VILLAVEjSROCKERE ROCKERBORGSUDVALG

Transcription

VILLAVEjSROCKERE ROCKERBORGSUDVALG
2 /// xxx / danske kommuner / no.15 / 2014
danske kommuner / no.15 / 2014 / xxxxxx /// 3
Rundt om
rockerborgen
Tekst: Thomas Kokholm, Foto: Jens dresling/polfoto
Bandidos
Bandidos er en rockerklub, der blev stiftet i USA og kom til Danmark i 1993. Gruppen var en del af den
Store Nordiske Rockerkrig, hvor Bandidos og HA lå i åben konflikt. Det gør grupperne ikke i dag. Men
i 2013 har Bandidos først ligget i konflikt med indvandrergruppen Black Cobra. Siden har Bandidos og
banden Brothas fra Mjølnerparken i København haft nogle opgør, hvor Brothas blandt andet har taget
skyld for et skyderi mod Bandidos’ klubhus i Hvidovre. I juni viste det sig, at Bandidos-relaterede personer er en del af en tredje konflikt i Nordsjælland mod flere forskellige bandemedlemmer på Sjælland. Det resulterede blandt andet i et kølleoverfald, en brand i Frederikssund og en
skudepisode i Nivå i juni måned 2013, mener politiet.
Gadebander
Villavejsrockere
I mindst 20 ud af landets 98 kommuner holder rockerne eller de kriminelle bandegrupperinger til i boligkvarterer ifølge DR’s opgørelse. Det er deciderede rockerborge, eller
såkaldte chapters. Der er flere rockertilholdssteder uden for denne kategori. Der er
primært to etablerede rockergrupper i Danmark: Hells Angels og Bandidos. Sidstnævnte
har flest rockerborge. Blandt andet den meget omtalte på Tudskærvej i Vanløse.
Rockerborgsudvalg
Den nordiske Rockerkrig
”Kommunerne har længe peget på,
at der er et problem, når rockerborge etableres. Det er derfor glædeligt, at justitsministeren nu nedsætter et udvalg, der skal komme
problemerne til livs.”
Sådan lyder kommentaren fra Thomas Kastrup-Larsen (S), formand
for KL’s Social- og Sundhedsudvalg,
efter at justitsminister Karen Hækkerup (S) 9. april meldte ud, at hun
vil nedsætte et bredt sammensat
udvalg, blandt andet med deltagelse
fra KL, der skal vende hver en sten
for at komme de konkrete problemer med rockerborge, som mange
kommuner oplever, til livs.
Den store nordiske rockerkrig eller bare
Rockerkrigen er betegnelsen for den
blodige konflikt mellem Hells Angels
og Bandidos og deres respektive støttegrupper. Krigen begyndte i 1994 og varede indtil 1997 i Skandinavien. Det var
en krig om territorier, der knyttede sig
til rockergruppernes interesser i narkotikamarkedet. I opgøret blev ni bandemedlemmer dræbt i Skandinavien, og
mange danskere var vidner til bomber og
skyderier på åben gade – i alt var der 74
mordforsøg i perioden. Alene i overarbejde for politibetjentene blev omkostningerne sat til omkring 50-75 millioner
kroner. Der blev desuden bygget særligt
sikrede rockerafdelinger i fængslerne.
Rockerborgen på
Tudskærvej
6. oktober 2013 gik flere hundrede
personer på gaden for at demonstrere
mod rockerborgen på Tudskærvej i
villakvarteret i Vanløse.
– Det er dejligt, at folk har trodset
frygten og er mødt op i dag. Det betyder meget for beboerne i området,
sagde Jakob Hougaard (S), medlem af
Københavns Borgerrepræsentation.
7. oktober 2013 vedtager politikerne
i København, at man vil forsøge at få
rockerne ud af huset .
7. december 2013 beslutter Københavns Kommune, at rockerne skal ud
af huset.
3. april 2014 underkender Natur- og
Miljøklagenævnet Københavns Kommunes beslutning på baggrund af en
klage fra ejeren af rockernes klubhus.
7. april 2014 opgiver Københavns
Kommune at gøre mere i sagen.
Hells Angels
Hells Angels kom til Danmark i 1960’erne, men blev dannet allerede i 1948
i USA. Hells Angels har ad flere omgange været i konflikt med rockergruppen Bandidos, men for tiden er der ingen våbenkonflikt mellem dem.
