Blok 2 - Foreningen for Naturressourcestuderende

Transcription

FNAT
Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende
Blok 2, 2012
Claudes Klumme
Blokkens underviser
EU, hvad fanden
rager det mig?
Indhold
Lær din nye
Bestyrelse at kende
Permakultur i
Birkegårdens Haver
Vidste du at...
eu, hvad fanden rager
det mig?
side 4
side 6
side 13
side 14
Next stop
Lammefjorden
side 7
Blokkens Underviser
- Dan Stærk
side 8
Claudes Klumme
- en jydes bekendelser
side 15
Bagsiden
side 16
side 10
FNAT er udgivet af:
Foreningen af Naturressourcestuderende
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Dyrlægevej 9, 1870 Frederiksberg C
[email protected]
ISSN 1600-5929
Styr på Fusionen
Udkommer:
FNAT udkommer én gang i hver blok - 4 gange om året
Når A-vej Lukker
- en guide
side 12
Deadline:
Deadline for næste blad er fredag d. 15 marts 2013
Forsidefoto:
Victoria Kuntze
Ansvarshavende redaktør:
Victoria Kuntze
Redaktion:
Andreas Carstensen
Jesper Mumm Johansen
Marie Lautrup
Kristoffer Dalhoff
2
Jens Hansen
Tobias Elverhøi
Nanna Kræmer
Rose Kristoffersen
en hilsen fra formanden
Kære alle medlemmer af FN
De første eksaminer i det nye studieår er overstået,
og vi er startet op på blok 2. En ny blok betyder nye
fag, ny udgave af FNAT, men denne gang også en ny
bestyrelse i FN.
ler ikke til at tvivle på. Efter frokost var opgaven at definere
den fremtidige strategi for SCIENCE, her var især fokus på
forbedring af uddannelse og bevarelse rustur for nye studerende.
“
Generalforsamlingen i FN forløb sædvanen tro med
god stemning, interessante debatter og valg af frivillige,
engagerede studerende til studenterpolitiske organer
såsom bestyrelse, studienævn, undervisningsudvalg m.m.
Først vil jeg gerne takke alle opstillede kandidater, og ikke
mindst alle fremmødte, som gjorde denne generalforsamling
fuldkommen.
Efter vedtægtsændringerne består bestyrelsen i FN nu af 13
medlemmer. Den nyvalgte bestyrelse og jeg takker for valget,
hvor vi ser frem til et givtigt år. Allerede nu glæder vi os til at
trække i arbejdstøjet og i fællesskab arbejde på at gøre FN til
en endnu bedre forening med flere medlemmer. Et af vores
fokusområder er bevarelse af rusturene, da vi mener det er alfa
og omega for en god studiestart og den efterfølgende tid på
studiet. Skulle I brænde inde med nogle gode forslag til, hvor
vi skal sætte kræfter ind, er i meget velkomne til at skrive til
[email protected].
“
det store frivillige engagement
blandt de studerende
Det blev en pige!
Som ny formand for FN har jeg allerede repræsenteret vores
faglige forening ved flere arrangementer. Mit første arrangement var uddannelsesdag i Nødebo d. 2.november sammen
med studielederne fra det tidligere NAT og LIFE samt prodekanerne. Her var dagen opdelt i to dele begge med workshops.
Første del bestod i at diskutere den fremtidige kultur på SCIENCE, hvor vi i fælleskab fik fremhævet de bedste kulturer fra
hhv. det tidligere NAT og LIFE. Et af de mest karakteristiske
kendetegn ved LIFE er det store frivillige engagement blandt
de studerende. Vigtigheden i at bevare dette, var dog hel-
Et smut til Middelfart
Senest har jeg deltaget i JA
repræsentantskabsmøde i
Middelfart, hvor regnskab,
budget, virksomhedsplan
m.m. for JA blev vendt.
Herudover var der i
programmet indlagt
temadrøftelser med emnetitlerne dobbelt faglighed, faglighed
og fagforening, og slutteligt kommunikation med medlemmerne. Formålet med disse drøftelser var at skabe en
debat, samt belyse de problemstillinger, som JA står over for
i fremtiden. Det første emne indebar 3 forskellige oplægsholdere, som kom med hver deres syn på, hvordan den dobbelte faglighed slår igennem, hvilket både kan være fagligt og
i ledelsesmæssigsammenhæng. Temaet faglighed og fagforening omhandlede de udfordringer JA har ved at favne bredt og
varetage alles interesser, herunder også de studerendes. Tredje
tema fremhævede, hvad JA gør for at kommunikere med deres
medlemmer, hvilket blandt andet er internettet, men også et
fysisk medlemsblad. På det døgn jeg tilbragte i JA’s selskab
lærte jeg utrolig meget om JA, bestyrelsen og sekretariatet. Jeg
ser frem til at styrke FN’s samarbejde med JA.
fokus på forbedring
af uddannelse og
bevarelse rustur for
nye studerende
Jeg glæder mig til at hilse på jer
alle til vores julefrokost
d. 8.december.
De bedste hilsner
Nanna Stensvig
Formand for FN
3
Lær din nye bestyrelse at kende
Her er den nye bestyrelse, som i det kommende år bla. vil arbejde for et styrket samarbejde med JA, bedre brug
af hjemmesiden naturstud.dk, bevarelse af rusturene og bevarelse af vores faglighed under fusionen med fokus
på den praktiske tilgang og anvendelse af naturressourcer, husdyrvidenskab og jordbrugsøkonomi.
- af Rose Kristoffersen, Plantevidenskabsstuderende ‘11 & Kristoffer Dalhoff, Environmental Chemistry and Health ‘09
Nanna L. L. Stensvig
Post i bestyrelsen? Formand.
Studieretning? Jordbrugsøkonomi.
Slangetid? 2.79 sekunder.
Hvad bestiller du på A-vej? En Gylden
Dame.
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Helt
sikkert en Mejetærsker! Helst New Holland CR9090.
Indenfor hvilket specifikt fagligt område, kan du bedst lide at
nørde? Økonomi i alle dens afskygninger.
Hvor meget jord har du? Min farmor og farfar solgte deres jord
til Lalandia, så nu nøjes jeg med pottemuld.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Der er flere gode,
men Jens-Martin og Per Svejstrup.
Det ved folk ikke om mig? Et billede af mig dukker op når ”overspringshandling” googles.
Mette Påske Andersen
Post i bestyrelsen? Arrangementskoordinator, bedre kendt som FNIS-formand..
Studieretning? Plantevidenskab.
Slangetid? Ikke eksisterende.
Hvad bestiller du på A-vej? En helt alm.
Gylden Dame..
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Mejetærsker- af den gule slags.
nørde? ”Fjernsynskigning..”
Hvor meget jord har du? Hmm, 3 potteplanter, det er faktisk
temmelig ringe.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Jeg kan faktisk aldrig rigtigt huske navnene på underviserne.. Men umiddelbart
må det blive Søren Husted..
Det ved folk ikke om mig? Jeg bryder mig ikke om tomater..
Johanne Fuglesang
4
Post i bestyrelsen? Interessegruppekontakt.
Studieretning? Naturressourcer.
Slangetid? 15 sec? Jeg har ikke taget
tiden…
Hvad bestiller du på A-vej? Øl og tequila
shots! (vodkashots med citron og salt, de
gange der ikke er mere tequila).
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Jeg har altid ønsket mig en
sådan græsslåmaskine, man kan sidde i og køre. Det har min
nabo…
nørde? Går reality-programmer under ”fagligt område”, hvis
man virkelig går op i det? Det må være det!
Hvor meget jord har du? Jeg har en potteplante på mit værelse!!
Hvem er den bedste underviser du har haft? Rusvejlederne! De
har lært mig hvordan man brækker sig med stil! (dragen).
