Skabelsen

Skabelsen
Indholdsfortegnelse
Projektets opbygning …………………………………………………………
2
Fælles mål for faget kristendomskundskab og ………………..…….……….
3
Baggrundsstof ………………………………………………………………....
4
•
Første skabelsesberetningen i dag ………………………………………
4
•
En bogstavelig forståelse af skabelsesberetningen ……………………...
4
•
Poetisk/mytisk forståelse af skabelsesberetningen ……………………...
5
•
Big Bang-teorien en videnskabelig teori om jordens tilblivelse ………...
6
•
Skabelsesmyter ………………………………………………………….
7
•
Skabelsesberetningerne i Det Gamle Testamente ……………………….
7
•
Skabelsen i den nordiske mytologi ……………………………………....
8
Den første skabelsesberetning, Første Mosebog kap. 1,1- 2,4 ...…………… . 10
Skabelsesmyten fra den nordiske mytologi
.................................................... 11
Se et frø spire ……………………………………………………………….....
13
Besøg af billedkunstneren Malene Hartmann
………………………………….... .
17
Opgaveforslag …………………………………………………………………
18
Oplæg til præster, organister og sognemedhjælpere ………………………. .
20
Bilag 1 …………………………………………………………………………..
23
Bilag 2 ………………………………………………………………………….
25
Bilag 3 ………………………………………………………………………….
26
Bilag 4 ………………………………………………………………………….
27
Bilag 5 ………………………………………………………………………….
28
Litteratur m.m.
29
………………………………………………………….
1 Projektets opbygning
Fase 1
Klasserne modtager et materiale bestående af:
Undervisningsoplæg til lærerne med tekster og billeder, beskrivelse af projektets forløb samt
opgaveforslag til brug i klasserne.
Datoer for besøg af kunstner og kirkebesøg aftales, hvis det ikke allerede er gjort ved tilmelding til
projektet.
Fase 2
I hæftematerialet findes to fortællinger om verdens skabelse. Læreren læser eller fortæller de to
skabelsesmyter for eleverne og taler med dem om dem.
Fase 3
Eleverne planter frø for at se, hvordan de spirer. Klassen kan dag for dag se, hvordan frøet spirer og
hvad der sker i denne proces.
Fase 4
Billedkunstneren Malene Hartmann kommer ud på skolen i 2 lektioner og hjælper eleverne med at
skabe deres egen forestilling om, hvad skabelsen betyder.
Fase 5
Klasserne kommer ud i den lokale kirke, hvor de møder den lokale præst eller sognemedhjælper,
som vil fortælle en skabelsesberetning. Eleverne synger 4 vers fra salmen Op al den ting som Gud
har gjort og bagefter kan eleverne stille spørgsmål.
De forskellige faser kan byttes om, så det passer med besøg af kunstneren og besøget i kirken.
2 Fælles mål for faget kristendom
I udarbejdelsen af projektet Skabelsen har vi taget udgangspunkt i undervisningsministeriets
fagformål for faget kristendomskundskab. Projektet inddrager to trinmål for 1-3 klassetrin. Det er
livsfilosofi og etik samt bibelske fortællinger.
Eleverne vil igennem arbejdet med de to skabelsesmyter tale om almene tilværelsesspørgsmål:
Hvad er vores eksistens og hvor kommer vi fra? Samtidig skal de selv være med til kunstnerisk at
udtrykke, hvordan de forstår den bibelske fortælling, hvorved den praktisk musiske dimension
bliver integreret i undervisningen.
Eleverne gøres bekendt med fortællingen om skabelsen fra Det Gamle Testamente, hvilket vil
styrke deres forståelse af det bibelske univers. De vil også blive bekendt med en skabelseshistorie
fra den nordiske mytologi og dermed inddrage andre religioner. I klassen snakker man om
fortællingerne, hvorved eleverne lærer at sætte indholdet af bibelske og religiøse fortællinger i
forhold til nutiden.
Dette er et udkast til et undervisningsforløb. I kan vælge at bruge det hele eller bare dele af
forløbet. Projektet er tiltænkt som et tværfagligt projekt mellem fagene kristendomskundskab,
billedkunst og naturteknik. Det kan også bruges som et undervisningsmateriale kun for faget
kristendomskundskab.
Tid: 8-12 lektioner
Fortæl de to skabelsesmyter og tal med
2-3 lektioner
klassen om hvordan verden blev skabt
Plant er frø og se det spire
1-2 lektioner
Besøg af kunstner som hjælper eleverne med
2-3 lektioner
at sætte kunstnerisk udtryk på deres
oplevelse af hvad skabelsen er.
