ALT om Stjerne for en aften! - Alle skoleblade 2013 2014 2015
Transcription
ALT om Stjerne for en aften! - Alle skoleblade 2013 2014 2015
Ekstra stor SLADDERSPALTE Kultur i fokus Bag om Blachman e n r e j t S ALT om ! n e ft a for en VI ER TRANSMISSIONEN 2 Sofia Best 3.m Adam Kidholm Rachidi 1.k Alexander Blum Bertelsen 3.n Anna Juul Holm 3.m Astrid Emilia 3.m Cecilie Marie Conrad 1.l Isabella Beck Jørgensen 2.e Johanna Mariam Madsen 2.b Jonathan Bager 3.j Karoline Domela Kjøller 2.b Naja Katinka Homann 3.m Sandra Helene Kyed Hansen 2.c Louise Karoline Larsen 1.l Phillip Raffnsøe 3.j Emilie Breitenstein 1.l Kristian Ullum Vind 1.l Indhold Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Elevrådsklummen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 De skjulte udvalg; filmklubben og debatklubben . . . . . . . . . . . . 5 Kend din EG’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Gymnasierock . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 SU-reform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 YouTube - en sejr for demokratiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Ja tak til blowjobs, bitchin’ og knokkelstive realitystjerner . . . 13 Hemmeligheden bag Blachman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Top 8 - hvad drenge ikke skal gøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Stræben efter perfektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kristian Ullums dårlige scorereplikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Mungo Park - teatret bag navnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Betty Nansen - anmeldelse af bliktrommen . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hocus pocus - Nordsjælland i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Sladderspalten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Blokadedag i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 3 LEDER Af Sofia Best 3.M, chefredaktør 1.g’erne er kommet lidt mere på plads. 2.g’erne er i fuld sving med at udføre deres fanekrav. 3.g’erne har kun cirka 40 skoledage tilbage. Skoleåret glider hurtigt forbi – selvom vinteren har sat sine lange klør i os – og vi kan næsten se lyset for enden af tunnelen. Men ser man fremad, er man også nød til at reflektere over, hvad man efterlader bag sig – i dette tilfælde forhåbenligt det kolde vinter gys. I det vi påbegynder et nyt forår, fyldt med nye venner, nye muligheder og alt for mange fremtidige tømmermænd, må man genoverveje hvad der endelig er værd at bruge sin tid på. Er det lektierne? Er det kæresten? Er det diskussionen om hvorvidt Frugt barheden er decideret ubehagelig? Eller er det måske noget helt andet? Vi står overfor muligheden at starte på ny - skrot de ting der hverken gør dig glad eller giver dig mulighed for at få lidt ekstra søvn. Drop de tunge læs, og hold alt for mange rødvinsaftener. Foråret er der hvor et indadvendt blik er nødvendigt og ikke mindst tilladt. Ta’ dig en slapper, nyd den nyeste udgave af EG Transmission, drik en kop kaffe og glem afleveringerne. You deserve it. ELEVRÅDSKLUMMEN Af Alexander Blum Bertelsen Kære EG – så kom vi godt i gang. 2013 er et nyt og spændende år. Studenterhuerne venter for nogle, Roskilde og feriedage for en masse andre. Men 2013 er også et mulighedernes år for gymnasieskolen som uddannelsesinstitution. Der skal forhandles ny overenskomst for lærerne, der meget vel kan komme til at betyde mere undervisning og mindre forberedelse. EG afholdte den 5. marts et udviklingsseminar, der forfinede det, vi er gode til .. og eliminerer de ting, vi ikke formår – eksempelvis at løfte bunden og skubbe toppen længere frem, at knække den sociale arv og skabe et gymnasium for alle, også drengene. Det er en fantastisk mulighed for at gøre vores indflydelse gældende. Denne klumme vil drage nogle hovedlinjer for den videre udvikling med gymnasieskolen – og som en malebog for små børn er det meningen, at linjerne skal gives farve, perspektiv og retning af mange andre. EG skal være bedre til at være mangfoldig. I stigende grad modtager vi elever fra alle grupper, der har meget forskellige forudsætninger for at lære. Resultatet er undervisning, der retter sig efter midtergruppen – og det er at gøre de udfordrede og de knap så udfordrede elever en bjørnetjeneste. Det må være en helt klar rettesnor, at den enkelte elev skal udfordres på det niveau, personen er på – uden 4 at det går udover det interne klassefællesskab som en helhed. Jeg er bange for udviklingen med elitegymnasier, men vi må samtidig erkende, at det intet hjælper at koble visse grupper af undervisningen pga. berøringsangst. Vi skal være bedre til at være andet end samfundsvidenskabelige – EG er et minisamfund, der skal afspejle omverden. Også i fremtiden skal vi nyde godt af hinandens forskelligheder og læringsstile. Det indebærer, at vi nytænker studieretninger og finder nye veje at gå. Hvorfor ikke kombinere matematik med musik eksempelvis? Eller undersøge mulighederne for at koble klima, politik og fysik sammen? Det er en interessant opgave, der kræver megen overvejelse. Slutteligt må vi indtænke omverden i vores undervisning – tværfaglighed, kritisk tænkning, viderebygning, nytænkning og innovation. Hvad betyder det i en gymnasiekontekst, i en EG-kontekst? Jeg tror, at vi skal have fokus på grundproduktet – den enkelte elevs almene dannelse og undervisning. Derpå kan vi bygge ideer om fremtidens gymnasium. For man bygger ikke et hus uden et solidt fundament, som man siger. Gud bevare EG … og Simon Emil Ammitzbøll. De “skjulte” udvalg Filmklubben Af Astrid Emilia Buch Rasmussen, 3. M Jaja, du hører om dem på, det udvalgsformændene og elevrådet kalder, ”Udvalgenes Dag” i 1. g, du ser dem måske i hjørnet til introduktionsaftenen for de kommende 1. g’ere… men elevinitiativer som Debatklubben og Filmklubben går ofte hen i glemslen. Der er ingen afbrydende allekald, ingen aktiviteter på Torvet i frikvartererne – det hele foregår uden for skoletiden. Og derfor glemmer man let, at de eksisterer, men det gør de. For de indviede er der hver anden onsdag en mulighed for at udvide sin filmhorisont. Eller bare tage en kop kaffe eller to, se en film og nyde selskabet. Kaffe, film og en eventuel diskussion er essensen af filmklubben. Alle modtages med glæde. Alle er velkomne. Der er ingen regler om, at man skal møde op hver gang, ingen regler om, at man skal være der hele aftenen, intet større ansvar, man skal tage på sig. Filmklubsformændene kommer med et udspil til hvilken film, der skal ses – enten vælger formandskabet en film, ellers fokuseres der på en genre, et emne, en instruktør eller lignende og indenfor den afgrænsning vælges der tre film, som man så stemmer om på selve aftenen. Filmklubben er ikke kun finkulturelle