor de egentlig er medlemmer. Og når argumenterne bliver klare for dem, håber jeg, at de vil bruge dem i samtaler med dem, der ikke er medlemmer. Sådan at medlemmerne bliver ambassadører for Socialpædagogerne. Hidtil har Laila Christensen gået ud fra, at alle socialpædagoger i socialpsykiatrien var medlemmer af Socialpædagogerne, fordi det er så naturligt for hende selv. – Men nu er jeg blevet lidt i tvivl. Vi ligger jo i Esbjerg, hvor der også er Det Faglige Hus, og måske er nogen i virkeligheden medlemmer der? Så når folk beder om min støtte som tillidsrepræsentant, vil jeg til at spørge om, de har betalt deres kontingent. n Nr. 21 14. oktober 2011 Jeg vil gå systematisk til værks med et skema med spørgsmål, der skal få mine kollegaer til at reflektere over, hvorfor de egentlig er medlemmer 16 S o c i a l pæ d a g o g e n Nanny Pingel: Jeg ville ikke være Kloge-Åge Tillidsrepræsentant Nanny Pingel fra Boligerne LBG i Randers behøver ikke bruge kræfter på at skaffe flere medlemmer – for nu er samtlige socialpædagoger på arbejdspladsen organiseret hos Socialpædagogerne: – Jeg havde én kollega, der i stedet var hos KRIFA. Hun var nattevagt og fik et problem, da arbejdsgiveren bad hende deltage i kurser om dagen, for hun tabte penge, når hun før og efter kurserne ikke kunne arbejde om natten – for der er jo nattillæg. Jeg ville ikke være kloge-Åge og moralsk dommer, så i stedet for at sige, at hun hellere skulle melde sig ind hos Socialpædagogerne, bad jeg hende bare kontakte hendes egen fagforening for at høre, hvordan de kunne hjælpe hende – og det kunne de faktisk slet ikke. KRIFA kender jo ikke vores lokale arbejdsplads, hvorimod jeg som tillidsrepræsentant kan tale med vores leder og henvise til vores lokale retningslinjer – og også føre lokale lønforhandlinger. Jeg havde mange samtaler med min kollega i en periode på mellem fire og seks måneder. Så meldte hun sig ind i Socialpædagogerne, og var bagefter meget glad for den hjælp, jeg gav hende. Før havde hun følt sig meget alene, når hun fx selv skulle tale med lederen. Og i mine øjne er det den helt rigtige måde at tale med et ikke-medlem: Jeg trak ikke noget ned over hovedet på hende – jeg viste hende bare, hvordan hun stod som medlem, og hvordan hun stod som ikke-medlem. n Jeg trak ikke noget ned over hovedet på hende – jeg viste hende bare, hvordan hun stod som medlem, og hvordan hun stod som ikke-medlem. Hanne Pindstrup: Nu ved jeg, hvad vi får for kontingentet Tanken om at melde sig ud af Socialpædagogerne har tidligere strejfet Hanne Predstrup, der siden januar har været tillidsrepræsentant på Sydbo i Region Syd. – Som almindeligt medlem var jeg selv i tvivl om, hvad jeg fik for pengene, og nu oplever jeg også, at ganske mange af mine kollegaer spørger: ‘Hvad får jeg for mit kontingent?’ Især i øjeblikket, hvor pengene er små, tænker mange på at gå over til de gule fagforeninger, og flere melder sig ned på A-kasse-niveau. Men efter at jeg har været på kurset i organisering på arbejdspladsen, er jeg slet ikke i tvivl: Det er det bedste at være medlem af Socialpædagogerne. Og det gælder om, at vi bliver flere, så vi kan trække på samme hammel og blive stærkere. Ikke mindst i en kaotisk tid med nedskæringer, fyringer og lukninger inden for vores sektor. Hanne Predstrup er med egne ord ‘helt overvældet’ over, hvor mange tilbud, der er i Socialpædagogerne – og hvor meget støtte hun som tillidsrepræsentant fx kan få, hvis der skulle komme sager med ubehagelige fyringer eller dårligt arbejdsmiljø. – Og det vil jeg gerne fortælle til mine kollegaer. Jeg vil ikke bestemme om, folk skal være medlem eller ej, det er deres egen sag – men jeg vil i hvert fald gøre det klart, hvad de får ud af at være med. – Og så synes jeg i øvrigt, at det er rigtig ærgerligt, at man i mange tilfælde kan nyde godt af fagforeningens arbejde uden at betale til den. Fx hvis fagforeningen fører og vinder en sag om for lidt udbetalte tillæg, og alle på arbejdspladsen så får de ekstra tillæg uanset om de er medlemmer eller ej. n Det gælder om, at vi bliver flere, så vi kan trække på samme hammel og blive stærkere. Ikke mindst i en kaotisk tid med nedskæringer, fyringer og lukninger Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 17 Test dig selv Ved du, hvad du får hos Socialpædagogerne? Knud Lindholm Lau er ikke i tvivl om, at en af truslerne mod LO-fagforeninger som Socialpædagogerne er, at medlemmerne ikke ved, hvad de får for kontingentkronerne – og for eksempel ikke forstår betydningen af, at en fagforening tegner overenskomst. Gør du? 1. Hvad er en overenskomst? a) En aftale mellem arbejdsgiveren (fx KL) og arbejdstagerne (fx Socialpædagogerne), der fastlægger lønniveau, arbejdstid, overarbejdstillæg og meget andet. b) En lov om forhold på arbejdsmarkedet, der vedrører de enkelte medarbejdere. Fx regler for barsel, sygedagpenge og andet. Loven kan hentes på Socialpædagogernes hjemmeside, www.sl.dk c) En kontrakt mellem en arbejdsgiver og en enkelt arbejdstager. d) Alle ovenstående svar er forkerte. 2. Hvad er mindstelønnen i Danmark? a) 90 kr. i timen. b) 125 kr. i timen. c) 135 kr. i timen. d) Alle ovenstående svar er forkerte. 3. Hvem nyder godt af overenskomsten? a) Alle, der arbejder på det område, der er dækket af overenskomsten. b) Alle, der er medlemmer af Socialpædagogerne. c) Alle ovenstående svar er forkerte. 4. Hvad er LO-Plus-kortet? a) Et kort, der giver rabat på alt fra vinterdæk til sommerhuse. Rabatkortet er betalt over kontingentet. b) Et kort, der giver rabat på alt fra vinterdæk til sommerhuse. Rabatordningen er selvfinansierende og gratis for medlemmer af Socialpædagogerne. c) Begge ovenstående svar er forkerte. 5. Hvem kan føre en sag i arbejdsretten, hvis der sker brud på overenskomsten og en medarbejder eksempelvis bliver uretmæssigt fyret? a) Den fagforening, der har tegnet overenskomsten – og ingen andre. b) Alle organisationer eller advokater. c) Alle ovenstående svar er forkerte. 6. Hvor mange barns sygedage har man ret til i Danmark? a) 1 b) 2 c) 3 d) Alle ovenstående svar er forkerte. 7. Vera er et tidsskrift for pædagoger. Det udkommer fire gange om året og har som ambition at give en systematisk belysning og analyse af pædagogens praksis. Hvem er udgiveren? a) Socialpædagogerne og BUPL – medlemmerne af de to fagforeninger kan gratis tegne abonnement. b) En række professionshøjskoler. c) KL og Regionerne i fællesskab. d) Alle ovenstående svar er forkerte. 8. Socialpædagogerne blandede sig i valgkampen med en række annoncer – ikke for ét bestemt parti, men for en ny politik på det socialpædagogiske område. Hvor stort var budgettet? a) 100.000 kr. b) 1 mio. kr. c) 10 mio. kr. d) Alle ovenstående svar er forkerte. 9. Hvordan hjælper Socialpædagogerne medlemmer, der får en arbejdsskade? a) Socialpædagogerne er et forsikringsselskab, der udbetaler erstatninger ved arbejdsskader. b) Socialpædagogernes arbejdsskadeteam kan råde og vejlede og evt. hjælpe med at føre din sag overfor Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. c) Socialpædagogerne fører tilsyn med arbejdspladserne, så risikoen for arbejdsskader minimeres. d) Alle ovenstående svar er forkerte. 10. Hvilke nyhedsbreve kan du gratis få gennem Socialpædagogernes hjemmeside? a) 12 forskellige – herunder DAGNY med dagens presseklip på det socialfaglige område. b) 5 forskellige – herunder ‘Nyt om teori, forskning og metode’. c) 7 forskellige – herunder ‘Nyt om familiepleje’. d) Alle ovenstående svar er forkerte. Svar: 1 a. 2 d (der er ingen mindsteløn i Danmark – kun en overenskomstmæssig mindsteløn. En arbejdsgiver, der ikke har tegnet overenskomst, kan tilbyde en hvilken som helst løn). 3 a. 4 b. 5 a. 6 d (loven giver ikke ret til barns sygedage – det er kun hvis der er tegnet en overenskomst, at man har ret til barns sygedag). 7 a. 8 b. 9 b. 10 a. Nr. 21 14. oktober 2011 18 S o c i a l pæ d a g o g e n Udviklingshæmmede Et vikarbureau eller pædagogisk støtte? Vejle Kommune fastlægger et serviceniveau for den støtte udviklingshæmmede kan få. Hvis de ønsker mere hjælp, skal de købe det i et vikarbureau. ‘Serviceniveauet er politisk bestemt, og det er så op til arbejdsgruppen at finde ud af, hvad den pose penge skal bruges til’, siger handicapchefen Af Lone Marie Pedersen, [email protected] Illustrationer: Louise Thrane Jensen S ocialpædagog Anne-Dorthe Tuemose har ofte været på ferie og cafebesøg med beboerne fra Skansebakken (se faktaboks). Beboerne har betalt for Dorthes rejseudgifter og fortæring. Men det må de ikke mere. Så medmindre Vejle Kommune vil betale den udgift, må beboerne fremover købe en fremmed til at tage med på ferie og på cafe. Vejle Kommune er blevet opmærksom på, at kommunalfuldmagten forbyder kommunerne at sælge personaleydelser til private og har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal ‘udarbejde retningslinjer for betaling af personaleudgifter i forbindelse med ledsagelse af borgere.’ Hvilke aktiviteter kan beboerne fremover deltage i med støtte fra Skansebakkens medarbejdere, og hvilke ting må de købe uden for botilbuddet. Er ferie for eksempel en aktivitet, som beboeren selv skal betale? Eller er det en del af Skansebakkens tilbud? Det skal arbejdsgruppen kigge på, og herefter bliver der fastlagt et serviceniveau for de tilbud, Vejle kommune giver de udviklingshæmmede borgere. Arbejdsgruppen skal på den ene side tage hensyn til de regler, der er i serviceloven, om at handicappede borgere skal kompenseres for deres handicap. Det betyder blandt andet, at de skal have pædagogisk støtte til udvikling, og at de har ret medbestemmelse og selvbestemmelse over deres eget liv. På den anden side skal arbejdsgruppen også planlægge ud fra, hvad kommunen har råd til at betale. Der er mange forhold, arbejdsgruppen skal have med i sine overvejelser og komme med svar på. Imens det arbejde foregår, venter Anne-Dorthe Tuemose og hendes kollegaer, som hun er tillidsrepræsentant for. – Vi ønsker snart, at der kommer et svar. Serviceniveauet er politisk bestemt Hvor skal snittet lægges? Kan serviceloven og et kommunalt serviceniveau forenes? Socialpædagogen har talt med handicapchef i Vejle Kommune, socialpædagog Kirsten Bundgaard og centerleder på Skansebakken, socialpædagog Jesper Wiese, der begge sidder i arbejdsgruppen, og med Anne-Dorthe Tuemose, der er repræsenteret i MED-udvalget på forvaltningsniveau. Her skal arbejdsgruppens oplæg til fælles retningslinjer debatteres. Desuden er hun også medlem af Socialpædagogernes bestyrelse i lokalkreds Lillebælt. Kirsten Bundgaard: – Tidligere var der meget forskellig praksis fra botilbud til botilbud. Det har ikke været hensigtsmæssigt, og måske har man heller ikke altid overholdt kommunalfuldmagten. Det vil vi rette op på ved at beslutte, hvilke tilbud, beboeren kan regne med, når han eller hun bliver visiteret til et botilbud. Hermed skaber vi ens praksis og tydelighed i ydelsen. Jesper Wiese: – Den udfordring, vi står med i arbejdsgruppen, er at tage stilling til, hvor meget ferie, der er inkluderet i taksten. Vi sidder i øjeblikket og regner på, hvad udgiften har været indtil videre, og hvad vil det koste fremover, når beboerne ikke Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n længere skal betale for medarbejdernes rejseomkostninger. – Det er første skridt på vejen, siger