Fag: Historie Historiefagets metode

Fag: Historie
Historiefagets metode
Beskrivelse
af metoden
Kildekritik
Kilderne er fundamentet for den historiske undersøgelse. Arbejdet med
kilder kaldes kildekritik og er en central disciplin i faget historie.
I udgangspunktet kan alle kilder bruges. Kildekritikken går ud på at finde
ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse.
Først kategoriserer vi kilden ved at undersøge kildens udsagnsevne:
1) Hvornår er den blevet til? Er kilden samtidig med
begivenhederne eller senere?
2) Hvem har skrevet den? Var kildens afsender tæt på
begivenhederne, eller deltog forfatteren selv i dem? Hvilken rolle
spillede vedkommende i givet fald? Eller var forfatteren på
afstand af begivenhederne - og dermed afhængig af andre (og
for os måske ukendte) kilder?
3) Med hvilket formål er teksten blevet til? Udtrykker kilden en
tendens, dvs. en holdning til begivenhedsforløbet?
4) Der skelnes mellem primære og sekundære kilder. Er kilden
den tidligste tekst, vi kender, i forhold til begivenheden, taler vi
en primær kilde. Er kilden senere og afhængig af den primære
kilde, er den sekundær.
5) Der er forskellige typer kilder. Man kan dele kildetyperne op i to
kategorier; et dokument er for eksempel en lovtekst eller et
retsdokument, og dermed et direkte udtryk for den virkelighed, vi
vil undersøge. Eller er kilden en beretning, der fortæller om
begivenhederne, såsom en avisartikel, et brev, en tale eller en
historisk fremstilling, som for eksempel en grundbog i historie.
6) Derudover skal man være opmærksom på om kildens karakter.
Er den personlig eller institutionel? Udtrykker en person sig
på en institutions vegne (fx en regering), vil han/hun naturligvis i
større eller mindre grad være bundet af pågældende institutions
synspunkter eller politik. Er den fortrolig, eksempelvis uddrag af
en intern forhandlingsprotokol, eller er den offentlig, altså
beregnet på at blive kendt for et større eller mindre publikum,
som fx en tale?
1
Dernæst bevæger vi os op på det analyserende og fortolkende
niveau, og vurderer vi kildens udsagnskraft:
Kilderne taler ikke af sig selv; det er os, der skal stille spørgsmål til
kilderne.
Kan kilden anvendes til vores problemstilling og i bekræftende fald, til
hvad?
Hvad står der i kilden? (identificer kildens hovedpunkter)
Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad
fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)?
Anvendt
eksempel
Eksempel:
Vores problemstilling kunne for eksempel være forholdene
arbejderfamilien i Danmark anno 1933. Vi har fundet tre kilder:
for
a. en tale af statsminister Thorvald Stauning,
b. en dansk arbejderfamilies budget for en måned
c. et nummer af ugebladet "Hjemmet".
De fortæller alle noget om det danske samfund i 1933, men de er udtryk
for meget forskelligartede dele af den danske virkelighed i det år, og de tre
kilder vil kunne anvendes til at belyse meget forskellige forhold. Hvis vi for
eksempel vil undersøge den danske regerings politik i 1933, vil det være
oplagt at anvende Staunings tale og måske arbejderfamiliens budget; men
ugebladet vil vi næppe kunne bruge til noget i denne sammenhæng.
Nogle kilder er væsentligere end andre. Det gælder, hvis de kan anvendes
til mange relevante problemstillinger. Af de tre 1933-kilder vil "Hjemmet"
nok kunne anvendes til færrest relevante historiske problemstillinger, mens
Stauning-talen vil kunne være væsentlig i flere sammenhænge.
Styrker og
svagheder/a
nvendelse
Kildekritikken er historiefagets fundamentale redskab, heri ligger styrken.
Alle kilder kan i udgangspunktet bruges til at belyse et givent historisk
emne.
Afhængig af problemstillingen kan én kilde give flere forskellige udsagn.
Svagheden ved Kildekritikken kan beskrives som begrænsningen i at
materialet kan være ikke eksisterende, svært tilgængeligt, eller risikoen for
kildeforfalskning.
2
Beskrivelse
af metoden
Historiesyn
Historiesyn/modeller/analytiske tilgange.
Når man arbejder samfundsfagligt i historie leder man i efter
generelle tendenser og udviklingslinjer, der kan give forklaring på
specifikke historiske begivenheder.