Det ved folk ikke om mig? Jeg har billet til Justin Bieber koncert
i april og glæder mig sindssygt meget!!
Thomas Alsbjørn
Post i bestyrelsen? Sekretær.
Studieretning? Naturressourcer.
Slangetid? Jeg har aldrig vundet i slange..
Hvad bestiller du på A-vej? To guldøl.
Yndlings landbrugsredskab/maskine?
Ørnenæb .
Indenfor hvilket specifikt fagligt område,
kan du bedst lide at nørde? Filosofi.
Hvor meget jord har du? Omkring det der kan være i en tønde.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Jan Falkenkrone i
gynmasiet i oldtidskundskab. Thure Hauser på SCIENCE.
Det ved folk ikke om mig? Jeg kan ikke springe på hovedet på
trods af syv års svømmeundervisning.
Anna Plum
Post i bestyrelsen? Næstformand.
Slangetid? Unknown.
Hvad bestiller du på A-vej? SHOTS! Alt
hvad de sælger i Det Bitre Hjørne.
MF 3070 Autotronic (har Rasmus Haun
Hansen bildt mig ind?).
nørde? Nørder specifikt virkelig meget det faglige område, som
er, hvordan man nemmest og billigst får mad til alle mulige
mærkelige arrangementer på campus. Ja, jeg er en økonom, der
interesserer sig for fødevarer.
Hvor meget jord har du? Hvad skal man med jord når man er
rødhåret? Prioriterer først at få mig en sjæl.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Jens-Martin Bramsen. Og sådan er dét.
Det ved folk ikke om mig? Har i sommers haft 15 års jubilæum
til Sønderborg Ringridning. Sommer er ikke sommer uden
ringridning i Sønderborg.
Lars Berger Bungum
Post i bestyrelsen? Kasserer.
Slangetid? 1.89, man har vel været rusvejleder!
Hvad bestiller du på A-vej? Gulddamer til
hverdag og black-mojito fra det bitre
hjørne når der er noget at fejre!
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Det må blive havetraktoren!
nørde? Norsk nationaløkonomi og toldmure.
Hvor meget jord har du? 0 Ha. Eller vent, en potteplante i vinduet. Min landbrugskonsulent siger at jorden i potten er god
til roer!
Hvem er den bedste underviser du har haft? Jens Martin Bramsen, som jeg har til beslutningsteori i øjeblikket! (fedterøv).
Det ved folk ikke om mig? Er født nord for polarcirklen.
Jens Hansen
Post i bestyrelsen? Webmaster.
Studieretning? Miljøøkonomi- and
forvaltergrundpakken.
Slangetid? Pæn.
Hvad bestiller du på A-vej?
Tuborg Classic, når jeg flotter mig!
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Din mor.
nørde? Musik.
Hvor meget jord har du? Min mor har 7 æbletræer, som jeg
plukker.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Thure Pavlov!
Det ved folk ikke om mig? Jeg synes heste er skræmmende!
Rose Kristoffersen
Post i bestyrelsen? Formand for
UddannelsesPolitisk Forum.
Slangetid? 2.70.
Hvad bestiller du på A-vej? Almindelig
Carlsberg. Tequila når jeg en sjælden
gang finder nogen, der vil være med.
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Claas mejetærsker.
nørde? Jord. Jord er bare så vanvittigt spændende.
Hvor meget jord har du? 5 liter pottemuld.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Dan Stærk - manden kaster jo med øl til forelæsningerne.
Det ved folk ikke om mig? Mit navn er et anagram af “Torsk
forer fe-nisse”.
Tine S. Nielsen
Post i bestyrelsen? Menigt medlem.
Slangetid? Ikke noget at være stolt af…
Hvad bestiller du på A-vej? Dr. Nielsen.
Mejetærskeren: MF 525, 12 fod, uden
førerhus!, 100 hk, 5 rystere og 2 ton i
tanken, så bliver det bare ikke bedre.
nørde? Især middeldatabasen.dk og strikkeopskrifter.
Hvor meget jord har du? Alt for lidt!
Hvem er den bedste underviser du har haft? Der er indtil
flere… Men Dan Stærk ligger meget højt på listen og ellers kan
nævnes Alexander Schulz – lækker tysk accent!
Det ved folk ikke om mig? Det er altså min naturlige hårfarve og
det er ikke postbuddets skyld.
Rasmus H. Hansen
Post i bestyrelsen? Fusionsrepræsentant.
Studieretning? Husdyrvidenskab, 2. år.
Slangetid? Lang.
Hvad bestiller du på A-vej? Fisk, oftest
sammen med Jens Bjerre!
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Det
må blive min fars Massey Ferguson 3070
autotronic. Den skal over 2200 omdrejninger for at den
elektroniske lift virker – det er en rigtig fin maskine, som bare
virker. Den er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg vil gerne vise
billeder af den, hvis der er nogle piger der gerne vil se den.
nørde? Randzoner.
Hvor meget jord har du? Det er en forretningshemmelighed.
Men det er nok noget af det bedste jord i Danmark, utrolig så
heldig man kan være.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Det forbliver en
hemmelighed, man skal passe på med sådan noget.
Det ved folk ikke om mig? Mange ting. Blandt andet, synes jeg
selv, at jeg er god med en pindsvejser. Jeg er også god til at
holde på hemmeligheder.
Mathilde Lund Holm
Post i bestyrelsen? PR-koordinator.
Slangetid? Der er plads til forbedring..
Hvad bestiller du på A-vej? Får Bezzerwizzer-tæsk torsdag og drukner
skammen i Carlsberg om fredagen.
Mejetærsker – kongemaskinen over dem alle.
nørde? Jeg ville ønske, jeg kunne svare regneprogrammet R.
Vi har desværre et forhold med mange nedture og få gode
stunder.
Hvor meget jord har du? Gode 20 km2 på Nørrebro.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Henrik Zobbes
talegaver ville imponere selv Clement på DR1!
Det ved folk ikke om mig? Jeg kan køre på et-hjulet cykel og nå
min næse med min tunge.
Marie Lautrup
Post i bestyrelsen? Campusrådsrepræsentant (DSR-repræsentant)
Studieretning? Jordbrugsøkonomi
Slangetid? 3,9 sek
Hvad bestiller du på A-vej? Gulddamer,
Doktor og gin-tonic
Ploven
nørde? Biotekkere...
Hvor meget jord har du? 5 potteplanter og 54 ha i Thy.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Per Svejstrup.
Det ved folk ikke om mig? Har været studerende for en dag på
Landskabsarkitektur, og så er det mig der er inden i Sara Lund.
Camilla Boline Hansen
Post i bestyrelsen? Ruskontakt.
Studieretning? Husdyrvidenskab.
Slangetid? 3.20.
Gylden Dame <3.
Yndlings landbrugsredskab/maskine? Kran!
Indenfor hvilket specifikt fagligt område,
kan du bedst lide at nørde? Jeg er særligt interesseret i Slanger,
især den meget sjældne trykslange.
Hvor meget jord har du? Det stoppede jeg med at holde styr på
for længe siden.
Hvem er den bedste underviser du har haft? Det ved jeg virkelig
overhovedet ikke, har haft mange gode, men den bedste kan
jeg ikke lige udpege.
Det ved folk ikke om mig? Har en gang sendte en sang ind til
børne mgp, uden held.
5
Vidste du at…
af Nanna Kræmer
I Singapore, ved Institut for Bioteknologi og Nanoteknologi, har forskere skabt et batteri, der er drevet af urin! Batteriet
skal bruges i et engangssundhedsplejekit. 0,2 ml urin genererer 1,5 volt.
Takket være genteknologien på Crop and Food Institute i New Zealand, kan der om omkring 10 år produceres "tårefri" løg. Løg fremkalder tårer, fordi de indeholder et enzym, som producerer svovl. Forskere har været i stand til at gøre