Besøg i kirken, hvor præsten fortæller om
2-3 lektioner
skabelsen
3 Baggrundsstof
Alle børn spørger på et tidspunkt ”Hvor kommer jeg fra?”, ”Hvor var jeg henne før jeg blev født?”
og ”Hvordan er alt liv blevet til?”. Det er eksistentielle spørgsmål, som mennesket altid har stillet
og altid har prøvet at besvare. Nogle af svarene finder vi i religionernes skabelsesberetninger.
Projektet Skabelsen vil tage nogle af disse spørgsmål op og få eleverne til at undre sig og forundres
over, hvordan jorden og menneskene er blevet skabt/blevet til.
Dette afsnit er baggrundsstof og inspiration til læreren. Det er ikke ment som en del af
undervisningen i klasserne. Det er en kort beskrivelse af forskellige opfattelser af, hvordan jorden er
blevet skabt.
Nedenfor er der kort beskrevet tre opfattelser om jordens skabelse, en bogstavelig bibelsk, en
poetisk/mytisk og en videnskabelig forståelse.
Sidst i afsnittet er der en gennemgang af, hvad en skabelsesmyte er samt skabelsesmyterne fra Det
Gamle Testamente og den nordiske mytologi.
Første skabelsesberetning i dag
Det spørgsmål som de fleste moderne mennesker stiller i dag er: Hvordan kan man tro på, at Gud
skabte jorden og menneskene på 6 dage?
Sådan var opfattelsen i den kristne tro indtil midten af 1800-tallet. Den første skabelsesberetning i
Det Gamle Testamente blev læst som en ligefrem historisk beretning om, hvordan verden blev
skabt. Skriften var ufejlbarlig og samtidig en pålidelig historisk kilde. Det blev ændret, da Charles
Darwin fremlagde sin evolutionsteori i 1859. Jorden havde nu en lang historie før mennesket kom
til. Mennesket var en sen frugt af en langvarig udviklingsproces.
Der er forskellige fortolkninger af skabelsesberetningen i dag, ligesom der er mange forskellige
kirkelige retninger indenfor kristendommen. Tre fortolkninger vil blive beskrevet her.
4 En bogstavelig forståelse af skabelsesberetningen
Der findes visse kristne retninger i dag, som tror bogstaveligt på biblens fortællinger, de bliver kaldt
kreationister. De mener, at jorden og alt hvad der er derpå, inklusiv mennesket, blev skabt af Gud,
over en afgrænset periode på 6 dage, på hver 24 timer, og at Gud på den syvende dag hvilede.
Kreationister hævder, at de kan finde beviser på, at de faktiske begivenheder i Første Mosebog har
fundet sted, og at de derfor kan forkaste udviklingslæren.
Baseret på slægtstavlerne i Første Mosebog, og andre bibelske skrifter, har både ortodokse jøder og
kreationister, uafhængigt af hinanden, hævdet tidspunktet for jordens skabelse til at skulle have
fundet sted i begyndelsen af det 4 årtusinde f. Kr. Verden er derfor ca. 6000 år gammel. Denne
datering er baseret på en bogstavelig tolkning af Første Mosebog; at Gud skabte jorden på seks
dage, at Adam og Eva og Edens have har eksisteret, og at de bibelske begivenheder historisk kan
kædes sammen med senere kendte begivenheder.
Der er ikke megen støtte blandt professionelle videnskabsfolk til den position.
Poetisk/mytisk forståelse af skabelsesberetningen
De fleste kristne tilslutter sig den videnskabelige forklaring, at verden er blevet skabt ved en
evolutionær proces som har taget næsten 14 milliarder år. Skabelsesberetningen i bibelen er en
mytisk fortælling, som fortæller om Guds skaberkraft og som forsøger at give et billedet af
forholdet mellem verden og Gud. Det kan være at en dag svarer til en milliard år, ligesom
Metusalems 969 år måske svarer til 90 menneske-år.
Med en mytisk fortolkning af Første Mosebog menes en symbolsk fortolkning, i modsætning til en
bogstavelig fortolkning. De to fortolkninger modsiger ikke nødvendigvis hinanden; fortolkere og
kirkefædre som Origenes og Augustin fastholdt, at Bibelen er sand på flere forskellige niveauer på
samme tid. Augustin mente, at alt i universet blev skabt af Gud på ét øjeblik, og ikke på seks dage
som beretningen ellers beskriver. Det rejser spørgsmålet om verden har en absolut begyndelse i
tiden eller om skaberværket kan tænkes som en endeløs pågående proces, der sker hele tiden.
5 Big Bang-teorien en videnskabelig teori om jordens tilblivelse
Den mest udbredte videnskabelige teori om universets skabelse er "Big Bang-teorien". Ifølge
denne teori opstod universet ved en gigantisk ur-eksplosion, hvis resultater vi stadig kan følge.