Man kan bl.a. anvende, historiesyn, modeller eller forskellige
analytiske tilgange.
Historiesyn - hvad bestemmer historiens gang?
Når man arbejder med forskellige historiesyn, forsøger man at
undersøge og forklare menneskenes historie.
Overordnet forsøger man at besvare følgende spørgsmål:
Hvad bevæger historien? Hvad får begivenhederne til at tage en
bestemt retning? Hvad bestemmer den store historie i form af
verdenshistoriske begivenheder, ideologiers eller andre
tankesystemers opkomst og imperiers og staters undergang?
Hvorfor opkalder nogle historikere historiske perioder og epoker efter store
begivenheder eller store historiebærende personligheder? Findes der en
bagvedliggende årsag? Er det en årsag vi kan afdække?
Anvendt
eksempel
Eksempel:
I forøget på at forklare den specifikke historiske begivenhed – f.eks.
udfaldet af præsidentvalget i USA 2008 – kan man anvende
nedenstående skema, der præsenterer to forskellige historiesyn.
Herved anvendes den historiske viden og det diskuteres
systematisk og fagligt, hvad der driver historien – ”kunne Obama
være blevet valgt til præsident for USA før 2008, eller var man først
nu nået til det ”rigtige” tidspunkt i historien?”
Forklar udfaldet af præsidentvalget 2008 med udgangspunkt i de to
historieopfattelser:
Ud fra en Liberalistisk opfattelse:
Liberalisme
individet kan ændre historien egenhændigt, karisma,
virkningshistorie, inspireret af ideer eller religion.
Strukturen er snærende bånd som individet skal sætte sig udover,
strukturen skal ikke dominere individet, individet handler rationelt.
Historiens endeligt, det idealistiske historiesyn har vundet, det
liberalistiske menneske har sejret.
Aktør
- vandt Obama præsidentvalget fordi:
3
Karismatisk personlighed
Obama realiserer den amerikanske drøm realiseret
Rationel strateg
Pragmatisk tilgang til embedet
Ud fra en Materialistisk (marxistisk) opfattelse
Marxisme, dialektik
Dogmatisk/deterministisk – marxisme – trappestige, klassesamfund,
konflikt, revolutioner mod det klasseløse samfund. Naturgivent
udviklingsvej mod kapitalismens endeligt.
Mennesket er et objekt for historien
Mennesket er historieskabt.
Struktur
- vandt Obama præsidentvalget fordi
Politiske:
1776 Uafhængighedserklæringen (All men are created egual)
1787 Forfatningen (Amendment 13, 15)
Civil Voting Act 1965- forlængelse af 15 tilføjelse
Modreaktion på den republikanske ledelse under George W. Bush
Økonomiske:
Finanskrise
Sociale:
Ulighed
Racespørgsmålet
Kilder
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/01/14144852.htm
http://www.emu.dk/sem/fag/his/semlaerere/debat/historiensmotor.html
Modelanvendelse:
En model forenklet afbildning af virkeligheden.
En model er ikke virkeligheden, men den fokuserer på er en nogle
væsentlige træk ved virkeligheden.
Modeller anvendes hyppigt i samfundsvidenskaberne. De giver en
god oversigt over de variable, der indgår, dels bidrager de til at vise
den kausale struktur (formodede årsagssammenhænge).
Konkret eksempel:
Hvis man I et forløb om Danmark i 1960érne har arbejdet med f.eks. den
økonomiske vækst, velfærdsstatens udvikling, urbaniseringen og
forskellige kulturelle udviklingsstrømme i denne periode (ligestilling, musik,
seksuel frigørelse, alternative boformer osv.), kan man anvende Maslows
behovspyramide til at opnå en større forståelse for sammenhængen
mellem disse faktorer.
Igen søges der, at give en mere overordnet og generel forklaring på
specifikke historiske begivenheder. Det forsøges altså at forenkle en
4
mangesidet udvikling med en simpel model.
Styrker og
svagheder/a
nvendelse
Beskrivelse
af metoden
Kontrafaktisk metode
Kontrafaktisk historie handler om at finde historiens åbne
situationer/skilleveje.
Modsat traditionel historiefremstilling, som eksempelvis fortæller
hvad skete der i første verdenskrig arbejder man efter den
kontrafaktiske metode med spørgsmålet: Ville første verdenskrig
overhovedet være brudt ud hvis den Østrig-Ungarske kronprins ikke
var blevet skudt i Sarajevo?
