Hent kirkeblad november 2010
Transcription
Hent kirkeblad november 2010
Kirke & Sogn Falslev og Vindblæs Sogne - Nr. 3 November - December 2010 · Januar - Februar 2011 · Årgang 48 Kirke for alle - vits eller virkelighed? Aftenkirke vil som noget nyt tage udfordringen op Folkekirken er Danmarks største forening med 4.479.214 medlemmer. Så når det siges, at Folkekirken er for alle, så må man sige, det er sandt. De omtrent 41/2 millioner mennesker er mere end 80 % af Danmarks befolkning, så når flere end fire ud af fem er en del af kirken, er kirken jo kirke for alle. Her i Falslev og Vindblæs sogne er vi endda over 90 %, der er medlem af foreningen. Men det er jo langtfra ni ud af ti, der mødes i kirken om søndagen. Det kan der være mange grunde til. I løbet af det næste år vil der være en forsøgsperiode med nogle ekstra gudstjenester, der adskiller sig fra søndagsgudstjenesten på flere måder, og som menighedsråd og præster tror og håber, vil tale til både dem, der kender til kirkegang og dem, der ikke gør. ● Det bliver aftenkirke på vekslende hverdage og med vekslende klokkeslæt ● Det bliver kirke med fællesspisning bagefter ● Det bliver kirke med forskellige fokus, nogle mest for voksne, nogle mest for børn, nogle mest for mænd, nogle mest for kvinder men alle er velkomne Når vinteren begynder, begynder de nye kirke-tilbud også. Man vil i gudstjeneste- 2 Sognepræst Lise Palstrøm. listen og aktivitetskalenderen kunne se en hverdag med mulighed for aftenkirke, fællesspisning og samvær omtrent en gang om måneden. De fleste gange vil det være i Falslev Kirke, så det bliver nemt at gå over for at spise i sognehuset bagefter. En weekend med lyset som fortegn Vi begynder i november med en hel weekend! Der vil være mulighed for at male billeder efter fredagens aftenkirke, som vil kunne indgå i søndagens gudstjeneste. Sognepræst Helle Myken leder weekenden og introducerer den således: ”Det går mod den mørke tid, og det påvirker os alle med et savn efter lyset. Lyset er et af de stærkeste billeder i den kristne tro, og med det som tema, vil der gennem opmærksomhed på lyset i ord og billeder, tændes et lys som er andet og mere end det fysiske. Selvom det er mørkt, kan vi alligevel se lyst på fremtiden, fordi vi i kristendommen er givet troen på, at lyset er stærkere end mørket. Det er denne tro og dette lyspunkt i det mørke, som gennem weekenden vil være det centrale. Hvad betyder lyset, hvordan ser vi det som afgørende i livet, og hvordan bærer vi det med os for at dele det med hinanden? Fredagens gudstjeneste vil være en meditation eller andagt, hvor der konkret og sprogligt vil skabes nærvær på det lys som er udenfor og inde i os selv. Efterfølgende vil der være fællesspisning i sognehuset, for alle der ønsker at deltage. Efter måltidet vil billedkunstner Melaine Christensen introducere det videre forløb. De der også ønsker at deltage i malerværkstedet om lørdagen, kan i løbet af fredag aften begynde billedarbejdet. Lørdag vil vi indledningsvist gå ud i den omgivende natur og lade os inspirere til det videre arbejde. Med udgangspunkt i brydningen mellem lys og mørke vil vi forsøge at give det et personligt udtryk gennem det billede vi hver især skaber. Undervejs vil vi kunne få hjælp og gode råd af Melaine Christensen. Medbring selv materialer. Ingen behøver at være god til at tegne eller male, her er det virkelig processen, der er det vigtigste. Under søndagens gudstjeneste vil billederne blive udstillet. ”Og der blev lys!” Det er den første