Ved hjælp af avancerede teleskoper er det muligt at se ufatteligt langt ud i rummet og hente billeder
ned til nærmere undersøgelser. Det har således vist sig, at universet til stadighed udvider sig. De
store stofsamlinger, vi kalder galakser, bevæger sig bort fra hinanden med meget stor hastighed, og
på baggrund af beregninger af galaksernes nuværende hastighed ser det ud til, at "The Big Bang"
fandt sted for 15-20 milliarder år siden.
Men hvad var der så før eksplosionen? Hvis vi spørger kosmologerne vil de sige at der ingenting
var - i hvert fald ikke noget vi kan beskrive med vores kendskab til fysiske love. Der var intet stof,
ingen energi, ingen tid, ingen rum. Først da eksplosionen fandt sted blev tid og rum skabt. Men der
er endnu ingen, der kan forklare hvorfor "The Big Bang" fandt sted.
I starten af eksplosionen var temperaturen i den første brøkdel måske var over 100 milliarder
grader. Allerede efter 3 minutter faldt temperaturen til 1 milliard grader og i løbet af denne tid blev
alt stof dannet. I den første milliard år dannedes de store galakser eller stjernetåger.
Spørgsmålet er om universet vil fortsætte med at udvide sig. Nogle videnskabsmænd hælder til den
anskuelse, at udvidelsen på et tidspunkt vil standse, og derefter vil universet begynde at trække sig
sammen igen og ende med "The Big Crunch", hvorefter der igen vil ske en ny eksplosion. Andre
mener at udvidelsen vil fortsætte i det uendelige.
Hvordan kan bibelens skabelsesberetning og videnskabens kosmologi forholde sig til hinanden? Det
er et spørgsmål, som med jævne mellemrum bliver taget op til debat. En gængs opfattelse i dag er,
at tro og videnskab forholder sig til to forskellige tydninger/aspekter af verden. Den ene er ikke
mere sand end den anden, for de bevæger sig på to forskellige niveauer. Den gamle konflikt mellem
tro og videnskab, hvor de skændes om at have patent på sandheden, eksisteret i dag kun mellem
scientister (hævder at videnskaben har patent på at beskæftige sig med tilblivelsen af verden) og
kreationister.
Bibelens skabelsesberetning er ikke en forklaring, men en tydning af verden, som vi alle fødes ind i.
6 Skabelsesmyter
Religioner og folkeslag har op gennem tiden givet deres svar på, hvordan verden og menneskene er
blevet til, og hvorfor tilværelsen hænger sammen som den gør.
I Det Gamle Testamente er det Gud som skaber verden gennem sit ord, i den nordiske mytologi sker
verdens skabelse ved et mord på jætten Ymer og i hinduismen er det Brahman, som skaber verden.
Enhver kultur har deres fortælling om, hvordan verden blev til, og det ”fortæller” os noget om
kulturens egen selvforståelse.
Hovedparten af disse forestillinger er skabelsesmyter og legender, der handler om det mest
elementære: tilværelsens grundvilkår og menneskets placering i verden. Myter beskriver kontrasten
mellem den nuværende tilstand og den mytiske tilstand.
Skabelsesmyter starter ofte med kaos, hvor der ingen regler er og ender i kosmos, hvor der er en
orden og en forklaring på tilværelsen. Det er en overgang, som fandt sted i urtiden ved en dramatisk
handling, som ændrede verden til at blive, som vi forstår den i dag. Fortællingerne er ikke bundet til
et bestemt tidspunkt, men er en beretning, som er almenmenneskelig. I mytens verden er tiden ikke
en lineær bevægelse, som hele tiden bevæger sig frem mod et mål. Det er en cirkulær tidsopfattelse,
hvor begivenheden kan ske igen og igen. Skabelsesmyter er fortællinger, som ofte har været knyttet
til en religiøs kult og enkeltritualer, som giver en forklaring på verdens tilblivelse. Det er
eksistentielle trosudsagn.
Den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente
I den første skabelsesberetning Første Mose bog 1,1-2,4a skaber Gud verden på 6 dage. Den er
meget strengt opbygget og nærmest videnskabelig. Der findes ingenting før Gud skaber det med
sine ord. Jorden var dengang tomhed og øde og ud af intet skaber han verden.
I kap. 1,3 – 10 giver Gud tre ordre, hvor han skiller ting ad. Ud af det bliver der skabt lys
(dag)/mørke (nat), himmel/hav og jord/hav. Nu er tid og rum skabt.
Fra kap. 1,11 – 25 giver Gud en ordre om, at jorden skal blive grøn og frugtbar, så alt levende
opstår. Først skaber Gud planteriget derefter sol/måne, så planterne kan eksistere. Efter dette bliver
vandet fyldt med levende væsener og fugle fylder himmelhvælvingen.
7 På den sjette dag bliver alle dyr på landjorden skabt og til sidst mennesket. Mennesket får at vide, at
de skal leve af føde fra jorden og herske over den og alle dyrene. Gud siger flere gange, at alt er
godt. Den syvende dag hviler Gud.
