Gudrun Holm Pedersen slægsthistorie - Finn Dalum

Transcription

2014
Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersen
Slægt og børn
Finn Dalum-Larsen
Ørslev, Vordingborg
02-02-2014
2
Slægt og børn
Slægt og børn
Lavet af Finn Dalum-Larsen, 2 udgave 2014, Ørslev, Vordingborg©
Eget Tryk
3
Slægt og børn
Gudrun Bolette Kristine
Holm-Pedersen
slægt og børn
Af Finn Dalum-Larsen
Ørslev, Vordingborg 2014
4
Slægt og børn
Forord: Det hele startede med, at jeg talte med min mormor om hendes slægt. Hun
hentede gamle familiealbum frem og havde så meget at fortælle, og hun gav mig billeder
og attester. Det var meget hyggeligt. Jeg havde fået interessen for slægten gennem Jesu
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som jeg var blevet medlem af 6. april 1968, i det
denne kirke gjorde meget ud af slægtshistorien.
Samtalerne førte til, at jeg fik mange gamle billeder og dåbsattester m.v. Så begyndte
jeg at gå på Landsarkivet på Jagtvej på Frederiksberg, Rigsarkivet og besøgte kirkegårde.
Så efterhånden trådte den skjulte familie frem af bøgerne og blev levende. Ud af dette
begyndte mormor Gudruns families anetavle at vokse frem.
Jeg besøgte også andre familiemedlemmer og samlede billeder og hørte fortællinger
fra dem.
Ørslev februar 2014
Finn Dalum-Larsen
5
Slægt og børn
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 6
Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersens anetavle i 6. generationer ........................ 7
Efterkommere af Christian Pedersen...................................................................................... 8
Holm slægten ............................................................................................................................... 21
Victor Christian Holms felttog i krigen 1864 ................................................................ 24
Dagbogen over krigen i 1864 ........................................................................................ 25
Victors sygdom ........................................................................................................................ 40
Hele brevet til Johanne fra mor Boletthe .................................................................. 45
Fra far Victor ........................................................................................................................ 45
Julius Holm (1876 - 1964) .................................................................................................... 45
Anna og Julius 1901 .......................................................................................................... 44
Gudruns fødsel og opvækst .................................................................................................... 45
Den uventede arv fra Breitenauerne................................................................................ 58
Gudrun og Ejner .......................................................................................................................... 75
Familien Niels Julius Holm og Anna Nielsine Hansen ................................................... 77
6
Slægt og børn
Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersens anetavle i 6.
generationer
7
Slægt og børn
Efterkommere af Christian Pedersen
Christian Pedersen blev født den 7. september
1840, Bukkehave, Nebbelunde, Maribo. Hans
far hed Peder Hansen. Han blev født 1777 i
Nebbelunde, Maribo og hans mor Maren
Hansdatter fødtes 1803 i Fuglse, Maribo.
Christian døde i Rødby, Maribo,
Danmark og blev begravet 24. december1922 i
Rødby.
Christian havde ældre søskende: Jørgen
født den 3. november 1829, Bukkehauge,
Nebbelunde. Derefter igen en Jacob født 23.
marts 1833. Han døde samme år 15. august 1833
og Else Sofie Pedersen fra 1835, der døde i 15.
februar 1836.
Christian blev døbt i Nebbelunde
Ane Frederikke Knudsen og Christian Pedersen ca. 1900
Ane Frederikke Knudsen, 50 år, 1892
Christian Pedersen, 50 år, 1890
kirke oktober 1840, som faddere stod Christian Nielsen, Ringsebølle, Hanne Pedersen og Mette
Sørensen.
8
Slægt og børn
Willers gård, Rødby, Willer, svigerdatter og barn med Christian ved hest,
1900. Rødby kirke fra år 1225 ses i baggrunden
Christian blev 27 år gammel gift med Ane Frederikke Knudsen, der var 25 år, den 5. maj
1867 i Nakskov kirke i Maribo.
Som 24. årig havde Christian deltaget i krigen mod tyskerne i 1864 og havde modtaget
fortjenstmedaljen. Ane var blevet født 19. januar 1842 Nakskov, Maribo. Hendes far var Hans
Knudsen og moren var Ane Frederikke Frederiksdatter. Ane var ved ægteskabets indgåelse
gravid i 5. måned. Christian Pedersen forsørgede sin lille familie ved at arbejde som
arbejdsmand for Købmand Willer Svendsen.
Købmand Willer, Christian Pedersen, Willers to voksne drenge og 2 børnebørn. Christian
er ca. 60 år gammel, ca 1900
9
Slægt og børn
Christian og Willer ved vognen, 1900
Bagsiden af Willers gård, Rødby, 1976
Forsiden af Willers gård, Rødby, 1976.
10
Slægt og børn
Familien Pedersen boede i 1890 i Søndergade 46 mat
nr. 52, Rødby. De fik tvillinger. En lille pige Anne
Marie Pedersen 29. september 1867 og Hans
Peter Pedersen født 29. september 1867, der senere
blev skomager.
August Thorvald Pedersen blev født 1. august
1870, da Ane var 28 år gammel. Han blev opkaldt
efter månedens navn. Endelig blev Carl Frederik
Pedersen født den 20. juli 1875. Han blev gårdskarl
og ølkusk og borgmester. De blev alle født i Rødby.
Endvidere ses af folketællingen 1901, at de tog et
plejebarn Anna Hansine Dorthea Olsen. De havde
også fået en lille pige, før de blev gift, som dog
hurtigt døde.
Willer og Christian Pedersen i marken,
1900
Søndergade 46 mat nr. 52, Rødby, familien Pedersens hus. Barnebarnet Gudrun står foran,
Rødby, 1976
11
Uddrag fra bog om huse i Rødby
12
Slægt og børn
Slægt og børn
August Thorvald Pedersens dåbsattest
Oversat til maskinskrift:
August Thorvald Pedersen Søn af Daglejer Christian Pedersen og hustru Ane Frederikke
Knudsen, er født på Rødby Roland??, Rødby Sogn den 1. (første) August 1870 (halvfjerds) og
døbt i Rødby kirke den 16. Oktober S.A. (samme aar, altså 1870). ---- ----- ulæselig. Efter
kirkebogen kopieret.
Rødby Præsteembeds den 28. Januar 1902
Der blev afholdt barnedåbsfest for August den 16. oktober 1870. Fadderne var: Hansine
Hansen, Hanne Pedersen, Peter Sørensen og Frederik Sørensen.
13
August Thorvald Pedersen, ca 20 år, 1900
Dette er det ældste billede af August i familiens eje.
14
Slægt og børn
Slægt og børn
Anne Marie Pedersen, 1887 ca. 20 år
Anne Marie fik drengen Sofus Hansen, uægte barn, som det blev kaldt. Selvom børn ikke kan
være andet end ægte.
15
Slægt og børn
Han skrev til bedstefar Christian Pedersen.
Bursøe den 7/9 1912
Til Husejer Christian Pedersen
adresse: Hos Kjøbmand Svendsen
Kære Bedstefader
Hjertelig til lykke paa din Fødselsdag gid du må være rask og glad i det ny Aar du nu
begynder på. Jeg kommer i dag, jeg ved ikke om jeg får Fri i Morgen, venlig Hilsen fra
Sofus Hansen
På kortet kunne det passe at Sofus er ca. 25, altså skulle være født ca. 1887.
Sofus Hansen, 1912
16
Slægt og børn
Carl Frederik Pedersen, 50 år, 1925
Carl Frederik Pedersen blev født den 20 juli 1875, på ovenstående billede er han ca. 50 år ca.
1925. Han blev Rødbys første folkevalgte borgmester.
Jeg tog til Rødby i 1997. På lokalhistorisk arkiv, fandtes udførlig dokumentation for dette
bl.a. det nedenstående billede fra deres arkiv og udskrift af forhandlingsprotokollen.
Han blev valgt den 27. december 1918. Det var bestemt af stiftamtet, at det skulle være
ham. Socialdemokratiet havde magten i Rødby. Ved det næste valg, hvor der blev afholdt
egentlig folkeafstemning den 31. marts 1921 tabte han til Ole Svendsen, som havde overtaget
Willers gård, hvor Carl Frederik tjente som kusk.
Ole Svendsen kunne ikke tåle, at hans arbejdsmand skulle stå over ham som byens
borgmester.
Frederik blev trofast i sit arbejde i byrådet hele livet. Han blev aldrig gift og boede på sit
lille kammer hos forældrene, indtil han overtog huset efter forældrene i 1929.
17
Slægt og børn
Man kan se af vejviseren for Lollands Falsters stift 1920/21, at han står der som:
C.Fr. Borgmester Søndergade 46
Huset i Søndergade 46 var blevet
overtaget af Christian Pedersen i 1884 og
var i Frederiks besiddelse til 1933
To forhenværende borgmestre Frederik Pedersen og
A. Michelsen, 1951
Familien Christian Pedersen tog i 1901 et plejebarn ind i familien. Hun hed Anna Hansine
Dorthea Olsen. Hendes mor var Maria Olsen. Hansine var født den 25. januar 1900.
Hansine boede hos familien, til hun var 15 år. Hun tog derefter med amerikanske
missionærer til Amerika som deres barnepige.
I 1935 bestod hun sin college eksamen. Hun "graduated” i 1935.
Billedet herunder viser hende på dette tidspunkt.
Anna Hansine Dorthea Sorensen født Olsen, graduated 1935,
familiens plejebarn.
18
Slægt og børn
I 1902 mødte August sin Johanne. De tog til et karneval det år.
Johanne og August i karnevalstøj, 1902
Johanne var en sød pige.
Johannes fulde navn var Dorthea Caroline Johanne Holm. Hun blev født den 26. maj 1873,
Rødby. Hendes mor hed Kirstine Boletthe Johansen og var 32 år gammel ved hendes fødsel og
hendes far var Victor Christian Holm. Han var 35 år gammel. Han var snedker.
Johannes mor Kirstine var født den 17. oktober 1840 i Ringsebølle, datter af Johan Brun
Ploug Nielsen (søn af Niels Andersen fra 1798, Skøringe, Maribo, der var gift med Ane Sophie
Rose Brunn født 1774 i Skøringe, datter af Johannes Rose Bruun 8. september 1748, Skøringe,
Maribo, søn af Jens Brunn født ca 1728 Skøringe), og Karen Madsdatter født den 2. marts 1802
Gloslunde, Hobye, Maribo datter af Mads Rasmussen og Kirstine Justes, der blev gift 17. april
1798.
Johannes far Victor var født 18. april 1840, Nebbelunde søn af Albert Holm, der var
Møller og Caroline Breitenau.
Johanne boede hos sine forældre i 1890 i Nørregade matrikel 140b.
19
Slægt og børn
På billedet ses hun med Anna, der var hendes bror Julius' pige. Broren hed Niels Julius Holm og
var født den 18. juli 1876 Rødby.
Anna og Johanne, 1901
Johanne var med på de nymodens cykler, herrecykler sammen med Julius’ kæreste Anna.
Johanne og Anna på Herrecykler, 1902
20
Slægt og børn
Holm slægten
Herunder ses hele Johannes familie 2. påskedag den 15. april 1895. Johanne er 22 år.
Victor Christian Holm på 58 år var en frisk fyr. Han var med i krigen i 1864. Han blev allerede
indkaldt den 28. november 1863, men dør desværre samme år som billedet blev taget af
mavekræft.
Han kommer desuden fra en interessant slægt, der går langt tilbage i Danmarkshistorien.
Idet han er i slægt med Skjalm Hvide, biskop Absalon, Københavns grundlægger, samt ædle
riddere og de gamle danske konger.
Det er meget spændende. Det må uddybes nærmere. Engang da jeg var inde på Rigsarkivet
mødte jeg en ældre dame, der var i færd med at forske i Abelslægten, som jeg også så på for at
finde Albert Holms aner. Jeg stødte der på Valdemar Abels arkiv, der førte slægten til
Gyntelbergerne, og hun sendte mig så yderligere dokumentation for, at slægten kunne
videreføres til Skjalm Hvide. Senere i 2001-2002 fandt jeg vejen til Gorm den Gamle gennem
Adelsårbøgerne på Rigsarkivet.
Johanne, Julius, Kirstine og Victor Holm, 1891
21
Slægt og børn
Victor Christian Holm, 1895
Dorthea Caroline Johanne Holms dåbsattest, 1873
Oversat til maskinskrift:: Dorthea Caroline
Johanne Holm datter af Victor Christian Holm og
hustru Bolette Christine Ploug er født i Rødby den
26. (sex og tyvende) Maj 1873 (tre og halvfjerde),
døbt, Rødby kirke den 20 Juli S.A. (samme aar,
1873) og konfirmand samme steds den 2. Oktober
1887, hvilket fremgaard? efter kirkebogen
?????(kan ikke læse sidste ord).
Rødby Præstegaard den 2. Juni 1902
Hendes fars forældre Albert Holm og Caroline
Breitenau blev gift 8 januar 1833, Nebbelunde,
Maribo. De fik Frederik Emanuel Holm, der senere
rejste til USA, Marie Antoinette Holm, Charlotte
Holm, Frederikke Holm født den 13. maj 1833,
Nebbelunde, Maribo. Petrea Holm blev født 7 april
1835, Nebbelunde, Maribo. Derefter kom Victor og
endelig Carl Holm 1843, Rødby, Maribo.
Albert ernærede sig som møller.
Caroline havde været gift før med Peder Hjorth
i 1830, men han døde hurtigt. Peder havde været
møller samme sted. Carolines far var Carl Breitenau.
22
Kirstine Boletthe Johansen, 1886
Slægt og børn
Fra Albert Holm til Gorm den Gamle
Da jeg Albert Holm - Victors far fik jeg en overraskelse, der stod nemlig i folketællingen fra
1845, Rødby, at han kom fra Nøddebo sogn i Holbo Herred, Kronborg amt nu Frederiksborg
amt og kaldes Abel Holm. Opslag i Nøddebo kirkebog 1799 - 1815, side 23 nr. 7 viste:
Albert Holm - forældre Victor Abel og Ana Kirstine (Holmsdatter eller Nilsdatter) - fra