genet af dette enzym inaktivt, men alligevel bevare smag, lugt og sundhedsmæssige fordele af
løg. Næste projekt
kunne måske være at fjene lugten ?
Fødevareetiketter som "kunstige farvestoffer" og "farve tilføjet” kan højst sandsynligt betyde, at
der blandt andre ingredienser er et indhold af insekter i produktet. FDA kræver ikke, af virksomheder, til at være mere specifik om deres frugtfarve, derfor har virksomhederne valgt ikke at
mærke "knuste biller for rødt farvestof ", en etiket, der kunne afholde forbrugerne fra at købe deres
produkter. Producenten Dannon indrømmer at bruge cochenille biller, som et farvestof, til nogle af
dens yoghurtprodukter. Fik du yoghurt til morgenmad ?
Er du en af dem, der trænger til en morfar i ny og næ? Middagslure forbedrer hukommelsen og
reducerer risikoen for hjertesygdomme.
Det ligger ikke kun til diverse superhelte, at være udødelig. Faktisk er vandmænd og hummere
biologiske udødelige, de kan leve for evigt!
Chokolade indeholder et stof, kaldet anandamide, der stimulerer hjernen på samme måde som
marihuana.
Ordet ”hallo” blev oprindeligt opfundet, fordi ingen vidste, hvordan man skulle starte et telefonopkald.
80% af kvinder stiller spørgsmål, som de allerede kender svaret på. Det er derfor, det simpelthen
er det smarteste at sige sandheden fra starten af.
- hvem, hvad og hvor?
Foreningen af Naturressourcestuderende (FN) er en
faglig og politisk studenterorganisation på Frederiksberg
Campus på Københavns Universitet. FN repræsenterer
ca. 1100 studerende på 3 bacheloruddannelser og 9 kandidatuddannelser over for ledelsen på instituter, fakultetet og universitet.
FN’s organisation består bl.a. af FN’s uddannelsespolitiske forum (UPF), der varetager vi studerendes
interesser i undervisningsudvalg på institutterne , i studienævnene og i akademisk råd, arrangementsudvalget
(FNIS), medlemsbladet (FNAT) samt i alt 6 forskellige
åbne interessegrupper.
Ud over dette arbejder vi tæt sammen med fagforeningen
Jordbrugsakademikerne (JA), hvor vi er repræsenteret i
de styrende politiske udvalg.
FN er én af fem studenterforeninger på Frederiksberg
Campus og er repræsenteret i DSR – De Studerendes Råd
på campus og i SCIENCE Fakultetsråd.
Endvidere er FN et fagråd i Studenter Rådet (SR) på
Københavns Universitet.
6
De 12 uddannelser repræsenteret af FN er:
• Jordbrugsøkonomi (BA)
• Naturressourcer (BA)
• Husdyrvidenskab (BA)
• Agricultural Economics (Jordbrugsøkonomi)
• Animal Science (Husdyrvidenskab)
• Agricultural Development
• Agriculture (Agronomi)
• Landskabsforvaltning
• Environmental Chemistry and Health
(Miljøkemi og Sundhed)
• Environmental- and Natural Resource
Economics (Miljø- og naturressourceøkonomi)
• Paresitology (Parasitologi)
• Forest and Nature Management (Skovbrug)
Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget
velkommen til at henvende dig til bestyrelsen på
[email protected]
Next stop Lammefjorden!
- af Mads Bendix, Stud. Agro
En oktobermorgen, lige op til efterårsferien, stod en
flok friske plantefolk samlet udenfor Marmorhallen.
Der var en intens stemning i luften blandt de fremmødte. Men hvad ventede disse mennesker så spændte
på?
Turens
deltag
ere
Jo, de skulle alle på tur til Lammefjorden og se på grøntsager!
Vejret var perfekt med blå himmel og en sol, der var begyndt
at kaste sine første lyse stråler mod den ellers efterårsgrå asfalt.
Den traditionsrige bus (incl. chauffør!) ankom og kursen var
kort tid efter sat mod Lammefjordens frugtbare dyndjord. Der
var indkøbt rundstykker, og hvad dertil hører samt medbragt
kaffe, således at morgenmaden kunne indtages undervejs. Det
gav alle mulighed for at blive helt vågne og klar til en spændende og inspirerende dag i landlige omgivelser.
Efter ca. halvanden times kørsel nåede gruppen
frem til dagens første besøgssted. Det var Brogården.
Brogården dyrker flere forskellige grøntsager, blandt
andet gulerødder og pastinakker. Et interessant aspekt
ved Brogården er, at der både dyrkes konventionelle
og økologiske grøntsager. Efter et oplæg om hvordan
afgrødeproduktion fandt sted, blev vi vist rundt i markerne og produktionshallerne inklusiv kølerummet.
Under besøget blev der diskuteret aktuelle emner som
blandt andet den meget omtalte randzonelov.
Kartofler, kartofler, kartofler...
Næste stop på den velplanlagte tur var blot få kilometer fra
Brogården. Denne gang gjorde bussen stop ved Storøhage
Kartofler A/S. Her blev vi orienteret om virksomhedens drift,
og fik rig mulighed for at se, hvordan et moderne kartoffelpakkeri fungerer. Vi var heldige med vejret, så vi fik den mulighed, at vi kunne følge kartoflen gennem hele processen fra
optagning, hjemtransport, vaskeri, fra pakkeri til kølerum og
udleveringshallen. Her blev der igen diskuteret emner omkring landbrugets rammevilkår i Danmark, men vi nåede også
omkring ændringen af lukkeloven, hvilket måske får betydning
hos Storøhage Kartofler A/S, i det der på længere sigt måske
også skal leveres kartofler til butikkerne på søndage.
Efter dette besøg skulle vores medbragte frokost indtages.
Dette foregik i landlige omgivelser, mens der var mulighed
for at følge med i, hvordan kartoffeloptagningen skred frem.
Det var noget deltagerne syntes om! Samtidigt benyttede deltagerne chancen til at se lidt nærmere på den meget karakteristiske dyndjord som findes i Lammefjorden.
“
en god omgang stegt flæsk
med persillesovs
Og flere kartolfer...
Dagens sidste programsatte besøg fandt sted på Aspagaarden.
Her blev vi, lige som de foregående steder, pænt modtaget og
fik et indblik i den daglige drift. Aspagaarden er en planteavlsbedrift med fokus på kartoffelproduktion. Under rundvisningen gennem lader, maskinhuse og ikke mindst kølehuse var det
svært ikke at lægge mærke til, at det er en bedrift, hvor der var
styr på tingene. Der var også travlhed i Aspagaardens marker
i det gode efterårsvejr. Det medførte, at der var god mulighed
for at få set nærmere på megen ny og moderne landbrugsteknologi, hvilket udmøntede sig i mange maskin- og landbrugstekniske spørgsmål fra turens deltagere.
Turens sidste besøg var et spontant besøg (vi skulle jo ikke
spørge nogen om lov…), som den ellers veltilrettelagte tidsplan
levnede plads til. Ikke desto mindre var det måske dagens
vigtigste besøg. Det var et besøg ved Audebo Pumpestation. At
netop dette sted er så vigtigt skyldes, at uden pumpestationens
tilstedeværelse ville dagens udflugt ikke have været mulig i
den form den fandt sted. Pumperne på stationen sørger for at
pumpe vandet væk fra det store inddæmmede område.
Efter dette spontane besøg sørgede vores fantastiske chauffør
for at få bussen godt tilbage til Frederiksberg. Ved ankomsten
til Frederiksberg var dagens program dog endnu ikke helt
forbi. Tilbage i byen ventede mange af planteavlsgruppens
medlemmer som ikke havde haft mulighed for at deltage i
