a Læsning og sprogbrug

fs10
DANSK
Skriftlig prøve
Samlet prøvetid
4 timer
1. del
a
Læsning og
sprogbrug
Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser
opgaverne a, b og c.
a
Læsning og sprogbrug
Anslået tidsforbrug
til opgave a er
60 minutter
Elevens navn:
Elevens nr.:
Maj 2012
Skolens navn:
Klasse/hold:
Elevens underskrift:
Tilsynsførendes underskrift:
Stavekupon
Sæt kryds i stavekuponen på følgende måde:
1 = første stavemåde er korrekt, x = begge stavemåder er korrekte, 2 = anden stavemåde er korrekt.
1
x
2
x
collage > < kollage
hovedsagelig > < hovedsaglig
max. > < maks.
pate > < paté
taknemlig > < taknemmelig
tilstræklig > < tilstrækkelig
af sted > < afsted
Rigtig form
Skriv den rigtige form af de ord, der står i parentes.
oldtidens
Antikkens
olympiske lege foregik i (oldtiden)
fejrede
Grækenland. Legene (fejre)
indledningen til en Olympiade.
Dengang dystede atleterne i (få)
sportsgrene end i nutidens lege. Det var de
(traditionel)
sportsgrene løb, brydning og diskoskast. Oprindeligt
bestod legene kun af ét løb på 192,27 meter – (svare)
Den (sejre)
til længden af stadion.
atlet blev hædret med en olivenkrans.
Atleterne var alle frie og (ubunden)
mænd, og de skulle være (nøgen)
under sportskampene. (Hjælpemiddel)
form af sko og andet (funktionel)
dermed (udelukke)
at stole på.
2
i
udstyr var forbudt, og atleterne havde
deres (egen)
færdigheder
Find fejlen
I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, og skriv det korrekte.
I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd.
første klasse  kunne  binde 
 X snørrebåndKorrekt
snørebånd
I år har sommeren været særdeles regnfuld med flere oversvømmet kældre til følge.
 særdeles  regnfuld  oversvømmet  til følge
Korrekt
Under politiets aktion iaftes blev 407 bilister fotograferet af en fotovogn.
Korrekt
 aktion  iaftes  bilister  fotovogn
Eleven har været fraværende en uge, fordi han har lagt på hospitalet med influenza.
 fraværende  lagt  hospitalet  influenza
Korrekt
Idrætsklubben blev idømt en bøde, fordi en 12 årig pige kom til skade.
 Idrætsklubben  idømt  12 årig  til skade
Korrekt
Politiet efterlyser øjenvidener til den uforståelige ulykke, som skete på festivalen.
 efterlyser  øjenvidener  uforståelige  festivalen Korrekt
Mureren ligger den ene mursten oven på den anden i en uendelighed i det store byggeri.
 Mureren  ligger  oven på  uendelighed
Korrekt
Ordkendskab
På hver linje har tre af de fire ord eller ordforbindelser næsten samme betydning, mens ét ord betyder
noget andet. Skriv dette ord yderst til højre.
forandre
ændre
støtte
lave om
støtte
interessant tankevækkendeimpulsiv
spændende
snedigfiffig
frimodig
listig
tålelig forstandigkløgtig intelligent
lattermildmorsom
humoristisk sjov
udspekulerettrodsig
durkdreven
snedig
3
Ret en tekst
Ret fejlene i teksten. Kommateringen skal ikke ændres.
luksusskibet
I år er det 100 år siden, luksuskibet ”Titanic” gik til bunds i Nordatlanten, og ca. 1.500 mennesker mistet
livet. Fra havnen i den Sydengelske by Southhampton stævnede det prægtige skib den 10. april 1912 ud på
sin jomfru rejse med ca. 2.230 mennesker ombord. De følgende dage forløb uden problemer, men man
modtog dog nogle advarsler om is forude på ruten. Den 14. april kort før midnat koliderede ”Titanic” med et
isbjerg, som beskadede jernpladerne i skibets skrog alvorligt. Mandskabet begyndte med det samme at
telegrafere efter hjælp, men skibet var så hårdt skadet, at det var nødvendig at sende passagerene i redningsbådene, hvor der dog slet ikke var plads til alle, for skibet blev betragtet som ’usynkeligt’. Efter godt 2 ½
time knækkede skibet, og de mange mennesker, som ikke fik plads i bådene, omkom.
