BRYGGET HER - Bryggeriet
Transcription
BRYGGET HER - Bryggeriet
BRYGGET HER April 2011 Rigtigt fadøl skal drikkes friskbrygget. Påskebryg (CA. 5,6 - 6,7 % VOL. ALC.) Anmeldes af skuespiller Troels Malling (- har bl.a. medvirket i TVprogrammerne "Krysters Kartel" DR2 og "Live fra Bremen" TV2). Troels Malling & Brygger Jacob Bille Johansen FOTO: Henrik Damgaard Jeg tilhører adelen inden for alkoholbrugere. En elite. Første gang jeg berusede mig, var i champagne. Jeg arbejdede som vinplukker i Champagne på en lille vingård. Næsten hver aften gik Le Patron i kælderen sammen med et par stykker af os, som velvilligt hjalp til med at bære de fine flasker. Her blev vi berusede i de perlende dråber. Jeg ringede hjem til min mor, som arbejdede som misbrugskonsulent i Nordjyllands Amt, fra en boks og snøvlede, at jeg var lidt besoffen. Jeg kan imidlertid ikke lide Champagne. Jeg kan bedre lide øl. Meget bedre. Er der noget bedre end en frokost med sild og snaps og små lune retter, smørrebrød og en øl? Under fortæringen af sådan et måltid og indtagelse af øl opnår man lykkefølelse. Det lader sig simpelthen ikke gøre at tænke på verdens fortrædeligheder i det øjeblik, ganen møder lækkerierne i flydende eller fast form. Er det ikke kun en øl, der kan løfte en "klap med lev" op på madretters stjernekort? Jo! Jeg er ikke øl-afficionado eller ekspert. Jeg er lægmand. Som barn legede jeg med Morten, hvis far var direktør på Urbanbryggeriet i Aalborg. Jeg høstede ingen ekspertise her. Vi drak ingen øl pga. vores ringe alder, men tyllede så urimeligt mange sodavand, at vi måske har taget skade... Det er en stor ære at være månedens ølanmelder. Påskebryggen, som jeg har smagt på, er en øl med en utrolig "Ny Nordisk Mad" Da jeg tog de første par slurke, havde jeg det indtryk, at jeg ville kunne leve af denne øl. Den virkede sund. Jeg ville kunne tage den med ud i de uvejsomme bjerge, den golde ørken og den mørke skov, og med den øl ville jeg ikke mangle noget, hverken vitaminer eller næring. Det eneste, jeg ligesom savnede lidt, var en anelse flere bobler, der ville befordre den bedre og lette den lidt, men det er smag og behag. Jeg medbragte den to-liters kande, jeg havde fået til prøvesmagning til et middagsselskab. Vi fik Thaigryde, altså ingenlunde påskemad i traditionel forstand. Det gjorde ingenting, for øllet ledsagede maden på smukkeste vis, og det fik meget hurtigt ben at gå på. Som et lille appendiks må jeg sige, at jeg er rigtig glad for Rød Tuborg, som jeg drak mange af i mine glade studiedage på Aarhus Universitet. Det var sædvane, at man efter dagens dont og bukken og bøjen latinske, græske og hebraiske brokker, tog sig et stykke smørrebrød eller to eller tre. Og en Rød Tuborg. I starten var det mestendels om fredagen. Efterhånden blev det nærmest hver dag. Jeg blev ekstremt bred-røvet og købte mine første fløjlsbukser. Mik Schack er journalist, skribent, tegner og vært på tv-programmet ”Mik Schacks Public Service” på DK4. Blot et tankestrejf på Frankrig, og paletten er fyldt med østers, foie gras, Bresse-kyllinger, cassoulet, berberiænder, Dijonsennep, bouillabaisse, paté, hundredvis af kendte ostenavne, ditto vine, Champagne, Cognac og ikke mindst frølår. NEDS En stor tak til brygger Jacob Bille Johansen for en uovertruffen smagsoplevelse. Kommentar af Mik Schack Man behøver bare at sige Italien, så vælder det frem med billeder af pizza, pasta, salami, skinke, olivenolie, parmesanost, vin og espressokaffe. Sig Spanien, så kommer billederne af paella, gazpachosuppe, sherry, sortfodsskinke, tapas og Riojavin. Portugal laver verdens bedste sardiner og giver os tillige portvin og madeira. RIL MÅ AP smuk farve, SE ELDEL ØLANM der passer til højtidens gyldne nuancer. Smagen er rig med en