Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen
Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse – fra cand.med. til speciallæge.
Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres ”livslang læring”. Lægers
uddannelse er ikke slut, når vi forlader universitetet, men uddannelsen ændrer karakter, så den herefter foregår sideløbende med og ved hjælp af det kliniske arbejde. Dette giver sig udslag i specielle og komplekse uddannelsesforhold for læger med mange forskellige ansættelses- og uddannelsesforløb
frem mod speciallægeautorisationen.
Kombinationen af uddannelse og ”almindeligt” arbejde betyder også, at det
både er de specielle uddannelsesmæssige bestemmelser og de normale ansættelsesretlige bestemmelser, som regulerer forløbet. Der er ikke tale om
vandtætte skotter mellem de forskellige regelsæt.
Som nyansat læge skal du være opmærksom på, at du som hovedregel refererer til din umiddelbare arbejdsgiver, som er afdelingen og afdelingsledelsen.
Bliver du fx gravid eller syg inden tiltrædelse, skal du meddele din kommende arbejdsplads, at du ikke kan starte i stillingen på det planlagte tidspunkt.
Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte og eventuelt hvornår, så kontakt under alle omstændigheder Yngre Læger, som så kan guide dig videre.
Mangler du svar på nogle spørgsmål, eller har du brug for bistand, er du altid velkommen til at kontakte Yngre Lægers sekretariat på 35 44 85 00 og
[email protected].
Du kan også læse mere om uddannelse på nylæge.dk og yl.dk.
Yngre Læger
Januar 2015
Yngre Læger - lægeliv med kant og retning
2
Indhold
1. Generelt om uddannelse
1.1. Skal man videreuddanne sig
1.2. Hvordan bliver man speciallæge
1.3. Målbeskrivelse
1.4. Uddannelsesprogram
1.5. Uddannelsesplan
1.6. Vejleder
1.7. Godkendelse
1.8. Problematiske uddannelsesforløb
1.9. De syv lægeroller
1.10. Orlov/barsel
1.11. Fraværsreglen
1.12. Uddannelsesansvarlig overlæge
1.13. Den gode uddannelsessituation – vagt contra dagarbejde
1.14. Postgraduate kliniske lektorer (PKL)
1.15. Inspektorordningen
1.16. Uddannelsesregioner
1.17. Videreuddannelsesråd
1.18. Ad hoc klassifikation og uklassificerede stillinger
1.19. Stillingsopslag
1.20. Lokale løntillæg
side 5
side 5
side 5
side 6
side 6
side 6
side 6
side 7
side 7
side 9
side 9
side 10
side 10
side 10
side 11
side 11
side 11
side 12
side 12
side 12
side 12
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
Klinisk basisuddannelse (KBU)
Selvstændigt virke
Tilmelding
Særlige hensyn
Udsættelse af KBU
side 14
side 14
side 14
side 15
side 15
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
Introduktionsuddannelsesforløb
Hvordan får jeg en introduktionsstilling
Længde og indhold
Kan man søge flere introduktionsstillinger
Hvilke stillinger giver adgang til hvad
Godkendelse
Femårsfrist
side 16
side 16
side 16
side 16
side 16
side 17
side 17
4.
4.1.
4.2.
4.3.
Hoveduddannelsesforløb
Ansættelsesprocedure
Længde og indhold
Godkendelse
side 18
side 18
side 18
side 19
3
4
1. Generelt om speciallægeuddannelsen
1.1. Skal man videreuddanne sig
Det er et alment accepteret sundhedspolitisk mål, at alle læger bør videreuddanne sig til speciallæger. Dermed ikke sagt, at det er et krav, men i dag er det
som hovedregel ikke muligt at få en slutstilling, medmindre man er speciallæge.
1.2. Hvordan bliver man speciallæge
Flere typer uddannelsesforløb indgår. Diagrammet nedenfor beskriver kort,
hvilke forløb/ansættelser man skal gennemgå, inden man kan betegne sig som
speciallæge. Der er enkelte forskelle inden for specialerne. Har du brug for at
kende den konkrete medicinsk/faglige sammensætning af de enkelte forløb, kan
du kontakte sekretariatet i det Regionale Videreuddannelsesråd og de enkelte
lægevidenskabelige selskaber.