avantgarde-film, filmklubben er også socialrealistiske, action-fyldte og humoristiske film. Og ikke kun det. Filmklubben er mere end bare film i traditionel forstand. Der er også blevet afholdt aftener hvor andre filmkunstneriske formater undersøges – som f.eks. kortfilm og endda musikvideoer. I filmklubben er der plads til alle og forslag til film modtages gerne. Så kig forbi og få en kop kaffe onsdag aften i en lige uge – eller meld dig ind i facebookgruppen, så du får en invitation til næste aften med mere information om hvilke film, der skal ses. Debatklubben Af Line Wolfgang 2m ”Debatklubben kan rumme alle. Der er intet, der er rigtigt eller forkert, snarere lærer vi gennem udveksling og tager fra diskussion, hvad vi ønsker. Det er praktisk meningsdannede med ligesidede kontra en lærer eller en bog, der fortæller dig, hvordan verdenen skal opfattes” Godt nok har vi fået frataget vores højtelskede kaffemaskine, men hyggen i debatklubben er så høj som altid. I løbet af det sidste år har vi kæmpet for at få nye mennesker til, men det er bare som om, at det ikke er så populært et udvalg. Ærgerligt. Vi sørger altid for at stemningen er i top, og vi er godt forberedte på emnet vi debatterer. Vi har i løbet af det sidste år været igennem mange samfundsrelevante og spændende emner. Alle, der møder op, er med til i fællesskab at vælge næste uges emne. Hvad har du lyst til at debattere? Mange har fået den opfattelse, at vi i debatklubben debatterer nogle hardcore politiske emner, som kun de klogeste samf A elever kan være med på. (En hurtig 2 opklaring). Dette er ikke en realitet. Der bliver sørget for, at 1.g’ere såvel som 3.g’ere kan deltage, og at alt foregår på et menneskeligt og alment niveau. Debatklubben er et åbent udvalg, og det kræver hverken solid politisk viden eller en bestemt politisk overbevisning for at deltage i møderne! Så hvis du er frisk på en super hyggelig aften med en spændende debat i rum med nogle fantastiske og inspirerende mennesker, skal du møde op på EG hver 2. mandag fra 19.30 – 21.30. Der vil med en lille uges varsel blive oprettet et facebook-event og lavet en pop-op besked, så I alle har mulighed for at deltage! Vi glæder os til at se jer -Debatklubben 5 Kend din EG’er Emil Høimark 2.a Synes du selv du har et alkoholproblem? - Ja, i den grad! Hver gang jeg går i byen eskalerer det. Man går først når der ikke er mere tilbage at drikke. Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur fra Lord of the Rings ville du så være? - Jeg ville helt klart være Aragorn – en rigtig ledertype. Er du nede med Faxe Kondi eller koldskål? - Faxe Kondi – jeg er ikke så tosset med koldskål. Hvad vil du gerne genfødes som? - Fugl eller fisk. Så får man lov til at opleve en helt ny verden. Nu har jeg gået rundt på jorden. Ej, jeg tror helst jeg vil være en fisk – så kan jeg se havet også! Martin Bjerre Bygballe 3.n Er du kommet dig ovenpå de skrigende pigefans, der prøvede at hive tøjet af dig til Stjerne for en Aften? - Hvis I med skrigende pigefans mener Alexander Blum – så nej! Synes du selv du har et alkoholproblem? - Mandag plejer som regel at gå meget godt… Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur fra Lord of the Rings ville du så være? - En af dem der dør tidligt, så jeg slap for at være med. Men ellers elvernes dronning – hun er lækker (ligesom mig)… Hvad vil du gerne genfødes som? - Jeg vil gerne genfødes som mig selv i en version som ikke tror på genfødsler. 6 Klara Breinholdt Larsen 1.b Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur fra Harry Potter ville du så være? - Jeg ville være Dumbledore – han spiser Harry Potters slik – den der Jelly Bean, der smager af ørevoks. Hvad vil du gerne genfødes som? - A purple gay unicorn. Hvilken svamp ville du helst være? - Svampebob - det er den eneste svamp jeg kender! Rektor Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur ville du så være fra Lord of the Rings? - Batman! Så du børne-mgp 2013? - Ja, min datter tvangsindlagde mig. Nice, er du nede med ”håndværkerrøv”? - Ja, jeg synes de er fede! Er du nede med Faxe Kondi eller koldskål? - Jeg syntes Faxe Kondi var okay, men jeg synes altså at Koldskål er bedre. – Ved I hvorfor de skrev Faxe Kondi-sangen? – det gjorde de, fordi de en dag kom op i deres studie, det havde været en hård weekend, de var trætte, og så var de løbet tør for ideer. Men da de så kiggede ud over deres studie, var der fuldstændig fyldt med tomme faxe kondi-flasker, og så blev de enige med de selv om, at de skulle skrive en sang om Faxe kondi – når ja, jeg kender faktisk ham der har været med til at lave faxe kondi-opskriften. Hvad vil du helst genfødes som? - En kat! Den ligger bare og laver ingenting og bliver kælet. Eller en tiger – men den bliver jo kun kælet af én af gangen. Da du var lille, hvad drømte du så om at blive – udover Batman selvfølgelig? - Jeg ville gerne være sådan en sød buschauffør, som hilste på folk med åbne arme, når de trådte ind i bussen. Hvilken grøntsag ville du helst være? - Jeg tager bare det første der falder mig ind – en aubergine! 7 GYMNASIEROCK - ESPERGÆRDE - TOLDKAMMERET Dette skete på EG Af Louise Karoline Larsen 1.L Fredag aften gik det løs med et brag af en fest på Espergærde gymnasium og HF. Fjorten unge talentfulde deltagere indtog skiftevis rampelyset på scenen, mens de leverede deres hidtil bedste performances. Der blev rocket igennem af både familiemedlemmer, lærere og skrigende elever, mens kolde øl blev solgt hyppigt hos Bjarne i pauserne. Efter en fantastisk optræden med tyroler-outfit og balloner, var det uundgåeligt at Amalie Regel 3.Mmed sangen ”99 Luftballons” skulle sendes videre – og vi forventer selvfølgelig at Toldkammeret ligger gemt i farverige balloner efter endnu en optræden. Silje Aass 3.M fik også flot sunget sig videre med sangen ”Lady” af Joss Stone. Og sidst, men ikke mindst, blev den spændte August Otte deltagere gik videre til semifinalen, men des- Dinsen 3.M sendt videre med sit vellykkede bud på værre er der kun plads til fem deltagere i finalen d. 15. sangen ”In The Street Where The World Passes My marts mod Helsingør gymnasium. Den skønne Tessa By”, der originalt bliver sunget af Jarle Bernhoft. Barnow fra 2.M var den første deltager, der kunne ånde lettet op, da hun blev sendt videre til Toldkam- Den 15. marts går det løs i Toldkammeret mod Helsmeret med sangen ”Ironic”. ingør Gymnasium, hvor vi atter skal vise, at vi har de Sidste års vinder, Telma Pil Jespersen 3.M, skulle hel- bedste musikere, de sejeste guitarister, de vildeste sanler ikke snydes for endnu en chance for at vinde gul- gere og ikke mindst de flotteste tyske balloner. Vi ses det, og blev som nummer to sendt videre med til en svingom på dansegulvet! sangen ”This World” af Selah Sue. 8 Dette