dagens tur. Årsagen var, at der var reserveret bord og bestilt en
god omgang stegt flæsk med persillesovs på et spisested nær
skolen. Under spisningen blev dagens mange begivenheder og
oplevelser diskuteret. Deltagerne gjorde rent bord således, at
der var HELT spist op inden kursen blev sat mod A-vej, hvor
efterårsferiens komme kunne fejres i godt selskab og med en øl
i hånden.
7
Blokkens underviser: Dan Stærk
Hvordan man bliver yndling
- af Rose Kristoffersen, Plantevidenskabsstuderende ‘11
Tidligere havde naturressourcer, biotekkere og
fødevarestuderende et stort og frygtet kemikursus,
men evalueringer og en klog mand kom til - og ændrede det hele.
Den hårde start
Hvordan er det at undervise i et obligatorisk fag, som mange ikke
synes er særligt interessant?
“Jeg tænkte ikke over det til at
starte med - på FARMA, hvor jeg
kom fra, var det nemt at tilrettelægge undervisningen, for alle
havde haft de samme kurser, og
det var ensartede studerende, der
kom. På LIFE kom folk fra mange
forskellige kurser og skulle allesammen undervises i kemi”.
“I evalueringerne kan der nogen gang komme nogle hårde
personlige angreb, og det var jeg udsat for det første år, hvor
jeg blev kastet ud i det. Men det er svært at bruge til noget, hvis
folk siger, at man er en dum skid uden at forklare hvorfor”.
Slog det dig så ud?
“Jeg havde undervist i mange år og var blevet Årets Underviser
på FARMA, så jeg vidste jo godt, at jeg godt kunne. Og det
hand-lede også om, at folk var trætte af det store 15 points kursus, men det gjorde rigtig ondt at få sådan en hård personlig
kommentar. Jeg tog det som, at det var en dårlig konstellation
med kurset og talte for, at det blev splittet op, så organisk kemi
var for sig selv, og det blev mit kursus, som jeg kunne gøre
med, hvad jeg ville.”
“
Jeg sidder nogle gange
og græder, fordi folk
roser mig så meget
De store ændringer i kurset
“Kurset blev splittet op, og det var både bedre for mig og for
de studerende. Men udfordringen var, at lære jer, at kemi ikke
er et redskabsfag. Jeg har set rødt hver gang, nogen har sagt,
at det var et redskabsfag, for så indikerer man jo, at det ikke
er spændende. Vi skal opbygge kurset, så vi kommer til de
spændende ting - hvor molekylerne indgår i planteforædling,
i fødevareindustrien osv. Jeres uddannelser er jo enormt anv-
8
endelsesorienterede, og det skal kurset også afspejle. I vil ikke
bare sætte jer ned og sluge en masse teori uden at vide, hvad I
skal bruge det til, og det kunne vi andre måske også lære noget
af.”
“Vores kursus er jo meget anderledes nu, end et tilsvarende
kursus fra det gamle NAT. Det er tilpasset de studerende på
det gamle LIFE. På kemisk institut ville man have et kursus for
kemiens skyld, hvor vi har prøvet at lave et kursus, hvor vi har
det med, som er relevant for de efterfølgende fag.”
“Vi har lavet en masse tiltag: Vi vurderer hele
tiden, om strukturen er god nok, vi har skiftet
til en bog, der matcher kurset, indført klikkere
og indført en sort bog, hvor folk kan skrive,
hvad de er utilfredse med, så vi kan ændre det
løbende. Og det kan ses i både beståelsesprocenten og karakterniveauet.
Jeg kan jo ikke andet end at være tilfreds med det nu, jeg sidder
nogen gange og græder, fordi folk roser mig så meget”
De vigtige evalueringer
Hvordan håndterer du evalueringer?
“Jeg kigger på det på to niveauer. Det ene er den afsluttende
evaluering, som er en opsamling, der viser om forholdet mellem klassetimer, forelæsninger og laboratorieøvelser er det
rette. De personlige evalueringer bruger vi til at vurdere, om
der er nogen undervisere, der ikke har performet så godt, og
som vi lige skal have en snak med. Men man kan også læse
mellem linjerne hvilke emner, der er svære, og hvor skal vi
sætte ind. Man hører ofte fra dem, der har haft svært ved det,
og dem der har kedet sig, fordi det var for nemt. Man hører
ikke fra det stille flertal, som måske synes kurset har været fint,
men de glemmer, at evalueringsprocenten
er også vigtig i sig selv.
“
Min store frygt er, at organisk kemi
bliver slået sammen med organisk
kemi på kemisk institut
Dans yndlingsgraf, der viser hvor meget karakterne har ændret sig efter ændringerne i 2010.
gsunderviser på hadekurset
Det andet niveau er den sorte bog, som jeg har indført, her
kommer de løbende evalueringer, jeg kan gøre noget ved med
det samme. Det er det bedste redskab, for de konkrete anvisninger, der kan hjælpe meget, kommer ikke til slutevalueringen.”
Hvad er dine råd til studerende og undervisere i forbindelse med
evalueringer?
“Til de studerende: Tag det seriøst
og være konkrete og konstruktive.
Brug de 10 minutter, det tager, for
svarprocenten er virkelig vigtig for
at evalueringen kan have nogen
vægt.
Til underviserne: Skriv en drejebog med det samme evalueringerne har været der og prioritér at
sætte tid af til at tænke over dit
kursus, selvom du er presset på at
skaffe bevillinger til din forskning
og har meget administrativt
arbejde. Sørg for at skabe progression i undervisningen.”
Hvad er budskabet?
“Med det kursus, vi har bygget
op, har det vist sig, at de naturresourcestuderende har evnet
at fatte interesse, og det er rigtig
livsbekræftigende. Min store frygt
er, at organisk kemi bliver slået
sammen med organisk kemi på
kemisk institut. Det kan absolut ikke anbefales at lægge kurser sammen, for det er vigtigt, at undervisningen er anderledes
for jer, der har kemi for den praktiske anvendelse. Vi har lagt
mange kræfter i at ændre kurset, og det kan ses på statistikkerne, at det har en positiv indvirkning, at tilrettelægge kurset
efter studieretninger.”
Hvem er Dan Stærk
Opvokset i Ribe. Kandidat i kemi og molekylærbiologi fra Syddansk Universitet fra 1997. Rykkede til København for at skrive
ph.d. i naturstofkemi på det gamle farmaceutiske fakultet, hvor han blev adjunkt og senere lektor. I 2008 stjal vi Dan Stærk
til et professorat på det gamle LIFE, hvor han også kom til at undervise på det store kemikursus. Er nu vendt tilbage til farma
(som nu er blevet en del af SUND), men fortsætter som kursusansvarlig på organisk kemi de næste to år. Forsker i naturstofkemi.
Jeg er blevet tvunget med på A-vej en enkelt gang, da jeg stoppede herude. Det var sjovt, men er der altid så usandsynligt
mange mennesker? Jeg bestilte en Indian pale ale - den mest kraftige IPA jeg har smagt.
Hvad kan du bedst lide ved de naturressourcestuderende?
De stiller hyppigere spørgsmål, der er anvendelesorienterede: Kemi ift. gødning, forurening osv., hvilket mangler lidt fra
bioteknologerne og fødevarevidenskaberne. Det er dejligt, at I kan se at, kemien er vigtig og at I har en idé om, hvad I skal ud
at lave bagefter.
Hvad er din yndlingsbeklædning?
Polo t-shirt. Jeg er langt fra et slipsedyr, det passer ikke ind i laboratoriet.
“
Helt klart mest landmand