Klinisk basisuddannelse
12 mdr.
Øvrige specialer
Introduktionsansættelse 12 mdr.
Almen medicin
Introduktionsansættelse 6 mdr.
(forudsat almen praksis i KBU)
Hoveduddannelsesforløb 4-5 år
Hoveduddannelsesforløb 4½ år
5
1.3. Målbeskrivelse
Består af en samlet beskrivelse af uddannelsen i et givent speciale.
Målbeskrivelsen angiver, hvilke kompetencer der skal erhverves i løbet af uddannelsen og rummer forslag til læringsstrategier og evalueringsmetoder. Se
alle målbeskrivelser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk.
1.4. Uddannelsesprogram
Er en beskrivelse af de kompetencer, der skal erhverves i det enkelte element af
uddannelsesforløbet. Dvs. en konkretisering af målbeskrivelsen, hvor det fremgår, i hvilket element af uddannelsesforløbet, den enkelte kompetence skal opnås. Indeholder tillige beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. Hvert uddannelsesforløb skal have et uddannelsesprogram, der er godkendt regionalt.
Alle afdelinger med uddannelsesstillinger skal altså have et uddannelsesprogram knyttet til den enkelte type uddannelsesstilling.
1.5. Uddannelsesplan
Er en individualisering af uddannelsesprogrammet til den uddannelsessøgende
læge, således at indsatsområder er identificeret, og der foreligger en plan for,
hvornår og hvordan kompetencerne konkret erhverves på det enkelte uddannelsessted. Der skal udarbejdes uddannelsesplaner for hver enkelt uddannelsessøgende læge.
Uddannelsesplanen skal udarbejdes umiddelbart efter, at du er startet i et nyt
uddannelseselement - dog senest fire uger efter tiltrædelse - og planen skal
godkendes af ansættelsesstedet og af dig.
Uddannelsesplanen laves i samarbejde med din vejleder i begyndelsen af ansættelsen. Den skal tage udgangspunkt i dine aktuelle kompetencer og fastlægge linjen for, hvad og hvordan du skal tilegne dig kompetencer i henhold til
uddannelsesprogrammet. Planen bør være konkret og løbende justeres, så du
opnår de kompetencer, der er nødvendige for dit videre forløb af uddannelsen.
1.6. Vejleder
I starten af din ansættelse skal du have tildelt en vejleder, som skal fungere som
faglig/klinisk vejleder under din uddannelse på den pågældende afdeling. Vejlederen er en kollega, som er længere i sin uddannelse, end du er. Ansættelsesstedet skal sørge for, at du får lagt en uddannelsesplan og derved opnår de
nødvendige kompetencer.
6
1.7. Godkendelse
Ved afslutningen af alle enkelte uddannelsesforløb/ansættelser er der ét dokument (attestation for tidsmæssig gennemført uddannelseselement) som skal udfyldes, for at din ansættelse kan godkendes. Det er meget vigtigt, at du får dette
dokument underskrevet af den uddannelsesansvarlige overlæge. Ligesom det er
vigtigt, at du opbevarer disse dokumenter efterfølgende, da det er dit bevis for,
at du har været ansat og dermed har gennemført din uddannelse på afdelingen.
1.8. Problematiske uddannelsesforløb
Får du problemer med dit uddannelsesforløb, bør du altid kontakte din tillidsrepræsentant og/eller Yngre Lægers sekretariat.
Hvis det konstateres, at kompetencer ikke er opnået som planlagt, er der følgende muligheder:
• Kompetencer, der kan opnås ved yderligere justering af uddannelsesplan
Hvis ansættelsesstedet vurderer, at manglende kompetencer kan opnås ved justering af uddannelsesplanen – justeres uddannelsesplanen.