Skabelsesberetningen er påvirket af myterne fra Den Nære Orient, hvor skabelsen blev beskrevet
som en kamp mellem guderne. Israel, som Guds udvalgte folk blev kaldt, blev påvirket af sin
omverden og den kultur de levede i og nær. I det babylonske skabelsesepos Enuma Elish er
skabelsen en kamp mellem guden Marduk og kaosuhyret Tiamat. På oldhebraisk, som Det Gamle
Testamente er skrevet på, er ordet for havet (tehom) i familie med ordet for uhyre (tiamat). Når
Guds ånd svæver over havene, så svæver den over uhyrene, kaosmagterne. I den første
skabelsesberetning hører vi ”Jorden var dengang tomhed og øde”. Det virker stille og roligt, men
tomhed og øde er også kaosmagter og vi må forestille os et mere voldsomt scenario dengang verden
blev skabt. Det er dog ingen reel kamp, da Jahve er den suveræne skaber. Jødedommen har kun en
Gud, derfor er han altings skaber og opretholder.
Skabelsen i den nordiske mytologi
Den nordiske mytologi har spillet en betydelig rolle gennem tiderne og gør det fortsat. Den nordiske
mytologi er betegnelsen for den tro vikingerne dyrkede. Her herskede der mange guder og magter,
som var en del af hverdagen og naturen. Samfundet bestod hovedsageligt af bønder, der havde en
høvding over sig. De var afhængige af naturen og tilbad derfor de kræfter i naturen, som de mente
kunne hjælpe dem. De anså naturen som menneskets ophav og livgiver. Den nordiske
skabelsesmyte er præget af den natur og kultur, som herskede i norden, hvor blandt andet
menneskeofringer var velkendte. Brødrene Odin, Ve og Vile slog urjætten Ymer ihjel og brugte
hans krop til at skabe jorden.
Den nordiske mytologi kom senere til at indtage en central position i middelalderkulturens litterære
konstruktion af fortiden. Mytologien har siden spillet en vigtig rolle som samlingssymbol for
skabelsen af en nordisk identitet.
Snorri Struluson (1178-1241), den middelalderlige lærde islandske historiker og digter, fortæller i
indledningen til sin krønike Heimskringla at han har ”ladet skrive på denne bog gamle fortællinger
8 om høvdinger og konger, der har haft magt i norden, og som har brugt den danske tunge” (er á
danska tungu hafa mælt).
Der er mange myter, legender og teorier om, hvordan jorden blev skabt. Vi har kort skitseret tre bud
på, hvordan jorden blev. Det er lidt baggrundsstof til at tale og diskutere skabelsen med jeres elever.
9 Den første skabelsesberetning, Første Mosebog kap. 1,1- 2,4
I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden, og Jorden var øde og tom. Der var mørke over
Verdensdybet, men Guds ånd svævede over vandene.
Og Gud sagde: ”Der skal blive lys!” Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt. Gud satte skel
mellem lyset og mørket. Mørket kaldte han ”nat”, og det blev aften, og det blev morgen Første Dag.
På den Anden Dag sagde Gud: ”Der skal blive en hvælving, som skal skille vandet nede og oppe.”
Og der blev en stor hvælving og Gud kaldte den Himmel.
På den Tredje Dag skabte Gud floder og søer, og han skabte bjerge og ørkener og øer og strande;
Han plantede træer og såede græs og blomster i alle farver.
Da så den Fjerde Dag kom, satte Gud lysene på himlen: Den skinnende Sol til at lyse om dagen, og
den glødende Måne og de funklende Stjerner til natten.
På den Femte Dag fyldte Gud vandet med fisk og andre svømmende havdyr, og han skabte alle
fugle, der svæver under himlen.
På den Sjette Dag skabte Gud alle andre dyr, vilde dyr og tamme dyr og kvæg og kryb, og på
samme dag skabte han også mennesket. I sit eget billede skabte han mennesket og kaldte ham
Adam. Og Gud så, at alt, hvad han havde skabt, var godt.
Og på den Syvende Dag hvilede Gud sig.
Teksten er taget fra Alle børns bibel – det største for de mindste, Genfortalt af Johannes Møllehave
10 Skabelsesmyten fra den nordiske mytologi
Før alting blev til, var der midt i verden et kæmpestort gab, det var tomt. Gabet hed Ginnungagap.
På den ene side af gabet var der knitrende, gnistrende ild, som var brandvarmt. Det var mod syd.
På den anden side af gabet var der glitrende mægtige isbjerge og de var iskolde. Det var mod nord.
Ilden kaldtes Muspelheim, mens kulden hed Nifelheim.
Så begyndte ilden at springe frem mod det store tomme gab, gnisterne føg. Samtidig begyndte
isbjergene også at vandre frem mod gabet.
