Nyhedsbrev nr. 1/2011 Sprøjtekabiner
Transcription
Nyhedsbrev nr. 1/2011 Sprøjtekabiner
www.ventherm.dk Nyhedsbrev nr. 1/2011 Sprøjtekabiner – Udsugningsanlæg - Industriventilation F16 flymaleværksted til forsvaret Efter næsten 5 års forarbejde har forsvaret bestilt en større tilbygning, der blandt andet omfatter 2 stk. kombinerede sprøjte-/tørrekabiner, hvoraf den ene er specielt designet til overfladebehandling af forsvarets F16 jagerfly. Forud for ordren er gået et meget intenst analysearbejde, hvorunder forsvaret har været i dialog med både Arbejdstilsynet, rådgivende ingeniører, arbejdsmiljørådgivere og Ventherm omkring sprøjte-/tørrekabinens indretning, ligesom forsvaret har været på rundrejse med Ventherm for at besigtige andre reference anlæg. Resultatet er blevet, at Ventherm A/S har udviklet et unikt anlæg, som dog samtidig opfylder alle gældende standarder for sprøjte-/tørrekabiner. Hos Ventherm er vi meget stolte af dette samarbejde, som er med til at understrege vores position som Danmarks førende leverandør af industrielle overfladebehandlingsanlæg. Ventherm udstiller på Scandinavian Coating 2011 Ventherm deltager med en stor stand på Scandinavian Coating 2011, som finder sted den 13. – 14. april 2011 i Øksnehallen i København. Scandinavian Coating er en ny fælles nordisk specialmesse for virksomheder, som beskæftiger sig med industriel overfladebehandling. Scandinavian Coating 2011 er en videreudvikling af den danske Overfladedage messe, der har været afholdt hvert andet år siden 1997, samt tilsvarende lokale messer i Norge og Sverige. Den nye messe bliver dermed hele Skandinaviens træfpunkt for overfladebehandling. Du er velkommen til at rekvirere gratis billetter på [email protected] Yderligere oplysninger om Scandinavian Coating kan findes på følgende webside www.scandinaviancoating.com. Stor værftordre fra Aker Verdal, Norge I samarbejde med Clemco har Ventherm modtaget en større ordre på ventilationsanlæg og varmegenvinding til Aker Verdal i Trondheim, Norge, som er en af verdens førende leverandører af on- og offshore udstyr. Anlægget består af et ventilationsanlæg med en samlet kapacitet på 216.000 m3/h, som er udført med dobbelte krydsvarmevekslere for optimal varmegenvinding. Ligeledes er anlægget forsynet med varmeflader for fjernvarme. Anlægget skal anvendes til en kombineret sandblæse- og malehal. Anlægget er i øvrigt næsten identisk med et tilsvarende anlæg, som Ventherm netop har leveret til en stor dansk industrikunde. Du kan eventuelt finde yderligere oplysninger om Aker Verdal på www.akersolutions.com www.ventherm.dk Ventherm investerer i 3D software… Som et naturligt led i den fortsatte udvikling af vore produkter og ydelser har vi netop investeret et betydeligt beløb i hardware og software til tegning i 3D, som erstatter vort tidligere AutoCad 2D software. Hermed åbner sig helt nye muligheder med hensyn til visualisering af produkter og løsninger for vore kunder, ligesom vi også internt får langt bedre redskaber til konstruktion, fremstilling og dokumentation af vore anlæg. Der følger naturligvis en del kurser, oplæring og undervisning med i købet og implementeringen af et nyt tegneprogram, men vi er allerede godt begyndt, og vi ser frem til at vise Jer resultatet af vore anstrengelser. Nyt ansigt i Ventherms reception Fra og med 1. februar 2011 er det Christina Bisgaard Jensen, som hilser dig velkommen, når du ringer til Ventherm eller besøger os på kontoret. Christina er 22 år og netop tiltrådt som kontorelev i Ventherm A/S. Du kan træffe Christina på tlf. 62 63 18 68 eller [email protected] Montør