Landmand eller Københavner?
Helt klart mest landmand. Som ung arbejdede jeg på et husmandssted med afgrøder og husdyr. Jeg var fascineret af hele dyrkningen og kredsløbet, og et af mine største ønsker var faktisk at blive agronom. Da det kom til ansøgningen, havde jeg tilældigvis skrevet KVL som prioritet nummer to, for jeg overvejde også at blive rigtig gummistøvlebiolog og endte så i Odense.
Den første dag mødte jeg så en biologistuderende, der lignede Mr. Bean og tænkte, at sådan skulle jeg ikke ende. Så tog livet en
anden drejning, og det endte med kemien.
Hvordan har det været at flytte fra LIFE til SUND?
Lidt som at komme hjem, selvom jeg savner LIFE for det anvendelsesorienterede. Og de studerende er selvfølgelig ikke lige så
søde.
9
Når A-vej lukker…
En helt tilfældig fredag tog vi på en vigtig mission for FNAT. Mange nye studerende er startet på SCIENCE, og
dermed er mange nye tilflyttere kommet til byen. Tilflyttere der, inklusivt mig selv, ikke har nogle anelse om, hvor
det er fedt at gå i byen, hvis man, når A-vej lukker kl 24, ikke er klar til at se dyner. På A-vej en helt tilfældig
fredag, har vi fundet frem til utallige skønne mennesker, som har indvilliget os i deres store erfaringer med, hvor
det er fedt at tage hen, når A-vej lukker. Og der er noget for enhver smag, om man så er til billige nussede bodegaer, eller man vil ud og lufte de kække dancemoves.
- af Jens Hansen & Nanna Kræmer,
Naturressoucestuderende ‘12
Husaren
Husar Pub er en rigtig pub,
der er pænt indrettet med b.la.
læderstole, det der gør, at den
lige er et niveau over en normal bodega. Hvis man bliver
træt i rumpen af at sidde og drikke bajere, er pubben udstyret
med diverse spil; dart, billard og spillemaskiner, man kan
muntre sig med.
En af pubbens store forcer er klippekort til fadøl og flaskeøl,
som du kan købe for den nette sum af henholdsvis 325 kr for
fadøl og 205 kr for flaskeøl. Endelig et klippekort,
man gider at købe.
Stedet har beliggenhed på Rolighedsvej 20, Frederiksberg, og
har følgende vejledende åbningstider: mandag-søndag 11-23.
Stedet anbefales af en tidligere studerende Morten aka.
Hr Ladegaard.
Nightfever
Endestationen
Der er flere gode grunde til at aflægge endestationen et besøg. Stedet er ejet af et sødt asiatisk par, hvor Mr. Wong selv står bag baren,
og det siges, at han skulle være byens største hyggespreder. I baren
fås mellembillige øl (25 kr.), der er rygelokale og en flittigt benyttet jukebox. Endestationen ligger derudover aldeles tæt på skolen, nemlig på Falkoner Allé 26 B, Frederiksberg, og har åbent alle
ugens dage i tidsrummet 12-02. Stedet anbefales af flere studerende.
Heidi’s
Heidi´s er et af de få
steder i København
hvor man kan opleve
en sindssyg god stemning hele natten med mange glade mennesker. Heidis er en konceptbar, hvor alt er tyrolerlir. Derudover
lægger dens Sing a long song-agtige musik op til, at der skråles
om kap, mens der danses på bordene. Priserne i baren er meget
almindelige.
Heidi’s Bierbar ligger centralt på Vestergade 18 A, København K,
og baren har åbent mandag 16-02, tirsdag 16-03, onsdag 16-03,
torsdag 16-05, fredag 14-05, lørdag 16-05 og søndag 18-02.
Anbefales af Sandra, studerer Biotek.
På Nightfever fyres der op for den gode
80’er og 90’er musik, spotlightet er on på
dansegulvet, og stemningen er fed. Baren
er generelt billig og disker op med en
happy hour mellem 23-24, hvor alt fås til
kun 10 kr. Her koster indgang og gaderobe 40 kr. Stedet ligger på
Kattesundet 4, København K, og har åbent torsdag-lørdag 21-5.
Nightfever anbefales af Emilie, studerer husdyrvidenskab. På Berlin Bar kommer man for at få en fabelagtig øl, eller ”von
vass” som de siger sydpå, og fordi stemningen blandt gæster og
bartendere er rigtig rar. Her har alle det hyggeligt, og der bliver
snakket, raflet og ”bagt”. Er man fan af Fussball, er dette et rigtig
oplagt sted at overvære diverse kampe. Derudover er der røgfrit,
så man undgår fuldstændig lugten af bål og brand undervejs og
Værtshuset, der til daglig også
dagen efter, det er intet mindre end über fantastisk.
er kendt som 90’eren, er en af de
Berlin Bar ligger på Gammel Kongevej 147, Frederiksberg, og har
få gamle beværtninger i Købenåbent man-ons 14-01, tor 14-02, fre-lør 14-04, søn 14-00.
havn, med atmosfære fra denAnbefales af Line, studerer Nature Management.
gang - fra før verden gik af lave.
Her skænkes som det eneste
sted i København Slow beer. Hele hemmeligheden
bag Slow beer er selve opskænkningen. Det tager ca.
Som første stop efter A-vej må nævnes kollegiet VLK lige
15 minutter at skænke en Slow beer, men smagen er
ved siden af skolen - nu er det nævnt her.
helt fantastisk – det skal prøves. Vinsute 90 ligger på
Her bor mange af A-vejs gæster i forvejen, og er du
Gammel Kongevej 90, Frederiksberg, og har åbent
heldig, bliver du inviteret med til en fed efterfest efter Asøndag-onsdag 11-1 og torsdag-lørdag 11-2.
vej. Det handler blot om, at kende de rigtige mennesker.
Anbefales af Anders, studerer Veterinærmedicin.
KVL anbefales bl.a. af Andreas Carstensen og Emil Busk
Andersen.
Berlin Bar
Vinstue 90
Kollegiet
10
og hvor tager folk så hen???
Et super relevant spørgsmål! Jens og Nanna tog opgaven på sig og tog på A-vej for at undersøge sagen nærmere.
En ting er sikkert, det er ikke nemt at lave en reportage på A-vej, men Jens og Nanna levede sig 100% ind i rollen som A-vejs-gæster. Ja, indlæggets indhold er præget af indtagelsen af øl – mængden kendes ikke… Resultatet
af ’undersøgelsen’ kan læses her.
To flinke drenge med huer på
som virkede meget vilde med
undertegnedes charme, ventede på Mikkel Bech på parkeringspladsen ude foran A-vej.
Mikkel Bech vidste angiveligt
hvor de skulle hen. Så hvis alt
andet glipper kan man tage på
tur med speedwaystjernen fra
Esbjerg Motorsport, som kom på 17.-pladsen ved DM. En aften
med fart over feltet er garanteret! Mikkel Bech kan måske nås
på telefonnummer 30243650. Mikkel Bech tog en tur rundt på
banen, da DM var i hus (billede ovenfor).
Mette og Linette vidste godt hvor de
skulle gå hen. De skulle helt sikkert
på Endestationen. Og på McDonalds,
påpegede Mette. Der havde hun været tit.
Historien lyder, at hun også tager taxaen
hjem derfra og, uden at røbe alt for
meget, så er der kun 900 meter (i fugleflugt). Ellers tager de på VLK. Men næste
gang tager de på Den Glade Gris, det er
helt sikkert, det skulle lige være noget for
dem. Pigernes sidste kommentar var, at man
ikke skulle stole på biotekkerne, for biotekkerne
sladrer…
“
Bjørn udtalte, at
han syntes der var
super hyggeligt på
Endestationen. Der
er rigtig mange
kinesere i baren der.
Det var vist for det
meste en kedelig
ting, men ifølge
Bjørn, var der én
kineser som var det
hele værd! Så når
alt andet har glippet
kan man ende på
Endestationen!