Traditionelt arbejder man med en lineær tidslinje, som markerer
markante episoder i historien. For at finde historiens skilleveje må
man udforme en ikke-lineær tidslinje, som markerer de steder i
historien, hvor man kan dokumentere at historien kunne være gået
anderledes, så den kendte historie kunne have endt et helt andet
sted.
Eks: Lineær tidslinje.
Eks: Ikke lineær tidslinje/forgreningstræet.
På den lineære tidslinje markeres hhv. historiens lange stræk og
skilleveje.
Skillevejene markerer de afgørende historiske øjeblikke, hvor
historien kunne have taget en anden retning.
5
Eks: Det afgørende øjeblik.
For at kunne arbejde kontrafaktisk og finde rem til historiens
skilleveje skal man først have en omfattende viden om de historiske
fakta og baggrunden for den historiske situation man har fokus på.
Efterfølgende søger man i kilderne efter punkter, hvor små
ændringer ville have medført en markant ændret historie fra den
kendte.
Man kan arbejde kontrafaktisk ud fra to tilgange:
1. Kontingensanalyse (begivenhedsanalyse).
- Kunne det overhovedet være gået anderledes?
- Argumentér for at historien var ’åben’.
2. Scenariekonstruktion.
- Hvad kunne/ville være sket hvis..?
- Drag paralleller, brug teorier og modeller.
1.
2.
3.
4.
Anvendt
eksempel
Opsummering:
Find historiens forgreningspunkt.
Argumenter for hvorfor der er tale om et afgørende øjeblik i historien.
Hvilke plausible alternative scenarier kan man opstille?
Giver de kontrafaktiske overvejelser anledning til revision af den
eksisterende opfattelse?
Hvad nu hvis USA ikke havde kastet atombomberne over Japan i
1945?
Baggrund (fakta):
De allierede havde vundet krigen i Europa over Hitlers Nazityskland, men i
Stillehavet viste Hitlers allierede Japan ingen tegn på at ville overgive sig.
Japan havde gennem historien aldrig kapituleret til en fjende og gennem
de 4 år med krig i Stillehavet havde ikke ’en eneste japansk enhed
overgivet sig. USA frygtede derfor en langvarig og omkostningsfuld krig
ved en kommende invasion af de japanske øer for slet ikke at tale om
meget store tab af menneskeliv på begge sider.
Den amerikanske præsident Truman var meget i tvivl om han skal vælge
invasion eller atombombe, men ender til sidst med at godkende verdens
første atomangreb og med et slag afslutte krigen. 250.000 japanere dør af
bomberne og den efterfølgende radioaktive stråling.
6
Samtidigt med at USA bomber det sydlige Japan invaderer Sovjetunionen
de nordlige øer, men fortsætter ikke sydpå af frygt for en konfrontation
med USA – den kolde krig er startet.
Efter kapitulationen trak USSR sine tropper ud af Japan, mens USA
engagerede sig stærkt i landets økonomiske opbygning og desuden
bibeholdt en militær tilstedeværelse. Japan udviklede sig efter krigen med
imponerende fart fra gammeldags kejserrige til ultramoderne
højteknologisk økonomisk stormagt.
Kontingensanalyse:
Ved at se på interne kilder mellem præsidenten og hans rådgivere kan
man se at der til det sidste var tvivl om man skulle invadere eller bruge
atomvåben – historien var åben!
Scenariekonstruktion:
USA i syd og Sovjetunionen i nord angriber de Japanske øer og møder
hårdnakket modstand af både regulære japanske hærenheder samt hele
civilbefolkningen, som fører guerilla krig. Japanerne kæmper efter den
gamle samurai tradition, for landets ære og for deres kejser, som de ser
som en gud. Både Amerikanske og sovjetiske styrker lider enorme tab ikke
mindst som følge af den tilsyneladende endeløse strøm af japanske
kamikaze fly (selvmordspiloter i fly med sprængstoffer), som hver dag
angriber de allierede styrker.
Efter sejren over Hitler i Europa er forholdet mellem de allierede blevet
meget anspændt og den kolde krig er gået i gang. I Japan resulterer dette i
at USA og USSR ikke kæmper direkte mod hinanden, men heller ikke
arbejder sammen.