Med forliset og krigsudbrudet to år sener led den tro på fremtiden, som havde behersket verden, et knæk.
Dan ord
Hvilke ord kan du danne af følgende ordstammer og afledningsmorfemer?
De ord, du danner, skal være eksisterende ord, dvs. ord, som kan slås op i fx Retskrivningsordbogen.
Eksempel: sved
ven
venlig, livlig, skriftlig
vand + lig
liv
skrift
mod
kraft
begær + ig
land
lov
saft
tid
mand + lig
lyd
dyd
blod
sprog
skyld + ig
fag
synd
4
Læs artiklen Verdens første jingleforsker er dansk, og svar på opgaverne nedenfor.
Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave.
Verdens første jingleforsker er dansk
Niels Ebdrup
Dansk musikforsker har kastet sig over radiojinglerne i Danmarks Radios arkiver. Det
har vist sig, at de små stykker lyd betyder mere for os, end man skulle tro.
Vi tænker ikke rigtigt over dem. Jinglerne i radioen.
Men de er rent faktisk utroligt vigtige for de programmer, vi lytter til. Hver gang Radioavisens ’kending’ lyder, er vi per refleks ikke i tvivl om, hvad der
venter os. Alligevel er jinglerne lidt skjult. Tit bliver
vi først bevidste om dem, når de bliver ændret. Måske er det derfor, ingen har forsket i de små stykker
lyd – indtil nu.
»Det er mit klare indtryk, at jeg er den eneste i
verden, der forsker i det her,« siger Torben Sangild,
der forsker i jingler ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
»Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogen har
skrevet artikler på japansk. Men jeg føler mig som
den første og er begyndt helt på bar bund.«
Jinglerne er et spejl på radiohistorien
Torben Sangild kastede sig over de pudsige, små
lydsnase for et lille år siden. Han undrer sig over, at
han er den første, der har gjort det.
»Det kan virke som en meget lille ting. Men jinglen er en fuldstændig integreret del af radioens formsprog.«
»Derfor er det meget relevant at undersøge dens
syntaks. Altså måden, den fungerer på,« siger Torben
Sangild. Han fortæller, at jinglerne samtidig er et spejl
på radioens historie – og historien i det hele taget.
Thomas Blachman brander P1
Jingler har ifølge Torben Sangild to overordnede
funktioner:
• En informativ funktion, der siger: ’Nu kommer
der et nyt program’.
• En ”branding”-funktion.
»Kanalerne bruger jingler til at brande sig med.
Sådan en jingle kaldes for ’station-ID’. Det har P1 for
eksempel gjort.«
»P1 har fået Thomas Blachman til at lave en jingle med en stemme, der siger: ’Du lytter til P1’. Det er
branding,« fortæller Torben Sangild.
Kendingsmelodier er ørehængere
En jingle, som indleder et program, kaldes i radiosproget for en ’kending’. Det kommer af ’kendingsmelodier’. Altså de stykker lyd, som bliver lavet specielt til de enkelte programmer.
»En ’kending’ betyder, at lytterne let kan genkende programmet. Når man har hørt en kending 8 gange, hænger den ved. Så er man aldrig i tvivl om, hvad
det er for et program eller podcast, man lytter til.«
»Kendingen bliver en form for ørehænger. Også
selvom den ikke har et ’hook’ som en popmelodi.
Men den bliver gentaget så mange gange, at den sidder fast i hjernen,« siger Torben Sangild.
