DET DANSKE SPEJDERKORPS ØRESUND DIVISION

Transcription

DET DANSKE SPEJDERKORPS ØRESUND DIVISION
DET DANSKE SPEJDERKORPS
ØRESUND DIVISION
Referat af divisionsrådsmøde den 30. april 2013 på Espergærde gymnasium
Mikkel bød velkommen til årets divisionsrådsmøde, hvor han startede med at præsentere to gæster; Ulrik
Grønbjerg Vej-Hansen fra Korpsledelsen og Rie Celina Nielsen konsulent fra Korpskontoret.
Alice Kiander uddelte herefter nogle sedler, hvorpå de fremmødte skulle skrive deres navn og gruppe på,
dette mht. at kunne se hvem der havde været til stede til aftenens divisionsrådsmøde.
Mikkel orienterede endvidere om, at hvis der skulle være nogle af de fremmødte som har nogle punkter til
eventuelt eller et eventuelt kandidatur til divisionsledelsen, så kunne man melde dette til enten dirigenten
eller referenten i en af pauserne. Udover den officielle dagsorden var der vanen tro lidt pauseindslag som
Andreas, Frederik og Kathrine fra divisionsledelsen var primus motorer på.
a) Valg af dirigent og referent:
Valg af dirigent blev Ulrik Grønbjerg Vej-Hansen (Korpsledelsen) foreslået og valgt.
Valg af referent: Carsten Ilsøe (1. Helsingør) blev foreslået og valgt
Ulrik kunne herefter konstatere, at indkaldelsen var sendt ud efter gældende regler, så divisionsrådsmødet var beslutningsdygtig i henhold til gældende regler.
b) Beretning fra divisionsledelsen med særlig fokus på, hvad divisionen har gjort for at fremme
spejderarbejdets værdier og udvikling.
Signe henviste til den udsendte beretning og præsenterede herefter divisionsledelsens sammensætning
og arbejde, hvor kontakten til de enkelte grupper er og vil være en vigtig opgave. Her kan
divisionsledelsen se den positive effekt, deres gruppeleder- og grenledermøder har haft i det forgangne
år. Her udveksles erfaringer samt planlægges divisionsarrangementer for de enkelte grupper imellem.
Signe fremhævede også, at det i indeværende år er det første år med to divisionschefer, hvilket hun og
Mikkel kun har gjort positive erfaringer med. De kan se den positive synergi effekt både på det
personlige og praktiske niveau. Eneste kommentarer fra salen var, at det var en fantastisk beretning,
hvorefter denne blev godkendt med applaus.
c) Fremlæggelse af årsregnskabet for det foregående år til godkendelse:
Kim Andreasen (kasserer) henviste til det udsendte regnskab, med følgende supplerende kommentarer:
Det er et specielt regnskab, da det stort set lykkedes at bruge de penge som divisionen har haft til
rådighed, selvom divisionen igen i år nedsatte sidste rate af medlemskontingentet til fra 45,- til 25, kroner pr medlem, så lykkedes det ”kun” at frembringe et lille underskud i 2013. Kim redegjorde for
beløbenes størrelse. Specielt på arrangement siden. Der var ingen spørgsmål eller kommentarere til
regnskabet, hvorefter det blev godkendt.
d) Behandling af indkomne forslag:
Ingen indkomne forslag
1
DET DANSKE SPEJDERKORPS
ØRESUND DIVISION
e) Væsentlige beslutninger om divisionens fremtid:
Mikkel henviste til udsendte udviklingsplan for 2013, men uddybede følgende - For det første er
gruppeledermøderne i divisionen et fortsat fokusområde. Gruppeledermøderne er med til at skabe et
godt netværk blandt gruppelederne og de enkelte grupper imellem. Divisionsledelsen vil fortsat have
nogle fokusområder på disse møder.