Efter at USA havde oplevet store militære tab, samt set flere hundrede
tusinde allierede krigsfanger blive henrettet var kritikken på hjemmefronten
blevet så massiv at præsidenten måtte gøre noget. Da efterretningerne
talte om en sultende japansk befolkning iværksatte USA omfattende
giftgasangreb, som spredte sprøjtegift over Japans rismarker.
Endeligt indså Japans ledere, at det var nytteløst at kæmpe videre.
Endelig i 1950 kunne USA og USSR erklære krigen over Japan, som
vundet og landet deltes i en nordlig kommunistisk stat og en sydlig vestligt
orienteret stat med markedsøkonomi.
Krigen om Japan havde kostet 5 millioner japanere livet, samt dobbelt så
mange i de tidligere japansk besatte områder på det asiatiske fastland. I alt
havde 15 mennesker mistet livet i stillehavskrigen.
Konklusion: Ved at kaste atombomberne i 1945 afsluttede USA definitivt
stillehavskrigen og på trods af den kvarte million omkomne kan man
argumentere for at de derved reddede millioner af andre, som ville være
døde i de efterfølgende års kampe. Derudover ville Japan, som det har
været tilfældet med Korea have været delt i en nordlig kommunistisk stat
og en sydlig vestligt orienteret stat med markedsøkonomi. Japans
økonomiske eventyr, som efter anden verdenskrig har gjort landet til
verdens anden stærkeste økonomi ville heller ikke have fundet sted.
7
Styrker og
svagheder/
anvendelse
Metodens styrke er at man tvinges til at tænke over historien og ikke
forfalder til referering og udenadslære.
Hvis man ikke er meget kildenær kan metoden let løbe løbsk og give et
falskt indtryk at at man kan sætte spørgsmål ved alt i historien.
Skræmmeeksempel: Hvad hvis Osama Bin Laden havde været en abort?
Dette er et ligegyldigt spørgsmål, som ikke tager udgangspunkt i historiske
fakta.
Historiefagets anvendelse af samfundsfaglig metode.
Beskrivelse
af metoden
Kvantitativ metode:
Når man anvender samfundsfaglig metode i historie er det ikke nok blot at
inddrage en tabel eller en graf:
Man skal inddrage betydelige mængder data, som gør det muligt at
udlede flere sammenhænge
Man skal kritisk analyse tallene fx hvad viser tabellen, hvilke
mønstre er der i den, hvilke tal falder uden for?
Almindelige kildekritiske betragtninger: Hvornår, hvordan, af hvem
er tallene indsamlet? Hvilke skævheder kan dette give? Hvordan er
personerne/indholdet kategoriseret?
Hvor god er tabellen generelt set til at belyse det, som man ønsker og
hvad kunne have været inddraget af alternative kilder?
Anvendt
eksempel
Eksempel:
En tabel om arbejdsløshedens udvikling i 90erne:
Her kan man se på den overordnede udviklingen, herefter hvilke
regioner er ramt af arbejdsløshed, alder, køn, eventuelt procentvis
vækst, indeks eller lign.
Er tallene indsamlet af Cepos, af Finansministeriet,
Socialdemokratiet eller Danmarks statistik. Hvad siger dette om
troværdigheden af tallene?
Hvordan er antallet af arbejdsløse målt? Normalt opgør man
arbejdsløshedsprocenten som registrerede ledige ud af hele
arbejdsstyrken. Nyrup blev i 90erne kritiseret for at flytte store
grupper ud af arbejdsløshedsstatistikkerne over på orlovsordninger.
Nedenfor er vist et uddrag af en tabel.
(Tabel problematisk at sætte ind)
8
Styrker og
svagheder/
anvendelse
Beskrivelse
af metoden
Kvalitativ metode:
Ønsker man at anvende kvalitative interviews for at afdække en historisk
problemstilling, er det en god ide at gøre sig nogle overvejelser forinden.
Formål: Hvad er det konkret, man ønsker vide noget om.
Interviewpersoner: Hvem er oplagt at interviewe for at belyse
problemstillingen og hvor mange?
Design: Hvor styret skal interviewene være? Her anvendes ofte en
semistruktureret tilgang, hvor man laver nogle hovedtemaer og
spørgsmål, man ønsker at komme ind på, men det er muligt at
fravige strukturen, hvis interessante delspørgsmål åbner sig.