Fakta
Ordet ’jingle’ bliver på dansk brugt som en
samlebetegnelse for alle former for lydbidder i
radiofladen.
De optræder typisk som:
- Intro – i begyndelsen af et program
- Skiller – kommer undervejs og skaber en
pause
- Outro – kommer som et farvel sidst i programmet
Jingler er noget meget personligt
Derfor kan folk tit huske jingler fra deres barndom,
når de hører dem. Godt nok kan de ikke huske, hvem
der var vært, eller hvad programmet handlede om.
Men jinglen eller kendingen hænger ved.
Det viser, ifølge Torben Sangild, at vi har et nært
forhold til jinglerne. De er en del af programmets
identitet, som vi vænner os til.
»Det er nok derfor, der ofte er nogle, der bliver
provokerede, når der bliver lavet en ny jingle til et
program,« konstaterer Torben Sangild.
Han fortæller, at Danmarks Radio ofte får mange
lytterhenvendelser, når de ændrer en jingle. Mange
5
vil brokke sig. Men nogle vil rose den nye jingle – og
sågar have den på cd.
Barnlig jingle provokerer P1-lyttere
I øjeblikket er der særligt en Danmarks Radio-jingle,
der provokerer lytterne. Det er jinglen til radioprogrammet ’Sproglaboratoriet’ på P1.
»Mange synes, at den lyder for barnlig. At sådan
en jingle ikke hører sig til for et seriøst sprogprogram,« fortæller Torben Sangild.
Jingler er vigtig kulturarv
Jingler sætter sig altså i os og bliver en del af vores
hverdag. Derfor bør vi også anerkende, at de er vigtig kulturarv, mener Torben Sangild. Kulturarv, der
bør blive forsket i.
Men han har et problem. Det er svært og dyrt at få
lov til at forske i Danmarks Radios lydarkiver.
Forskerne skal selv betale for hver time, de bruger
arkivet, via de sparsomme forskningsmidler. Og mulighederne for at søge i det er meget begrænsede.
»Kulturpolitisk mener jeg, at det her bør anerkendes som kulturarv. BBC i Storbritannien og den norske statsradio har givet adgang til deres arkiver. Nu
mangler vi bare Danmarks Radio.«
6
»Alt, hvad Danmarks Radio har lavet, er blevet
betalt af folket via licensen. Så vi burde få digitaliseret arkivet og lavet en ordentlig database. Det er ikke
noget, Danmarks Radio gør af sig selv, for de har
ikke penge til det,« siger Torben Sangild.
Det er nyt at opfatte radio som kulturarv
Han fortæller, at det først er for ganske nylig, vi i
Danmark har fået øjnene op for, at radioprogrammerne er en vigtig del af vores kultur.
»Før jeg begyndte at forske i det her, troede jeg
ligesom så mange andre, at Danmarks Radios arkiver bugnede med gamle programmer. Det gør de
ikke.«
»Man begyndte først systematisk at gemme programmerne i 1989. Før det er arkivet mildest talt hullet,« siger Torben Sangild.
Han håber, at Danmarks Radio med tiden får en
database, hvor man kan søge på en særlig jingle eller
andre stykker lyd. På den måde får verdens første
jingleforsker lettere ved at bevare mindet om de små
stykker kulturarv.