Tipperupsminde. Faddere: Mads Flesborg og Jomfru Melbergs, MS og Hr til Flesborg --- --- for
--- --- og 1 Abel fra Frederiks
Et opslag i Lægdsrullen som er en oversigt over drengebørn, der kan indkaldes til
soldatertjeneste, stod der endnu mere interessant
23
Slægt og børn
Victor Christian Holms felttog i krigen 1864
Margrethe Holm (min mormors mors brors barn altså min gran gran kusine) præsenterede en
nogle historiske materialer for mig, da jeg besøgte hende i hendes fine hjem. “Du er vist den
eneste, der interesserer sig for den slags.” Og med disse ord fik jeg overdraget, noget
spændende slægshistorisk materiale:
 Der var en dagbog fra Victor Christians Holms felttog i krigen mod tyskerne i 1864. En
mus havde spist lidt af dagbogen.
 Medalje fra krigen i 1864
 Soldater mærke
 Hædersnål fra De Danske Våbenbrødre 1859 - 1884
 Gamle breve, fagforeningsbog og andet.
Victors soldaternummer
Inden Victor mødte Boletthe mådte han drage i
krig. Følgende er en komplet gengivelse af den
efterladte dagbog fra krigen 1864 mod
tyskerne. I dagbogen er skrevet hvor mange
Victor Christian Holm, ca. 1886
miil han har rejst den dag. 1 gammel dansk mil
er 7,4 km.
Det blev en lang og kold tur. Charmen ved at sove på høloft forsvandt vist hurtigt, men
Herren holdt da hånden over ham i de slag han var med til. Han kom hjem i god behold og fik
medalje for sin indsats.
24
Slægt og børn
Dagbogen over krigen i 1864
På hæfteomslagets inderside stod der:
Vor Herre----------------vil holde sin Haand over mig
og lade mig komme hjem
med livet at jeg da i en
sildigere tid kan erindre midt felttog i Aaret 1864
Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 1
25
Slægt og børn
Soldat ved 7. regiment
8. Kompagni No 133.
Den 26. November 1863
blev jeg indkaldt til Tjeneste
ved 7. Regiment og raiste den
27. fra Sæddinge om
Morgenen kl. 7 hvor Han
Kjørte os til Nakskov og hvorfra
( 30 km)
jeg strax fra om Aften marcierte
til taavet ankom dertil kun
jeg ingen Søvn faar men endelig
efter længe Omsider fik jeg ---Lov til om Morgenen Klok
26
Slægt og børn
29. November og kom blev
indgvarteret i Sønderborg
(120 km)
til den 4. December men
fik saa Marcordre og
marcerte igennem Ringenæs
og Graasten til Kollund
(53 F5, 25 km)
hvor vi (? lejrede) om Natten
i en kostal første gang jeg
prøvede at ligge i Halm
næste Morgen Kl 7 marcierte
vi vidre igjennem Flensburg
og til Frorupgaard og næste
Morgen marcierte vi videre
til Slesvig i alt 10 mill (74 km)
og ankommer der 6 te Dicember Kl 4 - 1863
vi om-----------------------
27
Slægt og børn
11 De(ember-----------------------------------------------------------vi kom dertil
om Aftenen marcierte vi 1 Mill (7,4 km)
ud til Heitberg og blev indgvarteret i Byen hos en Bonde som
hed Christian Daneker her
gik jeg paa Skandse arbeide
hver anden dag og ti __ fik
hver anden dag nu laa vi i
Heitberg til Juul men da fjenden
nærmede sig marcierte vi d. 28. d
derfra til Nordorf laa der om
Natten hos en (Hosar) marcierte
igen næste Morgen til Rensburg
ialt 8 Meil) ankommer hertil (59,2 km)
om Aftenen Kl 9 blev vi indgvarteret
om Natten i Byen næste Morgen
marcierte vi igen Kl 8 til en
Landsby Mokkedorf 4 Meil hvor
(29,6 km)
28
----------------------------slag
og igen -----------------------Kjolting-----------------------vi igen---------------------by Alt
Bennnbak efter at have og holdt
i denne Bye en Maaned
rykked Fjenden over Eidren
den første Februar og vi rykte
fra vor Stilling til en Bye
hed Beiglund locierte der
den Nat marcierte igen
næste morgen til Dannevirke
3 Meil _______ den den anden
(22,2 km)
Februar locierte der på Lande
veien i Morgentimen 4 dage og Nater i sjask
Sne og Kulde var for meget for
vor lille Armé maatte vi
røme uden slag blot mistet
en mand ved Førgastfægtning
29
Slægt og børn
Slægt og børn
den---------------------------at --------------------------lime Hviid
gik---------------------------Marcen
om--------------------------næste Dag _____ind af et ly
Skærm rykked saa stærkt paa
om Aftenen kom vi i Qvarter
i en Landsby Hannenid hvor
og frøs dygtig til
næste morgen Kl 4 da lød det
(Oj Oj Fjenden er her) det gik nu
i trav til vi naaede Lau
og i det Haab vi skulde til Als
hvor vi kun havde 4 Miil til (29,6 km)
men fik Ordre til at gaa til Koling_
altsaa gik det videre samme dag
til en Landsby som hed Nybbøl (48D6)
48 km
der laa vi saa 200 i en Lade om
Natten om Morgenen gik det
videre til Haderslev i alt
18 Meil (ca. 133 km.)
30
Slægt og børn
--------------------------------------og Drikke--------------------ikke
i Hul men -------------------paa
da der var bestilt
Vogn til at køre os til Kolding
og vi kjørte hele Natten 6 Meil (44,4 km)
vi var færdig at fryse ihjeld
det var et skrækkeligt Fygevær
vi ankom til Kolding den 5 te
Februar hvor vi efter 4 Dages
Feltvagt blev afløst af 9 de Regment den 13 de til en Landsby
som hed Dons (38 F 2) 2 meil fra (14,8 km)
Kolding reiste igen den 14 de
til Hiuf (Viuf, Kiuf) 1½ Meil rejste igen (11,1 km.
den 18 de til Bjelkjærgaard
4 Meil og gjorde Feltvagt ved en (29,6 km)
31
Slægt og børn
--------------------------24 Februar
-------------------------Høgholdt
2 Meil (14,8 km)
og gjorde Følvagt ved
Harraldkjærgaard (33 F 4) til den 1 ste March
marchierte derpaa til Veile 2 Meil (14,8 km)
for at marchiere til Als næste
Morgen marchierte vi fra Veile
ankomen 2 Meil derfra kom (14,8 km)
der Ordinants at vi skulde
tilbage til Veile for Fjenden
angreb vi kom ikke tilbage før
Aftnen da havde tyskerne da
taget byen vi maatte igen
tilbage og til Horsens samme
Nat 8 Meil ankom til (59,2 km)
Horsens om Morgenen Kl 4
maate jeg på Feltvagt strax til Middag
32
------------------------------marcer------------------------Horsens
til en Land------------------hvor
vi laa til Kl -----om Morgenen
marcerede derfra til Skanderborg og derfra til AArhus 6 Meil (44,4 km)
blev afskibet den 11 de
til Sønderborg vi var 2300 paa (160 km)
et dampskib vi seilede den
dag og nat om morgenen
kl 9 maatte vi gå ind til
Svendborg for at faa noget at
spise mens vi var i land faldt
vandet saa vi maatte blive
der om natten dampskibet
stod fast næste Morgen gik vi
ombord og kom til Als Kl 3 om
33
Slægt og børn
Efter(middagen)---------mor--------------------Meil
paa------------------borgaard hvor
vi laa---------------marcierte atter
til Sønderborg den 16 de og 2 Meil (14,8 km)
laa 200 paa Høloftrum om
natten den 17 de kom vi paa
forpost paa dyppel hvor vi
sloges fra Kl 11 om formiddagen (5 km)
til 6 aften blev derpaa lagt
i Bivagger om Natten for at
hvile ud men vi var saa vaade
saa vi frøs saa det var skrækkelig vi maate igjen paa Forpost
om Morgenen og i 3 dage
blev derpaa kørt ind paa Als (15 km)
og laa en Nat fik derpaa Ordre
til at gaa til Frederiks vi blev
ført til Høruphavn (53 M3) 1 Meil ( 7,4 km)
blev afskibet der til Faaborg (Fyn) 40 km
Slægt og børn
34
ankom --------------------strax---------------------8 Meil den -------- Baaringvig (38 M3, Fyn) (59,2km)
blev afskibet der og kom til
Frederiks den 23 Marts og blev ( 20 km)
indlagt i kirken her gjorde
vi nu vagt hver anden Nat
til den 27 April derpaa blev
fæstningen rømet og vi blev sat
over på Fyn der var vi nu
indqvartert i en Bye som
hed Føns (38 L6 Fyn) til den 2 Mai
10 Meil fik derpaa igjen Marchordre (74 km)
til Jylland marchierte derpaa
til Odense der fra til Nyborg (75 km)
blev afskibet derfra til
Frederiks Havn hvor vi ankom (185km)
efter 2 Dages Seilads
35
Slægt og børn
vi---------------------til----------------------Hallund
(4 C6, Nordjylland)
næste -------------------- igjen til en
Bye som hed Gandrup (8 D6) 45 km
der laa vi om Natten marcierte
næste morgen til Hald (4 F6, mod Sæby,
Nordjylland) ialt 2 Meil (14,8 km)
her gjorde vi Feltvagt til
Vaabenhvilen begyndte til
den 12te Juni nu maa vi til
Exersits hver dag og lidt Vagt
nu er atter Vaabenhvilen
forlænget til den 26 de Juni
den 23 Juni fik vi ordre til
at gaa til Fyn vi marcierte dden
dag til Ulsted den 27 de til
Sæby 6 Meil (44 km)næste dag til Fredriks havn blev afskibet der 12 km
den 25 den 26 kom vi til
Nyborg Kl 2 marcierte samme Dag (9,4 km)
til Saaderup (44 K3, Fyn) næste morgen
Slægt og børn
36
Slægt og børn
den 27 de-------------------------------------------------------igjen den 28 de----------------ialt 10 Meil (74 km)
hvor vi saa----------til
maate marciere til
Viby (39 L4, Fyn) og ligge om natten
paa ----------------------------------til den 30 de Juli
hvor vi da ved den indtraadte
vaabenhvile fik Marchordre til Svenborg (40 km)
hvor vi blev permiteret
den 11 august og reiste
strx og kom til Rødby
om natten Kl 12 (90 km)
Victor Christian Holm felttog varede fra den 28. november 1863 til den
11. august 1864 dvs. 8 måneder og 14 dage.
37
38
Slægt og børn
Slægt og børn
Hele strækningen Victor rejste blev på 1747,6 km.
Hele strækningen han gik var på 1230,6 km.
Han sejlede i alt 517 km.
Han blev kørt i vogn 27 km.
Victor forblev medlem af De Danske Vaabenbrødre og i 1884 fik han en hædersbevisning for 25
års medlemskab af denne forening:
39
Slægt og børn
Victor var således en meget loyal og aktiv mand i det danske forsvar.
Victors sygdom
Victor skrev et brev til sin søn Julius i ca. 1895, han var da syg og Victor bad ham så inderligt
om hjælp:
Kjære Julius
dersom det var dig mulig - kunde du saa ikke gjøre Plougarbejde færdig denne uge eller næste, - hvilket der passe best for
dit Arbeide, jeg skriver i dag at - du kunde tænke over det, jeg
kan ikke mere og kommer aldrig - til noget mere, du kommer vel i
Aften vil du saa sætte gade- dørne i i Morgen tilig - din fader
Man kan se af brevet, at faren er blevet syg. Han beder sønnen overtage nogle af sine pligter,
dels at pløje og dels som snedker at sætte nogle gadedøre i.
Mor Bollethe er bedrøvet over Faderens tilstand og skriver derfor til Johanne i København:
40
Slægt og børn
Kæreste Johanne
Vi sender Fruen en Ret Jorbær med Tak for Husly i Pindsedagene, o, jeg skal hilse fra Grethe
Munk om du vilde lade hende vide om Frøken Kruse var kommet hjem hun blev saa glad ved at
høre hvor de var da hun skrevet til hverandre i flere Aar men nu viste hun slet ikke hvor de var
her har været meget Uveir i de sidste Dage Carl Munks gaard i Bjarnid er brændt og for 3 Aar
siden brændte den også af Lynild
41
Slægt og børn
Jeg har saa lidt tid til at skrive i dag nu slog kl 11 og Maden skal være paa Bordet præsis, til
Morgen har jeg gjort rent i Olimorens stue du kan nok tænke dig at jeg har meget at bestile men
det gaar nok bare Fader var rask men det er rigtig nok meget daarligt han bliver mer og mer syg
du kan ikke tænke dig hvor han ser daarlig ud, naar bare Julius var hjemme kunde han dog holde
Sengen men det er der jo ikke tale om saa længe han kan krybe, er det din mening ikke at komme
hjem før Jul (?) nover du tager fra Hillestrøm skal du hjem (!) har du ikke bedt Fruen
42
Slægt og børn
om Hjelp til Vasken i Sommer for til Vinteren faar du ikke brug for den jeg har ikke faaet syet
nogen ??Lus til dig endnu jeg har ikke havt tid til det, og du kan tro det er meget trist at se Fader
gaa at klage sig altid, han kan ikke faa mer Medicin som stiller smerterne men vi maa Haabe det
beste saa til slut en rigtig hjertelig Hilsen fra Fader og Moder
Løjsen er du kleigget han var meget syg igaar
I Victors skrift:
du maa gbytte Bærrene ik er saa har saa sandt efter ikunde smagen Bageri
43
Slægt og børn
vi turte ikke gjøre skal vi var bange naar ikke gbutch gjamel saa længe at ik ikke gbutch? være
gode Julius var ikke hjemme i Søndags saa far (faar) Huller på Ærmerne af Sved men det
kommer han sig nok for Bærerene er ikke saa store og smukke som i har ikun ik nok men saa har
vi ikun ikke bedre saa du maa hilse fra os og bede --- tage tiltakke med dem jeg skal hilse dig fra
alle herhjemme, du har mange Venner det er ingen dag vi ikke ik er nogen der beder at hilse
kan jeg ikke du kan tro hader far faaet-----------------------------------aftenen Hanne og Bösemada
men er nok galne over det Ikke faa noget Saa hilses fra din fader
44
Slægt og børn
Hele brevet til Johanne fra mor Boletthe
Kæreste Johanne
Vi sender Fruen en Ret Jorbær med Tak for Husly i Pindsedagene, o, jeg skal hilse fra Grethe
Munk om du vilde lade hende vide om Frøken Kruse var kommet hjem hun blev saa glad ved at
høre hvor de var da hun skrevet til hverandre i flere Aar men nu viste hun slet ikke hvor de var
her har været meget Uveir i de sidste Dage Carl Munks gaard i Bjarnid er brændt og for 3 Aar
siden brændte den også af Lynild Jeg har saa lidt tid til at skrive i dag nu slog kl 11 og Maden
skal være paa Bordet præsis, til Morgen har jeg gjort rent i Olimorens stue du kan nok tænke dig