• Kompetencer, der ikke kan opnås inden for planlagt tid
Hvis ansættelsesstedet vurderer, at manglende kompetencer ikke kan
opnås inden for den planlagte tid i uddannelseselementet, er mulighederne følgende:
1. Aftale om at manglende kompetencer opnås under næste delelement
af ansættelsen
Vurderer ansættelsesstedet - efter drøftelse med den uddannelsessøgende læge - at manglende kompetencer kan opnås under
næste delelement af uddannelsen, kan ansættelsesstedet aftale
med ansættelsesstedet for næste delelement, at opnåelse af de
manglende kompetencer skal indgå i uddannelsesplanen for
næste delelement. Aftalen mellem de to ansættelsessteder skal
foreligge skriftligt. Det oprindelige ansættelsessted orienterer
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, som godkender aftalen.
2. Aftale om at manglende kompetencer opnås under forlænget ansættelse på samme afdeling
Vurderer ansættelsesstedet - efter drøftelse med den uddannelsessøgende læge - at manglende kompetencer bedst opnås ved
forlængelse af ansættelsen, kan der indgås aftale om det. Aftalen, der udarbejdes skriftligt, skal indeholde en justeret uddannelsesplan for, hvornår og hvordan de manglende kompe-
7
tencer opnås. Forlænget ansættelse skal godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
3. Aftale om at manglende kompetencer opnås under forlænget ansættelse på en anden afdeling
Vurderer ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende læge,
at manglende kompetencer bedst opnås ved forlængelse af ansættelsen på en anden afdeling, kan der indgås en aftale om
det. Aftalen skal indeholde en justeret uddannelsesplan for,
hvornår og hvordan manglende kompetencer opnås. Forlænget
ansættelse og justeret uddannelsesplan godkendes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og af den afdeling,
som modtager den uddannelsessøgende læge under den forlængede ansættelse.
Forlængelse af ansættelser
Ansættelse i de enkelte elementer i et KBU-forløb kan som hovedregel maksimalt forlænges tidsmæssigt med 100 % af den planlagte tid.
Ansættelse i introduktionsstilling/det enkelte element af en introduktionsstilling
kan som hovedregel maksimalt forlænges tidsmæssigt med 100 % af den planlagte tid.
Ansættelser i de enkelte elementer i hoveduddannelsen kan som hovedregel
maksimalt forlænges med 50 % af den planlagte tid. Fravigelse herfra kan besluttes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, når der foreligger
særlige grunde.
Udsigtsløse forløb
Hvis ansættelsesstedet vurderer, at den uddannelsessøgende, trods justeringer
af uddannelsesplanen inkl. forlængelser, ikke kan opnå de krævede kompetencer, godkendes uddannelseselementet ikke af ansættelsesstedet. Meddelelse
sendes til den uddannelsessøgende læge og til Det Regionale Råd for Lægers
Videreuddannelse.
I meddelelsen skal angives de væsentligste grunde til, at uddannelsesforløbet
ikke kan godkendes. Der skal i videst muligt omfang henvises til eksisterende
dokumentation, mødereferater, evalueringsreferater, justerede uddannelsesplaner og lignende, der belyser uddannelsesforløbet og bestræbelserne for at opnå
de krævede kompetencer.
Ved manglende godkendelse af uddannelseselementer skal uddannelsesstedet
tilbyde den uddannelsessøgende læge vejledning om det videre uddannelsesforløb, herunder om valg af andet speciale. Den uddannelsessøgende skal herud-
8
over tilbydes individuel vejledning om valg af speciale af Det Regionale Råd for
Lægers Videreuddannelse.
Opsigelse
Hvis et ansættelsessted vurderer, at ansættelsesforholdet ikke kan fortsætte indtil udløb af ansættelsen og ønsker at opsige den uddannelsessøgende læge, gælder de almindelige ansættelsesretlige regler. Ved opsigelsen ophører ansættelsesstedets uddannelsesmæssige forpligtelser. Hvis man bliver sagt op i et hoveduddannelsesforløb, bliver man således ikke kun opsagt i det pågældende
uddannelseselement men i hele hoveduddannelsesforløbet.