Videnskab.dk, 22. juli 2011
1Torben Sangild
 producerer jingler
 indspiller jingler
 sælger jingler
 forsker i jingler
2Ifølge Torben Sangild er jingler et spejlbillede af
 reklamens historie
 f jernsynets historie
 radioens historie
 musikkens historie
3En jingle, der indleder et program, kaldes
 en starter
 en kending
 en indleder
 en introducer
4For at en jingle hænger ved, skal man have
hørt den
 4 gange
 6 gange
 8 gange
 10 gange
5En jingle, der kommer undervejs i et
­program, kaldes
 en brander
 en reklame
 et hook
 en skiller
6De fleste vil fra deres barndoms radioprogrammer kunne huske
 værten
 indholdet
 jinglen
 titlen
7Når radioprogrammer skifter jingle, får
Danmarks Radio
 stort set ingen reaktioner
 ofte mange reaktioner
 altid rosende reaktioner
 kun negative reaktioner
8Lyttere oplever jinglen som provokerende i
radioprogrammet
 Filmland
 Besøgstid
 Sproglaboratoriet
 Skønlitteratur på P1
9At få adgang til Danmarks Radios arkiver er
 dyrt men let
 dyrt og svært
 billigt men svært
 billigt og let
10I Danmarks Radios arkiver
 bugner det med gamle programmer
 har man gemt alle udsendelser
 kan man ikke søge jingler med en database
 er alle udsendelser digitaliseret
7
8
 har mere
selvtillid
 har flere
venner
 har det sjovere
med andre
6  har mere tillid
til andre
2  spiser bedre
 løber bedre
7  har hemmeligheder  bliver gamle
 er sundere
 har større lunger
 har flere penge til andre ting
 har færre problemer
 kysser bedre
 ser bedre ud
3  har færre sygedage
 har en højere løn
1  lugter bedre
 synger bedre
 har større frihed
 har større selvglæde
 har større arbejdsglæde
4  har større ambitioner
 husker bedre
 sover bedre
Læs de korte kampagneindslag om at blive eksryger, og sæt kryds ved den overskrift, der dækker indholdet.
5
 kan drikke mere
 kan rejse mere
 kan spise mere
 kan sove mere
9
10  bliv ustoppelig
 bliv vidunderlig
 er mindre nervøse
 bliv almindelig
 bliv fredsommelig
 er mindre
­skrøbelige
8  er mindre hidsige  er mindre afslappede
9  lugter underligt
 lugter dårligt
 lugter bedre
 lugter stærkt
Læs debatindlægget Gymnasieelev: Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker.
Sæt streg under det ord eller udtryk i parentesen, som passer bedst i sammenhængen.
Se hvordan i første parentes.
Gymnasieelev: Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker
Vi unge skal være lækre hele tiden. Hvor er jeg dog træt af det, skriver 17-årig.
Lotte Foged
Lotte Foged er 17 år og gymnasieelev
I dag er det vigtigste i verden at se godt ud. Det er
(løgn – sandt – sygt – træls), men alligevel er det
sandt. I den verden, hvor unge mennesker lever i dag,
er det ikke bare en mulighed at se godt ud. Du bliver
(inspireret – hjulpet – nødt – udpeget) til det. Og du
skal se godt ud. For pokker, hvor skal man se (trist –
kedelig – glad – godt) ud. Det er ikke kun røv og
maveskind, der skal sidde perfekt. Også ansigt, hår,
makeup, negle, tænder og tøj skal være i orden. Men
ikke nok med det.
10
Din personlighed skal også se godt ud. Den behøver ikke at være sød, den skal bare være (tillidsvækkende – tiltrækkende – tilfredsstillende – udfordrende). Du skal ikke bare være lækker, du skal også
vide, du er lækker, andre skal synes, du er lækker, og
du skal vide, at andre synes, du er lækker.
Det er ikke så mærkeligt, at mange unge har dårligt selvværd. Det er ikke en ekspertudtalelse, og jeg
har (masser af – afsluttede – neutrale – ingen) fine
målinger. Jeg ved det, for jeg ser det hver eneste dag:
Piger, der langsomt gnasker sig igennem en frokost
bestående af vand, gulerødder og knækbrød. Drenge
og piger, som bruger så meget tid og så mange penge
på deres tøj, at de ikke kan tænke på andet. Og piger,
som sukker efter hende den lækre fra 3. A, hvis krop
de gerne ville have. Unge på min alder har sjældent
andet end en svag idé om, hvem de er, alligevel føler
de sig tvunget til at vise verden, hvor (tændte – usikre – sikre – vrede) de er på sig selv. Hvis man ikke
gør det, er man dødsdømt, og man kan lige med det
samme (opbygge – droppe – udnytte – cementere)
sin karriere som sej. For hvis du ikke er en type, er
du ingenting.