skete i Toldkammeret Helsingørs snedækkede gader ligger stille hen, mens folkene i Toldkammeret flokkes om den lille scene. Klokken er ved at runde 8, og det første band står klar ude bagved. Bandet er Espergærde gymnasiums 1.gs musikhold, og de åbner aftenen med et vellykket cover af ”Ain’t No Sunshine”. Aftens solistkonkurrence skal til at begynde, og August Dinsen fra 3.M træder op på scenen i bedste Bernhoft-stil med sort habit og briller, mens publikum går amok. Han synger lige så fantastisk som første gang vi så ham brillere på scenen for en måned siden, og resten af bandet spiller som var de født til det. Skiftevis optræder EG og HG med solister, og mellem solistkonkurrencen og solistfinalen er der bands fra begge gymnasier, som kæmper om guldet i aftens band-konkurrence. Amalie Regel fra 3.M står barfodet klar på scenen i hendes tyroler-outfit, og elever fra EG er ikke et sekund i tvivl om hvilken fest, der nu vil starte. Som ønsket blev Toldkammeret dækket af farverige balloner, mens Amalie Regel hoppede festlig rundt på scenen. Det er pause og de kolde fingre holder godt fast om cigaretten, mens bekendte stemmer nyder hinandens selvskab i den kølige vinteraften. Dyre øl bliver solgt i baren og folkene småsnakker i grupper ved bordene. Tessa Bernow fra 2.M fik sunget sig dybt ind i publikums hjerter med sin version af ”Ironic”. Telma Pil Jespersen 3.M sang selvfølgelig som en drøm, med sin udgave af ”This Wold”. Og vi må ikke glemme Silje Aass fra 3.M, som sang en fantastisk udgave af sangen ”Lady”. Desværre var der kun fire solister, som kunne gå videre til finalen, og de to heldige fra Espergærde gymnasium blev Amalie Regel 3.M og August Dinsen 3.M. Dog måtte EG nok erkende, at efter et par år med sejren, var det vist på tide at give tronen videre til Helsingør gymnasium. Jeg takker for en smuk aften med fantastiske sangere, talentfulde bands og alt for dyre øl. 9 su-reform Hvordan bliver vi den bedst uddannede generation? Af Alexander Blum Bertelsen, 3.n Hvad går regeringens reform for at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet egentlig ud på? Går det hurtigere, hvis man får mindre, og hvor kan man hente penge henne i systemet, uden at det gør rigtig ondt? Læs med, når EG TRANSMISSION kigger på SU-reform med lup. EN PROBLEMSTILLING VED det nuværende system for statens uddannelsesstøtte – lad os bare kal- de det SU – er [iflg. regeringen, red.], at udgifterne stiger, og at vi er for langsomme til at gennemføre. I absolutte tal bruger vi i år 4 mia. kroner mere på SU’en end i 2010. Til gengæld er der kommet langt flere unge mennesker ind i systemet, og de næste par år forventes udgifterne altså at stige, hvis vi skal virkeliggøre regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det koster som bekendt penge at uddanne folk (og fæ). DEN ANDEN PROBLEMSTILLING om, at vi færdiggør langsomt, er måske ikke så reel. I DAG ER 100.000 UNGE UDEN FOR UDDANNELSE ELLER ARBEJDE, så spørgsmålet er, om vi virkelig skal skynde os så meget igennem after all. Hvis der er arbejdsløshed eft- 10 er endt studium, ville jeg i hvert fald genoverveje min motivation. Vi afholder cirka to sabbatår før videre uddannelse, og samtidig er vi 6,1 år om at gennemføre vores studier på UNI – det skal så siges, at kun 1/10 gennemfører på normeret tid pga. studenterjob, udenlandsophold, mv. Vi henter altså erfaringer for at sikre en arbejdsplads efter endt studie. Og det er vel ikke så mærkeligt, når ungdomsarbejdsløsheden er så stor og usikkerheden ligeså. DET ÆRGERLIGE ER at pengene ikke geninvesteres i bedre studiemiljø, bedre undervisningen, fokus på studentertrivsel og nye materialer. Hvis vi virkelig gerne vil være den bedst uddannede generation og dermed en mobil og dynamisk arbejdsstyrke – så er omjusteringer ikke nok. Der skal benhårde prioriteringer til, og der skal tilføres flere midler. SU’EN ER I MIN OPTIK EN INVESTERING i unge mennesker. Pengene kommer mellem 5-10 gange igen, så at investere målrettet kommer altså tilbage på bundlinjen. SU-reformen ændrer nænsomt systemet, der er mange positive elementer og stærke prioriteringer. Men den øgede ulighed og ensidige fokusering på pligt-siden trækker ned. SAMLET KARAKTER: 7 pil op. Regeringens SUreformforslag 1. SU TIL NORMERET TID. SU’en bliver begrænset til normeret tid ved studiestart, hvis man søger ind efter mere end 2 år efter eksamen. Samtidig afskaffes den såkaldte 1,08-regel, hvilket vil få karaktersnittene til at falde. 2. FREMDRIFT PÅ STUDIERNE. Kravene til de videregående studerende om fremdrift på studierne bliver skærpet. Man tilmeldes automatisk eksamen, og man må maks. udeblive fra studiet i 6 måneder, for ellers stopper SU-udbetalingen. 3. AKTIV STUDIEGENNEMFØRELSE. Der indføres halvårligt optag på universiteterne, så man kan starte på studie om både sommeren og vinteren. Derudover bliver der bedre mulighed for at overføre merit fra fag til fag, hvis man skifter studie. 4. FORBEDRINGER I STUDIETIDEN. Alle landets universiteter forpligtes til reducere studietiden med 3,7 måneder frem mod 2020. Der skal simpelthen flere timer om ugen – hvis ikke de kan gøre det, reduceres det statslige tilskud. 5. MÅLRETNING AF SU TIL GSK. De gymnasiale suppleringskurser, man tager for at kunne komme ind på drømmekurset, er blevet femdoblet over fem år – der er simpelthen flere unge, der ikke ved, hvad de vil. Derfor vil regeringen kun give SU til de såkaldte turbokurser på 3-6 uger, mens man vil fratage SU’en på GSK for unge, der allerede HAR en ungdomsuddannelse. 6. HØJST FEM UNGDOMSUDDANNELSER PÅ SU. I dag er cirka 3.000 unge mennesker på mere end deres femte ungdomsuddannelse uden at have fuldført. Der vil for fremtiden være en grænse. 7. ÆNDRET SU TIL HJEMMEBOENDE. Den grundsats, de fleste af os hjemmeboende får, ændres til at være på samme niveau med den børne- og ungeydelse, 15-17-årige modtager – dvs. lige under 1000 kroner. Det forældreafhængige tillæg, der gives ud over grundsatsen, bevares i samme størrelse – samtidig gøres der ikke forskel på hverken alder eller uddannelse. SU’en bliver altså gjort afhængig af husstandens indkomst. 8. PRISREGULERING AF SU. I dag reguleres SU’en med lønudviklingen, hvorfor studerende kan bevare et hvis velstandsniveau ift. folk i arbejde. Ved at prisregulere uddannelsesstøtten forringes de studerendes købekraft ikke, men studerende bliver relativt fattigere, og uligheden større. Kilde: Reform – Bedre igennem uddannelserne, 2013. 