Jesper Wiese og understreger, at både han og Kirsten Bundgaard går ud fra som en selvfølge, at ferie også fremover vil blive indregnet i taksten. I øjeblikket får beboerne tilbudt fem feriedage om året med ledsager. Om det også bliver sådan fremover, bliver afgjort på et senere tidspunkt. – I Danmark hører det vel til et normalt liv at holde ferie? Kirsten Bundgaard: – Mange borgere kommer ikke på ferie hvert år. For eksempel folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere. – Det er også et spørgsmål om, hvad man forstår ved ferie. Det kan være så meget andet end to gange 14 dage sydpå. Der er borgere, som arbejder på værksted, der holder sommerferielukket i tre uger. Og det kan man da godt kalde for, at borgeren holder ferie. Jesper Wiese: – Nogle vil ikke på ferie uden for botilbuddet. Andre vil elske det. Det er op til os at finde ud af, hvad borgeren har behov for og så skrive det ind i den enkeltes indsatsplan. Nr. 21 14. oktober 2011 19 Kirsten Bundgaard: – Serviceniveauet er politisk bestemt, og det er så op til arbejdsgruppen at finde ud af, hvad den pose penge skal bruges til. Men et er det serviceniveau, Vejle Kommune lægger for sine udviklingshæmmede borgere. Noget andet er, hvad de øvrige 11-12 kommuner, som Jesper Wiese også samarbejder med, beslutter. – Den store udfordring i det her, bliver at leve op til alle kommuners serviceniveau. Vi kan ikke længere tænke det som en samlet planlægning for Skansebakken, men må give folk de ydelser, som kommunerne har besluttet er niveauet for deres borgere. For eksempel i forhold til ferie. En kommune siger måske fem dage, mens en anden beslutter til 14 dage. – Vi skal være meget skarpe på at vide, hvad tingene koster, siger Jesper Wiese. En middag for to – måske Siden Vejle Kommune besluttede at overholde kommunalfuldmagten skal beboerne ikke længere betale for medarbejdernes udgifter på en endagstur til for eksempel Odense. Hvis der indgår et 20 S o c i a l pæ d a g o g e n Den store udfordring i det her, bliver at leve op til alle kommuners serviceniveau. Vi kan ikke længere tænke det som en samlet planlægning for Skansebakken, men må give folk de ydelser, som kommunerne har besluttet er niveauet for deres borgere Jesper Wiese, centerleder, Skansebakken restaurantbesøg, skal medarbejdere tage sin egen madpakke med. Sådan er det nu, og sådan vil det formentlig også blive med de nye retningslinjer for medarbejderne på Skansebakken, fortæller Jesper Wiese. – Det lyder ikke særlig hyggeligt? Kirsten Bundgaard: – Det er et spørgsmål om at se på, hvad måltidet går ud på. Man skal se det som en oplevelse, og det er svært at sætte et niveau for det. Men hvis det har en pædagogisk mening, at socialpædagogen spiser med, skal botilbuddet betale udgiften Alle tre er enige om den opfattelse, som AnneDorthe Tuemose sætter ord på: – For borgerne på Skansebakken vil der umiddelbart ikke være en pædagogisk udvikling i, at medarbejderen spiser med. Det kan være hyggeligt, men det er ikke nødvendigt. Der skal tænkes nyt Det er ikke alene beboerne, der skal indstille sig på nye tider. Også for medarbejderne ændrer arbejdsdagen sig voldsomt. Anne-Dorthe Tuemose: – Det er ikke kun i forhold til restaurantbesøg, at der sker ændringer. Vi skal som medarbejdere gøre op med en tid, hvor man i botilbuddene bare gjorde de her ting, som for eksempel at tage på en endagstur, hvor borgerne betalte rejseudgifter. Jesper Wiese: – Det udfordrende for os er at beskrive, hvilken pædagogisk indsats den enkelte beboer har behov for, og det skal tydeligt fremgå af den enkeltes indsatsplaner. Har borgeren eksempelvis brug for en endagstur med en medarbejder, skal det stå i planen. Kirsten Bundgaard: – Tidligere har vi planlagt langt ind i borgernes økonomi, fordi de skulle betale for at modtage vores hjælp. For eksempel, når de skulle på ferie. – Vi forventer, at der i serviceniveauet er en vis mængde ferie. Men hvis man for eksempel gerne vil seks uger til Australien, vil det ligge over serviceniveauet. Her må man købe en hjælper uden for botilbuddet til at tage med. Pædagogik en flydende størrelse De er alle tre enige om, at den største udfordring i den kommende tid er at få defineret, hvad den pædagogiske bistand er. I forhold til serviceloven har en beboer ret til at få pædagogisk bistand til udvikling og et ligeværdigt liv. Jesper Wiese: – Den pædagogiske bistand er en flydende størrelse. Hvor meget får man for pengene? Det er en stor udfordring for os, hvis socialpædagogikken skal gøres op i nytteværdi, der skal måles og vejes. Der er en kvalitativ forskel i relationen, om det er en ledsagerordning eller en socialpædagogisk foranstaltning. Og der er en forskel i den måde, relationen bliver brugt på. – Er det ikke vanskeligt at afgøre, om en biograftur er en socialpædagogisk foranstaltning? Jesper Wiese: – Derfor er det også afgørende, hvad der står i handleplanen. For nogle kan en biograftur være en del af en socialpædagogisk støtte, for andre er det at betragte som en tur, man kan klare gennem ledsagerordningen. Anne-Dorthe Tuemose: – Det er en hårfin balance. Jesper Wiese: – Vi skal kunne dokumentere og skabe evidens på et godt handicappet liv, og det er måske svært på den her måde. Kirsten Bundgaard: – Jeg tror, det er godt, vi får kigget på det. Udgifterne skal ned Et er med serviceloven i hånden at få defineret serviceniveauet for et godt handicappet liv i Vejle Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n Kommune. Noget helt andet er kommunaløkonomien, påpeger Kirsten Bundgaard flere gange under samtalen. – Opgaven i det her bliver også at få udgifterne ned, fordi det specialiserede voksenområdet er for dyrt, og derfor skal vi også kigge på, hvordan vi kan bruge færre penge på det her område. Og noget kan man godt måle. Jesper Wiese gør opmærksom på, at det kan være nemmere at spare på noget, der kan måles. – Hvis vi for eksempel skal spare en halv million, er det lettere at spare på ture og ferier end på nattevagter og daglig støtte til borgerne. Ud at se med en vikar Fremtiden for de handicappede på Skansebakken og i resten af Vejle Kommune kan blive, at de ikke kan få bostedets medarbejdere med til aktiviteter, som ikke har et pædagogisk indhold. Når de derfor har opbrugt de syv en halv time, som er indeholdt i botilbuddets takst til ledsagelse, skal de købe personale i et vikarbureau. For eksempel hvis de vil til musikfestival. Det er dyrt, fordi de både skal betale hjælperens løn og rejseudgifter. Desuden skal de rejse med en, som de måske ikke kender. Det er ikke en ordning, som Nr. 21 14. oktober 2011 21 vil blive positivt modtaget i medarbejdergruppen. Anne-Dorthe Tuemose: – Det er ret vigtigt, at den, der ledsager borgeren, kender vedkommende. Der er en relation at bygge videre på, og det kan man hverken måle eller veje. Det er meget svært. For hvordan får vi beskrevet, at det er vigtigt, at borgeren har én med, som kender vedkommende. Derfor er det vigtigt at få beskrevet den gode pædagogiske relation. – Det er et dilemma, som fylder meget hos os, der er ansvarlige for den pædagogiske indsats. Kirsten Bundgaard: – Den ene side af mig kan godt forstå dilemmaet. Den anden side af mig synes, at det er godt, hvis beboerne også møder andre mennesker, så det ikke bliver sådan, at alt hvad en borger har brug for, omfavner vi. Det er nemlig med til at holde andre ude. Jesper Wiese nærer ikke de store betænkeligheder ved, at beboerne skal købe en uden for botilbuddet til at ledsage ham eller hende. – Jeg har det fint med, at de kan betale sig til professionel ledsagelse til at dække særlige behov som for eksempel længere ferier eller andet, som ikke dækkes af Skansebakken. 22 S o c i a l pæ d a g o g e n Opgaven i det her bliver også at få udgifterne ned, fordi det specialiserede voksenområdet er for dyrt, og derfor skal vi også kigge på, hvordan vi kan bruge færre penge på det her område. Og noget kan man godt måle Kirsten Bundgaard, handicapchef, Vejle Kommune Han fremhæver, at Vejle Kommune samarbejder med vikarbureauet Aktiv Care. For beboere fra Skansebakken er det vigtigt, at det er nogen, som har både viden og erfaring med beboerens situation, der hjælper. Og som har et arbejdsgiveransvar for det arbejde, vikaren udfører. primære netværk. Det er det, vi skriver ind i deres handleplaner, siger Jesper Wiese og Anne-Dorthe Tuemose er enig i, at medarbejderne skal blive bedre til at inddrage de pårørende. – Vi skal selvfølgelig stadig være der, men vi skal forstå at trække os, når der ikke er brug for os. Brug kræfterne anderledes Anne-Dorthe Tuemose håber, at arbejdsgruppen snart bliver færdig med sit arbejde. Det er belastende for medarbejderne. – Nogle synes, at det er lidt mystisk, at lige pludselig skal man gøre op med en praksis, uden at der er noget andet at sætte i stedet. Vi mangler at få at vide, hvad vi må nu, hvor der er ændret på den praksis, at borgerne for eksempel betaler for medarbejdernes mad på en endagstur. Jesper Wiese: – Det er svært at melde noget ud, for det er på alle niveauer forvirrende. Det er svært at argumentere for ændringer og give det videre til medarbejderne, når det, der ligger i kommunalfuldmagten, er så diffus og uklar. Anne Dorthe Tuemose får det sidste ord: – Hvis jeg som medarbejder kan ønske noget godt, er det, at ledelsen havde været mere klar på, hvad det her betyder for Skansebakkens medarbejdere. For medarbejderne er der to ben at gå på i den her proces, fortæller hun. Det ene ben er, at der er kommet klarhed over, hvad beboerne skal betale. – Det skaber åbenhed og klarhed, og vi undgår eventuelle mistanker om, at vi som medarbejdere bare bruger løs af beboernes penge. Det andet ben er ikke helt på plads endnu. – Jeg oplever, at vi som medarbejdere har brug for at få mere klarhed om, hvad gør vi nu. Vi afventer, at arbejdsgruppen fortæller os, hvad vi skal. n Det er Jesper Wieses opgave at få botilbuddets budget til at nå hele vejen rundt, og det kræver prioriteringer. – Det koster penge at give beboerne et liv uden for botilbuddet. Men vi kan måske godt blive bedre til at skabe andre relationer end dem, man skal betale for. For eksempel kan vi i højere grad inddrage de pårørende. De kan måske tage med på ferieture. – Lige nu betragter vi os som nogle beboeres Skansebakken Skansebakken drives af Vejle Kommune efter § 108 i Lov om Social Service. Skansebakken tilbyder længerevarende boophold til voksne med multiple Funktionsnedsættelser. Borgerne har en udviklingsalder på ca. 3-12 måneder. De har et massivt fysisk plejebehov og behov for omfattende specialpædagogisk bistand. Skansebakken har i alt 45 døgnpladser og 1 aflastningsplads til personer fra 18 år. For tiden er aldersfordelingen fra 18 – 93 år. Der er ca. 110 medarbejdere ansat på Skansebakken. Faggrupperne fordeler sig mellem socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere og social og sundhedshjælpere, sygeplejersker og fysioterapeuter. Mens vi venter på Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 23 Dig og mig // tre spørgsmål om relationsarbejdet Blå bog Navn: Anne Mette Mikkelsen Alder: 47 år Stilling: Socialpædagog Nuværende arbejdsplads: Jupitervej Bofællesskab, der er et døgntilbud for voksne psykisk udviklingshæmmede Har også arbejdet med: Senhjerneskadede og i en juniorklub for unge psykisk handicappede Uddannelse: Pædagog fra Kolding Børnehaveseminarium i 1987 Uden for jobbet: Aktiv i Back To Nature campingklub Jeg støttede ’Karen’ i at komme videre Giv et eksempel på en succesoplevelse, hvor du havde en god relation i dit arbejde ’Karen’ havde boet 16-17 år i bofællesskabet Jupitervej, da hun begyndte at tale om, at hun gerne ville flytte. ’Nu har jeg boet her længe nok. Nu vil jeg gerne prøve noget andet,’ sagde hun igen og igen. Som pædagog i Karens omsorgsgruppe ønskede jeg at støtte hende i hendes valg og samtidig sikre, at hun flyttede til noget bedre. Hun er kørestolsbruger, og der var faktisk alt for lidt plads på Jupitervej, hvor hun fx ikke kunne bruge sit eget badeværelse. Karen besøgte forskellige botilbud, som hun drømte om at flytte til, og hver gang spurgte jeg: ’Er det bedre? Er der bedre plads?’ Det var der ikke, så Karen ventede med at flytte – indtil kommunen byggede et nyt botilbud, der netop var indrettet med henblik på kørestolsbrugere. at bruge relationen positivt, så Karen ikke blev alt for afhængig af mig og tværtimod blev støttet i sine egne valg. Derfor forsøgte jeg at gøre valgmulighederne håndgribelige ved fx at lade Karen besøge forskellige botilbud. Da hun havde besluttet sig for at flytte til det nye botilbud, forsøgte jeg også at gøre beslutningen meget håndgribelig ved løbende at besøge byggepladsen sammen med Karen. Vi lavede også en byggevideo, som hun med glæde viste til andre beboere og personale. Da hun spurgte om, jeg ikke kunne flytte med, svarede jeg nej – men jeg vil meget gerne besøge dig, og du kan besøge mig. Det var vigtigt at sørge for en glidende overgang, hvor jeg langsomt slap hende samtidig med, at hun åbnede sig over for det nye. Hvad gjorde / gør du for at opbygge relationen? Hvad ser du som det største dilemma – eller den største barriere - i relationsarbejdet? Det var nemt at få en tæt relation til Karen, for hun vælger typisk én person, som hun knytter sig tæt til – og hun valgte selv mig. Udfordringen var At opbygge en tæt relation uden at brugeren bliver afhængig af én – brugeren skal støttes i sine egne valg. Nr. 21 14. oktober 2011 Udfordringen var at bruge relationen positivt, så Karen ikke blev alt for afhængig af mig og tværtimod blev støttet i sine egne valg. Af Maria Rørbæk, [email protected] Dette er den sidste artikel i serien dig og mig. 24 S o c i a l pæ d a g o g e n udviklingshæmmede LEV: Tilsyn overså svigt på botilbud Det ene år blåstemplede tilsynet et botilbud i Holbæk – det næste år var kritikken så voldsom, at ledelsen blev fyret. Såvel Socialpædagogerne som LEV vil have et bedre tilsyn Af Maria Rørbæk, [email protected] U middelbart er det svært at se, at de to beskrivelser handler om samme botilbud. Tilsynsrapporten fra 2010 er positiv med konklusionen: ’Abildgården fremstår som et bosted med faglighed og struktur på det pædagogiske område.’ Tilsynsrapporten fra 2011 er fyldt med kritikpunkter, der spænder fra rod og snavsede kørestole til manglende opfølgning på helbredsproblemer, personfølsomme oplysninger på pc’er uden adgangskode, usmidig kommunikation med pårørende, fotografering uden tilladelser, forkert kost til allergikere, medicinæsker uden navn og personnummer, samt en konstatering af, at det er ’meget usikkert om de nødvendige faglige kompetencer er til stede’. Hvor der i 2010 kun var en enkelt anbefaling til noget, Abildgården burde gøre anderledes, var der i 2011 hele 28 påbud – hvoraf det sidste var et krav om, at der inden fjorten dage skulle laves en handleplan for, hvordan de 27 andre påbud skulle imødekommes. Og hvor tilsynsrapporten fra 2010 ikke fik større konsekvenser, medførte tilsynsrapporten fra 2011, at ledelsen blev fyret. Der venter nu en omfattende oprydningsarbejde på Abildgården, konstaterer socialchef Jan Christensen over for Danske Kommuner. Han siger, at han er blevet gjort opmærksom på problemerne af både pårørende, medarbejdere og en områdeleder Formanden på facebook Bliv ven med Benny Andersen www.facebook.com/forbundsformand - Jeg kan konstatere, at det er et meget problematisk billede, som viser sig. Ikke mindst dokumenterer tilsynsrapporten ledelsesmæssige svigt af en sådan karakter, at den hidtidige ledelse øjeblikkeligt er blevet skiftet ud og erstattet med en ny, siger socialchefen til Danske Kommuner. Påfaldende forskel Hos Landsforeningen LEV hæfter formand Sytter Kristensen sig ved den store forskel på de to tilsynsrapporter. - Selvfølgelig har der også været de alvorlige problemer i maj 2010. For mig er det her et klokkeklart bevis for, at tilsynet ikke fungerer – det virker som om, der blot har været tale om en eftermiddag med botilbudslederen, og så er den klaret, siger hun på hjemmesiden www.lev. dk. Hvor tilsynsrapporten fra 2010 bygger på et ordinært tilsyn, bygger rapporten fra 2011 på et skærpet tilsyn, der blev iværksat efter flere klager fra både pårørende og medarbejdere. Og på nogle punkter angiver tilsynsrapporten fra 2011 direkte, at problemerne har været der længe – altså også før tilsynsrapporten blev lavet i 2010. Eksempelvis i dette citat: - Ved tilsyn i 2010 blev det angivet, at der blev udarbejdet årlige statusrapporter til sagsbehandlere. Ved henvendelse til sagsbehandlerne, må det konstateres, at der i 2009 blev fremsendt meget mangelfulde statusrapporter til myndigheden, og at der i 2010 og 2011 slet ikke er udarbejdet statusrapporter. For mig er det her et klokkeklart bevis for, at tilsynet ikke fungerer – det virker som om, der blot har været tale om en eftermiddag med botilbudslederen, og så er den klaret Sytter Kristensen, formand, LEV Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, siger: - Det er da påfaldende, at der er så radikal forskel på de to tilsynsrapporter, og hvis de problemer, der bliver beskrevet i tilsynsrapporten fra 2011 også var der i 2010, ja, så har vi altså et kæmpe problem med tilsynet. Såvel LEV som Socialpædagogerne vil anbefale den nye regering at tage initiativ til et forbedret tilsyn. - Og det gælder både på handicapområdet og på børneområdet, siger Marie Sonne, der mener, at et bedre tilsyn er i medarbejdernes interesse. - Tilsynet skal jo være med til at sikre, at rammerne er i orden, og ordentlige rammer er en forudsætning for, at man som medarbejder kan udføre et kvalificeret og kompetent socialpædagogisk arbejde. n Find tilsynsrapporten fra 2011 på www.kortlink.dk/9pmr Find tilsynsrapporten fra 2010 på www.kortlink.dk/9pen Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 25 BEsaprelser Specialtilbud til epilepsipatienter lukker Danmarks eneste epilepsi-hospital, Filadelfia, lukker to afdelinger, herunder en specialafdeling for udviklingshæmmede med epilepsi. Katastrofalt, mener Socialpædagogerne specialafdeling for svært fysisk og psykisk udviklingshæmmede epilepsipatienter og afdelingen for unge epilepsipatienter – begge de eneste af deres art i Danmark. Der kan med andre ord ikke findes lignende specialiserede afdelinger på andre af landets hospitaler. Af Maria Rørbæk, [email protected] I foråret beskrev Socialpædagogen i en række artikler, hvordan udviklingshæmmede svigtes helbredsmæssigt – blandt andet fordi sundhedsvæsnet ikke altid er gearet til at håndtere udviklingshæmmedes særlige behov. Og her blev netop Filadelfia nævnt som det gode eksempel, hvor behandlingen tilrettelægges, så den rummer udviklingshæmmede patienter. Det var helhedstilbuddet Stokholtbuen i Ballerup, der fremhævede indsatsen på Filadelfia, og her ærgrer faglig leder Jeanne Skotte sig over lukningen. – Vi har en beboer, ’Kim,’ som har været indlagt på Filadelfia i flere omgange, og det har vi været rigtig glade for. Både fordi de har en helt anden ekspertise end os, når det gælder epilepsi, og fordi de samtidig har et godt tag på netop vores målgruppe, fortæller hun. – Vores beboere er diagnosticerede inden for det autistiske spektrum og svært mentalt retarderede. De kan have en adfærd, der gør det vanskeligt at behandle dem, og det kræver et særligt kendskab til netop denne målgruppe. På Filadelfia kan de arbejde med autisme med pædagogiske metoder, hvor de kan opbygge I første omgang lukker epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund to afdelinger og fyrer 100 medarbejdere, hvoraf de 12 er medlemmer hos Socialpædagogerne. Næste skridt kan blive yder- ligere nedskæringer og fyringer blandt hospitalets i alt 850 medarbejdere. Heraf 38, der er organiseret hos Socialpædagogerne. Baggrunden er regionernes besparelser og til Sorø Avis siger Filadelfias bestyrelsesformand, Kjeld Møller Pedersen: – Vi har gjort det med stor tøven, men regionerne vil fremover ikke betale mere end 74,3 millioner kroner, og når vi i vort nuværende virke har et budget på 155 millioner kroner, er det ikke til at komme uden om. Beslutningen vækker bekymring hos Socialpædagogerne. I en pressemeddelelse siger formanden, Benny Andersen: – Det er ganske enkelt en katastrofal beslutning. Et grelt eksempel på, hvordan den stramme økonomi får katastrofale følger for den specialiserede indsats på det sociale område. De to afdelinger, Filadelfia tvinges til at lukke, er stedet Nr. 21 14. oktober 2011 Det er ganske enkelt en katastrofal beslutning. Et grelt eksempel på, hvordan den stramme økonomi får katastrofale følger for den specialiserede indsats på det sociale område Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne Det gode eksempel en hverdag, der er struktureret og forudsigelig. Når den særlige afdeling lukker, kan vi i stedet samarbejde med neurologer på Glostrup Hospital, men indsatsen kan slet ikke blive lige så god, siger Jeanne Skotte. En sag for ministeren På Socialpædagogernes kredskontor i Ringsted gør de ansatte klar til at hjælpe de fyringstruede medlemmer ved fx at forsøge at forhandle de bedst mulige aftrædelsesordninger på plads. - Når det gælder spørgsmålet om at forhindre lukningen, er det desværre ude af vores hænder. Nu kan vi intet gøre lokalt, men vi kan sætte vores lid til sundhedsministeren og en national løsning, siger kredsformand Jan Vium. Af Sorø Avis fremgik det i begyndelsen af oktober, at Enhedslistens sundhedsordfører vil kræve, at den nye regering sikrer epilepsihospitalets overlevelse. Det ligger helt i tråd med Socialpædagogernes ønsker. I pressemeddelelsen siger formand, Benny Andersen: - Vi opfordrer til, at der på nationalt plan handles for at sikre Filadelfias fortsatte drift, så vi undgår at smide en så væsentlig special-institution ud med badevandet. n DELTAG I FAGBLADET SOCIALPÆDAGOGENS FACEBOOK-GRUPPE ET RUM FOR FAGLIG REFLEKSION OG ERFARINGSUDVEKSLING WWW.SL.DK/FACEBOOK 26 S o c i a l pæ d a g o g e n Voksenhandicapområdet Plads til debat og visioner Landsdækkende møderække skaber rum til at tænke stort og langsigtet på voksenhandicapområdet Af Jens Nielsen, [email protected] D et er desværre alt for let at bruge alle sine debatkræfter på besparelser, nedskæringer og afspecialisering. Og debatteres på den front skal der. Men med mellemrum er det både livgivende og livsnødvendigt at diskutere visioner og langsigtet strategi. Med afsæt i forbundets hovedbestyrelses egen diskussioner om fremtidens politik på voksenhandicapområdet inviteres alle Socialpædagogernes medlemmer derfor i de kommende måneder til debat- og visionsmøder over hele landet. – Det handler om, at vi som