handling i skabelsesberetningen, og den beskriver lyset som det afgørende for alt livs opståen. Jeg håber også, at de, der deltager, vil kunne sige det samme, at der blev lysere i en mørk tid. Det hele skal ses som enkeltbegivenheder, og man er på ingen måde forpligtet til at være med hele weekenden. Program Fredag den 19. november kl. 17.30 i Falslev kirke: Gudstjeneste med lyset som tema. Fælles spisning i sognehuset. Introduktion til lørdagen: Kunstner Melaine Christensen. Lørdag den 20. november kl. 10.00– 18.00 i Falslev sognehus: Billedskabelse af lysets sejr over mørket. Hjælp og vejledning ved billedkunstner Melaine Christensen. Medbring egne materialer. Søndag den 21. november kl. 10.15 Gudstjeneste i Vindblæs kirke. Billederne fra lørdagens arbejde vil blive udstillet til gudstjenesten.” Solhverv I december mødes vi til solhverv, hvor dagen er allerkortest, og vi har brug for at tænde lys og høre, at det nu vender. Der vil også være mulighed for en stille stund midt i adventstidens hæsblæsende juleforberedelser. Solhverv har været fejret i alle kulturer siden tidernes morgen, og aftenkirken vil denne aften sætte det i relief med salmer, tekstlæsning, eftertanke og stilhed. Et åndehul på trods – ”og dog 3 ➽ bære blus vi med glæde!” – med efterfølgende suppe og æbleskiver. Tirsdag d. 21. december kl. 17.30 i Falslev Kirke og sognehus. Kyndelmisse Efter nytår kommer børnene mere i fokus, og vi begynder allerede kl. 17, så aftenkirke og spisning kan klares, inden børnenes sengetid. Kyndelmisse betyder lysgudstjeneste, for vore forfædre fejrede midvinterdøgnet med en lysmesse, en kandelabergudstjeneste, og den gudstjeneste kom siden til at give dagen navnet kyndelmisse. Ligesom vi indleder julen med juleaften, indleder vi i denne vinter Kyndelmisse aftenen før med aftenkirke og fællesspisning. Mandag d. 1. februar kl. 17.00 i Falslev Kirke og sognehus. Aftenkirke for krammedyr Børn fra hele sognet tager forhåbentlig deres krammedyr – og deres voksne – med til denne aftenkirke, der sætter fokus på det, alle, der elsker krammedyr, ved! Nemlig, at Gud ikke sjældent bruger krammedyr, når der skal trøstes! Kirken kan også opfattes som et trøstested, og det vil være helt på sin plads at tage krammedyrene med ind for at se kirken og de mange spændende ting, der er inde i den. Torsdag d. 11. marts kl. 17.00 i Falslev Kirke og sognehus. Hvad så? Når der har været aftenkirke og andre ’sær-gudstjenester’ et stykke tid, håber vi at have høstet tilstrækkeligt med erfaring, ris og ros til at kunne træffe en god beslutning om fremtidens kirke og aftenkirke. Er der et emne, du har lyst til at få med i aftenkirken, håber vi at høre om det. I løbet af forår og sommer vil der være ”kirke med fødderne” i en påskevandring, aftenkirke for begyndere, aftenkirke om frihed, kærlighed og krig – for nu at nævne nogle. Hold øje med kirkebladet, der vil give korte omtaler såvel som kalender. Lise Palstrøm Brug kirkebilen! Kirkebilen kan bestilles til gudstjenester og arrangementer som menighedsrådet indbyder til. Kørselen bliver fremover varetaget af Fjordens Taxa og Bus og kan bestilles på Tlf. 98 57 57 10 4 Berigende eftermiddag Søndag den 3. oktober 2010 havde Falslev besøg af pastor Afonso Waco, der under gudstjenesten holdt en god og tankevækkende prædiken om det sande vintræ, grenene og bladene, og om Jesu kærlighed, der overvinder afstanden mellem mennesker. Efterfølgende under kaffen i sognehuset fortalte Afonso Waco om, hvordan han i sit afrikanske hjemland