Da ilden og isen mødtes, viste det sig at varmen var stærkere end kulden. For nu begyndte isen at
smelte. Først blev isen til rim, rimen til damp, og dampen blev til dråber, og dråberne tog form og
blev først til jætten Ymer og siden til koen Audhumbla.
Ymer levede af den mælk som strømmede ud fra Audhumlas yver. Koen selv fik næring ved at
slikke rimfrost af en sten. Mens Audhumla sov, voksede der en mand og en kvinde ud af hendes
svedige armhuler. Fra dem stammer troldfolket, rimturserne. Den første dag Audhumbla slikkede på
sin sten stak der noget hår frem. Næste dag kom et hoved til syne, og tredje dag koen slikkede på
stenen, kom hele kroppen. Frem kom Bure. Han blev stamfar til gudeslægten aserne; derfra
stammer Odin, Vile og Ve, som var gudesønner.
De tre gudesønner slog jætten Ymer ihjel. Ymers blod strømmede ud over hele Ginnungagap og
lavede oversvømmelse. Blodet blev til havet, og Ymers krop, kødet, blev til jorden. Guderne havde
nu fast grund under fødderne. De ville også have noget at klatre i, så Ymers knogler blev til klipper;
de små og store sten blev dannet af hans tænder. De satte hans hjerneskal op som et himmelhvælv.
Øst, vest, nord og syd blev dannet af dværgene, der holdt i hver sit hjørne. Hjernen på Ymer rev de i
småstykker og bagefter kastede de stykkerne højt op i luften. Her drev de nu rundt som mørke
skyer på himlen.
Nu da guderne var godt i gang med at skabe verden, skabte de også en vogn, og de spændte hesten
Skinfakse foran, den skinnede om dagen og lyste op som solen. Om natten sendte de en anden vogn
af sted med hesten Rimfakse og den skinnede ligesom månen. Den lyste ikke så meget og varmede
heller ikke, men skummet fra dens bidsel faldt hver morgen som rim på jorden.
11 Nu da solen, varmen og regnen
kom fra himlen blev jorden
grøn, og græs og træer skød
frem.
Da gudesønnerne: Odin og Ville
og Ve gik en tur på stranden, fik
de øje på et par træstammer; af
dem lavede de et par skabninger,
som lignede dem selv, de fik
navnet Ask, som betyder mand
og Embla, som betyder kvinde.
Og de var hverken guder eller
jætter men mennesker, og fra
dem stammer hele
menneskeslægten. De fik en
bolig midt i den hele verden, og
der blev sat et hegn op, så ingen
kunne gøre dem noget ondt.
Hegnet var Ymers øjenvipper.
Så var det også slut med Ymer.
Det var med ofringen af ham det hele begyndte, dengang verden blev til.
Guderne trak sig tilbage og byggede deres eget hjem, det kaldte de Asgård. Da det var gjort,
plantede de et træ i midten, et asketræ der hed Ygdrasill, det træ skulle bære og støtte hele verden.
12 Se et frø spire
I naturteknik eller i kristendomsundervisningen kan eleverne selv være med til at skabe et træ. Her
vil de se, hvordan et lille frø begynder at spire for senere at udvikle sig til et træ. Eleverne kan dag
for dag se udviklingen. Snak med klassen om, hvad det betyder at noget gror.
Beskrivelse
Du kan så frø i vindueskarmen og se hvad der sker når det spirer. Her kan du læse hvordan du lavet
et lille bøgetræ.
Lidt om aktiviteten
Bøgetræets frø hedder bog. Bog er en lille trekantet nød som bliver dannet i løbet af sommeren. I
oktober måned er de modne og de falder til jorden. Bøgetræet får 1-6 kg bog. Der går ca. 2000 bog
på 1 kg.
Bogfrøene ligger i skovbunden hele vinteren godt gemt mellem de visne blade. I marts måned
begynder de at spire og de små nye bøgetræ titter frem i april/maj måned.
Her er den bøgens brune frugt: bogen
13 Hvis du vil se hvad der sker når bog spirer, kan du samle bog i skovbunden fra oktober til marts
måned. Tag dem med hjem og plant dem i vindueskarmen.
Spiring
Når frøet ligger på eller i jorden suger det vand til sig. Når frøet har suget så meget vand, at det
består af 25% vand eller mere, så kan frøet spire. Nu skal det bare vente på at jorden bliver varm
nok. Det gør den om foråret, når solen giver mere varme.
For at kunne spire skal frøet også bruge luft (ilt). Hvis der er meget vand i jorden kan frøet ikke få
luft nok til at spire. Det er det samme der sker hvis du vander en potteplante for meget. Hvis
rødderne står i vand, kan planten ikke få luft nok gennem rødderne og den visner.