at jeg har meget at bestile men det gaar nok bare Fader var rask men det er rigtig nok meget
daarligt han bliver mer og mer syg du kan ikke tænke dig hvor han ser daarlig ud , naar bare
Julius var hjemme kunde han dog holde Sengen men det er der jo ikke tale om saa længe han kan
krybe, er det din mening ikke at komme hjem før Jul (?) nover du tager fra Hillestrøm skal du
hjem (!) har du ikke bedt Fruen om Hjelp til Vasken i Sommer for til Vinteren faar du ikke brug
for den jeg har ikke faaet syet nogen ??Lus til dig endnu jeg har ikke havt tid til det, og du kan tro
det er meget trist at se Fader gaa at klage sig altid, han kan ikke faa mer Medicin som stiller
smerterne men vi maa Haabe det beste
saa til slut en rigtig hjertelig Hilsen fra Fader og Moder
Løjsen er du kleigget han var meget syg igaar
Fra far Victor
du maa gbytte Bærrene ik er saa har saa hankt efter ik kunde smagen Bageri vi turte ikke gjøre
skal vi var bange naar ikke gbutch gjamel saa længe at ik ikke gbutch? være gode Julius var ikke
hjemme i Søndags saa far (faar) Huller på Ærmerne af Sved men det kommer han sig nok for
Bærerene er ikke saa store og smukke som i har ikun ik nok men saa har vi ikun ikke bedre saa
du maa hilse fra os og bede --- tage tiltakke med dem jeg skal hilse dig fra alle herhjemme, du
har mange Venner det er ingen dag vi ikke ik er nogen der beder at hilse
kan jeg ikke du kan tro hader far faaet-----------------------------------aftenen
Hanne og Bösemada men er nok galne over det Ikke faa noget Saa hilses fra din fader
Victor døde den 20 oktober 1895, Ringsebølle, Maribo og blev begravet 26 oktober 1895 på
Rødby Kirkegård.
Julius Holm (1876 - 1964)
Julius fulgte i sin faders spor som snedker. Den gang var det tradition, at snedkersvendene
cyklede rundt udlandet fx Tyskland, Frankrig m.v. og udførte forskelligt arbejde og på den måde
udvidede sin horisont. De var farende svende. Julius kom på den måde rundt i Tyskland til
Hamburg, Berlin, Dresden, Bonn, Basel i Schweits, Strassburg, i juli og august rejste han
gennem Frankrig, Schweits og til den Italienske grænse på cykel. Det blev en lang og skøn ferie.
Hele turen blev en utrolig rigdom af oplevelser med sprogkundskab, teknisk inspiration og
rejseglæde.
Han måtte stå i den tyske fagforening, medens han arbejdede der, det var i Deutscher
Holzarbeiter - Verband, han fik nr 218715, begyndte 4 september 1899, blev der til juni 1890,
betalte derefter i Berlin til februar 1891. Han kørte rundt i hele området og arbejdede. Nogle
uger tjente han intet andre uger tjente han helt op til 47 Mark. Det var mange penge på den tid.
Han tog også en tur i år 1900. Julius oplevede meget som farende svend og fortalte gerne derom
til sin familie og venner.
45
Slægt og børn
Billeder fra den store tur i Europa:
Julius i Alperne, august 1900
Man kan se på billederne at det ikke er megen
udrustning, han har med sig. Et enkelt tæppe ser det ud til, måske lidt værktøj i tæppet.
Julius på den franske sydkyst, juli 1900
46
43
Slægt og børn
Slægt og børn
Anna, Boletthe og Johanne, Rødby, 1899
Anna og Julius 1901
Julius fandt som 25 årig sin Anna i løbet af 1901.
De tog også til karneval sammen ligesom
Johanne og August.
Julius og Anna Nielsine Hansen blev gift i
1901 i Hyllinge sogn ved Næstved.
De slog sig ned på Erik Bøghs Alle i Søborg,
København, som nogle af de første i området.
Anna var født den 10 april 1878, Hyllinge,
Danmark og var altså 23 år gammel.
Den 10 februar 1902 blev Karen Margrethe
Holm født. Anna var 23 år gammel, men
Margrethe døde allerede i 1906.
Først den 10 februar 1911 fik de endnu en
pige. Hun fik også navnet Karen Margrethe
Holm, og blev senere kaldt
søster af familien.
De fik også drengene Hans Christian Holm 29.
maj 1904 og Niels Gunnar Holm den 11. maj
1907.
Anna og Julius, karneval, 1901
44
Slægt og børn
Gudruns fødsel og opvækst
August og Johanne tog også til Københavnsområdet ligesom Julius og Anna. Nu var det deres
tur til at gifte sig den 4. maj 1902. Det foregik i Betlehemskirken i Hellig Kors sogn. Men de
unge havde ikke de samme midler som Anna og Julius, der havde hus i Søborg på Erik Bøghs
Allé . De måtte bo mange steder rundt omkring i København under fattige forhold.
Maskinudskrift af vielsesattest: Ungkarl Kusk August Thorvald Pedersen og pigen Dorthea
Caroline Johanne Holm er ægteviede i Betlehemskikrken i Hellig Kors sogn den 4. Maj 1902
(To) hvilket attesteres i overensstemmelse med Hellig Kors sogns Vielses-Protokol .
København den 11. marts 1903
45
Slægt og børn
August, Gudrun og Johanne, 1904
Gudrun Bolette Kristine Holm Pedersen blev født i Skt.
Thomas sogn i København den 26. april 1903,
Fuglevangsvej 4, 2 sal over stalden i København.
Jordemoderen havde drukket så meget snaps, at hun var
fuld. Faderen August 32 år var kusk ved en foragehande1
på Fuglevangsvej og moderen var Dorthea Johanne
Caroline Holm, 29 år.
1 fouragehandel, handler med foderstoffer - mad -købmand
46
Slægt og børn
Maskinudskrift af fødselsattest:
Thomas sogns Minesterialbog Litra H folio 51 udviser at
Gudrun Bolette Kristine Holm Pedersen er født 26 (to-ti-sex) April 1903, Fuglevangsvej 4, 2,
Datter af Kusk August Thorvald Pedersen og hustru Dorthea Karoline Johanne f. Holm
og døbt St. Thomas kirke den 28. Juni s. A. ((samme aar))
hvilket herved bevidnes . Frederiksberg den 1410 -1910
S. Muller
Sognepræst.
Dobbelt parenteser er forfatterens kommentarer.
Som det ses stavede præsten Carolines navn som Karoline, hvilket var en fejl.
Man tog faren for kopper alvorligt og forældrene lod Gudrun vaccinerer lidt over et år gammel.
Anna og Julius kom meget sammen med August og Johanne, både i deres lejligheder og i Annas
og Julius' have i Brønshøj.
Efter Gudruns fødsel flyttede August og Johanne til Trepkasgade ved vestsiden af Sortedamssøen, med tilhørende kælderbutik, hvor August havde hørkramforretning2, de havde alt
fra spegesild til værktøj.
2en hørkræmmers salgsvarer, omfattende hør, hamp, blaar, salt, sild, klipfisk, lertøj olgn ODS
47
Slægt og børn
Anna, Johanne, Gudrun, Julius, August og Boletthe, 1903
Anna og Julius fik en dreng den 29. maj 1904. Han kom til at hedde Hans Christian Holm.
Johanne med Gudrun. Anna med Hans Christian Holm, 1904
Engang, da Gudrun havde mæslinger og lå i kælderværelset, kunne hun se ud i gården fra
kældervinduet, hvis hun stod på en stol. Hun fik åbnet vinduet og delte gavmildt ud af sin mors
smykker. Hendes mor kom ind i værelset. " Hvad laver du Gudrun," sagde moren. "Jeg giver
gaver," sagde den 3 årige Gudrun.
48
Slægt og børn
1904, August, Johanne, Gudrun, Boletthe, ukendte,og
Julius th i haven
Gudrun fik 2 øre hver søndag, som hun købte en stor sukkerkringel for. Den var så stor, at den
varede det meste af søndagen. Det var det eneste slik, hun fik.
Margrethe Holm, Gudrun og Hans Christian Holm, 1906
Gudruns mormor, Kirstine Boletthe Johansen (født 17. oktober 1840, Ringsebølle, Maribo),
kom til at bo hos dem, da de flyttede til Henrik Rungsgade ved Brorsonkirken på Nørrebro. De
boede selv i stuen. Mormoren boede på 5. sal i samme opgang. Hendes mand, Vigtor Christian
49
Slægt og børn
Holm født den 18. april 1837 i
Nebbelunde, var død den 20. ok tober
1895 af mavekræft i Rødby. Boletthe
ville ikke blive boende i Rødby, når
begge hendes børn var i København og så
kunne hun desuden hjælpe August
med at kigge efter Gudrun om dagen.
Også i Henrik Rungsgade havde faren
en blandet hørkramforretning med
blandet frugt, spegesild, brændevin m.m..
Den lå tre trin over gade niveau og havde
forskellige varer opmagasineret. En dag
skete det uheldige, at Johanne faldt ned af stigen til kælderen, da hun skulle hente nogle
spegesild. Hun havde smerter i ryggen resten af livet på grund af dette fald.
Gudrun gik ofte op til Boletthe. Først lærte mormor Boletthe hende alfabetet. Siden hen
Gudrun ved Bysdjævlen, 1976
læste de i en gammel bog med Holbergs samlede komedie. Inden Gudrun blev seks år læste hun
flydende.
Da familien savnede Lolland og Falster og især faren savnede Rødby, tog de først til Falster,
hvor de boede 2 år. Mormoren rejste med dem til Falster fra Henriks Rungsgade. Hun kom til at
bo i Nykøbing på 1. sal i et hus hos en jernbanefunktionær. Der blev hun, da de andre rejste
videre til Rødby, da især August savnede sin hjemby.
August fik så job i Willers købmandsforretning og gård, hvor hans far Christian også havde
arbejde.
Vinteren 1908 faldt Gudrun gennem isen i gadekæret Bysdjævelen, men blev reddet op.
Hun kom i skole hos frk. Vilhelmine Hjorth. Skolen hed frk. Hjorths skole. Den lå på
Nørregade i Rødby. Der måtte man selv medbringe en pindestol, hvis man skulle sidde ned.
Efter 2 års tid gik vejen tilbage til København, fordi faren ikke kunne finde sig til rette i
50
Slægt og børn
Rødby alligevel.
Da Gudruns forældre atter var vendt tilbage til
København i 1909, fik de hørkramforretning på
Vestervoldgade i city. Der var lokum i gården med
mange rotter. Man skulle stå udenfor og stampe i
jorden, inden man gik ind for at jage rotterne væk.
Det var et meget gammelt hus med åben skorsten i
køkkenet. De kunne ikke få lejlighed i samme
ejendom.
Gudrun, 5 år, 1908
51
Slægt og børn
De fik lejlighed i Nansensgade på 4. sal på
østsiden af Peblingesøen.
Senere blev der også en lejlighed ledig i samme
ejendom som hørkramforretningen. Der boede
de nogle år.
Gudrun fik som 9 årig fjernet polypper 2
gange. De blev fjernet uden bedøvelse på
Københavns Kommunehospital. Hun fik en
pose at bløde færdig i på hjemturen til
Vestervoldgade. En af gangene fik hun dog lov
at køre med moren i linie 3, der var en
dobbeltdækker.
Gudrun stødte næsen mod ruden, så ruden
blev helt blodig.
Gudrun kom til at gå i Vestervoldgade Betalingsskole. Hun startede i første klasse den 1.
april 1909. Man betalte med en rød enkroneseddel. Skolen ligger stadigvæk på Vestervoldgade
og hedder nu Den Classenske Legatskole. Det var en gammel skole for søofficerers børn. Den
havde ligget på Christianshavn, men var blevet flyttet til Vestervoldgade. Gudrun var stolt over
at gå der. Gudruns mor fru Johanne Pedersen krævede bevis fra Rødby om Gudrun havde gået i
hendes skole. Det var nok et krav fra den nye skole. Gudrun var 8 år gammel.
Skolebeviset findes stadig:
52
Slægt og børn
Maskinudskrift:
Rødby den 15 marts 1911
Hermed en Meddelelse om at Gudrun har gaaet i Skole hos mig. Nu vil jeg haabe, den er
tilfredsstillende. Der er aldrig før forlangt nogen Meddelelse, naar nogen af mine Elever
er gaaet over i en anden skole, saa jeg er ikke kendt med den Slags Ting, men haaber som sagt,
at denne maa være tilstrækkelig. Det glæder mig, at de er glad ved forretningen. Venlig hilsen
til lille Gudrun og dem selv fra Vilhelmine Hjorth.
53
Slægt og børn
Ingen i den nye skolen opdagede imidlertid, at Gudrun var meget nærsynet, skønt både mor og
mormor var nærsynede. Alt hun kunne se var noget i sort kjole med hvid strimmel ved
håndledene, stående ved en sort tavle.
På lærerindens forsinkede mistanke blev Gudrun sendt til optikeren Cornelius Knudsen og
fik små ovale briller med jernstel, der gik ned om ørene. Hvis hun ikke så lige ret ud af dem,
kunne hun intet se, så små var glassene. Der stod hun med nye briller stum af forbavselse og
stirrede omkring sig. Sådan havde hun aldrig troet verden så ud. Gudrun snublede dog over
kantstenene, da hun ikke kunne se dem, når hun kiggede under brillerne.
Så begyndte hendes trængselstid. Gudrun var den eneste pige i klassen, der havde briller.
Hun blev kaldt brilleslange og brilleabe, så hun ikke havde lyst til skolen. Hun ville simpelthen
ikke i skole mere. Men Gudrun fik så lidt tæsk for at hjælpe på lysten til at gå i skole. I skole
skulle hun og det kom hun, skønt hun vrælende satte sig til modværge.
Lærerinden frk. Gylling blev vred på Gudrun, fordi hun kunne læse. I begyndelsen nægtede
hun simpelthen at tro på, at Gudrun kunne læse; men selv efter at det var blevet klart og
uimodsigeligt demonstreret, blev hun beordret til at stave alle ordene igennem ligesom de andre
børn.
Fru. Bohr, Niels Bohrs mor, blev Gudruns næste lærer. Hun var meget streng. Hun gav
elverne stykker for hjemme, som de skulle lære udenad til næste dag, med kommaer, semikolon
osv., fuldstændig ordret skulle det være. Hvis man ikke kunne det, skulle man stå ret op og ned
en hel time. To gange faldt Gudrun om midt i timen under en sådan straf. Det var bare hysteri,
blev der sagt. Så de stakkels unger lærte det udenad, men næste dag var alt glemt. Man sprang
intet over, for så blev hun rasende og skældte ud.
Drenge og piger var adskilt med et plankeværk. Drengene skulle gå hjem 10 minutter før
pigerne blev lukket ud. Der var 7 års skolegang med fag som: dansk, regning, geografi, historie,