11 En Sejr For Demokratiet I december blev det offentliggjort, at sensationshittet ”Gangnam Style” i udgivelsesåret 2012 formåede at indbringe kunstneren PSY hele 46 mio. kroner. Men den nu verdenskendte sydkoreaner er blot én ud af flere, der har brugt mediet YouTube som springbræt til en sensationel sangkarriere. Adam Kidholm Rachidi 1.k populært også kaldes ”The Great Chinese Firewall”. For slet ikke at nævne Nordkorea. Eller Myanmar. Alle har nemlig muligheden for selvpromovering Derfor må det siges, at Tyrkiets fremtidsudsigter til på den Google-ejede videoportal, der har eksisteret EU-medlemskab ikke just blev forbedret, da landet to siden februar 2005. Ja, du har garanteret selv en konto, gange i år 2007 forbød borgerne midlertidig adgang hvilket er det eneste, der kræves for at blive en del af til YouTube. distributionsplatformens endeløse verden af underYouTube som middel eller mål holdningstilbud. Og langt hen ad vejen er en regisDen kunstneriske og kreative frihed på mediet har treret konto ikke engang nødvendig, hvis du fx bare vil altså i flere omgange været årsag til politisk principse videoer af tykke drenge, der falder på skateboards. polemik. Og det er da garanteret heller ikke alle civile, Den nemme tilgængelighed og enorme globale popuder er lige begejstrede for tendensen, der har udviklet laritet – der ses i gennemsnit 4 milliarder YouTubesig her i det senmoderne samfund. Sådan at råbe og videoer om dagen svarende til 3 milliarder timer – gør skrige på opmærksomhed, udstille sig selv, jage ”likes”, således hjemmesiden til et ideelt udstillingsvindue for ”rates” og ”subscribers” som geparder efter gazeller opmærksomhedssøgere fra USA til Kina til… ja, Dankan da sikkert bringe nogle ærkekonservative hønismark. sers pis i kog. I sidste ende står og falder det nok alt Frihed. Lighed. Demokrati. sammen med, hvordan YouTube bruges og håndteres Senest var det så den sydkoreanske hitsnedker PSY, som medium. Fælles for næsten alle de stjerner, der der tog verden med storm med sin trendskabende udgør Skolebladets Top 5-liste, er, at de alle har brugt ørehænger ”Gangnam Style”, som du garanteret både YouTube som et middel til at nå målet, der har været har lyttet og danset til det sidste halve år. Og da un- at kickstarte en sangkarriere, realisere en barnedrøm dertegnede skrev denne artikel, 189 dage efter public- eller, i Justin Biebers tilfælde, bryde en negativ social eringen på YouTube, var sangens musikvideo blevet arv og undslippe et liv i underklassens fattigdom. Det set mere end 1,2 mia. gange. PSY, der kun var kendt er, når YouTube bliver målet i sig selv, at pegefingeren i hjemlandet før sensationshittet, er altså et levende løftes; når folk uploader videoer udelukkende for at eksempel på, at YouTube kan udføre mirakler. få opmærksomhed i form af ”subscribers” og ”likes”. På YouTube er alle nemlig lige. Ytringsfriheden blom- Det er den slags adfærd, der giver kritikere grund til strer, da alle kan kommentere og vurdere videoerne, at kalde sociale meenhver kan sige sin mening, ligesom enhver kan ytre dier som YouTube sit eget budskab eller starte en ny dansedille gennem for en støbeske for en selvkreeret video. Alle brugere fødes således med individualiseret egode samme rettigheder og muligheder for individuel isme. En petriskål, udfoldelse, originalitet og forskellighed hyldes, kort hvori menneskets sagt er YouTubes idegrundlag som taget ud af den narcissistiske sider amerikanske grundlov. For ved ordet ”demokrati” for- kultiveres som en stås jo netop, at enhver har muligheden for at præge omsiggribende bakden politiske dagsorden og blive hørt i det pågældende teriekoloni. forum. Derfor er det da også pudsigt, at det netop er antidemokratiske lande, der er først til at forbyde YouTube. I Kina fx er videoportalen én af mange hjemmesider, der er blevet bortfiltreret af ”cyber-betjente”. Folkerepublikkens myndigheder siges at have 30.000 ansatte til at overvåge landets internettrafik, det der 12 Ja tak til blowjobs, bitchin’e reality-stjerner Af Cecilie Marie Conrad 1.L v ... o ti s l e k k g kno vejen igennem er det altså folk, der ikke kan finde ud af noget - folk der er så snotdumme, at vi sidder i sofaen og tænker, ”jeg er meget klogere end dem”. Og hvis du er virkelig, virkelig, virkelig dum, så får du dit eget program: ’Amalies Verden’, ikke? Og så føler man sig lige pludselig temmelig klog. Jo flere dumme mennesker man kan vise, desto mere synes aberne i sofaen selv de er værd. Så kan man sidde med sin Faxe og tænke, ”Hold kæft nogle idioter, mand”. Og det er altså den fascination, der ligger i os alle sammen; at vi gerne vil se på folk, som ikke er så kloge i forhold til os selv, for så har vi det godt indeni. Derudover er vi blevet mere og mere averterede. Vi er blevet meget mere perverse – ting skal sættes helt på spidsen. I dag er det ikke nok at se én, som fjoller lidt rundt. Han skal være knokkelstiv, og han skal gerne brække sig ud over patterne på en eller anden, ikke? Så synes vi det er fedt fjernsyn. Hvis han bare er helt almindelig - en lille smule svimmel af druk - så er det ikke nok. Der skal meget mere til. Fedt? Eller kunne man overveje at tage en øl med sine real-venner i stedet for, der forhåbentlig har lidt mere mellem ørene? Hvorfor er det lige, at unge fanges så meget af realityprogrammer som Paradise Hotel med druk, hor og snotdumme karakterer? I bund og grund handler det jo om, at vi alle sammen er aber. Vi vil gerne være noget – vi vil gerne stige i graderne. Det handler det om for aber: hvem er højest oppe? Og engang var det sådan, at vi hjalp hinanden op, hvis der var en der faldt. Vi hjalp hinanden i flokken. Men det er vi stille og roligt begyndt at holde op med, for vi har nemlig fundet ud af, at den person, der er faldet, er 30 centimeter høj - så ham kan man træde på! Og så kommer man jo lidt højere op selv. Og reality-programmer formår præcis at løfte én de få centimeter, man åbenbart har behov for, efter en hård 5-modulers dag, hvor ens yndlingssandwich var udsolgt hos Bjarne. Og det er ikke kun Paradise Hotel – det er jo tusindvis af andre udsendelser, der viser folk, som ikke kan noget! Kan de ikke synge, er de med i ’x-faktor’, kan de ikke danse, er de med i ’Vild med dans’, kan de ikke tilrettelægge økonomien, er de med i ’Luksusfælden’, kan de ikke finde ud af at være mor, er de med i ’De unge mødre’ og kan de ikke andet end at give blowjobs, ja så er de med i Paradise Hotel. Hele Kilde: Medieforsker Jeppe Søe 13 Hemmeligheden bag Blachman – personanalyse af primetimes Lektor Blomme X-Factor har lige rullet over danskernes skærme for sjette sæson, og derfor har vi her på Skolebladet valgt at sætte fokus på talentshowets karakteristiske symbolfigur, Thomas Blachman Luimême. Både deltagere og seere forarges og forskrækkes til tider af hans opførsel og person, men hvad er det egentlig, der får Blachman til at fremstå så intimiderende og ufølsom? Af Adam Kidholm 1.k Bevidste valg = Ubevidste træk = Hans mimik er svær at gøre sig klog på. Når håbefulde deltagere synger til auditions eller