Det første der sker, er at en lille kimrod vokser ud. Kimroden ligner en hvid snor og er den første
rod. Den sørger for at planten står fast i jorden og den suger vand og næring op. Rødderne udvikler
sig ret hurtigt. Den lille bog bruger cirka halvdelen af sin energi til at udvikle rodsystemet.
Det næste der, sker er at kimstænglen og kimbladene vokser frem. Kimstænglen vokser opad. Det er
begyndelsen til træstammen.
Når kimbladene er kommet frem er bøgeplanterne lette at få øje på. Den lille bøgeplante kan man
kende på kimbladene der sidder som en to hjerter hvor spidsen er klippet af og lagt sammen.
Kimbladene sidder som en krave rundt om stilken.
Det er først nu at bøgeplanten kan begynde at lave fotosyntese – dvs. at omdanne lys og kuldioxid
til energi. Indtil nu har den levet af den madpakke som ligger inde i frøet, som den har fået fra
modertræet.
14 Her ser du de to kimblade nederst og de to første spæde bøgeblade øverst
Nu begynder de første rigtig blade at udvikle sig – et nyt træ er blevet til.
Hvad skal du bruge
•
•
•
•
•
•
bog (et par stykker)
et glas
kaffefilter eller trækpapir
jord
tape
evt. kopiark med tegninger der viser hvordan du gør.
Hvor lang tid tager aktiviteten
15 minutter at gøre glasset klar
1 uges tid for at se spiringen afhængig af bl.a. varmen
Sådan gør du
Gå i skoven og finde bog. Du kan finde dem fra omkring oktober måned indtil det tidlige forår (når
jorden bliver varm nok omkring marts måned, spirer bøge-frøene i skoven).
15 1. Sæt et kaffefilter eller et stykke trækpapir fast med tape på
indersiden af glasset.
2. Fyld glasset med jord.
3. Læg frøet ned mellem papiret og glasset.
4. Vand så jorden er fugtig og sæt glasset i vindueskarmen. Solen
ikke skinner direkte på frøet.
5. Søg for at holde jorden fugtig.
16 Tips!
Du kan lave flere glas og stille dem ved forskellig temperatur og give dem forskellig mængde vand.
Husk at skriv ned hvor meget vand og hvilken temperatur de forskellige glas har stået ved. Hvilke
frø spire først?
Du kan forsøg med andre frø – agern, lindefrø, ahornfrø eller frø fra nåletræer (se ”Find frø og
frugter i skoven”).
Tekst og tegninger er venligt udlånt af Skoven i Skolen
Forfatter
Eva Skytte, naturvejleder i Dansk Skovforening + Skoven i Skolen
Tegner Eva Wulff
www.skoven-i-skolen.dk
17 Besøg af billedkunstneren Malene Hartmann
Når eleverne har fået fortalt de to skabelsesberetninger får de besøg af kunstneren Malene
Hartmann. Hun kommer ud på skolerne og vil inspirere eleverne til at skabe deres egen opfattelse af
skabelsen. Der er afsat to lektioner til besøget. Klassen kan arbejde videre med deres værker, hvis
de ikke når at blive færdig i de to lektioner.
Til undervisningen skal eleverne bruge en papkasse (ca. på størrelse med en kasse med 6 flasker
vin). Vi kan skaffe kasser, hvis det ikke er muligt for klassen. Eleverne skal dekorere kassen (en lidt
firkantet globus). Det kan være at det er en tegning, papirstykker limet på, tændstikker limet på,
maling. Alt afhængig af, hvad læreren ønsket at arbejde med og hvad der findes i billedkunst
lokalet.
Globusserne kan hænges op i klasselokalet.
18 Opgaveforslag
Nedenfor er der forskellige opgaveforslag, som I kan benytte i timerne. I kan bruge dem alle eller
kun et eller to forslag. Det er helt op til den enkelte lærer.
Hvordan er jorden og menneskene skabt?
•
Skriv i fællesskab op, hvad I kan komme i tanke om, når I tænker på, hvordan jorden og
menneskene er skabt. Hvor kommer vi fra? Hvordan blev verden til? Hvem var de første
mennesker på jorden?
•
Tag billedet af verden set fra verdensrummet og billedet malet af Michelangelo ”Adams
skabelse” (bilag 1) og snak om, hvordan verden og mennesket er skabt?
•
Tag en kurv/kasse med 5-10 ting. Tag tingene op en af gangen og spørg eleverne, hvordan
tingen er skabt. Tag f.eks. et krus. Det er lavet af ler, som er brændt, men hvor kommer leret
fra? Det kan være en blyantspidser, der er lavet af plastik. Hvor kommer det fra? Forskellige
frugter, måske et æg.
Skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente
•
Læs eller fortæl den første skabelsesberetning fra Det Gamle Testamente. Snak om
fortællingen. Skriv op på tavlen i stikord, hvad der blev skabt hver dag (se bilag 2).