bibelhistorie og gymnastik ("Arme stræk! Ned i knæ! Klatre i tove, springe over hest og den
slags".)
Gudrun gik i skolen fra 1909 til 1917, Sommerferien varede også dengang 7 uger. Man gik
hjemme og gloede. Dog tog Gudrun 3 - 4 somre til mormor Boletthe i Nykøbing på Falster.
Gudrun fik en enorm stor billet om halsen, der fortalte, hvad hun hed og hvor hun skulle hen.
Derefter blev hun sendt med tog og færge, da der ikke var bro over Hadsten sund. Mormoren
havde der en et værelses lejlighed med køkken.
Gudrun og hendes veninde var ude at bade og lege hver dag. En dag, da hun kom hjem fra
legen, sad bedste Boletthe henne ved vinduet ved en forhøjning, hvor hun gerne sad og syede. "
Hvad skal vi spise bedste," spurgte Gudrun, da hun kom hjem fra stranden. Mormoren svarede
ikke. Da hun så mærkelig ud, hentede Gudrun underboerne. Læge og sygeplejerske blev tilkaldt
og det viste sig, at hun havde fået en hjerneblødning.
Tante Anna og Johanne kom og hentede bedste og lille Gudrun, som blev lagt i seng. Hun
prøvede dog at følge med i, hvad der skete, selvom hun lå under den kæmpe dyne, hun altid sov
med, når hun boede der hos bedste.
Tante Anna tog så mor Boletthe med hjem til København. De boede jo på Erik Bøghs allé i
Søborg i det næstsidste hus på vejen. Tante Anna Nielsine født Hansen 10. april 1878 i Hyllinge
og Gudruns onkel snedkermester Niels Julius Holm født 18. juli 1876 i Rødby boede godt der
og havde mere plads en Gudruns forældre.
54
Slægt og børn
Da August blev nattevagt på
Dagmarteateret, flyttede de til Sanct Jørgens
Allé i 1910, hvor de fik en meget stor
lejlighed. Der var en stor åben plads, hvor der
nu er den permanente. Der kom et cirkus, så
de lejede værelser ud til nogle artister. De
havde blandt andet en meget høj neger boende
der og de lange fødder stak ud af sengen med
de hvide fodsåler. Gudrun gav ham
morgenmad og følte sig betydningsfuld over
at have så vigtige gæster på besøg. Han tog
hende med til cirkus og gav hende lov til at se
deres øvelser. Hun blev meget misundt af de
andre børn. De havde også besøg af et
ægypterpar, der dresserede søløver samt
linedansere og jonglører.
Gudrun skulle gå den ene km fra hjemmet til skolen, fordi far August mente, at man havde
ben for at bruge dem. Det virkede som en utrolig lang strækning for Gudrun. De boede der til
1914, hvor der var kommet rigtige eldrevne
sporvogne.
Atter flyttede de. Denne gang til
Victoriagade. Der boede de 2 år på 4. sal. Der
var ikke elektrisk lys, man brugte
petroleumslamper. Der var lokummer i gården
og kakerlakker. Første aften blev August
stukket i hele hovedet, så det var blevet dobbelt
så stort.
Familien fik et lille kort fra mor Boletthe, der nu boede hos svigersønnen Julius i Søborg, og fra
nevøen Kristian Holm fra Søborg
Dateret 24.03.1916, Søborg stempel
Maskinudskrift af kortet:
Til fru Johanne Pedersen
Viktoriagade 13, IV, København V.
Forside: Jeg vil da fortælle Dig at jeg er kommet op i 6te kl., og Du har vel ogsaa travlt med
Eksamen, Kærlig Hilsen fra Kristian
55
Slægt og børn
Bagsiden:
Kære Børn
Tak for kortet det er morsomt at Aug har faaet en bedre lønnet Plads, jeg længes efter at komme
over I har føvt en Lejlighed hvofor kommer Gudrun aldrig herud i Søndags havde Laurids
Plougs Alfrida Bryllup. Jørgen er død, det er ik en slem Vinter i skriv Dage bor Frøken Roballe
hos jer endnu. Nu være I alle hilset jer Mor
56
Slægt og børn
Familien flyttede dog snart til Bergthorasgade 41 på Islands Brygge, da Gudrun var 12 år. Her
var der elektrisk lys og wc Det var vidunderligt for dem at slippe for de uhumske lokummer og
utøj.
August var en glad og lystseende mand. Johanne var en blid og tjenstvillig kvinde. Hvis
hun ikke havde noget godt at sige om folk, sagde hun intet. De kunne lide at gå lange ture og se
på museer især Nationalmuseet. De gik også ture i nabolaget for at orientere sig. De var en
parmæssig modsætning til onkel Julius og tante Anna, der som regel brokkede sig over, at
folkene ikke arbejdede godt nok eller brugte for mange penge; men det er jo den selvstændiges
problemer. Anna gik meget højt op i at holde huset rent og pænt. Johanne var rystende nervøs,
når Anna var på besøg for hun gik rundt og så om alt var rent nok. Renligheden var dog også
meget vigtig dengang som sygdomsforebyggende foranstaltning, såvel som i vor tid, hvor det er
lettere.
August, Johanne og Gudrun gik i Søndermarken til Socialdemokratiets 1. maj møder.
De var begge socialdemokrater. Moren fulgte farens overbevisning. De holdt også meget af at
læse. Gudrun læste bl.a. "De vises sten"3 højt og avisen. Faren nød at bakke på sin lange
porcelænspibe, mens Johanne syslede med allehånde håndarbejde. De levede ikke for en
bestemt ideologi som sådan, men man skulle leve et pænt og ordentligt liv og ikke skylde nogen
noget. Religiøsiteten gav sig udtryk ved særlige lejligheder til jul og familiebegivenheder som
vielser og dåb, men ikke i noget konkret til dagligt som fx
bøn. Alkohol kendte man ikke i hjemmet. Johanne var
særligt interesseret i at læse om kongeslægten, (som hun
nedstammede fra, men det vidste hun ikke). Hun læste
alt, hvad hun kunne få fat på. Gudrun hentede bøgerne på
Christianshavn. Der var ikke penge til sporvogn, man
måtte bruge sine ben. August gik meget og kunne lide
det.
Gudrun kunne godt forholde sig kritisk til, at man
sparede så meget på sporvognspengene. Da hun fik taget
mandler som 13 årig, gik hun først til Københavns
kommunehospital. Blev hun sat på en taburet og uden
bedøvelse, blev mandlerne klippet af. Så gik gåturen
tilbage til Bergthorasgade med blodet sivende ud af
munden.
3 Af John Anker Larsen, 1920.
57
Slægt og børn
Den uventede arv fra Breitenauerne
Da Gudrun var blevet tretten i april fik den lille familie kort efter budskab om en arvesag efter
Carl Frederik Breitenau. Gudruns mor Dorthea ville arve efter sin far Victor Christian Holm
(1837 - 1895), der ville arve efter sin mor Caroline Breitenau (1810), der ville arve efter sin bror
Carl Frederik Breitenau (1807-1885), som havde været ugift og som selv arvede arvede efter
sin umyndiggjorte bror Julius (1817 -1913), der nu var død den 28. april 1913.
På meddelelsen fra Herredsfuldmægtigen stode der:
Til FRK Dorthea Caroline Johanne Holm
Sct. Jørgens Allé 10, København
Nakskov 29-10-1913
Som de måske har set, vil Skifteretten ? Det Breitenauske bo skiftet i en Skiftesamling den
25/11 1915, hvilket og vil ikke kunne føre til samtidig Udladninger medmindre samtlige
anerkendte arvinger er repræsenterede. Jeg tillader mig derfor, at sende dem en fuldmagt til
med skift, således at de, hvis de ikke maatte ønske selv at møde, kan blive repræsenteret ved en
dem her bekendt person eller ved mig. Meddelelse om det passerede skal straks tilgaa Dem og i
tilfælde af samtidig udladning Beløbet.
De bedes meddele mig om de ved noget om hvorvidt følgende af deres søskende ere i
live eller efterlader sig livsarvinger. Frederik Emanuel Holm, Illinois USA, Marie Antioinette
Holm gift med Jørgen Larsen, Racine, enke Charlotte Amalie Holm (efter hvem?), sammesteds
58
Slægt og børn
og om de kan opgive nærmere Adresser. Deres bedstemoders lod er 1/3 af Arvebeholdningen
og der bliver således 2 + 1/21 del= 1/42 del til dem, hvis ingen af de tre ovenævnte udgår som
arvinger p. gr. af manglende oplysninger.
Ærbødigst
Jørgensen
PS. Hvis de er gift, maa fuldmagten også underskrives af deres Ægtefælle.
Caroline Breitenau og hendes søskende arvede efter faren Carl Gustav von Breitenau f. 1780
som stammede fra Glückstad i Holsten, Tyskland, der var gift med Anna Magdalene Sofie
Dohrer f. omkring 1780 i Tyskland.
Caroline havde giftet sig med Albert Holm efter sin første mand Peder Hjorth, der var
møller, et hverv som Albert overtog.
59
Slægt og børn
Den 10 august 1914 blev der yderligere efterlyst efterkommere af Carl Frederik Breitenau
60
Slægt og børn
Det må have tændt et håb om lidt fremskridt i den lille familie.
Gudrun fik et lille fødselsdagskort efter sin 14 års fødselsdag fra mormor Boletthe.
28.4.1917, stemplet i Søborg
Frk Gudrun Holm Pedersen
Bergthorasgade 41
Islandsbrygge, København
Kære lille Gudrun
Onsdag
Hjertelig tillykke med
fødselsdagen og god ?
jeg vil bede dig undskylde
at ikt kommer bagefter
men sent er bedre
end aldrig - jeg har det
lørdag lidt bedre - - i
min Ryg bare det gode
vejr nu vil vedblive
jeg har jo ikke noget
serlig at skrive om
alt gaar som sædvanlig det er første Aar jeg
ikke har været til
61
Slægt og børn
fødselsdag men nu
værre du kærlig
Hilset fra din Bestemor.
Hils din Far og Mor
er de nogenlunde rask
nu være i alle
kærlig hilset fra jer
Mor
Fjorten dage før Gudruns konfirmation kom Boletthe fra Julius ud til August og Johanne.
Gudrun lå i mors seng og Boletthe fik fars. En morgen, da Gudrun kaldte på mormor, svarede
hun ikke. Hun var stiv og kold. Således døde hun den 5. september 1917.
Tante Anna blev tilkaldt og insisterede på, at Gudrun skulle vaske den afdøde. Anna og
Julius havde nu tre børn. Niels Gunnar Holm var blevet født den 11 maj 1907, Søborggård sogn,
København. Karen Margrethe Holm var blevet født den 10 februar 1911 samme sogn og sted.
Gudrun blev af Anna rent sagt ud tvunget til at vaske Boletthe. Gudrun kunne ikke forstå eller
værdsætte dette. Hun følte, at hun havde mén af det længe efter og drømte uhyggeligt om det
om natten. Boletthe blev begravet i Rødby den 10. september 1917 i zinkkiste. Julius, Anna,
deres pige Margrethe kaldet søster, deres søn Gunnar, August far Christian Pedersen, August,
Johanne og Gudrun var tilstede. i
62
Slægt og børn
"Rødby Kirke nævnes kun i de middelalderlige kilder, i forbindelse med præsterne. I 1420
omtales præsten i Rødby, som også dengang var præst ved både Rødby og Egeby kirke. Egeby
kirke er den nuværende Ringsebølle Kirke. Hvor Rødby Kirkes indtægter har været svingende
a, blandt andet fordi Rødbyborgerne fra tid til anden fik indskrænket og udvidet deres søfartsog handelsrettigheder, var indtægterne fra menigheden ved Egeby Kirke mere sikker, for der
levede man af den fede lollandske muld.
Kongerne har i gennem tiden haft en tæt tilknytning til Rødby kirke, da Rødby tidligere var
overfartsby til Tyskland og det var her kongerne tog ophold, når de blev forsinket af dårligt vejr
på deres rejser, når de skulle besøge familien nede i Europa." Fra Rødby kirkes hjemmeside se
slutnote.
63
Slægt og børn
Den 30. september 1917 blev Gudrun konfirmeret i
kirken på Islands brygge i Hans Tausens kirke. Det
var en stor dag og Augusts bror, Carl Frederik
Pedersen, født den 20. juli 1875 i Rødby, kom op
fra Rødby. Han blev året efter konfirmationen den
27. december 1918 valgt som Rødbys første
folkevalgte borgmester af amtspolitikerne. Han
boede hjemme hos forældrene og blev hverken gift
eller forlovet. Han havde et lille kvistværelse. Der
gik en stige derop.
Augusts forældre Christian Pedersen født 7. sept
1840, Nebbelunde, Maribo og Ane Fredrikke
Knudsen født 19 januar 1842, Nakskov, var også
tilstede. Hans Peter Pedersen, August anden bror
kom ikke med, for hans kone, der også hed Johanne,
ønskede ikke at rejse udenfor Rødby.
Gudruns mor var aldrig rigtig rask. Hun kastede
ofte op, når de var ude på deres ture og det blev
gradvis værre. I 1917 kom hun på Københavns
Kommunehospital og blev opereret for mavesår. Så
gik det godt 2-3 år.
Mens de boede i Bergthorasgade arbejdede
August stadigvæk på Dagmarteateret. Da Gudrun
var færdig med sin skolegang som 14 årig i 1917,
mente tante Anna, at hun skulle i huset.
Johanne og Gudrun 16 år 1919
Hun anbefalede et ungt ægtepar i 3o'erne.
Hun fik sin vilje.
Gudrun fik et værelse hos familien. Hun skulle gøre
rent, pudse vinduer og meget andet. Imidlertid var maden
meget dårlig. Om morgenen fik hun kun te og et par
stykker franskbrød. Hun savnede hjemmets gode mad. En
dag fik de sur frugtsuppe til frokost, som Gudrun blev
dårlig af. Hun løb over til Anna og beklagede sig. Anna
blev vred og sagde til damen:" De har forgivet min niece."
Så efter 3 måneder var det forbi med at være i huset.
Frk. Gylling fra Vestervoldgades Betalingsskole
skaffede så Gudrun en læreplads som frisør. Det var hos
den frisør, som hun selv havde på Vesterbrogade i
nærheden af Det Ny Teater. Dengang var det meget
almindeligt, at håret blev sat af frisøren, hvorefter det
ikke blev rørt, de næste to til tre måneder, indtil det igen
blev sat. Man vaskede altså ikke håret ekstremt tit. En del
af disse kunder havde masser af lus, men Gudrun var ikke
blevet orienteret ordentligt om at behandle disse. Så en
dag, da hun sad derhjemme, faldt der en lus ud af hendes
lange hår. Moren blev vred og ringede til frisøren og bad
Gudrun 17 år 1920