En høj fyr med skægstubbe, der viste sig at have sin daglige gang på Søværnets Officerskole – som aspirant, vel
at mærke. Han svarede på spørgsmålet om, hvor han
skulle hen, nu da A-vej lukkede (eller havde været lukket i en times tid...?), at han skulle være på A-vej. Om det
var en skoleopgave,
at infiltrere A-vej
efter lukketid var
fortroligt. Men hvis
ALT andet glipper
kan man øjensynligt snige sig tilbage
ind på A-vej igen,
efter de har lukket og folk er gået.
En anomyn kilde
(fra redaktionen!) yder den
kunst at crashe diverse fester
- især hvis den holdes af biotekkere,
dyrlæger eller landskabsarkitekterne.
De skulle helt sikkert på Endestationen.
Og på McDonalds.
Nanna Kræmer fra
redaktionen ville på
Heidi’s, selvom vi
egentlig havde travlt
med at lave dette indlæg. Undertegnedes
oplysning om, at
Heidi’s er ejet af en
nazist, syntes ikke
at imponere. Men
Heidi’s ER sandelig
også et dejligt sted!
Meget billig og dejlig øl, såsom et stort krus Hoegaarden for
20 kroner, hvis man kommer på det rigtige tidspunkt. Så hvis
noget andet glipper kan man jo altid tage på Heidi’s.
En kort opsummering er, at man egentlig ikke behøver at bevæge sig særlig langt væk fra A-vejs dejlige
lokaler, når klokken ringer. Gæsterne bevæger sig i en radius fra nul til Esbjerg – sådan cirka.
11
Styr på fusionen - en gudie
- af Andreas Carstensen, Agronomstuderende
Fusion… Hvis det ikke involverer damebekendtskaber, så
er de fleste studerende vel efterhånden ved at være trætte af
dette ord. Hvad der sker af ændringer på ledelsesplan, kan vi
kun være glade for eller ryste på hovedet af. Det vi kan gøre
noget ved er vores egen studenterstruktur. Her har DU nemlig
indflydelse.
FNAT bringer hermed HELT EKSKLUSIVT:
Forstå den nyestudenter-struktur på 5 minutter.
DSR og NATrådet er blevet erstattet af 2 nye campusråd,
henholdsvis Frederiksberg- og Nørre Campus. Her varetages
sociale og faglige interesser lokalt for de studerende på de to
campi. Herudover er der blevet oprettet et fakultetsråd, som
varetager de mere studenterpolitiske opgaver, og samtidig
repræsenterer de SCIENCE-studerende hos ledelsen og
Studenterrådet.
Frederiksberg Campus Råd er bestående af én repræsentant fra
hver af de 5 faglige foreninger, én repræsentant fra AVF, TVF,
Café Væksthuset, AU og 2 menige medlemmer.
Blandt de 5 faglige foreningers repræsentanter vælges der
internt en formand, en næstformand, en campusråd ansvarlig,
en informationskoordinator og en IT koordinator. Formandog næstformandsposten kan ikke besiddes af en veterinærstuderende, da de kun er repræsenteret i campusrådet. Det er
formanden og næstformanden der sidder med i fakultetsrådet
og repræsenterer Frederiksberg Campus. Samme procedure
gør sig gældende hos Nørre Campus, og det er de 4 personer
der udgør det nye forretningsudvalg og overordnet set
repræsenterer alle studerende på hele SCIENCE.
Derudover er der oprettet et fusionsudvalg der ene og alene
har til formål at bryde isen mellem de to campi og arrangere
sociale og faglige arrangementer. Det skulle gerne hjælpe den
”daglige” fusion, og være med til at mindske afstanden, i hvert
fald den psykiske, mellem de to campi.
Den strukturelle organisation er illustreret på figur 17.
Figur 17. Den nye studenterstruktur ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
12
Permakultur i Birkegaardens Haver
- af Nanna Kræmer, Naturressourcestuderende ‘12.
Første opgave i faget Naturressourcer og
Økologi er under udformning, og i den
forbindelse har min gruppe og jeg været en tur
i permakulturens univers.
Birkegaardens Haver på vestsjælland har
i år dannet rammen om et permahaveprojekt. Permahaven på 2.700 m2 skal
demonstrere, hvordan en familie bæredygtigt kan bruge jorden til selvforsyning
med begrænsede ressourcer og energi til
rådighed. Da permahaven først lige er
blevet etableret, har vi ikke set det færdige
resultat, men en dag i permaeksperters
selskab har alligevel gjort os lidt klogere
på, hvad dette koncept dækker over.
Og hvad er permakultur så egentlig for
noget? Permakulturens etik omhandler
tre hovedområder: nemlig omsorg for
jord, for mennesker og en ligelig fordeling af
ressourcer – fair share princippet. Omsorg for
jorden synes måske meget banalt, men ikke
desto mindre anser mange mennesket for at
være udenforstående for miljø og natur.
Mennesket indgår imidlertid som alle
andre dyr og planter, bakterier og virus i
det større økologiske puslespil, og dermed
er det vigtigt, at vi mennesker behandler
og efterlader jorden så uspoleret og intakt
som muligt. Permakultur tilstræber at
efterkomme vores behov på et lille geografisk område, der efterligner omkringværende økosystemer for at imødekomme omsorg for jorden.
Omsorg for mennesker må ikke
glemmes. Vi er en del af puslespillet, og
vores behov er vigtige. Men de skal tilpasses
omgivelsernes muligheder uden at drive
rovdrift på naturlige ressourcer, og sidst
men ikke mindst Ligelig fordeling af
ressourcer er en kombinations etik af de to
forgående. Det er klart, at den nuværende
skæve fordeling af bl.a. fødevareressourcer
mellem nord og syd hverken udøver omsorg
for mennesker eller jord. Større lokal fødevareforsyning vil minimere den skæve fordeling
mellem fattige og rige lande.
“
ternes fristed, hvor jorden aldrig bliver trådt på. Jorden er blød
og rødderne kan derfor frit gå i dybden og opsuge den næring,
de har brug for. Samtidig er det nemt at luge. Ovenpå jorden er
lagt jorddække, som giver føde til nedbryderne i jorden, altså
bakterier, svampe og smådyr, som frigør næringsstoffer til planterne. Dækning af jorden beskytter den mod solens og vindens
udtørring, og vand opsuges i det organiske jorddække som i en
svamp, der kan frigives til planterne.
Den store variation i planterne kan
også benyttes ved bekæmpelse af
skadedyr. Døjer en bestemt plante med
et bestemt skadedyr, kan man holde
skadedyret væk fra denne plante, ved
at etablere en anden type plante ved
siden af, som tiltrækker dette skadedyr.
Generelt er der ingen faktorer, der ses
som et problem i permakulturen, men
blot en ressource, man skal finde ud af
at udnytte. Derfor inddrages også dyr i
permahaven. Dyrene er med til vedligeholdelse, så der er mindre arbejde for
mennesket at udføre.
de laver gødning til planterne, og de kan til og med
slagtes og spises
Hovedessensen er at tage udgangspunkt i og
arbejde med, hvad der allerede eksisterer. Dvs. at man først
og fremmest gemmer og beskytter, hvad der er bedst, dernæst
øger hvad man har og til sidst introducerer, hvad der mangler.
I permakultur arbejder man med polykultur, fordi det bidrager
til stor diversitet og variation af f.eks. kost. I Birkegaardens
Haver er de fleste planter delt ud i højbede. Højbedene er plan-
I permahaven i Birkegaardens Haver er der
allerede etableret små bisteder, og der er yderligere
planer om at anligge ande-,