•
Hvorfor har vi hviledag om søndagen?
•
Hvorfor tror I at Gud så at det var godt? Hvad kan det betyde?
•
Tegn skabelsesberetningen
Den nordiske skabelsesmyte
•
Læs eller fortæl skabelsesmyten.
•
Hvad er en jætte?
•
Hvordan blev jorden skabt?
•
Kan man have flere guder?
•
Kan mennesker og guder bo sammen?
•
Hvad er Ygdrasil?
19 Lege og sange om skabelsen
•
Del klassen op i to hold. Leg gæt og grimasser med klassen. En elev trækker et ord. Ordet
mimer eleven overfor sit hold, som så skal gætte ordet. I bilag tre er der et antal ord, som I
kan benytte eller I kan selv finde på ord, som har med skabelsen at gøre. Nogle af ordene
kan være svære, så kan man hjælpe med at skrive et ord op på tavlen f.eks. kan man skrive
frugt, når eleverne skal forestille en banan eller et jordbær.
•
Syng salmen Op al den ting som Gud har gjort med klassen. Der er taget 4 vers ud af 10. I
bilag 4 er der tekst og noder. I kan synge salmen, når I kommer på besøg i kirken.
•
Hvad har du skabt? Eleverne sidder i en rundkreds. En af eleverne hvisker til sidemanden,
hvad han/hun har skabt. Sidemanden hvisker det videre til sin sidemand, som så hvisker det
videre til sin sidemand osv. Den elev som sad ved siden af eleven, som fandt på ordet, skal
sige, hvad eleven havde skabt.
Se et frø spire
•
Snak om hvordan planter og træer gror. Et lille bitte frø kan spire og blive til en plante eller
et kæmpe træ.
•
Børnene sår frøene og skal se, hvordan de gror til ugen efter.
Fortæl en skabelseshistorie
•
Eleverne skal hver især skrive deres historie om skabelsen.
•
Historierne hænges op i klasselokalet.
•
Det kan være at nogle af eleverne vil læse deres historie op for resten af klassen?
Spørgsmål til præsten
• Skriv spørgsmål op på tavlen, som I kan stille præsten, når I kommer på besøg i kirken
20 Oplæg til præster, organister og sognemedhjælpere
Skabelsesberetningen i den lokale kirke.
For at eleverne ikke skal blive præsenteret for de samme fortællinger flere gange har vi delt det op.
På skolen vil læreren gennemgå den første skabelsesberetning 1 Mose bog kap. 1,1 - 2,3 med
eleverne. Her vil de tale om, hvordan Gud har skabt jorden på 6 dage og hvad det betyder at være
skabt. Eleverne vil også høre den nordiske mytologis skabelsesmyte. Ude på skolerne vil klasserne
få besøg af kunstneren Malene Hartmann, som vil hjælpe eleverne med at skabe deres opfattelse af
skabelsen.
I kirken er det den anden skabelsesberetning om Adam og Eva, som vil blive fortalt. Eller det kan
være historien om kampen mellem kaosmyterne, som er på efterfølgende side. Præsten kan læse
eller fortælle en af historierne eller begge to, hvorefter eleverne kan stille spørgsmål.
Eleverne har en opgave, som de har lavet i skolen, hvor de har nedskrevet spørgsmål til præsten.
Nedenfor er der forslag til lege/sange man kan lave med klasserne.
•
Syng salmen Op al den ting. Der er udvalgt 4 vers (bilag 4), som klasserne har øvet sig på i
skolen.
•
Skabe-leg:
Alle stiller sig i rundkreds. Præsten former med hænderne en usynlig kugle af skabelses-stof
og ”modellerer” den derefter til noget, som børnene skal gætte. En saks? En cykel? En …
Når tingen er gættet, kastes den usynlige kugle videre til et af børnene, som griber og
skaber, og de andre gætter. Kuglen kastes så videre til en af de andre børn og sådan
fortsætter det.
•
Sang 1 (bilag 5)
21 Alternativ skabelsesberetning - Livjatan
I begyndelsen var der ikke noget tørt land, kun et kæmpehav. Gud bad havet om trække sig tilbage,
så den tørre jord til dyr og planter og mennesker kunne komme frem.
Men Gud havde glemt Livjatan, det kæmpemæssige uhyggelige uhyre der boede i havet. Og
Livjatan som herskede her, ville ikke finde sig i at dens boplads blev indskrænket. Den steg op af
havet og var klar til krig.
