pdfVelkommen til institutioner.pdf

Transcription

pdfVelkommen til institutioner.pdf
Til de ansvarlige ledere
Team Bade byder jeres gruppe velkommen!
Som hjælp til, at I får et godt og udbytterigt ophold, er her
nogle praktiske oplysninger, nyttige retningslinjer og regler.
Pladsreservation
For at være sikre på at få plads, skal I reservere tid i forvejen. Institutioner
bedes bekræfte den reserverede tid senest om morgenen på dagen. Ellers
kan vi ikke garantere, at der er plads i svømmehallen, og vi kan blive nødt
til at afvise jer.
Klippekort
Det er muligt at opnå rabat ved at købe 12-klips institutionskort. Der klippes
én gang pr. barn og to gange for voksne ledsagere.
Ankomst og ophold
De ledsagende voksne skal sikre, at børnene er under opsyn gennem hele
opholdet i svømmehallen – inklusiv omklædning og bruserum, og at de går
samlet til og fra faciliteterne.
Svømmehal
• Den dybe del af bassinerne er kun for svømmere, med mindre der er tale om
en undervisningssituation, hvor børnene er forsvarligt sikrede. Med
svømmere forstås, at de er i stand til at svømme 50 m uden hvil og uden
hjælpemidler. Kontakt livredderen ved tvivl
• Vipperne kan kun åbnes af den ansvarlige livredder i den offentlige
åbningstid
• Der må ikke laves trampolinspring på vipperne
• Børnene skal leve op til alle gældende generelle retningslinjer.
Retningslinjer
Hjælp os med at nødsituationer ikke opstår. Der kan opstå fare i forbindelse
med: voldsom leg, trampolinspring, dykke eller skubbe andre, hovedspring i
den lave ende, løbe på våde trapper og fliser, etc.
Følg personalets anvisninger der skal sikre, at alle får en god oplevelse i
svømmehallen
Det er ikke tilladt at benytte anlægget, hvis man lider af smitsomme
sygdomme eller har åbne eller væskende sår. Man udsætter sig selv for
infektionsrisiko, og de øvrige badegæster udsættes for et usundt bademiljø.
Ansvar
Omklædning og afsæbning
De voksne skal påse, at
• børnene anbringer deres tøj i de dertil indrettede skabe og stativer
• børnene vasker sig grundigt med sæbe og skyller sig, inden de tager
badetøjet på
• børn, der er fritaget for svømning, er under opsyn
• børnene ikke betræder barfodsarealerne med udendørs fodtøj
• børnene skyller sig efter svømningen
• bruse- og omklædningsfaciliteter efterlades i pæn stand.
Team Bade kan ikke påtage sig ansvaret for personlige effekter og
værdigenstande. Tag derfor kun lige det nødvendigste med
Pas på jeres børn! Kend Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUFs)
baderegler og sørg for at leve op til alle gældende krav. Kontakt afdelingen
for idræt og svømning i BUF for nærmere info
Er I i tvivl om lokale forhold, er I altid velkomne til at spørge personalet. Ved
principielle spørgsmål, kontakt da anlæggets ansvarlige leder.
Team Bade
www.teambade.dk
Svømmehaller
Bellahøj Svømmestadion 3826 2140
Bellahøjvej 1 – 3, 2700 Brønshøj
Velkommen til
skoler og institutioner
Team Bade 2014
Emdrup Svømmebad 3920 4787
Bredelandsvej 20, 2100 København Ø
Frankrigsgade Svømmehal 8220 5066
Frankrigsgade 35, 2300 København S
Hillerødgade bad & Hal 3585 1955
Sandbjerggade 35, 2200 København N
Sundby Svømmebad 3258 5568
Sundbyvestervej 50, 2300 København S
Valby Vandkulturhus 8220 5745
Julius Andersens vej 1A, 2450 København SV
Vesterbro Svømmehal 3322 0500
Angelgade 4, 1765 København V
Øbro-Hallen 3525 7060
Gunnar Nu Hansens Plads 3, 2100 København Ø
Friluftsbade
Bellahøj Svømmestadions Friluftsbassiner 3826 2140
Bellahøjvej 1 – 3, 2700 Brønshøj
Bavnehøj Friluftsbad 2395 8873
Enghavevej 90, 2450 København SV