Cabinda var med i frihedsbevægelsen mod besættelsesmagten Angola. Som lærer og præst talte han for et frit Cabinda og blev anholdt og tortureret og forfulgt med dødstrusler. Til sidst flygtede han med hjælp fra en katolsk præst til Congo, hvor hans kone og tre børn i forvejen var bragt i sikkerhed. I Congo blev Waco godkendt som UN konventionsflygtning. En ansøgning om at komme til Vesten resulterede noget overraskende i en enkeltbillet for hele familien til Hjørring i Danmark. Det var ganske hjerteklemmende at høre Afonso Wacos beretning om den kulde, han oplevede ved ankomsten til Danmark. Der var ingen til at tage imod i Kastrup lufthavn og ingen forstod hans portugisiske og kun nødtørftigt hans franske spørgsmål. De 100 dollars, familien var udstyret med, som var en stor rigdom i Afrika, rakte kun til en sandwich til hver i lufthavnen, og da de trætte og udmattede ankom til Aalborg lufthavn fredag aften, var der heller ingen til at tage imod, og ingen hjælp. Politiet konstaterede, at papi- rerne var i orden med flygtningestatus, men praktisk hjælp kunne først fremskaffes om mandagen, når kontorerne åbnede. Kun ved at bruge reglerne om en familie i krise, kunne politiet med bistand af en tolk og kontakt til Hjørring kommune skaffe indkvartering på hotel. Regningen kom de senere selv til at betale. Den åndelige kulde blev forværret af den fysiske kulde i februar med minusgrader og en datters halsbetændelse. Den kolde modtagelse fortsatte i Hjørring, hvor Waco oplevede, at en ældre kvinde nægtede at give ham hånden, fordi hun var bange for, at hans sorte hud skulle smitte af på hende! Ægteskabet holdt ikke til omplantningen fra Afrika til Hjørring, men ekskonen og de tre børn bor fortsat i Danmark, som er deres nye hjemland. Efter den hårde start i Hjørring har Afonso Waco studeret på Århus Universitet og er nu blevet præsteviet i den danske folkekirke. Han håber meget at få embede som sognepræst, men arbejder foreløbig med integration i København og bor nu ved Fredericia sammen med sin nye, danske kone. Verden er stor, Afrika er stort, og der er langt fra Cabinda til Falslev. Men afstande kan overvindes ved menneskelig kontakt. Gudrun Laub 5 Aktiviteter vinter 2010-11 i Falslev og Vindblæs sogne Søndag den 7. november 2010 kl. 19.30 i Vindblæs kirke Alle Helgens gudstjeneste v/ sognepræst Helle Myken Fredag den 19. november 2010 kl. 17.30 i Falslev kirke Aftenkirke med lyset som tema v/ sognepræst Helle Myken Søndag den 12. december 2010 kl. 19.30 i Falslev kirke Julen synges ind v/ sognepræst Helle Myken Tirsdag den 21. december 2010 kl. 17.30 i Falslev kirke Aftenkirke ved solhverv v/ sognepræst Lise Palstrøm Tirsdag den 1. februar 2011 kl. 17.00 i Falslev kirke Aftenkirke ved kyndelmisse v/ sognepræst Helle Myken Onsdag den 1. december 2010 kl. 19.30 i Vindblæs kirke FAVIAS julekoncert med organist Maren Sturis Tang som dirigent. Koret synger værker af bl. a. Bach, Rheinberger, Kuhlmann og Charles Wood, akkompagneret af organist Ingegerd Bogh, Viborg. Ingegerd Bogh spiller desuden soloværker på orgel. Der serveres efterfølgende kaffe og småkager i våbenhuset. Søndag den 9. januar 2011 kl. 19.30 i Falslev kirke og efterfølgende i sognehuset NYTÅRSKONCERT Sangerne Jan Lund (tenor) og Birgit Lyngholm (sopran) er sammen med organist/pianist Tine Fenger på turné og giver i Falslev en sprudlende optakt til det nye år. Først den seriøse afdeling i kirken og derefter den muntre, lette afdeling i sognehuset, hvor vi skåler med hinanden i