Du kigger dig omkring og ser ikke andet end
mennesker, du hellere ville være end dig selv. Det er
ikke løgn, for du bliver tvunget til at promovere dig
selv som en, du endnu ikke kender helt. Hvis du ikke
har været til mindst to fester den sidste måned, så er
du mærkelig. Hvis man ikke lige har en hed sms-chat
kørende hver aften, så digter du en. Hvis ikke du er
festens midtpunkt, får gode karakterer, har haft
mindst tre ekskærester, når du er seksten, eller indtager andet end gulerødder og klidboller, så er du ikke
noget værd.
Det er et pres, som ligger på vores skuldre, der er
grunden til, at (de færreste – de yngste – størstedelen
– ingen) af os føler os enten for tykke, for dumme,
for grimme, for høje, for lave, værdiløse, you name
it. En forgæves stræben efter det perfekte, som vi
konstant bliver bombarderet med i modeblade, reklamer, på modeblogs osv., ender alt for tit op med at
efterlade os fortabte og endnu mere forvirrede på vores identitet end før.
Konstant fortæller medierne os, hvordan vi burde
være, hvad for noget tøj du skal gå i for at være cool,
hvilken musik du skal kunne lide for at have god
(hørelse – forståelse – anseelse – smag), og hvilke
beskæftigelser du burde synes bedst om.
Alt sammen for at tjene penge og få os til at købe
produkter, der hjælper os et trin op ad stigen til perfekthed. De sætter vores selvværd til salg og hænger
reklamer op med smukke, unge, tynde mennesker,
der står i afslappede stillinger i spritnyt tøj. Og hvor
er jeg dog træt af det, men jeg ved også, hvor (svært
– sjovt – let – tåbeligt) det er at modstå.
Selvpromoveringsbølgen kommer og tager dig,
uden du ved det, og du opdager det først, den dag du
indser, at du som gymnasieelev bruger mere tid på at
tage tøj på om morgenen og på at tænke over, hvad
fremmede tænker om dig, end du rent faktisk gør på
din uddannelse.
Det er tidskrævende og (fascinerende – tilfredsstillende – opslidende – opmuntrende), men også en
ond cirkel, som er svær at komme ud af. Først og
fremmest kunne vi jo håbe på et blad, der fortalte os,
at vi er gode nok, som vi er! Det vigtigste er jo trods
alt at have det godt med sig selv. Men det er der selvfølgelig ikke penge i …
Politiken, 16. marts 2011
11
Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001
fs10
DANSK
Skriftlig prøve
Samlet prøvetid
4 timer
2. del
b
Modtagerrettet
kommunikation
c
Skriftlig fremstilling
Anslået tidsforbrug
til opgave b og c er
180 minutter
Maj 2012
b
Modtagerrettet kommunikation
Jobansøgning
c
Skriftlig fremstilling
Du skal vælge en af nedenstående opgaver.
Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din
besvarelse.
1. De dumme unge i medierne
2. Ny passager
3. 80 meter over jorden
Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne
a, b og c.
b
Modtagerrettet kommunikation
Jobansøgning
En tankstation søger en medarbejder.
Læs stillingsopslaget, og skriv ansøgningen.
Din ansøgning skal være på 300 - 350 ord.
Angiv til sidst, hvor mange ord din besvarelse indeholder.
Er du hurtig og effektiv?
Vi søger en ung medarbejder, der er positiv, smilende og en supergod sælger.