om, at Gudrun fik ordentlige instrukser. Så købte hun
64
Slægt og børn
Sebbedille frø, som hun lavede udkog af og
skyllede håret med. På den måde kom de af med
lusene. Gudrun blev udlært som damefrisør og
blev påklæderske på Dagmarteateret, hvor far
August arbejdede først som nattevagt og siden som
regissør til det blev nedlagt, da tyskerne overtog
stedet i 1940. Imidlertid ernærede August sig også
som kontrollør i Tivoli. Han var begyndt den 8.
maj 1926 og nåede at få en medalje for 25 års
tjeneste i 1951.
Gudrun arbejdede som stuepige hos Poul Reumert,
der spillede på Dagmarteateret. Der var også en
meget dygtig kokkepige, Marie. Gudruns mor
ønskede, at hun skulle arbejde i huset for at kende
andet end det derhjemme. Poul Reumert sagde:"
Sig mig engang lille Gudrun, kunne du ikke tænke
dig at blive stuepige hos Rigmor og mig." Jo,"
sagde min far, "hun har forlovet sig og skal prøve
noget andet end at gå derhjemme." Snart efter fik
kokkepigen et bedre tilbud på Strandvejen til 100
Gudrun 17 år 1920
kr. om måneden, så fik Gudrun lov til at overtage det hele. Som
stuepige havde Gudrun fået 50 kr.
om måneden, nu steg hun til 75 kr om måneden,
så det var da et fremskridt. " Jeg sprang ud i det, jeg vidste ikke,
hvordan man skulle lave så meget forskellig mad, men så ringede
jeg til Marie. Jeg fik en madseddel hver lørdag til en uge af Rigmor
Reumerts mor fru. Dinesen, som jeg skulle rette mig efter."
Da Poul Reumert fyldte 40 år, havde Gudrun lavet kransekage
og overflødighedshorn efter bedste Johanne Holms opskrifter.
Disse opskrifter var bevaret i en lille lommebog og fulgte Gudrun
lige til hun flyttede fra Agerbovej i 1992. Madam Holm var kendt
for sine gode opskrifter. Reumerts troede, at det var bagværk fra
bageren, men Gudrun havde været oppe i 2 nætter for at bage det.
Gudrun ordnede desuden parykker for Bodil Ipsen, Ejo
Willumsen og Rigmor Reumert. Desuden satte hun Bodil Ipsens hår.
Gudrun 17 år 1920
65
Slægt og børn
Bodil Ipsens anbefaling fra den 8. december 1923 lød:
"Frøken Gudrun Petersen har i 3 aar behandlet mit Haar; hun er meget dygtig til al slags
Haarbehandling - og det er mig en glæde at give hende min varmeste abefaling."
Underskrevet : Bodil Ipsen
På dette tidspunkt var Gudrun forlovet med Luis Madsen muremesterens søn. Han boede i
Søborg og hans forældre hr og fru. Morits Madsen kendte Julius og Anna. Han havde en bror,
der hed Marcel. Gudrun havde mødt Luis ude hos onkel Julius. Luis var med sine 20 år 3 år
66
Slægt og børn
ældre end Gudrun. Han fulgte Gudrun hjem, når de to familier havde været på cykeltur i
skoven. I skoven kunne de lide at lege skjul og fangelege.
De holdt endeligt et stort forlovelsesgilde, hvor de hver især havde betalt deres egen ring.
Gildet blev holdt hos Gudruns forældre.
Imidlertid var forholdet ikke godt. En alt for lang forlovelse indtil Gudrun var 22 år gjorde,
at hun var parat til det store eventyr. Forskellige negative erfaringer med Luis' mangel på
belevenhed og Luis' dominerende mor havde bestemt også bidraget til den negative udvikling.
Fx bestemte hun, om Luis måtte følge Gudrun til sporvognen, når de havde været i Odd
Fellowpalæet sammen. (Faren var oddfellowbror.) Og det selvom de selv både kørte ud og hjem
i en Ford. Hun havde sit lange hår sat op i en rosenkrans, men nej, det ville Luis mor ikke have,
det skulle sidde med frikadeller ved ørene.
Hun fik også megen skæld ud af hende for at lave skår i en kop.
Den eneste gang Gudrun fik ros af moren, var, da hun så hvor velholdt Reumerts lejlighed
var, engang Reumerts var på rejse.
Gudrun i Augusts have , 1920
Gudrun i badedragt 1920
67
Slægt og børn
Christian Holm og Gudrun på Erigh Bøghs Alle,
Søborg, 1920
68
Slægt og børn
Svendegilde som frisør, 1921. Gudrun sidder
lidt forknyt midt i billedet
Da Gudrun blev atten var hun færdig som
damefrisør, dette blev der festet over i
familiens hjem i Bergthorasgade på Islands
Brygge, København. Johanne ses som nr. 2 fra
højre. Der var musiknoder i det lille hjem.
Gudrun på Bispebjerg, 19 år, 1922
69
70
Slægt og børn
Slægt og børn
Den lille Gudrun var meget vellidt af skuespillene og hun arbejdede både for Reumerts og
Willumsen med at vaske parykker. Hun var også stuepige for Reumerts.
71
72
Slægt og børn
73
Slægt og børn
74
Slægt og børn
Slægt og børn
Gudrun og Ejner
August og Johanne havde nogle gode venner i skrædder Jacobsen og hans frue. De havde 6 børn
3 piger og 3 drenge. Da skrædderens datter Ellen blev 18 år i april 1926 blev de inviteret med til
festen. De havde en skræddersvend Herluf Dalum Christensen født 25. november 1905,
Kvorning, der nylig var blevet udlært, som boede der. Hans bror Ejner Christensen født 10.
april 1904, Kvorning, Viborg var på besøg og var derfor inviteret med til festen hos skrædderen.
Gudrun og Ejner blev forelskede ved første blik.
1926, Ejner Christensen
Gudrun havde ellers glat ring på og Luis var også med; men Ejner blev det helt store. Han kom
siden og besøgte Gudrun i hjemmet. Allerede i juli vidste Gudrun, hvad hun ville. Hun lagde den
glatte ring hjemme på bordet hos Luis for ikke at skulle igennem en masse forklaringer.
75
Slægt og børn
De var meget forelskede. De elskede at være sammen med vennerne.
Pludselig stak de to unge af til Odense, hvor de fik
hver et lille værelse. Gudruns værelse på første sal
var et usselt kammer med stige op og lokum i
gården. Døren kunne ikke låses, man kunne blot
sætte en krog for.
Gudrun fik arbejde som frisør og Ejner som
karetmager på et værksted. Efter nogen tid skrev
Gudrun hjem, at hun ville giftes.
Hvem var Ejner? Det vidste familien ikke engang
rigtigt. Hans Far hed Herman Laurits Christensen og
moren Ane (født Nielsen), men hvem var de? Mere
om dette senere.
Ejner, Gudrun, venner, Sonja og Herluf,
1926 i Fælledparken
venner, Gudrun, Sonja, Herluf og Ejner, 1926
76
Slægt og børn
Familien Niels Julius Holm og Anna Nielsine Hansen
Mens alt dette skete havde Anna og Julius et godt liv i Søborg og deres børn voksede til.
Julius havde snedkerværksted i forbindelse med huset og Anna gik hjemme. Moren var en blid
kvinde og faren var meget arbejdsom.
77
Slægt og børn
Da Anna fyldte 40, den 10 april 1918 år havde de en festlig fødselsdag og der blev sunget en lille
sang for Anna:
78
79
Slægt og børn
80
Slægt og børn
81
Slægt og børn
Maskinudskrift af sangen:
Mel: Ak kæreste Hr. Guldsmed
For Anna vil vi synge
en ganske lille sang
om alle hendes Kvaler
82
Slægt og børn
den hele Dag saa lang
når Vækkeuret ringer
i tidlig Morgenstund
hun sukker vist og tænker
på andres søde Blund
daja, daja, lille Anna
Men det er ganske sikkert
hvor Anna mor hun er
når ungerne de toppes
hun ordner hver især
hun rusker op i Gunnar
og stryger Søs på kind
så Kristian og Juljus
ved synet skifter Sind
uha, uha, lille Anna
Snart Julius faar startet
Rols Royeen i en fart
Farvel min lille Tulle
jeg kommer snart igen
og Christian sin Motor
det er jo hanses ven
er Gunnar på sin Racer
da skrier hele koret
Farvel, farvel, lille Mutter
Snart Anna er ved Hjørnet
det skarpe siger man
at Du er fyldt de Fyrre
det ser vi er min Ven
Nu alle gode Ønsker
omslutter Anna mor
Al lykke held og kærlighed
må følge Dig på Jord
Hurra, Hurra, lille Anna
Deres pige Karen Margrethe aldrig kaldt andet end søster
voksede godt til og blev en yndig pige.
83
Slægt og børn
84
Slægt og børn
Slægt og børn
Hun blev uddannet indenfor Baltica, hvor hun blev hele sit liv i afdelingen for livsforsikring. Hun
blev aldrig gift eller fik børn.. Hun døde i november 2000.
85
Slægt og børn
Et sidste ord om Julius, der døde den 21. juni 1964.
86
Slægt og børn
Tillæg 1. Uddrag fra Rootmagic databasen med alle kilderne angående
Albert Holm
Første generation
1. Albert Holm (Gyntelberg Abel) møller blev født i 1812 i Nøddebo, Frederiksborg, Danmark.,
Nøddebo kirkebog 1799-1815 p 23 nr 7, sogn nr. 234 bog 2 xerox, Landsarkivet
Albert Holm forældre Victor Abel og hustru Ane Kirstine Nielsdatter 31th Maj 1812 fra
Tipperupsminde.
Han blev døbt den 31 maj 1812 i Nøddebo,Frederiksborg,Danmark. !BIRTH:Nøddebo kirkebog
1799-1815 p 23 nr 7, sogn nr. 234 bog 2 xerox, Landsarkivet
Albert Holm forældre Victor Abel og hustru (eod die) Ane Kirstine Nielsdatter 31th Maj 1812 fra
Tipperupsminde.
Fad: Mads Flesborg, Jomfru Melbergs, MS og Hr til Flesborg --- --- for --- --- og 1 Abel fra Frederiks
He appeared i the census i 1834 i Nebbbelunde,Maribo,Danmark. !Census: Nebbelunde, Fuglse,
Maribo, 1834 p 180 nr 21 Møllen
Albert Holm 23 gift Mølleren (FL: født 1811)
Caroline Breitenau 24 hans kone
Hans Christian Hjorth 4 Rødby
Julius Andreas Hjorth 3 Rødby
Frederikke Holm 1 Rødby
M. Kirstine Jacobsdatter 15 år ugift tjenestepige
intet til familien i 1801 eller 1840 folketælling
Albert appeared i the census i 1845 i Rødby, Maribo, Danmark. !Census: Rødby 1845 (FILM 039221)
Østergade, Sønder side nr 38
Abel Holm 34 Nøddebo, Kronborg Sogn (FL: født 1811)
Caroline Breitenau 34 Rødby
Petra Sofie Holm 6
Carl Holm 2
(Hvor er Vigtor?)
Samtlige personer i husstanden
Maribo, Fuglse, Rødby Købstad, Østergade Søndre Side, 38, , FT-1845, C3020
-->Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christian Walbom31
GiftHanskemagerNakskov
Rasmine Jacobsen 28 Gift hans Kone Rødby
Sophie Walbom2 Ugift deres Barn Do [Rødby]
Abel Holm 34 Gift Tømmermand Nøddebro Kronborg A
Caroline Breutenau 34 Gifthans KoneRødby
87
Slægt og børn
Petra Sophie Holm 6 Ugiftderes BørnDo [Rødby]
Carl Holm2 Ugift deres Børn Do [Rødby]
He died on 20 Oct 1895 at the age of 83 i Rødby,Maribo,Danmark. Rødby kirkebog 1892-1902 p 310
nr 10
Han var født i Nebbelunde søn af tømmermester Albert Holm og Caroline Breitenau, som begge
antages at være døde i Amerika, hans efterlevnde hustru er Kirstine Bolette Johansen, sidste fælles
bopæl i Ringsebølle
Kunne ikke findes 1890 folketælling fra Ringsebølle, jun, 2011 He blev buried on 26 Oct 1895 i
Rødby, Maribo, Danmark. Rødby kirkebog 1892-1902 p 310 nr 10
Han var født i Nebbelunde søn af tømmermester Albert Holm og Caroline Breitenau, som begge
antages at være døde i Amerika, hans efterlevnde hustru er Kirstine Bolette Johansen, sidste fælles
bopæl i Ringsebølle Søgt i folketælling 1850 i rødby, jun 2011, Ringsebølle 1880
Breitenausgården
Victor Abel boede på Tipperupsminde
Lægd 40 bog 1841 Nebbelunde sogn
gl 147 Albert Holm
Søn Victor Christian Holm Nebbelunde nu havende opholdssted
i Rødby
Lægd 45 Frederiksborg 1816
Albrech Holm Abel gl nr 93 nyt 78
1820 gl 78 nyt 62
Gyntelberg Abel gl 54 nyt 44
1820 nyt nr 35
34-H-937 , 34-H 938 lægd 34 i 1822
Interessant lægdsrulle optegnelse, måske hed han egentligt Albrecht Holm Abel Gyntelberg, der
senere blev udvandet til Albert Holm
Second Generation
2. Victor Christian Gyntelberg Abel blev født on 31 Jul 1760 i Tikøb,Frederiksborg,Danmark.
!BIRTH:Tikøb kirkebog, 1749-64, 2. halvbind, sogn nr. 182 p. 563 nr. 4, mikrokort 1-182-3, lak
3-3053
Torsdagen den 31 Juli 1760
Døbt for Fasanmester Guntelberg Abel og hustru Maria Hansdatter
Victor Christian
fadderne er ----- Regiment Skriver Plax for ---- ---- --- --- Frederick Skovridder --Mads --- for --- --Dronning + Albrechts Abel ---- i Fredericksb + --- --- ------ Sophia Magdelene + Jomfru Johanne Abel
88
Slægt og børn
Man kan lave en kopi af kirkebogen via mikrokortene, men den pågældende maskine virkede ikke.
!CENSUS:Folketælling 1801 vol 47, Nøddebo, p 57 nr 3
1. Familie.
Wiktor Abel husbond 41 ugift husmand med jord
Frederikke Juliane Marie Abel hans datter 5
Kirstine Nielsdatter 33 tjenestepige ugift (senere hustru)
!CENSUS: 1834, Frederiksborg, Nøddebo vol 31, p 159 nr. 5
Søren Christoffersen 51
Ane Cathrine Jørgensdatter 64
Frederikke Abel 16 år tjenestepige på Tipperupsminde ellers
intet af Abelslægten (født 1818, hvor er far og mor?)
Folketællinge 1787 havde intet spor af Tipperupsminde eller af Wiktor
!MARRIAGE: Nøddebo kirkebog 1799-1815 p 85 nr 4, sogn 234 bog 2
Den 5. august begyndte eiklysning for fm Wictor Gyntelberg Abel fra -------------- og pigen Ane
Kjerstine samme sted copulerede i kirken den 25. september samme aar (1804) --- ---- ---- --- --- --- ----- --- --Martin Abel og Jacobi Abel fra Frederiksborg.
Viet samme dag de fik Gyntelberg døbt
Det står også klart at der er en sammenhæng mellem familien Abel og Holm, da Holms og Albret
Abel var tilstede ved hinandens dåb.
Kancelliet
Wictor Gyntelberg Abel
4 dep kancelliet brev æ 1055
Brevet til Kongen II 83 den 26. juli 1823
Fredensborg den 24. Juni 1823
Min Fader Gyntelberg Abel var Management for høj salig Kong Frederik den 5., havde siden
Krogenborg (berg) gård, Kronborg Amt (født her) ((hvor jeg blev født), derefter fik han en gård på
samme amt eller distrikt kaldet Tipperupsminde. Da min far ved døden afgik blev bemeldte gård