hønse-, og kaningårde. Bierne
bestøver de forskellige planter og
leverer derudover den lækreste
honning, ænderne spiser snegle
og ukrudt, der ellers ville gå i
vores forskellige afgrøder, hønsene
skraber i jorden og løsner den,
samtidig med at de spiser ukrudtsfrø
og smådyr, og kaninerne græsser og
fungerer som plæneklippere. Alle
dyrene lever af de ting, der er til
rådighed for dem; snegle, ukrudt og
græs, de laver gødning til planterne,
og de kan til og med slagtes og spises.
Med det maksimale udbytte af hele
systemet, og ikke et element for
øje samt sammenhængen mellem
de forskellige elementer, input og
output, danner permakultur rammen for udnyttelse af naturens
fuldstændige potentiale.
Har dette projekt eller permakultur generelt vækket din
interesse, er der mulighed for at besøge Birkegaardens Haver
ved Dianalund på vestsjælland.
Tjek evt yderligere information på stedet hjemmeside
http://www.birkegaardens-haver.dk/Permahaven.html.
13
EU, hvad fanden rager det mig?
- af Marie Lautrup, Jordsbrugsøkonomistuderende ’11
EU er udemokratisk, bureaukratisk og uinteressant.
Eller hvad? En flok økonomiinteresserede studerende
fra Frederiksberg Campus satte sig for at finde ud af
det!
Har man sagt Bruxelles står det svimlende nært også at sige
EU. En ufattelig stor del af den danske lovgivning, især på
områder vedrørende uddannelser på Frederiksberg Campus,
stammer fra denne mastodontiske, og i manges bevidsthed
uforståelige og uvedkommende,
institution. For at blive klogere herpå,
få rusket op i de mange fordomme
og selvfølgelig for at smage de mange
Belgiske øl, tog Økonomigruppen
i uge 45 et smut til dette politiske
epicenter, hvor så mange af Europas
organisationer, firmaer, banker og
medier kæmper om politikernes
gunst og en lille snert af indflydelse.
Med vidt forskellig baggrunde, lige
fra bioteknologi over forvaltning og
miljøøkonomi til jordbrugsøkonomi
og på fire forskellige årgange, var der
lagt op til spændende diskussioner,
og vidtspændende spørgsmål til, de
mange lobbyister, politikere og økonomer, som havde taget et par timer ud
af deres travle kalender for at snakke
med en flok universitets-studerende
fra det lille land med de
mange forbehold og den
skrantende økonomi i
rigelige mængder
landbruget.
“
14
kaffe, øl, muslinger
Gråt i gråt
og belgiske vafler.
Stort indtryk gjorde det,
at vi ikke havde følgeskab af en professor, som kunne guide os
rundt mellem de endeløse grå, glas og beton konstruktioner,
som udenfor det lille historiske centrum omkring Grand
Place mest af alt præger indtrykket af Bruxelles. På bedste
studietursvis traskede vi hver morgen i en lang række ud i
EU-kvarteret, klar til nye oplevelser, til tider en smule matte
efter aftenens ølsmagning – 7-8% plus sætter sine spor. Det
samme gjorde den overvældende
følelse af at være lige der, hvor tingene
sker. Erkendelsen af, hvor dårlige vi er
i Danmark til at se ud over vores egen
næsetip og åbne øjnene for, at hvis vi
ikke stiger på, så kører toget alligevel.
Særligt de danske mediers mangelfulde
dækning græmmes man over efter blot
af have kradset en smule i overfladen
af den kæmpe maskine som EU udgør.
Persontilsviningen af EU-parlamentarikere hører sjældenhederne til – her
er det den politiske bundlinje som
tæller, ifølge den danske parlamentariker Emilie Turunen.
Demokratisk overskud
Et tankevækkende citat stammer fra en af medarbejderne i
Landbrug & Fødevarers bruxelleskontor, Tobias Gräs. Ifølge
ham er der nemlig nærmere demokratisk overskud end underskud i EU. Der er uendelig mange muligheder for at påvirke
beslutningerne, og tusindevis af lobbyister arbejder hver eneste
dag på at påvirke lovforslagene, som derfor som minimum er
et år om at blive vedtaget fra den dag kommissionen fremsætter sit forslag – alle skal nemlig blive enige, både de folkevalgte
parlamentarikere og de enkelte landes
regeringer i ministerrådet. Det ender
derfor ofte med et kompromis mellemkompromiser, og heri ligger Danmarks
store udfordring i forhold til EU – at
kunne gå på kompromis med vores
mærkesager, fx inden for miljø. Især en
snak med Copa-Cogeca, den europæiske
udgave af Landbrug & Fødevarer, synliggjorde de store modsætninger der er
inden for EU: Copa-Cogeca kæmper for
“
Persontilsviningen
af EU-parlamentarikere hører
sjældenhederne til
bevarelsen af de små familiebrug (den
gennemsnitlige størrelse på et europæisk
landbrug er 13 ha) og den fortsatte
massive støtte til landmændene, mens
Landbrug & Fødevarer udtrykte en langt
større åbenhed for free trade og en langsom udfasning af enkeltbetalingerne. I Danmark er landbrug et erhverv, i Frankrig
en kulturel institution.
Muslinger, mangfoldighed og motivation
Turens andre temaer var Euroen, finans/statsgældskrisen fra et
europæiske synspunkt, vækst, lobbyisme og EU’s rolle i forhold
til udviklingslande. De mange indtryk blev blandt mange
serveret af en pæn græker fra Den Europæiske Centralbank,
en bilglad tysker fra Business Europe, en sødt smilende skotsk
pige fra EuropaAid, en fortravlet dansk embedsmand hos den
danske repræsentation og skyllet ned med rigelige mængder
kaffe, øl, muslinger og belgiske
vafler. På en underholdende,
afvekslende og En utrolig inspirerende, lærerrig og hyggelig
tur, som for mit personlige
vedkommende har givet anledning til fornyet motivation til
læsningen, en genopdagelse af,
hvad det egentlig er jeg vil med
mit studie og ikke mindst har
åbnet mine øjne for de mange
muligheder for et job, der hvor
det virkelig rykker.
Claudes Klumme
En jydes bekendelser
- af Klaus Jakobsen, Naturressourcestuderende ’12
Jakob U er gået på pension, i hvert fald i FNAT sammenhænge, og nye kræfter skal hentes ind. Og hvem
kunne være mere passende som erstatning, end en
vaske ægte vestjyde? Læs her om hans oplevelser som
ny-københavner.
”At reise er at leve” skrev H.C. Andersen i 'Mit livs Eventyr'
engang i 1800-tallet. Oplevelser, udfordringer og nye bekendtskaber har utvivlsomt været elementer, han satte pris på. Hvad
enten destinationen hed Skagen, Düsseldorf eller Alsace, har
hvert sted haft sine egne traditioner og kulturelle spidsfindigheder, der kendetegner nøjagtig dette sted. En fornøjelse
for mange, der netop på grund af dette vælger at rejse til nye
steder hvert år. Det er dog ikke en forudsætning at rejse til udlandet for at opleve dette; Danmark har rigeligt at byde på i sig
selv. Fra Esbjerg til Rønne er der en verden til forskel (selvom
Bornholm med dets særprægede dialekt sagtens kunne være
udlandet).
'Verden er blevet mindre!' lyder det i kor fra eksperter og
andre verdensmænd. Men det passer ikke, det er bare blevet
nemmere at rejse rundt og komme i kontakt med andre. En
rejse til månen og tilbage igen tager kortere tid, end en ridetur
fra København til Barcelona gjorde for 200 år siden (og stadig