1.9. De syv lægeroller
Der er syv lægeroller, hvor lægen under uddannelse skal opnå kompetencer i
henhold til målbeskrivelsen. Det drejer sig om rollerne som:
•
•
•
•
•
•
•
Medicinsk ekspert/lægefaglig
Kommunikator
Samarbejder
Leder/administrator/organisator
Sundhedsfremmer
Akademiker/forsker og underviser
Professionel
Inden for alle specialer er der udarbejdet en målbeskrivelse, hvor det fremgår,
hvilke kompetencer lægen forventes at tilegne sig inden for de forskellige lægeroller.
1.10. Orlov/barsel
Hvis du er ansat i en uddannelsesklassificeret stilling, har du som alle andre ret
til barselsorlov. Du finder regler og rettigheder under barsel på yl.dk under
Brug for hjælp / FAQ > Barsel. Du er også velkommen til at ringe til Yngre
Lægers sekretariat på 35 44 85 00.
I forhold til den aktuelle uddannelsesstilling betyder fravær på grund af orlov,
at man har ret til at komme tilbage til det afbrudte uddannelsesforhold for at
fuldføre forløbet. Den konkrete tilrettelæggelse af det resterende forløb sker
efter aftale med Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, der skaffer
erstatningsansættelsen.
9
1.11. Fraværsreglen
Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption samt orlov til
børnepasning svarende til mere end 10 % af den fastsatte varighed for en given
del af den kliniske uddannelse forlænges uddannelsen tidsmæssigt svarende til
det samlede fravær inkl. de 10 %. Ferie i henhold til ferieloven og overenskomstens regler medregnes ikke.
1.12. Uddannelsesansvarlig overlæge
Den uddannelsesansvarliges opgaver er ikke præciseret eller afgrænset i bekendtgørelser eller lignende. Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har i
fællesskab forsøgt at fastlægge den uddannelsesansvarlige overlæges arbejdsområde, men dette skal alene ses som anbefalinger til både afdelingsledelser og de
uddannelsesansvarlige overlæger.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fordele uddannelsesopgaver
Sikre at uddannelse og arbejdstilrettelæggelse sammentænkes
Udarbejde og revidere introduktionsmateriale og uddannelsesprogrammer
Sikre at den uddannelsessøgende modtager introduktionsmateriale og
uddannelsesprogram
Udvælge kliniske vejledere
Tildele den uddannelsessøgende en klinisk vejleder
Sikre at de formaliserede uddannelsessamtaler gennemføres
Sikre at de individuelle uddannelsesplaner gennemføres
Attestere gennemførte uddannelseselementer
Rådgive om videreuddannelse og karriereplanlægning
Inspirere til relevante videnskabelige aktiviteter
Udvikle og kvalitetssikre iværksatte uddannelsesfunktioner
Sikre og udføre evaluering af afdelingens uddannelse af uddannelsessøgende, og at der følges op på disse evalueringer.
1.13. Den gode uddannelsessituation - vagt kontra dagarbejde
I den gode uddannelsessituation er der tid til og mulighed for struktureret supervision fra en ældre kollega. Vagtarbejde superviseres sjældent, og det er derfor væsentligt, at størstedelen af din arbejdstid ligger i dagtimerne. Ifølge overenskomsten kan du højest pålægges tilstedeværelsesvagt efter kl. 18 hvert sjette
døgn som gennemsnit over en normperiode. Ved fællesvagt højst en gang om
ugen i gennemsnit over en normperiode.
På grund af vakante stillinger kan der opstå situationer, hvor der forlanges meget vagtarbejde, men det bør alene være for korte perioder. Bliver det aktuelt,
skal du kontakte din lokale tillidsrepræsentant.
10
1.14. Postgraduate kliniske lektorer (PKL)
Den daglige funktion er primært rådgivning i forbindelse med uddannelsesplanlægning og regional kursusaktivitet, ligesom de postgraduate kliniske lektorer har en rådgivende funktion, når eventuelle problematiske uddannelsesforløb skal tackles.
1.15. Inspektorordningen
Inspektorordningen er obligatorisk for alle afdelinger og har til formål at bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på
uddannelsesafdelingerne på landets sygehuse. Afdelinger skal besøges minimum hvert fjerde år, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende.
Er du utilfreds med uddannelsen på din afdeling, kan du søge om at få afdelingen vurderet ved et inspektorbesøg. Anmodningen skal rettes til Sundhedsstyrelsen.