I 2007 blev gadebanden AK81 dannet. AK står for Altid Klar, mens tallene
otte og et står for bogstaverne H og A i alfabetet.
Raketangreb
Rockerkrigen viste, hvor farligt det kan være at være nabo til en rockerborg. Den 21.
juli 1996 blev en kraftig bombe placeret foran Hells Angels’ hovedkvarter i Titangade
på Nørrebro. Den 6. oktober 1996 afholdt Hells Angels deres årlige ”Viking Party”
samme sted. Flere hundrede mennesker var samlet på stedet, da en panserværnsraket blev affyret mod klubhuset fra et nærliggende hustag. To personer blev dræbt på
stedet, og yderligere 19 personer blev såret.
Udover Hells Angels og Bandidos er der en række bandegrupperinger, der ofte går under betegnelsen gadebander. Det drejer sig blandt andet
om ovennævnte Brothas.
Loyal to Familia er en gruppe, der blev stiftet i
2012. Medlemmerne kommer primært fra Blågårds Plads, men også Tingbjerg, Kokkedal.
VHK, Værebros Hårde Kerne, er en af de eneste
gadebander med et klubhus. Det ligger i Værebroparken i Bagsværd.
MOB Lunden hører til i det store sociale boligbyggeri Lundtoftegade på Nørrebro. Deres
konflikt med Brothas har ifølge DR Nyheder
været årsag til flere voldsomme skyderier,
blandt andet i Lundtoftegade i april 2013.
Black Cobra er en indvandrerbande, der
har ligget i konflikt med Bandidos indtil
slutningen af februar 2013, hvor de to
parter indgik en såkaldt fredsaftale.
Bloodz har afdelinger i Køge og
Hundige og har været i konflikt
med Black Cobra i mere end et årti.
I dag er Bloodz mere en slags støtte
til Bandidos i konflikten med
Black Cobra. De har afdelinger i
Hundige og Køge.
La Raza er en gruppering, der
holder til i både Valby, Sjælør og
Hedehusene. Banden har været i
sammenstød med Bandidos.
Den første rockerkrig
Rockerlov
I 1979 begyndte medlemmer fra den nyopståede rockergruppe Bullshit at sælge hash åbenlyst på
Christiania. Nytårsaften 1980 blev Jørn Jønke Nielsens rockergruppe optaget af den verdensomspændende rockergruppe Hells Angels. Der opstod hurtigt rivalisering mellem de to grupper.
25. maj 1984 blev den 24-årige præsident for rockergruppen Bullshit Henning Norbert Knudsen,
kaldet "Makrellen", likvideret i sin bil uden for sit hus på Agerlandsvej på Amager. Jønke havde
gemt sig i en bil, og da Makrellen satte sig ind i sin bil, affyrede han utallige skud imod forruden
med en Stengun maskinpistol.
I december 1985 blev ”Høvding”, Anker Walther Markus – en 38-årig Bullshit-rocker – dræbt af
otte skud på Christiania-værtshuset Nemo.
I oktober 1987 fandt politiet en ituskåren mand støbt ned i betongulvet i Bullshitternes tilholdssted på Christiania.
Bullshit-rockergruppen blev opløst i 1988.
Den 15. oktober 1996 blev den omdiskuterede rockerlov vedtaget i Folketinget. Den
blev kritiseret for at indskrænke Grundlovens bestemmelser om forsamlingsfriheden.
Den gav blandt andet politiet mulighed for at forbyde rockerne at opholde sig i deres
rockerborge.
Alene som følge af rockerkrigen 1996-97 blev 138 personer idømt tilsammen 240 års
fængsel. Konflikten blev bremset i sommeren 1997, da de to parter indgik en fredsaftale med den kendte forsvarsadvokat Thorkild Høyer som mægler.
Den 25. september 1997 bragte TV Avisen et indslag med Bent ”Blondie” Nielsen fra
Hells Angels og Jim Tinndahn fra Bandidos, hvor de udtalte, at de to rockergrupper
havde indgået en fredsaftale. Den 1. november 1997 kørte de to grupper en fredstur
gennem i København, og politiet gav i hele november 1997 frit lejde til at aflevere ulovlige våben og sprængstoffer.