Kan du sige ja til de fleste af disse punkter, er det lige dig, vi mangler til butikken på
vores tankstation:
•Kundeminded
•Bevarer roen i pressede situationer
•Pligtopfyldende
•Kan tage initiativ og klare opgaver på egen hånd
•Har pli og takt og tone – ikke ren Emma Gad, men lidt derhenad
Vi tilbyder:
•En arbejdsplads med masser af humor og god omgangstone
•Selvbestemmelse, da du selv er med til at lægge din vagtplan
•Ikke to dage, der er ens
•Gode og ordnede arbejdsvilkår - arbejdstid 10 - 15 timer om ugen
•Gode kollegaer
Arbejdsopgaverne vil typisk være:
•Kundebetjening
•Vareopfyldning efter to-do-liste, som vil ligge klar ved påbegyndelse af vagten
•Fremstilling af fast food og bake off
•Lettere rengøring
Så kan du lide at have travlt og have med mennesker at gøre – er vi arbejdspladsen for
dig.
Send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du har lavet før, og hvad
du laver nu. Så kigger vi på den snarest og vender tilbage.
Alle ansøgere får skriftligt svar.
Byens Tankstation
Nordre Stationsvej 123
4321 Nordby
Att. Kirsten Sørensen
2Foto: Lars Bahl / BAM / Scanpix
c
Skriftlig fremstilling
Du skal vælge en af nedenstående opgaver:
1. De dumme unge i medierne
2. Ny passager
3. 80 meter over jorden
3
1 De dumme unge i medierne
Mathilde Hougaard Boesen peger i sit læserbrev på, at medierne fremstiller unge
som dumme og hjælpeløse. Er du enig?
Skriv et debatindlæg, hvori du kommenterer hendes synspunkter og giver eksempler på, hvad du synes er godt tv.
Giv dit debatindlæg en rubrik.
Hvorfor er der kun plads til ’de dumme
unge’ i medierne?
AF MATHILDE HOUGAARD
BOESEN
14 år, bor i Roskilde og går i 8.
klasse.
Der bliver hakket på os.
Hele tiden. Konstant hører
man om den dovne generation, de unge, der ikke gider
lave noget som helst, og om
curlingforældre, der gør isen
glat for børnene. Om alle
skoleeleverne, der hænger
i gardinerne i timerne og
aldrig laver deres lektier.
Og så de gamle damer –
og mænd – der sukker og
udbryder:
»Hvad skal der dog blive af
os? Af dem? Af Danmark?«
For vi unge er jo hjælpeløse.
Ingen af os kan finde ud af
at koge pasta, og alle vores
weekender går med druk og
fest. De morgener, vi skal i
skole, slæber vores mødre os
ud af sengen og placerer os
foran tv’et med cornflakes
og te, og om eftermiddagen
shopper vi for daddys penge
og stjæler det, vi alligevel
ikke vil betale for.
4
For vi er jo alle sammen
dumme og hjælpeløse. Jeg
håber virkelig, at nogen kan
læse min ironi. For selvfølgelig er vi ikke alle sammen
sådan. Jeg forstår godt, at
flertallet af de voksne i Danmark tror sådan om os, for
hvor skulle I dog vide andet
fra? Vi bliver udstillet.
Medierne fremhæver kun
de dumme og hjælpeløse;
se bare på programmer som
’Alene i junglen’, ’Paradise
Hotel’ og ’Sommer i Sunny
Beach’. Der findes ingen
programmer, hvor de unge,
der rent faktisk har noget
mellem ørerne, bliver fremhævet.
Det er sket en gang imellem
med succes, jeg kan f.eks.
huske, hvordan medierne
hujede over tidligere formand for Danske Skoleelever Troels Rømer, da han
deltog i Debatten på TV2 og
nærmest gjorde den tidligere undervisningsminister
mundlam.
Men efter få dage blev der
ikke skrevet mere om det,
og de ’dumme unge’ overtog igen medierne. Troels
Rømer er ikke den eneste
fornuftige unge i Danmark.