forbund vil være mere tydelige på visionen for det socialpædagogiske arbejde for voksne mennesker med handicap. Vi vil gerne stille skarpt både på, hvilke rammebetingelser der skal være til stede – altså hvilke betingelser, vores medlemmer har at arbejde under - og på hvordan kerneydelsen kan udvikles: Hvordan kan vi med sammen med de andre involverede på området gøre den socialpædagogiske indsats endnu bedre, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen. Tre teamer Debatten på møderne vil være bygget op om tre temaer: • Hverdagsliv og boformer • Inklusion og deltagelse • Beskæftigelse og uddannelse. Det første møde afholdes af Kreds Midtsjælland i Slagelse d. 10. november, og her er temaet hverdagsliv og boformer. På mødet tager debatten også udgangspunkt i forbundets landsdækkende undersøgelse af medlemmernes oplevelse af og erfaringer med forholdene på voksenhandicapområdet. God timing Temadagen er opbygget så den veksler mellem oplæg, gruppearbejde og fællesmøder – og timingen for møderne er rigtig god, mener Socialpædagogernes formand: – Heldigvis ser det ud til, at der med regeringsskiftet – og det grundlag, der er lagt frem på det specialiserede sociale område – både bliver plads til et bedre debatklima og reelle muligheder for at bedre forholdene på området, siger Benny Andersen. Det er kredsene, der alt efter lokale forhold afgør, hvem der kan deltage i møderne. Nogle steder er det udvalgte arbejdspladser inden for området, andre steder er møderne åbne. Det sidste er tilfældet ved mødet i Midtsjælland: alle interesserede medlemmer er velkomne, understreger arrangørerne. n Til mødet i Kreds Midtsjælland er der tilmeldingsfrist d. 1. November – se mere på www.sl.dk/ midtsjælland. Hold øje med møderne i dit eget område på din kreds’ hjemmeside på www.sl.dk/ kredse. MINISTERierokade Ny førstemand til uddannelsen Før var det undervisningsministerens bord. Nu hører pædagoguddannelsen under videnskabsministeriet – og den nye, radikale minister Morten Østergaard Af Maria Rørbæk, [email protected] DELTAG I SOCIALPÆDAGOGENS FACEBOOK-GRUPPE ET RUM FOR FAGLIG REFLEKSION OG ERFARINGSUDVEKSLING SL.DK/FACEBOOK E fter valget er kortene blandet og lagt ud i nye bunker, så nogle ministre får ansvaret for områder, der før hørte under andre. Det gælder blandt andet for den nye videnskabsminister, Morten Østerga- ard (R), der helt præcist er minister for forskning, innovation og videregående uddannelser. Dermed får den 35-årige århusianer, der er uddannet cand. scient.pol., også ansvaret for pædagoguddannelsen. – Og jeg vil gerne byde ham velkommen på posten, siger Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne. Forbundet har længe arbejdet for en ny socialpædagogisk uddannelse, der skal sættes i stedet for den brede pædagoguddannelse, der på samme tid skal kvalificere til arbejdet på normalområdet og til arbejdet på det særlige sociale område. – For der er jo vældig stor forskel på de kompetencer og kvalifikationer, der kræves i en almindelig vuggestue og fx i arbejdet med stærkt omsorgssvigtede børn, mennesker med funktionsnedsættelser og socialt udsatte. Det vil i vores øjne derfor være relevant med en specialiseret socialpædagogisk uddannelse – noget, der også efterspørges af lederne på de socialpædagogiske arbejdspladser, siger Marie Sonne. I første omgang afventer hun konklusionerne på den evaluering af pædagoguddannelsen, der forventes at ligge klar i det nye år. Derefter vil hun meget gerne mødes med videnskabsministeren og præsentere ham for argumenterne for en ny socialpædagogisk uddannelse. n Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 27 Regeringsgrundlag Ja til fattigdomsgrænse Regeringspartierne vil gennemføre en ny socialreform på det særlige sociale område, så indsatsen over for udsatte grupper bliver bedre Af Lone Marie Pedersen, [email protected] D en nye regering vil bekæmpe fattigdommen, og et af midlerne er at indføre en fattigdomsgrænse. Det stod klart efter, at S, SF og Radikale fremlagde deres fælles regeringsgrundlag på social- og forebyggelsesområdet. ‘Regeringen vil skærpe fokus på fattigdom i Danmark. Vi har - modsat mange andre lande ingen officiel definition af fattig- dom eller en fattigdomsgrænse. Det gør det svært at diskutere den faktiske udvikling, og det gør det svært at vide, hvordan vi bedst hjælper mennesker ud af fattigdom’, står der i regeringsgrundlaget. Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse. Det skal også være slut med at sætte folk på de meget forhadte lave kontanthjælpsydelser. I stedet skal alle, der er berettiget til kontanthjælp, have den almindelige takst for kontanthjælp. Regeringen vil også afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, der i dag bliver frataget efter 52 uger, hvis man har en formue eller ægtefællen er i arbejde. Med den nye regering står det klart, ar regionerne ikke, som foreslået af den forrige regering, bliver nedlagt. I regeringsgrundlaget står der blandt andet, at det, der er brug for, er en evaluering af kommunalreformen, der blev gennemført i 2007. Der er især brug for at få kigget på det specialiserede socialområde, sundhedsområdet, miljøområdet og den regionale udvikling. Inden for børneområdet skal børnenes retssikkerhed forbedres. Det skal blandt ske ved at styrke Ombudsmandsinstitutionen på børneområdet. Og så vil man forsøge at dæmme op for nogle af de uheldige sager, der ofte rydder avisforsider om omsorgssvigtede anbragte børn. Det skal især ske ved at forbedre de lovpligtige tilsyn med anbringelsesstederne. Og så skal efterværn for de børn, der har været anbragt, forbedres. Man vil også kigge på strukturen og ikke mindst på finansieringen af området. Inden for det specialiserede område ønsker regeringspartierne en nærmere analyse af hele feltet for at se, hvordan pengene bruges bedst muligt. I regeringsoplægget skriver de tre partier, at ‘analysen skal føre frem til udarbejdelsen af en ny socialreform, der skal sikre en bedre sammenhæng mellem en tidlig og forebyggende indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og de overordnede økonomiske rammer.’ n Regeringsgrundlaget på socialog forebyggelsesområdet kan læses på: www.sl.dk/regeringsgrundlag2011 Ny minister ‘Jeg vil gøre alt for de udsatte’ Karen Hækkerup blev overraskende ny socialog integrationsminister Af Lone Marie Pedersen, [email protected] D et blev Socialdemokraternes hidtidige retspolitiske ordfører Karen Hækkerup, der fik socialministerposten. Hun har desuden fået integration under sig, så hendes titel er social- og integrationsminister. Den nye regering blev udnævnt den 3. oktober, og samme dag skriver Karen Hækkerup på sin hjemmeside: ‘Tænker at det er ret vildt Nr. 21 14. oktober 2011 det her. Jeg er blevet betroet en kæmpe stor og vigtig opgave. Jeg vil gøre alt for, at de udsatte grupper kan mærke, at de har fået en ny minister.’ Karen Hækkerup, 37 år, startede allerede som 23-årig sin politiske karriere som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun var medlem fra 1998-2005. De sidste fire år som politisk ordfører. I 2005 kom hun i Folketinget, og var Socialdemokraternes forbrugerordfører. Senere blev det ordførerskab skiftet ud med det retspolitiske. Og det er især som retspolitisk ordfører, at hun er blevet kendt i befolkningen. Inden for det sociale område er Karen Hækkerup medlem af bestyrelsen for Støttecenter mod incest i Danmark. Karen Hækkerup er uddannet cand. scient. pol fra Københavns Universitet og gift med folketingsmedlem Ole Hækkerup (S). n Læs også Kommentaren på side 2, hvor Socialpædagogernes formand Benny Andersens byder Karen Hækkerup velkommen med blandt andet at opfordre hende til at udarbejde et nationalt overblik over det specialiserede sociale område. Læs mere om den nye minister på www.sm.dk MINISTERPROFIL Mens det først og fremmest er inden for retspolitikken, Karen Hækkerup har haft sit landspolitiske virke og er kendt, er hun på det social område medlem af bestyrelsen for Støttecenter mod incest i Danmark. 28 S o c i a l pæ d a g o g e n DELTAG I FAGBLADET SOCIALPÆDAGOGENS FACEBOOK-GRUPPE ET RUM FOR FAGLIG REFLEKSION OG ERFARINGSUDVEKSLING WWW.SL.DK/FACEBOOK fagbladet på facebook Bør Ditte bruge sin fritid på at hjælpe beboerne på Sølund Musikfestival? FAGBLADET SOCIAL PÆDAGOGEN Facebook-gruppen ”Fagbladet Socialpædagogen” er et rum til faglig refleksion og dialog. Der er mere end 3000 deltagere. Vi har plukket i indlæggene – nogle er forkortet og redigeret. Læs mere – og send selv bidrag – på Facebook-gruppen, som du finder via www.sl.dk/facebook VÆGGEN, 30. september Dorthe Lund Larsen Der har i mange år været en vis tendens til lige at yde lidt ekstra, fordi det jo ikke er maskiner, der arbejdes med, men mennesker – og fordi, der er en relation pædagog og beboer imellem, men fra mig er der et stort og rungende NEJ til at gøre ens arbejde til et personligt ansvar. Vagtplaner og overenskomst en arbejdsgiver at bede nogle medarbejdere om at lægge vagter om. Farvel ferie VÆGGEN, 30. september Maria Rørbæk, Socialpædagogen Forsideteksten på sidste nummer af Socialpædagogen lyder: Farvel, ferie. Kommuner sparer på udviklingshæmmedes sociale aktiviteter og kræver betaling for ydelser, der før blev givet som kompensation for handicappet – det er de mest handicappede, som får den største regning. VÆGGEN, 26. september Kathrine Kroghøj Sørensen Jeg kunne godt tænke mig, at der til næste overenskomst forhandling kom fokus på socialpædagogisk personales ret til et liv ved siden af arbejdspladsen. Eks retten til at kunne planlægge familielivet mere end de fire uger ud i fremtiden, som man kun har krav på at kende sin arbejdsplan. Redigeret af Maria Rørbæk, [email protected] VÆGGEN, 30. september Joan Andersen Jeg tror, at mange kommuner har glemt kompensationsprincippet. Når jeg læser min hjemkommunes handicappolitik optræder begrebet godt nok, men jeg må samtidig konstatere, at man åbenbart ikke helt har forstået, hvad der menes med kompensation. VÆGGEN, 30. september Joan Andersen Det er rigtig ærgeligt, at der er nogle arbejdsgivere som ødelægger folks tilfredshedsfølelse ved at køre rovdrift på medarbejderne. Men præcis hvad man kan gøre for både at komme de arbejdspladsers medarbejdere til undsætning og samtidig sikre, at reglerne ikke bliver for omstændige, ved jeg ikke helt. Men jeg tror ikke, det er optimalt at lave en regel, som gør det umuligt for VÆGGEN, 30. september Dorthe Lund Larsen Jeg bliver faktisk ikke så forarget over de beløb, der nævnes, når handicappede skal på ferie og finder det i grunden ikke så forkasteligt, at hvis man skal på ferie, så skal ledsageren betales løn. Hvad er meningen med pension, hvis den ikke skal leves op? Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 29 LEV noter PLS siger tillykke til Morten Gå tidligt i seng og spar på energien LEV har løsningen på nogle af landets problemer: Vi kan spare på energien, hvis vi alle kommer i seng kl. 21 – ligesom mange udviklingshæmmede er tvunget til Af Lone Marie Pedersen, [email protected] D anmark hører til blandt de mest CO2-udledende lande. Men sådan behøver det ikke at være. Landsforeningen LEV foreslår, at hvis vi alle slukker lyset og går i seng kl. 21, så vil vi kunne spare en masse energi. Det er virkeligheden for mange udviklingshæmmede, der er afhængig af hjælp. Og hvis de kan, så kan alle andre danskere vel også, lyder det fra LEV. Et andet budskab fra LEV giver svaret på landets boligproblemer: Alle skal bo på max. 20 kvadratmeter. Det er vilkårene for mere end 6 ud af 10 voksne udviklingshæmmede – og hvis de kan så kan vi vel også, skriver LEV. Budskaberne bliver spredt på postkort til mere end 500 cafeer landet over, og opfordringen lyder på at sende postkortet til regeringen. Med postkort-kampagnen gør LEV opmærksom på konsekvenserne af de voldsomme besparelser, som er gennemført over for udviklingshæmmede de seneste to år. I Aarhus Kommune for eksempel har man indført en praksis med, at beboerne får faste sengetider, fordi der skal spares penge på det sociale område. - Og lignende uværdige besparelsestiltag har vi set andre steder i landet, siger LEVs landformand Sytter Kirstensen. - Vi prøver med en humoristisk tilgang til nogle meget alvorlige emner at få folk til at stoppe op og lige tænke over, hvad det er, vi i dagens danske velfærdssamfund tilbyder udviklingshæmmede. Jeg tror, at der er alt for få, som reelt kender konsekvenserne af de besparelser, som er gennemført de seneste år. Besparelser som har ramt nogle af samfundets mest udsatte borgere - nemlig mennesker med udviklingshæmning og deres familier, siger Sytter Kristensen. n Alle kan sende et eller flere af de elektroniske kort fra LEVs hjemmeside www.lev.dk. Ved jobskifte eller varig adresseændring Ret dine oplysninger på sl.dk/minedata Nr. 21 14. oktober 2011 Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) ønsker Morten Østergaard(R) tillykke med posten som minister for forskning, innovation og videregående uddannelser og ser frem til et konstruktivt samarbejde med at styrke Danmarks største uddannelse – pædagoguddannelsen. Som ny minister er der nok at tage fat på – fra det lave timetal, taxameteret samt problemer med de lønnede praktikker, mener PLS. ‘Efter 10 år med en borgerlig regering - for hvem kvalitet i uddannelsessystemet åbenbart er ensbetydende med ekstremt lavt timetal og massive besparelser - ser vi frem til en regering med en stærk undervisningsminister, der vil have reel kvalitet i uddannelsessystemet i stedet for økonomisk kassetænkning’, siger faglig sekretær i PLS Kasper Madsen. Selv om pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse, har den det laveste taxameter. ‘Og det går ud over kvaliteten af uddannelsen. Og desværre betyder det, at professionshøjskolerne ofte fralægger sig ansvaret for det lave timetal. Det er en uholdbar situation, som vi håber den nye minister vil tage fat på’, siger Kasper Madsen. lmp Færre handicappede kvinder i job Der er forskel mellem kønnene, når det handler om handicappets betydning for jobsituationen. Ifølge SFI’s nye undersøgelse har godt halvdelen af mænd med handicap et arbejde, mens kun godt 4 ud af 10 kvinder med handicap er i beskæftigelse. Blandt personer uden handicap er der til sammenligning ingen væsentlig forskel på, hvor mange kvinder og mænd, der er i job. En større andel af kvinderne end mændene mener, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Kvinder har desuden andre handicaptyper og lidelser end mænd. De har i højere grad end mændene problemer med bevægeapparatet og psykiske lidelser, mens mændene i højere grad end kvinderne døjer med livsstilssygdomme som diabetes og kredsløbsproblemer. Selv når der bliver taget højde for, at kvinder har andre handicaptyper og lidelser end mænd, er der en forskel på beskæftigelsesandelen mellem kønnene. Rapporten ’Køn, handicap og beskæftigelse’ kan downloades på www.SFI.dk lmp Ny forstander på Kofoeds Skole Den 1. november bliver Robert Olsen ny forstander på Kofoeds Skole i København og afløser dermed Jens Aage Bjørkøe, som efter 32 år på posten har valgt at gå på pension. Den 51-årige Robert Olsen har de seneste 18 år været forstander på Mændenes Hjem i Istedgade på Vesterbro i København. Herudover har han i perioder været konstitueret forstander for andre botilbud til hjemløse, blandt andet KFUM’s kollegium på Amager og Gaderummet på Nørrebro i København. Kofoeds Skole blev grundlagt i 1928 som en skole, hvor arbejdsledige kunne soignere sig selv, arbejde i værksteder og deltage i undervisning. I dag har skolen afdelinger i Århus, Ålborg, Esbjerg og Åbenrå. Desuden har skolen opbygget et netværk af søsterskoler i Øst- og Centraleuropa. lmp 30 S o c i a l pæ d a g o g e n Læs om flere bøger på www.sl.dk Bøger Redigeret af Maria Rørbæk Hjemløs – veje til et værdigt liv Børns opvækst – udviklings psykologiske perspektiver Per K. Larsen, red. I 1996 åbnede den selvejende institution Overførstergården et herberg i Gentofte. 15 års jubilæet fejres med denne bog. Blandt bidragsyderne er Benedikte Kiær (K), der på udgivelsestidspunktet var socialminister, sekretariatsleder Ask Svejstrup fra SAND – de hjemløses landsorganisation og forstander Thomas Søndberg, formand for SBH – Landssammenslutningen af hjemløseorganisationer. I bogens indledning reflekterer bestyrelsesformand Preben Føltved over, hvad hjemløshed er: ‘Hjemløshed skyldes ikke boligmangel. Der er boliger nok. Man kan diskutere om der er egnede boliger til alle, men årsagerne er først og fremmest, at vores velfærdssamfund ikke er egnet til at hjælpe de mest fattige og socialt udsatte til et værdigt liv. Det er egnet til at sikre sundhed, uddannelse og velfærd for alle, der kan det meste selv, men ikke til dem, der har mest brug for hjælpen til at arbejde, bo og klare sig selv. Er det virkelig meningen? (…) Hjemløshed er ikke resultat af frie valg og skæbnens forbandelser. Hjemløshed opstår i samspillet mellem den enkelte og samfundet. Hjemløse vil gerne ud af deres elendighed og kan komme det, hvis de får den rigtige hjælp’. Udkommet på Forlaget Overførstergården, 52 sider, rekvireres via [email protected] Af Leif Askland og Svein Ole Sataøen Denne bog ønsker at give en grundlæggende indføring i børns udvikling og deres samspil med omgivelserne. Indholdet er ordnet efter livstemaer, der repræsenterer de store menneskelige udfordringer, som børn møder i deres opvækst: at være ny i verden, at være i samspil, at forstå sig selv og at forstå omverdenen. Bogen henvender sig primært til studerende inden for pædagogik, psykologi og sociale fag – og kan også læses af alle, der i deres virke har med børn at gøre. Bogen kommer vidt omkring og indeholder eksempelvis afsnit om alt fra leg og venskaber til postmodernitet, identitetskonstruktion og menneskesyn og etik. Nogle af de teoretiske gennemgange er krydret med input fra en anden kontekst – som dette digt (i uddrag): ‘Som barn fik du ofte lov til / at sidde ved de voksnes bord / for stum og andægtig at lytte / til deres bevingede ord / Du sad dér fuld af forundring / over de voksnes hemmelighed. / Kunne du måske vide, / at de voksne ingenting ved? / Kunne du måske vide, / at ordenes tunge flom / blot er der for at skjule / en skræmmende fattigdom? / Kunne du måske vide, / at du, i dit lille jeg, / ejede livets under / midt i din egen leg?’. Udkommet på Hans Reitzels Forlag, 290 sider, 350 kr. Fra socialstat til kontrolstat Af Tina Bømler I indledningen fører bogens forfatteren læseren helt tilbage til dengang fattigloven af 1891 skelnede mellem ‘værdigt’ og ‘uværdigt’ trængende. De uværdigt trængende kunne få hjælp – men hjælpen blev udbetalt i naturalier eller som en henvisning til en arbejdsanstalt. Samtidig kunne de uværdigt trængende blive udelukket fra at kunne indgå ægteskab eller miste valgretten. Senere i bogen holder forfatteren sig til nyere tid – begyndende med ‘den store integrationsproces’ fra 1970 til 1982 og sluttende med ‘den fremtidssikrede velfærdsstat’ fra 2007 til 2011. Men ligesom i det historiske tilbageblik til fattigloven er fokus den sociale sektor. På bogens bagside loves ‘en kritisk beskrivende og analytisk rundtur’ – ‘Med udgangspunkt i den sociale sektor beskrives, hvordan nye styringsredskaber og centralt fastlagte metoder i det sociale arbejde har ændret rammerne for det sociale arbejdes praksis’. Bogen henvender sig til studerende, praktikere og forskere samt til politikere, der har praktisk eller teoretisk interesse i, hvordan socialstaten har udviklet sig gennem de sidste tre årtier. Bogens forfatter er lektor på Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet underviser på socialrådgiveruddannelsen. Udkommet på Hans Reitzels Forlag, 144 sider, 198 kr. Myndiggørelse i den professionelle praksis Espen Jerlang, red. På bagsideteksten præsenteres denne bog således: ‘At opretholde myndigheden i sit liv er af stor betydning for ethvert menneskes udvikling. I det senmoderne samfund kræves der stillingtagen og handlekompetence af den enkelte, og de valg, man træffer, har betydning for ens samhørighed med andre og for de fællesskaber, man indgår i, og derfor er det også et vigtigt begreb for alle, der arbejder med mennesker’. Myndiggørelse i den professionelle praksis behandler nogle centrale temaer i forbindelse med at blive myndig: autonomi, dannelse, anerkendelse, inklusion, ledelse, etik og ansvar, medieret læring, tilknytning m.fl. – temaer, der dels beskriver udvikling, dels relationen mellem de professionelle relationsudøvere. Bogens fokus er at tydeliggøre en række centrale, teoretiske begreber og forhold, der kan bidrage til udvikling af praksisfeltet, og dette er synliggjort ved brug af cases og eksempler. Myndiggørelse i den professionelle praksis henvender sig til studerende ved professionuddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut m.fl. samt til udøvende inden for disse professioner. Udkommet på Hans Reitzels Forlag, 287 sider, 298 kr. Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 31 Arbejdspladsbesøg AKTIVITETSTEGN Thien Thad Pham og socialpædagog Jesper Paulsen er ved at få styr på dagens gøremål (øverst tv), og mens Dennis Sørensen er klar til at køre brænde, fortæller Harriet Langholm Socialpædagogernes formand Benny Andersen, der er på arbejdspladsbesøg, hvordan hun og en kollega er ved at træne tegn til tale. Blandt andet ved sidemandsoplæring af en af de kolleger, der har været længere tid på stedet. Vi har 30 forskellige diagnoser På Værkstedscenteret Espevangen sørger stedets 15 ansatte for at værksteder og køkken danner en tryg ramme om de 30 voksne autisters hverdag. Af Eva Åkerman, [email protected] Foto: Vibeke Toft S mukt ligger det, Værkstedscenter Espevangen, med sin gamle bygning fra 1907 for enden af en espe-allé i Rødovre, og hver morgen klokNr. 