boot camps, er hans mimik ofte fastfrosset i en udtryksløs og nærmest sovende grimasse, der som deltager er umulig at tolke. Der er langt mellem de forløsende smil. Ligeledes giver glatbarberethed en mand et serpentint udseende. Og hvem afskyr ikke reptillignende væsner? Man ved sjældent, hvad man får, når Blachman åbner munden, og som sådan er hans ordvalg og retorik med til at mystificere hans person. Enten er det sort snak og lommefilosofi eller benhårde, kontante konstateringer. Han taler frit fra leveren og ofte uden situationsfornemmelse eller hensyntagen til janteloven, hvilket har stødt mange deltagere og seere de seneste fem år. Faktisk rummer noget så banalt som Blachmans isse en væsentlig psykologisk forklaring på vores opfattelse af ham. Tænk efter engang: Er det mon et tilfælde, at flere store filmskurke gennem tiderne har været skaldede? Count Orlok, Blofelt, Lord Voldemort, Bane. Det skyldes, at vi mennesker associerer skaldethed med goldhed, som vi i tidlige tider troede, blev forårsaget af onde, overnaturlige kræfter. På den måde forbinder vi skaldethed med ondskab og kynisme. Blachmans ofte vilde og fægtende gestik virker meget offensiv på de fleste seere og især de arme deltagere, der står overfor ham. Blachman rummer et kropssprog, der siger mere en tusind ord, men det er ofte svært at tyde. Hvad tror du fx, han taler om på næste side? Blachmans valg af tøjstil påvirker os psykologisk indirekte. Et jakkesæt udstråler nemlig formalitet og autoritet samt signalerer høje forventninger og kostelighed. Man bliver derfor ramt af en hvis ærefrygt, når man som deltager træder ind foran ham. Ikke som de andre dommere, der ofte sidder i hverdagstøj til auditions. Især de mandlige deltagere har god grund til at frygte hjemsendelser fra Blachman. Skolebladet har været en tur i arkiverne, og her viser det sig nemlig, at den snart 50-årige musiker har en stor subliminal forkærlighed for piger; gennem sine nu 5 sæsoner har han haft dobbelt så mange kvindelige (12) som mandlige (6) finalister med til liveshows. I denne sæson består Blachmans hold fx udelukkende af unge piger… 14 De bedste Blachman-citater - fra X-Factor og pressekonferencer: ”Hvis kvinder havde lavet Rundetårn, ville det være firkantet”. ”I ligner nogen, der har haft det lidt for godt, lidt for længe”. ”Du ved, hvad du skal… Du skal ikke være hummerfisker”. ”Nu skulle man bare have en lille kop te at sidde og varme sig med... Jeg drikker ikke te… Det er ekstremt vanddrivende”. ”Altså, du går ind og tager bukserne af mig og slynger mig rundt i lokalet, og hvor er det flot. Jeg mener bare, at når jeg ser dig, er det nærmest som om, at jeg danser med en libanesisk maronieabe i et kvadratisk drivhus, mens en feminist står og synger Heick og Hilda”. Top 8 - hvad drenge ikke skal gøre - følg pigernes tankegang 1. Lyt til hvad vi siger og forstå en hentydning! Det er ikke alt sammen small talk, og visse ting er det faktisk meningen, at du skal bemærke og spørge ind til. 2. Tænk nu over, at VI tænker over alting, der bliver sagt og skrevet - specielt inklusiv ventetid på Sms’er, og hvem der starter samtalen. 3. Der er intet værre, end når du er en anden sammen med dine venner! Prøv at overveje de signaler, det sender. Jeg har brugt evigheder på at fortælle, hvor godt jeg kan lide dig, men i virkeligheden er jeg overhovedet ikke stolt af at vise dig frem overfor mine venner. 4. Nej, det er ikke sejt at høre om alle dine fantastiske scoringer, som til dels punkterer dine komplimenter om perfektion og unikhed, men også har det med at udtrykke et ret nederen syn på os. 5. Vær nu romantisk, når det gælder! Lad være med at spise maden på en halv time, når vi er på date, og lad da i det mindste som om, at du nyder den romantiske film, og at massage ikke behøver at være en hurtig genvej til andet. 6. Prøv at vise lidt interesse for de ting, som vi interesserer os for, når det gælder. Det kan godt være, at vi er lidt længere om at shoppe, men at du konstant forsøger at komme videre hjælper ikke på det. 7. Facebook er et billede udadtil, ikke en opslagsvæg for kiksede mave-billeder, biler, fodboldhold eller alt muligt andet. 8. Det er fint at lave sjov, men kend grænsen nogle gange! Vi tager altså kritik hårdere, end I gør, og ”Kæft hvor vejer du meget” eller ”Tabt 10 kg? Det ser ikke sådan ud!” giver meget, meget lidt. 15 Stræben efter perfektion Perfektion er en ting der fascinerer mange. Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok. Men hvordan er det egentlig at kunne alt til perfektion? Tag et kig ind i mit perfekte liv, og vurder om det overhovedet er noget for dig. Af Johanna Mariam Madsen, 2.b. Jeg er perfekt. Mit liv er perfekt. Jeg har det perfekte tøj, det perfekte udseende, den perfekte kæreste, et sprudlende sexliv, det perfekte antal venner på Facebook som alle liker og kommenterer alle mine perfekte billeder. Jeg står op kl. 6 om morgenen kun få sekunder efter, at mit vækkeur ringer. Derefter løber jeg en rask tur i den friske morgendug. På vejen hjem henter jeg avisen, som jeg læser, mens jeg spiser min sunde vitaminfyldte morgenmad. Når min perfekte morgenrutine er overstået, venter skoledagen. Denne nås på cykel, det gavner miljøet, og så er det jo gratis motion. I skolen er jeg en mønsterelev. Jeg har hørt om 7-taller, men de har aldrig rigtig interesseret mig. Jeg er med i samtlige udvalg, hvor jeg er aktiv og gør en forskel. Når min sjove og udfordrende skoledag er overstået, tager jeg videre til fitnesscenteret; morgenløbeturen gavner jo ikke alle muskelgrupper for ikke at tale om smidigheden. På vejen hjem forkæler jeg mig selv med en togtur, hvilket giver mig tid til at skrive et kort men konkret læserbrev til Information om de dårlige forhold på asylcentrene, før jeg kaster mig over mine egne afleveringer. Når disse er overstået, jammer jeg lidt på mit flygel for at pleje mit musikalske jeg, inden aftensmaden kalder. Her har jeg selvfølgelig lange og dybdegående samtaler med mine forældre og søskende om alt fra konflikten i Syrien til Det Kgl. Teaters sidste opsætning. Inden aftenen er omme, mødes jeg med min kæreste og mine venner og drikker en øl eller to – det sociale liv skal jo også passes. Til slut tager den søde og jeg hjem, fortæller hinanden om vores dag, har eksperimenterende og tilfredsstillende sex, og foreviger hele herligheden med et smukt billede til Facebook, så alle kan følge med i vores perfekte liv. - Kan du følge med? Og hvad nytter det egentlig at prøve? Kære danske unge anno 2013. Kære EG. Tag den med ro. Tag i skole i joggingtøj, hvis det sidder bedst den pågældende morgen, drop løbeturen hvis du ikke selv har lyst og lad være med at få din Facebook-profil til at ligne et glansbillede af den, du gerne vil være. For hvilken betydning har det, at dine 500 cyberspacevenner, som du aldrig taler med, tror, at det er dit sande jeg, når du alligevel ikke kan leve op til det? Nu vil jeg spise en pastasalat med ekstra meget karrydressing efterfulgt af en Jumbosnegl. Jeg bliver alligevel aldrig perfekt. Kristian Ullums dårlige scorereplikker 1. Hvis det her var et kødmarked, var du en herregårdsbøf! 