et glas mousserende vin og nyder et let traktement. Brug kirkebilen! Tirsdag den 2. november 2010 kl. 19.30 i Falslev sognehus Foredrag om salmedigteren Thomas Kingo v/ Marianne Hesselholt, Randers Fredag den 3. december 2010 kl. 17.00 på Orkideen Julefest for pensionister Tirsdag den 18. januar 2011 kl. 19.30 i Falslev sognehus Grønlandsaften med Helene Thiesen Kendt fra bl. a. filmen ”Eksperimentet” Tirsdag den 8. februar 2011 kl. 19.30 i Falslev sognehus Foredragsaften med Hans Kaalø Johansen, Mariager Viser, lokalhistorie og lokale historier Julefest Menighedsrådet byder velkommen til julefest for pensionister, fredag den 3. december 2010 på Orkidee Dania fra kl. 17 til kl. ca. 22. Tilmeldingslister fremlægges i Daglig Brusen og Kvik Spar i Assens. Kirkebilen kan benyttes - mere herom annonceres i Mariager og Hadsund aviserne først i november. Traditionerne med julefesten startede først i trediverne for afgående cementarbejdere på Dania, hvor direktør og ingeniørfruer stod for at arrangere festen, som foregik i arbejdernes spisesal (Tutten). Festen blev holdt hver år til cementfabrikken lukkede 1. april 1984. Herefter overtog Falslevs menighedsråd ansvaret for festen, der blev flyttet til Norups Forsamlingshus, og alle pensionister i Sognet blev nu inviteret med. I 2002 blev julefesten atter flyttet tilbage til Dania. MENUEN er som dengang: Suppe kogt på okse og hønsekød med sur sød sovs, risalamande med mandel, kaffe-kringle-klejner og mange overraskelser i aftenens løb. Underholdning med musik ved »De gode mænd« fra Mariager. Sæt x i kalenderen allerede nu. Se annoncen side 4 6 7 Minikonfirmand i Falslev-Vindblæs Alle, der bor i Falslev eller Vindblæs sogne og går i 3. klasse, vil få mulighed for at blive minikonfirmand efter nytår. Indbydelsen kommer ud før jul. Formålet med undervisningen er at give mulighed for at lære kirke og kristendom at kende, hvad enten man er døbt eller ej. Gennem sang og musik, små måltider, leg og fortælling, drama og kreativ udfoldelse, er det hensigten at give minikonfirmanderne et anderledes supplement til skolens kristendomsundervisning, fortrolighed med ”den kristne børnelærdom” og sognekirkens muligheder. At alle kan opdage, at kirken også er min og vores. Hvad laver man som minikonfirmand? Sådan noget som: - at gå på opdagelse i kirkerne og på kirkegårdene. Tale om liv og død - at finde ud af, hvad de mange mærkelige og spændende ord i kirken betyder: Dåb, nadver, pinse, frelse, engel, tro, håb, jul, påske og opstandelse - at være med til forskellige gudstjenester - at synge, ælte, hoppe, spille teater, spise, male, lege, lytte, fortælle, vandre, hviske og råbe - bare ikke på én gang! Undervisningen vil have base i sognehuset i Falslev på nogle hverdage efter skoletid og på nogle lørdage i løbet af foråret, men 8 vi skal også på tur og med i kirke på mange måder. Programmet for forårets første måneder ser således ud: Tirsdag d. 11., onsdag d. 19. og torsdag d. 27. januar efter skole. Tirsdag d. 1. februar sammen med aftenkirken med gudstjeneste og spisning. Torsdag d. 10. februar efter skole og lørdag d. 5. marts det meste af dagen som forberedelse til fastelavnsgudstjenesten søndag d. 6. marts. Minikonfirmanderne er også med til at forberede aftenkirke for krammedyr torsdag d. 10. marts, hvor der også sluttes med spisning. Lise Palstrøm Min yndlingssalme DdS nr. 129 Som præst er det svært at vælge sin yndlingssalme, for der er så mange smukke salmer, der taler ind i kirkeåret og giver sprog til