21 14. oktober 2011 ken 9 kommer stedets 30 brugere og indtager hver deres faste pladser på stedets forskellige værksteder. Samme stol som i går. Samme kaffekop. Nogle af dem begynder dagen med at se på de ophængte piktogrammer for dagens program. For langt de fleste af de 30 voksne autister er faste strukturer og en forudsigelig hverdag nemlig meget vigtig. Bare på hver deres måde. Monica Knutsson, der er leder på Espevangen forklarer: – Vi plejer at sige, at vi har 30 forskellige diagnoser her. For vores brugere er jo alle forskellige individer, der reagerer forskelligt, magter noget forskelligt og har brug for noget forskelligt. Vi har brugere, der ikke har noget sprog, og hvor vi kommunikerer via tegn til tale. Vi har brugere, der også har psykiske problemer. Vi har nogen, der er meget nemme at aktivere og som er glade for at deltage. Og andre, der skal motiveres meget. Derfor benytter vi metoden TEACCH, der er et guide-system hvor brugeren bliver mere selvhjulpen, blandt andet ved hjælp af billeder og tegninger. Benny Andersen er imponeret efter sit arbejdspladsbesøg på Espevangen. – Det er så fint at opleve, hvordan en socialpædagogisk indsats så tydeligt kan gøre en forskel for de her mennesker. Det gør indtryk, når jeg her oplever hvordan socialpædagogerne kan skabe en god og rolig dag og arbejdsplads for en gruppe brugere, der kræver meget og har meget forskellige behov, siger han. n Benny Andersen har siden han blev valgt som Socialpædagogernes formand i november 2010 haft som mål at komme på arbejdspladsbesøg en gang om måneden. Så har du lyst til, at Benny Andersen kommer på besøg på din arbejdsplads, så skriv til Pia Dupont på [email protected] 32 S o c i a l pæ d a g o g e n Synspunkt Det skal være svært at arbejde med andre mennesker Synspunkter Bringes efter en redaktionel vurdering. Synspunkter må højst fylde 8.000 anslag. Læserbreve Socialpædagogen er forpligtet til at optage læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde 2.000 anslag. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Læserbreve og synspunkter, der bringes i bladet, offentliggøres også på internettet. Læserbreve og synspunkter sendes til [email protected] Deadline for læserbreve til nr. 22/11 er mandag den 17. oktober kl. 12.00. Af Peter Westergaard Sørensen, Inge Tylvad Andersen og Helle Gaarde Udviklingshuset/HR, Sønderborg Kommune og Steen Boris Hansen, forstander Bosager, Brohaven P ædagogisk arbejde er en vanskelig disciplin. Det handler i høj grad om at kunne iagttage og forsøge at forstå nuets ubegribelige kompleksitet, og at kunne handle på baggrund af denne forståelse. Der findes ingen lette løsninger. Nuet kan ikke sættes på formel. Ligegyldigt hvor meget medarbejderen ved og forstår teoretisk er det altid i nuet, i relationen, i kommunikationen og igennem handlingerne, virkeligheden skabes. Det er i det medmenneskelige møde, medarbejder og borger bliver til for sig selv og hinanden. Pædagogikken kan derfor ikke tilrettelægges ved et møde, i en handleplan, ud fra særlige metoder eller aftaler og beslutninger. Pædagogikken er en dans, hvor trinene opfindes og afstemmes, mens dansen foregår. Fire kernekompetencer Det er nødvendigt for medarbejderne at udvikle fire kernekompetencer, hvis det skal være muligt at skabe øjeblikke af særlig værdi for borgeren. Kernekompetencerne er centrale, hvis mødet skal understøtte borgerens mulighed for at opleve og forstå sig selv som et unikt, værdifuldt og selvstændigt menneske. De fire kernekompetencer er: • Medarbejderens forståelse af sig selv som iagttager. • Medarbejderens forståelse af relationen som omdrejningspunkt for menneskelig tilblivelse. • Medarbejderens forståelse af egen og borgerens kontekst samt kontekstens betydning for oplevelse og handlemuligheder. • Medarbejderens forståelse af kulturen som et socialt mulighedsfelt der konstant skabes og genskabes. De fire kernekompetencer udgør et afgørende fundament under borgerens selvbestemmelse og inkludering. De skaber ikke i sig selv selvbestemmelse og inkludering, men de understøtter borgerens oplevelse af sig selv som et særligt og enestående menneske, der har ret til at træffe vigtige valg i sit liv. Uden denne oplevelse er selvbestemmelse og inkludering illusoriske skueværdier. Kernekompetence 1: Medarbejderens forståelse af sig selv som iagttager ‘Jeg tager udgangspunkt der, hvor borgeren er’, eller ‘jeg arbejder med hele mennesker’ – det er ofte brugte sætninger i den pædagogiske verden. I forhold til vores teoretiske udgangspunkt tager medarbejderne imidlertid ikke udgangspunkt der, hvor andre er, men alene i det billede de har inden i hovedet af, hvor andre er. Med Anaïs Nins ord: ‘Vi ser ikke verden som den er, men som vi er’. Medarbejderen kan derfor ikke sige om andre, at de er sådan og sådan, men kun at hun har det billede af dem, at de er sådan og sådan. Og det billede vil være forskelligt fra medarbejder til medarbejder, og ligeledes forskelligt fra det borgeren selv oplever. Det er derfor en central kompetence, at medarbejderen forstår sig selv som iagttager. Dvs. medarbejderen ved, at det billede, hun har i hovedet, kun er et billede af virkeligheden skabt på baggrund af udvælgelse og fortolkning, og at andres billeder er ligeså rigtige (eller forkerte). Kernekompetence 2: Medarbejderens forståelse af relationen Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n som omdrejningspunkt for menneskelig tilblivelse Det vigtigste omdrejningspunkt i pædagogisk arbejde er relationen imellem medarbejder og borger. Det er i relationen virkeligheden skabes, igennem den kommunikation, der foregår, og er mulig. For at vende tilbage til dansemetaforen, skal der som bekendt to til en vals. Man kan ikke skabe dansen selv – det er i samspillet med partneren, man kan udfolde sig som danser. Mennesket er ikke på en bestemt måde. Det bliver skabt og genskabt i relationer. Mennesket er ikke stædigt, uregerligt, aggressivt, udfordrende, træls, svært, godt, medgørligt osv. Stædigheden (og alt det øvrige) kommer til stede, når en handling iagttages , fortolkes og responderes på som stædighed. Jeg kan kun være et godt menneske, hvis mine handlinger modtages og anerkendes som gode i de relationer, jeg indgår i. Derfor er de modsvar, omgivelserne giver på mine handlinger af afgørende betydning for min selvopfattelse og identitet. Dette forhold forstærkes i relationer, hvor den ene part er afhængig af den anden, hvilket kendetegner alle omsorgsrelationer. Der påhviler derfor medarbejderen et særligt ansvar for altid at have øje for, hvad hun er med til at skabe igennem kommunikationen i relationen. Kernekompetence 3: Medarbejderens forståelse af egen og borgerens kontekst samt kontekstens betydning for oplevelse og handlemuligheder Kontekst betyder medtekst. Konteksten er den ramme, der giver mening, til det der foregår i mødet og i kommunikationen imellem mennesker. Konteksten fortæller os, hvad det er, vi har gang i her. I enhver kommunikation er der altid både et indholdsniveau Nr. 21 14. oktober 2011 33 Afhængighedsforholdet mellem medarbejder og borger sætter medarbejderen i en magtposition, hvor hun – med sine handlinger – er med til at få borgerens liv til at lykkes eller ikke. Det er et ansvar og en opgave, som skal være svær Men samtidig med at vores handlemuligheder afgrænses af kulturen, skaber og genskaber vi kulturen gennem disse handlinger. Vi er påvirkede og påvirker på en og samme tid i en cirkulær proces. Ved at forstå disse modsatrettede og gensidigt afhængige kræfter, kan medarbejderen forsøge at skabe nødvendige forandringer i de kulturer, der indskrænker borgerens livsudfoldelsesmuligheder. Det komplekse nu og et kontekstniveau. Uden konteksten vil det, vi siger og gør ikke give mening. Kommunikation skal fortolkes op imod noget. Konteksten hjælper os til at forstå det, der kommunikeres. Samtidig hjælper den os til at forstå, hvad der er meningsfuldt at gøre eller sige. Når vi står i en undervisningssituation, er det f.eks. helt igennem meningsfuldt, at en person står op og taler, mens de øvrige sidder ned, lytter og noterer. Hvis den person, der står og taler udviser samme adfærd i bussen på vej hjem fra arbejde, og måske endda tysser på de andre passagerer, hvis de ikke er stille og hører efter, så giver handlingen pludselig en ganske anden mening. Med udgangspunkt i Gregory Batesons kontekstmarkører (markører, der kan udforskes for at forstå, hvad der er på spil for de enkelte parter i et samspil) bør medarbejderen i mødet med borgeren altid spørge sig selv: • Hvad er vi sammen om lige nu? Min opfattelse og borgerens opfattelse • Hvad er vores forhold til hinanden? Min opfattelse og borgerens opfattelse • Hvad er det her for et sted (kontor, arbejdsplads, hjem osv.)? Min opfattelse og borgerens opfattelse • Hvad betyder tiden (tid på dagen, arbejdstid, hvem styrer tiden osv.)? Min opfattelse og borgerens opfattelse En medarbejder siger til borgeren: ‘jamen så aftaler vi, at…’ Hvad betyder den sætning? Meningen tilskrives via markørerne. Opfatter borgeren at vi i fællesskab er ved at lave en aftale, ud fra ligeværdige positioner, i borgerens hjem og med tid nok til at borgeren kan sætte sig ind i aftalens konsekvenser – så har udsagnet en mening. Opfatter borgeren derimod at medarbejderen er ved at udstede en ordre, at medarbejderen er i en magtposition, på kontoret og medarbejderen har travlt med at komme videre – så betyder udsagnet noget ganske andet. For at forstå borgerens svar må medarbejderen derfor forsøge at afklare, hvilken kontekst borgeren oplever at svare i. Kernekompetence 4: Medarbejderens forståelse af kulturen som et socialt mulighedsfelt, der konstant skabes og genskabes Kulturen udgør en ramme – en overordnet kontekst – for mulige handlinger. Kulturen giver os et socialt mulighedsfelt. Der er noget vi kan og andet vi ikke kan. Det nu, hvor mødet sker mellem mennesker, er præget af en ubegribelig kompleksitet. Man kan forsøge at reducere kompleksiteten på to væsensforskellige måder: • At gøre virkeligheden mindre kompleks ved at sætte den på formel og i faste rammer. Det svarer til at forsøge at få overblik over en gobelin ved at trævle den op! • At forøge medarbejderens beredskab til at begribe kompleksiteten. Man formindsker oplevelsen af det komplekse ydre, ved at øge kompleksiteten i det indre. En tilegnelse af kernekompetencerne medfører netop dette. Det er store krav at stille til medarbejderen. At forstå nuet er ufatteligt svært. Men det #skal# være svært at arbejde med andre mennesker. Afhængighedsforholdet mellem medarbejder og borger sætter medarbejderen i en magtposition, hvor hun – med sine handlinger – er med til at få borgerens liv til at lykkes eller ikke. Det er et ansvar og en opgave, som skal være svær. Hvis den opleves let, bør man finde sig et andet arbejde. Med et begrænset udsyn vil der være alt for meget, der overses eller negligeres, og dermed er risikoen for at gøre skade på medmennesket overhængende. n 34 Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n Kredsnyt & kalender Midtsjælland Status- og visionsmøde på voksenhandicapområdet 10. november kl. 9.30 – 15.30 Slagelse Vandrehjem, Bjergbygade 78, . Socialpædagogernes kredse og forbundet sætter fokus på livsvilkårene for borgere med handicap og på socialpædagogernes arbejdsvilkår. Dette er det første af en række statusog visionsmøder i hele landet med tre temaer: Hverdagsliv og boformer, inklusion og deltagelse samt beskæftigelse og uddannelse. Deltagelse er gratis, men der ydes ikke refusion for transport og arbejdstid. Tilmelding senest 1. november. Se programmet på www.sl.dk/midtsjælland. Nordjylland Cafemøde for familieplejere 2. november kl. 9.00 – 12.00 Mødelokalet 2. sal, Skansevej 90b, 9400 Nørresundby. Fakta om Barnets reform og ændrede arbejdsvilkår for familieplejere. Oplæg ved en faglig konsulent fra forbundshuset. NYT for familieplejere! Vi har etableret et elektronisk netværk, kig på hjemmesiden www.sl.dk/nordjylland. Tilmelding senest 25. oktober, på mail [email protected] eller tlf. 7248 6100. Gratis sms-service Nu kan du få tilsendt gratis smsbeskeder på din mobiltelefon. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig på [email protected], eller send en sms til 1272 med teksten ‘sl nord’. Oplys dit navn, cpr.nr., mobilnr. og evt. e-mail. Nordsjælland Generalforsamling 27. oktober kl. 15.30 – 18.00 Indskrivning fra kl. 15.00. Milnersvej 41D, Hillerød. Dagsorden i følge Socialpædagogernes vedtægter. Se kredsens hjemmeside www.sl.dk/ nordsjælland. Husk tilmeldning til spisning, senest fredag den 21. oktober til [email protected] Storkøbenhavn Tur til Revymuseet 15. november kl. 10.45 Revymuseet, Allégade 5, Frederiks- berg. Vi mødes udenfor. Efter en guidet omvisning, vil der blive serveret biksemad, spejlæg og en øl på restaurant Allégade. Pris: 100 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke medlemmer. Indbetalingsfrist: 31. oktober på: reg. 2191, konto 0567405745. Skriv tydeligt navn. Stor julefrost 1. december kl.16.00 Nærmere besked senere. Seniorsektionen Fra 55 år er du velkommen til at deltage i seniorernes arrangementer. Storstrøm Juletræsfest 18. november kl. 15.00 – 18.00 Hollænderhaven, Fuglebakken, Vordingborg. Igen i år arrangerer seniorsektionen juletræsfest for pædagoger med børn og børnebørn. Hidtil har seniorsektionen afholdt udgiften, men vi ser os nødsaget til at afkræve hver deltager i arrangementet 25,00 kr. – både børn og voksne. Tilmelding senest den 1. november til Else Karlsson på tlf. 2164 9540 eller mail [email protected] Cafémøder for familie plejere i Guldborgsund Andet halvår 2011 Kæpgårdsvej 2 C, 4840 Nr. Alslev. Første tirsdag i hver måned, kl. 9.30 – 12.30. Kom og vær med, der er ingen tilmelding og vi skifter mellem planlagte og åbne dagsordener. Se også kredsens hjemmeside under fanebladet familieplejere. Kontakt Palle, 2762 8263, [email protected] eller Ulla, 5125 2360, [email protected] Lillebælt Cafémøde familieplejere 26. oktober kl. 9.30 – 12.00 Danmarksgade 16, 5000 Odense C Maria’s historie. Maria, som i dag er 21 år, har boet hos den samme plejefamilie siden 1994. Hun vil gerne dele sine erfaringer og fortælle om hvordan hun har oplevet sin anbringelse samt give svar på de spørgsmål som I måtte side med. Tag bare din ægtefælle med. Tilmelding senest den fredag den 21. oktober 2011 til [email protected] eller via hjemmesiden Seniorarrangement 31. oktober kl. 10.00 Danmarksgade 16, 5000 Odense Kære medlem af seniorsektionen Lillebælt Denne dag får vi besøg af Korshærs- og gadepræst Peder Thyssen, der vil fortælle om sit arbejde. Der vil være kaffe og morgenbrød. Arrangementet er gratis. Tilmelding senest den tilmelding senest 24. oktober 2011 til Didde Lyneborg på mail [email protected] eller telefon 60 91 34 90 Julefrokost for seniorerne 6. december 2011 kl. 11.30 Danmarksgade 16, 5000 Odense Kære medlem af seniorsektionen Igen i år er der julefrokost for medlemmer af seniorsektionen. Prisen for deltagelse er 75 kr. Tilmelding senest den 1. december kl. 12 til Didde Lyneborg på mail diddelyneborg@live. dk eller telefon 60 91 34 90 familieplejer. Arrangementerne er gratis og medlemskab af Socialpædagogerne er ikke en betingelse. Tilmelding senest 8. november til Lilli Bach, toesen@[email protected] eller 5133 8957. Medlemsmøde om efterløn 16. og 23. november kl. 17.00 Søren Frichs Vej 42C, Åbyhøj. Hvor meget får jeg i efterløn? Hvilken indflydelse har pensionsopsparinger på efterlønnen? Hvordan optjener man skattefri præmie? Hvilken betydning har deltidsarbejde? Hvilken betydning har efterlønsbeviset? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på på medlemsmøderne om efterløn. Der bliver budt på et par stykker mad, kaffe/the og en øl eller vand. Tilmelding efter først til mølle-princippet til Steen H. Eriksen, [email protected], 8649 5389 eller Flemming Simonsen, flemmingogbirgit@ hotmail.com, 8657 2454. Øvrige Sydjylland Generalforsamling Udsatte grønlandske børn og familier i Danmark 24. oktober kl. 15.30 – 22.00 25. oktober SI Centret a/s, Nr.Hostrup, Øbeningvej 3, 6230 Rødekro. Dagsorden iflg. vedtægterne. Materialet til generalforsamlingen vil blive udsendt sammen med Socialpædagogen. Tilmelding senest den 18. oktober på www.sl.dk/sydjylland, hvor du også kan læse mere om generalforsamlingen. Høring: Christiansborg, København. Kom og få viden om de vilkår, grønlandske børn og deres familier lever under i Danmark, og få bud på, hvad der skal til, for at den sociale indsats virker og gør en forskel. Høringen vil være præget af faglighed, nytænkning, debat, film og børnestemmer. Læs mere på www.fgb.dk. Arrangør: Foreningen Grønlandske Børn. Tilmelding på: [email protected] – oplys navn, organisation, email og telefonnummer. Kontakt og spørgsmål til Sissel Lea Nielsen: [email protected] eller tlf. 5164 7005. Østjylland Generalforsamling 25. oktober kl. 17.30 LO Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 2. sal, 8000 Aarhus C. Indskrivning og spisning fra kl. 17.30. Selve generalforsamlingen begynder kl. 19. Tilmelding til spisning senst den 17. oktober til [email protected] e ller via www.sl.dk/oestjylland Cafemøde for familieplejere 15. november kl. 9.30 – 12.30 Ørum Daugård Multicenter, Gammel Vejlevej 49, 8721 Daugård. Mulighed for kollegialt samvær, vidensdeling, information om nyheder på familieplejeområdet og familieplejenetværket, samt fokus på den enkelte Konference: Psykiatrien – bedre end sit rygte? 24. november kl. 15.00 – 19.00 Borup Højskole, København. På årets Image-konference vil oplægsholderne se på psykiatrien med andre øjne. Hør bl.a. direktør i AIDSfondet, Henriette Laursen, tidligere socialminister Palle Simonsen og partner i kommunikationsfirmaet DreyerKvetny, Peter Kvetny, give deres bud på, hvorfor psykiatriens image er vigtigt, og hvordan man ændrer det. Pris: 300 kr. Program og tilmelding på www.bedrepsykiatri.dk 36 Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n SOcialpædagogerne i medierne Tillykke, Karen Hækkerup Altinget.dk, DK-nyt 3. oktober 2011 Socialpædagogerne ønsker den nye socialminister tillykke med udnævnelsen og inviterer til samarbejde om de mange udfordringer på området. ‘Socialpædagogerne er glade for valget af Karen Hækkerup som den nye socialminister. Og vi glæder os til at tage fat på samarbejdet med den nye socialminister om at styrke indsatsen over for udsatte med særlige behov og med at se på, om området kan organiseres anderledes, så udsatte får den hjælp de har brug for’, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen. hvordan den stramme økonomi får katastrofale følger for den specialiserede indsats på det sociale område’, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen. Han mener, at beslutningen vil få store konsekvenser for landets epilepsipatienter og den væsentlige specialiserede viden, Filadelfia har opbygget gennem en menneskealder. ‘Den afspecialisering vil få store følger for et meget sårbart område. Den viden og ekspertise, de ansatte har opbygget, forsvinder. Og det vil tage lang tid at genetablere den specialisering’. Regeringsgrundlaget peger fremad Bekymring over Filadelfialukning Dagbladet Ringsted 3. oktober 2011 Lukningen af to afdelinger på Epilepsihospitalet Filadelfia samt afskedigelse af 100 ansatte vækker bekymring hos Socialpædagogerne: ‘Det her er endnu et grelt eksempel på, DK-Nyt, Altinget, Newspaq 3. oktober 2011 Den nye regerings dosmerseddel - regeringsgrundlaget - peger fint fremad på det sociale område. ‘Vi er meget tilfredse med at kunne konstatere, at den nye regering har imødekommet mange af Socialpæ- Psykiatrien -bedre end sit rygte? Det kan du få svaret på, på årets Imagekonference, hvor oplægsholderne vil se på psykiatrien med andre øjne. Hør bl.a. direktør i AIDSfondet, Henriette Laursen, tidligere socialminister Palle Simonsen og partner i kommunikationsfirmaet DreyerKvetny, Peter Kvetny, give deres bud på hvorfor psykiatriens image er vigtigt, og hvordan man ændrer det. Tilmelding på: www.bedrepsykiatri.dk Arrangører: BEDRE PSYKIATRI - talerøret for pårørende dagogernes ønsker til arbejdet med det specialiserede sociale område. Socialpædagogerne kan også med tilfredshed konstatere, at regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat - med særlig fokus på blandet andet socialområdet’, siger Benny Andersen. gogerne. Formanden for Socialpædagogernes Landsorganisation, Benny Andersen, er ikke det mindste overrasket. ‘Symbolpolitik’, kalder han det. ‘Man tror, at bare de får en fodlænke på, skal det nok gå. Men at straffe, straffe, straffe og så straffe lidt mere hjælper ikke. Det ved alle fagfolk. De unge skal have nogle voksne, der viser vejen, og det kan en fodlænke ikke erstatte’, siger Benny Andersen. Et budgetforslag i slingrekurs Debatindlæg af kredsformand Lars Petersen, Hvidovre Avis september 2011. Som de fleste andre kommuner, har også Hvidovre Kommune økonomiske udfordringer og også i Hvidovre rettes opmærksomheden mod det store udgiftspres på det sociale område. Det skinner tydeligt igennem i det budgetforslag som pt. behandles i kommunalbestyrelsen. I Socialpædagogernes Landsforbund anerkender vi at Hvidovre Kommune har behov for at kunne styre økonomien, men vi fastholder et kritisk blik på om tilbuddene til marginaliserede, udsatte, ‘svage’ borgere etableres på et fagligt velfunderet grundlag. I det perspektiv vil vi opfordre politikerne til at tage spareforslaget på aktiveringsområdet ud af årets sparekatalog. Ingen vil sætte fodlænker på børn Ritzau, Midtjyllands Avis m.fl. Ingen har benyttet sig af muligheden for at sætte børn ned til 12 år i stuearrest med en elektronisk fodlænke. Nu overvejer Socialdemokraterne at skrotte loven. At der ikke er noget fagligt belæg for overhovedet at overveje en fodlænke til unge mennesker, der ikke er dømt for noget kriminelt, mener man også hos socialpæda- Hjerneskadede får stadig ringere hjælp Sjællandske 26. september 2011. Hvis man er så uheldig at få en hjerneskade, kan man ikke længere regne med at få den bedste og mest specialiserede genoptræning i Danmark. Det er nemlig langtfra sikkert, at den kommune, man bor i, vil betale for den bedste behandling, lyder det fra formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen. ‘Vi er i gang med at forringe socialpolitikken på det her område, uden at der overhovedet har været en debat om det. Der sker i øjeblikket en afspecialisering af det specialiserede sociale område’, siger han. I 2007 overtog kommunerne ansvaret og finansieringen af tilbud til anbragte børn, handicappede, hjemløse, misbrugere, psykisk syge og andre med behov for en særlig indsats. I dag står det klart, at udviklingen på hele området er gået og fortsat går den gale vej. Sådan lyder konklusionen i en hvidbog om området, som Socialpædagogerne netop har udsendt. Redaktionen er afsluttet tirsdag den 4. oktober 2011. Se flere presseklip på www.sl.dk/slimedierne Pædagogisk massage Uddannelse & kUrser m Udvikling af personlige film osage. 