Til sidst fremlagde Mikkel, divisionsledelsens ønsker om, at fortsætte det gode samarbejde med de
enkelte grupper og divisionsledelsen imellem. Mikkel kunne berette, at divisionscheferne er godt
igennem deres ønskede møder med divisionens grupper - Ingen spørgsmål til beretningen, hvorefter
den blev godkendt med applaus
f) Vedtagelse af justeret budget for indeværende år og vedtagelse af budget og fastsættelse af
divisionskontingent for det følgende år:
Kassereren redegjorde for det lidt specielle i, at vi vedtager et revideret budget for indeværende år og et
foreløbigt budget for det kommende år.
Divisionsledelsen foreslår en uændret kontingentsats på 135 kr./år pr. medlem. Det samlede beløb er
lidt højere i budgettet end tidligere år, hvilket skyldes et svagt stigende medlemstal.
Renteindtægter er budgetteret mindre, da renteniveauet er faldet, og tidligere favorable aftaleindskud
er udløbet. Divisionen har opsagt en gammel ulykkesforsikring.
Aktivitetsbudgetteret er justeret til efter ønsker fra divisionsledelsen. Divisionsledelsen budgetterer
med, at ”Korpsrådsbussen” bibeholdes både i 2013 og 2014.
Anders (formand i 1 Kokkedal) spurgte til den umiddelbare nedprioritering i posten til tropsarbejdet, da
dette er nedjusteret fra 13.000 til 6.000 kroner. Dette skulle dog ikke opfattes som et ændringsforslag,
da Anders er overbevidst om at divisionen vanen tro, nok skal finde et større beløb til eventuelle
kommende tropsarrangementer, hvis dette skulle blive aktuelt. Kassereren bekræftede, at
divisionsledelsen meget gerne lægger ryg til en budgetoverskridelse, hvis det bliver muligt at lave gode
tropsarrangementer, som medfører større udgifter end budgetteret.
Birgitte (Frydenborg) bifaldt Anders indlæg omkring prioriteringen af spejderarbejdet i de større grene
bl.a. fordi det er vigtigt at bl.a. seniorarbejdet i divisionen prioriteres, da de er eventuelle kommende
ledere i de større grene - Derefter blev budgetterne og kontingentsatsen for 2014 godkendt med
applaus.
g) Fastsættelse af antallet af divisionsledelsesmedlemmer under hensyntagen til § 29.2:
Signe, suppleret af dirigenten, fremlagde ønsket om at fastholde de 18 medlemmer i divisionsledelsen,
hvilket blev efterlevet og besluttet af de fremmødte, så divisionsledelsen fremover består af 18
medlemmer inkl. divisionscheferne samt kassere.
h) Valg af medlemmer til divisionsledelsen:
Følgende personer er ikke på valg:
· Divisionschef - Mikkel Christiansen (1. Helsingør)
· Divisionschef – Signe Auvnsø Dahl (1. Kokkedal)
· Kasserer - Kim Andreasen (1. Helsingør)
· Anita Isabella Kraft (Espergærde)
· Alice Kiander (1. Kokkedal)
2
DET DANSKE SPEJDERKORPS
ØRESUND DIVISION
·
·
·
·
·
·
·
Andreas Balling Clausen (1. Kokkedal)
Frederiks Spliid (Humlebæk Gruppe)
Hanne Andreasen (1. Helsingør)
Hanne Bank Larsen (De Vilde Svaner)
Pia Brask Feilberg (1. Kokkedal)
Sonja Kristiansen (Prins Hamlet)
Tina Dahl Marcussen (Bent Byg)
Følgende personer ønsker at stoppe/genopstiller ikke til divisionsledelsen
· Daniel Petersen (C4)
· Stine Louise Antons (1. Kokkedal)
Der skal efter divisionsønske om 18 medlemmer i divisionsledelsen, derfor vælges 6 kandidater
Følgende personer ønsker genvalg/genopstiller:
· Camilla Woller Nielsen (Ramløse)
· Kathrine D. Marcussen (Bent Byg)
Følgende personer opstiller til divisionsledelsen:
· Henrik Jellev Madsen (1. Helsingør)
· Jon Rasmussen (1. Fredensborg )
· Mette Bagger Sørensen (C4)
· Rolf Esbjørn Kristensen (John Little Sø)
Disse 6 kandidater blev valgt med applaus
i) Valg af revisor og revisorsuppleant:
· Stig Gösta Löf (1. Helsingør) genopstiller.