sorg, glæde, tro og tvivl. Vi har en salmeskat, der er så varieret, at der altid vil være én, der taler til hver af os lige netop der, hvor vi nu er i tilværelsen. Når jeg skal vælge min yndlingssalme, så bliver det ikke kun selve salmen, der afgør valget. Det bliver også den sammenhæng, jeg husker salmen i - og den stemning og følelse, den har bibragt mig. Og sådan har vi det nok alle sammen. Jeg var netop begyndt at læse teologi og var inviteret af en af mine studiekammerater til en adventssammenkomst. De fleste jeg læste sammen med, kom fra hjem med kirkelige traditioner. Mange var børn af præster, men i mit barndomshjem gik vi aldrig i kirke, så jeg var på fuldstændig bar bund, hvad aftenen ville bringe. Vi fik æbleskiver, konfekt og gløgg, hvilket ikke var overraskende. Men så skulle vi også synge salmer, og igen følte jeg mig som et ubeskrevet blad. Selvfølgelig kendte jeg julesalmerne, men at der også var salmer, der særligt hørte til advent, anede jeg ikke. Min ven fortalte, hvor meget salmen ”Julebudet til dem, der bygge” betød for hende, og alle de andre nikkede bekræftende. Så startede de ellers på at synge den salme, jeg ikke anede eksisterede, men som jeg senere kom til at holde umå- deligt meget af. Melodien var helt ny for mig, og i mine ører havde den et halsbrækkende forløb, hvor tonerne susede fra det høje til det dybe niveau, tilsyneladende uden sammenhæng. Da salmen var slut, sad de alle og smilede, som om de havde fået en stor glæde og samhørighed. Jeg var overrasket og lignede nok et stort spørgsmålstegn med stemmebåndet endnu påvirket af det meget svingende toneleje. Når man står over for en verden, man ikke forstår og kender, kan man enten udfordre sin uforstand og blive eventyrrejsende i det ukendte land, eller man kan afvise det fremmede, fordi det ligger uden for ens forståelsesramme. Jeg valgte det første, og nu smiler jeg også med følelsen af at have fået en glæde, når jeg har sunget ”Julebudet til dem der bygge”. Jeg smiler ikke over melodien, selv om jeg efterhånden har lært de svære tonefald, som også kendes i ”Kong Christian stod ved højen mast”. Tonen skal tvinges op i den høje mast, for bagefter at klemmes helt i bund, og man skal immervæk være en god sanger, før det lyder godt. Min glæde er derimod ordene, som jeg gør til mine, når jeg synger dem. Og hvilket svulmende hjerte giver det ikke, at rumme ordene i denne salme, hvor der både er gråd og glæde, død og liv, mørke og lys, kamp og sejr - og da slutte med sætningen: ”Favn kun trøstigt, hvad Gud har givet, løft dit hoved og tak for livet”! Helle Myken 9 Siden sidst… Døbte: Assens Kirke: 15.08.2010: Laura Revsbæk Bengtson Assens Kirke: 12.06.2010: Sidsel Grove Mikkelsen & Nikolaj Nørskov Overgaard Vindblæs Kirke: 27.06.2010: Lukas Vissing 18.07.2010: Klara Lindskov Norup Madsen 08.08.2010: Emma Sophie Pedersen 29.08.2010: Thea Drejer Bitomsky Vindblæs Kirke: 27.06.2010: Malene Vissing & Uffe Møller Madsen 21.08.2010: Helle Hagen Poulsen & Danni Elkjær Rahbek Kirkeligt velsignede: Falslev Kirke: 02.09.2010: Johannes Poulsen Jensen 25.09.2010: Maria Frederikke Schmidt Petersen 27.09.2010: Børge Vagner Pedersen Vindblæs Kirke: 07.08.2010: Malene Schmidt Andersen & Lars Espersen Begravede/bisatte: Viede: Falslev Kirke: 28.08.2010: Helle Myken & Bo Steen Andersen 04.09.2010: Hanne Revsbæk Nielsen & Ole Madsen 18.09.2010: Helle Zinck & Asbjørn Høegh 25.09.2010: Irene Fontenilla Patrimonio & Palle Albrekt Albrektsen Assens Kirke: 01.06.2010: Hege Werner Kyndorf 