1 1 ! ! s & sociale kompetencer nYt gisk ma å o Se efterårets program på vores websted – eller få det tilsendt. p g pædase trailer .dk m p .cf www Center for Pædagogisk massage ApS • v /eirik tollefsen +45 8689 3057 • +45 2098 8247 • tollefsen@email·dk • www·cfpm·dk 38 S o c i a l pæ d a g o g e n Faglige Netværk www.sl.dk/netværk For medlemmer, der arbejder inden for følgende områder: Socialpædagoger ansat ved somatiske og psykiatriske afd. Senhjerneskadede og bevægelseshandicappede www.sl.dk/hospsyk Netværksansvarlig: Jesper Leschly Pedersen Marslev Byvej 19, 5290 Marslev Tlf. 6541 1593 / 2423 1877 [email protected] www.sl.dk/s&b Netværksansvarlig: Vanda Thorup Neurohuset Graham Bellsvej 1, 8200 Aarhus N [email protected] Økonomiansvarlig: Peter Beck Epstein Tlf. arb: 7789 2106 [email protected] Økonomiansvarlig: Jytte Jelstrup Mobil: 2879 2089 [email protected] Sikrede døgninstitutioner for unge under 18 år www.sl.dk/sikrede Netværksansvarlig: Kurt Rasmussen Munkebjergvej 50, 5000 Odense C Tlf. 6614 2129 [email protected] Økonomiansvarlig: Mette K. Andersen Tlf. 4752 8467 Domfældte www.sl.dk/domfældte udviklingshæmmede Netværksansvarlig: Jens Jørgen Carstensen Boinstitutionen Grønnebæk Afdeling Kompasrosen Mosevej 1A 6630 Rødding Tlf. 7355 2004 [email protected] Fagligt Ældrenetværk www.sl.dk/ældre Netværksansvarlig: Hanna Hansen Bøgegården 40 4300 Holbæk [email protected] Økonomiansvarlig: Tina Bülling Christoffersen [email protected] Hjemmesideansvarlig: Niels Schmidt 7445 0976 Stofmisbrugsområdet www.sl.dk/stofmisbrugsområdet Netværksansvarlig: Ingelis Langgaard KABS, Bakken 3 2600 Glostrup Tlf. 2032 7151 [email protected] Økonomiansvarlig: Ingrid Lund Sørensen Tlf. 5150 2782 [email protected] Kuratorer/familieplejekonsulenter www.sl.dk/kuratorer Netværksansvarlig: Esben Bohøj Familieplejen Aarhus Kommune Holmevej 180, 8270 Højbjerg Tlf. 8940 5227 eller 2920 3648 [email protected] Døve www.sl.dk/døve Netværksansvarlig: Marianne Pejtersen Døves aktivitetscenter Generatorvej 2A, 2730 Herlev [email protected] Sindslidende www.sl.dk/sindslidende Netværksansvarlig: Else Margrethe Tvilhøj Langelinie 126 5230 Odense M Økonomiansvarlig: Morten Schuster Tlf. arb. 3957 5632 Aflastningsinstitutioner www.sl.dk/aflastning Netværksansvarlig: Trine Julin Johnsen Landerslevvej 67 3630 Jægerspris Tlf. 2122 8452 Økonomiansvarlig: Lillian Jensen Tlf. 9721 0291 Småbørns- og familieinstitutioner www.sl.dk/småbørnsinstitutioner www.sl.dk/familieinstitutioner Netværksansvarlig: Irene Larsen Stendyssehaven Skovsbovej 101 5700 Svendborg Tlf. 6217 2060 Lærere ansat på døgninstitutioner www.sl.dk/lærer Netværksansvarlig: Søren Haaber Johansen Hjortholm Kostskole Næstved Landevej 20 4250 Fuglebjerg Mail: [email protected] Kommunale fritidstilbud til mennesker med fysiske og psykiske funktions nedsættelser www.sl.dk/fritidstilbud Netværksansvarlig: Jette Hedensted Tusindfryd Gulkrog 1, 7100 Vejle Tlf. 2945 1003 [email protected] Marginaliserede og udstødte www.sl.dk/marginaliserede Netværksansvarlig: Peder Larsen St. Dannesbo Bryllevej 20, 5250 Odense SV Tlf. 6028 0575 Økonomiansvarlig: Gitte Helle Lundgren Tlf. 6396 0211 [email protected] Meld dig ind i DIT netværk på www.sl.dk/netværk Nr. 21 14. oktober 2011 S o c i a l pæ d a g o g e n 39 Læs om flere bøger på www.sl.dk Bøger Redigeret af Maria Rørbæk Omsorg for dig som arbejder med omsorg for andre Af Benedikte Exner På passagerfly findes en sikkerhedsvejledning, hvor et af afsnittene handler om iltmasker. Efter selve vejledningen står der: ‘Tag altid selv iltmasken på, før du hjælper andre med det’. Vejledningen citeres i denne bog, hvis hovedbudskab er, at egenomsorg er vigtig for at kunne yde omsorg for andre. Der er tale om en brugs- og reflektionsbog, der blandt andet handler om at holde pauser, ændre sine forestillinger om, hvornår man virkelig er nødt til at gøre noget, der byder en imod, vigtigheden af at blive lyttet til og veje til at håndtere konflikter. Bogen er spækket med konkrete spørgsmål og overvejelser som disse: ‘Er det sandt, at det hele falder sammen, hvis du holder de pauser, du har brug for til at have det godt, lade op, bevare helbredet, effektiviteten og arbejdsglæden? Og hvis det skulle være sandt – hvordan er det at arbejde på et sted på en måde, hvor der ikke er tid til at holde pauser? Hvordan er stemningen for dem, der skal hjælpes? Hvis det hele står og falder med dig, falder det nok en dag’. Bogen er skrevet af sygeplejerske og psykoterapeut Benedikte Exner, der i lige så høj grad henvender sig til socialpædagoger som til sygeplejersker og andre medarbejdere i sundhedssektoren. Kulturforståelse for stenalderhjerner Af Dennis Nørremark Hvis du vandt en så stor gevinst i Lotto, at du kunne sætte dig ned i ro og mag resten af dine dage, være totalt økonomisk uafhængig og med god samvittighed kvitte dit job, ville du så gøre det? Hvis svaret er nej, er du som danskere er flest – samtidig med at du tilhører et mindretal i hele verden. Denne bog refererer en international spørgeundersøgelse, der viser, at mens 47 procent af danskerne er meget enig i udsagnet: ‘Jeg ville arbejde, hvis jeg var økonomisk uafhængig’ gælder det fx kun for 10 procent af amerikanerne eller spanierne. Og det er bare et af bogens mange eksempler på kulturforskelle. Bogen henvender sig til alle erhvervsgrupper, der kommer i kontakt med folk fra andre kulturer end den danske, og søger blandt andet at give svar på, hvordan tilflyttere integreres bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads. På bagsiden står der: ‘Vanetænkning og manglende kulturel intelligens ødelægger konstant en masse muligheder. Ikke blot for os danskere, men for folk over hele kloden. Dennis Nørmark er antropolog, og med konkrete eksempler, sjove anekdoter og grundig research giver han os et solidt værktøj til at få samarbejdet og samværet til at fungere’. Det Andersenske Forlag, 351 sider, 299 kr. – 199 kr. som e-bog Udkommet på Dansk Psykologisk Forlag, 100 sider, 148 kr. Mobning – et socialt fænomen eller et individuelt problem Samarbejdsbaseret problemløsning Af Jenny Bohr Af Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen ‘Jeg synes, det er rigtig svært at se, om Kenneth rigtig mobber Ahmet. Nogle gange er han jo også meget sød ved ham og leger med ham. Det er meget lettere på film, der kan man altid se, hvem der er de onde’. Sådan citerer denne bog 13-årige Jasmin. Og en af bogens pointer er da også, at mobning er et komplekst problem. Bogens formål er at give inspiration til at komme i gang med antimobbearbejdet, og der er masser af konkrete redskaber. Både på det overordnede plan i form af en skabelon til den gode antimobbestrategi, og på det helt jordnære plan i form af antimobbeøvelser, man kan lave sammen med børn. Eksempelvis i form af en historie om mobning blandt dyr i en stald – med tilhørende spørgsmål, der skal få børnene til at reflektere over mobberiet. Bogen indeholder også et afsnit om digital mobning, altså mobning via fx mobiltelefon eller facebook. Her er det en særlig problemstilling, at der sjældent er voksne, der kigger med, fordi børn og unge er meget længere fremme med hensyn til viden om teknologiens muligheder end mange voksne. Mennesker gør det godt, hvis de kan. Det er grundtanken i denne bog, der henvender sig til pårørende og fagfolk, der beskæftiger sig med unge og voksne, som har svært ved at håndtere deres frustrationer på en hensigtsmæssig måde. Mennesker, der har svært ved at udsætte deres behov, ikke kan gennemskue konsekvensen af deres handlinger og handler impulsivt. Samarbejdsbaseret problemløsning udspringer af Collaborative Problem Solving, der er udviklet af professor dr. Ross Greene, MIT Cambridge Massachusetts. Hans grundtanke er, at mennesker ville gøre det godt, hvis de kunne, men at noget kan komme i vejen for dem i interaktionen med andre mennesker. For eksempel fordi de er forsinkede i udviklingen af færdigheder, der kunne gøre dem i stand til at håndtere situationer mere hensigtsmæssigt. I stedet for at skælde ud og straffe gælder det derfor om at rette fokus mod, hvad for eksempel fagpersoner kan gøre anderledes – hvordan de kan hjælpe og lære personen de færdigheder, som sætter dem i stand til at opføre sig mere hensigtsmæssigt. I bogen er den amerikanske model bearbejdet, så den passer ind i en dansk sammenhæng. Dafolo Forlag, 126 sider, 183,20 kr. plus moms Udgivet på Systime, 128 sider, 175 kr. Nr. 21 14. oktober 2011 S o rte r et M ag a si n post. ID-NR. 41012 Socialpædagogernes Landsforbund, Brolæggerstræde 9, 1211 København K Prik Nr. 21 / 2011 / 14. oktober Er du konfliktsky? M on ikke de fleste af os kender det? Det kan være svært at sige fra, hvis vi oplever, at en kollega igen og igen træder ved siden af eller måske ligefrem opfører sig decideret uacceptabelt. Man vil ikke ydmyge kollegaen, og en kritik kunne jo udvikle sig til en ubehagelig konflikt. Af Sytter Kristensen, Ofte ender det med, at formand for LEV man holder sin mund og tænker: ‘Nå ja, det er vel heller ikke mit ansvar. Det er der nogle andre som må tage sig af’. Frygten for konflikten vinder over professionalismen. Når det gælder medarbejdere, som yder hjælp til sårbare mennesker – fx mennesker med udviklingshæmning i botilbud – så kan denne konfliktskyhed få alvorlige konsekvenser. Sagen om Skarridsøhjemmet i Holbæk Kommune, som blev omtalt i pressen i begyndelsen af august i år, er bekymrende på flere måder. Denne sag – og de andre, vi har set de sidste fem-seks år – viser, at der er et stort behov for fundamentale reformer af den måde, vi organiserer hjælpen på. Vi har også brug for udvikling og styrkelse af tilsynet, og for forbedring af de fysiske rammer. Grundlæggende skal der nu sættes turbo på en udvikling, som sikrer, at der først og fremmest er tale om borgerens hjem – og ikke en arbejdsplads, hvor der er nogle, der bor. Alt det har jeg bedt den daværende socialminister Benedikte Kiær forholde sig til. Det nåede hun ikke inden valget. Så derfor ligger den nu på hendes efterfølger, Karen Hækkerups bord. Men sagen om Skarridsøhjemmet er også egnet til at beskrive noget, man kunne kalde den kon- fliktsky danskhed – og måske også en konfliktsky faglighed. Det fremgik nemlig af reportagerne – og af det bagvedliggende dokumentationsmateriale på eb.dk – at der var medarbejdere på Skarridsøhjemmet, som udmærket vidste, at den var helt gal på en af afdelingerne. Men de valgte at holde deres viden for sig selv – hverken kollegerne eller botilbuddets ledelse fik tilsyneladende besked om deres observationer og vurderinger. Denne tilbageholdenhed har jo konsekvenser. Først og fremmest for beboerne, som ikke får de vilkår og den behandling, som de har krav på. Men også de pårørende, de øvrige ansatte på tilbuddet, kommunens forvaltning og politikere samt et helt lokalsamfund berøres af den negative omtale. Og også landets mange samvittigheds fulde og kompetente socialpædagoger, som hver dag yder en kæmpe indsat, mister anseelse og respekt. Og det er uretfærdigt. Der skal tages mange instrumenter i brug for at skabe varige positive forandringer i tilbuddene. Et af de bidrag, som socialpædagoger på området kunne yde, var et konsekvent opgør med konfliktskyheden. Skab en arbejdspladskultur, hvor kritiske input og modspil ikke opfattes som en personlig kritik, men som et led i en sund professionalisme. Jeg ved, at det er noget man arbejder bevidst med mange steder – men alle bør tage handsken op og bladet fra munden. Ikke mindst i denne tid med voldsomme beskæringer på området. n ? • • Vil I tage bladet fra munden – også når det indebærer kritik af kollegerne? Vil I alliere jer med LEV og forlange grundlæggende reformer af botilbudsområdet?