Livjatan var større end de største huse, mere grøn end det grønneste græs, dens gab var så stort at
den kunne sluge et helt lands befolkning, hvis der ellers var nogen at sluge. Dens tænder roterede
rundt i gabet, så enhver der kom i forbindelse med dem, ville blive kværnet til grød. Dens øjne stod
på stilke, de kunne se forlæns og baglæns og til siden, alting på en gang. På den ru tunge var der
modhager, der som et lyn kunne indfange enhver der vovede at forstyrre. De fedtede skæl på hele
uhyrets kæmpemæssige krop var et panser, der skulle holde fjender væk, så de gled af hvis den da
ellers havde nogen fjender.
Da Gud så Livjatan, blev han bange og vendte sig om og var lige ved at løbe væk. Så kom han i
tanker om, at det kunne han jo ikke – blive bange – for han var Gud. Han måtte i kamp med dragen.
Men han havde det problem, at han ikke havde skabt et eneste våben.
Hvad gør jeg? Sagde han. Så vendte han sig om og sagde til uhyret: Store havuhyre, fald til RO! Og
så skete der det mærkelige at det gjorde det! Livjatan blev fromt som et lam, faldt ned på alle fire
som en hundehvalp. Gud sagde: SIT og så ’sittede’ den og Gud kunne lægge et halsbånd omkring
den og den fulgte efter Ham, som var den det fredeligste badedyr.
Og Gud havde lært af det før frygtelige Uhyre, at han kunne noget bare ved at sige et ord, han
kunne skabe ro, orden og harmoni.
Og så begyndte Gud derefter at tale i seks dage, han talte hele verden frem.
Denne 3. Skabelsesberetning står ikke i Gamle Testamente, men den bygger på billeder som
optræder i salmerne : 74, vers 13ff og i Jobs bog 26,12 . Livjatan bruges af Herman Melville i
Moby Dick. 22 Bilag 1
23 24 Bilag 2
Skemaet kan tegnes op på tavlen eller gives til eleverne, som kan besvare spørgsmålene i grupper.
Hvad skabte Gud? Første skabelsesberetning Mosebog kap 1,1-2,4
Første dag
Anden dag
Tredje dag
Fjerde dag
Femte dag
Sjette dag
Syvende dag
25 Bilag 3
Et træ
En sol
Et blad
En blomst
En stjerne
En løve
En banan
En baby
En måne
En krokodille
En fisk
En hund
En himmel
En jætte
En jordklode
En kat
Et hav
En flod
En ø
Et bjerg
En gris
En slange
En palme
En citron
Et jordbær
En elefant
En ged
En ko
26 Bilag 4
Op, al den ting, som Gud har gjort Mel.: Tjekkisk sangbog 1576 Lad vaje højt vort kongeflag Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise. Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde. Hvad skal jeg sige, når jeg ser, hvor stjerneflokken blinker, hvor mildt enhver imod mig ler og op til himlen vinker? Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor! Og Himlen svare: Amen! Hans Adolph Brorson 1734. 27 Bilag 5
1. Hvem har skabt den varme sol og alle stjerner små?
Hvem har skabt den kolde pol med sne og sæler på?
Det har Gud!
2. Hvem har skabt det store hav og strandens hvide sand? Hvem har skabt det gule rav, der driver dér i land?
Det har Gud!
3. Hvem har skabt den mørke skov og dyrene deri,
den røde ræv, der går på roy, den brune bjørn i hi?
Det har Gud!
4. Hvem har skabt den grønne eng med fugle-fløjt og får?
Hvem har skabt den blomsterseng, hvor viben vagt-samt står? Det har Gud!
5. Hvem har skabt den hele jord og alle børn på den?
Hvem har skabt min far og mor, mig selv og hver og en? Det har Gud!
6. Hvem har bedt os passe på den rige, runde jord,
den klare luft, det grønne strå, hver skab-ning, som her bor? Det har Gud!
28 Litteratur/Links
Gads bibel Leksikon, 2 udgave, 1. Oplag, 1998 G.E.C.Gads Forlag
Skaberens signatur? : intelligent design - en religiøs ønsketænkning, Felland, J.B., 1 udgave,
1.oplag, Nyt teknisk Forlag 2007
Snorres Edda, Grundtvig,N.F.S;Nordens mytologi, Værker i udvalg, bd.1, København 1940
Den ældre Edda: Steinsland, Gro/Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens spådom, København
2001
Nordiske Gude og Heltesagn, Fortalt af Niels Saxtorp, Forlaget Danmark 1984
Alle børns bibel – for de største og de mindste, Forlaget Sesam 2006
Hej Far, ta og helbred manden – børn som bibelfortolkere, Gertrud Yde Iversen, Aros Underviser,
2007, 1. udgave 1. oplag
www.livogreligion.gyldendal.dk
www.skole-kirke.dk
www.univisions.dk
www.laer-it.dk
www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Kristendomskundskab/beskrivelser.html
www.undervisning.folkekirken.dk
www.bibelselskabet.dk
www.skolekirke.dk
www.skoven-i-skolen.dk
29