nedlagt og indtaget til skov, men jeg blev allernådigst som vederlag derfor givet et stykke jord af gamle
Grønholt (Grønholt have) Fredensborg har marker, ej bebygget og til dels opdrevet (hvorpå) jeg
allernådigst blev meddelt arvefæsteskøde under fremtende december 1802 og Tipperupsminde
-------?
På dette sted har min kone født mig tvende sønner, der er indført i lægdsrullen således:
Lægd, Frederiksborg.
Da det er mig magtpåliggende at få disse mine sønner udslettet af rullen, hvortil jeg allerunderdanist på
fremførte grund ( i henhold til den 29 i forordningen af 20. juni 1788 at være berettiget så er det jeg
allernådigst ansøger deres kongelige majestæt allerunderdanist vil tillade at fornænte tvende mine
sønner må være udslettet af lægdsrullen.
Victor Gyntelberg Abel
Kong Christian den 7.. Forordning + åbne breve
89
Slægt og børn
Forordning for Stavnsbåndets løsning fra Godserne
Når en mand uden for bondestanden opbygger en nye gaard hus på et sted, som ikke til forn har været
dyrket eller beboet bør hans børn ligeledes være befriede for at tjene som landsoldater.
Trap Danmark
Gyntelberg Abel
Kirke - Stillinge Sogn
Begravet Gyntelberg Abel 1825
Det virker ret sent, at han sender dette brev! Har han solgt Tipperupsminde allerede og ønsker han blot
sønnerne slettet af lægdsrullen. Sagen kan føres videre gennem Arveladsskødet 15. december 1802,
Tipperupsminde.
Frederiksborg Amt:
Krogenberg Hegn II 66 Tikøb sogn.
Her ses at Tipperup og Krogerup (Krogenberg Hegn ligger ret tæt sammen og at Krogenber gård netop
kunne være inddraget i Krogenberg hegn rulle 921-922.
Krogenberg gaard var optegnet både i 1801 og 1787, men ikke med Gyntelberg Abel som ejer.
Frederiksborg amtstue (Krongods) 1801 - 1816 nr 1017 A 43 side 39 film 835
Vigtor G. Abel
Anno 1802 den 14 Juni --- paa ..Frederiksborg Amtsatu efter foregaaende ---- ---- under
Frederiksborg Amt ---- efter afdøde Maren Jensdatter ............................................
Kilden er meget svær at læse, men det er en gåde hvorfor den er knyttet til Vigtor. Er det hans uægte
børn? Det er et stort arbejde at tyde denne tekst.
Filmrulle nr. 885
Jeg fandt nogle arvefæsteskøder 23/2-2001 i Navneregisteret til fæsteprotokoller (i
selvekspeditionslokalet) Amtstuer (krongods) Kronborg 3
Register side 1
Vigtor Gyntelberg
overdrevsjord hus Nødebosø ved Jespershus 23/12 -1801 VI 161
"
jord
30/7 - 1802
VI 184b
"
"VI 174
VI betyder fæste 1797 .- 1805 findes på film M 13.968 Ane Kirstine Nielsdatter and Victor Christian
Gyntelberg Abel were married on 25 Sep 1804 in Nøddebo,,Frederiksborg,Danmark.
3. Ane Kirstine Nielsdatter blev født in 1770 or 1776 in Danmark. She blev døbt in Danmark.
Victor Christian Gyntelberg Abel and Ane Kirstine Nielsdatter had the following children:
i. Gyntelberg Abel blev født on 3 Mar 1804 in
Nøddebo,Tipperupsminde,Frederiksborg,Danmark. He blev døbt on 25 Sep 1804 in
Nøddebo,Tipperupsminde,Frederiksborg,Danmark. !BIRTH:Nøddebo kirkebog
1799-1815 p 12 nr 15, sogn 234 bog 2
Den 25. September blev døbt Vigtor Gyntelber Abels og hustru Ane Kirstine
Nielsdatters barns dåb confirmeret og kaldt Gyntelberg, madame Fanteneje fra
90
Slægt og børn
Frederiksborg og Jomfru ---- ----- ------ Jacobi Abel Frederiksborg og Martin
Abel ibd. Slotsforvalter Gjæde ibd.
ii. Frederica Juliane Maria Abel blev født in 1807 in
Tipperupsminde,Nøddebo,Frederiksborg,Danmark. She blev døbt on 31 Oct 1807 in
Nøddebo,Tipperupsminde,Frederiksborg,Danmark. She blev also known as Frederica
Juliane Marie Gyntelberg Abel. !BIRTH:Nøddebo kirkebog 1799-1815 p 19 nr 3,
sogn 234 bog 2.
Frederica Juliane Maria af 24 jul1807 Victor Gyntelberg Abel og hustru Anne Marie
Nielsdatter Tipperupsminde hjemmedøbt 31 oktober. 1807
faddere: Appeline Holm, København, slotsforvalter Giedde,
Jacobie Abel fra Frederiksborg, Madame Svabe
1
!CENSUS: 1834, Frederiksborg, Nøddebo vol 31, p 159 nr. 5
Søren Christoffersen 51
Ane Cathrine Jørgensdatter 64
Frederikke Abel 16 år tjenestepige på Tipperupsminde ellers
intet af Abelslægten (født 1818, hvor er far og mor?)
iii. Albert Holm (Gyntelberg Abel) møller, born 1812,
Nøddebo,Frederiksborg,Danmark; died 20 Oct 1895, Rødby,Maribo,Danmark.
Third Generation
4. Gyntelberg Abel . blev født on 26 Jan 1724 in Hillerød,, Frederiksborg, Danmark. He blev døbt
on 26 Jan 1724 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He died on 7 May 1783 at the age of 59 in
,Frederiksborg,Danmark.1 Gyntelberg blev also known as Gyntelberg Abel. , kongeligt udnævnt
Management for Kong Frederik den 5
!Birth: Hillerød 1697-1766 p 448 nr 7
Fredensborg den 24. Juni 1823
Min Fader Gyntelberg Abel var Management for høj salig Kong Frederik den 5., havde siden
Krogenborg (berg) gård, Kronborg Amt (født her) ((hvor jeg blev født), derefter fik han en gård på
samme amt eller distrikt kaldet Tipperupsminde.......
Wigtor Gyntelberg Abel
Gyntelberg Abel var Management for Kong Frederik den 5. boede på Krogenberggård i Tikøb sogn.
Men denne blev inddraget til skov (til skovridderen evt., der senere bebor den i 1787), hvorefter han fik
anden jord som erstatning. Derfor er det interessant at finde alt om denne gård.
Den findes i 1787 folketællingen, vol 44, Frederiksborg, Tikøb, p. 415.
Manden der bebor gården på dette tidspunkt er skovridder for Kronborg Amt, men ingen Gyntelberg.
Gyntelberg Abels underskrift på vielse den 20 august 1765
i Fredensborg slotssogn 1865 - 1814 p. 188
Gyntelberg Abel forlover s 211 i Hillerød 1761, Hillerød kirkebog 1697 - 1766
91
Slægt og børn
Albrecht gift p 198 i samme bog, med Anna Marie Ebbesen, 2. maj 1755, Jacob Abel underskrev.
Laurentia Abelsdatter s. 161 samme bog
Hverken Gyntelberg eller Maria er døde i Fredensborg Slotssogn 1813 -1828, prøv Nødebo
Abel side 60 i Fredensborg slotssogn Jacob Wolfgang Abel
Ikke flere børn til Gyntelberg i sognet 1767 -1794
Ikke mere om slægten i Nøddebo sogn 1799 - 1815
Ses ikke død i Nøddebo sogn til 1796
Ses ikke død i Hillerød til Maria Hansdatter and Gyntelberg Abel . were married in 1759 in
,Frederiksborg,Danmark.
5. Maria Hansdatter blev født about 1713 in Danmark.2 She died in 1796 at the age of 83 in
Tipperupsminde,Nøddebo,Frederiksborg,Danmark. She blev buried in 1796 in
Tipperupsminde,Nøddebo,Frederiksborg,Danmark. Folketælling 1787, Strø, Alsønderup, Tøpperup
gaard no. 4
Marie Gyntelberg, 64, enke, madmoder, gardbeboer, pensionist.
Victor, 27, ugift, hendes børn
Fredericia, 34, ugift, hendes børn
Juliane MAria, 28, gift, hendes børn
Anthon Olsen, 3, Juliana søn
Lars Larsen, 32, ugift, tjenestefolk
Elsa Maria, 22, ugift, tjenestefolk
Gyntelberg Abel and Maria Hansdatter had the following children:
i. Fredericha Abel blev født in 1753 in Frederiksborg, Frederiksborg, Danmark. Marie
Gyntelberg, 64, enke, madmoder, gardbeboer, pensionist.
Victor, 27, ugift, hendes børn
Fredericia, 34, ugift, hendes børn
Juliane MAria, 28, gift, hendes børn
Anthon Olsen, 3, Juliana søn
Lars Larsen, 32, ugift, tjenestefolk
Elsa Maria, 22, ugift, tjenestefolk
ii. Juliane Maria Gyntelberg Abel blev født in 1759 in Frederiksborg,Danmark.
Frederiksborg, Strø, Alsønderup, Tøpperups Gaard, , , 4, FT-1787
Marie ?? Gyntelberg, 64 , enke, Madmoder, Gaardbeboer, Pensionist,
Victor, 27 , ugift, hendes Børn, ,
Fridericha, 34 , ugift, hendes Børn, ,
Juliana Maria, 28 , gift, hendes Børn, ,
Anthon Olsen, 3 , -, Julianæ Søn, ,
Lars Larsen, 32 , ugift, Tienestefolk, ,
Else Maria, 22 , ugift, Tienestefolk, ,
Kbhv, København (Staden), Hof & Militæretaten, Ved Hendes Mayest.Dronningens
Hof-Etat, , Christiansborgs Slots Hoved Bygning, 14, FT-1787
92
2
Slægt og børn
Søren Olsen, 28 , Gift, , Tiener,
Juliane Marie Gyntelberg, 27 , Gift, Kone, ,
Anthon Henrich, 3 , Ugift, Søn, ,
Willars Pedersen, 27 , Ugift, , Løber,
Jens Jensen, 24 , Ugift, , Kudsk,
Peder Pedersen, 25 , Ugift, , Forrider,
Christopher Sørensen, 25 , Ugift, , Gaards Karl,
Boel Peders Datter, 24 , Ugift, , Stuepige,
Grethe Norborg Niels Datter, 20 , Ugift, , KockePige,
Mette Catharine Hans Datter Nørager, 60 , Gift, , I Ober Hofmester Moltkes Tieneste,
Maren Peders Datter, 50 , Gift, , Gang Kone hos Ober Hofmester Moltke,
Marie Niels, 9 , Ugift, Datter, ,
Carl Gottlob v.d.Ruhe, 32 , Ugift, , Kammer Junker,
Nicolai Hækel, 23 , Ugift, , Tiener,
Hans Bendsen, 26 , Ugift, , Ride Knægt og i Krigs Tieneste Husar,
Conrad Daniel v.Blucher, 24 , Ugift, , Kammer Junker,
Elisabeth Charlotte Jacobi, 76 , Enke(mand), , Kammer Frue,
Anne Pedersen, 30 , Ugift, , Pige,
Juliane Marie Jessen, 28 , Ugift, , Er hos Kammerfruen,
Magdalena Dorothea Spresi, 63 , Ugift, , Kammer Jomfru,
Johanne Catharine Lange, 35 , Ugift, , Pige,
Marie Elisabeth Harboe, 26 , Ugift, , Kammerjomfrue,
Juliane Glad, 24 , Ugift, , Pige,
Karen Keysen, 49 , Ugift, , Kammerjomfrue,
Karen Nielsen, 27 , Ugift, , Pige,
Friderich Christian Jessen, 27 , Ugift, , Page,Hofmester og Informator,
Holger Masson v.d.Osten, 15 , Ugift, , Page,
Ulrich Christian Kaas, 17 , Ugift, , Page,
Flemming Friderich Cey Grev Holck Winterfeldt, 17 , Ugift, , Page,
Erich Nielsen Holm, 29 , Ugift, , Page Tiener,
Lars Larsen Schalls, 35 , Ugift, , Page Tiener,
Friderich Christian Sjovein, 60 , Ugift, , Hofskriver,
Friderich Wilhelm Hansen, 25 , Ugift, , Skriver i Hofstuen,
iii. Victor Christian Gyntelberg Abel, born 31 Jul 1760,
Tikøb,Frederiksborg,Danmark.
iv. Marie Elonora Gyntelberg Abel blev født on 10 Mar 1762 in
Tikøb,Frederiksborg,Danmark. She has reference number 9D3C-VXX. !BIRTH:
Tikøb kirkebog 1749 - 64, 2. halvbind p. 600.
Die 10 Martis 1762
Døbt for Fasanmester ? Gyntelbergs barn Marie Eleonora
fad. --- Albrecht Abels frue bar barnet ---- ---- datter
--- --- -- -- -- Peter
--- Svane --- Valert
Kbhv, København (Staden), Hof & Militæretaten, Ved Hendes Mayest.Dronningens
Hof-Etat, , Christiansborgs Slots Hoved Bygning, 13, FT-1787
Anton Henrich Moltke, 53 , Gift, , Ridder af Elephanten Gehe.Conf.Raad Ober
Hofmester,
frue Marie Elisabeth Rosenscrantz, 45 , Gift, , ,
93
Slægt og børn
Anna Elisabeth Schioldager, 21 , Ugift, , Kammerpige hos Frue Moltke,
Eleonora Marie Gyntelberg, 23 , Ugift, , Huusholderske hos Frue Moltke,
Frederiksborg, Strø, Alsønderup, Tøpperups Gaard, , , 4, FT-1787
Marie ?? Gyntelberg, 64 , enke, Madmoder, Gaardbeboer, Pensionist,
Victor, 27 , ugift, hendes Børn, ,
Fridericha, 34 , ugift, hendes Børn, ,
Juliana Maria, 28 , gift, hendes Børn, ,
Anthon Olsen, 3 , -, Julianæ Søn, ,
Lars Larsen, 32 , ugift, Tienestefolk, ,
Else Maria, 22 , ugift, Tienestefolk, ,
v. Albertine Maria Abel blev født in 1767 in Fredensborg,Frederiksborg,Danmark.
She blev døbt on 11 May 1767 in Fredensborg
slot,Fredensborg,Frederiksborg,Danmark. !BIRTH:Fredensborg slotskirkes kirkebog
1733-1814 p 33. film rulle 27B, sogn nr. 187?
11. maj 1767 ____ _____ Gyntelberg Abel og hustru Maria ____ Hansdatter til
Daaben kaldt
Albertine Maria.
faddere: Stein, Hetz, Firdhoff, Egoopps?
Fourth Generation
8. Jacob Dyrgang Abel blev født in 1700 in Roskilde,Danmark. He died before 1783 at the age of 83
in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. Købmand og tobaksspinder
Kongeligt udnævnt Konsumptionsforpagter fra 1747
!BIRTH:Fundet ved gennemgang af Valdemar Abels arkiv, der indeholdt
slægtstavle fra Jacob Djurgang til Eskild Gyntelberg 27/8-1982
!DEATH: Efter 1762 for det sidste barn er født 1763 før 1783 for da er Maria enke
Leksikon over Danske Familier. Udgivet af personalhistorisk Institut. p. 23 siger 1763.
Så jeg må se efter igen i Hillerød sogns kirkebog + skifteret fra samme år.
~ 10/7-92 Gennemgang af dette arkiv viser omfattende noter om Abel familien, men
ikke om Gyntelberg m.v. som jeg før har set, hvor er det henne? Hvis jeg kan
stadfeste familieforhold til Abels, er der dog her en stor kilde til
slægtsarbejde. Det rummer dog en del fejl også.
23/2-2001 Jeg fandt bogen Leksikon over Danske Familier. Udgivet af personalhistorisk Institut.
s. 23-25 indeholder Abelfamilien. Men den har ikke den ældste Gyntelbergfamilie, som min linie er
fra.
Tobaksspinder fra Roskilde, kort efter Købmand i Hillerød, Kongeligt udnævnt
Konsumptionsforpagter 1747
94
Slægt og børn
Udskrift af Hillerød byfoged, købstaden, skifteprotokol 1741 - 1787, 7. oktober 1747 side
Ar 1747 den 7. Oktober er foretaget Skifte efter salig afgangen Inger Pedersdatter Rouge, mellem
hendes efterladte Mand Hr. Jacob Abel kongelig Consumptionsforpagter her i Hillerød på den ene side
og begge Deres sammenavlede Børn navnlig Gyntelberg Abel Jacobssøn på 25 år, Jens Peder Abel
Jacobsøn 21 Aar, Albert Abel Jacobssøn 19 Aar, samt på den anden Døtrene navnlig Johanne Abel
Jacobsdatter 8 Aar og Kirsten Jacobsdatter Abel 7 Aar.