2. Hej Dorte, vil du med hjem i en taxa? (jeg hedder ikke Dorte) -Det var ikke det, jeg spurgte om! 3. Se mit nye ur - det kan spå: Jeg kan for eksempel se, at du ikke har noget undertøj på. ("øh det har jeg da…") Nåh, så må det være en time foran! 4. Ville du have dit æg spejlet eller scrambled til morgenmad? 5. Her er jeg! Så hvad er dine to andre ønsker? 6. Synes du ikke, at den her klud lugter af kloroform? 7. Hvordan kan det være, at jeg kan de 23000 cifre i Pi, men ikke de otte i dit telefonnummer? 8. Hvis jeg spørger dig, om du vil med hjem, vil dit svar så være det samme som svaret på det her 16 spørgsmål? Mungo Park Af Astrid Emilia Buch Rasmussen, 3. M et n v a n t bag -Teatre I den lille by Allerød har de et teater. Mungo Park er række 8.-klasser. De var underholdt. Der var ældre teatrets navn. Lidt mærkeligt tænker man nok. Men mennesker. De var underholdt. Jeg selv sad med to det er altså navnet på en skotsk opdagelsesrejsende, veninder på 21 og en ven på 30. Vi var underholdt. hvis navn teatret har valgt at bruge. Noget jeg ikke vidste, før jeg så forestillingen ”Mungo Park - Manden bag navnet”. En forestilling, der giver den alt hvad den kan trække i forhold til nytænkning af scenebrug og scenografi. Kort sagt var det en helt fantastisk forestilling. Og ordet fantastisk er et stort ord, men jeg vil driste mig til at bruge det om alle de forestillinger jeg har set på Mungo Park. De har alle været noget forskelligt – skilt sig ud på en eller anden måde og dermed været fantastiske. Min begejstring for forestillingerne har været forskellig, men de har alle imponeret mig meget. Senest så jeg forestillingen ”Opsang”. En såkaldt musicalecture – et musical-foredrag. Det var en speciel oplevelse, et foredrag om den fordærvede teenagehjerne fortalt gennem historier om syv unge mennesker, fortalt, spillet og sunget af to foredragsholdere og en musiker/altmuligmand. Det var underholdende og det henvendte sig til alle aldre. Jeg sad i en sal, der ellers var fyldt med en Sjældent har jeg oplevet en forestilling, der spændte så bredt aldersmæssigt, var så underholdende og henvendte sig så direkte til sit publikum. Men ”Opsang” er ikke den eneste forestilling Mungo Park har på programmet i den kommende tid. Og forestillinger som ”Opsang” er ikke det eneste Mungo Park kan. Mungo Park har opsat en version af Helle Helles ”Dette burde skrives i nutid”, Kierkegaards klassiker ”Forførerens dagbog” og alle afskygninger af nye produktioner, der ikke nødvendigvis er baseret på romaner. Til juni kommer der endda en opsætning af Charles Darwins ”Arternes oprindelse”. Mungo Park er ikke bange for at satse når det gælder teater. De laver flotte, spektakulære opsætninger – ofte med relevante emner som i ”Information wants to be free”, ”Et andet sted” og ”Sandholm”. Det kan kun anbefales, at man drager den besværlige rejse(i hvert fald med offentlig transport) til Allerød, og oplever teatrets magiske verden. 17 BETTY NANSEN - anmeldelse af bliktrommen Af Alexander Blum Bertelsen 3.n Det er berusende at være i Thure Lindhardts nærvær. Men denne aften på Betty Nansens Teater på Frederiksberg Allé er meget mere end bare berusende – stemningen er euforisk, målløst imponeret og underkastende over for en komisk og satirisk kompleksitet. Teateropsætningen af Günther Grass’ debutroman Bliktrommen (1959) vælter publikum bagover i en simpelt scenisk fremstilling af karakter. SKAF BILLETTER. Günther Grass’ fortælling handler om den lille dreng Oscar, der på sin treårsfødselsdag beslutter sig for simpelthen ikke at vokse mere – han vil ikke være en del af voksenlivets sidespring og manipulation. I stedet vil han spille tromme – bliktromme. Hurtigt opdager han et talent for at ødelægge glas med infernalske skrig, der splitter familiefacader og rådhusvinduer. Selv i katolske katedraler fristes Oscar til at straffe ”fupjesus”, der ikke vil –eller formår – at spille på tromme, sådan som Oscar kan det. Stykket tager sit udgangspunkt fra fødslen af Oscar on stage i 1920’ernes fristad Danzig, der over en årrække skifter fra først selvstændighed til tysk besættelse for til sidst at blive erobret af Sovjetunionen. Oscar maler med sin bliktromme de politiske kampe mellem tysk og polsk nationalisme, nazisme og kommunisme til en stor pærevælling; et cirkusshow, der kun understreges af klovner i naziuniformer og med maskingeværer. I en fantastisk scene får bliktrommens skifte fra fire fjerdedeles rytme til den valsede tre fjerdedele hele nazistregimenter til at danse og glemme alt om militær storhed. Den syrende satire vender altså op og ned på godt og ondt, især da selv den kronisk uskyldige barnerolle Oscar finder sig selv skyldig i de ulykkelige omstændigheder, der fører til alle tre forældres drab. Den knap en meter høje Oscar får sin frihed i en cirkustrup bestående af gnomer, klovner og andre minoriteter. Her er han endelig blandt ligemænd, som han kan se i øjnene – modsat de scener fra det trekantsdramatiske barndomshjem og bymiljøet, hvor Oscar enten befinder sig i fugle- eller frøperspektiv. Herfra gennemskuer han voksenlivets falskhed, da 18 han ser sin mor tage sit eget liv ved at spise sig ihjel, sin formodede far dø som en kryster i en træfning med tyskerne, og sin nazistiske far dø, da han for at redde livet spiser sit naziemblem og kløjes i det. Barneperspektivets sceniske og gennemborende hukommelse kobles med det bizarre og obskure, en aggressiv seksualitet, en uforløst moderbinding, selvhad og Thure Lindhardts legende lette skifte fra uskyldig barnestemme til kold efterrationalisering ryster. Günther Grass modtog i 1999 Nobelprisen i litteratur bla. for Bliktrommen, der sammen med andre værker fremstiller det tyske opgør med historien – eller manglen på samme. Oscars evne til at sprænge glasbarrierer for sandheden og de politisk vedtagne usandheder gør direkte op med samtidens fornægtelse af fortiden. Barneskikkelsen fremfører en uforløst og aggressiv seksualitet, en menneskelig kynisme, der kvæler troen på menneskets uskyldighed og gode gerning. Men samtidig spejler Günther Grass’ efterrationaliseringer igennem ved at konstatere, at ”der er altid en Goethe til at tage afstand fra en Rasputin.” Det finlitterære fortolker altid det dæmoniske og egoistiske for at gemme erindringen om netop det dæmoniske og egoistiske væk. Eller: ”ERINDRINGEN ELSKER LIGESOM BØRN AT LEGE SKJUL. DEN GEMMER