· Da Lone Aasted Hastrup (De vilde svaner) ikke genopstiller, skulle der vælges en ny revisorsuppleant.
Her opstiller Inge Børsting (1. Kokkedal)
De blev henholdsvis valgt og genvalgt efter gældende regler for et år ad gangen igen med applaus
j) Skriftlig beretning fra Det Danske Spejderkorps' kredsrepræsentant i Friluftsrådet:
Beretning om Friluftsrådets arbejde i Kreds 19 Nordsjælland for året 2013
v/Kreds-og regionsformand Poul Erik Pedersen, medlem af Det Danske Spejderkorps.
Alice Kiander fremlagde dette punkt for Poul Erik Pedersen, da han var forhindret i at deltage. Alice
henviste til den skriftlige beretningen på divisionens hjemmeside, men opfordrede alle som skulle have
ønsker til forskellige ansøgninger i spejderregi, at kontakte Poul Erik, da han altid er behjælpelig med at
tilrette eventuelle ansøgninger.
k) Eventuelt:
Her havde Rie og Ulrik efter en kort præsentation af dem selv og deres arbejde følgende indlæg
omhandlende:
3
DET DANSKE SPEJDERKORPS
ØRESUND DIVISION
· DDS´s medlemskab af de verdensomspændende spejderorganisationer. Her er det meget komplekse
spørgsmål omkring WAGGGS og WOSM blevet diskuteret og korpsledelsen fremsætter forslag herom
på korpsrådsmødet i november 2013.
· Rie reklamerede for korpsets nye aktivitetspjecer og –base på DDS.dk. som i øvrigt kan bestilles på
[email protected]
· Gruppegejst, Naturens dag og Foreningsredskaber.dk blev der ligeledes reklameret for og opfordret
til at deltage i.
· Woop app´en har lige fået en opdatering, så den er klar til afprøvning – Så prøv den!
· Ny generalsekretær i DDS – Charlotte Bach Thomassen som starter d. 1.6.2013
· Spejdernes lejr – Her er det besluttet at denne bliver i 2017, og korpsledelsen har fokus på der tages
ved lære af problemer der var i forbindelse med Spejdernes Lejr 2012. Her var der kommentarer i og
omkring at der så ikke vil bliver nogen Blå Sommer. Ulrik besvarede dette med, at Korpset ikke har de
forhånden nærværende ressourcer til begge typer af lejre og de har besluttet, at støtte op om de
positive gevinster der var på Spejdernes Lejr 2012.
· Young spokepersons – 14-18 årige som er blevet uddannet til at kunne reklamere for hvad
spejderarbejde indebærer.
· Folkemødet på Bornholm fra den 13-16. juni 2013 - Det er et åbent debatforum, hvor alle foreninger
og enkelt personer har mulighed for at give deres mening tilkende i den danske offentlige debat og
har opbakning fra alle Folketingets partier samt en lang række virksomheder og organisationer.
Folkemødets mål er at understøtte demokratiet gennem samtaler om samfundets udfordringer og
muligheder.
Mikkel og Signe sagde herefter tak til Stine for hendes indsats i divisionsledelsen og sagde velkommen til
de 4 nye divisionsledelsesmedlemmer.
Birgitte (Frydenborg) fremlagde et forslag omkring logistikken i og omkring af valg af divisionscheferne
og kasseren, så disse tre ikke skal vælges samme år. Dette forslag tager divisionsledelsen ad notam.
Herefter kunne Ulrik takke for god ro og orden, samt aftenens debatter og diskussioner, hvorefter
aftenens rådsmøde blev lukket klokken 21.02
Espergærde, den 30. april 2012
4
_________________________
Mikkel Christiansen (Divisionschef)
___________________________
Signe Auvnsø Dahl (Divisionschef)
_________________________
Ulrik Grønbjerg Vej-Hansen (Dirigent)
___________________________
Carsten Ilsøe (Referent)