Til arv og Deling 7397 Rdl [Rigsdaler] 14 s deraf tilfalder Egtemanden det halve 3698 Rdl 7 s og
Børnene det øvrige Halve hver af Sønnernes Lod 924 Rd 2 +2s og paa hver Datters Lod 462 Rdl 1+1s
Men Enkemanden Hr. Abel af Kierlighed til ------- sine tvende Døtre tillagde hand dem af sin egen
lod saa meget, at enhver af disse kvinder kunde blive lig med Sønnernes og bliver saa enhver af
Døtrenes arvelod 924 Rdl 2+ 3s og paa det af Børnene og på det af Børnene idag ---- i denne Dres
Arvelod skal afgaa, da lovede Hr. Abel at om nogen Gæld ------- end som allerede tilført skulde
opvaagen af samme --- Børnene derunder noged skulde komme til Afkortering, men Hr Abel skal
samen af sin egen beholden
at tilsvare og arvelodder fremdeles blive indestående hos Faderen Hr. Abel som deres Rette Værge,
dog svare hand Renter deraf til ------ ---- som Tvende Sønner fra dette Skiftes ------ til de naar deres
myndige AAr og --------- ---------- --- udbetales.
Angaaende de Tvende Døtre, da svarer Faderen af deres ------- ---- rente --- de har opnaaet deres 18
Aar og selv Deres ---- og ----- hand fortjæn, men ----- tid ----- hand gennem ---- --- -- og
KLlæder, samt anden Christelig Optugtelse, --- Ringeste Afkortning i capitalen, ----- hand act
saaledes hand er som Deres ------- --- --- --- og ------, forøvrigt forsyn hand Retter saavelsom
Overformynderen for Dem sine Børns arveparter at blive ------ lig og skadesholdes, som om videre
forsikring derfor i Tiden ,aatte ske.
Saadant i alle Maader præsteres hvorved dette skifte i venlighed er sluttet og opgjort i actua cit supra.
Jens Michelsen, Jørgen Christensen, Jacob Abel, Jørgen Rouge, Claus Ebbesen, Gyntelberg Abel, J.
Abel, Jens Pede Abel, Louis Storen, Jacob Christensen.
* Jørgen Pedrsen Rouge er Jacob Abels Svoger (Konens Broder)
* Jacob Abels Ejendom laa ved den saakaldte Helsingør Torv 1724, Helsingørgade
[ifølge folketællingen Slotsgaden 2] Inger Pedersdatter Rouge and Jacob Dyrgang Abel were married
on 20 May 1722 in Stt Ibs og Skt Jørgens,Frederiksborg,Danmark. !MARRIAGE: Skt Ibs og Skt
Jørgenbjærges Sogns Kirkebog 1700 - 1739 p 117
1722 den 30 Maj blev Jacob Abel Dyrgang, tobaksspinder fra Roskilde efter Kongelig allernådigste
derom given bevilling og tilladelse den 23 maj sidst afvigte, uden foregående forlovelse og tinglysning
af
prædikestolen herfor St Jørgenbjerg, hjemme i huset viet og corpuleret med Inger Pedersdatter - Peder
Jørgensens Datter - boende i Smørum Kro, og at der intet fra enten af siderne som kan bryde sammen
deres ægteskab eller være præsten m.v
resten indskrives senere har kopi af afskrift fra Valdemar Abels arkiv
9. Inger Pedersdatter Rouge blev født in 1704 in Danmark. She died in Oct 1747 at the age of 43.
DEATH: Hillerød byfoged, købstaden, skifteprotokol 1741 - 1787, 7. oktober 1747 side
Jacob Dyrgang Abel and Inger Pedersdatter Rouge had the following children:
4
i. Gyntelberg Abel ., born 26 Jan 1724, Hillerød,, Frederiksborg, Danmark; died 7
95
Slægt og børn
May 1783, ,Frederiksborg,Danmark.
ii. Albret Abel blev født on 7 Nov 1725 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He died on
11 Mar 1727 at the age of 1 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He blev endowed.
!Birth: Hillerød 1697 - 1766 p 459 nr 3
iii. Jens Peder Abel Møller af Kratmøllen ved Slangerup blev født on 26 Dec 1726 in
Hillerod, Frederiksborg, Denmark. He died on 30 May 1804 at the age of 77. He blev
also known as Jens Peder Jacobsen Abel. !BIRTH:Valdemar Abels arkiv
iv. Albret Abel blev døbt on 2 May 1728 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He died
on 29 May 1729 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He blev født in
Hillerød,Frederiksborg,Danmark. Albret blev buried in
Hillerød,Frederiksborg,Danmark. !Birth: Hillerød 1697 - 1766 p 475 nr 1
v. Albret Abel blev døbt on 6 Jan 1730 in Hillerød,Hillerød,Frederiksborg,Danmark.
He died on 4 Apr 1794 in Hillerød,Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He blev født in
Hillerød,Hillerød,Frederiksborg,Danmark. fiskemester udnævnt af kong Frederik den
5, 1791
!Birth: Hillerød 1697 - 1766 p 483 nr 1
!Marriage: Hillerød 1697 - 1766 p 198 nr 5
Albrecht gift p 198 i samme bog, med Anna Marie Ebbesen, 2. maj 1755, Jacob Abel
underskrev.
!Death: Hillerød 1767 - 1807 p 433 nr 8
vi.
vii.
viii.
ix.
x.
xi.
xii.
Ved Kgl. Resolution af den 5. september 1791 oprettedes den Kgl.
Fiskemesteradministration. Til Inspektør antoges Søren Flesborg til Fiskemester
Albert Abel.
Johanne Abergad Abel blev født on 21 Nov 1731 in Hillerød,, Frederiksborg,
Danmark. She blev døbt on 21 Nov 1731 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. She
died on 19 Dec 1731 at the age of 0 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. !Birth:
Hillerød 1697 - 1766 p 495 nr 8
Johanne Abergad Abel blev født in 1733 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. She
blev døbt on 8 May 1733 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. She died on 21 Mar
1735 at the age of 2 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. !Birth: Hillerød 1697 - 1766
p 503 nr 4
Kirsten Jacobsen Abel blev født on 24 Nov 1734 in Hillerod, Frederiksborg,
Denmark. She blev døbt on 24 Dec 1734 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. She
died in 1747 at the age of 13 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. !Birth: Hillerød
1697 - 1766 p 514 nr 5
Johan Abel blev døbt on 2 Aug 1737 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He died in
1747 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. [NEED TO DEFINE SENTENCE:Died
before Eight] !Birth: Hillerød kirkebog 1697 - 1766 p 530 nr 7
Johanne Abigaer Abel blev døbt on 18 Sep 1738 in
Hillerød,Frederiksborg,Danmark. She died on 13 Mar 1811 in
Hillerød,Frederiksborg,Danmark. !Birth: Hillerød kirkebog 1697 - 1766 p 536 nr 8
Kirsten Jacobsdatter Abel blev født on 23 Nov 1739 in
Hillerød,Frederiksborg,Danmark. She blev døbt on 27 Nov 1739 in
Hillerød,Frederiksborg,Danmark. She died on 19 Aug 1801 at the age of 61 in
Roskilde,Frederiksborg,Danmark. !Birth: Hillerød kirkebog 1697 - 1766 p 543 nr 4
Nogle oplysninger om slægten Abel p 18
Kornerupslægten af Klaus og Ebbe Kornerup 1644-1982 p. 17
Jacob Gyntelberg Abel blev født in 1746 in Hillerød,Frederiksborg,Danmark. He
96
Slægt og børn
died on 28 Jun 1810 at the age of 64 in Nøddebo,Frederiksborg,Danmark. !DEATH:
Nøddebo kirkebog 1799 - 1815 p. 120 nr. 13
Find hans dåb!
Hører ikke her til da moderen døde 1747 og ikke har ham som arving
Fifth Generation
16. Djurgang blev født about 1670 in Sverige. Gyntelberg and Djurgang were married about 1699 in
Danmark.
17. Gyntelberg blev født about 1680 in Mogenstrup,Hammer,Danmark. Kilde: Lesikon over danske
familier, udgivet af personalhistorisk institut p 23
Djurgang and Gyntelberg had the following child:
8
i. Jacob Dyrgang Abel, born 1700, Roskilde,Danmark; died bef 1783,
Hillerød,Frederiksborg,Danmark.
18. Peder Jørgensen Rouge blev født about 1670 in Danmark. He has reference number
KH22-VQ1. Kirsten Olsen and Peder Jørgensen Rouge were married on 10 Jul 1796 in
Smorum,Kobenhavn,Denmark.
19. Kirsten Olsen blev født about 1669 in Smørum, København, Danmark. She died in 1758 at the
age of 89 in Hillerod, Frdbg., Denm.. She has reference number KHT3-WRH.
Peder Jørgensen Rouge and Kirsten Olsen had the following children:
9
i. Inger Pedersdatter Rouge, born 1704, Danmark; died Oct 1747.
ii. Jørgen Pedersen Rouge blev født about 1710 in Danmark. He has reference number
KHP4-9Z7. Han nævnes i Hillerøds byes skifteprotokol 7. oktober 1747
Sixth Generation
34. Matthias Eskildsen Gyntelberg blev født about 1646 in Hammer,Praesto,Denmark. He died in
1716 at the age of 70 in Mogenstrup,Hammer,Danmark. Kilde: Lesikon over danske familier, udgivet
af personalhistorisk institut p 23
!BIRTH:Güntelberg, Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 16
fæster af Mogenstrup Mølle, Hammer, Margrethe and Matthias Eskildsen Gyntelberg were married
about 1677 in Mogenstrup,Hammer,Danmark.
97
Slægt og børn
35. Margrethe blev født about 1660 in Mogenstrup,Hammer,Danmark.
Matthias Eskildsen Gyntelberg and Margrethe had the following children:
17
i. Gyntelberg blev født about 1678 in Hammer,Danmark. She has reference number
9D7Q-SHN.
ii. Gyntelberg, born abt 1680, Mogenstrup,Hammer,Danmark.
Seventh Generation
68. Eski Jensen Gyntelberg blev født on 10 Jan 1581 in Gunderstrup,Aalborg,Danmark. He died on
13 Nov 1652 at the age of 71 in Rørbæk,Ålborg,Danmark. Der er to Gundestrupper kort 13 H1 i
Ålborg Amt og kort 15 M2 i Viborg amt
De er begge nær Hobro, hvor han senere virker som provst
Rigsarkivet: HSS XIII Valdemar Abels Arkiv.
Her findes en slægtstavle, der bekreæfter ledet til Jacob Abel Djurgang
!BIRTH: Güntelberg, Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 16
Nedenstående findes i Rørbæk kirke ved Hobro:
Her hviler den hæderlige og velbyrdelige Mand Hr. Eskild Gyntelberg og Hr. Jacob Hans Abel
og deres hustruer Else Jensdatter og Valdborg Jensdatter. Hr Eskilds første ægteskab velsignede Gud
med 5 børn: Jens og Niels Gyntelberg, Margrethe, Helvig og Maren. Det andet ægteskab med
Voldborg Jensdatter med 6 børn: Jens, Claus og Matthis Gyntelberg, Else Kjersten og Magrethe
Gyntelberg.
Jacob Abels ægteskab med Voldborg velsignede Gud med 3 sønner: Hans, Jens og Eskild Abel,
som døde 1681 den 20 november. Hr Eskild var prest 38 år og provst 12 år, døde 1652 den 13.
November. Hr Jacob Abel var Provst .... Aar, døde 16 .... , Valdborg Jensdatter døde i sin Alders 7 ..
Aar.
provst Valborg Jensdatter and Eski Jensen Gyntelberg were married about 1638 in Danmark.
69. Valborg Jensdatter blev født about 1614 in of Mariager,Randers,Danmark. She died on 20 Nov
1681 at the age of 67 in Danmark. Güntelberg, Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 16
rækkefølgen på børnene efter Valdemars Abels arkiv
Eski Jensen Gyntelberg and Valborg Jensdatter had the following children:
i. Claus Eskildsen Gyntelberg ekvipagemester blev født in 1639 in
Flensborg,Danmark. He died on 26 Feb 1711 at the age of 72 in Danmark. He blev
buried on 2 Mar 1711 in Danmark. Claus has reference number KGMQ-ZY1.
Güntelberg, Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 17
ii. Kirsten Gyntelberg blev født in 1645 in Rørbæk,Ålborg,Danmark. She died in 1717
98
34
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
Slægt og børn
at the age of 72. She blev buried on 19 Jul 1717 in Mariager,Randers,Denmark.
Matthias Eskildsen Gyntelberg, born abt 1646, Hammer,Praesto,Denmark; died
1716, Mogenstrup,Hammer,Danmark.
Jens Eskildsen Gyntelberg blev født about 1648 in Danmark. He has reference
number 9D7Q-S7R. Güntelberg, Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 16
Else Gyntelberg blev født about 1649 in Danmark. Güntelberg, Danmarks Adels
Aarbog 1941 p. 17
Else Gyntelberg blev født about 1650 in Danmark. Güntelberg, Danmarks Adels
Aarbog 1941 p. 17
Margrethe Gyntelberg blev født about 1651 in Rørbæk,Ålborg,Danmark. She has
reference number 9F8M-Q9Q. Güntelberg, Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 17
Eighth Generation
136. Jens Eskisøn Gyntelberg blev født about 1550 in Gundestrup,Ålborg,Danmark. !BIRTH:
Ført til Simendrup men dette nedbrændte Kirsten Mouritsdatter Baden and Jens Eskisøn Gyntelberg
were married about 1580 in Gunderstrup, Aalborg (Viborg), Danmark.
137. Kirsten Mouritsdatter Baden blev født about 1550 in Danmark. She died in
Gundestrup,Ålborg,Danmark. !BIRTH: Güntelberg, Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 16
Jens Eskisøn Gyntelberg and Kirsten Mouritsdatter Baden had the following children:
68
i. Eski Jensen Gyntelberg, born 10 Jan 1581, Gunderstrup,Aalborg,Danmark; died 13
Nov 1652, Rørbæk,Ålborg,Danmark.
ii. Claus Jensen blev født after 1581 in Gunderstrup,Aalborg,Danmark. Güntelberg,
Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 16
/ præst i Fjellerup, Randers, Danmark
iii. Mette Jensdatter blev født after 1581 in Gunderstrup,Aalborg,Danmark. She died on
13 Jun 1639 at the age of 58 in Odense,Danmark. Güntelberg, Danmarks Adels
Aarbog 1941 p. 16
Ninth Generation
272. Eski Gyntelberg blev født about 1520 in Danmark. He died in Fritsøgaard,Danmark. !BIRTH:
Danmarks Adels Aarbog 1941 p. 15 Mette Krukow and Eski Gyntelberg were married about 1549 in
Fritsøgaard,Danmark.
273. Mette Krukow blev født about 1520 in Danmark. She died in Fritsøgaard,Danmark. !BIRTH:
Eski Gyntelberg and Mette Krukow had the following child:
99
136
Slægt og børn
i. Jens Eskisøn Gyntelberg, born abt 1550, Gundestrup,Ålborg,Danmark.