SIG. DEN HAR TILBØJELIGHED TIL AT BESMYKKE, OG DEN PYNTER GERNE, TIT UDEN AT DET ER PÅKRÆVET. DEN MODSIGER HUKOMMELSEN, SOM FØRER SIG PEDANTISK FREM OG TRÆTTEKÆRT VIL HAVE RET.” – Günther Grass. HOKUS POKUS – NORDSJÆLLAND I FOKUS “Jeg ryger en smøg på vej hjem til Caroline. Det sig gøre. Det er ikke et krav, at man er en fin akadebliver nok den sidste i aften, da hendes mor er totalt miker på 54 år med rullekrave, paryk og en uddanhysterisk, hvad angår cigaretter. Vi må ikke engang nelse i litteraturvidenskab fra KU for at udgive en bog ryge i haven – hendes roser skulle jo nødigt komme – det er et krav, at man sætter sig ned og skriver. Skriv, til at lugte af røg. Mine sneakers giver ekko i byens skriv, skriv! tomme gader; byen, der går under navnet ”Jordens Røvhul”, men i fritiden hedder den Humlebæk. Jeg er Af Mathilde Nærland ___________________ der snart.” Nørdeklassen, 2.A - årgang 2008 på Espergærde Gymnasium, blev i en dansktime i februar 2010 instrueret i at skrive en skønlitterær novelle, der skulle portrættere nutidens ungdom. Det var en lektie, og det var en opgave som alle andre, men klassen gjorde det godt, da fantasien ikke mødte begrænsninger eller skulle tage form efter en vissen, bebrillet undervisningsministers betingelser. Lysten blomstrede fra friheden. Vi skulle skrive om noget, der kom os ved, noget, der var os virkelighedsnært – om ikke andet, skulle vi skildre vores generation gennem fiktive roller, fange vores jargon og udlevere tanker, der florerede fra vores unge sind. Udkommet heraf blev det første kapitel i min for nyligt udgivede debutroman, Se mig, Skub mig, Grib mig. ”Han er en optimist udover det sædvanlige, men det er det vist også nødvendigt at være, når man åbner et pizzeria i en by med 8000 beboere, hvor 75 % af dem er over tres og tror, at en durumrulle er en sexstilling.” Bagsidetekst: Se mig, Skub mig, Grib mig skildrer fire unge kvinder med hver deres markante personlighed, der forsøger at skabe sig et selvstændigt voksenliv. Deres livshistorier flettes på kryds og tværs ind i hinanden, mens de tilstræber en uafhængig identitet. Seksualitet, familie og selvværd bliver vendt i forsøget på at gøre op med utilpassetheden, og rejsen går gennem nordsjællandske drukfester mod den kompromisløse kærlighed og den meningsfulde tilværelse. Se mig, Skub mig, Grib mig er et realistisk portræt af ungdommen i dag og de problemer, den står over for. Af forvirringen og fremmedgørelsen og af lysten til at vove det hele for at nå noget bedre. Romanen kan blandt andre købes på hjemmesiderne: Gyldendal, Academic books, Gucca, Adlibris, Saxo. Facebookside: Se mig, Skub mig, Grib mig Mød Nicoline, den tvivlrådige og venlige, Frederikke, den homoseksuelle og reflekterende, Rebecca, den smukke og kontroversielle, og Antonie, den drøm- Forlaget Mellemgaard mende og ambitiøse. Som overskriften antyder, ud- 491 sider • omslag med flapper spiller romanen sig i Nordsjælland – karaktererne Bogladepris kr. 298,besøger bl.a. Miss Coffee, og de bliver efter gymnasiefesterne draget mod Reden (Retro) i Helsingør, de er studenter fra Espergærde Gymnasium, nogle bor på Strandvejen og andre i det landlige Fredensborg og Humlebæk. Hensigten med denne artikel er naturligvis ikke at reklamere for min roman – okay, LØGN – det er det selvfølgelig, men det er ligeså meget et udråb for at motivere andre skrivelystne unge, der gemmer på en forfatterspire. Budskabet er simpelt: Det kan godt lade 19 SLADDERSPALTEN Her møder sprøde rygter og grusomme sandheder dagens lys Der er gået lang tid siden sidst og det beklager vi!! Men vi har heldigvis ligget inde med en masse gossip helt tilbage fra julefesten, nytår, drenge/pige-middag, Val-T og meget meget mere. Så bare ærgerligt, de historier du troede var glemt, bliver bragt op endnu en gang. bare prale af “tre på stribe” - men hele syv på stribe over en kortere periode. Han har kysset med følgende: - Camilla Kastenskov 1.a - Sif Ravn Søeborg 1.a - Stine Ankerkilde 1.a - Sofie Karlsen 1.u - Loulou Hansen 1.m - Ida Berg 2.l - Luna Bolm Pedersen 1.l And it goes like this… Vi håber ikke, at samtlige piger havde lagt for mange følelser i de kys osv. for det virker da lidt kompliceret. Vi har måske en opdatering på Jonas og damerne i næste nummer! Der er på nuværende tidspunkt ingen udsigt til frost for Oliver Drost 1.j! 1.HF’eren Ida Pagh har nemlig sørget for at rive ham ind i varmen, mon det er noget Oliver Sandvik 1.m er rigtig glad for to af pigerne fra der vil udvikle sig til mere end varme knus og kram hans klasse - åbenbart. Han har både haft tungen i Felina Averhoff 1.m og Emma Weyde 1.m. To til tango på gangene? - tre til fandango. Vi håber at pigerne i forvejen er Rasmus Niewald 1.j og Mathilde Heltbech 2.a mødte bekendt med denne information. Bad boy Oliver, det hinanden tilfældigt på den anden side af jordkloden er hvad du er. denne juleferie, de var nemlig begge to på Zanzibar. Nytårsnat mødtes de til hede eksotiske kys under den Emma Weyde 1.m har ikke kun kysset med Oliver, men hele 3 andre også, den samme aften. Nemlig Aske åbne himmel – en smuk start på et nyt år! Friborg 1.f, Silas Faurschou Andersen 1.f og Mads Lina Lassen har kysset et par gange med den tidligere Pedersen 1.f. Kyssekæden slutter dog ikke her, Mads har også haft tungen dybt i Maja Munch Hansen 1.m. EG elev Magnus Pahl 5.g. Linnea Dyrdal 2.n har i den grad også hooket up med Magnus Pahl 5.g og efter lidt mavedans tog de efter sigende hjem sammen og dansede videre på lagnerne. Josefine Andersen 2.m fik samme idé, dog ikke mavedans, men tungedans. Hun brugte samme scoreteknik hos EG’s svar på ”Usher” nemlig Patrick Petersen 3.k! Natasja Petersen 2.m og Klaus Heisterberg 2.k fik skudt det nye år i gang på bedste manér, med hede kys og bootyshakes. Det rygtes at Adam Svegaard 3.l og snackinden Caroline Pedersen 1.f endte sammen efter byen og havde nogle frække nætter under og efter MUN. Alberte Meinke Elgaard 2.e er en virkelig elite, når det Hvordan mon Svegaard har det med at vennen Fredkommer til spontane hook ups i Helsingørs natteliv. erik Flensted 3.b har overtaget Caroline; de ses i hvert Specielt drengene fra samme crew er noget som hun sammen på skolen. har smag for. Hun har fået øjnene op for Peter Malmberg 2.J (både med og uden briller på) – har de haft Tvillingbroderen Emil Palm 3.f og klassekammeraten det morsomt. Udover det har hun også kysset med Lærke Maria Andersen 3.f har møsset lidt i byen. Lukas Graham 2.j på en drunk morning på diskotek Retro. Hun har også forslået Kristian Kofoed 2.n et Johan Peter Rasmussen 3.m og Linnea Lundsgaard kys, som han længe havde ventet på. Der er virkelig fra 2.j har hygget sig gevaldigt på bananen en fredag, der blev kysset og kysset og kysset… og kysset! De fulmagi