Interviewguiden er vejledende og ikke endelig.
Interviewguide: Hvilke konkrete spørgsmål skal vi stille. Dette er
vigtigt særligt i de tilfælde, vi ønsker at sammenligne med andre fx
fra klassen, som har foretaget tilsvarende interviews. Fx kan man
lave en fælles interviewguide, hvor spørgsmålene udspringer af
nogle hypoteser, man har opstillet. Vigtigt med korte, letforståelige
spørgsmål, undgå akademiske vendinger, brug typisk hvorfor, hvad
og hvordan spørgsmål.
Kildekritik: Hvor repræsentativ er undersøgelsen, hvad kan
interviewpersonen huske, er der nogle skjulte interesser, som
respondenten søger at skjule, er der modstridende svar, som man
skal være kritisk overfor?
Anvendt
eksempel
Konkret eksempel:
Hvis man I klassen ønsker at belyse, hvordan det var at gå i skole i
50erne:
Formål: At belyse skolegangen i 50erne med henblik på at
klarlægge graden af disciplin?
Interviewpersoner: Alle i klassen interviewer deres bedstefar og
bedstemor, da disse anses som tilfældige middelklasseborgere,
som gik i skole i 50erne.
Design: Man vælger én semistruktureret tilgang. Man har nogle
konkrete spørgsmål om skoleopholdet, men man er klar til at gribe
interessante problemstillinger, som kommer op gennem
interviewene. Hovedtemaerne bliver skolens fysiske forhold,
bedsteforældrenes egen oplevelse af at gå på skolen, skolens
forhold til omgivelserne, og hvordan bedsteforældrene har haft det
9
med at tale om sit skoleophold.
Interviewguide: De konkrete spørgsmål udspringer fra disse
hovedtemaer. Hvor stor var skolen, hvor mange gik der, hvor lå den
etc.? Spørgsmålene kan udspringe af de hypoteser, man har
opstillet fx at der var mere disciplin i de skoler, som lå på landet.
Start med generelle, beskrivende spørgsmål, senere kan man
komme i dybden, når nervøsiteten har lagt sig og der er skabt en
sympati mellem interviewer og interviewperson.
Kildekritik: Er bedsteforældrene repræsentative, påvirker de
hinandens svar, hvor meget kan de huske, har bedstemoderen en
interesse i at fremstille disciplinen mindre end den var, for at dække
over en eventuel mishandling. Er der modstridende svar, som kan
afdækkes vha. indirekte spørgsmål?
Styrker og
svagheder/a
nvendelse
Beskrivelse
af metoden
Diskursanalysen
Ideen er at analysere mønstre i sproget, hvordan ting italesættes og
præsenteres.
Ofte vil man kigge efter differens- og ækvivalenskæder i sproget
dvs. sproglige udtryk der kobles naturligt sammen og stilles overfor
modstående udtryk.
Man vil kigge efter og der er tale om en hegemonisk diskurs
(enerådende), eller konkurrerende diskurser (en diskursiv kamp)
med antagonistiske konflikter dvs. hvor grupper som bevidst prøver
at tilsidesætte hinandens fortolkninger af virkeligheden.
Endeligt er det afgørende om en diskurs institutionaliseres dvs.
aflejres som regler, institutioner i samfundet, som giver diskursen en
yderligere tyngde.
Baggrunden for diskursanalysen er, at aktører kan indramme og
italesætte emner på en måde, som påvirker folks holdninger og
standpunkter.
Om man betegner svagtbegavede som sinker eller
udviklingshæmmede, har altså betydning, tilsvarende om man
betegner indvandrere som fremmede eller nydanskere.
Konkret kan en diskurs defineres som »et kollektivt betydnings- og
handlingsfelt«.
Anvendt
eksempel
Konkret eksempel: Synet på ægteskabet i 1600-tallet
Ønsker man vha. en diskursanalytisk tilgang at belyse synet på
10
ægteskabet i 1600-tallet kan man starte med at kigge efter
differens- og ækvivalenskæder.
Her ser man, at debatten om ægteskabet i 1600-tallet præsenteres i
en religiøs indpakning. Ægteskabet betegnes som ”helligt”, udtryk
for en ”dyd”, det man skulle ”stræbe efter” og ”påbudt af Gud”
(ækvivalenskæden). For at give den religiøse fortolkning yderligere
vægt stilles det ”dydige ægteskab” overfor ægteskabsbruddet, som
betegnes med ord som ”skam” og ”hore” og børnene uden for
ægteskab var ”horebørn” og ”uægte” (differenskæder).