kraftig aromatisk duft. Den har en krop, som næsten er til at tage og føle på. "Just like mothers milk," som en irer formodentlig ville udtrykke det. Hollænderne har matjessild, kroketter, Edam og Gouda ost, Heineken og sjovt nok reijs tafel, hentet fra deres tidligere koloni i Indonesien. Belgien betyder verdens bedste øl, muslinger og pommes frites med masser af mayonnaise. Mayonnaise, som i øvrigt oprindelig er spansk og stammer fra Mahon på Menorca, derfra fragtet til Frankrig af franske søfolk, hvor de fjernede hvidløget, som oprindelig var i mayonnaise. England hidkalder straks smagen af Worcestershire sauce, H.P. sauce og fish and chips. Skotland er udpræget kendt for whisky. Fortsættes på bagsiden... Besøg www.bryggeriet.dk Så kom jeg med i Aarhus Studenterrevy. Aftenarbejdet og øl, som jo hører sig til på en revy, gjorde, at jeg ikke rigtig hængte i med studierne. Jeg var kommet så langt bagefter (særligt i kirkehistorie; pensum var på flere tusinde sider), at der ikke var noget at gøre. Så søgte jeg optagelse på teaterskolen og kom ind. Man kan sige, at øllet blev min skæbne. Troels Malling MENUKORT PÅ SIDE 2-3 Ny Nordisk Mad Fortsat fra forsiden... Tyskland er kulinarisk berømt for ypperlige pølser, kartoffelretter, øl, Rhinskvin, svineskank og surkål. Schweiz for Emmental ost, Appenzell ost, kartoffelrösti, fondue, chokolade og Davidoff cigarer. Østrig for wienerschnitzel, pølsestader, ostepølser, wienerbrød, kaffesaloner, Apfelstrudel og ikke at forglemme de på alle måder berømte kogte kæmpe-melboller med alt muligt iblandet under navnet knödel. Ungarn er berømt for foie gras-produktion, gullasch og paprika. Bulgarien for deres fantastiske tomater. Grækenland for tzatziki, retsina, timian, lam og ypperlige friske grøntsager. Tjekkiet for pilsnerøl og indbagt skinke. Polen har pølser og rødbedesuppen borscht. Sig Rusland, og alle svarer kaviar og vodka. Sverige er berømt for knækbrød og smørgåsbord, Kalles kaviar på tube, ansjoser og rejesalat på hotdog. Norge glimrer ved sukkersødet myseost, kartoffelpandekager rundt om varme pølser, store fiskeboller, lutfisk, og især for at levere råmateriale til både Portugals og Brasiliens nationalret bacalao, som er udblødt klipfisk af torsk. Færøerne har skærpekød. Hvad har Danmark? Ud over smørrebrød, marineret eller røget sild, snaps, Carlsberg, Lurpak-smør og bacon? Vi har verdens bedste fjordrejer, men dem spiser vi knapt selv, fordi de er en anelse besværlige at pille, så de forbliver hemmelige. Vi har faktisk ikke rigtig noget, der bringer os helt til tops på den gastronomiske verdenshitliste. Og dog! Mos, lav, strandplanter, tangarter, ukrudt og småblomster har pludselig givet os en absolut verdenstopplacering, efter at Claus Meyer og René Redzepi i Noma har konstrueret en ny madkultur under navnet Ny Nordisk Mad. Det eksisterer reelt ikke. Men det er godt gået!!! Nicht ganz gut für Doktor Guttenberg Kommentar af Jacob Ludvigsen Jacob Ludvigsen er journalist og forfatter, brygger kommentarer med spids pen, tilsat en knivspids spidsrod og malurt. Karl-Theodor Freiherr zu Guttenberg (født 1971), hvis fulde navn er Karl Theodor Maria Nikolaus Johann Jacob Philipp Franz Joseph Sylvester Freiherr von und zu Guttenberg, er ikke længere forsvarsminister i Tyskland. Doktorgraden har han også måttet aflevere. Han nedstammer fra Leopold II (1747 -1792), født Peter Leopold Joseph Anton Joachim Pius Gotthard , der var romersk kejser og konge af Ungarn og Bøhmen samt ærkehertug af Østrig og Toscana. Unge Guttenberg er tilmed gift med grevinden Stephanie af BismarckSchönhausen, et tipoldebarn af Tysklands jernkansler Otto von Bismarck. Finere kan det næsten ikke blive. Af så noble mennesker forventer man noget særligt, og familien "von und zu Guttenberg" understøttede da også Bayreuths Universitet med i alt 747.764 €. Adel forpligter. På denne ærværdige læreanstalt (grundlagt 1742) erhvervede KarlTheodor sin juridiske doktorgrad på en afhandling om forfatningsret i USA og EU. Den var han rigtig glad for, men onde mennesker begyndte at grave i hans akademiske skriverier og konstaterede, at adelsmanden havde klippet, kopieret og betalt sig til sin doktordisputats. Først afviste han alt, så indrømmede han noget, og til sidst måtte han forlade ministerkontoret i vanære, skønt kansler Angela Merkel til det sidste prøvede at redde ham ved at sige, at hun havde hyret ham, fordi han var en dygtig politiker, ikke på grund af hans akademiske kvalifikationer. I Tyskland betyder en doktortitel alt, og har man to, skal man tiltales Herr Doktor Doktor. Maria Nikolaus Johann Jacob Philipp Franz Joseph Sylvester Freiherr von und zu Guttenberg at indskrive sig som det hidtil mest prominente medlem af snydeklubben sammen med ganske almindelige dovne og dumme gymnasieelever og studerende uden adelstitler, som stjæler noget, andre har skrevet (og måske også stjålet). Personalechefer og headhuntere erklærer, at problemet med falske eksamensbeviser og pyntede karriereforløb er stigende; man kan altså frygte, at overlægen i virkeligheden er underlegen og selv har syet sine diplomer. Når man spørger unge, hvad de mener om tyveri af andres ord, svarer mange lidt undvigende, at de ikke kan se det kriminelle i at låne sætninger, man i øvrigt kan tilslutte sig. Hvis en person har udtrykt sig klart om en sag, behøver man jo ikke genopfinde hans formuleringer. Vi kan altså se frem til en verden, hvor fup og svindel med eksamensopgaver og CV’er bliver en livsform og noget, man ikke behøver belaste sin samvittighed alt for meget med. Men det er heller ikke nødvendigt at klippe-klistre, man kan bare søge optagelse på Belford University, som udsteder doktorgrader til alle, der har lidt livserfaring fra livets skole. Etablissementet er hjemmehørende i Humble, ikke på Langeland, men i Texas. Certifikaterne sendes imidlertid fra De Forenede Arabiske Emirater. Det betyder dog ikke noget, da man ikke skal rende til forelæsninger, man er så at sige sit eget livs professor. Med et enkelt klik på "order now" har man faktisk bestået, når man vel at mærke har betalt. De beskedne er glade for et High School diplom til 599 $, på den anden side kan man lige så godt ofre lidt mere og tage en Ph.d. til 1.299 $ eller ligefrem en Ph.d. med speciale til 1.949 $. En hurtig test på nettet viser, at man er studieegnet, og derfra er der ikke langt til, at man kan invitere til professorfest med fadøl og stolt fremvise Belford-diplomet. Hvis Belford er lidt for dyrt, findes der flere hundrede andre lavprisuniversiteter, der ved at skære lønninger, lokaler og abehjerner i formalin væk kan holde omkostningerne nede og koncentrere sig om at udstede eksamensbeviser. Mundus vult decipi, fastslog Kejser Neros spindoktor Cajus Arbiter Petronius for 2.000 år siden. Ludvig Holberg gjorde en tilføjelse: decipiatur! Af hensyn til den mindre kyndige læser, der endnu ikke har tilvalgt latin som bonussprog for 50 $: Verden vil bedrages. Holberg tilføjede: Så lad den blive det. På denne måde synes Karl Theodor BRYGGERIET SCT. CLEMENS BRYGGERIET APOLLO BRYGGERIET HERNING BRYGGERIET FLAKHAVEN Kannikegade 10 8000 Århus C Tlf.: 86 13 80 00 [email protected] Vesterbrogade 3 1620 Kbh. V Tlf.: 33 12 33 13 [email protected] Torvet 3C 7400 Herning Tlf.: 96 260 270 [email protected] Flakhaven 2 5000 Odense C Tlf.: 66 12 02 99 [email protected] „BRYGGET HER” udgives af Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, 7400 Herning, Tlf. 96 277300. Ansvarshavende: Tim B. Sølyst.