gør i dag for den sags skyld). Betyder dette så noget for de kulturelle forskelle, er de også
blevet mindre? Nej, er mit
umiddelbare svar. Danmark
er et fremragende eksempel.
Jeg betragter mig selv som
lidt af en 'globetrotter', hvad
angår ø-hop. Her har bl.a.
Fanø, Langli, Langeland - ja sågar Lolland – givet stempler i
passet. Destinationerne har hver især haft deres kendetegn;
Men sjove dialekter giver altid et lille smil på læben. Eksempelvis ordet ”Hovedforløb”. En kær ven af mig, fra Lolland,
udtaler det ”Hooo'forløb”. En omskrivning, jeg er kæmpe
fan af. ”Tågeho'er” er et andet, yderst fremragende eksempel.
Hvorvidt dette er typisk slang for en lollike, vil jeg lade stå hen
i det uvisse.
Men ofte bliver jeg selv misforstået! For nogle uger siden,
da jeg kom hjem efter en dag med eksamenslæsning på
bibloteket, sad der en fuld kvinde ud for min opgang og råbte
og beklagede sig. Jeg gik hen for at hjælpe, som man nu gør.
Efter nogle minutter med en samtale, der ikke udviklede sig
til noget konstruktivt, forlod jeg hende. Idet jeg lukker døren,
råber hun ”Skide Jyde..!” efter mig. Chokeret, vred og en anelse
såret; hvad havde jeg dog gjort mod denne berusede kvinde,
der kunne forklare hendes sprogbrug? I vildrede ringede jeg til
ordensmagten, så de kunne løse konflikten. Jeg gik igen ud til
kvinden, for at sikre mig at hun ikke gik nogen steder, før politiet kom. Men situationen var en helt anden nu; hun var glad,
fortalte alt om sig selv. Vi havde det sjovt. Men politiet kom
aldrig, så jeg ringede igen. Det viste sig så, de havde misforstået
mig og sendt patruljevognen til VESTERbrogade og ikke
“
I vildrede
ringede jeg til
ordensmagten
ØSTERbrogade. (Om det var min vestjyske dialekt eller blot
min monotone stemme, der var årsag, skal stå hen i det uvisse).
Lettere fornærmet lod jeg dog episoden gå i glemmebogen.
De lyder jo selv lidt spøjse, de sjællændere! Men i de 25 minutter vi stod og snakkede, tror jeg vi blev bedste venner for en
stund. Således fortalte hun om gamle stunder, hvor en ung
Dustin Hoffmann havde forelsket sig i hende. Men det var
dog aldrig blevet til noget, for han var 10 centimeter lavere
end hende selv. For at runde historien af, så overtog politiet
ansvaret for kvinden, og alt var godt.
På lidt under en halv time gik hun altså fra at hade mig, til vi
blev bedste venner. Der kan man da tale om en person, der
ikke tager for tungt på tingene!
Men dette er også en af de store forskelle i forhold til mine
erfaringer hjemmefra; prøver man at hjælpe en fuld, fremmed
person er der oftest skæld ud og andet brok i luften. Jeg er før
blevet truet med en scooterhjelm i Havnegade i Esbjerg, hvor
vi blot prøvede at hjælpe nogle folk. Men der er det bedst bare
at lade folk være. Forskelle er store, både på godt og skidt,
hidtil har jeg kun haft gode oplevelser her i hovedstaden med
venlige personer.
”En fuld mands ord er en ædru mands tanker” er vidst en passende beskrivelse for kvindens tilgang til jyder. Men sådan er
der jo så meget.
15
Bagsiden
Kalender
- af Andreas Carstensen, Agronomstuderende
Der hersker nye tider over Frederiksberg Campus… Blok 2
buldrer frem, vi skal finde os til rette på det nye fakultet og det
måske vigtigste af alt: De faglige foreninger, DSR og det nye SCIENCE fakultetsråd har haft generalforsamlinger. Der er blevet
skiftet ud på posterne, og lad det være sagt med det samme:
”Specielt den nye FN næstformand har bogstavligt talt en tung arv
at løfte.” Der skal lyde et kæmpe stort held og lykke med det kommende år, der uden tvivl byder på mange og anderledes opgaver,
end der hidtil er blevet arbejdet med.
Og så var der quizzen. I sidste blok havde jeg havde den store ære
af at overrække et gavekort på 150 kroner til A-vej, til en næsten
tårevæddet veterinærstuderende. Hun kunne bare ikke fatte det.
Hun dedikerede hurtigt den fornemme pris til hendes forældre.
Eller… Hun blev i hvert fald glad. Det er denne oplevelse der er på
højkant.
I sidste bloks quiz skulle I gætte summen af de (dengang) 5 redaktionsmedlemmers hjemstavnspostnumre. Hele 4 banebrydende
deltagere var der i denne svære quiz. Og nu kommer afsløringen:
Tallene der skulle gættes var: 6230, 7700, 4500, 3400 og 8560. I
alt: 30.390. Det viste sig, at der var utrolig tæt kamp om præmien
denne gang. De fire bud var: 26.230, 30.490, 30.490 og 30.450. Der
er tydeligvis nogen der har luret de forskellige hjemegne. Med en
forskel på sølle 60 enheder er det hermed en fornøjelse at udråbe
Tine Schmidt Nielsen som vinder af gavekortet til A-vej. Du vil
blive kontakten af redaktionen.
Til lykke!
Der skal søsættes en ny quiz, og
Specielt den nye
det betyder vi skal lære de 6 nye
FN-næstformand har
formænd lidt bedre at kende. De
bogstavligt talt en
6 formænd er hver kommet med
et udsagn om dem selv. Quizzen
tung arv at løfte
i denne blok går derfor ud på at parre den
rigtige formand med det rigtige udsagn. Hvilke hemmeligheder går
de nyvalgte chefer rundt og gemmer på? De rigtige parringer skal
sendes til [email protected] seneste d. 15. februar 2013, hvor
der vil blive fundet en vinder. Præmien er som altid et gavekort til
A-vej på 150 kroner.
“
Held og lykke
December
8. FN’s julefrokost
13.
FN banko på A-vej
21. Jordens undergang
24. Juleaften
31.
Sidste dag i 2012
Januar
1. Skihop fra GarmischPartenkirchen
2. Første skoledag i 2013
21-25. EKSAMEN
28-1.Mellemuge
Februar
4.
Start blok 3
5. Marys fødselsdag
6.
Maries fødselsdag
10.Fastelavn
23. Gallafest: Paradisets Have
di
u
k
i
-fordi-pigerne-er- gt:
a
H vilde-med-detHey du er unik
smukkeste pige der er
flottere end rav
a. E
i
r et k
g
nderæ
f. E
r
aut
odi
da k
t fr
hår. Det holdt ved i 3 år
der blev lavet dreadlocks i det lange
r
hvo
3.g,
i
de
erio
elp
reb
en
de
Hav
d.
16
isør
1. Amanda Brinch Kruse - FEF-formand
b. Blev bortført af 3 store negere i en
brandert i Paris
2. Anja Annine Haagaard - VMF-formand 3. Louise Eltved Petersen - FLS-formand ere
4. Nanna Louise List Stensvig - FN-formand
t russ
e
å
f
ren
sesno rustur
s
i
t
f
a
å
5. Niels Christian Holm Sanden - DSR-formand
hjælp adteltet p
d
e
v
r
m
e. Ha sse ind i
i
t
t
6. Peter Vig Millard - FB-formand til a
c. Forsøgte at tage traktorkørek
ort på efterskolen, men opgav
forholdsvis hurtigt

Blok 2 - Foreningen for Naturressourcestuderende

Transcription

Similar documents

Nordjyske – gymnasium laver studieretning for - Business Lift-Off

Patientinformation - Hudklinikken i Kastrup

Introkurser - 8. klasse

Fnat - hjemmeside

Blok 4 - Foreningen for Naturressourcestuderende

Organisationsforståelse og kulturanalyse

Nyhedsbrev #7 efterår 2014

Rus-håndbogen - Studiestart på SUND

Blad 61 Link - Eventyrteatrets Venner

faglighedl`amour möglichkeitensjæl

Dødstraf 14B retsopgør Original

Beregning af flekslønstilskuddet KORT forklaret

Depressions Tidende - DepressionsForeningen

Se brochuren - Rybners STX