Den religiøse diskurs er i 1600-tallet enerådende (hegemonisk) dvs.
der eksisterer i samfundet en vis konsensus om, hvordan man skal
betragte ægteskabet.
Den religiøse diskurs er på dette tidspunkt institutionaliseret i
lovgivningen i form af Guds Lov, som foreskriver meget strenge
straffe for ægteskabsbrud. Endvidere institutionaliseres diskursen
ved etableringen af en overvågningsafdeling på teologisk fakultet,
som skal kontrollere, hvem der gifter sig med hvem.
I 1700-tallet opstår en diskursiv kamp mellem den religiøse diskurs og en
ny naturretslig diskurs omkring ægteskabet. Dette kaldes en antagonistisk
konflikt, da en gruppe bevidst forsøger at tilsidesætte den fortolkning af
ægteskabet, som en anden gruppe identificerer sig med. Efter den nye
diskurs har vundet, ændres sprogkæderne omkring ægteskabet, så
”horebørn” og ”uægte børn” nu bliver til ”slegfredsbørn” og ”nyttige
medlemmer af det borgerlige selskab”. Guds Lov fortrænges fra
lovgivningen og det teologiske fakultet mister magt. Den nye diskurs
afspejler den mentalitetsændring, så pågår i disse år.
Styrker og
svagheder/
anvendelse
Beskrivelse
af metoden
Komparativ metode
Sammenligner få relevante enheder; den afhængige variabel (f.eks.
revolutioner, folkedrab, økonomiske kriser eller veje til velfærd og
udvikling) og den uafhængige variabel (f.eks. lande)
Sammenligningen kan foregå synkron (samme tid) eller diakron (over
tid)
Sammenligningen kan vægte ligheder eller forskelle i de uafhængige
variabler (f.eks. landes politiske systemer eller økonomiske
udviklingstræk)
Undersøger betydningen af bestemte årsagssammenhænge (f.eks. at
afdække årsagen til en bestem historisk udvikling eller begivenhed som
gentages flere steder med samme eller forskellig resultat)
Tester effekten af enkelte bestemte uafhængige variabler (f.eks. i hvor
høj grad politisk styreform er bestemmende for en bestem historisk
udvikling eller begivenhed)
11
Tester samspillet (samvariationen) mellem få uafhængige variabler og
en afhængig variabel (f.eks. i hvor høj grad politisk styreform i samspil
med politisk ledelse er bestemmende for en bestemt historisk udvikling
eller begivenhed)
Der kan anvendes både en deduktiv og en induktiv tilgang til historie
I den deduktive tilgang har man på forhånd en idé om forholdet mellem
fænomen (afhængig variabel), årsagssammenhænge og uafhængige
variabler som efterfølgende testes i den komparative analyse
I den induktive tilgang udleder man efterfølgende
årsagssammenhænge og uafhængige variabler efter analysen af et
fænomen (genstandsfelt), og forklarer begivenhederne generelt
udenfor en specifik afgrænset tidsperiode dvs. teoretiserer
Anvendt
eksempel
Komparativ analyse af folkedrab (fænomen) i forskellige lande
(analyseenheder) med mulighed for at afdække under hvilke
omstændigheder de opstår f.eks. en sammenligning af folkedrabene i
Rwanda, Bosnien (Srebrenica) og holocaust under anden verdenskrig.
Der kan vælges to af de tre analyseenheder med mulighed for at arbejde
synkron (Rwanda og Bosnien) og diakron (Rwanda eller Bosnien og
Holocaust).
Der fokuseres på følgende uafhængige variabler; politisk styreform,
forskellige etniske grupper samt forholdet imellem disse og
dehumanisering af udsat etnisk gruppe, planer for endelig løsning og den
gradvise overgang til folkedrab (orkestrering af folkedrab).
Fokus kan enten være udgangspunktet for analysen (deduktiv) udledning
af teori om folkedrab efterfølgende (induktiv). Sidstnævnte kan ske ved
afslutningsvis at fokusere på generelle mønstre på baggrund af hvilke, der
kan generaliseres – hvilke faktorer kan generelt lede til folkedrab?
Styrker og
svagheder/
anvendelse
12