i luften i Albertes verden for tiden. Jonas Gjerris 1.a er en ny player på gymnasiet! Og pi- gtes også til stationen hånd i hånd. Men Hun har også ger - watch out, he knows the rules! Her kan han ikke snavet med Tue Eskildsen 4.j. blev kysset og kysset og kysset… og kysset! De ful- Drenge/pige-middag: gtes også til stationen hånd i hånd. Men hun har også snavet med Tue Eskildsen 4.j. Loulou Hansen 1.m og Adam Svegaard 3.l (kyssede) Emilie Cordelia 1.m og Marcus Thorbøll 3.l (kyssede) David Bentzon-Ehlers 1.f kyssede med Helene Sof- Sofia Eskildsen 1.m kyssede med Frederik Nielsen ie Andersen 1.f til julefesten, hvilket gjorde Davids 1.m og Marcus Behrens 1.e tidligere flirt Victoria Sofie Olsen 1.f aldeles oprevet, og hende og Helene var begge oppe at køre resten af Også putten Oliver Sandvik 1.m og Josefine Andersen aftenen – øv øv! 2.m har haft gang i tungerne i hinanden. Signe Laugesen 3.m skulle eftersigende have set en del Fuldtidsplayeren Viktor Kipp 1.u har igen haft gang i til Frederik Flensted 3.b både på og uden for skolen. damerne. Denne gang var det Nadia Falch 1.f og Vic- Der er i hvert fald blevet spottet nogle små kys på tortoria Sofie Olsen 1.f det gik ud over. vet i ny og næ. Fie Agerskov 1.c og den smukke OL-slut Sebastian Fastelavns festen: Fleischer 3.l har kysset på Retro hele 2 gange. De er begge to lækre, så mon ikke der bliver en tredje gang. Emma Weyde 1.m kyssede med Navid Rezai 1.j og Albullerfnis. exander Svinggaard 1.j – hov, hov hvem mon fik tungen i hende først? Hipsterne Fanny Reinholtz 1.m og Nikolaj Falkenberg Mia Wernersen 1.m og Christian Bjørnsten 1.e dan1.m har haft gang i tungerne, der er nemlig blevet ud- sede videre i de private omgivelser efter festen. vekslet en del mundvand mellem de to klasse kam- Dag-Yero Midtvåge Diallo 1.l kyssede både med Klara merater. Breinholdt 1.b og Nadia Fleischer 1.d. Mathilde Leth Borling 2.HF og Joachim Mortensen Val-T: 4.n er også blevet spottet sammen i byen op til flere gange. Sebastian Fleischer 3.n og Ida Albinus 1.u fandt vejen til ”the hotel room” efter en god dag på pisterne. AfMille Buendia 1.t har rystet sin rytmiske krop lige i terski blev der ikke noget af den aften. Sebastian Fleishjertet på Patrik, de to skulle efter sigende have dan- cher 3.n og Claudia Konradi 1.u har også haft smag set på lagner både i Val T og herhjemme i de vante for hinanden i Val T? Mon veninden til Ida har husket omgivelser. Vi håber hun har informeret Patrik om, at at informere hende om det. Claudia Konradi 1.u valhun for omkring to uger siden valgte at overnatte hos gte måske at dække over det, da hun efterfølgende har Johan Gjerris 1.b – mon også de lagner skulle krølles? kysset med Marcus Thorbøll 3.l og Lasse møller 3.e! Claudia fra 1.u går efter de ældre fyre (hun er 97’er) og vi undrer os her på redaktionen over, hvilket ID hun viser til vagterne, når hun tager scoreoutfittet på en lørdag aften nede på diskotek Fuglereden. Claudia kan nu sætte hak ved Sebastian Fleischer 3.n, Marcus Thorbøll 3.l og efter sigende fik Jonathan en mere intim bid af den søde men unge put. Ulrika Demant 1.u har sendt blikke i klasselokalet til hendes medstuderende Oscar 1.u, de har i hvert fald fået smag for hinanden – og er begyndt at kysse lidt. Fanny 1.m kører samme stil som Ulrika og har også valgt at hooke up med endnu en klassekammerat nemlig den picture perfect Mikkel Vinquist 1.m. Marcus Thorbøll 3.l har været vidt omkring i Val T og har skam også haft tungen i HF’eren Christel Bager 2.q. Josefine Andersen 2.m var også flittig i Val T og kyssede lidt med Sebastian Fleischer 3.n. Byen: Jonathan Bager 3.j og Claudia Konradi 1.u (hun er på igeeeen)! Jonathan Bager 3.j og Nicoline Nordfjeld 1.t – skulle eftersigende have lavet ballade på et af Retro’s toiletter (vi sparer jer for billedematerialet). Frederikke Espersen fra 1.j valgte en aften at gå efter Søren Frodegaard 1.b har kysset med Josefine Tosen tidligere EG-elev nemlig 4’geren Mads Thorlaksen. tenæs 1.b og Caroline Celander 1.b – klassedrama! 21 Josefine Tostenæs 1.b så derudover også sit snit til at kysse med Marc Vilholm 1.e! Rebecca Svegaard 1.m og Magnus Klavstrup Mathiasen 2.a er også hoppet med på kæreste-bølgen. Adam Svegaard 3.l og Emma Weyde 1.m kyssede VOLDSOMT på Retro og tog med hinanden hjem (men de siger der ikke skete noget derhjemme). Loulou Hansen 1.m og Patrick Petersen 3.k har også kysset en del på Retro. Andre nye kærestepar på EG: Jonathan Nørgaard 1.e + Hannah Bjerre 1.t Frederik Sennefelder 2.l + HF’eren Naja Hummel 1.q Søren Mattebjerg 1.b + Iben Lerche 1.l Tobias Petersen 3.l + Trine Heldager 1.f Rygterne går på at Mikkel Vinqvist 1.m og den søde Christian Holm 2.d + Sarah Tougaard Bendtsen 2.n Fie Agerskov 1.c - kyssede og muligvis tog hjem sam- Mikkel Haugaard 1.a + Camilla Kastenskov 1.a men! Kristian Lilja 1.b + Simone Ekmann 1.b Falke Vejlby 1.d + Line Poulsen 1.d Det er ikke noget nyt at Andreas Thybo 3.l og Amanda Magnus Dahl Nicolajsen 3.d + Natasha Brødsgaard Vodder 1.c er blevet set op til flere gange flette tunger i Hansen 3.k baren på diskotek Retro, men kilder informerer os om at de to turtelduer også ses uden for Retros bedøvende I ved hvem vi er… atmosfære… Hvad mon dette betyder? Xoxo De to slyngveninder Josefine Andersen 2.m og Alberte Elgaard 2.e deler ikke kun tøj og madopskrifter længere, de har nemlig lige pt. både Jeppe Schmidt 3.l og hinandens spyt i munden. Gad vide hvem af de to veninder der kysser bedst? Det startede med et par hede aftner i byen, men nu er Thomas Pagh 2.e og Naja Katinka Homann 3.m også set møsse lidt på skolen. Måske er det tid til at sætte dem på kærestelisten? Lærke Læssøe Nielsen 3.k er blevet spottet med tungen dybt i Sebastian Pir Bonieh 1q. Mon det udvikler sig eller bare var et engangs scor? Isabella Beck Jørgensen 2.e er blevet kærester med Sebastian Grave 2.l efter en del hook ups’ gennem deres tid på EG – nu er de officielt sammen og går under kategorien FB-kærester. Dette er dog ikke det eneste modige par, som har valgt at offentliggøre det på FB. Victor Elkjær Birk 3.d viser sin nye dame Sofie Petersen 2.f frem i sin hvide folkevogn. De suser derud af! Der indavles i j-klassen. Hele 3 par har fundet sammen på kryds og tværs af årgangene. Marc Lemholt 2.j har fundet sammen med klassekammeraten Josephine Kjeldsen 2.j. Hans gode ven Mathias Hjelmsø 2.j er gået en årgang ned, og har fundet sammen med putpigen Katrine Lyngby 1.j. Deres klassekammerat Carl Andersen 2.j er også gået en årgang ned og blevet kærester med den anden putpige Camilla Kirkegård Pedersen 1.j. 22 Cam illa Kas te nsko v 1. a og Jona s Gj err is 1. a Karoline Kjøller 2.b og Frederik Bendtsen 3.a e 1.m Emma Weyd Julian Bo Larsen 1.d o g Bolette Elsøe 1.k 23 BLOKADEDAG I BILLEDER