I praksis fungerer ordningen ved, at to inspektorer aflægger et besøg på en uddannelsesafdeling. Forud for besøget udfærdiger afdelingen en selvevalueringsrapport med en analyse af uddannelsesfunktionen og miljøet på afdelingen. På
baggrund af rapporten gennemfører inspektorerne kvalitative interview med
relevante personalegrupper. Inspektorerne analyserer samtidig afdelingens rutiner og procedurer, der er relevante for afdelingens uddannelsesfunktion og
miljø og udarbejder en inspektorrapport. Rapporten inkl. aftale med indsatsområder forelægges afdelingen til godkendelse og underskrift. Aftalen skal omfatte løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesfunktion og miljø
og indeholder en handlingsplan og tidshorisont.
Ved opfølgende besøg revurderes afdelingen med fokus på indsatsområderne.
Uddannelsessøgende læger fra de videnskabelige selskaber kan deltage i inspektorbesøg i de specialer, der ønsker det.
1.16. Uddannelsesregioner
Danmark er delt op i tre uddannelsesregioner – Nord, Syd og Øst. Uddannelsesregion Nord består af Region Nordjylland og Region Midtjylland, Udannelsesregion Syd udgør Region Syddanmark, og Uddannelsesregion Øst består af
Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det er ansættelsesmyndigheden, der
opslår stillinger og fastlægger ansættelsesprocedure for bl.a. ansættelse i hoveduddannelsesforløb.
11
1.17. Videreuddannelsesråd
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for lægelig videreuddannelse i Danmark. Til at
rådgive sig har styrelsen nedsat ”Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse” (NRLV). Rådet består af 18 personer fra ministerier (Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Sundhedsstyrelsen, uddannelsesregioner, specialeselskaber, universiteter
og Lægeforeningen). Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse arbejder
blandt andet med prognose og dimensionering af uddannelsesstillinger, ændringer i speciallægeuddannelsen, målbeskrivelser, logbøger, inspektorordningen mv.
Til hver uddannelsesregion er knyttet et ’Regionalt Råd for Lægers Videreuddannelse’. Rådet står for ad hoc klassifikation af stillinger, den regionale fordeling af KBU-læger, sammensætning af uddannelsesforløb, de postgraduate kliniske lektorer, opfølgning på inspektorrapporter og andre uddannelsesmæssige
tiltag inden for regionen.
Endelig er der videreuddannelsesudvalg på en række sygehuse. Sammensætning og opgaver for disse lokale udvalg kan variere fra region til region.
1.18. Ad hoc klassifikation og uklassificerede stillinger
Er du ansat i en uklassificeret stilling, hvor du laver det samme som i en tilsvarende klassificeret stilling, kan afdelingen ansøge om at få stillingen ad hoc
klassificeret. Ansøgningen skal sendes til dit regionale videreuddannelsesråd.
Det er meget vigtigt, at godkendelsen sker senest én måned efter ansættelsen er
påbegyndt, for ellers vil den ikke kunne tælle i speciallægeuddannelsen. Der
tildeles ikke ad hoc klassifikationer med tilbagevirkende kraft.
En ansættelse i en uklassificeret stilling kan ikke tælle i speciallægeuddannelsen.
1.19. Stillingsopslag
Alle regionale lægestillinger i det danske sundhedsvæsen – bortset fra KBUforløb -skal slås op på sundhedsjobs.dk. Her kan du se, hvilke stillinger der er
ledige. Du kan også skabe din egen profil og få tilsendt informationer om opslag på stillinger, der interesserer dig.
1.20. Lokale løntillæg
Lægers løn består af en centralt aftalt grundløn og nogle centralt aftalte kvalifikationstillæg. Herudover kan der lokalt aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Det er Yngre Lægerådet i regionen, som har kompetencen til at forhandle
lokalløn. I visse regioner er kompetencen yderligere uddelegeret til Yngre Læ-
12
gerådet på sygehuset eller tillidsrepræsentanten på afdelingen. Man kan forhandle både forhåndsaftaler, der vedrører flere læger og/eller individuelle tillæg.
