Museums NYT - Nexø Museum
Transcription
Museums NYT - Nexø Museum
2015 Museums NYT TEMAUDSTILLING 2015 Museet åbner i år den 15. Maj med en . udvidet udstilling i anledning af det er 70 år siden Russerne bombede Nexø, og byen blev genopbygget. Svenskehusene vil fylde en stor del af udstillingen MALEDAG VINDUESKARME RENOVERET Sidste forår fik kanonen og minen samt ankeret på Liseruten en omgang sort maling som var sponsoreret af Tommy Regnarsson , Østbornholms Bådebyggeri . Væggene i trappegangen blev også malet, her var malingen sponsoreret af Jørn Hansen, Jørn´s Malerforretning. Januar måned fik vi fjernet vinduespladerne i alle vinduerne på Museet og her blev istedet pudset op og kalket, hvilket falder meget bedre ind i den gamle stil. MUSEETS TILSKUD I FARE Vi var lidt ængstelige da kommunen kom ud med budget for 2015, her var vores tilskud sparet væk. Heldigvis blev det ikke gennemført i år, men det er usikkert hvad der sker fremover. Det meste af vores tilskud går til husleje til vores arkiv og mødelokale på Pilebrovej,1B. Det er ikke muligt at drive Museet uden disse lokaler, men alternativet kunne måske være at blive genhuset i en af kommunens tomme bygninger. KØKKEN PÅ PILEBROVEJ KUSTODEUDFLUGT Vi har længe levet med et lille tekøkken på Pilebrovej, men da en venlig borger forærede os sit gamle køkken, fik vi det passet ind i det gamle fotorum, og det er blevet rigtig godt. Kustoder og medhjælpere var i år på udflugt til Melstedgård Landbrugs museum. Her blev vi guidet rundt i stuelængen ,samt fik en hestevognstur op om møllen. Vi sluttede af på Nexø Gamle Røgeri med en god frokost. Som sædvanlig var det Knud Kofoed Snogebæk, der sponsorerede bussen, samt snapsen, og Peer Holmgaard sponsorerede chauføren. REDNINGSBÅD TIL SNOGEBÆK Ildsjælene fra snogebæk Redningsbåd´s venner hentede 1. marts 2014 båden ved hjælp af Henning Mikkelsen kranbil og kørte den til en længe i Snogebæk, her skal den opbevares til man får en bygning hvor den kan udstilles NEXØ MUSEUMS FOTOHJEMMESIDE Kik ind på vores fotohjemmeside www.nexoemuseum.com JULEFROKOST Dert er efterhånden blevet tradition at vi i onsdagsklubben holder julefrokost i December måned ,der var sidst samlet 25 deltagere, man kan vælge at betale et beløb, eller medbringe en ret / drik. Ved arrangementet var der indslag fra deltagerne blandt andet 2 trubadurer sang “bordets glæder” akkompagneret af harmonikaspil. NYE KLOSETTER Kommunen har udskiftet vores gamle klosetter i kælderen på Museet. Istedet har vi fået 2 nye vandbesparene. Nu skal væggene bare have en gang hvid maling, så bliver det rigtig flot til den nye sæson. JULEMANDENS AMBASSADE Fra Julen 2014 er vi blevet ambassade for julemanden. Det er et samarbejde med Erhvervsgruppe Øst. 3 lørdage i December havde julemanden taget plads på øverste etage på Museet,her kunne børnene udfylde en ønskeseddel, og for nogle af dem gik deres ønsker i opfyldelse. BYVANDRINGER OG FOREDRAG Gratis foredrag ”Flugten fra Østfronten” Stranden på Hela halvøen d. 5. og 6. maj, 378.000 flygtninge venter på skibstransport til flugten fra Russerne. Hver Tirsdag fra d. 19. maj til d. 22. september kl. 14.00Foredraget på 1. sal Niels Aakjær har igen i år et spændende foredrag på Museet: “Flugten fra Østfronten.” Som noget nyt er dette foredrag gratis mod at man betaler entre til museet. BETALING AF KONTINGENT Hvis du ikke bruger netbank til betaling af kontingentet på giro, ring på følgende telefonnumre 23466562 eller 61337068, så kommer vi forbi ( Nexø og omegn) og modtager beløbet, og du sparer 40,00 i porto. HUSK! Vi er på Pilebrovej hver Onsdag fra kl. 19.00. Her kan du også betale, og der er altid mulighed for en snak om gamle billeder over en kop kaffe. HUSK! At der er gratis entre for hele husstanden til Museets udstillinger, når man er medlen af Nexø Museumsforening. GENERALFORSAMLING Onsdag d. 11. Marts Kl. 19,00 på Pilebrovej 1B Efter generalforsamlingen vil Christina Seehusen fortælle om det gamle Nexø baseret på de seneste udgravninger. Med venlig hilsen NEXØ MUSEUMSFORENING www.nexoemuseum.dk