opvæksr, holder meget af te. Gerne med en god

opvæksr, holder meget af te. Gerne med en god

H;ridbær
.
.tiitte
. ..
...
.
»H i ~dbærsnitter« er fra Søren Ryge Petersens essaysamling Landet og året.
Skriv et essay hvor du fortæller om noget som du har et lignende forhold til.
Giv din tekst en passende overskrift.
e koster fire-fem kroner srykket, og somme
tider er de på tilbud i Kvickly. Nå r de er bedst,
er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg
dem alligevel. Bageren i krydset i Højbjerg laver de
bedste. Jeg tror, han putter en smule kokosmel i.
Det handler om hindbærsniecer.
I er bare lidt større perspektiv handler det om en
sønderjysk barndom, om en madkultur, der blande
andet indeholdt kage mindst en ga ng om dagen, og
i øvrige bjerge af kager ved festlige lejligheder. Da
man var stor nok - dvs. efter konfirmarionen - til
også at drikke kaffe, blev man desuden vænnet til,
at kaffe og kage er uløselige forb undne srørrelser, og
det har givet mig en del problemer siden hen i ri1værelsen.
Bageren på hovedgaden i Åbyhøj laver også gode
hindbærsnirrer - langr over gennemsnirrec. Alle
hans kager er over gennemsnirrer - også prismæssigt. Det er ford i han bruger smør i stedet for margarine, og det er naturligvis noger fråds, selv om vi
producerer meget mere smør, end vi kan bruge, og
overskuddet blandt ander ryger på EU-lagre og
siden anvendes til for eksempel dyrefoder, hvilket er
skammeligt, når det er så gode til hindbærsnirrer.
D
Problemer er, ae jeg holder forfærdelig meget af
kaffe, og som så mange andre danske re drikker det
mindst fire-fem gange om dagen. Sort. Men med
kage ri l. Kaffe uden kage er der ikke noget ved, og
der er der mange, der ikke forstår. 1egne omgivelser
sørger man namrligvis selv for at løse problemer,
men når man er ude - i byen, til møder, fine middage - da sker det air for ofte, at der serveres kaffe
uden noget til, og så sidder jeg der og tænker forrvivlec på er srykke mazarinkage eller et kærnemælkshorn fylde med marcipan eller en hindbærsnitte - eller bare en enkelt lille småkage som
dem, de serverer på SAS's indenrigsAyvninger. Min
absolm sidste udvej i disse sirnacioner er at dyppe et
srykke hugger sukker i kaffen og derpå knase der
mellem tænderne. Dee lyder lide i retning af en god
tørkage, men smager langtfra. Desuden føler jeg
mig gammel, når jeg gør dec.
Når jeg på bilture rundt i landet kommer ril de
små byer og trænger cil kaffe og kage, går jeg gerne
ind ril den lokale bager først, vurderer udbuddet og
ender næsten altid med ae købe en hindbærsnirce,
hvis de ellers har dem. Det kunne jo være, at de var
endnu bedre end dem i Højbjerg og Åbyhøj, og den
slags er gode ae vide. For når en bager laver gode
hindbærsnitter, så er der stor sandsynlighed for, ae
brødet og rundsrykkerne og wienerbrødet og alt det
andet også ligger på er høje niveau. På den måde har
jeg igennem årene skabt mig et bager-hindbærsnitte-danmarkskorr og kan for eksempel anbefale
bageren i Nr. Snede, i Them, i Toftlund og på torvet i Tønder - for bare ae nævne et udvalg.
Når man således har købt sin kage, kan man trygt
opsøge nærmesce cafcccria eller lignende, hvor der
serveres kaffe. De har sjældent ordentlige kager den
slags seeder, men så sætter man sig bare i et hj ørne
og liscer posen med hindbærsnitten frem . Tænder
piben bagefter og har det gode.
Det er ucro ligc, at en så enkel kage som en hindbærsnitte kan variere så meget. Nogle er skåret i
rektangler, andre i skrå parallelogrammer. De Aesce
har kun et ganske ryndt lag hindbærsyltetøj i midten, og det er tilstrækkeligt, for der kommer i store
spande fra en eller anden fubrik, tror jeg. Har en
gang oplevet en hindbærsniece med er så rykt la<>
syltecøj i, at det væltede ud af siderne og ned p~
bukserne, da jeg tog den førsce bid. Dee var ikke
ran. Har også oplevec en bager, der havde hældt
Fra: Soren Ryge Petersen: L8J1det og Aret. Gyldendal pape<baek 2000.
kulørt, afskyeligt krymmel på glasuren, hvilket er en
hlln mod den gode hindbærsnirre, der har 0<>lasur af
Aormelis og ikke andet.
En sjælden gang kan man opleve en bager, der har
helt friskbagte, endnu varme hindbærsniecer, og dec
er alnd gode, selv om det er hindbærsniecens nawr
at ligge i dagevis på sin hylde ligesom de andre tørkager.
Min kone, som har haft en engelsk påvirket
opvæksr, holder meget af te. Gerne med en god
ostemad til. Eiler et srykke knækbrød eller en rvebak med en god skive spegepølse. Hun serverer dec
ofre på tidsp unkter, hvor mine smagsløg og øvrige
indre behov er indstillec på kaffe og kage, så min
glæde og forventning til disse serveringer er altid
splittet. Dee var ikke det, jeg drømte om, men det
smager jo gode et eller andet seed. Smagssansen er
incakt selv efter to kopper te og cre ostemadder.
Alligevel går jeg runde og ca'r ti lløb til en afgørende ændring/forbedring af min dårlige smag: Jeg vil
kunne bage dem selv. Hindbærsnitterne.
(december 1990)