Grundet uddannelsessøgendes relativt korte ansættelser kan det være vanskeligt at få etableret individuelle lønforhandlinger. I alle regioner og på de enkelte
sygehuse findes der forhåndsaftaler, hvor det fremgår, hvilke kvalifikationer og
hvilke funktioner, der honoreres specielt. Det er altid en god idé at tjekke forhåndsaftalen inden en ansættelse. Du kan finde aftalerne på yl.dk. Har du opnået nye kvalifikationer/kompetencer, eller løfter du særskilte funktioner, bør
du bede om en individuel lønforhandling.
Ifølge din overenskomst har du som nyansat i en introduktionsstilling eller i
hoveduddannelsesforløb krav på en lønforhandling senest tre måneder inde i
forløbet.
Søg mere information på Yngre Lægers hjemmeside yl.dk og hos din lokale tillidsrepræsentant.
13
2. Klinisk basisuddannelse (autorisation til selvstændigt virke)
Den kliniske basisuddannelse består af 2 x 6 måneders ansættelse. Alle specialer, der kan opfylde målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, kan i
princippet indgå i basisuddannelsen, men for de fleste (ca. 80 %) vil den ene
ansættelse være på et sygehus og den anden i almen praksis.
Formålet med den kliniske basisuddannelse er at "lære at være læge" og tilegne
sig nogle generelle lægekompetencer, der ikke knytter sig til specifikke specialer. Det kan fx være at tage imod akutte patienter, skrive journal og samarbejde
med andre faggrupper. Der er formuleret 15 overordnede læringsmål, som
fremgår af målbeskrivelsen.
Den kliniske basisuddannelse er det første element i din videreuddannelse.
Kompetencer opnået i vikariater og lignende inden basisuddannelsen kan ikke
godkendes som led i speciallægeuddannelsen.
2.1. Selvstændigt virke
Gennemført og godkendt klinisk basisuddannelse giver ret til autorisation til
selvstændigt virke. Det er en forudsætning for at blive speciallæge, at man har
autorisation til selvstændigt virke.
Når du har gennemført din kliniske basisuddannelse, skal du udfylde en blanket på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og betale et gebyr for at få tilladelsen til
selvstændigt virke.
2.2. Tilmelding
På 12. semester skal du tilmelde dig den kliniske basisuddannelse. Det gør du
ved at udfylde et skema på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Fordelingen af de kliniske basisforløb sker ved, at alle kandidater trækker et
nummer. Herefter vælger kandidaten med nr. 1 det kliniske basisforløb,
han/hun helst vil have, derefter vælger nr. 2 osv. Valget foregår elektronisk på
basislaege.dk.
Det kan være tilladt at bytte forløb, hvis man kan finde en at bytte med. Lav
aftalen på skrift og kontakt begge ansættelsessteder, så der ikke opstår tvivl om
aftalen og hvem, der starter hvor. Et bytte forudsætter, at begge involverede
ansættelsessteder siger ja.
14
KBU-forløb bliver ikke slået op. Alle nyuddannede læger skal have mulighed
for et KBU-forløb senest tre måneder efter embedseksamen regnet fra 1. februar for vintereksamen og 1. august for sommereksamen.
Du kan vælge at udskyde din tilmelding i op til to år efter afsluttet embedseksamen. Det er op til dig at være opmærksom på fristens udløb samt at udfylde
tilmeldingsskemaet hos Sundhedsstyrelsen, når du ønsker at tilmelde dig.
Tilmeldingen er bindende og kan kun ske én gang. Aktiverer man ikke sin tilmelding, udgår man af KBU-ordningen og kan ikke uden videre senere træde
ind.
2.3. Særlige hensyn
Man kan ansøge Sundhedsstyrelsen om at tage hensyn til særlige forhold fx ved
alvorlig sygdom hos ægtefælle eller børn. Godkender Sundhedsstyrelsen en ansøgning om særlige hensyn, vælges et KBU-forløb rent geografisk i vidt omfang
efter eget ønske. Ansøgningen skal indsendes og behandles før lodtrækningen.