274. Mourids Pedersen Baden blev født about 1515 in Danmark. He died after 1558 at the age of 43
in Gundestrup,Ålborg,Danmark. Fikkesen, Danmarks Adels Årbog, 1892 p. 139
til Gundestrup Anne Maren Nielsdatter Fikkesen and Mourids Pedersen Baden were married about
1549 in Broholm,Fyn,Danmark.
275. Anne Maren Nielsdatter Fikkesen blev født about 1529 in
Broholm,Gudme,Skanderborg,Fyn, Danmark. She died in Gundestrup,Ålborg,Danmark. Fikkesen,
Danmarks Adels Årbog, 1892 p. 139
/ til Gundestrup
Mourids Pedersen Baden and Anne Maren Nielsdatter Fikkesen had the following child:
137
i. Kirsten Mouritsdatter Baden, born abt 1550, Danmark; died
Gundestrup,Ålborg,Danmark.
Tenth Generation
550. Niels Lauridsen Fikkesen blev født about 1475 in of Sandbygaard,Tybjerg,Praesto,Denmark.
He blev født about 1500 in Broholm,Fyn,Danmark. He died on 21 Mar 1557 at the age of 57 in
Danmark. Fikkesen, Danmarks Adels Årbog, 1892 p. 139
Lavrensen også brugt
Sparre, af Sjælland, Danmarks Adels Aarbog 1917 p. 50
til Sandbygård,Tybjerg herred og Halskov, Falster Bodil Olufsdatter Grubbe Sparre and Niels
Lauridsen Fikkesen were married about 1495 in of, Sandbygaard, Praesto, Denmark.
551. Bodil Olufsdatter Grubbe Sparre blev født about 1495 in
Sandbygård,Sandby,Tybjerg,Præstø, Danmark. She died before 21 Mar 1557 at the age of 62 in
Danmark. Fikkesen, Danmarks Adels Aarbog 1892 p. 138
Sparre, Danmarks Adels Aarbog 1917 p. 509
til Sandbygaard
Niels Lauridsen Fikkesen and Bodil Olufsdatter Grubbe Sparre had the following children:
i. Oluf Nielsen Fikkesen blev født about 1525 in Broholm,Fyn,Danmark. Fikkesen,
Danmarks Adels Årbog, 1892 p. 139
til Brudager, Gudme herred
ii. Christoffer Nielsen Fikkesen blev født about 1526 in Broholm,Fyn,Danmark. He
died after 1586 at the age of 60. Fikkesen, Danmarks Adels Årbog, 1892 p. 139
til Sandbygaard, Gudme herred
100
275
Slægt og børn
iii. Anne Maren Nielsdatter Fikkesen, born abt 1529,
Broholm,Gudme,Skanderborg,Fyn, Danmark; died Gundestrup,Ålborg,Danmark.
Preparer:
101
Endnotes
23 February 2014
1. adresseavisen.
2. Folketælling 1787, Strø, Alsønderup, Tøpperup gaard no. 4.
102
Index of Names
23 February 2014
<NO SURNAME>
Margrethe (b. 1660) . . . 98
ABEL
Albertine Maria (b. 1767) . . . 94
Albret . . . 96
Albret (b. 1725) . . . 96
Frederica Juliane Maria (b. 1807) . . . 91
Fredericha (b. 1753) . . . 92
Gyntelberg . (b. 1724) . . . 91, 95
Gyntelberg (b. 1804) . . . 90
Jacob Dyrgang (b. 1700) . . . 94, 97
Jacob Gyntelberg (b. 1746) . . . 96
Jens Peder Møller af Kratmøllen ved Slangerup (b. 1726) . . . 96
Johan . . . 96
Johanne Abergad (b. 1731) . . . 96
Johanne Abergad (b. 1733) . . . 96
Johanne Abigaer . . . 96
Juliane Maria Gyntelberg (b. 1759) . . . 92
Kirsten Jacobsdatter (b. 1739) . . . 96
Kirsten Jacobsen (b. 1734) . . . 96
BADEN
Kirsten Mouritsdatter (b. 1550) . . . 99–100
Mourids Pedersen (b. 1515) . . . 100
DJURGANG
(b. 1670) . . . 97
FIKKESEN
Anne Maren Nielsdatter (b. 1529) . . . 100
Christoffer Nielsen (b. 1526) . . . 100
Niels Lauridsen (b. 1500) . . . 100
Oluf Nielsen (b. 1525) . . . 100
GYNTELBERG
(b. 1678) . . . 98
(b. 1680) . . . 97–98
Claus Eskildsen ekvipagemester (b. 1639) . . . 98
Else (b. 1649) . . . 99
Else (b. 1650) . . . 99
Eski (b. 1520) . . . 99
Eski Jensen (b. 1581) . . . 98–99
Jens Eskildsen (b. 1648) . . . 99
Jens Eskisøn (b. 1550) . . . 99–100
Kirsten (b. 1645) . . . 98
Margrethe (b. 1651) . . . 99
Matthias Eskildsen (b. 1646) . . . 97–99
GYNTELBERG ABEL
Marie Elonora (b. 1762) . . . 93
Victor Christian (b. 1760) . . . 88, 93
HANSDATTER
Maria (b. 1713) . . . 92
HOLM (GYNTELBERG ABEL)
Albert møller (b. 1812) . . . 87, 91
JENSDATTER
Mette (b. 1581) . . . 99
Valborg (b. 1614) . . . 98
JENSEN
Claus (b. 1581) . . . 99
JØRGENSEN ROUGE
Peder (b. 1670) . . . 97
KRUKOW
Mette (b. 1520) . . . 99
NIELSDATTER
103
Index of Names
23 February 2014
Ane Kirstine (b. 1770) . . . 90
OLSEN
Kirsten (b. 1669) . . . 97
ROUGE
Inger Pedersdatter (b. 1704) . . . 95, 97
Jørgen Pedersen (b. 1710) . . . 97
SPARRE
Bodil Olufsdatter Grubbe (b. 1495) . . . 100
104
Index of Names
23 February 2014
Danmark . . . 90, 92, 95–100
Flensborg . . . 98
Frederiksborg . . . 91–92, 96
Fredensborg . . . 94
Fredensborg slot . . . 94
Frederiksborg . . . 92
Hillerød . . . 91, 94, 95–97
Hillerød . . . 96
Nøddebo . . . 87, 90–91, 96
Tipperupsminde . . . 91–92
Roskilde . . . 96
Stt Ibs og Skt Jørgens . . . 95
Tikøb . . . 88, 93
Tipperupsminde
Nøddebo . . . 90–91
Fritsøgaard . . . 99
Fyn
Broholm . . . 100
Skanderborg
Gudme
Broholm . . . 100
Hammer . . . 98
Mogenstrup . . . 97–99
København
Smørum . . . 97
Maribo
Nebbbelunde . . . 87
Rødby . . . 87, 91
Odense . . . 99
Præstø
Tybjerg
Sandby
Sandbygård . . . 100
Randers
of Mariager . . . 98
Roskilde . . . 94, 97
Ålborg
Gundestrup . . . 99–101
Rørbæk . . . 98–99
Aalborg
Gunderstrup . . . 98–99
Aalborg (Viborg)
Gunderstrup . . . 99
Denm.
Frdbg.
Hillerod . . . 97
Denmark
Frederiksborg
Hillerod . . . 96
Kobenhavn
Smorum . . . 97
Praesto
Hammer . . . 97–99
Sandbygaard
of . . . 100
Tybjerg
of Sandbygaard . . . 100
Randers
Mariager . . . 99
Sverige . . . 97
105
Index of Names
i
23 February 2014
http://www.rodbykirke.dk/index.php?id=27713
Kirkens historie
Rødby Kirke nævnes kun i de middelalderlige kilder, i forbindelse med præsterne. I 1420 omtales
præsten i Rødby, som også dengang var præst ved både Rødby og Egeby kirke. Egeby kirke er den
nuværende Ringsebølle Kirke. Hvor Rødby Kirkes indtægter har været svingende a, blandt andet fordi
Rødbyborgerne fra tid til anden fik indskrænket og udvidet deres søfarts- og handelsrettigheder, var
indtægterne fra menigheden ved Egeby Kirke mere sikker, for der levede man af den fede lollandske
muld.
Kongerne har i gennem tiden haft en tæt tilknytning til Rødby kirke, da Rødby tidligere var
overfartsby til Tyskland og det var her kongerne tog ophold, når de blev forsinket af dårligt vejr på
deres rejser, når de skulle besøge familien nede i Europa.
Kirkens ydre
Kirken består af et senromansk skib bygget af velbrænde munkesten i regelmæssigt munkeskifte med
mange sorte bindere. Af de oprindelige sten er kun få tilbage, men i forbindelse med en ombygning i
renæssancen bevaredes skibets form. Koret til den oprindelige romanske kirke er blev revet ned og
erstattet med et nyt og større kor med gotiske hvælvinger, således at kirken i dag fremstår med flade
stuklofter i skib og sideskib og gotiske hvælvinger i det store kor. På koret ses årstallet 1632 og Chr. 4’s
monogram; 1632 er angiveligt opførselsår for kor-udvidelsen. Den tilmurende norddør fra
middelalderkirken er stadig synlig. Det middelalderlige, romanske kirkeskib markeres tydeligt af en
buefrise. Tårnet, der har samme bredde som kirken, er kommet til senere.
Ved en hovedreparation i 1889 fik kirken de nuværende ensartede vinduer, og et gammelt
middelaldervåbenhus blev erstattet af et nyt.
Nordfløjen bærer Frederik den Fjerdes monogram, og årstallet 1728 angiver opførelsesåret. I 1726
havde kongen besluttet, at der skulle bygges en tilbygning til Rødby Kirke, stenene skulle hentes fra
godset Søholt, og det var kongens egen slotsmurermester, Christen, Friedscher, der stod for opførelsen.
Samme sideskib, også kaldet Nordfløjen, har haft en trappeopgang fra kirkegården til et pulpitur.
Tårnet er 38 meter højt (altså højere end Rundetårn, hvis man ikke regner observatoriet der med), og
i 1858 opsattes et slankt zinkspir, som i 1948 afløstes af et kobberspir. Der har længe været ur på
kirkens tårn; fra gamle kilder véd vi, at kirken i 1679 fik repareret et såkaldt sejerværk, altså et urværk
udført af Hans Sejermager i Nykøbing.
På kirkens sydside er opsat et par gamle gravsten.
Kirkens indre
Altertavlen er i højrrenæssancestil, fra ca. 1610-20, men vi kender ikke navnet på billedskæreren, der
muligvis er den samme som den, der har skåret tavlen i Klosterkirken i Nykøbing F.
Storstykket har 3 felter flankeret af dydshermer, som forstiller: Tro (kors og kalk) , håb (anker) og
kærlighed (barn) - og retfærdigheden (sværd og vægt). Over den midterste, fremspringende del af
106
Index of Names
23 February 2014
gesimsen hæver sig et baldakinagtigt topstykke, hvis gesims og topstykke bæres af tre figurer:
Frelseren flankeret af to engle med basuner, krone og et dokument med 7 segl (en reference til
Johannes’ Åbenbaring og dommedag).
I altertavlens midterfelt sidder et maleri på lærred af Anton Dorf fra 1893. Det forestiller Jesus på
besøg hos Martha og Maria, hvor Martha har ryggen ud mod kirkegængerne, mens Maria lytter ved
Jesu fødder. Det oprindelige alterbillede, en nadverscene på træ, er ophængt i sideskibet.
Antependiet (alterbordsforsiden) fra 2006 er designet og vævet af en af Danmarks dygtigste vævere
Hanne Vedel fra Åbenrå. De to 44 cm høje alterstager er fremstillet i Lübeck omkring år 1600 og bærer
indskriften ”Svend Michelsøn Winter HB Lucia Bermesters Lubeck.
Alterskranken af smedejern er ifølge kirkens regnskaber skænket af sognepræst Hr. Søren Jacob
Eilertsen og hans hustru Margrethe Lund i 1749. Deres forgyldte spejlmonogrammer ses i
midterfelterne med kroner over. Kronerne skal ikke opfattes som en helt bogstavelig baronkrone. Ved
siden af at betegne en baron er den femtakkede krone også den generelle adels-/fyrstekrone, og
sandsynligvis skal den i dette tilfælde ses som et symbol på den ære, præsteægteparret har tillagt sig
ved deres donation: de har givet en fyrstelig gave og belønnes med himlens krone.
Prædikestolen fra ca.1580 er næsten bemærkelsesværdig i sin enkelhed.
Ingen af kirkens to døbefonte er oprindelige; den, som er i brug, og som er placeret lidt klemt ved
nordsiden af alteret, er af sandsten og fra 1858, mens der i nordfløjen står en træfont med låg. Kirken
har dog et dåbsfad af sydtysk oprindelse fra ca.1575, og i dets bund er en fremstilling af englen, som
bringer bud til Maria.
Den nuværende romantiske altertavle og den gamle renæssance-altertavle
Orgelet
Det første orgel, som kendes fra de skriftlige kilder, er fra 1666. Dette er relativt tidligt, eftersom orgeler
først i løbet af 1600- og 1700-tallet blev almindelige som ledsagere til salmesang – før var det et
instrument, som spillede op til dans ved hofferne! Samme år ansattes en såkaldt orgelmester, som
formentlig også har ledet kirkens kor. Rødby Kirke har altså været med på noderne, en (til tider) rig og
moderne kirke.
Et orgel fra omkring 1850 blev i 1936 udvidet til 10 stemmer, og 1947 udbygget til 19 stemmer af
Marcussen & Søn.
Kirken fik nyt orgel fra Marcussen & Søn i 2007, og Ebbe Lehn Petersen var arkitekt på opgaven.
Orgelet har 930 piber fordelt på 18 stemmer med plads til udbygning med fem mere.
Her kan du komme videre til Kristeligt Dagblads artikel om orgelbyggervirksomheden med billede af
pibemager Preben Pedersen, der er i færd med at lave piber til Rødby-orgelet:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/21164
Marcussen-orglet blev indviet 2.Pinsedag 2007
Kirkekronerne
I kirken er tre såkaldte kirkekroner.
Den største er fra slutningen af det 16. århundrede og bærer følgende indskrift ”Denne Lyse Croone
Hafver Simmen Christensøn med sin kiere Hustrue Marta Peders Daatter Foræret Kierken tik Prydelse
offver hendis salig Mand Jørgen Erichsen til Afmindelse for sin Begrfvelse” . Enken Marta Pedersdatter
må have været et godt parti for Simmen Christensøn, når de kunne bekoste denne krone. Samme enke
lod også et kapel for sin afdøde mand bygge til venstre for våbenhuset med spær og bjælker i egetræ.
Kapellet står ikke længere, men deres gravsten er i dag opsat på kirkens sydmur.
Kirkeskibene
Kirken har to meget fine kirkeskibe ophængt i Nordfløjen.
107
Index of Names
23 February 2014
Det yngste en fregat som på undersiden bærer indskriften: ”Ao 1741 d. 17. Martii Blev dette Skib
Foræret kirken til Prydelse af Jørgen Eriksen Willer, Jens Markussøn Willer, Lars Ottesøn, Peder Brabant,
Lars Henikson, Jacob Ottesøn, This Martisøn, Erik Jørgensøn Willer, Albert Boye, Hans Zier, Søren
Winter, Hans Eriksøn og Johan Jeppesøn. Nogle af byens bedsteborgere og skibbere.”
Det andet skib er ældre, en fregat fra ca. 1650, men bærer indskriften: ”Ao 1741 d. 17. Martii
Renovirit (renoveret) af os som bekostede det andet Ny Skib”
108

Gudrun Holm Pedersen slægsthistorie - Finn Dalum

Transcription

Similar documents

En dame, man kan regne med - Stig Andersen Journalistik

SLÆGT DATA - DIS

Typografi & ombrydning

2003-2 slægt & data

August 2013 - Thorøhuse Bylaug

Papirmagerne og Mundus familien.

(PDF, 8.91MB)

Nonnebuen / Munkebuen

Om Kovangsgården og Dalenborghus

Johannes` Åbenbaring, kap 13 Fra apokalyptik til science

Stauning Folketælling 1787 Revideret udgave. - El-Vis

personer tilbage til Gorm den gamle - ole