Dyrevelfærd - Faxe
Transcription
Dyrevelfærd - Faxe
Dyrevelfærd Dyrevelfærd Det mener enhedslisten Enhedslisten arbejder for at forbedre dyrevelfærden for både kæledyr og landbrugsdyr. Helt overordnet mener vi, at alle dyr skal have lov til at udfolde sine naturlige instinkter. F.eks. skal alle dyr have lov til at komme udenfor, grise skal kunne rode i jorden, køer skal på græs osv. Det er vores opfattelse at det er muligt at holde disse landbrugsdyr på en måde så de trives, har høj velfærd og kan udfolde deres naturlige instinkter. Der findes dog også dyr, som pga. deres instinkter og adfærd aldrig vil kunne trives i fangenskab (som f.eks. ræv og mink). Hold af disse dyr mener vi skal forbydes. Der vil ske markante dyrevelfærdsmæssige fremskridt hvis vi omstiller landbruget til økologi som er Enhedslistens langsigtede mål. Helt overordnet arbejder vi for o Ordentlig dyrevelfærd for landbrugsdyr o Forbud mod avl af pelsdyr o Forbud mod brug af forsøgsdyr til ikke-medicinske formål, f.eks. kosmetik o Styrkelse af dyreværnsenheder hos politiet Vores resultater Enhedslisten har i årevis arbejdet for at forbedre dyrevelfærden i landbrugsproduktionen. Vi har særligt haft fokus på svin, kvæg og mink. Vi har således stillet en række beslutningsforslag om forbedrede forhold for svin, f.eks. forbud mod fiksering af søer, tildeling af mere halm, forbud mod lange dyretransporter, svinestop, m.m. Ligeledes har vi foreslået at al kvæg skal på græs og at pelsdyravl skal forbydes. I 2013 indgik vi - efter langvarigt pres - en aftale med regeringen om ophør med fiksering af søerne i det staldafsnit der hedder ’løbe- og kontrolafdelingen’. Det betyder at søerne kommer til at gå løse i 80 % af deres liv (de er stadig fikserede i fareafdelingen – hvor de føder deres smågrise). Løsdriften skal indfases gradvist fra 2015. I finansloven for 2013 aftalte vi at afsætte 20 mio. til forsøg med staldanlæg hvor søerne kan gå løse i fareafdelingen for på sigt også at sikre løsdrift i dette staldafsnit. I finansloven for 2013 aftalte vi at afsætte 13 mio. til forsøg med og udvikling af staldindretning og management der kan minimere halekupering (at halen klippes af) og systemer der kan gøre at man ikke behøver at kastrere smågrisene. I 2011 gik vi med i veterinærforlig 2, hvor der på vores foranledning vil blive arbejdet for at stoppe gruppeindhusning af mink og hvor minkene skal have flere beskæftigelsesmaterialer i burene (hylde og rør). De andre partier Dansk Folkeparti især, gør en stor indsats for at fremstå som det parti i folketinget der prioriterer dyrevelfærd højest, men det er det rene hykleri. Dansk Folkeparti er ikke parate til at grundlæggende at gribe ind overfor de store dyrevelfærdsmæssige problemer der eksisterer i det danske landbrug. Man er udelukkende parat til at lappe lidt på det eksisterende hvis det ikke rammer landmanden økonomisk og til at posere på valgplakater med søde kæledyr. Heller ikke de nuværende regeringspartier tager dyrevelfærden alvorligt. Samtlige af dyrevelfærdsfremmende tiltag der er blevet taget i de seneste år er blevet taget på foranledning af Enhedslisten. Regeringspartierne drømmer om at vi skal have flere svin i Danmark. Konkret Side 1 af 3 Dyrevelfærd arbejder man med en model hvor man kan have staldsystemer i etager. Projekt månegris hedder det. Baggrundsviden o Dyrevelfærden for landbrugsdyr er dybt problematisk, hvilket primært skyldes at hensynet til dyrene må vige for hensynet til produktionseffektiviteten. Generelt for alle industrielle landbrugsdyr er, at de opdrættes på meget lidt plads og at de aldrig, eller kun i begrænset omfang, kommer udenfor og at de presses hårdt i deres produktionsliv. o Svin: Svinene er den dyregruppe der har det værst. Dette er særlig et problem i Danmark, fordi vi årligt producerer omkring 29 mio. svin. Der finder jævnligt lovovertrædelser sted i svineproduktionen. F.eks. halekuperes (halen klippes af) 99 % af alle svin i Danmark på trods af at det er ulovligt at halekupere rutinemæssigt. Søerne i produktionen fikseres i store dele af deres liv. Det vil sige at de spændes fast i små bitte bokse, hvor der kun lige akkurat er