Ansøgningen skal nøje beskrive, hvorfor man søger om særlige hensyn, og kopier af lægeerklæringer og lignende skal vedlægges. Det er meget svært at få
godkendt ”særlige hensyn” - se nærmere i KBU-bekendtgørelsen §§ 13 og 15.
2.4. Udsættelse af KBU
• Er du ansat i ph.d.-stilling eller anden forskerstilling, kan du få udsættelse
indtil udløb af stillingen, dog maksimalt fire år efter embedseksamen.
•
Ansøgning skal indsendes til den ansættelsesmyndighed, hvor du har fået
tildelt KBU-forløbet senest tre måneder før ønsket udsættelse.
•
I forbindelse med graviditets- og barselsorlov anbefales, at du ikke søger
udsættelse, men underskriver ansættelsespapirerne og oplyser om din situation.
15
3. Introduktionsuddannelsesforløb
Introduktionsuddannelsesforløb - eller I-stillinger som de ofte betegnes - er det
næste trin i uddannelsen.
3.1. Hvordan får jeg en introduktionsstilling
Introduktionsstillinger kan søges efter den kliniske basisuddannelse. Det er den
enkelte afdeling, der ansætter læger i I-stillinger. Du sender således en ansøgning til den afdeling, hvor du ønsker ansættelse. Stillingerne slås normalt op på
sundhedsjobs.dk.
3.2. Længde og indhold
Stillingerne er af et års varighed i sygehussektoren og et halvt års varighed i almen praksissektoren (forudsat du har haft almen praksis i din KBU). Formålet
med introduktionsuddannelsen er at give den uddannelsessøgende mulighed
for at finde ud af, om vedkommende ønsker at fortsætte inden for det givne
speciale. Introduktionsuddannelsen giver også afdelingen mulighed for at vurdere, om vedkommende generelt har evner i specialet.
3.3. Kan man søge flere I-stillinger
Ja! Hvis du ændrer mening om specialevalg, eller du har lyst til at prøve flere
ting, søger du en ny I-stilling. Du skal dog være opmærksom på femårsfristen
(se afsnit 3.6).
3.4. Hvilke stillinger giver adgang til hvad
For at kunne søge en hoveduddannelsesstilling skal du have haft en godkendt
introduktionsstilling inden for det ønskede speciale.
Hvis du ikke har en godkendt introduktionsstilling i det pågældende speciale,
kan du alligevel godt søge en hoveduddannelsesstilling. Det forudsætter dog, at
du har en forhåndsudtalelse for din uddannelsesansvarlige overlæge på den afdeling, hvor du p.t. arbejder. Forhåndsudtalelsen skal sige, at det forventes, at
du uden problemer gennemfører din nuværende introduktionsstilling.
På det tidspunkt, hvor du bliver ansat i en hoveduddannelsesstilling, skal du
have en godkendt introduktionsstilling.
En godkendt introduktionsuddannelse inden for et af de intern medicinske
specialer (Intern medicin:endokrinologi, Intern medicin:gastroenterologi og
hepatologi, Intern medicin: geriatri, Interne medicin:hæmatologi, Intern medicin:infektionsmedicin, Intern medicin:kardiologi, Intern medi-
16
cin:lungesygdomme, Intern medicin:nefrologi og Intern medicin:reumatologi)
giver adgang til at søge alle interne medicinske hoveduddannelsesforløb.
De kirurgiske introduktionsstillinger er som udgangspunkt specialespecifikke
(kirurgi, karkirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi og urologi), men stillingerne
kan deles mellem to kirurgiske specialer (½ år på hver).
3.5. Godkendelse
Du skal opnå kompetencer i henhold til specialets målbeskrivelse og afdelingens uddannelsesprogram. Kompetencerne godkendes i logbogen, og ved afslutning attesterer den uddannelsesansvarlige overlæge, at et uddannelseselement er gennemført tidsmæssigt.
3.6. Femårsfrist
Læger, der gennemfører et klinisk basisuddannelsesforløb, skal have påbegyndt
et hoveduddannelsesforløb senest fem år efter påbegyndelse af den kliniske basisuddannelse.