Børge Madsen har 25 års jubilæum Vi er meget stolte af at kunne fejre vores montør Børge Madsen, som den 10. februar 2011 har 25 års jubilæum i Ventherm A/S. Børge bliver dermed firmaets første 25 års jubilar, næst efter virksomhedens stifter Knud Hansen. Vi fejrer Børge ved en reception Torsdag d. 10. februar 2011 kl. 14 – 17 på Kastanievej 5, 5672 Broby og alle er meget velkomne til at kigge forbi. Vi byder naturligvis på lidt godt til ganen. Ventherm indgår aftale med Avidenz om dokumentation… Som en af markedets førende leverandører anser vi dokumentationen på vore anlæg som en meget væsentlig del af vore leverancer. Med henblik på opdatering og optimering af vores dokumentation har vi indgået en aftale med Avidenz, som forestår en gennemgang og eventuel opdatering af vores dokumentation. På denne måde får du som kunde sikkerhed for, at ikke alene vore produkter er af højeste kvalitet, men at dokumentationen også opfylder alle gældende krav. www.ventherm.dk BRUGT-BØRSEN: Spar 30-75% Herunder følger et udpluk at varer/anlæg, som vi af forskellige årsager kan sælge til en yderst favorabel pris. Såfremt en eller flere af varerne har din interesse, er du meget velkommen til at kontakte Allan Hansen på tlf. 31 25 88 77 eller [email protected] Trykluftrenset patronfilter med tilhørende udsugning: (illustration) Nyt anlæg Velegnet til: Sandblæsning, svejserøg, plasma-skærer m.m. Kapacitet: 5.000 m3/t ved 2.350 Pa Motorstørrelse: 7,5 kW, 3 x 400V 50 Hz, 2800 o/m Filterareal: 80 m2 (polyester – kan ombyttes til papir eller andet) Trykluftbehov: 0,3 Nm3/min. ved max. 5 bar Styring: Leveres med håndbetjent motorværn og filteralarm m.m. Varmluft-/indblæsningsaggregat (til rumopvarmning): Varme: Oliebrænder (Bentone B40A2), kedel i rustfri stål, 3 m rustfri isoleret sodskorsten samt forfilter medfølger. Varmekapacitet max.: (illustration) Brugt – årg. 2006 175 kW Luftmængde: 17.000 m3/t Motorstørrelse: 7,5 kW Styring: Ny styring kan tilbydes separat. Sprøjteboks SB-3000, Plug-and-Paint® Nyt anlæg Mål: Bredde 3.000 mm, Højde 2.000 mm, Dybde 1.500 mm Luftmængde: 10.800 m3/t ved 350 Pa Motorstørrelse: 2,2 kW, 1400 o/m Styring: Kan leveres Plug-and-Paint®, d.v.s. du skal blot tilslutte det medfølgende kraftstik, så er du klar til at male. (bør kombineres med opvarmet erstatningsluft) www.ventherm.dk Spar 30-75% BRUGT-BØRSEN (fortsat): Herunder følger et udpluk at varer/anlæg, som vi af forskellige årsager kan sælge til en yderst favorabel pris. Såfremt en eller flere af varerne har din interesse, er du meget velkommen til at kontakte Allan Hansen på tlf. 31 25 88 77 eller [email protected] Exhausto VEX2 – 5 ventilationsaggregat til komfort: VEX er en serie af kompakte aggregater med varmegenvinding. Aggregatet anvendes til komfortventilation (kontorer, skoler, private boliger, sommerhuse m.m.), hvor der stilles store krav til økonomisk behandling af luften. Brugt Varme: Indbygget vandvarmeflade og varmegenvinding (by-pass). Luftmængde: 300 – 1000 m3/t (trinløs regulering) Motordata: 1 x 230V, 2,9 A 0,4 kW Spjæld: Motorspjæld både på friskluft og afkast. Filter: F5 filter på indtag. Styring: Leveres komplet med styring. Sprøjteboks SB-1000, Plug-and-Paint® Mål: Bredde 1.000 mm, Højde 2.000 mm, Dybde 1.000 mm Luftmængde: 1.800 m3/t ved 350 Pa Motorstørrelse: 0,55 kW, 1400 o/m Styring: Kan leveres Plug-and-Paint®, d.v.s. du skal blot tilslutte det medfølgende kraftstik, så er du klar til at male. Nyt anlæg Kontakt Ventherm A/S Kastanievej 5 Brobyværk DK-5672 Broby CVR. 79 21 91 18 Tlf. (+45) 6263 1868 Fax (+45) 6263 1877 [email protected] www.ventherm.dk