Der er mange – mange flere,
end I tror. Men vi forsvinder
i undervisningen og kaldes
nørder af vores klassekammerater, der ser op til Amalie og Peter fra ’Paradise
Hotel’.
Men hvad nu, hvis det var
os, der blev fremhævet
i medierne? Det kunne
være noget a la Debatten,
bare hvor unge deltager.
Eller endnu et af TV2’s
reportageprogrammer,
måske bare med unge og
seriøse sportsfolk – ikke
Caroline Wozniacki eller
stjernefrø fra FCK, men lidt
mere nede på jorden.
Jeg er sikker på, at programmer som disse vil blive set.
Og vi unge, der selv kan
lide at debattere eller dyrker
seriøs sport (og derfor ikke
bruger weekenderne på at
drikke!), vil måske føle os
en smule mere accepteret.
Og dem, der er upcoming
stars til ’Paradise Hotel’,
kan måske se, at det er okay
at være, som nogle af os
er. Sidst, men ikke mindst,
vil I voksne kunne se, at de
fornuftige unge også findes.
Håbet er ikke ude for Danmark.
Men hvis voksnes opfattelse
af os ikke snart ændres, vil
de fleste af os, der lige nu
er stærke nok til at gå imod
strømmen, bukke under for
mediernes og vennernes
pres. Og så kan det godt
blive svært at få nye unge
i Folketinget og til at tage
de uddannelser, Danmark
har brug for. Og det er jo
veldokumenteret, at bare
en smule opmærksomhed i
medierne kan få unge med
på hvad som helst. Også
fornuftige og meningsfyldte
programmer.
Politiken 1. juni 2011
Foto: Colourbox
5
2 Ny passager
Skriv en kort fortolkning af sangteksten Ny passager.
Skriv derefter en erindringstekst om en eller flere situationer, hvor du selv har
følt dig som ’ny passager´.
Ny passager
Øjne flakker
Af landskab i fart
Kolde frakker
Bevæger sig frem
Har forladt sin perron
Han står på
Et nyt liv på skinner
Endnu uden farver på
Kraven op
Blikket slået ned
I en sær og sikker
Koreografi
For her er det bedst
At kende nogen
Her kommer tvivlen
Ingen til gode
Ingen ser
Den nye passager
Døre åbner
Kulde trækkes ind
Alle fryser
I egen ensomhed
Ingen ser
Den nye passager
Ingen ser
Den nye passager
Som han står dér
Vi lader ham være
Den nye passager
Ingen ser
Den nye passager
Ingen ser
Den nye passager
Som han står dér
Vi lader ham være
Den nye passager
Fra cd: Signe Svendsen (1974 - ): Ny passager, 2010
6
Foto: Michael Mottlau / Polfoto
7
80 meter over jorden
Forestil dig, at du sammen med en gruppe turister, du ikke kender, har
siddet fast i en svævebanekabine i de tyske alper nær byen Schwangau.
Efter din redning og hjemkomst til Danmark, bliver du af en avis bedt om
at skrive din øjenvidneberetning om det lange, ufrivillige ophold i den 12 m2
store kabine.
Skriv din øjenvidneberetning med rubrik, manchet og mellemrubrikker.
20 turister blev lørdag for­
middag reddet, efter de
havde tilbragt mere end 17
timer i en svævebanekabine,
der var gået i stå godt 80
meter over jorden i de tyske
alper.
Kabinen gik i stå, efter to
paraglidere fredag eftermiddag ramlede ind i kabelbanen, og de 20 turister,
heriblandt fire børn, blev
nødt til at tilbringe natten i
den kompakte vogn.
Ifølge den østrigske
netavis derStandard.at var
det nemlig ikke muligt at
gennemføre redningsaktionen fredag, da det blæste
for meget, og derfor måtte
de vente indtil lørdag morgen, før en helikopter kunne
komme dem til undsætning.
jp.dk 13.08.2011
Foto: Sebastian Widmann AP / Polfoto
Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001
3