plads til deres krop (fremskridt på dette område er sket jf. ovenfor). Søerne i produktionen fodres så restriktivt af de reelt sultes (de får mellem 30% - 50% af den mængde foder de skulle have for at blive mætte), på trods af at det er ulovligt at sulte landbrugsdyr. Udsultningen og den begrænsede adgang til halm medfører store problemer med mavesår hos dyrene. Grunden til at man fodrer så ’restriktivt’ er, at med så mange svin (1 mio. søer), vil det simpelthen skabe uoverskuelige gylleproblemer, hvis alle søer skal fodres til mæthed. En målrettet avl mod søer der får flere og flere smågrise har medført en kolossal pattegrisdødelighed i produktionen. Hver eneste dag dør der 23.500 pattegrise. Årsagen er bl.a. at søen får flere pattegrise end hun har mælkekirtler, hvorved pattegrisene dør af kulde og sult i det første levedøgn. Det hårde pres på søerne betyder at hver fjerde so ender som selvdød eller aflivet i stalden, frem for på slagteriet. Den elendige dyrevelfærd er hovedårsagen til at der bruges kolossale mængder antibiotika i produktionen. 80 % af den antibiotika der bruges i Danmark anvendes i svineproduktionen. Desværre har vi i de seneste år også set en stigende forekomst af antibiotikaresistente bakterier fra svinebesætningerne der kan sprede sig til mennesker. Dette er ganske alvorligt da det kan få uoverskuelige konsekvenser for den menneskelige sundhed. o Mink: Det grundlæggende problem med minkene er at de aldrig kommer til at kunne opfylde deres naturlige behov i fangenskab. Det skyldes at mink er solitære og meget territoriale dyr der mistrives ved at have mange artsfæller omkring sig i små bitte bure. Det er ikke praktisk muligt under produktionsforhold at tilbyde dyrene forhold, der er bare nogenlunde acceptable. Minkavl udgør den absolut dominerende pelsdyrproduktion i Danmark. Produktionen omfatter ca. 1.500 mink farme som i alt huser op mod 20 mio. dyr årligt. På minkfarmene lever minkene i små bure med trådnet som underlag, uden mulighed for at svømme, jage eller i det hele taget udføre sin naturlige adfærd. De frustrationer minken oplever ved at være indespærret, gør at den udviser en form for tvangsadfærd, hvor den f.eks. bider i sin egen pels (pelsgnav), bider andre mink i buret, vandrer hvileløst frem og tilbage (stereotyperer) eller er fuldkomment apatisk. o Kvæg: Stadig færre malkekøer kommer på græs i takt med at landmændene intensiverer produktionen i forsøg på at øge indtjeningen. Køer på græs har mere plads til at udføre naturlig social-adfærd og mange af de sygdomme køerne får (klovsyge (klovene bliver Side 2 af 3 Dyrevelfærd opblødt) eller laminitis (mavesygdom)) skyldes at de går inde. Grundende til at holde køerne inde er primært management. Det letter den daglige drift, at have køerne samlet og tæt på malkemaskinerne. Siden 2007 er eksporten af kalve til Holland 10-doblet. Og den markante stigning fortsætter. Fra 2011 til 2012 steg eksporten med 44 %. Kalvene er blot ti dage gamle, når de sendes ud på den op til 24-timer lange transport til Holland, som er meget udmattende og stressende for så små dyr. Under turen får de hverken mad eller vand. Livet som enten sødmælkskalv eller rosakalv i Holland indebærer, at kalven, indtil den er to måneder gammel, står i en boks alene. Herefter går den i fire måneder sammen med andre kalve, hvorefter de slagtes. Staldene er golde og uden nogen form for halm eller andet strøelse. Gulvene er enten træ- eller betonspalter. Kalvene er drøvtyggere og har brug for groft foder. I Holland består en stor del af kalvenes foder af mælkepulver, som giver diare, mavesår, blodmangel og leverbylder. o Omlægning til økologi: Samtidig med at vi arbejder for at forbedre vilkårene i den konventionelle landbrugsproduktion, arbejder vi også for en omlægning til økologi da dyrevelfærden er langt bedre i den økologiske produktion. Dermed ikke sagt at der ikke også er dyrevelfærdsmæssige problemstillinger i den økologiske produktion som vi også arbejder på at forbedre. Kontakt Inden valgkampen Maria Reumert Gjerding / [email protected] / 3337 5051 og Under valgkampen Karl Vogt-Nielsen / [email protected] / 3337 5071 Side 3 af 3