Tidsfristen kan umiddelbart forlænges fuldt ud ved indleveret ph.d. (tre år).
Ved ansættelse i forsvaret og ved udsendelse til humanitær lægevirksomhed
forlænges tidsfristen svarende til ansættelseslængden, dog max 12 måneder.
Udsættelse pga. udsendelse til humanitær lægevirksomhed forudsætter en forhåndsgodkendelse i Sundhedsstyrelsen.
Man overholder femårsfristen, hvis man får ansættelse i et hoveduddannelsesforløb, der er opslået inden for femårsfristen. Det er altså ikke tiltrædelsestidspunktet men opslagstidspunktet, der er afgørende.
Endvidere er det muligt for femårsramte at blive ansat i hoveduddannelsesforløb, der ikke er blevet besat af ansøgere, der overholder femårsfristen.
17
4. Hoveduddannelsesforløb
4.1. Ansættelsesprocedure
Ansættelsesproceduren til hoveduddannelsesforløb og udvælgelsen sker på
baggrund af faglige profiler. De videnskabelige selskaber har sammen med
Danske Regioner beskrevet en faglig profil for alle specialer.
Den faglige profil består ideelt af to dele: en generel del, som beskriver specialets hovedarbejdsområder, arbejdsmetoder, evt. fagområder, generelle vagtforhold etc. Og en speciel del, der mere specifikt handler om udvælgelse til ansættelse i hoveduddannelse med en beskrivelse af de områder, som specialet vægter i forhold til de syv lægeroller.
I alle faglige profiler er der lagt vægt på både rent faglige ekspertkompetencer
og på mere personlige kompetencer som fx engagement og samarbejdsevne.
Regionen/regionerne nedsætter et ansættelsesudvalg i hver uddannelsesregion.
Udvalget består af en ledelsesrepræsentant for hver af de i specialets afdelinger,
som indgår i regionens godkendte hoveduddannelsesforløb. Yngre Læger har
ligeledes plads i udvalget.
Ansættelsesudvalgene betjener som hovedregel én videreuddannelsesregion. I
specialer med opslag af få hoveduddannelsesforløb årligt og hvor forløb går på
tværs af videreuddannelsesregionerne, kan ansættelsesudvalget dække to eller
alle tre videreuddannelsesregioner.
Hoveduddannelsesforløbene slås op på sundhedsjobs.dk.
4.2. Længde og indhold
Et hoveduddannelsesforløb er en samlet ansættelse af 4 til 5 års varighed afhængigt af speciale. De forskellige hoveduddannelsesforløb er opbygget med
uddannelsesforløb på forskellige sygehuse/praksis i regionen. Typisk med uddannelsesforløb på de store funktionsbærende enheder og på de højt specialiserede enheder, for at man kan opnå både specialiserede og brede kompetencer
inden for specialet.
Hoveduddannelsesforløbene indeholder både generelle kurser, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Se vejledning for alle kurser
på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk.
De enkelte kurser tilrettelægges og udbydes i de tre videreuddannelsesregioner.
Det er også her, man tilmelder sig.
18
4.3. Godkendelse
Man er speciallæge, når man har opnået speciallægeautorisation. Autorisation
kan søges seks måneder inden afslutning af hoveduddannelsesforløbet.
Ansøgning om speciallægeautorisation rettes til Sundhedsstyrelsen bilagt følgende:
• Dokumentation for, at samtlige kompetencer for specialets målbeskrivelse
er opnået og godkendt (logbog)
• Dokumentation/attestation for tidsmæssigt gennemførte og godkendte uddannelseselementer (find skemaet på sst.dk/Uddannelse og autorisation/Søg anerkendelse som speciallæge og specialtandlæge/Attestation for
tidsmæssigt gennemført uddannelseselement)
• Dokumentation for gennemført og godkendt teoretisk uddannelse (kurser)
• Dokumentation for gennemført og godkendt forskningstræning (find skemaet på sst.dk/Uddannelse og autorisation/Søg anerkendelse som speciallæge og specialtandlæge/Attestation for gennemført forskningstræning)
• Hvis der indgår godkendt meritoverførsel, skal dette ligeledes vedlægges.
19