28.07.2010: Astrid Kaja Germany Kristensen Vindblæs Kirke: 14.08.2010: Anna Lise Sørensen 15.09.2010 Hans Vilhelm Steenholdt Hansen Begravede/bisatte fra andre kirker: 09.09.2010: Ole Bjerknæs Larsen Tilbygning ved Assens Kirke Som det ses på billederne, skrider arbejdet godt frem – og indtil videre også efter tidsplanen. Byggeriet forventes afsluttet sidst i marts 2011, og genindvielsen af kirken er allerede planlagt til Palmesøndag den 17. april 2011 kl. 14, men mere herom senere. Har du set Falslev-Vindblæs Menighedsråds hjemmeside? www.falslevvindblaessogne.dk 11 Gudstjenester NOVEMBER 7. - Alle Helgen . . . . . . . . . 14. - 24. s. e. trin. . . . . . . . . 19. - Fredag . . . . . . . . . . . . 21. - Sidste søndag i kirkeåret 28. - 1. s. i advent . . . . . . . . DECEMBER 5. - 2. s. i advent . . . . . . . . 12. - 3. s. i advent . . . . . . . . 19. - 4. s. i advent . . . . . . . . 21. - Tirsdag . . . . . . . . . . . . 24. - Juleaften . . . . . . . . . . . 25. - Juledag . . . . . . . . . . . . 26. - 2. juledag/julesøndag . . JANUAR 1. - Nytårsdag . . . . . . . . . . 2. - Hellig 3 konger . . . . . . 9. - 1. s. e. h3k . . . . . . . . . 16. - 2. s. e. h3k . . . . . . . . . 23. - 3. s. e. h3k . . . . . . . . . 30. - 4. s. e. h3k . . . . . . . . . FEBRUAR 1. - Tirsdag . . . . . . . . . . . . 6. - 5. s. e. h3k . . . . . . . . . 13. - Sidste søndag e. h3k . . 20. - Septuagesima . . . . . . . 27. - Sexagesima . . . . . . . . . MARTS 6. - Fastelavn . . . . . . . . . . . 10. - Torsdag . . . . . . . . . . . . * Lystænding & navneoplæsning. Falslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19.30 . . 17.30 . 15.00&16.00 . . 10.15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14.00 . . . . . . . . . . . . . . . 17.00 10.15 ... ... 10.15 17.00 Vindblæs Assens 19.30 Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Aftenkirke m. billeder ** HM Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Helle Myken Julen synges ind - HM Bodil Hindsholm Hansen Aftenkirke v. solhverv** LP Helle Myken Lise Palstrøm Lise Palstrøm Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Helle Myken Helle Myken Nytårskonc. i kirke/sogneh. Lise Palstrøm Helle Myken Helle Myken Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Ombygning Aftenk.v. kyndelmisse**HM Helle Myken Lise Palstrøm Helle Myken Helle Myken 10.15 17,30 10.15 10.15 10.15 10.15 14.00 10.15 19.30 19.30 10.15 10.15 10.15 10.15 10.15 10.15 Bemærk Helle Myken * Lise Palstrøm Helle Myken Lise Palstrøm Ombygning Lise Palstrøm Ombygning Aftenk. for krammedyr**LP ** Aftenkirke med efterfølgende fællesspisning. Vejviser for Falslev og Vindblæs Sogne Alle henvendelser vedr. kirkelige handlinger - og hvis der er problemer med levering af Kirkebladet - bedes rettet til: Kirkekontoret: Storegade 25 A, Assens, tlf. 98 58 30 38. Tirsd., onsd. og fred. kl. 13.30-17.00 Sognepræst: Helle Myken, Falslev Præstegård, tlf. 21 93 50 71, e-mail [email protected] Sognepræst: Lise Palstrøm, tlf. 25 54 50 71, e-mail [email protected] Organist: Maren Sturis Tang, tlf. 98 56 63 02 Graver: Jørgen Bager, tlf. 30 29 98 54 Kirkegårdskontor: Assens Kirkegård, tlf. 98 58 33 39 (for alle 3 kirkegårde) Menighedsrådet: Fmd. Oscar Holst Jensen, tlf. 98 58 31 06 Sognepræstens afløser ved ferie m.v.: Sognepræst Bodil Hindsholm Hansen, Udbyneder, tlf. 86 47 02 25 Kirkebil: Fjordens Taxa & Bus, tlf. 98 57 57 10 Kirke & Sogn: Redaktionsudvalg v/ Oscar Holst Jensen (ansv.) Layout & tryk: Damsgaard Tryk, Mariager, tlf. 98 54 13 60